Erhvervsakademiuddannelse - Maritim teknolog - MARTEC, Frederikshavn

Gyldigt sundhedsbevis for søfarende og fiskere, og

Gymnasial eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, gif) eller tilsvarende udenlandsk eksamen.
Specifikke adgangskrav: Fysik C og Matematik C

eller

Relevant erhvervsuddannelse:
Automatik- og procesuddannelsen (med specialer og trin 2), befaren skibsassistent, beslagsmed, bådmekaniker, cnc-tekniker, elektrikeruddannelsen (med specialer), elektronik- og svagstrømsuddannelsen, finmekanikeruddannelsen (speciale finmekaniker eller våbenmekaniker), flymekaniker, industriteknikeruddannelsen (med specialer), køletekniker (trin 2), lastvognsmekaniker (trin 2), maritime håndværksfag med specialet Bådbygger, maskinsnedker, mekaniker (trin 2), metalsmed (med specialer), personvognsmekaniker (trin 2), plastmager, procesoperatør (trin 2), skibsmekaniker (med specialer eller trin 2), skibsmontør (trin 2), skibstekniker (trin 2), smed (med specialer), støberitekniker (med specialer), teknisk designer, teknisk isolatør, vvs-energiuddannelsen, vvs-uddannelsen, værktøjsuddannelsen (med specialer).
Ingen specifikke adgangskrav

eller

3-årig erhvervsuddannelse
Fuldført erhvervsuddannelse med en normeret varighed på 3 år eller mere, dog ikke relevante uddannelser nævnt ovenfor.
Specifikke adgangskrav: Fysik C og Matematik C

eller

Anden adgang
Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne, adgangseksamen til de maritime professionsbacheloruddannelser.
Ingen specifikke adgangskrav

Maritim Teknolog uddannelsen erstatter den nuværende Skibsmaskinist uddannelse.
Behovet for skibsmaskinister er væsentlig større end udbuddet. I dag kan ca. 20% af maskiniststillingerne ikke besættes med maskinister.
Der er i de seneste 10 år kun uddannet ca. 20 skibsmaskinister/år.
Rederierne og søværnet har behov for i alt 25-30 nyuddannede/år, for at holde stillingerne i den nuværende flåde besat. Behovet vil stige kraftigt i takt med implementeringen af den grønne omstilling med store offshore vindmølleparker.
Behovet forventes at blive i alt 65-85 nye skibsmaskinister/år i de kommende 15-25 år.
Den nye uddannelse til Maritim teknolog forventes at løfte denne udfordring.
For at øge tilgangen til den nye uddannelse udvides adgangsmulighederne til også at omfatte ansøgere med gymnasial uddannelse.
Uddannelsesniveauet hæves fra kvalifikationsramme 4 til 5, for at imødekomme erhvervets kompetencebehov bl.a. på de teknisk komplekse Service Operation Vessels, og der skabes derved samtidig sammenhæng i uddannelsessystemet og gives mulighed for videreuddannelse.
Endvidere øges sejltiden, så der opnås vagtholdbevis, hvilket også forventes at gøre uddannelsen mere attraktiv og øge tilgangen.

Uddannelsen udbydes så den lever op til kravene fastsat i Bekendtgørelse af lov om maritime uddannelser (LBK nr. 781 af 08/08/2019). En ny uddannelsesbekendtgørelse udarbejdes efterfølgende i medfør af lov om maritime uddannelser.

Uddannelsen indeholder følgende elementer:

• Maskin- og el-tekniske fag (værkstedsskole)          30 ECTS


• Grundfag                                                            50 ECTS


• Valgfag sø-/industri-linje                                      15 ECTS


• Praktik                                                                30 ECTS


• Eksamensprojekt                                                 10 ECTS

Uddannelsen indeholder følgende konstituerende fag:

• Termiske anlæg (TEK)


• Elektroteknik og automation (EL, AU)


• Administration og ledelse (LED)


• Sikkerhed, sundhed og arbejdsmiljø (SIK) (sø-linje)


• Systemintegration, procesanalyse og automation, vedligeholdelses- og miljøledelse (SYS) (industri-linje)

Mål for læringsudbytte ses i Bilag s. 21 og kvalifikationskrav for Maritim teknolog – sø-linje ses i Bilag s. 22.

Udkast til struktur for uddannelsen
Udkast til struktur er vist i Bilag s.20. Uddannelsesstrukturen skal favne studerende fra begge rekrutteringsspor (EUD/GYM).
Uddannelsen struktureres således, at der tages højde for, at de erhvervsuddannede studerende er meget glade for de praktiske elementer i uddannelsen og mindre glade for det teoretiske, at en stor del af de studerende er voksne med familie og job og at de studerende kommer fra hele landet.
Derfor tilstræbes det at uddannelsen opbygges af korte, afrundede/-sluttede forløb (10 uger - 15 ECTS) med direkte kobling mellem teorien i uddannelsen og praksis i eget job.
Modulerne er bygget op omkring 50% face-to-face undervisning og 50% onlineundervisning. Onlineundervisning kan følges på MARTEC, hjemme eller til søs.
For at sikre samme høje uddannelsesniveau for alle studerende uanset uddannelsesbaggrund, arbejdes der på at etablere ulønnet studiepraktik-garanti hos rederierne for studerende med gymnasial baggrund.

MARTEC vurderer at taxameterindplaceringen bør være takstgruppe 9, idet sammenlignelige teknologuddannelser som Automationsteknolog og Energiteknolog ligger i denne gruppe. Værkstedsskolen placeres i takstgruppe 10, i det den er identisk med værkstedsskolen på maskinmesteruddannelsen. Takster pr. studenterårsværk er:

Værkstedsskolesats:                87.400 kr.
Undervisningssats:                  77.800 kr.
Praktiksats:                              9.600 kr.

Dimittenderne har primært arbejdsplads på søen og er til søs i længere perioder ad gangen, hvorfor det for denne uddannelse kun er relevant at se på det nationale behov.
Aftagerne af skibsmaskinister er i dag primært rederier og en stor andel af skibsmaskinisterne får ansættelse på serviceskibe for offshore. Andre får ansættelse på bla. uddybningsfartøjer og færger. Udstyret ombord på serviceskibene bliver stadig mere avanceret og kræver større viden om el-teknik og automation ligesom de grønne teknologier indenfor bl.a. ballastvand behandling, brændsler og batteridrift kræver større viden. Viden, som der ikke er plads til at implementere i den eksisterende maskinistuddannelse. Herudover peger erhvervet på behov for øget viden omkring problemløsning, fejlfinding, kommunikation, teamledelse, driftsøkonomi og miljø, samt at der opnås vagtholdsbevis under uddannelsen og at der er videreuddannelsesmuligheder, for at gøre uddannelsen mere attraktiv (se Bilag s. 1).
STCW-kravene forhindrer, at der kan skæres nævneværdig i pensum for den nuværende skibsmaskinistuddannelse og det er derfor nødvendigt at forlænge uddannelsen, for at tilgodese erhvervets behov. Rederiernes behov udmøntes i uddannelsen Maritim teknolog - sølinje.
Som spinoff etableres en Maritim teknolog – industrilinje, som forventes at bidrage til afhjælpning af manglen på maskinmestre og serviceteknikere på land. Industrilinjen fokuserer på temaerne systemintegration, automation, vedligeholdelses- og miljøledelse, som er essentielle i den grønne omstilling. Profilen forventes at være interessant for små produktionsvirksomheder, energiproducenter, kraftvarmeværker, havne og rejsemontørvirksomheder. 9 virksomheder og organisationer har givet støtteerklæring til uddannelsen.

MARTEC har kompetencerne fra skibsmaskinist- og maskinmesteruddannelsen til at undervise på både Maritim teknolog - sølinje og - industrilinje.

Kun det nationale behov er relevant.
Søværnet har afdækket deres behov frem mod år 2035 og forventer en stigning på ca. 50%, svarende til ca. 10 nyuddannede skibsmaskinister pr. år.
Danske Rederier har afdækket behovet for nyuddannede skibsmaskinister i udvalgte medlemsvirksomheder (se Bilag s. 13). Analysen dækker max. 75% af den del af handelsflåden, som har skibsmaskinister ansat og det forventede totale behov er 25-30 nyuddannede skibsmaskinister pr. år for at holde stillingerne i den nuværende flåde besat.
Den grønne omstilling og udvidelsen indenfor offshore vindenergi må forventes at øge efterspørgslen efter skibsmaskinister markant. Energistyrelsens prognose for udbygning af offshore vindenergi med gennemsnitlig 1,3 GW pr. år frem til 2050 betyder, at der i 2030 vil være behov for 230-345 skibsmaskinister og at der i 2050 vil være behov for 380-570 skibsmaskinister i offshore vind sektoren (se Bilag s. 2).
Uddannelsesbehovet i forbindelse med udbygningen af offshore vindenergi må således forventes at blive 40-50 skibsmaskinister pr. år i de kommende 15-25 år.
Samlet set bliver der behov for 65-85 nyuddannede skibsmaskinister pr. år i de kommende 15-25 år.

Der er gennemført et fremtidscheck af den eksisterende Skibsmaskinistuddannelse. MARTEC inviterede alle interessenter/maritime uddannelsesinstitutioner/aftagere til at deltage. Deltagerne i arbejdsteamet var:
Danske Rederier v. Angelika Rasmussen, Uddannelseskonsulent
ESVAGT v. Tina H. Nielsen, Head of Recruitment & Training og Claes Skov Jensen, Head of Ship Management, Technical
Forsvaret v. Brian Hørby, Orlogskaptajn, Leder af Uddannelseselementet i Søværnskommandoen
Søfartsstyrelsen v. Johannes Irminger
MARTEC v. Niels Ilberg Jacobsen, Uddannelseskoordinator og Brian Thomsen, COO
samt
UFS v. Thomas Bertelsen, Specialkonsulent, som har supporterer arbejdsteamet.

Danske Rederier har gennemført en behovsanalyse på antal Maritim teknologer (Skibsmaskinister) i danske rederier med mindre skibe (fremdrivningseffekt på under 3000 kW).
Deltagerne var rederierne:
ESVAGT
Rohde Nielsen
JD-Contractor
NH Towage
MHO-Co
J.A.Rederiet
samt
Søværnet

Resultatet af fremtidschecket af Skibsmaskinistuddannelsen implementeres i Maritim Teknolog uddannelsen. Den nye studieordning sendes i høring i teamet bag fremtidschecket og fremadrettet etableres et Advisory Board for uddannelsen. Advisory Board vil bestå af aftagere i erhvervet.

Uddannelsen til Maritim Teknolog erstatter nuværende Skibsmaskinistuddannelse.

Maritim Teknolog uddannelsen er beslægtet med Maskinmesteruddannelsen. Der er nogle ligheder men langt større forskelle.
Ligheder: samme fagemner, uddanner generalister, hovedfokus på drift og vedligehold, målrettet de samme erhverv, opfylder STCW-konventionen A-III/3 og A-III/6
Forskelle: Maritim Teknolog har lavere adgangskrav, lavere uddannelsesniveau, kortere uddannelse, mindre teoretisk og mere praktisk, Maritim Teknolog (sø-linje) giver begrænsninger i sønæringsbevis (< 3.000kW).

Maritim Teknolog (industri-linje) uddannelsen er beslægtet med Automations-, Energi- og Produktionsteknolog uddannelserne. Der er ligheder, men forskellene er større.
Ligheder: samme uddannelsesniveau, målrettet de samme erhverv
Forskelle: Maritim teknolog uddanner generalister med fokus på drift og vedligehold, hvor de andre uddanner specialister med fokus på udvikling, rådgivning og implementering.

Den generelt lave ledighed på 2,4 % i Danmark og langtidsledigheden på 1,2% for maskinmestre indikerer at erhvervet kan aftage alle de kandidater der uddannes fra både Maritim teknolog uddannelsen og alle beslægtede uddannelser.

Uddannelsesbetegnelsen Skibsmaskinist ønskes bevaret som bibetegnelse for den nye uddannelse, da denne betegnelse er kendt i Det Blå Danmark og beskrevet i Sønæringsbekendtgørelsen.

Maritim teknolog forventes at appellere til den samme gruppe af studerende, som i dag vælger Skibsmaskinistuddannelsen, dvs. befarne skibsassistenter, faglærte indenfor jern og metal samt skibsmekanikere. Søgningen fra denne gruppe ventes at stige, idet Maritim teknolog giver vagtgående bevis og mulighed for videreuddannelse.
Maritim teknolog forventes at appellere til studerende med en gymnasial uddannelse, og specielt HF- og STX-søfart, som allerede har fået interesse for det maritime. Der uddannes i dag ca. 75 per år. Maritim teknolog vil også appellere til studenter, som ønsker en kort videregående uddannelse med tæt kobling til erhvervet under uddannelsen og med mulighed for videreuddannelse.
Maritim teknolog forventes at appellere til nogle af de ca. 3.500 nydimitterede studenter pr. år, som i dag ikke går videre i uddannelsessystemet og ender som ufaglærte.
Maritim teknolog forventes også at appellere til frafaldne studerende på Maskinmesteruddannelsen. Der er et frafald på ca. 300 studerende pr. år i Danmark (se Bilag s. 24).
Maritim teknolog forventes således ikke at kannibalisere nævneværdigt på eksisterende uddannelser, men derimod at øge uddannelsesniveauet i Danmark.

Maritim Teknolog uddannelsen giver adgang til de 1½-2-årige overbygningsuddannelser fx. Professionsbachelor Teknisk manager offshore, Professionsbachelor Innovation og entrepreneurship, Professionsbachelor Produktudvikling og teknisk integration og Professionsbachelor Energimanagement.
Maritim Teknolog uddannelsen giver merit for værkstedsskole og -praktik og evt. nogle kurser på sø-linjen på maskinmesteruddannelsen (adgangskrav til maskinmesteruddannelsen skal opfyldes som for faglærte).

År 1               25 studerende
År 2               35 studerende
År 3               50 studerende

I dag har størstedelen af de studerende ansættelse i et rederi eller i søværnet under uddannelsen. I fremtiden forventes 30-50% at have ansættelse under uddannelsen.
Alle studerende skal i praktik og der er indhentet 5 praktikplads tilkendegivelser fra rederier (se Bilag s. 16)
Danske Rederier arbejder på at skabe en generel praktikpladsgaranti for uddannelsen.

Ansøgningen har været i høring hos de øvrige maritime uddannelsesinstitutioner. Høringssvar er vedlagt i Bilag s. 19.