Master - Trivsel og psykologisk velfærd - Aalborg Universitet

Ansøgere skal have gennemført en relevant humanistisk, samfundsfaglig eller sundhedsfaglig diplom-, bachelor-, kandidat- eller professionsbacheloruddannelse.

Relevante adgangsgivende uddannelser karakteriseres ved at rumme mindst 30 ECTS-point inden for et eller flere af følgende områder:

·        Psykologi, filosofi, antropologi

·        Sundhed, omsorg

·        Formidling, undervisning og pædagogik

·        Kommunikation, ledelse, HR, organisation,

·        Kultur, samfundsforhold sociologi, teknologi

Følgende er eksempler på videregående uddannelser, som giver adgang til optagelse på masteruddannelsen, under forudsætning af relevant erhvervserfaring.

Humanistiske og samfundsvidenskabelige bachelor- og kandidatuddannelser:

·        Kommunikation og digitale medier

·       Kommunikation

·       Folkesundhedsvidenskab

·       Anvendt filosofi

·       Sociologi

·       Antropologi

·       Informationsvidenskab og kulturformidling

·       Læring og forandringsprocesser

Professionsbacheloruddannelser eller diplomuddannelser:

·        Lærer

·        Sygeplejerske

·       Pædagog

·        Socialrådgiver

·       Ledelse (diplom)

·       Pædagogik (diplom)

·        HD-organisation og ledelse (diplom)

Ansøgere skal have minimum to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Relevant erhvervserfaring betyder, at ansøger i tidligere eller nuværende jobfunktioner har beskæftiget sig med kommunikation, formidling, ledelse, læring eller menneskelig udvikling eller lignende; herunder også arbejde inden for de professioner, som de adgangsgivende professionsbacheloruddannelser er rettet mod.

Ansøgeren skal inden studiestarten kunne dokumentere kundskaber i engelsk svarende til mindst engelsk på gymnasialt B-niveau.

Universitetet kan optage ansøgere, der ikke opfylder de beskrevne betingelser, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Universitetet kan fastsætte, at ansøgeren skal aflægge supplerende prøver inden studiestarten.

Der er et tydeligt og dokumenteret behov for viden om trivselsproblemer som de kommer til udtryk hos individet og i organisationer. Der er et akut og voksende behov i samfundet, på uddannelsesinstitutioner, i virksomheder og i primærsektoren for at adressere mistrivsel i en velfærdskontekst.

Masteruddannelsen i trivsel og psykologisk velfærd har til formål at efteruddanne allerede kvalificerede fagfolk, og bidrage til, at de dels har færdigheder som er relevante på arbejdsmarkedet og dels er i stand til at forstå, analysere og håndtere komplekse sociale problemstillinger, både i forebyggelsessammenhæng og i tværfagligt interventionsarbejde.

Håndtering af trivselskrisen må således bygge både på en forståelse af individets indre psykiske forhold og samspillet med omgivelserne, der er med til at forme individets psyke over tid og som udgør en påvirkning som individet reagerer psykisk på her og nu.

Uddannelsesindholdet er baseret på nyeste forskningsresultater inden for psykologi og relaterede fagområder. Uddannelsen er tilrettelagt, så studerende med udgangspunkt i egen faglighed og kompetencer undervejs i studiet kan målrette læringsudbyttet til egne behov for specialisering.

Trivsel og psykologisk velfærd er nært forbundne i den forstand, at de begge er relaterede til individets følelsesmæssige og mentale tilstand. Men hvor trivsel som oftest er et individuelt anliggende og omhandler den enkeltes velbefindende, handler psykologisk velfærd om de – for individet – mest optimale og ønskværdige vilkår for den daglige trivsel, herunder betydningen af de sammenhænge og relationer individet indgår i. I samfundslivets udfoldelse er psykologisk velfærd derfor i høj grad knyttet til velfærdssamfundets institutioner.

Begge begreber – trivsel og psykologisk velfærd – er således afspejlet i uddannelsens profil, indhold og titel for at betone de perspektivforskelle, de repræsenterer og som vurderes at være vigtige for aftagerne og dermed for at uddannelsen kan møde det identificerede behov.  

Uddannelsens overordnede formål er at udvikle og udvide eksisterende kompetencer og færdigheder hos den studerende med psykologisk viden og redskaber til at forstå, undersøge og intervenere i praktiske konkrete problemer.

Igennem uddannelsen opnår den studerende også et sprog for og færdigheder til i højere grad at kunne arbejde tværfagligt sammen med fageksperter på det psykologiske område i f.eks. PPR, i kommunernes familiecentre og socialforvaltninger, i de arbejdspsykologiske enheder eller på det terapeutiske område og i sundhedssektoren i bredere forstand.

Uddannelsens dimittender vil opnå følgende kompetenceprofil:

Viden:

·        Har grundlæggende viden om menneskets grundlæggende almene tilblivelsesprocesser

·        Har viden baseret på højeste internationale forskning inden for psykologisk funderede tilgange til trivsel og psykologisk velfærd, herunder også viden om digitale mediers særlige betydning

·        Har viden om kvalitative og kvantitative metoder til at undersøge trivsel og psykologisk velfærd, herunder forskningsetiske problemstillinger

·        Har viden om mulighederne for at foretage interventions- og forandringsprocesser med det mål at forebygge mistrivsel og øge psykologisk velfærd

Færdigheder:

·       Kan udføre undersøgelser inden for konkrete og praksisrelevante områder med brug af relevante videnskabelige metoder fra psykologien og andre beslægtede fagområder med henblik på at forstå, forebygge og forbedre trivsels- og psykologiske velfærdsproblemstillinger for specifikke målgrupper og i specifikke sammenhænge

·        Kan vurdere og vælge blandt psykologiens og beslægtede fagområders videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller inden for fagfeltet trivsel og psykologisk velfærd

Kompetencer:

·       Kan styre arbejds- og udviklingsprocesser, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller med afsæt i fagområderne trivsel og psykologisk velfærd  

·       Kan forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets viden samt identificere videnskabelige problemstillinger

·       Kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering inden for fagområderne trivsel og psykologisk velfærd

·       Kan igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar med henblik med afsæt i fagområderne trivsel og psykologisk velfærd

·       Kan formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister

Nedenfor følger en beskrivelse af uddannelsens moduler fordelt på semestre. Den overordnede progression i masteruddannelsen starter med en teoretisk grundviden på første semester. Her introduceres den studerende til psykologi, og får etableret en fælles nomenklatur. I andet semester lærer den studerende om undersøgelse og analyse og skal selvstændigt eller i grupper kunne indsamle data inden for et selvvalgt område. På tredje semester lærer den studerende om intervention og forandring med det formål at kunne handle på de undersøgte problemer. Dette samles til sidst i masterprojektet, hvor den studerende udfører undersøgelser indenfor konkrete og praksisrelevante områder med brug af relevante videnskabelige metoder fra psykologien. Projekterne undervejs tager udgangspunkt i den studerendes egne erfaringer og med selvvalgte problemstillinger gennem problembaseret læring (PBL). PBL tager udgangspunkt i autentiske problemstillinger og de studerendes selvstændige organisering af dette arbejde. Dette giver særligt gode betingelser for, at de studerende arbejder analytisk, tværfagligt og problem- og resultatorienteret, mens de tilegner sig viden og færdigheder selvstændigt og på et højt fagligt niveau.

Modul 1, 1. semester:
Det første semester indeholder et enkelt kursus som introducerer den studerende til trivsel og velfærdsrelevante psykologiske teorier. I en psykologisk velfærdsramme er det centralt at forstå, hvad der bevæger mennesker, og hvorfor vi handler, som vi gør. På denne måde er det vigtige i dette modul at etablere en række psykologiske grundforståelser som forudsætning for senere modulers arbejde med undersøgelse og intervention. Trivsel handler om sundhed, lykke og menneskers emotionelle, motivationelle og rationelle tilstand, og psykologisk velfærd handler om de samfundsmæssige kontekster og institutioner, der er indrettet på at berige og intervenere i menneskers liv.

Med udgangspunkt i teori og empiri inden for de i kurset introducerede områder vil ideen om trivsel og psykologisk velfærd kunne udfoldes, udfordres og udbygges. Det ønskes at bringe kritisk tænkning og refleksion med baggrund i dyb faglig viden i spil.

Kursus: Introduktion til psykologi, 15 ECTS-point

I dette modul udbydes et kursus som omfatter et udvalg af discipliner og områder inden for psykologi, som er relevante for området trivsel og psykologisk velfærd.

Kurset omfatter bl.a. introduktion til social- og personlighedspsykologiske forståelser af menneskets tilblivelsesprocesser og vilkår for trivsel og psykologisk velfærd.

Undervisning foregår som holdundervisning, hvilket i visse tilfælde foregår som online undervisning.

Læringsmål:

Viden om:

- Psykologiens historie og rolle i samfundet

- Relevante teorier og empiri for trivsel og psykologisk velfærd baseret på højeste internationale forskning inden for området

Færdigheder til:

- At forstå psykologiske teori og empiri

- Teoretisk refleksion og kritisk diskussion af relevante praktiske problemstillinger i et psykologisk lys

Kompetencer til:

- Selvstændigt at kunne identificere problemstillinger som er relevante for området

- Selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering

Modul 2, 2. semester:
Dette modul retter sig mod at kunne beskrive og analysere relevante konkrete og praktiske problemstillinger i et trivsels- og psykologisk velfærdsperspektiv.  Modulet indeholder to kurser og et projekt som udarbejdes med Problembaseret Læring som tilgang (PBL).

Kursus: Projekt og undervisning, 10 ECTS-point

Den studerende udarbejder et projekt ud fra en selvvalgt konkret problemstilling med udgangspunkt i egen praksis og faglighed. Der udbydes undervisning inden for f.eks.:

·       Trivsel og mistrivsel i et psykologisk perspektiv

·       Stress

·       Gaming blandt unge

Problemformuleringen skal godkendes af en vejleder, som tilknyttes projektet. Den studerende skal selv eller i grupper indsamle data vha. af en eller flere metoder inden for rammerne af projektet. De etiske, metodiske og praktiske problemstillinger i denne forbindelse skal indgå som overvejelser i projektformidlingen.

Læringsmål:

Viden om:

- Teori og empiri, som er relevante for projektet og for undersøgelsen

- Konkret udførelse af en undersøgelse

- Analyse og fortolkning af resultater fra undersøgelsen

- Etiske og metodiske overvejelser i forbindelse med projektet

Færdigheder til:

- At formulere en relevant problemstilling

- At udføre en undersøgelse inden for et relevant område

- At analysere og forstå relevante konkrete og praktiske problemstillinger ved hjælp af teori og           empiri.

- At diskutere og reflektere over konsekvenserne af metodevalget

Kompetencer til:

- At bruge teoretiske og empiriske argumenter overfor konkrete og praktiske problemstillinger

- Selvstændigt at formulere, igangsætte og udføre en undersøgelse inden for et relevant område

- At formidle undersøgelsens resultater på en forståelig måde overfor fagfæller og andre

Kursus: Undersøgelsesmetode, 5 ECTS-point

Formålet med kurset er at få en forståelse af udvalgte psykologisk relevante metoder til at undersøge individer i deres omverden.

De overordnede metoder er både kvalitative og kvantitative, og kunne være, men er ikke begrænset til:

·       Spørgeskemaundersøgelser

·       Interview

·       Eksperimenter

·       Deltagerobservation

Undervisning er holdundervisning, som i visse tilfælde foregår som online undervisning.

Læringsmål:

Viden om:

- Udvalgte kvalitative og kvantitative metoder

- Fordele og ulemper, styrker og svagheder, muligheder og begrænsninger ved de                                            præsenterede metoder

- Måder at analysere data fra metoderne

Færdigheder til:

- At kunne indsamle data vha. et sæt af metoder

- At kunne analysere data som kommer fra anvendelsen af metoderne

- At diskutere og argumentere for et givent metodevalg

Kompetencer til:

- At vælge mellem metoder i forhold til et praktisk problem

- At kunne argumentere for disse valg overfor andre

Modul 3, 3. semester: Forandring gennem intervention
Dette modul retter sig mod at kunne skabe intervention og forandring i forhold til de indsigter, som teori, empiri og egne undersøgelser har måtte give anledning til. Forandringer og interventioner skabes ikke kun for deres egen skyld, men fordi de skal bibringe et velovervejet og effektivt resultat. Dette modul klæder den studerende på til at kunne formulere forandringer og interventioner på at analytisk og reflekteret grundlag.  

Dette modul indeholder et projekt med undervisning som udarbejdes som et PBL-projekt samt et kursus i teori og metoder til forandring og intervention,

Projekt: Projekt og undervisning inden for forandring og intervention, 10 ECTS-point

Den studerende udarbejder et projekt ud fra en selvvalgt konkret problemstilling med udgangspunkt i egen praksis og faglighed. Der udbydes undervisning inden for f.eks.:

·        Sociale medier i et psykologisk perspektiv

·        Sundhedspsykologi

·        Forandringer i organisationer  

·        Psykologi og ulighed

Projektets formål er inden for rammerne af projektet og med udgangspunkt i en konkret og praktisk problemstilling at udforme en intervention med henblik på at skabe en effektiv og positiv forandring.

Projektet tildeles en vejleder og udarbejdes individuelt eller i grupper.

Den studerende vælger og formulerer selv eller i grupper en praktisk problemformulering, som godkendes af vejleder, og tilrettelægger en undersøgelse af muligheder for intervention, dels i forhold til at undersøge problemstillingens relevans og omfang og dels for at afgrænse og måle på interventionens effektivitet. Vejlederen superviserer og understøtter træningen af konkrete færdigheder i forbindelse med interventionen. Projektet skal indeholde overvejelser om hvordan en sådan intervention kunne udføres i praksis, og på hvilken måde der kan samarbejdes med andre faggrupper i forhold til interventionen.

Undervisning er holdundervisning, som i visse tilfælde foregår som online undervisning.

Læringsmål:

Viden om:

- Teori og empiri, som er relevante for projektet og for undersøgelsen

- Etiske forhold i forbindelse med forandring og intervention

Færdigheder til:

- At kunne igangsætte relevant og virkningsfuld interventionsforløb

- At kunne evaluere interventionsforløbet

- Med udgangspunkt i teori og empiri at kunne argumentere for den valgte intervention

Kompetencer til:

- Selvstændigt at formulere og igangsætte forandringsprocesser og intervention inden for et relevant område

- At formidle argumenter og resultater på en forståelig måde overfor fagfæller og andre

Kursus: Teori og metoder til forandring/intervention, 5 ECTS-point

Formålet med kurset er at få en forståelse af forandringsprocesser og intervention på forskellige niveauer, dvs. på det individuelle, gruppe-, ledelses- og/eller på organisationsniveau.

Læringsmål:

Viden om:

- Udvalgte læringsteorier

- Forandringsprocesser og intervention

Færdigheder til:

- At kunne forstå og vurdere interventionens effekt

- At kunne igangsætte effektive forandringsprocesser på relevante niveauer, individuelt, grupper eller organisationsniveau.

- At diskutere og argumentere for den valgte intervention

Kompetencer til:

- At vælge mellem forskellige interventioner i forhold til et praktisk problem

- At kunne argumentere for disse valg overfor andre

Masterprojekt, 4. semester, 15 ECTS-point

På uddannelsens fjerde semester udarbejder den studerende et afsluttende masterprojekt. Emnet godkendes af uddannelsen på baggrund af en kort emnebeskrivelse og problemformulering.

Projektet tilknyttes en vejleder.

Læringsmål til masterprojektet:

Viden om:

- Dybtgående teoretisk viden om for projektet relevante teorier og metoder

- Nuanceret forståelse af masterprojektets specifikke problemstilling

- Forståelse af forskningsetik og indsigt i implikationerne af forskningsarbejde i den aktuelle          sammenhæng

Færdigheder til:

- Selvstændigt og på grundlag af videnskabelig teori og metode at kunne søge, analysere og diskutere viden og metoder inden for uddannelsens område og inden for masterprojektets særlige område og problemstilling

- At kunne mestre og videreudvikle relevante teorier og videnskabelige metoder til at tilrettelægge undersøgelsesdesigns og analysemodeller i relation til masterprojektets specifikke genstandsfelt

- At kunne foreslå konkrete interventioner i forhold til at løse den undersøgte problemstilling

- At kunne formidle og diskutere viden og problemstillinger inden for masterprojektets                                            specifikke område til forskellige målgrupper, herunder fagfæller og ikke-fagfæller

Kompetencer til:

- At kunne begrunde faglige valg og prioriteringer nuanceret og præcist

- Selvstændigt at kunne styre og designe komplekse løsningsmodeller til undersøgelse af den valgte problemstilling

- Selvstændigt at kunne igangsætte og gennemføre undersøgelser af den valgte problemstilling

- Selvstændigt at kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar

Uddannelsen foreslås indplaceret på deltidstaxameter 2, idet uddannelsen er:  

1.      Supervisionskrævende: Deltagerne skal trænes i at arbejde med udvikling af trivsel og psykologisk velfærd og tæt supervision og vejledning er i den forbindelse en vigtig del af uddannelsen - både af hensyn til kvaliteten af læreprocessen og af hensyn til den gruppe elever, borgere eller medarbejdere som indgår i træningen.

2.      Tværfaglig: Den integrerer samfundsvidenskabelig (psykologi), humaniora (digitale medier) og sundhedsvidenskab (biologisk psykologi).

1. semester:

Kursus: Introduktion til psykologi (15 ECTS-point)

Fagområder og fordeling: Tværfagligt: Psykologi (80%), sundhed (20%)

2. semester:

Kursus: Projekt og undervisning (10 ECTS-point)

Fagområder og fordeling: Tværfagligt: Psykologi (30%), kulturbaserede interventionsformer (f.eks. musikterapi eller visuelt orienterede kunstformer) (20%), mediebaserede undersøgelser (20%), organisation (20%) - fordeling baseret på skøn af fordelingen af de studerendes valg i projektarbejdet.

Kursus: Undersøgelsesmetoder (5 ECTS-point)

Fagområder og fordeling: Øvelser, tværfagligt: 40% samfundsvidenskab (40%), humaniora (40%), sundhedsvidenskab (20%).

3. semester:

Kursus: Projekt og undervisning (10 ECTS-point)

Fagområder og fordeling: Supervisionskrævende ift. interventioner. Tværfagligt: Psykologi (30%), kulturbaserede interventionsformer (f.eks. musikterapi eller visuelt orienterede kunstformer) (20%), digitale mediebaserede interventionsformer (20%), organisation og ledelse (20%) - fordeling baseret på skøn af fordelingen af de studerendes valg i projektarbejdet.

Kursus: Forandring og intervention (5 ECTS-point)

Fagområder og fordeling: Supervision i forbindelse med interventionsøvelser. Tværfagligt: Psykologi (50%), organisation og ledelse (25%), kulturbaserede og digitale mediebaserede interventionsformer (25%)

4. semester:

Masterprojekt: (15 ECTS-point)

Fagområder og fordeling: Supervisionskrævende ift. interventioner. Tværfagligt: Psykologi (30%), kulturbaserede interventionsformer (f.eks. musikterapi eller visuelt orienterede kunstformer) (20%), digitale mediebaserede interventionsformer (20%), organisation og ledelse (20%) - fordeling baseret på skøn af fordelingen af de studerendes valg i projektarbejdet.

Samlet set er uddannelsen baseret på ovenstående fordeling 60% psykologi og 40% andre fag; herunder sundhedsvidenskab 10 %, organisation og ledelse 10, medievidenskab 10, musikterapi/kunstbaseret intervention 10%.

Uddannelsen har i sin struktur og tværfaglighed (men kun i meget lille omfang i indholdet) ligheder med master i idræt og velfærd (udbudt af Københavns Universitet) og den uddannelse er indplaceret på deltidstakst 2.

Ansøgere skal have gennemført en relevant humanistisk, samfundsfaglig eller sundhedsfaglig diplom-, bachelor-, kandidat- eller professionsbacheloruddannelse.

Relevante adgangsgivende uddannelser karakteriseres ved at rumme mindst 30 ECTS-point inden for et eller flere af følgende områder:

·        Psykologi, filosofi, antropologi

·        Sundhed, omsorg

·        Formidling, undervisning og pædagogik

·        Kommunikation, ledelse, HR, organisation,

·        Kultur, samfundsforhold sociologi, teknologi

Følgende er eksempler på videregående uddannelser, som giver adgang til optagelse på masteruddannelsen, under forudsætning af relevant erhvervserfaring.

Humanistiske og samfundsvidenskabelige bachelor- og kandidatuddannelser:

·        Kommunikation og digitale medier

·       Kommunikation

·       Folkesundhedsvidenskab

·       Anvendt filosofi

·       Sociologi

·       Antropologi

·       Informationsvidenskab og kulturformidling

·       Læring og forandringsprocesser

Professionsbacheloruddannelser eller diplomuddannelser:

·        Lærer

·        Sygeplejerske

·       Pædagog

·        Socialrådgiver

·       Ledelse (diplom)

·       Pædagogik (diplom)

·        HD-organisation og ledelse (diplom)

Ansøgere skal have minimum to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Relevant erhvervserfaring betyder, at ansøger i tidligere eller nuværende jobfunktioner har beskæftiget sig med kommunikation, formidling, ledelse, læring eller menneskelig udvikling eller lignende; herunder også arbejde inden for de professioner, som de adgangsgivende professionsbacheloruddannelser er rettet mod.

Ansøgeren skal inden studiestarten kunne dokumentere kundskaber i engelsk svarende til mindst engelsk på gymnasialt B-niveau.

Universitetet kan optage ansøgere, der ikke opfylder de beskrevne betingelser, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Universitetet kan fastsætte, at ansøgeren skal aflægge supplerende prøver inden studiestarten.

Der er et tydeligt og dokumenteret behov for viden om trivselsproblemer som de kommer til udtryk hos individet og i organisationer. Der er et akut og voksende behov i samfundet, på uddannelsesinstitutioner, i virksomheder og i primærsektoren for at adressere mistrivsel i en velfærdskontekst.

Masteruddannelsen i trivsel og psykologisk velfærd har til formål at efteruddanne allerede kvalificerede fagfolk, og bidrage til, at de dels har færdigheder som er relevante på arbejdsmarkedet og dels er i stand til at forstå, analysere og håndtere komplekse sociale problemstillinger, både i forebyggelsessammenhæng og i tværfagligt interventionsarbejde.

Håndtering af trivselskrisen må således bygge både på en forståelse af individets indre psykiske forhold og samspillet med omgivelserne, der er med til at forme individets psyke over tid og som udgør en påvirkning som individet reagerer psykisk på her og nu.

Uddannelsesindholdet er baseret på nyeste forskningsresultater inden for psykologi og relaterede fagområder. Uddannelsen er tilrettelagt, så studerende med udgangspunkt i egen faglighed og kompetencer undervejs i studiet kan målrette læringsudbyttet til egne behov for specialisering.

Trivsel og psykologisk velfærd er nært forbundne i den forstand, at de begge er relaterede til individets følelsesmæssige og mentale tilstand. Men hvor trivsel som oftest er et individuelt anliggende og omhandler den enkeltes velbefindende, handler psykologisk velfærd om de – for individet – mest optimale og ønskværdige vilkår for den daglige trivsel, herunder betydningen af de sammenhænge og relationer individet indgår i. I samfundslivets udfoldelse er psykologisk velfærd derfor i høj grad knyttet til velfærdssamfundets institutioner.

Begge begreber – trivsel og psykologisk velfærd – er således afspejlet i uddannelsens profil, indhold og titel for at betone de perspektivforskelle, de repræsenterer og som vurderes at være vigtige for aftagerne og dermed for at uddannelsen kan møde det identificerede behov.  

Uddannelsens overordnede formål er at udvikle og udvide eksisterende kompetencer og færdigheder hos den studerende med psykologisk viden og redskaber til at forstå, undersøge og intervenere i praktiske konkrete problemer.

Igennem uddannelsen opnår den studerende også et sprog for og færdigheder til i højere grad at kunne arbejde tværfagligt sammen med fageksperter på det psykologiske område i f.eks. PPR, i kommunernes familiecentre og socialforvaltninger, i de arbejdspsykologiske enheder eller på det terapeutiske område og i sundhedssektoren i bredere forstand.

Uddannelsens dimittender vil opnå følgende kompetenceprofil:

Viden:

·        Har grundlæggende viden om menneskets grundlæggende almene tilblivelsesprocesser

·        Har viden baseret på højeste internationale forskning inden for psykologisk funderede tilgange til trivsel og psykologisk velfærd, herunder også viden om digitale mediers særlige betydning

·        Har viden om kvalitative og kvantitative metoder til at undersøge trivsel og psykologisk velfærd, herunder forskningsetiske problemstillinger

·        Har viden om mulighederne for at foretage interventions- og forandringsprocesser med det mål at forebygge mistrivsel og øge psykologisk velfærd

Færdigheder:

·       Kan udføre undersøgelser inden for konkrete og praksisrelevante områder med brug af relevante videnskabelige metoder fra psykologien og andre beslægtede fagområder med henblik på at forstå, forebygge og forbedre trivsels- og psykologiske velfærdsproblemstillinger for specifikke målgrupper og i specifikke sammenhænge

·        Kan vurdere og vælge blandt psykologiens og beslægtede fagområders videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller inden for fagfeltet trivsel og psykologisk velfærd

Kompetencer:

·       Kan styre arbejds- og udviklingsprocesser, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller med afsæt i fagområderne trivsel og psykologisk velfærd  

·       Kan forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets viden samt identificere videnskabelige problemstillinger

·       Kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering inden for fagområderne trivsel og psykologisk velfærd

·       Kan igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar med henblik med afsæt i fagområderne trivsel og psykologisk velfærd

·       Kan formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister

Nedenfor følger en beskrivelse af uddannelsens moduler fordelt på semestre. Den overordnede progression i masteruddannelsen starter med en teoretisk grundviden på første semester. Her introduceres den studerende til psykologi, og får etableret en fælles nomenklatur. I andet semester lærer den studerende om undersøgelse og analyse og skal selvstændigt eller i grupper kunne indsamle data inden for et selvvalgt område. På tredje semester lærer den studerende om intervention og forandring med det formål at kunne handle på de undersøgte problemer. Dette samles til sidst i masterprojektet, hvor den studerende udfører undersøgelser indenfor konkrete og praksisrelevante områder med brug af relevante videnskabelige metoder fra psykologien. Projekterne undervejs tager udgangspunkt i den studerendes egne erfaringer og med selvvalgte problemstillinger gennem problembaseret læring (PBL). PBL tager udgangspunkt i autentiske problemstillinger og de studerendes selvstændige organisering af dette arbejde. Dette giver særligt gode betingelser for, at de studerende arbejder analytisk, tværfagligt og problem- og resultatorienteret, mens de tilegner sig viden og færdigheder selvstændigt og på et højt fagligt niveau.

Modul 1, 1. semester:
Det første semester indeholder et enkelt kursus som introducerer den studerende til trivsel og velfærdsrelevante psykologiske teorier. I en psykologisk velfærdsramme er det centralt at forstå, hvad der bevæger mennesker, og hvorfor vi handler, som vi gør. På denne måde er det vigtige i dette modul at etablere en række psykologiske grundforståelser som forudsætning for senere modulers arbejde med undersøgelse og intervention. Trivsel handler om sundhed, lykke og menneskers emotionelle, motivationelle og rationelle tilstand, og psykologisk velfærd handler om de samfundsmæssige kontekster og institutioner, der er indrettet på at berige og intervenere i menneskers liv.

Med udgangspunkt i teori og empiri inden for de i kurset introducerede områder vil ideen om trivsel og psykologisk velfærd kunne udfoldes, udfordres og udbygges. Det ønskes at bringe kritisk tænkning og refleksion med baggrund i dyb faglig viden i spil.

Kursus: Introduktion til psykologi, 15 ECTS-point

I dette modul udbydes et kursus som omfatter et udvalg af discipliner og områder inden for psykologi, som er relevante for området trivsel og psykologisk velfærd.

Kurset omfatter bl.a. introduktion til social- og personlighedspsykologiske forståelser af menneskets tilblivelsesprocesser og vilkår for trivsel og psykologisk velfærd.

Undervisning foregår som holdundervisning, hvilket i visse tilfælde foregår som online undervisning.

Læringsmål:

Viden om:

- Psykologiens historie og rolle i samfundet

- Relevante teorier og empiri for trivsel og psykologisk velfærd baseret på højeste internationale forskning inden for området

Færdigheder til:

- At forstå psykologiske teori og empiri

- Teoretisk refleksion og kritisk diskussion af relevante praktiske problemstillinger i et psykologisk lys

Kompetencer til:

- Selvstændigt at kunne identificere problemstillinger som er relevante for området

- Selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering

Modul 2, 2. semester:
Dette modul retter sig mod at kunne beskrive og analysere relevante konkrete og praktiske problemstillinger i et trivsels- og psykologisk velfærdsperspektiv.  Modulet indeholder to kurser og et projekt som udarbejdes med Problembaseret Læring som tilgang (PBL).

Projekt: Projekt og undervisning, 10 ECTS-point

Den studerende udarbejder et projekt ud fra en selvvalgt konkret problemstilling med udgangspunkt i egen praksis og faglighed. Der udbydes undervisning inden for f.eks.:

·       Trivsel og mistrivsel i et psykologisk perspektiv

·       Stress

·       Gaming blandt unge

Problemformuleringen skal godkendes af en vejleder, som tilknyttes projektet. Den studerende skal selv eller i grupper indsamle data vha. af en eller flere metoder inden for rammerne af projektet. De etiske, metodiske og praktiske problemstillinger i denne forbindelse skal indgå som overvejelser i projektformidlingen.

Læringsmål:

Viden om:

- Teori og empiri, som er relevante for projektet og for undersøgelsen

- Konkret udførelse af en undersøgelse

- Analyse og fortolkning af resultater fra undersøgelsen

- Etiske og metodiske overvejelser i forbindelse med projektet

Færdigheder til:

- At formulere en relevant problemstilling

- At udføre en undersøgelse inden for et relevant område

- At analysere og forstå relevante konkrete og praktiske problemstillinger ved hjælp af teori og           empiri.

- At diskutere og reflektere over konsekvenserne af metodevalget

Kompetencer til:

- At bruge teoretiske og empiriske argumenter overfor konkrete og praktiske problemstillinger

- Selvstændigt at formulere, igangsætte og udføre en undersøgelse inden for et relevant område

- At formidle undersøgelsens resultater på en forståelig måde overfor fagfæller og andre

Kursus: Undersøgelsesmetode, 5 ECTS-point

Formålet med kurset er at få en forståelse af udvalgte psykologisk relevante metoder til at undersøge individer i deres omverden.

De overordnede metoder er både kvalitative og kvantitative, og kunne være, men er ikke begrænset til:

·       Spørgeskemaundersøgelser

·       Interview

·       Eksperimenter

·       Deltagerobservation

Undervisning er holdundervisning, som i visse tilfælde foregår som online undervisning.

Læringsmål:

Viden om:

- Udvalgte kvalitative og kvantitative metoder

- Fordele og ulemper, styrker og svagheder, muligheder og begrænsninger ved de                                            præsenterede metoder

- Måder at analysere data fra metoderne

Færdigheder til:

- At kunne indsamle data vha. et sæt af metoder

- At kunne analysere data som kommer fra anvendelsen af metoderne

- At diskutere og argumentere for et givent metodevalg

Kompetencer til:

- At vælge mellem metoder i forhold til et praktisk problem

- At kunne argumentere for disse valg overfor andre

Modul 3, 3. semester: Forandring gennem intervention
Dette modul retter sig mod at kunne skabe intervention og forandring i forhold til de indsigter, som teori, empiri og egne undersøgelser har måtte give anledning til. Forandringer og interventioner skabes ikke kun for deres egen skyld, men fordi de skal bibringe et velovervejet og effektivt resultat. Dette modul klæder den studerende på til at kunne formulere forandringer og interventioner på at analytisk og reflekteret grundlag.  

Dette modul indeholder et projekt med undervisning som udarbejdes som et PBL-projekt samt et kursus i teori og metoder til forandring og intervention,

Projekt: Projekt og undervisning inden for forandring og intervention, 10 ECTS-point

Den studerende udarbejder et projekt ud fra en selvvalgt konkret problemstilling med udgangspunkt i egen praksis og faglighed. Der udbydes undervisning inden for f.eks.:

·        Sociale medier i et psykologisk perspektiv

·        Sundhedspsykologi

·        Forandringer i organisationer  

·        Psykologi og ulighed

Projektets formål er inden for rammerne af projektet og med udgangspunkt i en konkret og praktisk problemstilling at udforme en intervention med henblik på at skabe en effektiv og positiv forandring.

Projektet tildeles en vejleder og udarbejdes individuelt eller i grupper.

Den studerende vælger og formulerer selv eller i grupper en praktisk problemformulering, som godkendes af vejleder, og tilrettelægger en undersøgelse af muligheder for intervention, dels i forhold til at undersøge problemstillingens relevans og omfang og dels for at afgrænse og måle på interventionens effektivitet. Vejlederen superviserer og understøtter træningen af konkrete færdigheder i forbindelse med interventionen. Projektet skal indeholde overvejelser om hvordan en sådan intervention kunne udføres i praksis, og på hvilken måde der kan samarbejdes med andre faggrupper i forhold til interventionen.

Undervisning er holdundervisning, som i visse tilfælde foregår som online undervisning.

Læringsmål:

Viden om:

- Teori og empiri, som er relevante for projektet og for undersøgelsen

- Etiske forhold i forbindelse med forandring og intervention

Færdigheder til:

- At kunne igangsætte relevant og virkningsfuld interventionsforløb

- At kunne evaluere interventionsforløbet

- Med udgangspunkt i teori og empiri at kunne argumentere for den valgte intervention

Kompetencer til:

- Selvstændigt at formulere og igangsætte forandringsprocesser og intervention inden for et relevant område

- At formidle argumenter og resultater på en forståelig måde overfor fagfæller og andre

Kursus: Teori og metoder til forandring/intervention, 5 ECTS-point

Formålet med kurset er at få en forståelse af forandringsprocesser og intervention på forskellige niveauer, dvs. på det individuelle, gruppe-, ledelses- og/eller på organisationsniveau.

Læringsmål:

Viden om:

- Udvalgte læringsteorier

- Forandringsprocesser og intervention

Færdigheder til:

- At kunne forstå og vurdere interventionens effekt

- At kunne igangsætte effektive forandringsprocesser på relevante niveauer, individuelt, grupper eller organisationsniveau.

- At diskutere og argumentere for den valgte intervention

Kompetencer til:

- At vælge mellem forskellige interventioner i forhold til et praktisk problem

- At kunne argumentere for disse valg overfor andre

Masterprojekt, 4. semester, 15 ECTS-point

På uddannelsens fjerde semester udarbejder den studerende et afsluttende masterprojekt. Emnet godkendes af uddannelsen på baggrund af en kort emnebeskrivelse og problemformulering.

Projektet tilknyttes en vejleder.

Læringsmål til masterprojektet:

Viden om:

- Dybtgående teoretisk viden om for projektet relevante teorier og metoder

- Nuanceret forståelse af masterprojektets specifikke problemstilling

- Forståelse af forskningsetik og indsigt i implikationerne af forskningsarbejde i den aktuelle          sammenhæng

Færdigheder til:

- Selvstændigt og på grundlag af videnskabelig teori og metode at kunne søge, analysere og diskutere viden og metoder inden for uddannelsens område og inden for masterprojektets særlige område og problemstilling

- At kunne mestre og videreudvikle relevante teorier og videnskabelige metoder til at tilrettelægge undersøgelsesdesigns og analysemodeller i relation til masterprojektets specifikke genstandsfelt

- At kunne foreslå konkrete interventioner i forhold til at løse den undersøgte problemstilling

- At kunne formidle og diskutere viden og problemstillinger inden for masterprojektets                                            specifikke område til forskellige målgrupper, herunder fagfæller og ikke-fagfæller

Kompetencer til:

- At kunne begrunde faglige valg og prioriteringer nuanceret og præcist

- Selvstændigt at kunne styre og designe komplekse løsningsmodeller til undersøgelse af den valgte problemstilling

- Selvstændigt at kunne igangsætte og gennemføre undersøgelser af den valgte problemstilling

- Selvstændigt at kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar

Uddannelsen foreslås indplaceret på deltidstaxameter 2, idet uddannelsen er:  

1.      Supervisionskrævende: Deltagerne skal trænes i at arbejde med udvikling af trivsel og psykologisk velfærd og tæt supervision og vejledning er i den forbindelse en vigtig del af uddannelsen - både af hensyn til kvaliteten af læreprocessen og af hensyn til den gruppe elever, borgere eller medarbejdere som indgår i træningen.

2.      Tværfaglig: Den integrerer samfundsvidenskabelig (psykologi), humaniora (digitale medier) og sundhedsvidenskab (biologisk psykologi).

1. semester:

Kursus: Introduktion til psykologi (15 ECTS-point)

Fagområder og fordeling: Tværfagligt: Psykologi (80%), sundhed (20%)

2. semester:

Kursus: Projekt og undervisning (10 ECTS-point)

Fagområder og fordeling: Tværfagligt: Psykologi (30%), kulturbaserede interventionsformer (f.eks. musikterapi eller visuelt orienterede kunstformer) (20%), mediebaserede undersøgelser (20%), organisation (20%) - fordeling baseret på skøn af fordelingen af de studerendes valg i projektarbejdet.

Kursus: Undersøgelsesmetoder (5 ECTS-point)

Fagområder og fordeling: Øvelser, tværfagligt: 40% samfundsvidenskab (40%), humaniora (40%), sundhedsvidenskab (20%).

3. semester:

Kursus: Projekt og undervisning (10 ECTS-point)

Fagområder og fordeling: Supervisionskrævende ift. interventioner. Tværfagligt: Psykologi (30%), kulturbaserede interventionsformer (f.eks. musikterapi eller visuelt orienterede kunstformer) (20%), digitale mediebaserede interventionsformer (20%), organisation og ledelse (20%) - fordeling baseret på skøn af fordelingen af de studerendes valg i projektarbejdet.

Kursus: Forandring og intervention (5 ECTS-point)

Fagområder og fordeling: Supervision i forbindelse med interventionsøvelser. Tværfagligt: Psykologi (50%), organisation og ledelse (25%), kulturbaserede og digitale mediebaserede interventionsformer (25%)

4. semester:

Masterprojekt: (15 ECTS-point)

Fagområder og fordeling: Supervisionskrævende ift. interventioner. Tværfagligt: Psykologi (30%), kulturbaserede interventionsformer (f.eks. musikterapi eller visuelt orienterede kunstformer) (20%), digitale mediebaserede interventionsformer (20%), organisation og ledelse (20%) - fordeling baseret på skøn af fordelingen af de studerendes valg i projektarbejdet.

Samlet set er uddannelsen baseret på ovenstående fordeling 60% psykologi og 40% andre fag; herunder sundhedsvidenskab 10 %, organisation og ledelse 10, medievidenskab 10, musikterapi/kunstbaseret intervention 10%.

Uddannelsen har i sin struktur og tværfaglighed (men kun i meget lille omfang i indholdet) ligheder med master i idræt og velfærd (udbudt af Københavns Universitet) og den uddannelse er indplaceret på deltidstakst 2.

Der er et nationalt og regionalt behov for et kompetenceløft af en lang række fagprofessionelle i forbindelse med daglige opgaver inden for trivsel og psykologisk velfærd. I skolerne møder bl.a. lærere og pædagoger stigende mistrivsel hos børn og unge, i ældreplejen og på sygehusene møder bl.a. sygeplejersker dagligt trivselsproblemstillinger, og ligeledes på det øvrige arbejdsmarked. Trivsel er også en del af FN’s 17 verdensmål, hvor et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper er målet (s. 3 i dokumentationsrapporten).

Behovet for efteruddannelsestilbud inden for uddannelsesinstitutioner som adresserer mistrivsel er i behovsundersøgelsen udarbejdet af Moos-Bjerre dokumenteret ved, at 41% af de adspurgte 119 virksomheder og offentlige institutioner udtrykker et behov for efteruddannelse inden for emnerne trivsel og psykologisk velfærd og at en sådan efteruddannelse kan have positiv effekt. Af lederne angav 35% at de har en eller flere medarbejdere, der vil være interesserede i en masteruddannelse i velfærd og trivsel, og 27% at det er relevant for en eller flere medarbejdere at tage masteruddannelsen.

Behovsundersøgelsen og aftagerdialogen viser et tydeligt behov for dimittender med den foreslåede kompetenceprofil, der vil kunne forstå, undersøge og analysere trivselsproblemstillinger i de kontekster som de kommer fra samt indgå i tættere tværfagligt samarbejde og igangsætte initiativer med henblik på at mindske og forebygge mistrivsel. AAU estimerer, at efterspørgslen vil kunne ligge på omkring 200 om året (s. 22-23 i dokumentationsrapporten).

På baggrund af ovenstående vurderes det, at der både eksisterer et nuværende og fremtidigt behov for en master i trivsel og psykologisk velfærd på arbejdsmarkedet.

Ifølge Sundhedsstyrelsens rapport om sygdomsbyrden 2023 er andelen af den danske befolkning, som mistrives, steget fra 10 % i 2010 til 17,4 % i 2021. Dvs. at næsten hver femte dansker forventes at opleve en eller anden form for mistrivsel. Længerevarende mistrivsel er dyrt både for den samfundsmæssig velfærd, og for den psykologiske velfærd. VIVE finder i en undersøgelse om “Unge på vej på arbejdsmarkedet”, at unge som mistrives har øget risiko for dårligere tilknytning til arbejdsmarked samt væsentligt lavere livsindkomst. Mistrivsel nedsætter livskvaliteten og skønnes at koste 2-3 år på levetiden, øget pres på sundheds- og velfærdsydelser, flere sygedage og nedsat produktivitet. Mistrivsel skønnes at koste det danske samfund omkring 20 milliarder kroner årligt i tabt produktion. Længerevarende mistrivsel er dårligt for det enkelte individ og for samfundet som hele, menneskeligt og samfundsmæssigt (s. 2 i dokumentationsrapporten).

Trivselsproblemstillingerne eksisterer i alle livets faser og derfor bliver de fagprofessionelle i velfærdsinstitutionerne også mødt med disse flere gange ugentligt. Det underbygges bl.a. af Sundhedsstyrelsens undersøgelse Sundhedsprofilen 2021 samt Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærds undersøgelse (VIVE) ”Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2022”. Begge undersøgelser peger på store trivselsudfordringer hos både mænd og kvinder. Ydermere viser VIVEs undersøgelse også, at mistrivslen hos større børn og unge er stigende de seneste 10 år og særligt piger i alderen 15-19 år oplever mistrivsel. Samtidig rapporterer flere 15-årige om psykosomatiske symptomer omhandlende adfærds- og trivselsproblemer end tidligere. I sammenhæng hermed dokumenterer Danmarks Evalueringsinstitut samt Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, hvordan fastholdelse på bl.a. erhvervsuddannelserne samt professionsuddannelserne er tæt koblet til trivsel og psykologisk velfærd. Disse forhold kan illustreres med nedenstående citater som er fremkommet gennem behovsundersøgelsen og dialogen med aftagere.

En leder på en skole udtalte i et interview i behovsundersøgelsen af Moos-Bjerre:  

”Man startede for alvor med at snakke om elevernes trivsel for nogle år siden, og det er stadigvæk meget aktuelt i dag for, hvis jeg ikke gør noget ved trivsel på min skole, så falder det hele fra hinanden. Jeg kan ikke vente på en rapport, der kommer med en ny god idé, for her er der brug for en indsats ift. trivsel lige nu.”  

En leder fra en virksomhed udtalte i et interview i behovsundersøgelsen om HR-området:

”Som HR-medarbejder så er alt, hvad der styrker menneskers indsigt i hinanden, og er relationsskabende, det er jo med til at sikre trivsel. Så på den led er den brobygning interessant… og hvis der er organisationer, der er klar til at arbejde med det så metodisk, så er det fantastisk, fordi vi HR-mæssigt oplever alle mulige ting, så det er et vigtigt behov!”

Behovsundersøgelsen viste desuden, at halvdelen af virksomhederne og de offentlige institutioner forventede at ville benytte masteruddannelser til at videreuddanne deres medarbejdere i fremtiden, og 41% mener, at der er behov for en masteruddannelse i trivsel og psykologisk trivsel. Lidt over halvdelen af virksomhederne finder det relevant at efteruddanne en eller flere medarbejdere på en master, der omhandler trivsel (s. 20 i dokumentationsrapporten.) En leder udtalte i et interview i behovsundersøgelsen:

“Hvis jeg fik ”eksperter” i trivsel, ville jeg bruge den viden og lade den sprede sig som ringe i vandet til de andre medarbejdere, så det kunne blive forankret i organisationen. Uddannelsen vil kunne give et sprog for trivsel, der er meget relevant, og måske den også kan bringe en ny viden ind om, hvad der er på spil, og hvad for nogle muligheder vi har for at gøre tingene bedre.”

En anden leder fra behovsundersøgelsen udtalte klar støtte til en master i velfærd og trivsel:

“Der er ingen tvivl om, at det vil være en god idé med en master i velfærd og trivsel. Det vil være fantastisk med sådan en master, for jeg synes, at det er så spændende. Og hvor ville jeg ønske, at mange tog den, for det vil kunne skabe forskelle på arbejdspladserne at få noget mere viden om trivsel.”

Viden om trivsel og psykologisk velfærd efterspørges ligeledes i stigende grad i jobannoncer indenfor den ansøgte masteruddannelses målgruppe. Fra 5% i 2016 til 15% i 2023. Dette peger på, at arbejdsmarkedet i stigende grad efterspørger en trivselskomponent, som relevant kompetence på arbejdsmarkedet (tabel 11, s. 21 i dokumentationsrapporten).

De professioner som uddannelsen er målrettet, har generelt lave ledighedstal, hvilket understøtter konklusionerne fra dialogen med aftagere og andre interessenter samt behovsundersøgelsen om, at det netop er eftervidereuddannelse, der er vejen frem ift. at sikre det efterspurgte videns- og kompetenceløft til at løfte danskernes trivsel og psykologiske (s. 26 i dokumentationsrapporten).

Som løsning på mistrivsel i skoler har Danmarks Lærerforening foreslået en genindførelse af cand.pæd.psych.-uddannelsen (skolepsykologen) for at støtte PPR og klæde lærerne på de enkelte skoler på til, at kunne hjælpe med blandt andet mistrivsel. Et forslag som også er gentaget i Reformkommissionens “Nye Reformveje 2”. Denne løsning har Dansk Psykologforening dog modsat sig blandt andet på grund af en mulig forringelse af patientsikkerheden, hvis der skabes tvivl om psykologtitlen. En masteruddannelse i trivsel og psykologisk velfærd er både et bud på en bredere anlagt løsningsstrategi og et bud på en balance, hvor allerede højt kvalificeret fagpersonale får udvidet og udviklet kompetencer inden for et område, som de allerede arbejder i uden at de skal varetage psykologfagligt arbejde.

Dansk Psykologforening repræsenterer psykologer som arbejder med mange forskellige opgaver og på mange forskellige niveauer, fra selvstændige terapeuter til ledere i virksomheder. Her kommer en stigende mistrivsel også til syne, hvor støtteordninger som psykologordningen skal sikre, at flere kan komme til psykolog. Ifølge en rapport fra VIVE om aktiviteter og ventetider i psykologordningen giver en øget adgang gennem psykologordninger dog en øget efterspørgsel, hvilket har medført øgede ventetider, og at det er blevet sværere at finde ledige psykologer med ydernummer.  

Inden for PPR viser en ny undersøgelse som Danmarks Evalueringsinstitut har lavet for Børne- og Undervisningsministeriet, at ni ud at ti PPR-ledere oplever et øget behov for individuelle udredninger, og at ventetiderne er steget.

En løsning på dette vurderes ikke at kunne begrænses til at øge optaget på de danske psykologi-universitetsuddannelser, idet der mangler generelle kompetencer til at håndtere mistrivsel og sikre den psykologiske velfærd, og ikke kun understøtte de allerede eksisterende tilbud og specialiserede kræfter.   

Der findes en enkelt masteruddannelse, som adresserer dele af de samme problemstillinger, som den ansøgte masteruddannelse retter sig imod. Behovsundersøgelsen af Moos-Bjerre konkluderer at:    

“Afdækningen af det eksisterende udbud af masteruddannelser, som omhandler de samme eller lignende elementer som den foreslåede masteruddannelse, viser, at der ikke i dag eksisterer en master, som omhandler velfærd og trivsel i kombination med hinanden. Moos-Bjerre vurderer,

at den største konkurrent til den nye masteruddannelse er masteruddannelsen i trivsels- og ressourcepsykologi.”

Der er dog et langt større behov for en målrettet indsats end en enkelt eller to uddannelser forventes at kunne løfte. Endvidere er der visse centrale forskelle på de to uddannelser, blandt andet fokus på psykologisk velfærd og den institutionelle placering (s. 23 i dokumentationsrapporten).  

Der er allerede en del igangværende indsatser på området, men de er ofte lokale og/eller har form af forsøgsordninger. Projektet “Tag hånd om trivsel” lavet af CABI og finansieret af foreningen VELLIV var et 3 års forsøg som skulle adressere psykisk arbejdsmiljø i små og mellemstore virksomheder. Evalueringen af projektet viste, at en stor del af henvendelserne fra virksomhederne handlede om mistrivsel på organisationsniveau. I drøftelserne med aftagerpanelet udtalte det medlem af panelet, som havde udført evalueringen af “Tag hånd om trivsel”:

”Det handler om at få et sæt af kompetencer, som man især kan gøre brug af når man som virksomhed er vækstet fra f.eks. 7-9 medarbejdere og til 20 medarbejdere. Det er ofte her vi ser manglende kompetencer og viden i forhold til forebyggelse og håndtering af stress og mistrivsel”  

Og videre:

”Der er behov for nogle værktøjer, kompetencer og teorier i forhold til en dybere forståelse af hvad stress og mistrivsel er i små og mellemstore virksomheder.” 

I august 2023 har regeringen nedsat en trivselskommission efter stigende udfordringer med mistrivsel blandt børn og unge. Kommissoriet for kommissionen er at belyse trivselsudfordringerne og komme med anbefalinger til, hvordan mistrivsel og sårbarhed kan forebygges og afhjælpes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2023/aug/230810-regeringen-nedsaetter- trivselskommissionen). Udgangspunktet i denne ansøgning er, at der eksisterer et kompetencegab, netop på dette område, blandt de mange højt kvalificerede lærere og pædagoger indenfor uddannelsessektoren og dagtilbud, blandt sygeplejersker og socialrådgivere i sundhedssektoren, og blandt HR-medarbejdere og andre som arbejder med mennesker og relationer i det daglige. Behovet er ikke blot på børn- og unge området, men på arbejdsmarkedet, på sygehuse, i ældreplejen og mange andre steder. En masteruddannelse i trivsel og psykologisk velfærd, placeret på Institut for kommunikation og psykologi, kan bidrage til et kompetenceløft af blandt andre disse grupper i forhold til trivselsproblemstillingen.

I dokumentationsrapporten på side 22 peges der på, at det samlede marked på tværs af de tre målgrupper - uddannelsessektoren og dagtilbud, støtte- og sundhedsfunktioner samt HR-funktioner - er stort og udækket. Aftagerundersøgelsen ved Moos-Bjerre viser, at mindst 27% af de adspurgte ledere finder uddannelsen relevant for udvalgte medarbejdere. Alene på uddannelsesområdet er der på tværs af folkeskoler, frie skoler, gymnasier, erhvervsskoler og professionshøjskoler omkring 2.000 institutioner når underafdelinger på egen adresse medregnes. Dertil kommer omkring 4.000 daginstitutioner. Hvis bare 10% af de 27% (dvs. 10% af 27% af 6.000) bidrager med en studerende årligt betyder det en søgning på omkring 160 studerende årligt. På støtte- og sundhedsområdet kan der jf. dokumentationsrapporten konservativt estimeres en årlig søgning til uddannelsen på 16 studerende fra fx ældresektoren. Dertil kommer søgning fra HR-området.

På denne baggrund skønnes det, at uddannelsens søgning og dimittendefterspørgsel væsentligt overstiger det forventede årlige optag på 40 studerende.

Med et optag på 40 studerende om året, forventes ca. 30 dimittender årligt.

Udviklingen af uddannelsens indhold i dialog med aftagere er gennemført i en række trin med fokus på, afsøgning af behov, udvikling af kompetenceprofil og udvikling af læringsmål. Første møde med aftagerpanelet var i november 2022. Herefter fulgte yderligere markedsafdækning i form af en ekstern behovsundersøgelse. Konsulentfirmaet Moos-Bjerre udførte opgaven i marts-maj med inddragelse af 98 virksomheder og offentlige institutioner. Hernæst indsamledes feedback på uddannelsens indhold ved at forelægge materiale for aftagerpanelet. Efterfølgende er uddannelsens kompetenceprofil blev skærpet yderligere ved dialog med fagforeninger og interesseorganisationer inden for uddannelsens målgrupper. Afslutningsvis har potentielle deltagere kommenteret på erhvervssigte og indhold.

Involveringen af aftagere og andre interessenter har medvirket til en skærpet kompetenceprofil, et øget fokus på en klar målgruppe samt faglige forbedringer i uddannelsens indhold. Aftagerne har bekræftet, at der mangler en masteruddannelse forankret i psykologi med særskilt fokus på trivsel og psykologisk velfærd. Aftagerpanelet har fået udviklingsgruppen til at fastholde både uddannelsessektoren, private virksomheder og sundhedssektoren i masteruddannelsens målgruppe. Behovsundersøgelsen har, udover at bekræfte behovet for uddannelsen, også øget fokusset på trivsel, så trivsel også indgår i titlen. I dialogen med de faglige organisationer er indhold på udvalgte moduler skærpet, så de imødekommer deres ønsker om funktionsretning og en praksisnær uddannelse. Endelig har dialogen med potentielle studerende vist, at der er et kompetencegab mellem målgruppens oprindelige uddannelsesbaggrund og uddannelsens faglige sigte (s. 11-13 i dokumentationsrapporten).

Bidrag fra eksterne aftagere, behovsanalysen, aftagerpanel og intern sparring danner således baggrund for udviklingen af uddannelsens indhold og struktur, hvormed det er sikret at den nye uddannelse matcher behovet.

Ud fra analyser af eksisterende masteruddannelser i Danmark vurderes det, at masteruddannelsen i trivsel og psykologisk velfærd har en unik kompetenceprofil (tabel 15, s. 24 i dokumentationsrapporten). Dette bekræftes endvidere af behovsundersøgelsen, udført af Moos-Bjerre. Der eksisterer ingen kandidat-, professionsbachelor eller masteruddannelser, der giver kompetencer tilsvarende det identificerede behov og den ansøgte uddannelse. Kun én masteruddannelse adresserer delvist nogle af de samme problemstillinger, som den foreslåede uddannelse entydigt er rettet mod. Master i trivsels- og ressourcepsykologi fra AU udbydes af Danmarks Pædagogiske Universitet. Der er en række kvalificerende forskelle mellem DPU’s uddannelse og den her ansøgte. Herunder fagligt, teoretiske, metodiske og at masteruddannelsen i trivsel og psykologisk velfærd udbydes på et psykologisk institut. Her er der følgelig et stærkt undervisnings- og forskningsmiljø inden for psykologi med stærke miljøer inden for bl.a. digital læring, unge og sociale medier, stress og arbejdsmiljø, sundhedspsykologi m.v.

Kompetenceprofilen for master i trivsel og psykologisk velfærd er derfor både unikt situeret og profileret.

Af andre uddannelser end masteruddannelser kan nævnes de forskellige psykologiuddannelser i Danmark. Disse vurderes dog ikke at være relevante, omend de nok kan siges at have en vis beslægtethed, idet disse uddannelser er rettet mod at uddanne til psykologiprofessionen. Det er ikke formålet med den ansøgte uddannelse at uddanne en slags psykologer, men at videreuddanne allerede kvalificerede og uddannede, som ønsker at supplere og styrke de kompetencer og erfaringer de allerede har med viden og redskaber inden for det psykologiske område.

Uddannelsens titel og kompetenceprofil har også været forelagt den relevante studieledelse på AU/DPU for at høre institutionens holdning til det eventuelle faglige overlap med masteruddannelsen i trivsels- og ressourcepsykologi. AU/DPU har udtrykt betænkeligheder ved ligheden mellem de to uddannelser, hvorefter AAU har udviklet kompetenceprofil, fagindhold og tilrettelæggelsesform i retning af større forskellighed mellem de to uddannelser.

Den geografiske placering har betydning for, hvem der søger uddannelsen. DPU’s masteruddannelse udbydes i Aarhus og København, mens AAU’s masteruddannelse er situeret i Nordjylland.

Uddannelsesformen, hvor AAU’s masteruddannelse udbydes som delvist online, vil give en mulighed for at rekruttere studerende fra områder, som ligger udenfor de store universitetsbyer. Inddragelsen af de kulturbaserede interventionsformer er skærpet som en måde at adskille de to uddannelser på. Begrebet psykologisk velfærd er betonet i kompetenceprofilen som en måde at skærpe det samfundsmæssige perspektiv på, i forhold til det mere individorienterede ressourceperspektiv hos DPU. Desuden eksisterer der i ansøgte uddannelse et særskilt fokus på krydsfeltet mellem gaming og unge og i sammenhæng hermed et fokus på børn og unges skærmtid generelt, set i forhold til trivsel og psykologisk velfærd. Uddannelsen belyser også mulighederne for at bruge f.eks. spil som redskab til trivselsfremme for specifikke målgrupper.

AAU har på denne måde forsøgt at skærpe de forskelligheder, som er mellem DPU’s masteruddannelse og den ansøgte uddannelse på baggrund af dialog mellem de to uddannelser.

Det bør tilføjes, at begrebet trivsel er blevet tilføjet og vægtet i uddannelsens udformning på baggrund af dialogen med aftagepanelet, behovsundersøgelsen og andre interessenter. Den indledende arbejdstitel master i velfærdspsykologi bliv på denne baggrund til master i trivsel og psykologisk velfærd. Psykologisk velfærd blev fastholdt i titlen og i uddannelsens indhold for at betone den psykologiske tilgang, og for at betone uddannelsens inklusion af kontekstuelle faktorer, i belysningen af trivsel og psykisk velbefindende.

Udover master i trivsels- og ressourcepsykologi ved AU/DPU har en række eksisterende masteruddannelser indgået i universitetets analyse (s. 24 i dokumentationsrapporten). De væsentligste pointer fra denne gengives i det følgende.

Trivselsbegrebet indgår i et vist omfang i nogle få masteruddannelser. F.eks. berører master i udsatte børn og unge (AAU) blandt andet børn og unges trivsel, men denne uddannelse retter sig mod faglig ledelse og har ikke nogen dybere psykologisk tilgang eller undersøgelsesmetodik tilknyttet. Master i læreprocesser (AAU) giver i en af de udbudte specialiseringer viden om blandt andet motivation, kreativitet, trivsel og læring i organisationer. Denne specialisering er dog rettet mod ledelse, og den psykologiske del er primært inden for arbejds- og organisationspsykologi. Ingen af de ovennævnte masteruddannelser fra AAU er placeret på Institut for kommunikation og psykologi.

Kun en enkelt masteruddannelse har fokus på velfærd. Master i idræt og velfærd (KU) har dog fokus på, hvordan idræt og fysisk aktivitet kan bruges til at fremme sundhed, kulturel identitet og social integration, og indeholder ikke en egentlig psykologisk del. De øvrige masteruddannelser, bortset fra master i trivsels- og ressourcepsykologi, som har været under overvejelse, har forskellige mindre ligheder med den ansøgte uddannelse. F.eks. findes kompetencerne til innovation og forandring hos master i projekt- og innovationsledelse (SDU) samt i et specialiseringsspor i master i læreprocesser (AAU). Organisationspsykologi findes hos master i organisationspsykologi (RUC), og sundhedsaspektet findes hos master i sundhedsantropologi (AU/KU).

Ingen af de nævnte uddannelser har dog tilsvarende kompetenceprofil som masteruddannelsen i trivsel og psykologisk velfærd vil have. Dette kan ses i tabel 15 (s. 24) i dokumentationsrapporten.

Uddannelsen forventes på baggrund af undersøgelser med aftagere mfl. at rekruttere fra tre hovedområder, da undersøgelserne på alle tre områder påviser et kompetencegab og interesse for efter- eller videreuddannelse inden for trivsel og psykologisk velfærd:

1. Lærere og pædagoger ansat i forskellige skoleformer og dagtilbud: Folkeskolelærere, pædagoger, gymnasielærere (med obligatorisk pædagogikum) og lærere ved erhvervsuddannelser (med obligatorisk diplomuddannelse i pædagogik).

2. Støtte- og sundhedsfunktioner i kommunalt og regionalt regi: Socialrådgivere og sygeplejersker.

3. HR-funktioner (inkl. ledere) i private og offentlige virksomheder: HD i organisation og ledelse eller anden diplomuddannelse i tilknytning til ledelse, organisation og HR.

Alle grupper lever op til krav om forudgående uddannelse. Masteruddannelsen giver fagprofessionelle kompetencer, som i samspil med eksisterende kompetencer giver en unik faglig specialisering i trivsel og psykologisk velfærd.  

Uddannelsen forventes ikke at have konsekvenser for rekrutteringen til andre uddannelser, da uddannelsen har et andet formål, erhvervssigte og indhold end eksisterende kandidat- og masteruddannelser.

Uddannelsen giver mulighed for ph.d.-studie efter individuel vurdering.

Uddannelsen forventes udbudt fra september 2024 og vil være adgangsbegrænset til 40 studerende pr. år, hvilket også er uddannelsens forventede årlige optag.

Ikke relevant.

Intet at bemærke.

Der er et nationalt og regionalt behov for et kompetenceløft af en lang række fagprofessionelle i forbindelse med daglige opgaver inden for trivsel og psykologisk velfærd. I skolerne møder bl.a. lærere og pædagoger stigende mistrivsel hos børn og unge, i ældreplejen og på sygehusene møder bl.a. sygeplejersker dagligt trivselsproblemstillinger, og ligeledes på det øvrige arbejdsmarked. Trivsel er også en del af FN’s 17 verdensmål, hvor et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper er målet (s. 3 i dokumentationsrapporten).

Behovet for efteruddannelsestilbud inden for uddannelsesinstitutioner som adresserer mistrivsel er i behovsundersøgelsen udarbejdet af Moos-Bjerre dokumenteret ved, at 41% af de adspurgte 119 virksomheder og offentlige institutioner udtrykker et behov for efteruddannelse inden for emnerne trivsel og psykologisk velfærd og at en sådan efteruddannelse kan have positiv effekt. Af lederne angav 35% at de har en eller flere medarbejdere, der vil være interesserede i en masteruddannelse i velfærd og trivsel, og 27% at det er relevant for en eller flere medarbejdere at tage masteruddannelsen.

Behovsundersøgelsen og aftagerdialogen viser et tydeligt behov for dimittender med den foreslåede kompetenceprofil, der vil kunne forstå, undersøge og analysere trivselsproblemstillinger i de kontekster som de kommer fra samt indgå i tættere tværfagligt samarbejde og igangsætte initiativer med henblik på at mindske og forebygge mistrivsel. AAU estimerer, at efterspørgslen vil kunne ligge på omkring 200 om året (s. 22-23 i dokumentationsrapporten).

På baggrund af ovenstående vurderes det, at der både eksisterer et nuværende og fremtidigt behov for en master i trivsel og psykologisk velfærd på arbejdsmarkedet.

Ifølge Sundhedsstyrelsens rapport om sygdomsbyrden 2023 er andelen af den danske befolkning, som mistrives, steget fra 10 % i 2010 til 17,4 % i 2021. Dvs. at næsten hver femte dansker forventes at opleve en eller anden form for mistrivsel. Længerevarende mistrivsel er dyrt både for den samfundsmæssig velfærd, og for den psykologiske velfærd. VIVE finder i en undersøgelse om “Unge på vej på arbejdsmarkedet”, at unge som mistrives har øget risiko for dårligere tilknytning til arbejdsmarked samt væsentligt lavere livsindkomst. Mistrivsel nedsætter livskvaliteten og skønnes at koste 2-3 år på levetiden, øget pres på sundheds- og velfærdsydelser, flere sygedage og nedsat produktivitet. Mistrivsel skønnes at koste det danske samfund omkring 20 milliarder kroner årligt i tabt produktion. Længerevarende mistrivsel er dårligt for det enkelte individ og for samfundet som hele, menneskeligt og samfundsmæssigt (s. 2 i dokumentationsrapporten).

Trivselsproblemstillingerne eksisterer i alle livets faser og derfor bliver de fagprofessionelle i velfærdsinstitutionerne også mødt med disse flere gange ugentligt. Det underbygges bl.a. af Sundhedsstyrelsens undersøgelse Sundhedsprofilen 2021 samt Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærds undersøgelse (VIVE) ”Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2022”. Begge undersøgelser peger på store trivselsudfordringer hos både mænd og kvinder. Ydermere viser VIVEs undersøgelse også, at mistrivslen hos større børn og unge er stigende de seneste 10 år og særligt piger i alderen 15-19 år oplever mistrivsel. Samtidig rapporterer flere 15-årige om psykosomatiske symptomer omhandlende adfærds- og trivselsproblemer end tidligere. I sammenhæng hermed dokumenterer Danmarks Evalueringsinstitut samt Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, hvordan fastholdelse på bl.a. erhvervsuddannelserne samt professionsuddannelserne er tæt koblet til trivsel og psykologisk velfærd. Disse forhold kan illustreres med nedenstående citater som er fremkommet gennem behovsundersøgelsen og dialogen med aftagere.

En leder på en skole udtalte i et interview i behovsundersøgelsen af Moos-Bjerre:  

”Man startede for alvor med at snakke om elevernes trivsel for nogle år siden, og det er stadigvæk meget aktuelt i dag for, hvis jeg ikke gør noget ved trivsel på min skole, så falder det hele fra hinanden. Jeg kan ikke vente på en rapport, der kommer med en ny god idé, for her er der brug for en indsats ift. trivsel lige nu.”  

En leder fra en virksomhed udtalte i et interview i behovsundersøgelsen om HR-området:

”Som HR-medarbejder så er alt, hvad der styrker menneskers indsigt i hinanden, og er relationsskabende, det er jo med til at sikre trivsel. Så på den led er den brobygning interessant… og hvis der er organisationer, der er klar til at arbejde med det så metodisk, så er det fantastisk, fordi vi HR-mæssigt oplever alle mulige ting, så det er et vigtigt behov!”

Behovsundersøgelsen viste desuden, at halvdelen af virksomhederne og de offentlige institutioner forventede at ville benytte masteruddannelser til at videreuddanne deres medarbejdere i fremtiden, og 41% mener, at der er behov for en masteruddannelse i trivsel og psykologisk trivsel. Lidt over halvdelen af virksomhederne finder det relevant at efteruddanne en eller flere medarbejdere på en master, der omhandler trivsel (s. 20 i dokumentationsrapporten.) En leder udtalte i et interview i behovsundersøgelsen:

“Hvis jeg fik ”eksperter” i trivsel, ville jeg bruge den viden og lade den sprede sig som ringe i vandet til de andre medarbejdere, så det kunne blive forankret i organisationen. Uddannelsen vil kunne give et sprog for trivsel, der er meget relevant, og måske den også kan bringe en ny viden ind om, hvad der er på spil, og hvad for nogle muligheder vi har for at gøre tingene bedre.”

En anden leder fra behovsundersøgelsen udtalte klar støtte til en master i velfærd og trivsel:

“Der er ingen tvivl om, at det vil være en god idé med en master i velfærd og trivsel. Det vil være fantastisk med sådan en master, for jeg synes, at det er så spændende. Og hvor ville jeg ønske, at mange tog den, for det vil kunne skabe forskelle på arbejdspladserne at få noget mere viden om trivsel.”

Viden om trivsel og psykologisk velfærd efterspørges ligeledes i stigende grad i jobannoncer indenfor den ansøgte masteruddannelses målgruppe. Fra 5% i 2016 til 15% i 2023. Dette peger på, at arbejdsmarkedet i stigende grad efterspørger en trivselskomponent, som relevant kompetence på arbejdsmarkedet (tabel 11, s. 21 i dokumentationsrapporten).

De professioner som uddannelsen er målrettet, har generelt lave ledighedstal, hvilket understøtter konklusionerne fra dialogen med aftagere og andre interessenter samt behovsundersøgelsen om, at det netop er eftervidereuddannelse, der er vejen frem ift. at sikre det efterspurgte videns- og kompetenceløft til at løfte danskernes trivsel og psykologiske (s. 26 i dokumentationsrapporten.)

Som løsning på mistrivsel i skoler har Danmarks Lærerforening foreslået en genindførelse af cand.pæd.psych.-uddannelsen (skolepsykologen) for at støtte PPR og klæde lærerne på de enkelte skoler på til, at kunne hjælpe med blandt andet mistrivsel. Et forslag som også er gentaget i Reformkommissionens “Nye Reformveje 2”. Denne løsning har Dansk Psykologforening dog modsat sig blandt andet på grund af en mulig forringelse af patientsikkerheden, hvis der skabes tvivl om psykologtitlen. En masteruddannelse i trivsel og psykologisk velfærd er både et bud på en bredere anlagt løsningsstrategi og et bud på en balance, hvor allerede højt kvalificeret fagpersonale får udvidet og udviklet kompetencer inden for et område, som de allerede arbejder i uden at de skal varetage psykologfagligt arbejde.

Dansk Psykologforening repræsenterer psykologer som arbejder med mange forskellige opgaver og på mange forskellige niveauer, fra selvstændige terapeuter til ledere i virksomheder. Her kommer en stigende mistrivsel også til syne, hvor støtteordninger som psykologordningen skal sikre, at flere kan komme til psykolog. Ifølge en rapport fra VIVE om aktiviteter og ventetider i psykologordningen giver en øget adgang gennem psykologordninger dog en øget efterspørgsel, hvilket har medført øgede ventetider, og at det er blevet sværere at finde ledige psykologer med ydernummer.  

Inden for PPR viser en ny undersøgelse som Danmarks Evalueringsinstitut har lavet for Børne- og Undervisningsministeriet, at ni ud at ti PPR-ledere oplever et øget behov for individuelle udredninger, og at ventetiderne er steget.

En løsning på dette vurderes ikke at kunne begrænses til at øge optaget på de danske psykologi-universitetsuddannelser, idet der mangler generelle kompetencer til at håndtere mistrivsel og sikre den psykologiske velfærd, og ikke kun understøtte de allerede eksisterende tilbud og specialiserede kræfter.   

Der findes en enkelt masteruddannelse, som adresserer dele af de samme problemstillinger, som den ansøgte masteruddannelse retter sig imod. Behovsundersøgelsen af Moos-Bjerre konkluderer at:    

“Afdækningen af det eksisterende udbud af masteruddannelser, som omhandler de samme eller lignende elementer som den foreslåede masteruddannelse, viser, at der ikke i dag eksisterer en master, som omhandler velfærd og trivsel i kombination med hinanden. Moos-Bjerre vurderer, at den største konkurrent til den nye masteruddannelse er masteruddannelsen i trivsels- og ressourcepsykologi.”

Der er dog et langt større behov for en målrettet indsats end en enkelt eller to uddannelser forventes at kunne løfte. Endvidere er der visse centrale forskelle på de to uddannelser, blandt andet fokus på psykologisk velfærd og den institutionelle placering (s. 23 i dokumentationsrapporten).  

Der er allerede en del igangværende indsatser på området, men de er ofte lokale og/eller har form af forsøgsordninger. Projektet “Tag hånd om trivsel” lavet af CABI og finansieret af foreningen VELLIV var et 3 års forsøg som skulle adressere psykisk arbejdsmiljø i små og mellemstore virksomheder. Evalueringen af projektet viste, at en stor del af henvendelserne fra virksomhederne handlede om mistrivsel på organisationsniveau. I drøftelserne med aftagerpanelet udtalte det medlem af panelet, som havde udført evalueringen af “Tag hånd om trivsel”:

”Det handler om at få et sæt af kompetencer, som man især kan gøre brug af når man som virksomhed er vækstet fra f.eks. 7-9 medarbejdere og til 20 medarbejdere. Det er ofte her vi ser manglende kompetencer og viden i forhold til forebyggelse og håndtering af stress og mistrivsel”  

Og videre:

”Der er behov for nogle værktøjer, kompetencer og teorier i forhold til en dybere forståelse af hvad stress og mistrivsel er i små og mellemstore virksomheder.” 

I august 2023 har regeringen nedsat en trivselskommission efter stigende udfordringer med mistrivsel blandt børn og unge. Kommissoriet for kommissionen er at belyse trivselsudfordringerne og komme med anbefalinger til, hvordan mistrivsel og sårbarhed kan forebygges og afhjælpes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2023/aug/230810-regeringen-nedsaetter- trivselskommissionen). Udgangspunktet i denne ansøgning er, at der eksisterer et kompetencegab, netop på dette område, blandt de mange højt kvalificerede lærere og pædagoger indenfor uddannelsessektoren og dagtilbud, blandt sygeplejersker og socialrådgivere i sundhedssektoren, og blandt HR-medarbejdere og andre som arbejder med mennesker og relationer i det daglige. Behovet er ikke blot på børn- og unge området, men på arbejdsmarkedet, på sygehuse, i ældreplejen og mange andre steder. En masteruddannelse i trivsel og psykologisk velfærd, placeret på Institut for kommunikation og psykologi, kan bidrage til et kompetenceløft af blandt andre disse grupper i forhold til trivselsproblemstillingen.

I dokumentationsrapporten på side 22 peges der på, at det samlede marked på tværs af de tre målgrupper - uddannelsessektoren og dagtilbud, støtte- og sundhedsfunktioner samt HR-funktioner - er stort og udækket. Aftagerundersøgelsen ved Moos-Bjerre viser, at mindst 27% af de adspurgte ledere finder uddannelsen relevant for udvalgte medarbejdere. Alene på uddannelsesområdet er der på tværs af folkeskoler, frie skoler, gymnasier, erhvervsskoler og professionshøjskoler omkring 2.000 institutioner når underafdelinger på egen adresse medregnes. Dertil kommer omkring 4.000 daginstitutioner. Hvis bare 10% af de 27% (dvs. 10% af 27% af 6.000) bidrager med en studerende årligt betyder det en søgning på omkring 160 studerende årligt. På støtte- og sundhedsområdet kan der jf. dokumentationsrapporten konservativt estimeres en årlig søgning til uddannelsen på 16 studerende fra fx ældresektoren. Dertil kommer søgning fra HR-området.

På denne baggrund skønnes det, at uddannelsens søgning og dimittendefterspørgsel væsentligt overstiger det forventede årlige optag på 40 studerende.

Med et optag på 40 studerende om året, forventes ca. 30 dimittender årligt.

Udviklingen af uddannelsens indhold i dialog med aftagere er gennemført i en række trin med fokus på, afsøgning af behov, udvikling af kompetenceprofil og udvikling af læringsmål. Første møde med aftagerpanelet var i november 2022. Herefter fulgte yderligere markedsafdækning i form af en ekstern behovsundersøgelse. Konsulentfirmaet Moos-Bjerre udførte opgaven i marts-maj med inddragelse af 98 virksomheder og offentlige institutioner. Hernæst indsamledes feedback på uddannelsens indhold ved at forelægge materiale for aftagerpanelet. Efterfølgende er uddannelsens kompetenceprofil blev skærpet yderligere ved dialog med fagforeninger og interesseorganisationer inden for uddannelsens målgrupper. Afslutningsvis har potentielle deltagere kommenteret på erhvervssigte og indhold.

Ud fra analyser af eksisterende masteruddannelser i Danmark vurderes det, at masteruddannelsen i trivsel og psykologisk velfærd har en unik kompetenceprofil (tabel 15, s. 24 i dokumentationsrapporten). Dette bekræftes endvidere af behovsundersøgelsen, udført af Moos-Bjerre. Der eksisterer ingen kandidat-, professionsbachelor eller masteruddannelser, der giver kompetencer tilsvarende det identificerede behov og den ansøgte uddannelse. Kun én masteruddannelse adresserer delvist nogle af de samme problemstillinger, som den foreslåede uddannelse entydigt er rettet mod. Master i trivsels- og ressourcepsykologi fra AU udbydes af Danmarks Pædagogiske Universitet. Der er en række kvalificerende forskelle mellem DPU’s uddannelse og den her ansøgte. Herunder fagligt, teoretiske, metodiske og at masteruddannelsen i trivsel og psykologisk velfærd udbydes på et psykologisk institut. Her er der følgelig et stærkt undervisnings- og forskningsmiljø inden for psykologi med stærke miljøer inden for bl.a. digital læring, unge og sociale medier, stress og arbejdsmiljø, sundhedspsykologi m.v.

Kompetenceprofilen for master i trivsel og psykologisk velfærd er derfor både unikt situeret og profileret.

Af andre uddannelser end masteruddannelser kan nævnes de forskellige psykologiuddannelser i Danmark. Disse vurderes dog ikke at være relevante, omend de nok kan siges at have en vis beslægtethed, idet disse uddannelser er rettet mod at uddanne til psykologiprofessionen. Det er ikke formålet med den ansøgte uddannelse at uddanne en slags psykologer, men at videreuddanne allerede kvalificerede og uddannede, som ønsker at supplere og styrke de kompetencer og erfaringer de allerede har med viden og redskaber inden for det psykologiske område.

Uddannelsens titel og kompetenceprofil har også været forelagt den relevante studieledelse på AU/DPU for at høre institutionens holdning til det eventuelle faglige overlap med masteruddannelsen i trivsels- og ressourcepsykologi. AU/DPU har udtrykt betænkeligheder ved ligheden mellem de to uddannelser, hvorefter AAU har udviklet kompetenceprofil, fagindhold og tilrettelæggelsesform i retning af større forskellighed mellem de to uddannelser.

Den geografiske placering har betydning for, hvem der søger uddannelsen. DPU’s masteruddannelse udbydes i Aarhus og København, mens AAU’s masteruddannelse er situeret i Nordjylland.

Uddannelsesformen, hvor AAU’s masteruddannelse udbydes som delvist online, vil give en mulighed for at rekruttere studerende fra områder, som ligger udenfor de store universitetsbyer. Inddragelsen af de kulturbaserede interventionsformer er skærpet som en måde at adskille de to uddannelser på. Begrebet psykologisk velfærd er betonet i kompetenceprofilen som en måde at skærpe det samfundsmæssige perspektiv på, i forhold til det mere individorienterede ressourceperspektiv hos DPU. Desuden eksisterer der i ansøgte uddannelse et særskilt fokus på krydsfeltet mellem gaming og unge og i sammenhæng hermed et fokus på børn og unges skærmtid generelt, set i forhold til trivsel og psykologisk velfærd. Uddannelsen belyser også mulighederne for at bruge f.eks. spil som redskab til trivselsfremme for specifikke målgrupper.

AAU har på denne måde forsøgt at skærpe de forskelligheder, som er mellem DPU’s masteruddannelse og den ansøgte uddannelse på baggrund af dialog mellem de to uddannelser.

Det bør tilføjes, at begrebet trivsel er blevet tilføjet og vægtet i uddannelsens udformning på baggrund af dialogen med aftagepanelet, behovsundersøgelsen og andre interessenter. Den indledende arbejdstitel master i velfærdspsykologi bliv på denne baggrund til master i trivsel og psykologisk velfærd. Psykologisk velfærd blev fastholdt i titlen og i uddannelsens indhold for at betone den psykologiske tilgang, og for at betone uddannelsens inklusion af kontekstuelle faktorer, i belysningen af trivsel og psykisk velbefindende.

Udover master i trivsels- og ressourcepsykologi ved AU/DPU har en række eksisterende masteruddannelser indgået i universitetets analyse (s. 24 i dokumentationsrapporten). De væsentligste pointer fra denne gengives i det følgende.

Trivselsbegrebet indgår i et vist omfang i nogle få masteruddannelser. F.eks. berører master i udsatte børn og unge (AAU) blandt andet børn og unges trivsel, men denne uddannelse retter sig mod faglig ledelse og har ikke nogen dybere psykologisk tilgang eller undersøgelsesmetodik tilknyttet. Master i læreprocesser (AAU) giver i en af de udbudte specialiseringer viden om blandt andet motivation, kreativitet, trivsel og læring i organisationer. Denne specialisering er dog rettet mod ledelse, og den psykologiske del er primært inden for arbejds- og organisationspsykologi. Ingen af de ovennævnte masteruddannelser fra AAU er placeret på Institut for kommunikation og psykologi.

Kun en enkelt masteruddannelse har fokus på velfærd. Master i idræt og velfærd (KU) har dog fokus på, hvordan idræt og fysisk aktivitet kan bruges til at fremme sundhed, kulturel identitet og social integration, og indeholder ikke en egentlig psykologisk del. De øvrige masteruddannelser, bortset fra master i trivsels- og ressourcepsykologi, som har været under overvejelse, har forskellige mindre ligheder med den ansøgte uddannelse. F.eks. findes kompetencerne til innovation og forandring hos master i projekt- og innovationsledelse (SDU) samt i et specialiseringsspor i master i læreprocesser (AAU). Organisationspsykologi findes hos master i organisationspsykologi (RUC), og sundhedsaspektet findes hos master i sundhedsantropologi (AU/KU).

Ingen af de nævnte uddannelser har dog tilsvarende kompetenceprofil som masteruddannelsen i trivsel og psykologisk velfærd vil have. Dette kan ses i tabel 15 (s. 24) i dokumentationsrapporten.

Uddannelsen forventes på baggrund af undersøgelser med aftagere mfl. at rekruttere fra tre hovedområder, da undersøgelserne på alle tre områder påviser et kompetencegab og interesse for efter- eller videreuddannelse inden for trivsel og psykologisk velfærd:

1. Lærere og pædagoger ansat i forskellige skoleformer og dagtilbud: Folkeskolelærere, pædagoger, gymnasielærere (med obligatorisk pædagogikum) og lærere ved erhvervsuddannelser (med obligatorisk diplomuddannelse i pædagogik).

2. Støtte- og sundhedsfunktioner i kommunalt og regionalt regi: Socialrådgivere og sygeplejersker.

3. HR-funktioner (inkl. ledere) i private og offentlige virksomheder: HD i organisation og ledelse eller anden diplomuddannelse i tilknytning til ledelse, organisation og HR.

Alle grupper lever op til krav om forudgående uddannelse. Masteruddannelsen giver fagprofessionelle kompetencer, som i samspil med eksisterende kompetencer giver en unik faglig specialisering i trivsel og psykologisk velfærd.  

Uddannelsen forventes ikke at have konsekvenser for rekrutteringen til andre uddannelser, da uddannelsen har et andet formål, erhvervssigte og indhold end eksisterende kandidat- og masteruddannelser.

Der er ikke mulighed for videreuddannelse.

Uddannelsen forventes udbudt fra september 2024, og vil være adgangsbegrænset til 40 studerende pr. år.

Ikke relevant.

Intet at bemærke.