Professionsbachelor - Farmakonom - Københavns Professionshøjskole

Alle nævnte fag skal være bestået.  
Kravene gælder optagelse i både kvote 1 og kvote 2. 
 
Generelle adgangskrav 
En af følgende: 

• En gymnasial eksamen


• Relevant erhvervsuddannelse: social- og sundhedsassistentuddannelsen (ved den trinopdelte uddannelse fra før 2016 kræves bestået trin 2)


• Anden adgang med 4 eller 5 gymnasiale enkeltfag 

Med en gymnasial eksamen kan søges både i kvote 1 og kvote 2. Med en erhvervsuddannelse eller 4 eller 5 gymnasiale enkeltfag kan der kun søges i kvote 2.  
 
Specifikke adgangskrav 
Der gælder følgende specifikke adgangskrav for ansøgere med: 

• Gymnasial eksamen: Dansk A, matematik C og enten kemi C eller bioteknologi A


• Relevant erhvervsuddannelse: Dansk A, matematik C, naturfag C, engelsk D og enten bioteknologi A eller kemi C


• Anden adgang med 4 eller 5 gymnasiale enkeltfag: Dansk A, engelsk B, matematik C og enten bioteknologi A eller både biologi C og kemi C 

Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i klinisk farmaci er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne udøve klinisk farmaci, herunder varetage patient- og borgernære ydelser relateret til brug af lægemidler.

Den uddannede kan selvstændigt indgå i dialog med borgere, patienter og pårørende om:

• sikker brug af lægemidler med udgangspunkt i den enkelte borgers behov og under hensyn til livskvalitet og patientsikkerhed.


• forebyggelse og sundhedsfremme, samt sikker selvmedicinering og hensigtsmæssig egenomsorg.

Den uddannede:

• har særlig viden om lægemidler og kan indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde om patienters og borgeres lægemiddelbehandling.


• kan bidrage til klinisk farmaci i rationel farmakoterapi ved sikring af optimal og rationel brug af lægemidler.


• har viden om og forståelse af formulering af lægemidler, god fremstillingspraksis og god distributionspraksis samt lægemidlers udviklings- og livscyklus.


• kan selvstændigt varetage kvalitetssikring, -styring og -udvikling af professionens opgaver.

Uddannelsens erhvervssigte er primært privatapoteker og sygehusapoteker samt i stigende grad kommuner og regioner.

Farmakonomuddannelsen er planlagt som en fuldtidsuddannelse på 3 ½ år fordelt på syv semestre. Uddannelsen er normeret til 210 ECTS. P.t. afventes reformen ift. professionsbacheloruddannelser generelt, og i det omfang, at reformen giver anledning til ændringer, vil farmakonomuddannelsens længde blive tilpasset. Dette forhold gælder for prækvalifikationsansøgningen som helhed. Uddannelsen er tilrettelagt i tematisk semesterstruktur af et omfang på 30 ECTS, hvor der til det enkelte semester hentes indhold fra et eller flere af de konstituerende elementer og fagområder.

Inden for det enkelte semester tilrettelægges forløb med teoretisk undervisning i vekselvirkning med læringsunderstøttende praktikperioder.

Uddannelsen består af følgende elementer:

1. Teoretiske uddannelseselementer med et samlet omfang på 105 ECTS-point.


2. Praktik med et samlet omfang på 105 ECTS-point.


3. Valgfrie uddannelseselementer udgør 20 ECTS-point.


4. Tværprofessionelle uddannelseselementer udgør 20 ECTS-point.


5. Bachelorprojekt udgør 20 ECTS-point.

Der er i gennemsnit 30 timers mødepligt om ugen i praktikken. Derudover er der forberedelse til undervisning og prøver. I praktikperioderne er den studerende en del af fællesskabet med farmakonomer, farmaceuter og andet sundhedsfagligt personale, og den studerende vil gennem uddannelsen med stadigt større selvstændighed komme til at udføre lægemiddelfaglige opgaver.

Den semestervis periodisering af praktikforløb og teori er her illustreret ved studiestart 1. september. Der afvikles eksamen i slutningen af hvert semester (se Bilag 1 i vedhæftede 'Bilag Prækvalifikation professionsbachelor i klinisk farmaci'). 

Uddannelsens semesteropbygning

Der er i relation til de enkelte uddannelseselementer tilrettelagt en progression gennem semestrene, hvor mål for læringsudbytte på et tidligt semester danner udgangspunkt for mål for læringsudbytte på kommende semestre.

Farmakonomens kernekompetence relateret til lægemidler og udøvelse af klinisk farmaci er et gennemgående tema på alle semestre, hvor der er tilrettelagt en progression i forhold til de tre vidensområder: viden, færdigheder og kompetencer. Inden for det enkelte semester arbejdes der metodisk med kobling til andre faglige elementer, der samlet konstituerer semestrets læringsindhold.

1. semester

Semesteret orienterer sig mod en grundlæggende forståelse af studiets arbejdsformer og den studerendes læring i forhold til farmakonomens praksis og professionsområder, herunder professionens kultur og tværprofessionelle samarbejdsrelationer. Formålet er at give den studerende en grundlæggende forståelse af professionens vidensgrundlag, herunder menneske- og sundhedssyn, grundlæggende lægemiddelforståelse, samt de lovmæssige og etiske rammer for professionsudøvelse.

Semesteret orienterer sig desuden mod den professionelle relation, kommunikation, samarbejde og patient- og borgerinddragelse. Formålet er at give en grundlæggende forståelse for kommunikation med udgangspunkt i lægemiddelbrugerens behov og sikker brug af lægemidler.

Farmakonomens profession

Temaet består af 18 ECTS teori samt 12 ECTS praktik.

ECTS hentes fra følgende konstituerende elementer:

• Professionsforståelse og -identitet


• Farmaci


• Behandling og forebyggelse


• Sygdomslære


• Samspil med borger, patient, pårørende og fagprofessionelle

2. semester

Semesteret indeholder tre temaer, der hver især har til formål at bidrage til viden- og færdighedsgrundlaget inden for farmakonomers grundlæggende kompetencer.

Et lægemiddels cyklus

Temaet orienterer sig mod at give den studerende viden og forståelse for det centrale i lægemiddeludvikling, lægemiddelproduktion og -distribution, samt de enkelte faser og discipliner, som indgår i udviklingen af et lægemiddel frem til markedsføring og efterfølgende risikoovervågning.

Temaet består af 5 ECTS teori, der hentes fra følgende konstituerende elementer:

• Farmaci

Farmakologisk ordinationskontrol og lægemiddelregning

Temaet orienterer sig mod at give den studerende en grundlæggende forståelse for og træning i ordinationskontrol, herunder farmakologisk receptkontrol. Der arbejdes med lovforståelse og lægemiddelregning som en del af kontrollen.

Temaet består af 4 ECTS teori samt 9 ECTS praktik, der hentes fra følgende konstituerende elementer

• Sygdomslære


• Behandling og forebyggelse


• Professionsforståelse og -identitet

Kvalitet og patientsikkerhed

Temaet orienterer sig mod kvalitetssikring og kvalitetsudvikling indenfor klinisk farmaci og apotekspraksis. Herunder medicin- og patientsikkerhed i forhold til brug af lægemidler, samt perspektiver for borger, bruger, pårørende, fagprofessionelle og samfundet.

Temaet består af 3 ECTS teori samt 9 ECTS praktik, der hentes fra følgende konstituerende elementer

• Professionsforståelse og -identitet


• Samspil med borger, patient, pårørende og fagprofessionelle

3. semester

Lægemiddelbrugeren i sundhedsvæsnet

Formålet med dette semester er at give den studerende viden om og forståelse for borger- og patientforløb i sundhedsvæsenet ud fra et helhedsperspektiv. Semestret giver desuden en introduktion til tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde om borger- og patientforløb, inddragelse og betydning af teknologier. Derudover har semesteret også til formål at give den studerende viden om teorier og forskningsmetoder til udviklings- og forskningsarbejde.

Semesteret består af 15 ECTS teori samt 15 ECTS praktik, hvor der indgår et tematiseret studieforløb i kommunalt regi eller regionalt regi med udgangspunkt i privatapotekets samarbejdspartnere (3 ECTS). ECTS hentes fra følgende konstituerende elementer:

• Sygdomslære


• Behandling og forebyggelse


• Samspil med borger, patient, pårørende og fagprofessionelle


• Sundhedsteknologi til borger og patient


• Udviklings- og forskningsarbejde i klinisk farmaci

4. semester

Lægemiddelanvendelse og compliance

Formålet med dette semester er at give den studerende viden og færdighed inden for lægemiddelbehandlingen med fokus på rationel farmakoterapi, livskvalitet og patientsikkerhed, herunder anvendelse og vurdering af relevante teknologier, som kan styrke borgeren i sikker lægemiddelanvendelse og compliance med behandling.

Semesteret består af 12 ECTS teori samt 18 ECTS praktik, der hentes fra følgende konstituerende elementer:

• Sygdomslære


• Behandling og forebyggelse


• Sundhedsteknologi til borger og patient


• Udviklings- og forskningsarbejde i klinisk farmaci


• Samspil med borger, patient, pårørende og fagprofessionelle

I semesteret indgår et valgfrit element på 10 ECTS.

5. semester

Tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhænge

Formålet med dette semester er at give den studerende kompetence til at indgå i tværprofessionelt samarbejde om patienter og borgere ud fra et helhedsperspektiv. Temaet retter sig mod farmakonomens praksisudøvelse på sygehuse og i kommuner. I temaet vil indgå lægemiddelhåndtering samt vurdering af borgere og patienters samlede lægemiddelbehandling, samt identificere, forebygge og løse lægemiddelrelaterede problemer.

Semesteret består af 12 ECTS teori samt 18 ECTS praktik i kommunalt eller regionalt regi. ECTS hentes fra følgende konstituerende elementer:

• Sygdomslære


• Behandling og forebyggelse


• Samspil med borger, patient, pårørende og fagprofessionelle


• Udviklings- og forskningsarbejde i klinisk farmaci


• Sundhedsteknologi til borger og patient

6. semester

Selvstændig professionsudøvelse

Formålet med dette semester er at give den studerende kompetencer til udviklingsorienteret, selvstændig professionsudøvelse. Semesterets indhold er orienteret mod komplekse lægemiddelfaglige problemstillinger med henblik på at give den studerende færdigheder og kompetencer til selvstændigt at udøve vurdering og rådgivning om komplekse situationer i relation til lægemidler. Semestret bidrager også til at den studerende kan håndtere og gennemføre sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter i samarbejde med borgere ud fra professionens rammebetingelser i sundhedsvæsnet.

Semesteret består af 6 ECTS teori samt 24 ECTS praktik, der hentes fra følgende konstituerende elementer:

• Sygdomslære


• Behandling og forebyggelse


• Farmaci


• Sundhedsteknologi til borger og patient


• Samspil med borger, patient, pårørende og fagprofessionelle


• Professionsforståelse og -identitet

7. semester

Formålet med dette semester er at give den studerende samlende og afsluttende kompetencer i professions kerneområder indenfor klinisk farmaci gennem et generaliseret og specialiseret forløb. Semestret orienterer sig mod systematisk fordybelse i faglige problemstillinger fra praksisfeltet.

Valgfrit studieelement i klinisk farmaci

Det valgfrie studieelement giver de samlende og afsluttende kompetencer til selvstændigt at kunne udøve klinisk farmaci. Det valgfrie element udgør 10 ECTS-point teori, der hentes fra følgende konstituerende elementer:

• Sygdomslære


• Behandling og forebyggelse


• Udviklings- og forskningsarbejde i klinisk farmaci

Bachelorprojekt

Bachelorprojektet fordrer selvstændig undersøgelse og formidling af en farmakonomfaglig problemstilling med anvendelse af videnskabelig metode og inddragelse af teoretisk og empirisk materiale. Bachelorprojekt udgør 20 ECTS-point teori, der hentes fra følgende konstituerende elementer:

• Professionsforståelse og -identitet


• Behandling og forebyggelse


• Samspil med borger, patient, pårørende og fagprofessionelle


• Udviklings- og forskningsarbejde i klinisk farmaci.

Fagområder 
Uddannelsen er tilrettelagt inden for en række videns- og fagområder, der indgår med forskellige vægtning.  

Sundheds- og naturvidenskab 105 ECTS

• Anatomi og fysiologi


• Patofysiologi


• Farmakologi


• Farmaci


• Sundhedsteknologi

Samfundsvidenskab 60 ECTS

• Lovforståelse


• Sundhedsøkonomi


• Klinisk farmaci


• Forebyggelse


• Kvalitet


• Forskningsmetodologi

Humanvidenskab 45 ECTS

• Etik


• Kommunikation


• Sundhedspædagogik

Kompetenceprofil for professionsbacheloruddannelsen i klinisk farmaci

Efter endt uddannelse vil professionsbacheloren have erhvervet sig følgende viden, færdigheder og kompetencer.

Viden

Den uddannede:

1. har viden om og kan forstå menneskets anatomi, fysiologi samt patofysiologi i relation til tilstande, der kan behandles og/eller forebygges med lægemidler, lægemiddelbeslægtede produkter og/eller egenomsorg.


2. har viden om og kan forstå farmakologi samt kan reflektere over relevante farmakologiske problemstillinger.


3. har viden om og kan forstå farmaci samt kan reflektere over relevante problemstillinger inden for lægemiddelfremstilling, -formulering og lægemiddelformer og deres betydning for lægemiddelbehandling.


4. har viden om lægemidler og lægemiddelbehandling samt om lægemiddelbeslægtede produkter.


5. kan forstå og reflektere over anvendelse af behandlingsvejledninger og rationel farmakoterapi i relation til behandling og patientsikkerhed.


6. har viden om og kan forstå lægemidlers udviklings- og livscyklus samt god fremstillingspraksis.


7. har viden om og kan reflektere over sikker lægemiddeldistribution og medicinhåndtering.


8. har viden om og kan reflektere over metoder og standarder for kvalitetssikring, -styring og -udvikling og kan reflektere over deres anvendelse.


9. kan forstå og reflektere over lovgivning samt etiske aspekter i forhold til egen professionsudøvelse.


10. har viden om og kan reflektere over teorier og metoder til kommunikation med borgere og patienter.


11. har viden om sundhedspædagogik i forhold til lægemiddelbehandling og egenomsorg.


12. har viden om og kan reflektere over anvendelse af teorier og metoder til sundhedsfremme og forebyggelse.


13. har viden om og kan reflektere over betydningen af kulturelle, sociale, personlige og etiske aspekter i forhold til sundhedsadfærd samt adfærd ved sygdom og behandling.


14. har viden om og kan reflektere over egen professionsudøvelse som en del af sundhedsvæsnet i et organisatorisk, administrativt og samfundsmæssigt perspektiv.


15. har viden om, kan forstå og kan reflektere over borger- og patientforløb og kan indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde herom.


16. har viden om og kan forstå anvendelse af teknologi i relation til professionsudøvelse.


17. har viden om og kan reflektere over videnskabsteori, forskningsmetode og modeller til evaluering, kvalitetssikring og -udvikling samt relatere denne viden til forsknings- og udviklingsarbejde.

Færdigheder

Den uddannede kan:

1. vurdere behov for lægemiddelbehandling i samarbejde med borgere, patienter og fagprofessionelle med fokus på farmakoterapi, livskvalitet og patientsikkerhed.


2. vurdere borgernes og patienters samlede lægemiddelbehandling, samt identificere, forebygge og løse lægemiddelrelaterede problemer i samarbejde med borgere, patienter og fagprofessionelle med fokus på livskvalitet og patientsikkerhed.


3. vurdere hensigtsmæssig og sikker lægemiddelhåndtering og indgå i samarbejde med borgere, patienter og fagprofessionelle med henblik på at løse udfordringer forbundet med håndtering af lægemidler.


4. anvende teorier og metoder til sikker og situationsbestemt kommunikation med borgere, patienter og fagprofessionelle under hensyntagen til personlige, sociale og kulturelle forhold.


5. foretage symptomvurdering og indgå i dialog om behandling, selvmedicinering og egenomsorg, sundhedsfremme og forebyggelse samt vurdere behovet for henvisning til andre fagprofessionelle.


6. vurdere og anvende metoder og standarder til kvalitetssikring og -udvikling inden for professionen.


7. forstå og formidle lægemiddelpriser samt berettigede tilskud til borgere og patienter med afsæt i gældende lovgivning.


8. anvende lovgivning vedr. lægemidler, medicinsk udstyr, samt naturlægemidler og vitamin- og mineralpræparater.


9. anvende gældende lovgivning til at varetage lægemiddeldistribution, herunder metoder til færdigfremstilling af lægemidler.


10. indgå i tværprofessionelt samarbejde om håndtering af lægemidler, lægemiddelanvendelse, sundhedsfremme og forebyggelse.


11. anvende og vurdere teknologier i udførelse og udvikling af egen praksis samt til at styrke borgeres og patienters anvendelse af relevante teknologier.


12. mestre relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder og deltage i udviklings- og forskningsarbejde.

Kompetencer

Den uddannede kan:

1. selvstændigt udøve professionel vurdering og rådgivning i unikke og komplekse situationer i relation til lægemidler, compliance, egenomsorg og forebyggelse.


2. selvstændigt tage ansvar for og varetage lægemiddelhåndtering og -behandling i samarbejde med borgere, patienter og fagprofessionelle med fokus på øget livskvalitet og patientsikkerhed.


3. selvstændigt udøve situationsbestemt og empatisk kommunikation i dialogen med borgere, patienter og fagprofessionelle.


4. selvstændigt indgå i tværprofessionelt samarbejde om patientsikkerhed, herunder sikring af optimal og rationel lægemiddelbehandling og ud fra et helhedsperspektiv understøtte borgeren og patienten som en central aktør i det individuelle forløb.


5. selvstændigt håndtere og tage ansvar for systematisk kvalitetssikring- og udvikling i praksis.


6. selvstændigt håndtere og gennemføre sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter i samarbejde med borgere ud fra professionens rammebetingelser i sundhedsvæsnet.


7. selvstændigt håndtere etiske dilemmaer inden for professionen.


8. selvstændigt bidrage til udvikling, gennemførelse og evaluering af ydelser til borgere, patienter og fagprofessionelle.


9. udvise ansvar og holde sig fagligt ajour ud fra en forståelse for og identifikation af lærings- og udviklingsbehov i egen professionsudøvelse.


10. selvstændigt følge, anvende og deltage i forsknings- og udviklingsarbejde inden for egen profession og tværprofessionelt.

Uddannelsen foreslås indplaceret på takstgruppe 9, svarende til takstniveauet for bioanalytikeruddannelsen. Uddannelsen forudsætter en række faciliteter såsom laboratorie og prøveapotek, der ikke er delbare med andre uddannelser.

Uddannelsens nuværende økonomi på Farmakonomskolen (Pharmakon) ligger lidt over en takstindplacering i takstgruppe 10 som Jordemoderuddannelsen og Radiografuddannelsen. Trækkes omkostninger til grundtilskud fra, ender man på takstgruppe 9. Dette betyder også, at der ikke er en fuldstændig finansiering af alle omkostninger ved uddannelsen i den foreslåede takstindplacering.

Udvikling af farmakonomuddannelsen til en professionsbacheloruddannelse løfter farmakonomer ind i det videregående uddannelsessystem og styrker farmakonomers kompetencer og mulighed for at indgå bredere i sundhedsvæsnet. Det kan aflaste manglen på sundhedsprofessionelle generelt og specifikt manglen på farmakonomer, da udbud af uddannelsen som professionsbachelor gør det muligt at uddanne flere end med den nuværende organisering.

I Sundhedsreformen fremgår det, at apotekerne spiller en central rolle i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Apotekerne befinder sig tæt på borgerne og det vurderes, at de kan varetage flere opgaver, end de gør i dag, hvilket kan bidrage til at aflaste andre sundhedsprofessionelle. De private apoteker og sygehusapotekernes rolle er under udvikling ligesom hele det danske sundhedsvæsen forandrer sig hastigt. Det er en udvikling, som fordrer nye måder at organisere den måde, sundhedsydelserne varetages på, herunder farmakonomernes arbejdsområde. Udviklingen af farmakonomuddannelsen til en professionsbachelor bidrager til at fremtidssikre det danske sundhedsvæsen ved at:

• Farmakonomer kan understøtte udviklingen af de private apotekers rolle i det nære sundhedsvæsen


• Farmakonomer får styrket deres kompetencer til at varetage opgaver på sygehusapoteker og på sygehusafdelinger


• Farmakonomer i øget omfang bliver rustet til at kunne varetage opgaver i kommuner


• Farmakonomer kan imødekomme stigende krav til kvalitetssikring af lægemiddelanvendelsen

Vedr. behov for at uddanne flere farmakonomer henvises til vedlagte Behovsundersøgelsen 2022, Epinion.

Folketinget ønskede med en ændring af apotekslovgivningen i 2015 at øge tilgængeligheden til landets apoteker og udvide apotekernes opgavevaretagelse. Den ændrede lovgivning førte til en kraftig udvidelse af antallet af receptekspederende enheder, ligesom åbningstiderne og arbejdsopgaverne blev udvidet. Det førte naturligt til en stigende efterspørgsel efter apotekspersonale – særligt farmakonomer, da private apoteker er underlagt krav om bemanding med farmakonomer eller farmaceuter, samt krav til åbningstider. Det gav ligeledes apotekerne en styrket position i det nære sundhedsvæsen, hvilket sundhedsreformen peger på potentialet i.

Farmakonomer ansat på sygehusapotekerne anvendes i stigende grad til opgaver på afdelingerne, såsom sikker og korrekt håndtering af lægemidler og information til patienter om korrekt anvendelse af lægemidler. Farmakonomer anvendes ligeledes i funktioner, hvor håndtering af lægemidler automatiseres og centraliseres med robotter.

Ændring i apotekslovgivningen og udviklingen i opgavehåndteringen på sygehusene er medvirkende faktorer til, at der er mangel på farmakonomer, og at der derfor er behov for at uddanne flere. Udbud af uddannelsen som en professionsbachelor kan imødekomme denne mangel på farmakonomer, da det vil være muligt at øge dimensioneringen til den efterspørgsel, der er. Med den nuværende organisering af uddannelsen er farmakonomelever en stor del af uddannelsen på de private apoteker. Ved en professionsbachelor vil der være flere ugers teoretisk undervisning på uddannelsesinstitutionen end i den nuværende uddannelse, ligesom alle studerende vil skulle i praktik i regioner og kommuner. Organisering af uddannelsen som en professionsbachelor kan dermed skabe plads til flere studerende i praktik på de private apoteker. Samtidig sikrer det, at de studerende rustes bedre til at arbejde i en regional eller kommunal kontekst, hvilket der er behov for i sundhedsvæsenet.

Udviklingen af uddannelsen til en professionsbachelor giver ligeledes farmakonomer en vej ind i det videregående uddannelsessystem og mulighed for på lige fod med andre sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser at kunne videreuddanne sig. Herudover styrker udbud af uddannelsen som en professionsbachelor mulighederne for, at farmakonomstuderende kan indgå i tværprofessionelle forløb med andre professionsbachelorstuderende som eksempelvis sygeplejersker. Det giver farmakonomerne flere tværprofessionelle kompetencer og understøtter muligheden for at indgå i sundhedsvæsenet på en mere helhedsorienteret måde. Et løft af farmakonomuddannelsen til en professionsbachelor bidrager således til, at uddannelsen kan indgå bredere i et presset sundhedsvæsen og at opgaverne kan løses bedst muligt.

Behovet for dimittender vurderes at være 400 årligt, 200 i hhv. Vest- og Østdanmark. Det bygger på behovsundersøgelse, antal ubesatte stillinger og dimensionering af den nuværende uddannelse.

I behovsundersøgelsen fremgår det, at sygehus- og privatapotekerne samlet efterspørger ca. 450 flere farmakonomer om 3 år. Beskæftigelsesgraden har været svagt stigende fra 2013 til 2022, hvor den lå på 86,3 %. Der forventes herudover, at en stor andel af farmakonomerne går på pension i de kommende år. Ifm. behovsundersøgelsen oplyste Danmarks Apotekerforening, at der i oktober 2022 var 150 ubesatte farmakonomstillinger på private apoteker. Ved udgangen af 2023 var tallet ca. 200. Dertil kommer rekrutteringsbehov blandt øvrige aftagere, dvs. sygehusapoteker, kommuner mv. Som konsekvens af manglen på farmakonomer er optaget på Farmakonomuddannelsen øget fra 238 studerende i 2021 til 336 i 2023.

Behovet for flere farmakonomer er kun i begrænset omfang geografisk betinget. En regional vurdering af behovet bygger på den nuværende fordeling af antal udbudte og besatte praktikpladser. Ligesom der er fokus på at udbuddene kan styrke det nære sundhedsvæsen i deres geografiske placering.

I foråret 2022 blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige sygehusapoteker og private apoteker i Danmark. Spørgeskemaet blev sendt til ledere, ejere eller repræsentanter for ledelsen, der har kendskab til personale og rekruttering. Alle landets otte sygehusapoteker har besvaret spørgeskemaundersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 100 %. Blandt privatapotekerne har 158 ud af 230 besvaret spørgeskemaet, svarende til 69 %.

Herudover er der gennemført tre semistrukturerede interviews med kommunale ledere fra tre forskellige kommuner, der har farmakonomer ansat.

For at kvalificere og nuancere resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen blev uddannelsens interessenter inviteret til en resultatworkshop. I workshoppen deltog repræsentanter fra de danske sygehusapoteker, Danmarks Apotekerforening og Farmakonomforeningen. Behovsundersøgelsen indeholder både de kvantitative resultater af undersøgelsen og den efterfølgende kvalificering.

Udviklingen af farmakonomuddannelsen til en professionsbachelor er organiseret i en styregruppe, hvor repræsentanter for uddannelsens primære interessenter indgår: Danmarks Apotekerforening, de danske sygehusapoteker (på vegne af regionerne) og Farmakonomforeningen. Herudover indgår naturligvis Farmakonomskolen, KP og VIA. Styregruppen sikrer, at ansøgte uddannelse matcher aftagernes behov.

Professionsbachelor i klinisk farmaci er en videreudvikling af den eksisterende farmakonomuddannelse, som løbende er i dialog med aftagerne om relevans, bl.a. i regi af uddannelsens uddannelsesudvalg. Udviklingen af uddannelsen har således et solidt afsæt, som bygger på et tæt samarbejde med aftagerne og viden om den kontinuerlige udvikling af deres behov.

I efteråret 2022 blev der gennemført en workshop med repræsentanter fra uddannelsens primære aftagere – de private apoteker, de danske sygehusapoteker og repræsentanter fra de danske regioner. Ifm. workshoppen blev uddannelsens formål, konstituerende faglige elementer og uddannelsens struktur drøftet, netop med fokus på at sikre, at uddannelsen matcher aftagernes behov, og at nye faglige elementer har kunne finde vej ind i uddannelsen.

Professionsbachelor i klinisk farmaci erstatter den nuværende farmakonomuddannelse. Den bliver således enestående i det danske uddannelsessystem, da det vil være den eneste uddannelse målrettet arbejde på et apotek på professionsbachelorniveau. De nærmest beslægtede uddannelser er farmaceutuddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen.

De farmaceuter, som finder beskæftigelse på apoteker, er enten apotekere, som varetager ledelsen af et apotek, eller varetager funktioner som kræver lægemiddelekspertise. Grundet farmaceuters kandidatniveau varetager de opgaver af en anden karakter end farmakonomer. Udvikling af uddannelsen til en professionsbachelor vil således ikke få konsekvenser for farmaceutens arbejdsområde eller dimensionering.

Se ovenfor. 

Rekrutteringsgrundlaget forventes at være tilsvarende den eksisterende farmakonomuddannelse.

Ved optag 2022 og 2023 var gennemsnitsalderen hhv. 27,4 år og 27,9 år. Aldersspredningen var:

≤ 20 år: hhv. 55 og 66 studerende

21-30 år: hhv. 157 og 173 studerende

31 år ≥: hhv. 72 og 91 studerende

I den nuværende uddannelse får de studerende løn i hele deres studie. I den nye professionsbacheloruddannelse vil de studerendes forsørgelse bestå af SU samt løn ifm. praktikforløb på de private apoteker. Forventeligt vil gennemsnitsalderen falde lidt.

I 2023 er 257 studerende optaget med en dansk gymnasial uddannelse som adgangsgivende eksamen. Årgangens øvrige studerende er optaget med andet adgangsgrundlag, fx SOSU-assistent eller dispensation på baggrund af relevante udenlandske eksaminer.

Professionsbachelor i klinisk farmaci erstatter den eksisterende farmakonomuddannelse. Farmakonomskolen udfaser successiv deres udbud af farmakonomuddannelsen i takt med, at KP og VIA udbyder uddannelsen. Det vurderes ikke at have konsekvenser for rekrutteringsgrundlaget for beslægtede uddannelser, da uddannelsen er unik i sit indhold og sammensætning.

Farmakonomer har følgende videreuddannelsesmuligheder:

Kandidatuddannelser: Data Science, Sundhedsfaglig kandidat, Folkesundhedsvidenskab kandidat (SDU)

Diplomuddannelse: Sundhedsfaglig diplomuddannelse

Masteruddannelser: Master i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling, Master i offentlig kvalitet og ledelse, Master i sundhedsantropologi, Master i sundhedsfremme, Master of Public Health

Det forventede årlige optag er 400 studerende fordelt på to udbud i hhv. Hillerød og Horsens med optagelse af 200 på hvert udbudssted. Der er studiestart to gange årligt.

Praktikken har et samlet omfang på 105 ECTS-point, svarende til halvdelen af uddannelsen. Praktikdelen tager udgangspunkt i en kontraktlig praktikaftale på et godkendt uddannelsesapotek og indeholder desuden praktik på relevante institutioner i sundheds- og omsorgssektorer.

Den primære del af praktikken, svarende til 84 ECTS-point, gennemføres på privat apotek. Hensigtserklæring fra Danmarks Apotekerforening om tilvejebringelse af praktikpladser på de private apoteker til uddannelsens studerende, svarende til en dimensionering på 200 studerende årligt vest for Storebælt og 200 øst for Storebælt, er vedlagt ansøgningen.

En mindre del af praktikken, svarende til 21 ECTS-point, gennemføres i regionalt eller kommunalt regi. Hensigtserklæring fra de danske sygehusapoteker omkring tilvejebringelse af praktikpladser på de otte sygehuspoteker er vedlagt ansøgningen. Der er ligeledes indhentet støtteerklæringer fra de danske regioner. Det forventes, at kommunerne i første omgang vil bidrage i begrænset omfang med praktikpladser, da andelen af farmakonomer i kommunerne aktuelt er så begrænset, at det vil være svært at varetage den vejledning, som følger med praktikpladsopgaven.

Ansøgning om prækvalifikation af professionsbachelor i klinisk farmaci sker i et samarbejde mellem Farmakonomskolen, Farmakonomforeningen, Danmarks Apotekerforening, de danske sygehusapoteker, VIA og KP, som alle er repræsenteret i en styregruppe, der har til formål at udvikle farmakonomuddannelsen til en professionsbachelor og ansøge om udbud af den ved VIA og KP. At der ansøges om udbud af uddannelsen ved VIA og KP blev besluttet i Danske Professionshøjskolers rektorkollegium den 10. marts 2021.

Der er bred interesse blandt farmakonomuddannelsens interessenter i, at uddannelsen udbydes som en professionsbachelor ved VIA og KP. Der er vedlagt støtte- og hensigtserklæringer (se bilag 2 i 'Bilag Prækvalifikation professionsbachelor i klinisk farmaci') fra følgende interessenter:

• Farmakonomuddannelsen


• Danmarks Apotekerforening


• Farmakonomforeningen


• De danske sygehusapoteker


• Danske Regioner


• Region Hovedstaden


• Helsingør Kommune

Herudover er der indhentet støtte- og hensigtserklæringer fra Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland Region Nordjylland samt Horsens Kommune og Næstved Kommune. Af hensyn til omfanget af dokumentationen er materialet ikke vedlagt, men kan fremsendes ved behov.

Materialet ifm. prækvalifikationsansøgningen er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem VIA og KP. Ansøgningerne om henholdsvis ny uddannelse og nyt udbud er derfor tæt koblet. At der søges om to udbud af uddannelse gøres med fokus på at sikre regional dækning og på baggrund af ønske fra farmakonomuddannelsens interessenter.