Professionsbachelor - skibsingeniør - Danmarks Tekniske Universitet
For at blive optaget på DTU skal man have bestået en studentereksamen, højere forberedelseseksamen, højere
handelseksamen, højere teknisk eksamen, adgangskursus til ingeniøruddannelserne eller GIF-eksamen.
Den adgangsgivende eksamen skal som minimum indeholde følgende fag, for at ansøgeren kan blive optaget på
diplomingeniøruddannelsen i skibsteknik og maritimt design:
Matematik A
Fysik B / Geovidenskab A
Kemi C / Bioteknologi A
Engelsk B
Uddannelsen indeholder ikke internationalt samarbejde, men er en fællesuddannelse, i samarbejde mellem DTU, MARTEC og MSK.
Samarbejdet giver mulighed for at trække på de tre institutioners styrker, kernekompetencer, undervisnings- og værkstedsfaciliteter.
Endelig giver samarbejdet en mulighed for at oprette en diplomingeniøruddannelse i Storkøbenhavn såvel som Nordjylland - to geografiske områder med mange aftagere og derfor stor efterspørgsel på dimittender.
I dag udbyder MARTEC en professionsbachelor i skibsteknik og marin konstruktion og DTU udbyder en diplomingeniøruddannelse i maritim teknik. Under forudsætning af godkendelse af den nye uddannelse, lukkes de eksisterende uddannelser for optag og der søges i stedet om én fælles diplomingeniøruddannelse med to udbud (to KOT-numre).
Den nye uddannelse udvikles som en fællesuddannelse mellem DTU, MARTEC og MSK og trækker på den enkelte institutions særlige styrker: MARTECs tætte relationer i industrien, MSKs mere end 100 års erfaring med at uddanne til det maritime område med maskinmesteruddannelsen som central uddannelse og DTU’s stærke faglige kompetencer inden for og internationale rækkevidde.
Uddannelsens formål er at uddanne ingeniører med en tung teknisk faglighed, en maritim profil og et godt kendskab til det samlede erhverv.
Uddannelsen er udviklet med henblik på beskæftigelse i hele det Blå Danmark.
Branchen har gennem flere år påpeget, at der er stor efterspørgsel og stor mangel på skibsingeniører på tværs af hele sektoren og at den at den fremtidige rekrutteringsudfordring skærpes af øget vækst og behovet for kvalificeret arbejdskraft i arbejdet med den grønne omstilling.
I lighed med DTU’s øvrige diplomingeniøruddannelser er diplomingeniøruddannelsen i skibsteknik og maritimt design en anvendelsesorienteret uddannelse, primært rettet mod jobfunktioner i industrien.
Uddannelsens fire første semestre består af obligatoriske elementer, svarende til 120 ECTS:
Metode- og redskabskurser (matematik: lineær algebra, matematisk analyse og modellering, fysik og programmering inkl. kurser med fokus på anvendelse af div. software)
Konstituerende elementer inden for skibs- og offshore teknik, hydrodynamik og fremdrivning, skibsdesign/-projektering, el-teknik m.m.
På femte semester gennemføres
· Diplomingeniørpraktik (30 ECTS)
Sjette og syvende semester består af
· Tilvalg- og specialiseringskurser (30 ECTS).
· Innovation Pilot (10 ECTS)
· Diplomingeniørprojekt (20 ECTS)
Tilvalgs- og specialiseringskurserne kan både bruges til at brede fagligheden ud og opnå supplerende ingeniørfaglige kompetencer, eller de kan bruges på at specialisere sig inden for et område. De kan også anvendes på at tage praktiske, hands on-kurser som fx medsejlads, grøn skibsfart og sikkerhedskurser.
Kurset Innovation Pilot er DTU's tværfaglige innovationskursus, der er en del af de konstituerende elementer. Her arbejdes der med innovation i teori og praksis igennem tværfaglige teams og med udgangspunkt i ingeniørrelevante virksomhedscases.
Uddannelsen søges udbudt to forskellige steder i landet: MARTEC i Frederikshavn og DTU i Kongens Lyngby/Ballerup. Der er indsendt separat ansøgning om udbud i Frederikshavn
1.-4. semester bliver identiske for så vidt angår læringsmål og kompetencer, uanset geografisk placering. Herefter følger 5., 6. og 7. semester, hvor der er ingeniørpraktik, tilvalg-/specialiseringskurser og diplomingeniørprojekt.
Praktikkens geografiske placering følger den enkelte praktikvirksomhed.
Tilvalg-/specialiseringskurser og diplomingeniørprojekt udbydes på de tre samarbejdsinstitutioner med udgangspunkt i deres faglige ekspertiser.
Didaktisk er uddannelsen, som de øvrige diplomingeniøruddannelser på DTU, bygget op efter det internationale uddannelseskoncept for ingeniøruddannelser: CDIO (Conceive, Design, Implement, Operate). CDIO fokuserer bl.a. på
integration af generelle ingeniørkompetencer, samt tværfaglige projekt-forløb, der integrerer forskellige fagdiscipliner i praktiske ingeniørprojekter. Dette sker i uddannelsens konstituerende elementer og design-build-kurser (se bilag 2c).
Kompetenceprofil for uddannelsen samt kursusoversigt er vedlagt som hhv. bilag 2a) og 2b).
Som teknisk-naturvidenskabelig uddannelse skal uddannelsen placeres under takst 3.
Bortset fra de to eksisterende uddannelser på DTU og MARTEC (der lukkes for optag med oprettelsen af denne) findes der ikke tilsvarende uddannelser i Danmark.
Den nye diplomingeniøruddannelse er udviklet i samarbejde mellem DTU, MARTEC og MSK på baggrund af tilbagemeldinger fra aftagerne.
Ved at udvikle en fællesuddannelse kan der trækkes på den enkelte institutions særlige styrker som MARTECs tætte samarbejde til industrien, MSKs snart 120 års erfaring med at uddanne til det maritime område med maskinmesteruddannelsen som central uddannelse og DTU’s stærke faglige kompetencer samt nationale og internationale rækkevidde.
Aftagerne melder at der er et stort behov for maritime ingeniører, og med nedlæggelsen af Helsingør Teknikum i 1994 uddannes der nu kun få ingeniører - ca. 30 pr. år – med en maritim profil. Det er langt fra tilstrækkeligt og for virksomheder, hvor sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning, forstærkes problematikken af, at ansættelse af udenlandsk arbejdskraft er en tung og omstændelig proces.
Erfaringerne fra de eksisterende uddannelser viser, at det kan være svært at tiltrække studerende, så længe uddannelsesmulighederne er forholdsvis ukendte og svære at få øje på.
Ved at samle ressourcerne fra de tre institutioner er forventningen, at der vil kunne tiltrækkes et større antal studerende end ved to individuelle uddannelser og ved at oprette udbud både i Frederikshavn og Storkøbenhavn sikres tilgængelighed for de uddannelsessøgende i hele Danmark.
En stærk, landsdækkende skibsingeniøruddannelse giver aftagerne mulighed for at være i tæt dialog med uddannelsesinstitutionerne om den løbende udvikling af uddannelsen.
Under forudsætning af godkendelse af den nye uddannelse, lukkes de eksisterende (MARTECs professionsbachelor i skibsteknik og marin konstruktion og DTU’s diplomingeniøruddannelse i maritim teknik) for optag. Allerede indskrevne studerende vil kunne fortsætte på deres uddannelser som planlagt. Dette gælder også ved studietidsforlængelse.
Der søges om godkendelse af én fælles diplomingeniøruddannelse med henblik på udbud på DTU og på MARTEC (og dermed to KOT-numre).
Der indsendes separat ansøgning om udbud på MARTEC, Frederikshavn.
På trods af oprettelse af en ny uddannelse vurderes det, at det faglige indhold og kommunikation om uddannelserne – herunder uddannelsestitel - er så overlappende, at potentielle ansøgere vil kunne få et attraktivt alternativ ved at søge ind på den nye uddannelse.
Adgangskravene til de eksisterende uddannelser og den nye uddannelse er de samme.
Det forventes, at der på sigt vil kunne uddannes 30-40 dimittender pr. år og at disse vil have særdeles god muligheder for beskæftigelse i hele landet.
Aftagerne har tilkendegivet et presserende og udækket behov for skibsingeniører og bortset fra de to eksisterende uddannelser på MARTEC og DTU findes der ikke tilsvarende uddannelser i Danmark.
Den store efterspørgsel er så sent som i april 2024 beskrevet i rapporten ”Arbejdskraft og kompetencebehov i den maritime industri”, baseret på en undersøgelse foretaget af Epinion. Hovedkonklusionerne er, at medlemsvirksomhederne forventer at efterspørge mere specialiseret arbejdskraft i fremtiden, og at kvalificeret arbejdskraft er et uundgåeligt krav i arbejdet med den grønne omstilling.
Uddannelsen er udviklet med henblik på at der laves to udbud: Et på DTU i Storkøbenhavn og et på MARTEC i Frederikshavn. Begge steder er der fag- og studiemiljø, relevante undervisningsfaciliteter og veletablerede netværk i erhvervslivet.
Behovsafdækningen er baseret på analyser og rapporter samt tæt dialog med udvalgte aftagere i både Storkøbenhavn og Nordjylland. Idet MARTEC og DTU allerede har hver deres uddannelse inden for det maritime område er der en veletableret aftagerdialog samt et stærkt netværk til det Blå Danmark. Dialogen med aftagerne er også sket sideløbende med udviklingen af den nye uddannelse og dermed har det været muligt at lave en uddannelse med en endnu skarpere profil, idet der også trækkes på erfaringerne fra de to eksisterende uddannelser.
Der har været afholdt to møder med aftagere (se bilag 1c) og 1d) og her var tilbagemeldingerne entydige: der er et stort behov for netop denne uddannelse og de kompetencer dimittenderne kommer ud med. Dette er da også grunden til den anselige mængde støtteerklæringer DTU har modtaget op til ansøgningsfristen, ligesom de tilstedeværende virksomheder ved møde den 20. august nikkede til at fortætte den praktikforpligtelse de i sin tid gav MARTEC så den også gælder den nye uddannelse.
For overblik over aftagerdialog se bilag 1a) -1e).
Aftagerne har været tæt involveret i udviklingen af såvel MARTECs uddannelse i skibsteknik og maritimt design såvel som i DTU’s specialiseringer inden for maritim teknik.
Den nye fællesuddannelse i skibsteknik og maritimt design er en kombination og videreudvikling af disse to uddannelser, og tilbagemeldingerne fra aftagerne har således været integreret i udviklingen af uddannelsen fra start. Dette med henblik på at sikre, at uddannelsen er hensigtsmæssigt sat sammen og at dimittenderne opnår de rette kompetencer.
Der tætte dialog fortsætter og indgår som element i den løbende kvalitetssikring af uddannelsen.
Uddannelsen vil være omfattet af DTU’s kvalitetssikringssystem, der bl.a. sikrer en årlig gennemgang af studieplan samt stiller krav om løbende dialog med studerende, undervisere og aftagere for sikre, at uddannelsen til stadighed lever op til samfundets og aftagernes behov.
I udviklingsarbejdet er kompetenceprofilen for uddannelsen blevet justeret som opfølgning på drøftelser i de faglige miljøer såvel som med aftagerne (for den endelige version se bilag 2b).
De nærmest beslægtede uddannelser er MARTECs professionsbacheloruddannelse i skibsteknik og marin konstruktion samt DTU’s diplomingeniøruddannelse i maritim teknik.
Begge disse uddannelser lukkes for optag, under forudsætning af godkendelse af den nye uddannelse.
Mindre lighed er der med diplomingeniøruddannelsen i maskinteknik, der udbydes på AAU, AU, VIA, SDU og professionshøjskolen Absalon. Ingen af disse tilbyder en maritim specialisering, men da der er et vist fagligt overlap er institutionerne blevet hørt.
Hverken AU, VIA, SDU eller professionshøjskolen Absalon havde bemærkninger.
AAU skriver i deres høringssvar, at de ærgrer sig over at MARTEC har indledt samarbejde med DTU i stedet for med AAU. Derudover bør DTU, efter deres opfattelse, ikke tilbyde uddannelser i AAU’s naturlige optagelsesområde, da AAU udbyder uddannelser i Nordjylland.
MARTEC fik høringssvaret til orientering. Deres svar er vedlagt som supplement til høringssvar.
Høringssvarets fulde ordlyd samt MARTECs tilbagemelding kan ses i bilag 1f).
Erhvervet efterspørger dimittender der, ud over teoretisk viden, færdigheder og kompetencer, har en forståelse, professionsindsigt og viden til at indgå i en maritim driftsorganisation.
Ved at udbyde en uddannelse, der fra start og hele vejen igennem er med fokus på maritim teknologi sikres den gennemgående forståelse og – som en aftager beskrev det: ” Vi håber at der kan uddannes nogen der har fokus på det maritime helt fra start i uddannelsen, så det bliver en helstøbt maritim ingeniør.”
[Jytte Ravn Jyrkinewsky, OMT Group, aftagerdialogmøde 20. August 2024]
Til udviklingen af den nye uddannelse er der ansat en udviklingsstudieleder, Mette Sanne Hansen. Mette er centerleder for Maritime DTU, der er DTU’s forankringspunkt for tværgående maritime aktiviteter inden for uddannelse, forskning, innovation og forskningsbaseret rådgivning.
MARTEC har opgjort, at der har været opslået 694 skibsingeniørstillinger i perioden 2010-2019, det samlede antal skibsingeniører anslås til at være ca. 500 i Danmark.
Det Blå Danmark beskæftiger ca. 60.000 personer og ser man bort fra skibsfart og hjælpevirksomhed for skibsfart er 88% beskæftiget i Jylland.
Diplomingeniøruddannelsen i skibsteknik og maritimt design henvender sig til uddannelsessøgende med en relevant gymnasial ungdomsuddannelse og en interesse for det maritime fagområde.
Det forventes, at uddannelsen appellerer til STX’ere og HTX’ere i regionerne såvel som nationalt. Maritime Studenter (STX) (udbudt i Frederikshavn) er en særlig målgruppe og for mange af dem vil det være attraktivt at tage en diplomingeniøruddannelse med maritimt fokus i Frederikshavn.
MARTEC og AAU har begge region Nordjylland som primært rekrutteringsområde. AAU udbyder maskiningeniør-uddannelser, men da de ikke indeholder maritime fag og da MARTEC allerede er til stede med sin skibsingeniøruddannelse, forventes den nye uddannelse ikke at få indflydelse på optaget på AAU.
Rekrutteringsgrundlaget i Storkøbenhavn er ligeledes til stede. DTU har et godt ry og uddannelserne er søgte. Konkret endte diplomingeniøruddannelsen i Maritim Teknik med at optage 22 ansøgere, da den blev udbudt for første gang sommeren 2024.
Den nye fællesuddannelse forventes med sin tilsvarende profil, at kunne tiltrække et stadig større antal studerende efterhånden som den bliver mere og mere etableret.
En diplomingeniøruddannelse fra DTU er anvendelsesorienteret og rettet mod erhvervslivet. Dimittenderne forventes derfor at kunne bestride ingeniørjobs uden yderligere videreuddannelse. Efterspørgslen fra aftagerne viser, at der er gode jobmuligheder, men for de dimittender, der måtte ønske at læse videre på en kandidatuddannelse er det muligt.
For dimittender fra diplomingeniøruddannelsen i skibsteknik og maritimt design vil der være flere videreuddannelsesmuligheder. Uddannelsen er tilrettelagt, så den kvalificerer til videre studier på kandidatuddannelse, cand. polyt. i Konstruktion og Mekanik som udbydes på DTU.
I regi af Nordic Five Tech udbyder DTU desuden en Nordic master i Maritime Engineering. Også denne uddannelse vil dimittender fra diplomingeniøruddannelsen i skibsteknik og maritimt design kunne søge optagelse på.
Herudover vil dimittender efter individuel vurdering, og afhængig af tilvalgsfag på uddannelsens sidste del, kunne videreuddanne sig på en række kandidatuddannelser inden for skibsteknik og offshore engineering, herunder på DTU’s kandidatuddannelsen i Materiale og Procesteknologi eller ved andre beslægtede ingeniøruddannelser i Danmark eller udlandet.
Frederikshavn
1. år 12 studerende
2. år 20 studerende
3. år 30 studerende
København
1. år 24 studerende
2. år 24 studerende
3. år 36 studerende
Ved prækvalifikation af MARTECs uddannelse i skibsteknik forpligtede en række aftagere sig til at levere praktikpladser.
Ved aftagerdialogmøde den 20. august 2024 tilkendegav deltagerne at dette tilsagn fortsat gjaldt ved oprettelse an en ny fællesuddannelse.
Den maritime industri er i stærk udvikling, men efterspørgslen på skibsingeniører er større end udbuddet.
”Mange af de skibsingeniører, der er på det danske arbejdsmarked er uddannet på Helsingør Teknikum og går derfor snart på pension. Samtidig årgangene bliver mindre, og branchens potentiale stiger.”
[Jenny Braat, adm. direktør, Danske Maritime, aftagerdialog den 20. august 2024]
Derfor har antallet af udenlandske medarbejdere i den maritime sektor været jævnt stigende igennem de seneste år og specielt i skibsdesignhusene er tendensen udtalt, her er 20-50% af skibsingeniørerne udlændinge.
Den store efterspørgsel er så sent som i april 2024 beskrevet i rapporten ”Arbejdskraft og kompetencebehov i den maritime industri”, baseret på en undersøgelse foretaget af Epinion.
Undersøgelsen afdækker den aktuelle situation blandt brancheorganisationen Danske Maritimes medlemmer, bl.a. på baggrund af nøgletal for medarbejdersammensætningen i den maritime industri (uddannelse, køn, alder). Hovedkonklusionerne er, at medlemsvirksomhederne forventer at efterspørge mere specialiseret arbejdskraft i fremtiden, at mange har udfordringer i rekrutteringen af kvalificerede medarbejdere, og at den fremtidige rekrutteringsudfordring skærpes af øget vækst og at den grønne omstilling kræver kvalificeret arbejdskraft der ikke kan rekrutteres via danske dimittender
Danske Maritime har allerede igangsat en række initiativer, der skal understøtte behovet for rekruttering, men ser også et stort og stigende behov for uddannelse af skibsingeniører til den maritime industri.
Tilbagemeldingerne fra aftagerne er entydige: Der er behov for at uddanne flere dimittender med maritime ingeniørkompetencer, herunder skibsdesign, en generel forståelse af det maritime område og en praksisorientering igennem tilknytning til professionen.
MARTEC har opgjort, at der har været opslået 694 skibsingeniørstillinger i perioden 2010-2019, hvilket er mange set i forhold til antallet af færdiguddannede og det samlede antal ingeniører med den maritim profil. Det anslås, at der p.t. er 500 skibsingeniører i Danmark.