Professionsbachelor - Cybersikkerhed - Erhvervsakademi Aarhus

Adgangskrav:

1. Adgang via Gymnasial eksamen


2. Adgang via 3-årig erhvervsuddannelse
   Fuldført erhvervsuddannelse med en normeret varighed på 3 år eller mere


3. Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne
    

Specifikke adgangskrav 

1. Matematik B, Engelsk B


2. Matematik B, Engelsk B


3. Matematik B, Engelsk B

De specifikke adgangskrav skal være bestået.

Ikke relevant 

Se uddannelsesansøgning.

Ikke relevant

Se uddannelsesansøgning.

Ikke relevant

Se uddannelsesansøgning.

Regeringens ’National strategi for cyber- og informationssikkerhed 2021-2024’, beskriver fire målsætninger for den strategiske periode, bl.a. ’Øget kompetenceniveau og ledelsesforankring.: Efterspørgslen på cyber- og informationssikkerhedskompetencer skal imødekommes ved at uddanne flere specialister og opbygge stærkere kapacitet på tværs af samfundet’.

På trods af Regeringens strategi de sidste 4 år, angiver 76,5 % af respondenterne i behovsanalyserne at det er svært at rekruttere til cybersikkerhedsopgaver og 96 % angiver at behovet for cybersikkerhedsmedarbejdere er stigende indenfor de næste 5 år.

Truslen mod Danmark fra cyberspionage og cyberkriminalitet er klassificeret som MEGET HØJT (Center for Cybersikkerhed 2024) og Aarhus Kommune har i 2023 etableret Security Tech Space, i samarbejde med Aarhus Universitet, INCUBA, og Alexandra Instituttet, som har valgt at satse på cyber- og informationssikkerhed, pga. den øgede trussel, vedr. cybersikkerhed i kommune, organisationer og mange SMV’er (https://securitytechspace.dk/om-os/). 

Det nationale og regionale potentiale for udvikling af sikkerhedsløsninger og uddannelse af kompetente dimittender er stort og Aarhus kan spille en central rolle. Deloitte skriver i ’Analyse af markedet for cyber- og informationssikkerhed’ fra 2023; ’Manglende viden, kompetencer og ressourcer i det store danske erhvervslandskab af små og mellemstore virksomheder udgør en stor trussel mod den generelle cyber- og informationssikkerhed i samfundet, men også et udækket behov, som Aarhus og Østjylland kan bidrage til at opfylde’.

I uddannelsesansøgningen, dokumenteres et nationalt behov for kompetencer indenfor cybersikkerhed herunder; teknisk ekspertise og hands-on erfaring, analytiske evner og tværfaglig kommunikation og samarbejde.

Fordi trusselsniveauet for både cyberspionage og cyberkriminalitet er klassificeret som meget højt, er der en betydelig risiko for landets digitale sikkerhed og infrastruktur. Samtidig vurderes truslen fra cyberaktivisme at være HØJ (Center for Cybersikkerhed 2024).  I en efterjustering har CFCS den 4. juni 2024 hævet trusselsniveauet for destruktive cyberangreb mod Danmark fra lav til middel. Denne opgradering af trusselsniveauet indebærer, at en eller flere aktører nu vurderes at have både kapacitet til og intention om at udføre angreb eller andre skadelige aktiviteter rettet mod danske mål. Denne seneste udvikling understreger den stigende vigtighed af at opretholde og styrke Danmarks cybersikkerhedsberedskab. Det højnede trusselsniveau kræver øget årvågenhed og proaktive foranstaltninger fra både offentlige institutioner, private virksomheder og den enkelte borger for at beskytte kritisk infrastruktur, følsomme data og digitale systemer mod potentielle cyberangreb.

I en tid hvor digitale trusler konstant udvikler sig og bliver mere sofistikerede, er det afgørende at uddanne eksperter med praktiske færdigheder inden for cybersikkerhed. En professionsbacheloruddannelse i cybersikkerhed er essentiel for at styrke vores nationale sikkerhed, og de følgende tre nøglekompetencer understreger vigtigheden af denne uddannelse (i) Teknisk ekspertise og hands-on erfaring, (ii) Analytiske evner, (iii) Tværfaglig kommunikation og samarbejde.

Teknisk ekspertise og hands-on erfaring:

En praktisk uddannelse giver studerende mulighed for at opbygge solid teknisk viden og færdigheder gennem direkte erfaring med de nyeste sikkerhedsværktøjer og -teknologier. Dette er afgørende for at kunne identificere sårbarheder, implementere robuste sikkerhedsforanstaltninger og reagere effektivt på cybertrusler. I forhold til national sikkerhed betyder dette, at vi har eksperter, der kan beskytte kritisk infrastruktur, statslige systemer og sensitive data mod avancerede cyberangreb.

Analytiske evner:

Cybersikkerhedseksperter skal kunne analysere komplekse situationer, identificere mønstre i cyberangreb og udvikle innovative løsninger på nye sikkerhedsudfordringer. En praktisk uddannelse træner studerende i at tænke kritisk og kreativt under pres, hvilket er afgørende i det hurtigt skiftende cybersikkerhedslandskab. For den nationale sikkerhed betyder dette, at vi har professionelle, der kan forudse og imødegå fremtidige trusler, før de bliver kritiske.

Tværfaglig kommunikation og samarbejde:

Effektiv cybersikkerhed kræver samarbejde på tværs af forskellige fagområder og organisationer. En praktisk bacheloruddannelse lærer studerende at kommunikere komplekse tekniske koncepter til ikke-tekniske interessenter og samarbejde i tværfaglige teams. Dette er afgørende for at sikre, at cybersikkerhedspolitikker og -praksisser implementeres effektivt på tværs af alle niveauer af en organisation eller nation. For den nationale sikkerhed betyder dette, at vi kan opbygge en sammenhængende og koordineret indsats mod cybertrusler, der involverer både offentlige og private aktører.

Ved at uddanne eksperter med disse tre kernekompetencer gennem en professionsbachelor uddannelse i cybersikkerhed, styrker vi Danmarks evne til at beskytte sig mod cyberangreb, sikre kritisk infrastruktur og opretholde borgernes tillid til digitale systemer. Dette er ikke blot en investering i uddannelse, men en investering i vores fremtidige nationale sikkerhed og digitale suverænitet.

Formålet med konsortiet, som står bag ’Security Tech Space’ er bl.a. ’at konsortiet og aktiviteterne i Aarhus kan bidrage til at styrke Danmarks forsvar på cyber- og informationssikkerhedsområdet samt bidrage til øget eksport af danske løsninger’. Det vil sige at udover at dække et stigende behov for cybersikkerhedsmedarbejdere i danske virksomheder og organisationer for at beskytte data og kritisk infrastruktur, så er stærke kræfter gået sammen om at forsøge at forløse potentialet for at kunne skabe virksomheder, som løser cybersikkerhedsopgaver for virksomheder og organisationer udenfor Danmarks grænser og altså vækste denne niche indenfor IT-sektoren med henblik på eksport.

Den nye professionsbacheloruddannelse (PB) i cybersikkerhed er nøje designet til at imødekomme både nationale og regionale behov, samtidig med at den skaber grundlag for international eksport af dansk sikkerhedsekspertise og -løsninger. Uddannelsen spiller en central rolle i at understøtte ambitiøse initiativer som 'Security Tech Space' i Aarhus, der sigter mod at styrke Danmarks position inden for cyber- og informationssikkerhed.

Styrkelse af det nationale cyberforsvar:

Dimittender vil besidde de nyeste kompetencer inden for cybersikkerhed, hvilket direkte styrker Danmarks evne til at forsvare sig mod cybertrusler.

Deres praktiske erfaring med at håndtere fortrolighed, integritet og tilgængelighed i it-systemer gør dem ideelle til at beskytte kritisk infrastruktur.

Fremme af eksportpotentiale:

Uddannelsen forbereder studerende til at udvikle innovative sikkerhedsløsninger, der kan eksporteres globalt.

Dimittendernes ekspertise kan bruges til at skabe nye virksomheder eller styrke eksisterende firmaer, der leverer cybersikkerhedsløsninger til internationale markeder.

Bidrag til regionale vækstambitioner:

Ved at tilføre højt specialiserede kompetencer til regionen, understøtter dimittenderne Aarhus' ambition om at blive et knudepunkt for cybersikkerhed.

Deres tilstedeværelse kan tiltrække yderligere investeringer og virksomheder til 'Security Tech Space' økosystemet.

Tværsektorielt samarbejde:

Professionsbachelorstuderende og -dimittender kan fungere som brobyggere mellem akademia, industri og offentlige institutioner, hvilket fremmer innovation og videndeling.

Dette samarbejde er afgørende for at udvikle robuste, eksportorienterede sikkerhedsløsninger.

Adressering af arbejdsmarkedets behov:

Uddannelsen imødekommer det stigende behov for cybersikkerhedseksperter i danske virksomheder og organisationer.

Samtidig forbereder den dimittenderne på at bidrage til den voksende eksportorienterede cybersikkerhedssektor.

Dimittender fra uddannelsen bliver uddannet til at fungere selvstændigt som cybersikkerhedsspecialister. Deres primære fokus er at arbejde med:

Fortrolighed: Sikring af, at data og informationer kun er tilgængelige for autoriserede brugere.

Integritet: Beskyttelse af data mod uautoriserede ændringer for at sikre nøjagtighed og pålidelighed.

Tilgængelighed: Sikring af, at systemer og data er tilgængelige for autoriserede brugere, når der er behov for dem.

Disse kompetencer anvendes i både udvikling og drift af it-systemer i såvel private som offentlige virksomheder, hvilket gør dimittenderne yderst værdifulde på tværs af sektorer.

Langsigtede perspektiver

Ved at uddanne specialister gennem PB i cybersikkerhed, investerer vi ikke blot i at dække et akut behov for cybersikkerhedsmedarbejdere. Vi skaber fundamentet for en bæredygtig vækst i en niche inden for IT-sektoren, der har et betydeligt eksportpotentiale. Dimittenderne vil være afgørende for:

At udvikle og implementere cybersikkerhedsløsninger, der kan beskytte danske interesser og samtidig eksporteres globalt.

At styrke Danmarks omdømme som en førende nation inden for cybersikkerhed, hvilket kan tiltrække internationale partnerskaber og investeringer.

At drive innovation inden for cybersikkerhed, hvilket kan føre til nye produkter, tjenester og forretningsmodeller med internationalt potentiale.

Gennem denne uddannelse og initiativer som 'Security Tech Space' positionerer Danmark sig ikke kun som en nation, der tager sin egen cybersikkerhed alvorligt, men også som en global leverandør af cybersikkerhedsekspertise og -løsninger. PB i cybersikkerhed er således en strategisk investering i Danmarks digitale fremtid, regional udvikling og internationale konkurrenceevne inden for en kritisk og hurtigt voksende sektor.

I processen med behovsafdækningen i vores dækningsområde og i Jylland har vi talt med nogle af de centrale aftagere og organisationer omkring behovet for dimittender og et udbud af cybersikkerhedsuddannelsen i Aarhus – vest for Storebælt.

Vi har i dialogen blandt andet noteret os de følgende citater, som direkte belyser udfordringer for arbejdsmarkedet i forhold til besættelse af jobs indenfor cybersikkerhed og for det kompetenceniveau der er brug for i dag og i fremtiden, i to meget forskellige former for virksomheder. Netop forskelligheden viser med al tydelighed at i denne digitale tidsalder og med det nuværende og (måske) stigende trusselsbillede, så er der cybersikkerhed i alle afkroge af det danske samfund.

Indenfor beredskabsektoren: ’Østjyllands Brandvæsen ser et stort behov for en kraftig oprustning af cybersikkerhedskompetencerne i både offentlige og private virksomheder. Et hacker-angreb hos os kan betyde, at der ikke rykker brandfolk ud til dig, når du ringer 1-1-2, hvis dit hus brænder. Vi har en ubalance mellem behovet for at beskytte os mod cyberangreb og den økonomi, som vi har til rådighed. Vi har ikke økonomi til at købe store defence-systems hos eksterne leverandører. Vi har en størrelse og en økonomisk formåen, hvor vi er nødt til at kunne ansætte dygtige medarbejdere i vores IT-afdeling, som også kommer med cybersikkerhedskompetencerne. Derfor støtter vi Erhvervsakademi Aarhus bestræbelser på at etablere en bacheloruddannelse i cybersikkerhed’. – Beredskabsdirektør Østjyllands Brandvæsen, Kasper Sønderdahl.

Indenfor den finansielle sektor: ’Vi lever i et stærkt digitaliseret samfund og det giver øget velstand og vækst, men det åbner også for nye sikkerhedstrusler der i stigende grad vil kunne påvirke vores hverdag. Hos Lunar er vi en 100% digital bank og vi er nødt til konstant at evaluere det digitale trusselsbillede og forsvare os mod angreb. Her er it-sikkerhedsspecialister helt afgørende for vores succes. Desværre er det en profil der er svær at finde og vi støtter derfor oprettelsen af en uddannelse indenfor it-sikkerhed’. – CTO i Lunar Bank, Kåre Kjelstrøm.

Behovet for oprettelsen af Professionsbachelor i cybersikkerhed dokumenteres ydermere i uddannelsesansøgningens behovsanalyse og det regionale behov dokumenteres i udbudsansøgningens Bilag 1. 

Kort omkring hvordan er det konkret sikret, at den nye uddannelse matcher det påviste behov, som ellers primært beskrives i uddannelsesansøgningen.

Erhvervsakademi Aarhus har et stærkt og veludbygget netværk med regionale/nationale virksomheder. Igennem praktiksamarbejde, advisory boards, uddannelsesudvalg og evalueringer med eksterne eksperter, ved vi hvad brancherne efterspørger og hvilke udfordringer de har. Det er udgangspunktet for vores input til uddannelsesansøgningen og i design af de lokale fagelementer. Vi har haft en cirkulær proces med KEA, som har bygget uddannelsen på skuldrene af aftagernes ønsker og den viden vi har blandt uddannelseschefer og undervisere på hhv. KEA og EAAA. Kompetenceefterspørgselen fra behovsanalysen dækkes af uddannelsen og dimittenderne vil have de efterspurgte kompetencer og dermed bidrage til at afhjælpe den mangel på arbejdskraft, som cybersikkerhedsudfordringerne kalder på.

I uddannelsesansøgningen dokumenteres: Uformel dialog med praktikvirksomheder, virksomheder og organisationer i IT-sikkerhednetværk. Desk research. Interviews. Spørgeskemaundersøgelse (n=118). Dialogmøder. med bl.a.: Industriens Fond - KL – Teamkoordinator i HK Stat - Operationel IT-sikkerhed, Københavns Kommune - Center for cybersikkerhed - Forsvaret ang. cyberværnepligt.

Jf. uddannelsesansøgningen og behovsanalysen, der afdækker det landsdækkende behov for professionsbachelor i cybersikkerhed, støtter 71% af de adspurgte virksomheder tilblivelsen af uddannelsen og 76% vil ansætte dimittenderne. 97% mener at behovet for cybersikkerhedsmedarbejdere er stigende.

IT-sektoren er vokset med 39,1% i Aarhus kommune mellem 2016 og 2021 og det forventes at ca. 20% af it-arbejdsstyrken kommer til at arbejde med cybersikkerhed. (Analyse af markedet for cyber-og informationssikkerhed, Deloitte 2023) 66% af de adspurgte virksomheder fra Region Midt angiver at det er svært at rekruttere det rette talent. Virksomheder i Region Midt (n=36) angiver et behov på mellem 45 og 72 dimittender pr. år. Behovet anslås at være markant større pga. stikprøvestørrelse. 

Respondenternes estimat (stikprøve) årligt:(45+72/2)=58 dimittender/årligt. Behovsestimatet er fra spørgeskemaundersøgelsens stikprøve og udgør en mindre andel af dem, som efterspørger cybersikkerhedstalent. Dette underbygger at der vil være gode jobmuligheder for dimittenderne.

Akademiet kan, ved 1. optag i 2025, producere de første 36 dimittender i jan 2029, 72 dimittender i 2030 og 108 dimittender i 2031.

Akademiet har gennem eksisterende fagligt miljø, undersøgt behovet for et udbud af cybersikkerhed i Aarhus. I august 2024 gennemførte Security Tech Space en online spørgeskemaundersøgelse. 24 besvarede skemaet. Kun dem fra Region Midt er blevet brugt her (n=16).  Alle blev stillet de samme spørgsmål. Respondenter havde mulighed for at være anonyme.

Atea, Digitalisering og It, Region Midtjylland, Forsvaret, Netcompany, s360, TrueCommerce, itm8, Fellowmind, CyberPilot.io, Danish Agro, Danish Crown, GlobalConnect, IT ADVISORY, ECIT Solutions, Aarhus Kommune, BDO, Lunar, DynamicWeb, Software, Darkscope,  WelcomeSecurity, Kyndryl, Siemens Gamesa, Signaturgruppen, Østjyllands Brandvæsen, Vestas, Courant Group. Udvalgte af de 118 virksomheder, fra behovsafdækningen fra KEA (se fuld liste i uddannelsesansøgningen):

Hjerteforeningen, Sundhedsdatastyrelsen, DMI, Region Hovedstaden, DR, Danfoss A/S, Santander Consumer Bank, Industriens Pension, Statens It, DSV, Københavns kommune, Klimadatastyrelsen, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Novo Nordisk, LEGO Group, Netcompany A/S, National Cyber Crime Center, Københavns Lufthavne, Aalborg forsyning.

Ingen af de eksisterende uddannelser, har samme fagsammensætning og kompetenceprofil, og der er ingen uddannelser, der kan uddanne dimittender til at dække det praksis- og professionsrettede, samtidig med at dimittenderne får de tværfaglige kompetencer, der forener de forretningsmæssige og tekniske dele af cybersikkerhed. 

På nationalt niveau udbydes beslægtede uddannelser: Datamatiker, IT-teknolog, IT-sikkerhed, Softwareudvikling, Cyberteknologi, Cyber- og computerteknologi, Cybersecurity, Computer science and engineering, IT-sikkerhed (Diplom), Cybersikkerhed.

Nedenstående udbydes i Jylland.

Datamatiker har ingen toning af cybersikkerhed, retter sig mod udviklere (EAK-niveau). IT-teknolog har ingen toning af cybersikkerhed (EAK-niveau).  IT-sikkerhed (top-up 1 ½ år) meget fokus på teknik og intet på forretningsforståelse. Softwareudvikling (top-up 1 ½ år) har ingen toning af cybersikkerhed. Cybersecurity forudsætter en BA (ingeniør) forskningstung og teoretisk. IT-sikkerhed (Diplom) ingen fokus på forretningsforståelse og er en efter-/videreuddannelse med krav til relevant erhvervserfaring. 

Se ligeledes supplerende i uddybende bemærkninger.

Det nye udbud af den uddannelse forventes alene at have meget lidt indflydelse på eksisterende uddannelsesudbud. Ift. dimensionering er den eksisterende top-up ikke dimensioneret og udbuddet kan indeholdes indenfor akademiets balanceplan.

Vi forventer på baggrund af de nuværende studerendes interesse, at der vil ske en øget rekruttering til uddannelserne inden for cybersikkerhed. Samlet set vil erhvervsakademiet have de samme studiepladser til rådighed iht. balanceplanen; her vil vi på baggrund af efterspørgsel på arbejdsmarkedet tilgodese flere studiepladser indenfor cybersikkerhed.

Udbuddet af professionsbachelor (PB) i cybersikkerhed forventes at have en positiv indvirkning på det samlede uddannelseslandskab inden for IT og særligt cybersikkerhed. Vores vurdering er baseret på følgende observationer og forventninger:

Øget interesse og målrettet studieforløb

Vi observerer en markant stigning i antallet af studerende, der påbegynder datamatiker- eller it-teknologuddannelser med det hovedformål at dygtiggøre sig inden for it-sikkerhed. Disse studerende har ofte allerede fra starten af deres studieforløb planlagt at fortsætte med en top-up uddannelse på den nuværende PBO i it-sikkerhed.

Synergi mellem grunduddannelser (EA) og top-up (PBO):

Den nye professionsbachelor i cybersikkerhed skaber en klar uddannelsesvej for studerende, der ønsker at specialisere sig inden for dette felt.

Baseret på de nuværende studerendes interesse forventer vi en øget rekruttering til uddannelserne inden for cybersikkerhed. Dette forventes at styrke snarere end at svække de beslægtede uddannelser, da det kan tiltrække flere studerende til IT-feltet inden for cybersikkerhed og de tekniske it-uddannelser generelt. Med de differentierede adgangskrav til hhv. den 3½ årige professionsbachelor i cybersikkerhed (mat B og eng B) og uddannelsesvejen med it-teknolog (AK) (mat C) og PBO i it-sikkerhed, som overbygning vil give en nuanceret mulighed for flere med forskellige adgangsveje at vælge cybersikkerhed som en tydelig karrierevej.

Erhvervsakademiet vil fortsat have det samme antal studiepladser til rådighed i henhold til balanceplan og dimensionering. Vi planlægger at tilgodese flere studiepladser inden for cybersikkerhed baseret på den stigende efterspørgsel på arbejdsmarkedet. Denne justering sker inden for de eksisterende rammer og vores normale selvdimensionering iht. arbejdsmarkedets efterspørgsel.

Imødekommelse af arbejdsmarkedets behov:

Ved at tilbyde en specialiseret uddannelse i cybersikkerhed, imødekommer vi direkte arbejdsmarkedets stigende efterspørgsel efter eksperter på dette område. Dette styrker relevansen af vores samlede uddannelsesportefølje og kan føre til øget samarbejde med erhvervslivet.

Samlet set vurderer vi, at introduktionen af PB i cybersikkerhed vil have en positiv effekt på vores uddannelsesudbud. Den forventes at øge den generelle interesse for IT-uddannelser, skabe mere målrettede og motiverede studieforløb, og styrke vores evne til at imødekomme arbejdsmarkedets behov uden at påvirke eksisterende uddannelser negativt.

Rekrutteringsgrundlaget udgøres af ansøgere primært fra akademiets dækningsområde, men kan indtil der evt. er yderligere udbud af uddannelsen i Jylland tiltrække fra hele Jylland. Rekrutteringsgrundlaget er ansøgere med en gymnasial adgangsgivende eksamen samt øvrige adgangsgivende uddannelser. Konsekvenser for eksisterende udbud, se ovenstående.

I Danmarks statistik finder vi at rekrutteringsgrundlaget fra de gymnasiale uddannelser er på hhv. 2.989 og 2.887 i 2022 og 2023 i vores snævre dækningsområde i Syddjurs, Aarhus og Samsø kommuner. Ca. en 1/3 del af rekrutteringsgrundlaget fra de gymnasiale uddannelser er således beliggende i nærområdet.

På baggrund af det fremlagte rekrutteringsgrundlag vurderer vi at der kan rekrutteres ind på et udbud af professionsbachelor i cybersikkerhed i Aarhus fra eget dækningsområde; og derudover også tiltrække fra resten af Vestdanmark, så potentielle studerende ikke bliver afskrækket af at de skal flytte til København.

Udbuddet af PB i cybersikkerhed vurderes ikke at have nævneværdige konsekvenser for øvrige beslægtede udbud, da det forventes at øge interessen for området.

For erhvervsakademiuddannelsen (2 år), vil det være muligt at vende tilbage og afslutte det sidste 1½ år af uddannelsen, så han/hun opnår en professionsbachelorgrad. De vil også have mulighed for at læse en diplomuddannelse i IT-sikkerhed, hvis de ønsker at opkvalificere sig inden for fagområdet på deltid.

Dimittender fra professionsbacheloruddannelsen kan læse en master i Cyber Security på Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby. 

Optag år 1:   40

Optag år 2:    80

Optag år 3:    120

Uddannelsen tilpasses den aktuelle og fremtidige efterspørgsel. En årlig vækst fra 1 til 3 hold over tre år vil være passende.

Uddannelsesansøgningen omfatter også en afdækning af virksomheders og offentlige institutioners interesse og mulighed for at indgå praktikaftaler for studerende på en potentiel professionsbachelor i cybersikkerhed. Undersøgelsen viser således at 76 % (n=22) af de adspurgte virksomheder og offentlige institutioner i Region Midt, forventer at kunne tilbyde ét eller flere praktikophold til studerende på professionsbacheloren i Cybersikkerhed. Alene de 22 virksomheder angiver at kunne aftage mellem 36 og 48 praktikanter om året.

Erfaringer fra IT-Sikkerhed, datamatiker og it-teknolog er positive, hvor alle får gode og relevante praktikaftaler ved egen hjælp.

Generelt har vi på Erhvervsakademi Aarhus let ved at skaffe praktikpladser, og på baggrund af vores stærke virksomhedssamarbejde og opbakningen fra virksomheder, organisationer, regioner, kommuner og Stat vist i behovsafdækningen, er det forventningen, at det samme vil gøre sig gældende for Cybersikkerhed.

Vi henviser til uddannelsesansøgningen samt det tilhørende bilag 1 til uddannelsesansøgningen.