Master - Digital sundhed - Aalborg Universitet

Stk. 1. Adgangen til masteruddannelsen i digital sundhed er betinget af, at ansøgeren:

1.     Har gennemført mindst en relevant bacheloruddannelse (fx inden for sundhedsteknologi, medicin, datalogi, datavidenskab og machine learning el. tilsvarende), eller relevant professionsbacheloruddannelse/mellemlang videregående uddannelse (fx inden for sygepleje, fysioterapi eller lignende) eller en relevant diplomuddannelse (fx ingeniørvidenskab eller lignende).

2.     Har mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter den adgangsgivende uddannelse, herunder erfaring med opgaver i anvendelse af sundhedsIT eller udvikling heraf. Der lægges vægt på, at ansøgerens erhvervserfaring som helhed er relevant for uddannelsen.

3.     Har sproglige færdigheder i engelsk svarende til gymnasialt B-niveau. Studienævnet kan fastsætte nærmere regler for dokumentation af engelskkundskaber.

Stk. 2. Adgangen kan gøres betinget af aflæggelse af supplerende prøver.

Stk. 3. I tilfælde af større antal kvalificerede ansøgere end studiepladser på uddannelsen prioriteres ansøgere ud fra kriteriet tidspunkt for ansøgning i forhold til ansøgningsfristen, idet tidligste ansøgninger prioriteres højest.

Stk. 4. Universitetet kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Dog kan der ikke gives dispensation fra kravet om to års relevant erhvervserfaring.

Stk. 5. Ansøgningsfrist til uddannelsen fremgår af uddannelsens hjemmeside og informationsmaterialet. Der kan forekomme flere optagelsesrunder til hvert hold.

Uddannelsen opfylder et behov på arbejdsmarkedet for efteruddannelse inden for digital health. Digital health er bredt defineret som brugen af digitale teknologier, værktøjer og data til at fremme sundhedsprofessionelles og borgeres adgang til- og brug af sundhedsdata- og services. Digital health-teknologier er således designet til indsamling, lagring, analyse, behandling og genanvendelse af sundhedsdata for at understøtte forskellige praksisser.  Uddannelsen er udviklet i tæt samarbejde med relevante aftagere, og målgruppen er personer med et bredt udsnit af uddannelsesmæssige baggrunde, som arbejder indenfor medico- og life science-sektoren samt hele sundhedssektoren. Det kan være dataloger, civilingeniører, forskellige sundhedsprofessionelle etc. Særligt for uddannelsen er det at indholdet, som fx projektledelse, kunstig intelligens, implementering, datavidenskab, machine learning etc. sættes i spil i forhold til den specifikke praksiskontekst, hvor digital health anvendes. Uddannelsens hovedkomponenter er underbygget af en problembaseret læringstilgang med fokus på at sikre relevans, samt skabe tværfaglig synergi gennem samarbejde på tværs af de studerendes faglige ståsteder.

Masteruddannelsen opbygges af tre hovedkomponenter; 1) obligatoriske kursusmoduler (samlet 20 ECTS), 2) valgfagsmodul (samlet 15 ECTS) samt 3) obligatoriske studentercentrerede problembaserede projektmoduler inkl. masterprojekt (samlet 25 ECTS).

Obligatoriske kursusmoduler er alle moduler på hver fem ECTS og understøtter, at de studerende opnår færdigheder og kompetencer indenfor brugen af digitale teknologier, værktøjer og data til at fremme sundhedsprofessionelles og borgeres adgang til- og brug af sundhedsdata- og services. Det opnås gennem metoder til indsamling, lagring, analyse, behandling og genanvendelse af sundhedsdata for at understøtte forskellige praksisser. Igennem de konstituerende faglige elementer sikres dermed, at de studerende med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde får et fælles tværfagligt udgangspunkt samt fælles forståelse af de fagfaglige elementer i den specifikke sundhedskontekst, som er unik for digital health.

Valgfagsmoduler er alle fem ECTS, og studerende skal udvælge blandt de forskellige valgfagsmoduler tre valgfagsmoduler i alt. Valgfagene giver den enkelte studerende mulighed for at udvælge fag, som understøtter den enkeltes behov. Valgfagene er udviklet til at have et særligt fokus på to overordnede perspektiver indenfor digital health; brugerperspektiv og udviklerperspektiv. Desuden udbydes et valgfag til understøttelse af færdigheder indenfor sundhedsvidenskabelige metoder og formidling, som er særligt relevant for ansøgere, der arbejder med udviklings- og forskningsprojekter, eller som ønsker at fortsætte med en karriere inden for sundhedsvidenskabelig forskning (ph.d.).

Studentercentrede problembaserede projektmoduler består af to særskilte og forskellige projektmoduler; et almindeligt obligatorisk 10 ECTS problembaseret projektmodul og et obligatorisk 15 ECTS masterprojekt. I begge disse moduler har studerende mulighed for at bringe egne autentiske og relevante problemstillinger i spil. De studentercentrede problembaserede projektmoduler har til hensigt at understøtte de studerendes selvstændighed, tværfaglighed og samarbejde med det omkringliggende samfund. De studerende arbejder i projektmodulerne sammen i studenterstyrede grupper og hver af disse grupper har en dedikeret vejleder med forskningsprofil indenfor det problemområde, som gruppen arbejder med. 

Alle uddannelsens hovedkomponenter er underbygget af en projektorganiseret problembaseret læringstilgang med fokus på at sikre relevans og aktualitet samt skabe tværfaglig synergi gennem samarbejde og interaktion på tværs af de studerendes faglige ståsteder. Dette adresserer aftagernes efterspørgsel på medarbejdere indenfor digital health, som har indsigt i både praktiske og kliniske brugssituationer samt udviklingsprocesser og dataforståelse (se dokumentationsrapporten, bilag 5: Uddrag af rapport om behovsundersøgelsen).

1. semester består af følgende moduler (i alt 15 ECTS):

Obligatorisk kursusmodul (5 ECTS – samfundsvidenskabeligt hovedområde): ”Forordninger, regulativer og krav til brug af kunstig intelligens i sundhedsIT”, hvor målet er, at de studerende får indsigt i- og kendskab til de nye krav, forordninger og regulativer, som findes indenfor digital health. De studerende bliver gennem dette fagelement i stand til at bidrage til den teknisk påkrævede transformation mod den digitale sundhedssektor. Det opnår de studerende ved at lære at opstille en kvalificering af sundhedsIT som medicinsk udstyr. Endvidere lærer de fagligt at indgå i- og bidrage til diskussioner og videndele om forordninger og regulativer ved brug af kunstig intelligens i sundhedsIT-løsninger.

Obligatorisk kursusmodul (5 ECTS – teknisk videnskabeligt hovedområde): ”Beslutningsstøtte i klinisk praksis”, hvor målet er, at de studerende bliver i stand til at kunne udvikle simpel beslutningsstøtte (BS) og beslutningsstøttesystemer (BSS). Dermed kan de studerende vælge en hensigtsmæssig metode til udvikling og evaluering af BS og BSS, som adresserer et klinisk problem. Det opnår de studerende med udgangspunkt i konkrete eksempler og kontekster fra identifikation af behov, karakterisering af de berørte beslutninger og hvordan BS og især BSS kan udvikles, implementeres og evalueres.

Valgfag 5 ECTS

Studerende vælger enten:

Kursusmodul inden for brugerperspektivet (5 ECTS – samfundsvidenskabeligt hovedområde): ”Brugerstudier- og informationsadfærd indenfor sundhedsområdet”, hvor målet er, at de studerende kompetent kan navigere i de forskellige stadier af brugerinddragelse, -undersøgelse og informationsadfærd ved at tilegne og anvende viden om digital praksis, kultur og kognitive aspekter i relation til enkeltpersoner, grupper og organisationer, som arbejder med digital health. Det opnår de studerende gennem indføring i brugerstudier og informationsadfærd på digitale brugergrænseflader med en særlig vægt på teorier og metoder, der kan understøtte brugervenlighed og brugeroplevelse, såvel som datadrevne forskningsmetoder til dataindsamling, behandling, analyse og visualisering i relation til områderne brugerundersøgelser og informationsadfærd.

Eller

Kursusmodul inden for udviklerperspektivet (5 ECTS - teknisk videnskabeligt hovedområde): ”Dataflow, -registreringer og -kvalitet i anvendelse af sundhedsinformationer”, hvor målet er, at de studerende kan forholde sig kritisk til sundhedsdatakvalitet, når sundhedsdata er fundamentet for beslutning, diagnosticering og videre behandling af patienter og borgere eller for forskning fx epidemiologisk forskning. Det opnår de studerende gennem analyse og behandling af problemstillinger med forskellige dataregistreringspraksisser.

2. semester består af følgende moduler (i alt 15 ECTS):

Obligatorisk projektmodul (10 ECTS – sundhedsvidenskabeligt hovedområde): ”Digital health innovationer og organisatoriske forandringsprocesser i sundhedssektoren”, hvor målet er, at de studerende selvstændigt kan identificere og formulere en relevant problemstilling indenfor digital health. Problemstillingen skal indeholde muligheder for afdækning af de organisatoriske forandringsprocesser, som er nødvendige i implementering af teknologiske innovationer i sundhedssektoren.

Valgfag 5 ECTS:

Studerende vælger enten:

Kursusmodul inden for brugerperspektivet (5 ECTS) – sundhedsvidenskabeligt hovedområde):”Innovation og forandringsfacilitering på sundhedsområdet”, hvor målet er, at de studerende får indsigt og kendskab til facilitering af digitale forandringsprocesser i sundhedssektoren og understøttelse af digital forandringsparathed hos slutbrugere. Det opnår de studerende gennem autentiske cases, hvor de skal opstille og evaluere en specifik forandringsstrategi.

Eller

Kursusmodul inden for udviklerperspektivet (5 ECTS – teknisk videnskabeligt hovedområde): ”Standardisering og interoperabilitet i sundhedssektoren”, hvor målet er, at de studerende får færdigheder til at sikre standardiseret genanvendelse af data i informationssystemer, der anvendes i sundhedssektoren. Det opnår de studerende ved at anvende terminologi, klassifikationer og kommunikationsstandarder på udvalgte kliniske cases.

Eller

Kursusmodul ang. understøttelse af færdigheder indenfor sundhedsvidenskabelige metoder og formidling (5 ECTS - sundhedsvidenskabeligt hovedområde): ”Sundhedsvidenskabelige metoder og formidling”, hvor målet er, at de studerende opnår færdigheder vedr. metoder til at understøtte og forstå videnskabelige arbejder for herigennem at kunne diskutere andres akademiske arbejde udenfor eget fagområde. Det opnår de studerende gennem indsigter i klassiske studiedesigns indenfor sundhedsvidenskabelig forskning, samt gennem struktureret afdækning af forskningsområder gennem systematisk litteratursøgning samt kritisk læsning og vurdering af videnskabelig litteratur.

3. semester består af følgende moduler (i alt 15 ECTS):

Obligatorisk kursusmodul (5 ECTS - sundhedsvidenskabeligt hovedområde): ”Projektledelse af design, udviklings- og implementeringsprocesser af digital sundhed”, hvor målet er, at de studerende opnår et overblik over projektorganiseringsmuligheder og projektarbejdsformer til ledelse af design-, udviklings- og implementeringsprojekter i sundhedssektoren. Det kommer de til at opnå ved at lære at kortlægge behov og krav til brugssituationer hos brugere (både patienter og sundhedsprofessionelle) igennem en projektplan for design, udvikling eller implementering af nyt / redesignet digital health teknologi. De skal endvidere kunne udvælge og prioritere inddragelse af medarbejdere i en organisation mht. design, udvikling eller implementering af digital health teknologi.

Obligatorisk kursusmodul (5 ECTS – sundhedsvidenskabeligt hovedområde): ”Anvendelse af sundheds- og velfærdsøkonomiske analyser”, hvor målet er, at de studerende bliver i stand til at bidrage til beslutningsgrundlag til prioritering af anvendelse af digital health løsninger. Det opnår de studerende ved at lære om de forskellige sundhedsøkonomiske evalueringsmetoder og –modeller, fx medicinske teknologivurderinger, som er relevante for vurdering af digital health teknologier. Endvidere opnår de færdigheder til at prioritere og udarbejde simpel økonomisk evaluering af digital health cases.

Valgfag 5 ECTS:

Studerende vælger enten:

Kursusmodul inden for brugerperspektivet (5 ECTS – sundhedsvidenskabeligt hovedområde): ”Etik; sundhed og kunstig intelligens”, hvor målet er, at de studerende kan håndtere etiske dilemmaer gennem tre perspektiver; pligt-, konsekvens-, og nærhedsetik i relation til brug af kunstig intelligens i digital health. Det opnår de studerende gennem cases, som udfordrer en borger/patients rolle, ret og selvbestemmelse i forbindelse med kunstig intelligens i digital health. Endvidere vil de studerende blive præsenteret for etiske udfordringer ifm. brug af digital services som fordrer forståelse af e-health literacy kompetencer.

Eller

Kursusmodul inden for udviklerperspektivet (5 ECTS - teknisk hovedområde): ”Machine Learning indenfor sundhedsområdet”, hvor målet er, at de studerende får kendskab til relevante metoder til design, udvikling og test af machine learning systemer for derigennem at forstå muligheder og begrænsninger i digital health. De studerende skal arbejde indenfor principperne af FAIR (Findable, Accessible, Interoperable og Reusable) datahåndtering. Det opnår de studerende igennem at foretage feature analyse og anvendelse af klassifikationsteknikker på specifikke digital health problemstillinger og cases.

4. semester består af følgende modul (i alt 15 ECTS):

Masterprojekt (15 ECTS- sundhedsvidenskabeligt hovedområde): ”Digital health”, hvor målet er, at de studerende gennem tværvidenskabeligt samarbejde analyserer og udvikler digital health innovation, der er videnskabeligt dokumenteret behov for i enten industrien eller sundhedssektoren.

Det indstilles at uddannelsen, i lighed med de sundhedsvidenskabelige masteruddannelser, fx master i personlig medicin, master i lægemiddelregistrering, master i hovedpinesygdomme, og de naturvidenskabelige masteruddannelser, fx master i informatikundervisning, indplaceres i takst 3. Som beskrevet i ovenstående er der på uddannelsen en klar overvægt af moduler inden for hhv. det sundhedsvidenskabelige og tekniske hovedområde. Uddannelsen trækker således på sundheds- og teknisk videnskabelige forskningskompetencer, -faciliteter og -miljøer med hovedvægt på fag, der bygger på forskningsbaseret klinisk applikation af digital health innovationer samt avanceret databehandling, som anvendes på kliniske cases. Konkret vil der på masteruddannelsen i digital health være inddragelse af laboratorieaktiviteter i undervisningen. Didaktisk fordrer uddannelsens konstituerende læringselementer således, at der må foregå en stor del undervisning i blandt andet IT-laboratorier med brug af HPC (High Performance Computing) ift. udvikling af algoritmer, processering af data og signalbehandling inden for FAIR-principperne. Udover anvendelse af HPC skal learning labs/living labs anvendes til at teste og udprøve forskellige brugsscenarier.

Behovet for uddannelsen er undersøgt grundigt ved inddragelse af relevante aftagere og inputtet fra aftagerne er indtænkt i udviklingen af uddannelsens indhold. Hovedkonklusionerne fra behovsundersøgelsen udført af Epinion er, at digitalisering af sundhedsvæsenet er et område i vækst. Virksomhederne i behovsundersøgelsen arbejder allerede i dag med mange forskellige teknologier og ydelser på området og 68% forventer i højere eller meget højere grad at arbejde mere med området, når de ser 3 år frem, mens 40% af virksomhederne (der repræsenterer godt 26.000 medarbejdere) har interesse i at sende deres medarbejdere på uddannelsen. Behovsundersøgelsen viser således en efterspørgsel på kompetencer inden for digital health og de deltagende virksomheder bakker generelt op om formålet med uddannelsen, samt kan se værdien af at styrke medarbejderes kompetencer i spændingsfeltet mellem digitale kompetencer og fagspecifik viden. Samtidig er der blandt aftagerne opbakning til muligheden for fleksibilitet i tilrettelæggelse af uddannelsen for den enkelte medarbejder og mulighed for at vælge enkelte moduler fremfor en fuld masteruddannelse (dokumentationsrapporten, s. 3-12). Udbuddet af uddannelsen i digital health imødekommer samlet set aftagernes behov for dimittender med færdigheder og kompetencer indenfor anvendelse af digitale teknologier, værktøjer og data igennem metoder til indsamling, lagring, analyse og behandling af sundhedsdata.

Uddannelsen udbydes på engelsk, idet fagområdet er domineret af engelsksproget litteratur og da der er en forventning om, at uddannelsen vil tiltrække studerende fra virksomheder, der samarbejder internationalt og hvor det primære koncernsprog er engelsk.

Jf. regeringens Life Science strategi (kilde: Strategi for life science) fra april 2021 er der behov for at understøtte sundhedsvæsenet i nye teknologier: For at fremme brug af innovative teknologier og medicinsk udstyr i sundhedsvæsenet er det, ifølge strategien, afgørende at styrke brugen af nye teknologier med et strategisk fokus på at både borgere, medarbejdere og ledelse i sundhedsvæsenet understøttes i fortsat at anvende nye teknologier som fx telemedicin, AI-teknologi til beslutningsstøtte, sundhedsapps mv. Dette kommer også til udtryk igennem de kvalitative interviews og workshoppen foretaget af Epinion og udviklingsgruppen, ved at 79% af virksomhederne i højere eller meget højere grad forventer at arbejde med implementering af digitale sundhedsløsninger om tre år, end de gør i dag (dokumentationsrapporten s. 24-25), hvilket betyder højere efterspørgsel på de kompetencer som studerende opnår med en master i digital health. Det fremgår også i støtteerklæringerne modtaget fra en række potentielle aftagere (3 private virksomheder: Treat Systems, al dente A/S og Systematic, samt 2 offentlige instanser: Sundhedsdatastyrelsen og Region Nord). Fx skriver en afdelingschef fra Sundhedsdatastyrelsen følgende:

”Sundhedsdatastyrelsen udtrykker vores fulde støtte til Master i Digital Health, da uddannelsen med de opnåede kompetencer kan understøtte, udvikle og innovere sundhedsvæsenet. Ved at kombinere sundhedsvidenskab og informationsteknologi kan digital sundhedsuddannelse hjælpe fagfolk med at indføre innovative løsninger, forbedre patientpleje og effektivisere sundhedssystemerne” (dokumentationsrapporten, s. 19).

Også en repræsentant fra virksomheden al dente A/S udtrykker et stort behov for medarbejdere, som understøtter sundhedsvæsenet i implementering og brug af nye teknologier, hvilket netop er hvad denne masteruddannelse støtter op om:

”At drive en virksomhed i spændingsfeltet mellem teknologi og sundhed kræver personale der forstår sig på det meget komplekse sundhedsvæsen vi har i Danmark, men samtidig har forståelse for udvikling, lovgivning, nye teknologier. Kombineres disse kompetencer får man som virksomhed medarbejdere der er som skræddersyet til at løfte de arbejdsopgaver der allerede findes i dag og i fremtiden for virksomheder i health tech feltet” (dokumentationsrapporten, s. 17).

Fremkom4 (kilde: https://fremkom.dk/fremkom-4/) udgav i april 2022 en sektorrapport om fremtidens kompetencebehov i Region Nordjylland. Det fremhæves at digitale og velfærdsteknologiske løsninger bliver en stadig større del af sundhedsområdet, hvilket stiller stigende krav til de ansattes STEM-kompetencer. Det ses også i behovsundersøgelsen foretaget af Epinion, at ønsker om opkvalificering er særligt stort for flere af de områder som udbydes på masteruddannelsen; 1) anvendelse af sundhedsIT i klinisk praksis (62%), 2) implementering af sundhedsIT (54%), og 3) hvordan teknologi spiller sammen med menneskelig adfærd (49%). Hertil kan det ses, at offentlige virksomheder i højere grad end private virksomheder søger opkvalificering inden for næsten alle de præsenterede områder/moduler. Fx ønsker 84% af de offentlige virksomheder opkvalificering inden for sundhedsIT i klinisk praksis. De eneste undtagelser er moduler, der relaterer sig til machine learning, brugerstudier & informationsadfærd og etik & innovationsadfærd, hvor andelen af private virksomheder er højere end andelen af offentlige virksomheder. Når det kommer til virksomhedernes forventninger for de næste tre år, så forventer størstedelen af virksomhederne, at de kommer til at arbejde mere med de fleste af de oplistede områder i fremtiden. Særligt ’machine learning’ (79%) og ’beslutningsstøtte’ (68%) er to områder, som mange private virksomheder forventer at arbejde med i højere eller meget højere grad (dokumentationsrapporten, s. 24-28).

Lægevidenskabelige selskaber (kilde: https://selskaberne.dk/artikler/nyhed/efter-krisen-skal-vi-have-digital-strategi-sundhed) har desuden peget på, at sundhedssektoren er bagud med digitale kompetencer og efteruddannelse, ligesom digitalisering og sundhedsteknologier i højere grad kan tænkes ind i den daglige ledelse og i arbejdet med kliniske anbefalinger, vejledning m.v. Der er bl.a. behov for en målrettet indsats for efteruddannelse inden for behandlingsformer og digitalisering ved anvendelse af beslutningsstøttende teknologi og virtuelle løsninger. Dette behov kom også til udtryk gennem de kvalitative interviews udført i behovsundersøgelsen foretaget af Epinion og udviklingsgruppens workshop. Direktøren fra MedCom udtrykker i interviewet, foretaget af Epinion, meget tydeligt nødvendighed af og behov for en masteruddannelse i digital health. Han siger fx:

”Jeg ville håbe, at det ville skabe en genvej for nogle af vores mindre erfarne medarbejdere til, med netop den viden de har om, hvordan sundhedsvæsenet hænger sammen at komme med nye ideer til, hvad vi kunne gøre digitalt. I dag er det lidt learning by doing, hvor jeg kunne håbe, at det her kunne give en lidt bredere viden, så de kunne skyde en genvej” (dokumentationsrapporten, s. 5).

Region Nordjyllands uddannelseschef italesætter også udfordringen med digitale kompetencer samt efteruddannelse til medarbejdere i sundhedssektoren og behov for masteruddannelsen i digital health i sin støtteerklæring til uddannelsen. Hun skriver bl.a.

”Sundhedsvæsnet er i tiden udfordret på mange måder, ikke mindst set i forhold til rekruttering og fastholdelse. Det er derfor nødvendigt at arbejde med medarbejdernes kompetencer på andre måder end vi hidtil har set. [...] Master i digital health er derfor en god mulighed for at bringe medarbejdernes kompetencer nærmere på de fordringer, der ligger i digitaliseringsprocessen” (dokumentationsrapporten s. 16).

Ovennævnte stemmer overens med resultaterne fra den gennemførte behovsundersøgelse, hvor det fremgår, at 44% af virksomhederne i dag har meget svært eller svært at rekruttere medarbejdere med digitale kompetencer inden for sundhedssektoren. Kun 4 % oplever, at det er nemt, mens 28% oplever det som hverken svært eller let (dokumentationsrapporten, s. 23).

Udfordringer med at rekruttere medarbejdere med de rette digitale kompetencer understreges også af IT-direktøren i Region Nordjylland, som i et interview udført af Epinion, udtaler:

”Vi kommer til at mangle folk med digital forestillingskraft. Helt klart. Det er nok det, vi mangler allermest. Altså nogle, der kan bore sig ned i et fagområde, lad os bare sige et eller andet klinisk speciale, og så forestille sig, hvordan det kunne designes anderledes på digital vis” (dokumentationsrapporten, s. 6).

Endvidere angiver vice president i Systematic i sin støtteerklæring at:

”Medarbejdere indenfor Healthcare området har behov for at opretholde deres it-mæssige kompetencer i en sundhedsfaglig kontekst for at kunne levere gode og brugervenlige sundhedsfaglige løsninger” (dokumentationsrapporten, s. 18).

Samtlige støtteerklæringer kan ses i dokumentationsrapportens bilag 3.

Behovsundersøgelsen udført af Epinion og støtteerklæringer modtaget fra det omkringliggende samfund, tilkendegiver desuden et aktuelt stigende behov for formel efter-videreuddannelse i modsætning til yderligere uformelle uddannelsesudbud. I en nylig undersøgelse fra VIVE (kilde: Efter- og videreuddannelse på life-science området - afdækning af anvendelse og behov, VIVE, juni 2023 ) fremgår det i den forbindelse, at der kun findes få formelle kompetencegivende efter- og videreuddannelser for ansatte i life science-industrien. Dette understøttes af interviews udført som del af behovsundersøgelsen (dokumentationsrapporten, s. 5-6). Den kortlægning, som VIVE har udarbejdet, viser også, at der findes mange forskellige ikke-formelt kompetencegivende efter- og videreuddannelsesmuligheder for ansatte i life science-industrien. Det udbud er karakteriseret ved mange udbydere og stor diversitet i indhold og kvalitet. Informanterne i behovsundersøgelsen udtrykker, at det er svært at gennemskue kvalitet og muligheder i de ikke-formelle uddannelsesudbud. Omvendt opleves formelt kompetencegivende efter- og videreuddannelse som høj kvalitet og giver den ansatte mulighed for at dokumentere nye færdigheder og ny viden. Masteruddannelsen i digital health vil opfylde et behov for en formel efter-videreuddannelse inden for området.

Behovsundersøgelsen viser, at næsten 40% af de deltagende virksomheder angiver en interesse i at sende deres medarbejdere på masteruddannelsen i digital health. Disse virksomheder repræsenterer tilsammen 26.068 medarbejdere, der alle beskæftiger sig med digitalisering og sundhedsteknologier inden for sundhedssektoren. Samtidig forventes behovet for efter- og videreuddannelse inden for fagligheden at være støt stigende de kommende år, grundet det politiske fokus på digitalisering af sundhedssektoren og de spirende digitale innovationer i sundhedssektoren (dokumentationsrapporten, s. 1-2, 26). Endvidere bekræfter de konkrete støtteerklæringer fra virksomheder, at der er et behov for dimittender inden for digital health. AAU forventer i udgangspunktet at kunne uddanne ca. 30 dimittender årligt. Uddannelsen vil således kunne dække en del af det identificerede nuværende- og fremtidige behov for efteruddannelse inden for digital health, både lokalt og nationalt.

Involvering af aftagere i behovsundersøgelsen (s.2-8 i dokumentationsrapporten);

• Aftagerpanelmøde for sundhedsteknologiske uddannelser (gennemført af AAU)


• Survey: 72 respondenter (eksternt konsulenthus, Epinion)


• Interviews med 6 informanter: 3 repræsentanter fra det offentlige og 3 repræsentanter fra industrien (eksternt konsulenthus, Epinion)


• Workshop med 17 deltagere med repræsentation fra industrien og det offentlige (gennemført af AAU)


• Støtteerklæringer fra 5 kommende aftagere (indhentet af AAU)

Behovsanalysen viser en efterspørgsel og et behov for kompetencer inden for digital health. I undersøgelsen ses, at virksomhederne bakker op om formålet med uddannelsen, som er at styrke medarbejderes kompetencer i spændingsfeltet mellem digitale kompetencer og fagspecifik viden.

Uddannelsen har været i høring hos de øvrige universiteter, og der er ikke modtaget indsigelser. Relevante fagmiljøer på SUND/KU vurderer ikke, at den nye uddannelse vil forringe vilkårene for eksisterende uddannelser og udbud af uddannelser. Det samme mener arbejdsgruppen for master i personlig medicin, som har repræsentanter fra AAU, AU, DTU, SDU og KU (se bilag 4 i dokumentationsrapporten).

Behovsundersøgelsen har bekræftet relevansen af uddannelsens indhold, samt givet yderligere input, fx ønsker flere aftagere fleksibilitet i den didaktiske metode og bl.a. på den baggrund tilrettelægges uddannelsen med blended learning.

Der er desuden afholdt workshop med mulige aftagere med det formål at sikre, at kompetenceprofilen matcher aftagernes behov. Aftagerne blev præsenteret for problembaserede cases indenfor digital health. En case involverede fx brug af IT til at levere sundhedsservices med potentiale til effektivisering af behandlingsprocesser. Deltagerne advokerede for behov for færdigheder indenfor udviklings- og implementeringsprocesser for at indfri casens potentiale, men også kompetencer til kvalificering af beslutningsgrundlag, hvilket fx kræver viden om regulativer og anvendelse af sundhedsøkonomiske analyser. Behovet for at udnytte potentialer indenfor digitalisering ift. prædiktioner af fx forværring i tilstand hos patienter blev også pointeret. Samlet set understreger workshoppen at forståelse for bl.a. standardiseringer, beslutningsstøtte, samt processerne forbundet hermed, er vigtige elementer i uddannelsen (dokumentationsrapport, s. 6-7).

Der er ingen nært beslægtede, eksisterende efter- og videreuddannelsestilbud. Den nærmest beslægtede uddannelse er master i personlig medicin, der udbydes af KU og gennemføres i et samarbejde mellem alle 5 universiteter. Formålet med masteruddannelsen i personlig medicin er at tilbyde uddannelse på postgraduat niveau for sundheds-, natur-, tekniske og biovidenskabelige kandidater, der arbejder klinisk med og/eller forsker i personlig medicin. Adgangskrav er en kandidatgrad. Masteruddannelsen i digital health er målrettet studerende med en bachelorgrad eller tilsvarende indenfor det sundhedsfaglige, ingeniørfaglige eller datatekniske område.

Det faglige indhold er også væsentligt forskelligt i de to uddannelser. Masteruddannelsen i personlig medicin giver kompetence til behandling, diagnostik og forskning i personlig medicin ved at tilbyde viden, færdigheder og kompetencer indenfor sundhedsdata, databehandling og fortolkning af komplekse data.

Masteruddannelsen i digital health efteruddanner medarbejdere, der har brug for yderligere kompetencer til at håndtere design-, udviklings- og implementeringsprocesser i en sundhedssektor, der er i kontinuerlig forandring.

De sundhedsvidenskabelige masteruddannelser (master i lægemiddelregistrering og master i hovedpinesygedomme nævnt tidligere i afsnittet om begrundelse for takstindplacering) og den naturvidenskabelige masteruddannelse (master i informatikundervisning, også som nævnt tidligere) er rekrutteringsmæssigt forskellige fra master i digital health. Erhvervssigtet med uddannelserne er også anderledes end master i digital health; Alle de tidligere nævnte uddannelser har til formål at tilbyde yderligere specialisering til specialister, således henvender master i lægemiddelregistrering sig til specialister inden for lægemiddelindustrien, master i hovedpinesygedomme henvender sig til specialister indenfor neurologi og master i informatikundervisning henvender sig til gymnasielærere. 

Institut for medicin og sundhedsteknologi udbyder to ordinære heltidsuddannelser, som begge har et erhvervssigte mod udvikling og implementering af digital health i praksis: cand.polyt i sundhedsteknologi og cand.scient i klinisk videnskab og teknologi. Begge disse uddannelser er ordinære uddannelser og blandt instituttets ældste med opstart i år 2000, og uddannelserne har tydeligt bidraget til at tegne instituttets forskningsprofil. En master i digital health vil have et andet rekrutteringsgrundlag og jobsigte end de ordinære uddannelser har. Masteruddannelsen henvender sig således som udgangspunkt til allerede ansatte, som ønsker at opkvalificere sig med efter-videreuddannelse inden for digital health.

Udbuddet af uddannelsen forventes ikke at få negative konsekvenser for andre uddannelsers rekrutteringsgrundlag, hvilket, som nævnt, understøttes af de positive høringssvar fra de andre universiteter (bilag 4 i dokumentationsrapporten). Rekrutteringsgrundlaget til masteruddannelsen vil være personer, som ønsker at opkvalificere sig med efter-videreuddannelse specifikt inden for digital health til nytte for deres fortsatte ansættelse. Dermed er rekrutteringssteder til uddannelsen og aftagere af uddannelsens dimittender sammenfaldende; medico og life science industrien samt hele sundhedssektoren, forventeligt både i Danmark og Norden. Uddannelsen henvender sig til ansøgere med forskellige uddannelsesbaggrunde og jobfunktioner indenfor digital health; de vil være uddannet indenfor hovedområderne naturvidenskab, teknisk videnskab og sundhedsvidenskab. Uddannelsens rekrutteringsgrundlag giver dermed en naturlig mulighed for tværfagligt og flervidenskabeligt samarbejde på tværs af fagligheder, hvilket er nødvendigt i digital health.

Uddannelsen giver mulighed for ph.d.-studie efter individuel vurdering.

Første optag forventes i 2024. P.b.a. interessen fra aftagerne forventes det, at der til første optag er ca. 30 optagne, samt at optaget potentielt vil stige efterfølgende, til ca. 40 optagne årligt.

Ikke relevant.

Ingen.