Professionsbachelor - Robotteknologi - Professionshøjskolen Absalon

Adgangsgivende eksamen, hvor nedenstående er bestået: 
Engelsk B 
Matematik A 
Fysik B eller Geovidenskab A 

(-)

Udbuddet svarer til den eksisterende diplomingeniøruddannelse i robotteknologi, som udbydes af Syddansk Universitet, dvs. formål og erhvervssigte er tilsvarende.

Uddannelsens struktur og faglige elementer svarer til diplomingeniøruddannelsen i robotteknologi, som udbydes af Syddansk Universitet.

(-)

Professionshøjskolen Absalon (herefter Absalon) ønsker at udbyde diplomingeniøruddannelsen i robotteknologi i Kalundborg, hvor der på nuværende tidspunkt i forvejen udbydes to andre diplomingeniøruddannelser i bio- og maskinteknologi. 

I Kalundborg, hvor virksomhedernes vækstplaner afspejles i massive investeringer, vil en ny diplomingeniøruddannelse i robotteknologi være særdeles relevant for at imødekomme regionens behov for specialiserede kompetencer inden for automatisering og robotteknologi. Uddannelsen vil være essentiel for, at Kalundborg-området kan opfylde efterspørgslen efter kvalificeret arbejdskraft og dermed styrke virksomhedernes udvikling, forbedre produktivitet, reducere omkostninger og understøtte den bæredygtige omstilling af produktionsprocesser.

I de ”uddybende bemærkninger” gennemgås følgende: 

• stigende behov for ingeniørkompetencer som konsekvens af teknologiske fremskridt og øget automatisering


• opskalering og massive investeringer i Kalundborg kræver robotteknologiske ingeniørkompetencer


• styrkelse af Danmarks globale position gennem en engelsksproget uddannelse i robotteknologi i Kalundborg.

Stigende behov for ingeniørkompetencer som konsekvens af teknologiske fremskridt og øget automatisering

I en tid præget af teknologiske fremskridt og øget automatisering er behovet for specialiserede uddannelser som diplomingeniøruddannelsen i robotteknologi og ingeniørkompetencer centralt.

Dette behov afspejles tydeligt i dansk erhvervsliv, hvor virksomheder i stigende grad anerkender vigtigheden af automatisering som et middel til at forbedre deres konkurrenceevne. Integrationen af robotteknologi betragtes i denne sammenhæng som et essentielt element, der kan skabe betydelige forretningsmæssige fordele (Teknologisk Institut, 2023). Dette skyldes hovedsageligt virksomhedernes ønske om at øge produktiviteten, reducere omkostninger og bevare danske arbejdspladser gennem implementering af avancerede teknologiske løsninger. Som følge heraf er der et voksende behov for ingeniørkompetencer, som kan drive og optimere anvendelsen af disse avancerede robotteknologiske løsninger. Denne udvikling indikerer at der, for at holde trit med den teknologiske udvikling og automatiseringens fremmarch, er et presserende behov for at uddanne og rekruttere dygtige ingeniører, der kan bidrage til og lede denne omstilling i den danske erhvervssektor.

Parallelt hermed har life science-branchen et stort rekrutteringsbehov. En ny analyse fra Lægemiddelindustriforeningen fremhæver, at behovet for kvalificerede medarbejdere inden for life science vil fortsætte sin vækst frem mod 2030, hvor sektoren forventes at beskæftige omkring 50.000 personer i Danmark. Fremskrivningerne peger på, at der med den nuværende vækst, bliver brug for op imod 15.000 flere medarbejdere i industrien i 2030. Ifølge analysen oplever de større lægemiddelvirksomheder rekrutteringsudfordringer i hele værdikæden fra forskning og udvikling over kliniske forsøg, produktion, kvalitetssikring og -kontrol, IT og data, regulering samt Market Access (Lægemiddelindustriforeningen, 2023).

Lignende tendenser ses i den danske robot- og automatiseringsindustri, hvor der allerede nu er en efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft, som forventes at vokse i takt med branchens udvikling. Med udsigt til op mod 17.000 flere jobs i branchen er yderligere investeringer i uddannelser inden for dette område påkrævet (Damvad Analytics, 2019).

Robotteknologi har desuden et afgørende potentiale i den grønne omstilling og i realiseringen af FN's mål for bæredygtig udvikling inden 2030. Ifølge en rapport fra Odense Robotics kan integrationen af robotteknologi i produktionen bidrage til grøn omstilling ved at reducere energiforbrug og CO2-udledning, optimere ressourceudnyttelse, mindske forurening og fremme genanvendelse (Odense Robotics, 2020). De specialiserede ingeniørkompetencer er nødvendige for at realisere dette potentiale.

Disse tendenser understøttes af prognoser, der forudser en mangel på 13.000 uddannede kandidater inden for ingeniør-, teknik-, og IT-områderne i Danmark inden 2030 (IRIS Group & HBS Economics, 2021). Beregninger baseret på denne prognose indikerer, at optaget på ingeniørstudierne skal øges med mere end otte procent årligt frem mod 2031 for at opfylde den forventede efterspørgsel og sikre, at antallet af fuldførte diplom- og civilingeniører følger med (Dagens Byggeri, 2022).

Samlet set betyder den aktuelle og forventede udvikling inden for både robot- og automatiseringsindustrien samt life science-branchen, at der er behov for at udvide de eksisterende uddannelsestilbud. En diplomingeniøruddannelse i robotteknologi vil være et vigtigt skridt for at adressere den akutte mangel på ingeniørkompetencer og imødekomme den stigende efterspørgsel efter fagligt dygtige medarbejdere i disse hastigt voksende sektorer.

Opskalering og massive investeringer i Kalundborg kræver robotteknologiske ingeniørkompetencer 

Flere af de store industrivirksomheder i Kalundborgområdet står over for en betydelig planlagt vækst og har et akut behov for medarbejdere med specialiserede kompetencer inden for automatisering, robotteknologi, digitalisering, dataanalyse og -anvendelse samt datamanagement og -science.

Dette skal ses i lyset af den nuværende opskalering og de betydelige investeringer, som virksomhederne i regionen foretager. Investeringerne omfatter Novo Nordisks udvidelse af produktionskapaciteten for 60 mia. kr., Kalundborg Forsynings samarbejde om et nyt fjernkølesystem til 1,4 mia. kr., Ørsteds etablering af Danmarks første CO2-fangstanlæg (CCS), der skal fange og lagre CO2-udledningen fra Asnæsværket i Kalundborg til ca.5,5 mia. kr. samt opførelsen af verdens første fuldskala bioethanolanlæg i Kalundborg, der producerer 2. generations bioethanol til 100 mio. kr. Disse investeringer skaber ikke kun en vækst i produktionen og teknologiske fremskridt, men fremhæver også presserende behov for ingeniører, der kan understøtte disse udvidelser med relevant teknologisk ekspertise.

Med uddannelsens fokus på udvikling, integration og implementering af teknologiske løsninger i automatiserings- og robotanvendelsesprocesser samt IT og dataanvendelse, vil de kommende ingeniører være ideelt positioneret til at bidrage til virksomhedernes optimering og bæredygtig udvikling af produktionsprocesser. Dette vil ikke kun optimere effektiviteten og præcisionen i virksomhedernes anlæg, men også understøtte deres overordnede teknologiske udvikling og globale konkurrenceevne.

Uddannelsen vil desuden muliggøre den nødvendige rekruttering af specialiserede ingeniører, hvilket er afgørende for en succesfuld implementering af de ambitiøse projekter, som de betydelige investeringer i Kalundborg repræsenterer. Samlet set understreger dette behovet for investeringer i uddannelsen inden for robotteknologi og ingeniørkompetencer for at sikre, at virksomhederne i Kalundborg er rustet til at navigere i den komplekse og teknologiske globale økonomi.

De førende virksomheder i området appellerer til etableringen af diplomingeniøruddannelsen i robotteknologi jf. brevet i bilag 2.

Styrkelse af Danmarks globale position gennem en engelsksproget uddannelse i robotteknologi i Kalundborg

I betragtning af de betydelige investeringer og virksomhedernes efterspørgsel efter medarbejdere med specialiserede kompetencer inden for automatisering, robotteknologi og digitalisering, er det nødvendigt at udvide det nuværende udbud af diplomingeniøruddannelser i Kalundborg med en specifik uddannelse inden for robotteknologi.

For at imødekomme den forventede vækst og kravene på et stadig mere globaliseret arbejdsmarked samt for at styrke uddannelsesmiljøet i Kalundborg yderligere, er det afgørende at tiltrække et tilstrækkeligt antal studerende. Dette vil sikre et robust ingeniørfagligt miljø og et solidt økonomisk grundlag for uddannelserne.

Ved at tilbyde uddannelsen på engelsk åbner vi op for både danske og internationale studerende med en forventning om, at 7 pct. af de studerende vil være internationale. Denne strategi sikrer dels en bredere tiltrækning af talenter, dels forbereder den studerende til at arbejde i et internationalt miljø. Damvad Analytics' analyse viser, at hver international ingeniørstuderende bidrager med 3,2 millioner kroner til den danske økonomi over 13 år (Damvad Analytics, 2022).

Teknologiske fremskridt, automatisering og grøn omstilling er globale udfordringer. En engelsksproget uddannelse udstyrer ingeniører med kompetencer til at håndtere disse på en global skala og til at samarbejde internationalt. Dette er afgørende i en verden, hvor teknologiske grænser konstant udvides, og hvor virksomheder som Novo Nordisk, Novozymes m.fl. opererer på et globalt niveau. Ved at uddanne ingeniører med stærke kompetencer inden for robotteknologi på engelsk kan man desuden bidrage til at positionere danske virksomheder som globale aktører, da de uddannede ingeniører vil have færdigheder og viden, der kan anvendes internationalt. Dette bidrager til at opretholde Danmarks bemærkelsesværdige globale position inden for både life science- og biosolutionsområdet samt robot- og automationsindustrien.

Beskæftigelsesudsigterne er positive. En analyse fra Dansk Industri (2023) indikerer, at internationale naturvidenskabelige og tekniske studerende ofte bliver i Danmark, når de finder beskæftigelse (Dansk Industri, 2023).

Erfaringer fra Absalons engelsksprogede diplomingeniøruddannelse i bioteknologi viser, at 72 pct. af de internationale dimittender er direkte i job i Danmark med hovedparten i Kalundborg og omegn, mens 16 pct. er i gang med en kandidat- eller ph.d.-uddannelse (se diagram 1 og 2 i bilag 3).

Data fra Danmarks Statistik bekræfter ovenstående. Af Absalons studerende, der afsluttede deres diplomingeniøruddannelse i bioteknologi på engelsk i 2021 og 2022, fandt 61 pct. deres første job i Region Sjælland specifikt i Kalundborg Kommune. Af disse 61 pct. bor alle i Region Sjælland 9 måneder efter uddannelsens afslutning (se tabel 1 i bilag 3). 31 pct. af Absalons diplomingeniørstuderende i bioteknologi på dansk og engelsk fortsatte direkte til en kandidatuddannelse i Danmark (se tabel 2 i bilag 3).

Yderligere data fra diplomingeniøruddannelsen i robotteknologi ved Syddansk Universitet viser, at 91 pct. af de studerende, der blev færdige i 2021 og 2022, bor i Region Syddanmark 9 måneder efter uddannelsen, og 75 pct. fandt deres første job i regionen. Dette understøtter tendensen til, at ingeniører bosætter sig i den region, de er uddannet i (se tabel 3 i bilag 3).

Samlet set indikerer den akutte og konkrete efterspørgsel efter dimittender, specielt i Kalundborg, et fortsat stærkt behov for kvalificeret arbejdskraft i de kommende år. Dette understreger vigtigheden af at udvide uddannelsestilbuddene i regionen for at imødekomme denne efterspørgsel. Ved at tilbyde uddannelser på engelsk, kan Kalundborg ikke blot styrke sine forbindelser til det globale samfund, men også tiltrække internationalt talent, der kan imødekomme virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft og fremme teknologisk innovation på en international skala.

Som det fremgår af ovenstående redegørelse, herunder de uddybende bemærkninger og dokumentationen, er der mangel på dimittender i Region Sjælland og på nationalt plan.

Alene Novo Nordisk forventer i Kalundborg at ansætte 800 nye medarbejdere i forbindelse med de nuværende forøgelser af produktionskapaciteten (Kristensen, 2023).

Jf. tabel 4 i bilag 3 forventes 22 dimittender i 2029, 26 i 2030 og derefter 29 årligt. Absalon vurderer, at dette vil have stor betydning for at dække den mest akutte mangel på arbejdskraft, selvom behovet for dimittender givetvis er betydeligt større.

Absalon har været i dialog med følgende industrivirksomheder omkring behovet for uddannelsen i Kalundborg og virksomhedernes mulighed for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft:

• Novo Nordisk: Michael Hallgren. Produktionsdirektør


• Novozymes: Jesper Haugaard. VP, EMA Operations.


• Chr. Hansen: Torsten Steenholt. EVP Global Operations.


• Lundbeck: Steen Søgaard. Senior VP


• NNE: Jesper Kløve. CEO.


• Unibio: David Henstrom. CEO


• Meliora Bio: Henrik Maimann. CEO


• Ørsted: Niels Christian Kjær. Kraftværksdirektør for Asnæsværket


• Kalundborg Forsyning: Hans-Martin Friis Møller. CEO


• PJM: Benny Smith. CEO

Desuden har vi været i dialog med:

• Knowledge Hub Zealand: Christian Beenfeldt. Projektdirektør


• Kalundborg Kommune: Jan Lysgaard Thomsen. Kommunaldirektør

Tilbagemeldinger fra virksomhederne har klart bekræftet, at de har et markant behov for den nye uddannelse. 

Med det engelsksprogede udbud af diplomingeniøruddannelsen i robotteknologi i Kalundborg skabes en unik synergi mellem Absalons eksisterende udbud af diplomingeniøruddannelserne samt DU i bioteknologi, procesteknologi og kemi og AU i drift og automation.

Aktuelt udbydes robotteknologiuddannelsen på dansk ved SDU i Odense. Der er ikke nogen nært beslægtede uddannelser i Region Sjælland.

De nærmeste relaterede uddannelser er den engelsksprogede diplomingeniøruddannelse i Mechatronics ved SDU i Sønderborg og softwareteknologi udbudt af bl.a. VIA i Horsens. Det forventes ikke, at etableringen af den nye uddannelse i Kalundborg vil få negative konsekvenser for disse udbudssteder.

Den nye uddannelse i Kalundborg vil imødekomme industrivirksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft, hvilket er afgørende for en bæredygtig udvidelse og optimering af produktionsprocesserne. I et tæt samarbejde med specialisterne inden for bioteknologiske processer vil dimittender fra denne uddannelse kunne varetage opgaver relateret til udvikling, integration og implementering af teknologiske løsninger inden for automatisering, robotanvendelse, digitalisering samt datamanagement og -science.

Absalon har henvendt sig til Syddansk Universitet samt Zealand for at få bemærkninger til ansøgningen. Høringssvaret fra Zealand findes i bilag 4. Høringssvar fra Syddansk Universitet vil blive eftersendt, når Absalon modtager det. 

Uddannelsen vil tiltrække internationalt orienterede studerende, forventeligt 75 pct. internationale og 25 pct. danske. Den vil blive markedsført i synergi med diplomingeniøruddannelsen i bioteknologi.

Baseret på optag på uddannelsen i maskinteknologi, er der ikke et tilstrækkeligt rekrutteringsgrundlag til et dansk udbud. Et nyt udbud på dansk ville påvirke optaget på det danske udbud i maskinteknologi negativt, hvilket er kritisk.

Med et forventet optag på 30 studerende i det første år, voksende til mindst 40 i de følgende år, afspejler Absalons ambitioner den stigende og akutte efterspørgsel efter denne nye engelsksprogede ingeniøruddannelse i Kalundborg.

Diplomingeniøruddannelsen i robotteknologi vil ud over at rette sig direkte mod job i erhvervslivet også give mulighed for at læse videre på en civilingeniør-kandidatuddannelse. En nuværende mulighed er civilingeniør-kandidatuddannelsen ved SDU, men det forventes, at der også vil være flere muligheder i forhold til kandidatuddannelser ved DTU, herunder den nye erhvervskandidatuddannelse i Biomanufacturing som fra 2023 udbydes i Kalundborg. Absalons ambition er dog, at dimittenderne går i direkte beskæftigelse, hvilket langt hovedparten også gør (jf. tabel 2 i bilag 3).

Absalon forventer, jf. tabel 4 i bilag 3, at oprette 30 studiepladser i 2026, 35 pladser i 2027 og derefter 40 med et årligt optag i september.

Absalon estimerer et behov for 22 praktikpladser i 2028, 26 i 2029 og 29 pladser årligt derefter, som det fremgår af tabel 4 i bilag 3. Absalon har tilbagemeldinger fra virksomhederne, som tydeliggør, at pladserne kan skaffes fra 2028.

Alene Novo Nordisk har meldt tilbage, at de forventer at stille mellem 10 og 20 praktikpladser til rådighed årligt samt at tilbyde studiejobs og projektarbejde. Andre virksomheder, heriblandt Novozymes, PJM, Lundbeck, NNE og Kalundborg Forsyning, har hver planer om at tilbyde fra 1 til 4 praktikpladser. Absalon forventer, at endnu flere virksomheder vil tilslutte sig, da det kan være udfordrende for virksomheder at forudsige deres muligheder for at tilbyde praktikpladser langt ude i fremtiden. Der er god tid til at skaffe pladserne inden 2028. Hvis det viser sig mest hensigtsmæssigt for virksomhederne, vil Absalon overveje at tilpasse studieordningen, så studerende både kan være i praktik i forårs- og efterårssemestret, hvilket for flere virksomheders vedkommende kan fordoble praktikpladskapaciteten.

Diplomingeniøruddannelsen i robotteknologi bliver organisatorisk placeret i det ingeniørfaglige miljø i Center for Engineering and Science. Centeret rummer i dag diplomingeniøruddannelsen i bioteknologi (udbudt på dansk og engelsk) og diplomingeniøruddannelsen i maskinteknologi, samt eftervidereuddannelsesaktiviteter inden for det teknisk- naturvidenskabelige område.

Centeret har over 15 ansatte lektorer og adjunkter heraf flere ph.d.-ere, og adskillige af de ansatte har erfaring fra tidligere ansættelser i det fagrelevante erhvervsliv. En del af undervisningen i centeret varetages desuden af undervisere, der også er deltidsansatte i industrien. Undervisere ved diplomingeniøruddannelsen i robotteknologi vil fagligt være knyttet sammen omkring uddannelsen og vil desuden, som det er i dag, indgå i en organisatorisk sammenhæng, hvor der fagligt sparres på tværs af centerets uddannelser, ligesom undervisere underviser i kurser på tværs af de enkelte uddannelser.