Professionsbachelor - Filmproduktionsledelse - University College Lillebælt

Gymnasiale uddannelser med engelsk på B-niveau giver adgang til uddannelsen på kvote 2.

Der er adgangsprøve til uddannelsen.

Formålet med den nationale uddannelse i filmproduktionsledelse er at kvalificere den studerende til selvstændigt at planlægge og lede administrative produktionsprocesser i forskellige dele af værdikæden under et produktionsforløb indenfor fiktionsfilm.

Desuden kvalificerer uddannelsen til at indgå i et tværfagligt samarbejde med filmproduktionens øvrige såvel kreative som tekniske ledelsesteam inden for film-, serie- og reklameproduktion. Herunder professionelt at kunne håndtere, optimere og kvalitetssikre komplekse arbejdsgange i moderne produktionsforløb.

Sigtet med uddannelsen er at opfylde et dokumenteret behov for professionaliseret arbejdskraft, dvs. arbejdskraft med specialiserede kompetencer indenfor ledelse, koordination, HR, jura og økonomistyring. Uddannelsen er målrettet i en fiktionsbranche i vækst, både nationalt og internationalt. Dimittender vil finde arbejde hos producenter og tv-stationer, der producerer film-, serie og reklamefiktion.  

Tilsammen er formålet og sigtet for uddannelsen at give de studerende professionsrelevant viden, færdigheder og kompetencer, som gør dem i stand til professionelt at planlægge, lede og afvikle moderne fiktionsproduktioner.

Uddannelsen er tilrettelagt som en 3,5-årig professionsbachelor svarende til 210 ECTS-point, så dimittenden selvstændigt kan indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde om produktionen af film, serier og reklamer med en professionel tilgang. Uddannelsen er tilrettelagt med to praktikperioder, samt løbende strukturerede samarbejder med branchen og relevante partnere. Dette matcher branchens krav til omfattende produktionsforståelse, omsætning af teori og metodikker i praksis, samt netværksskabelse. I kombination med, at de studerende tilegner sig metodiske, strukturelle og teoretiske forståelser, der kan omsættes og operationaliseres til et højkomplekst produktionsfelt.

Uddannelsen består af syv semestre, der hver udgøres af 30-ECTS. Uddannelsen er bygget op således:

1. Semester: Obligatoriske uddannelseselementer I (30 ECTS)

2. Semester: Obligatoriske uddannelseselementer II (30 ECTS)

3. Semester: Praktik I (20 ECTS) samt obligatoriske uddannelseselementer III (10 ECTS)

4. Semester: Obligatoriske uddannelseselementer IV (30 ECTS)

5. Semester: Obligatoriske uddannelseselementer V (20 ECTS) samt valgfag (10 ECTS)

6. Semester: Praktik II (30 ECTS)

7. Semester: Obligatoriske uddannelseselementer VI (15 ECTS) samt Bachelorprojekt (15 ECTS)

Se i øvrigt uddybning i dokumentation af behov under afsnittet Uddannelsens profil.

De konstituerende faglige elementer, der til sammen udgør uddannelsen, tager afsæt i nedenstående indhold for uddannelsens i alt 3,5 år:

Det første år gives en omfattende forståelse af værdikæder i filmbranchen, dramaturgi, økonomi og filmjura, ophavsret samt udvikling af produktionsplaner. Derudover opnås en detaljeret forståelse for filmproduktionens koordination og planlægning.

Det andet år begynderstartes med en praktik i branchen, hvor der opnås indsigt i filmbranchen og i en produktionsvirksomhed.

Herefter får etableres en detaljeret forståelse for arbejdsmiljø og sikkerhed på filmset, ligesom der opbygges færdigheder inden for filmbudgettering, udvikling af produktionskoncepter, værktøjer i økonomistyring samt indføring i postproduktion.

På tredje år af studiet opbygges øgedestyrkede kompetencer i ledelse og kommunikation. Derudover er der mulighed for branchefordybelse, så egen profil tones. Det tredje år afsluttes med en længere praktik, hvor der opnår  større indsigt i og erfaring med produktionsledelse gennem omsætning af teori til praksis.  

Uddannelsen afsluttes med et praksisrelateret bachelorprojekt. 

Mål for læringsudbytte

Viden

Den færdiguddannede har viden om:

• praksis, anvendte teorier og centrale metoder og værktøjer inden for produktion af film, serie- og reklamefiktion – herunder at kunne reflektere over anvendte teorier og metoder i et helhedsorienteret perspektiv


• forskellige arbejdsfunktioner i et film, serie- og reklameproduktionsforløb, herunder indbyrdes og relaterede snitflader


• teorier om organisations- og forandringsforståelse i afvikling af filmproduktionsprocesser


• relevante filmvidenskabsteoretiske begreber og discipliner, herunder dramaturgi.
   

Færdigheder

Den færdiguddannede kan:

• vurdere teoretiske og praksisrelaterede problemstillinger samt planlægge, koordinere og lede produktionsprocesser i en film-, serie og reklameproduktion, herunder håndterer risici i komplekse processer og gennemføre forandringsledelse


• analysere faglige problemstillinger samt vælge, begrunde og formidle helhedsorienterede løsningsmodeller til en bred vifte af filmansatte samt til ikke-specialister eller samarbejdspartnere


• analysere og bearbejde manuskripter i en planlægningsorienteret optik, herunder mestre avancerede digitale planlægningsværtøjer


• opstille og administrere budgetter i hele produktionsfasen samt anvende relevant software og økonomistyringsværktøjer


• håndtere branchespecifikke juridiske områder inden for ansættelse, kontrakter og rettigheder.
   

Kompetencer

Den færdiguddannede kan:

• organisere, administrere og lede filmproduktioner professionelt og med høj grad af autonomi, samt selvstændigt planlægge og afvikle komplekse og udviklingsorienterede processer i et produktionsforløb, herunder kompetencer til at varetage juridiske og budgetmæssige aspekter, der knytter sig til produktion af film, serier og reklamer


• kommunikere tydeligt til en bred vifte af faggrupper og eksterne samarbejdspartnere samt formidle begrundede valg og implementere helhedsorienterede og bæredygtige løsninger


• analysere og afvikle omskiftelige fiktionsproduktionsforløb med fokus på at håndtere og optimere produktionsprocesserne


• selvstændigt indgå i samarbejde af faglig og tværfaglig karakter i produktionsforløb samt etablere og udvikle netværk strategisk og professionelt


• identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer.

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole foreslår, at uddannelsen Filmproduktionsledelse indplaceres i taxametersystemet svarende til 66.000 kr. på samme vis som hhv. professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production (VIA) og professionsbachelor i lyddesign (UC SYD), idet uddannelserne i omfang og struktur er sammenlignelige.

I forbindelse med etablering af uddannelsen skal der investeres i branchespecifikt udstyr og administrative produktionsværktøjer i form af software (f.eks. licens til Movie Magic Scheduling) samt hardware, der har til formål at give de studerende en grundlæggende forståelse af og fortrolighed med anvendte digitale teknologier i branchen. I den forbindelse skal der desuden investeres i udvikling og drift af eksisterende og nye medielaboratorier.

Filmbranchen er i vækst og med stigende efterspørgsel på formelt uddannet og specialiseret arbejdskraft inden for film, serie og reklameproduktion. Antallet af årsværk i branchen er steget støt de sidste 10 år, og produktionsselskaber i hele Danmark oplever i rekrutteringsudfordringer af kvalificerede profiler inden for det produktionsrelaterede kompetenceområde.

Oxford Research (2023) har gennemført en omfattende arbejdsmarkedsundersøgelse, som konkluderer, at udfordringerne skyldes en kompetencekløft mellem ansatte i filmbranchen (herefter benævnt filmarbejdere) og den moderne filmproduktion. Årsagen er dels stigende krav til specialiserede kompetencer og moderne produktionsmetodikker, dels at branchen ikke har kapacitet til at sidemandsoplære. Branchen vurderer, at sidemandsoplæring alene ikke giver det fornødne kompetenceniveau til at varetage moderne og kompleks filmproduktion.

Filmarbejderne oplever markant stigende krav til deres kompetencer indenfor dels nye tendenser og teknologier, dels indenfor ledelse, HR, økonomistyring og generel produktionsplanlægning. Producenter og filmarbejdere udtrykker derfor enighed om, at der både er behov for og ønske om uddannelse, så fremtidens arbejdsstyrke kan håndtere forandringer i branchen med afsæt i ny viden og styrkede formelle kompetencer. Det bidrager til at hele Danmark fortsat kan være i en international førerposition indenfor fiktionsproduktion.

Rådgivningsvirksomheden Seismonaut (2021) desuden undersøgt behovet for arbejdskraft inden for film- og serieproduktion på Fyn. Undersøgelsen konkluderer ligeledes, at der er rekrutteringsudfordringer og at en væsentlig forklaring er, at der for nuværende ikke eksisterer en formel uddannelse til specialiserede funktioner indenfor det produktionsfaglige kompetenceområde.

Det regionale behov uddybes af filmproducent Regner Grasten:

”Virkeligheden er desværre sådan, at er der bare en spillefilm og en TV-serie i produktion samtidig på Fyn, så er det vanskeligt at få et professionelt filmhold fra Fyn og dermed bliver det svært at opfylde ønsket om at optage film uden for København. Det er derfor altafgørende at en uddannelse i filmproduktionsledelse hos UCL bliver en realitet så hurtigt som muligt.”

Professionsbacheloruddannelsen i Filmproduktionsledelse understøtter, at filmproduktioner udenfor hovedstadsområdet fremmer det samlede vækstpotentiale.

Se uddybning i dokumentation af behov i afsnittet om Regional efterspørgsel på medarbejdere til film- og tv-serieproduktion   

Producenterne oplever udfordringer med at ansætte kvalificeret arbejdskraft indenfor uddannelsens profil og ønsker derfor professionalisering gennem uddannelse til de 8 produktionsfaglige jobfunktioner som omtales i behovsundersøgelsen.

UCL sigter mod at uddanne 100 bachelorer i løbet af de første fem år, da behovet for dem er stort. Et bredt udsnit af markedsdominerende aftagere har gennem interessetilkendegivelser og dialoger allerede vist interesse for at ansætte dem.

Producentforeningens seneste opgørelse for branchens vækst (Danske Indholdsproducenter) viser, at antallet af virksomheder i filmbranchen frem mod 2021 er steget 43% over en femårig periode. Desuden er antallet af reklamefilmsproducenter fordoblet i samme periode. Danske indholdsproducenter omsætter samlet for 8,4 mia. Kr. i 2021.

Forventet vækstvolumen for kommende år bekræftes af interviewede producenter i Oxford Research (2023). Producenterne forventer vækst i de kommende 3-5 år og dermed stort behov for professionaliseret arbejdskraft. Denne forventede vækst valideres af FilmFyn. Dermed forventning om øget behov for kvalificerede dimittender.

UCL har tegnet uddannelsens profil gennem dialog med branchens aftagere, som har understreget behovet for kvalificeret arbejdskraft.  UCL har afholdt to workshops, deltaget i branchetræf og herudover har der været en omfattende bilaterale dialoger med flg. aftagere:

Sam Productions, STV, Nordisk Film, Zentropa, SF Film, Mastiff, TV2, DR, Holy Ravioly, BBC Studios Nordic Productions, Copenhagen Bombay, Cameo, Goodwill Film, Regner Grasten Film, Snowglobe, Profile Pictures, Crone Ungfelt.

UCL har løbende i udviklingen af uddannelsen været i tæt dialog med centrale brancheorganisationer og institutioner, hvor flere har deltaget i nævnte workshops:

Det Danske Filminstitut, Vision Denmark, Producentforeningen, FAF, Filmskolen, The Animation Workshop, SDU, 18Frames, FilmFyn, Filmhus Fyn, Odense Filmværksted, Filmværkstedet/København.

UCL har indhentet interessetilkendegivelser med 42 aktører fra filmbranchen, se bilag 2 i dokumentation af efterspørgsel.

Endelig har UCL fået fortaget en uvildig arbejdsmarkedsundersøgelse i filmbranchen, som er baseret på kvalitative interviews med 10 markedsdominerede producenter, samt spørgeskemaer besvaret af 32 producenter og 389 filmarbejdere.

UCL har via deskresearch fundet data, som peger på årelang kapacitetsudfordring hos producenter. Særligt produktionsledelse fremhæves og er derfor et naturligt udgangspunkt for UCL.

UCL har fået gennemført en uvildig behovsundersøgelse, der validerer behovet for professionalisering af det produktionsrelaterede kompetenceområde. Den viser, at filmarbejderne er uddannelsesparate og at producenterne ønsker en mere kompetent arbejdsstyrke. Producenterne nævner uddannelse som den bedste vej til dette mål.

UCL er løbende i tæt dialog med FilmFyn, brancheeksperter og markedsdominerende aftagere gennem workshops, bilaterale dialoger og branchetræf. Input fra brancheeksperter og data fra f.eks. workshops har bidraget til at tegne uddannelsens faglige indhold, så dimittender matcher branchens behov.

UCL har ansat en uddannelseskoordinator, med mangeårig operationel erfaring fra filmbranchen indenfor uddannelsens profil, som har bidraget til uddannelsens faglige indhold. 

UCL spejler uddannelsens faglige indhold i Producentforeningens og Vision Denmarks aktuelle erfaringer og viden, så det sikres at uddannelsen lever op til branchens behov.

Uddannelsen i filmproduktionsledelse er en administrativ uddannelse, der er målrettet det produktionsrelaterede kompetenceområde med kvalifikationer inden for ledelse, koordination, budgettering, jura og HR i filmproduktionssammenhæng. Uddannelsens profil eksisterer ikke pt. i det danske uddannelseslandskab.

DMJX udbyder Medieproduktion & Ledelse (50 stud/årligt), som primært retter sig mod projektledelse inden for øvrige medier, herunder forlag, digitale medier, grafiske medier samt nonfiktion tv.  Uddannelsen retter sig ikke mod produktion af fiktionsfilm, serier og reklamer.

VIA udbyder Multiplatform storytelling & produktion (30 stud/årligt), som er en kreativ transmedia-uddannelse målrettet selvstændig og kreativ udvikling af indhold på tværs af digitale platforme. Uddannelsen er ikke fagligt målrettet lange formater som spillefilm og tv-serier.

Desuden udbyder Filmskolen Producer (under KUM) en kreativ, kunstnerisk uddannelse, som giver kompetencer til at igangsætte og gennemføre komplekse filmkunstneriske udviklingsprocesser og visioner. Produceren ansætter og samarbejder med profilerne inden for det produktionsrelaterede kompetenceområde.

UCL har modtaget høringssvar fra hhv. Filmskolen, DMJX og VIA. Filmskolen har ikke noget at bemærket til materialet, og ser frem til et strategisk samarbejde. UCL noterer sig relevante bemærkninger fra hhv. DMJX og VIA.

UCL glæder sig over, at der udtrykkes anerkendelse af, at det er evident, at der eksisterer et behov for kompetenceløft i film- og TV-branchen, der er domineret af autodidakte medarbejdere. Derudover at det anerkendes, at den specialiserede kompentenceprofil, som UCL ansøger om er nødvendig for en filmproducent (aftager). Endelig glæder UCL sig over VIA’s bemærkning om, vi at gennem potentielt nye samarbejder på det filmiske område samlet bidrager til Danmarks internationale førerposition indenfor fiktionsproduktion, og den samlede værdikæde derved styrkes, såvel nationalt som internationalt.

UCL forholder sig særlig kritisk til bemærkningerne, om at UCLs uddannelsesinitiativ er i konkurrence og vil påvirke dimittendledigheden negativ, idet UCL ønsker at udbyde en uddannelse med en markant anden og dokumenteret efterspurgt uddannelsesprofil rettet mod fiktionsproduktion i et højkompleks felt og dermed andet aftagerfelt. Der henvises i øvrigt UCLs dokumentation i behovsundersøgelsen.

UCL henviser til såvel data fra særligt Oxford Research 2023, samt fra dialoger med og udsagn fra både markedsdominerende producenter og brancheorganisationer. Branchen er af en anden og enstemmig opfattelse; at det ikke er muligt at rekruttere medarbejdere med tilstrækkelige viden og færdigheder til det produktionsfaglige kompetenceområde. Dvs. at branchen deler den opfattelse at denne profil ikke pt. er dækket af andre uddannelsesudbud, og at producenterne nødvendigvis må substituere deres ansatte (jf. behovsundersøgelsen).

Vedr. praktikpladser, så understreger UCL, at der er tale om etablering af nye og supplerende praktikpladser til det fiktionsproduktionelle område. Igen med henvisning til såvel analysen (2023) og ikke mindst via interessetilkendegivelser gives der eksplicit udtryk for villighed til etablering af nye praktikpladser til studerende fra UCL. Det vurderes derfor, at der kun marginalt er tale om et konkurrenceforhold ml. UCL, VIA samt DMJX, idet profilerne er markant forskellige.

Endelig ønsker UCL at understrege at nærværende uddannelsesinitiativ udspringer af et bredt brancheinitiativ for at få løst de konkrete og dokumenterede behov indenfor det produktionsrelaterede kompetenceområde, som ikke tidligere er oplevet løst gennem det eksisterende uddannelseslandskab eller gennem dialoger med eksisterende udbud.

Vision Denmark citat:

”UCLs uddannelse i filmproduktionsledelse er et seriøst bud på et initiativ, som kan løse dele af udfordringerne med kompetenceforsyning og professionalisering i en branche i hastig forandring. Det er særdeles glædeligt, at UCL søger aktiv sparring og dialog med branchen om udviklingen af en ny uddannelse. UCL har opbygget en stærk forståelse for branchens struktur og dynamikker og ønsker at tilrettelægge uddannelsens faglige profil, så den matcher til branchens behov for specialiseret arbejdskraft.”

Uddannelsen forventes at appellere til personer, som har prøvet kræfter med branchen – f.eks. ved at være såkaldte ‘runnere’ eller andre funktioner generelt. Den vil også appellere til filmbranchens vækstlag, herunder personer der har været på filmhøjskole eller været på landets filmværksteder. UCL er i dialog med disse vækstlag om etablering af naturlige fødekæder.

Den vil også appellere til elever på ungdomsuddannelser, som evt. har valgfag i film & tv.

Uddannelsen forventes alene at optage via kvote 2 med krav om en adgangsgivende ansøgning og prøve. MSP (VIA) og MPL (DMJX) samt de kunstneriske uddannelser optager efter samme model.

Uddannelsen i Filmproduktionsledelse får ikke nævneværdig konsekvens for beslægtede uddannelser eller udbud, idet denne kompetenceprofil ikke pt. eksisterer. Det forventes at uddannelsens profil vil appellere til en anden ansøgerskare, men skulle der være et overlap bemærkes det, at MSP har ca 200 årlige ansøgere til 30 pladser og MPL har ca 600 årlige ansøgere til 50 pladser. Der er derfor allerede mange ansøgere til øvrige medierettede uddannelser. Uddannelsen forventes at være et attraktivt valg såvel regionalt som nationalt.

På nuværende tidspunkt eksisterer der ingen meritaftaler, men der er dialoger i gang med uddannelser på kandidatniveau. Det undersøges om, der kan etableres meritaftaler, hvis generelle adgangskrav og formalia opfyldes. Naturlige videreuddannelsesveje på kandidatniveau kunne være f.eks. Medievidenskab (SDU og AU), Film- og medievidenskab (KU), Styring & ledelse (SDU).

1.  år: 25 studerende

2.  år: 30 studerende

3.  år: 35 studerende

UCL har gennem 42 interessetilkendegivelser tillige fået producenternes tilkendegivelse på, at de vil indgå i praktiksamarbejde med UCL. Producenter understreger samtidig, at der er tale om en ny profil, som ikke er dækket af andre uddannelser. Der vil derfor være tale om etablering af nye supplerende praktikpladser. UCL er i fortsat dialog med aftagere i branchen om etablering af praktikpladser, herunder dialoger med markedsdominerende producenter, der forventer at kunne tage 2 eller flere studerende i praktik.

Producentforeningen vil desuden samarbejde med UCL om etablering af praktikpladser i branchen.

Uddannelsen i filmproduktionsledelse forventes således ikke at være i konkurrerende forhold med praktikpladser, som perifært beslægtede uddannelser retter sig mod, idet uddannelsens profil retter sig mod et kompetenceområde indenfor fiktion, der i dag ikke findes uddannelse til.

UCL har en ambition om at administrere og fordele disse praktikpladser i tæt samspil med aftagere, så alle studerende kommer i relevant praktik.