Kandidat - Plantevidenskab - Aarhus Universitet

Optagelse på kandidatuddannelsen i plantevidenskab kan ske på baggrund af en gennemført bacheloruddannelse i ”plante- og fødevarevidenskab” fra Aarhus Universitet (retskrav) (ansøges parallelt).

Tilsvarende vil en naturvidenskabelig bacheloruddannelse i Agrobiologi (AU), Naturressourcer (KU) eller Biologi (AU, KU, SDU, AAU) være adgangsgivende, hvis uddannelsen indeholder fagelementer inden for plantevidenskab i et omfang af 60 ECTS. Andre naturvidenskabelige bacheloruddannelser kan være adgangsgivende til uddannelsen såfremt de indeholder plantevidenskabelige fagelementer i et omfang af 60 ECTS samt grundlæggende fagelementer inden for kemi, biokemi, cytologi, matematik, sandsynlighedsregning og statistik i et omfang af 20 ECTS. En professionsbachelor i jordbrug med 60 ECTS relevante fagelementer heraf minimum 40 ECTS inden for plantevidenskab samt mindst 20 ECTS inden for kemi, biokemi, cytologi, matematik, sandsynlighedsregning og statistik samt videnskabsteori vil ligeledes være adgangsgivende.

Øvrige naturvidenskabelige bacheloruddannelse, inklusive internationale bacheloruddannelser, som vurderes være i niveau, omfang og indhold svarende til ovenfor nævnte uddannelser vil også være adgangsgivende.

Da uddannelsen udbydes på engelsk, kræves engelskkundskaber svarende til det gymnasiale B-niveau.

Hvis der er flere ansøgere end der er pladser gælder følgende kriterier ved udvælgelsen af studerende:

Karakterniveau for bachelorgraden
Karakterer for relevante kurser*
Relevante kurser* (målt i ECTS) indeholdt i bacheloruddannelsen

*Relevante kurser inkluderer kurser med emneområder inden for plantevidenskab, kemi, biokemi, cytologi, botanik, matematik, sandsynlighedsregning og statistik.

Formålet er, at give kandidater faglig ekspertise i plantevidenskab og samtidig dyb forståelse for planternes og planteproduktionens rolle i omgivende miljø og samfund – herunder ift. landbrugs- og fødevaresektoren og i relation til biodiversitet, natur, miljø- og klimapåvirkninger.

Arbejdsmarkedet efterspørger kompetencer til at sikre bæredygtig produktion af fødevarer, grøn omstilling af landbrug, udnyttelse af ”sidestreams” fra fødevareproduktion til grøn bioraffinering, biogasproduktion, nye produktionsområder som græsprotein og øget fokus på bæredygtighed. Den efterspørgsel vil imødekommes af kandidater i plantevidenskab, som kan ansættes i landbrugs-, rådgivnings-, og fødevaresektoren samt offentlige myndigheder mm. i jobfunktioner som konsulent, rådgiver, forsker, underviser, projektleder, sagsbehandler, bæredygtighedsspecialister, miljø- og naturforvalter, mm.

Uddannelsen erstatter til dels den eksisterende uddannelse i agrobiologi, men justeres så den bedre matcher fremtidig efterspørgsel. Uddannelsen vil udmærke sig i det placeringen på AU Viborg muliggør et unikt studiemiljø, hvor uddannelser integreres i aktiviteter på forskningscenteret med unikke faciliteter.

Kandidatuddannelsen i plantevidenskab såvel som bacheloruddannelsen i plante- og fødevarevidenskab (ansøges parallelt) vil blive forankret på Institut for Agroøkologi (AGRO), der vil udbyde uddannelserne i tæt samarbejde med Institut for Fødevarer (FOOD) og Institut for Husdyr og veterinærvidenskab (ANIVET). De tre institutter huser forskningsmiljøer i verdenseliten og er nøglespillere i forhold til den grønne omstilling af landbruget.

Uddannelsen består af 25 ECTS obligatoriske fagelementer og i forlængelse heraf 35 til 65 ECTS valgfrie elementer afhængigt af omfanget af det afsluttende speciale, der udgøres af enten 30, 45 eller 60 ECTS.

Kandidatuddannelsen bygger videre på de faglige og personlige kompetencer, som er erhvervet i den forudgående bacheloruddannelse og sætter fokus på at udbygget den faglige viden, analytiske kompetencer og selvstændighed således, at kandidaten selvstændigt kan anvende videnskabelig teori og metode.

Konstituerende elementer
Uddannelsen består af obligatoriske kurser på første semester, som efterfølges af et valgfrit forløb med tilbud om specialisering inden for specifikke afgrødegrupper (fødevarer, foder og bioenergi), dyrkningssystemer samt planteforædling. Den studerende vil opnå en indsigt i de elementer af plantedyrkningen, som er generelle for alle afgrøder.

Et kassogram for uddannelsens opbygning er givet i dokumentationsbilaget. Beskrivelser af de enkelte konstituerende faglige elementer samt mulige valgfag præsenteres nedenstående:

Uddannelsens konstituerende elementer udgøres af tre kurser på sammenlagt 25 ECTS. Dertil kommer det afsluttende speciale der kan udgøre 30, 45 eller 60 ECTS. Ved et speciale af et omfang på 45 eller 60 ECTS, skal kurset design og analyse af studier indgå i studieprogrammet. Indgår der i programmet et speciale på mindre end 60 ECTS, skal den studerende vælge videregående konstituerende studieelementer inden for plantevidenskab, så det samlet udgør minimum 90 ECTS inkl. specialet.

Første semester
- Projektarbejde i planteernæring og -sundhed (5 ECTS)
- Afgrødernes ernæring og fysiologi (10 ECTS)
- Planteskadegøreres biologi og strategier for bekæmpelse (10 ECTS)
- Valgfrit kursus (5 ECTS)

Andet semester
- Valgfrie kurser (30 ECTS)

Tredje semester
- Valgfrie kurser (30 ECTS) eller start på speciale (45/60 ECTS)

Fjerde semester
- Speciale (30/45/60 ECTS)

Konstituerende obligatoriske kurser (første semester):

Projektarbejde i planteernæring og -sundhed (5 ECTS)
Kurset har som formål at give den studerende mulighed for at skrive et projektarbejde i relation til planteernæring og -sundhed. Kurser kvalificerer den studerende til at formulere og analysere en relevant videnskabelig problemstilling inden for faget emneområde. Kurset giver den studerende kompetencerne til at demonstrere at vedkommende kan evaluere den videnskabelige litteratur inden for projektarbejdets emneområde.

Afgrødernes ernæring og fysiologi (10 ECTS)
Kurset har fokus på afgrødevækst og ernæringsfysiologi og omhandler relevante processer i jorden, planterne og atmosfæren Den studerende vil lære at anvende den opnåede viden om ernæringsfysiologi til at kunne vurdere indflydelsen af både miljømæssige begrænsninger og landbrugsmæssig drift. Dette inkluderer både konventionel eller økologisk produktion set i relation til udnyttelse af næringsstoffer, samt afgrødeudbytte og -kvalitet.

Planteskadegøreres biologi og strategier for bekæmpelse (10 ECTS)
Kurset giver den studerende en grundlæggende viden om forekomsten og vigtigheden af de mest almindelige planteskadegørere (ukrudt, plantesygdomme og plantepatogener) og deres indvirkning på både afgrødeudbytte og -kvalitet. Den studerende vil i løbet af kurset opnå en forståelse af sammenhængen mellem skadedyrsbiologi og afgrødeegenskaber og vil få kendskab til behovet for anvendelsen af forskellige plantebeskyttelsesmidler.

Konstituerende valgfrie kurser (første/tredje semester):

Design og analyse af studier (5 ECTS)
Kurset formål er at give den studerende de grundlæggende værktøjer til at designe og udføre analyser af eksperimentelle undersøgelser og bruge disse værktøjer til at evaluere simple scenarier af observationsstudier. Kurset er obligatorisk, hvis den studerende skriver speciale med et omfang af 45 eller 60 ECTS.

Afgrødeproduktion for bioraffinering og bioenergi (5 ECTS)
Kurset skal give den studerende forskellige tværfaglige færdigheder for derved at kunne vurdere fordele og ulemper ved specifikke afgrøder til bioraffinering og energiproduktion. Samtidig vil den studerende lære at redegøre for nye potentielle afgrøders påvirkning af miljø, klima og det omgivende landskab.

Økologisk produktion af frugt, bær og grøntsager (10 ECTS)
Kurset skal give den studerende evnen til at redegøre for økologisk produktion af frugt, bær og grøntsager på friland eller i væksthuse. Den studerende skal opnå en forståelse af forskellige dyrkningsteknikker til forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme, skadedyr og ukrudt og at relatere disse faktorer til kvaliteten af produkterne. Ligeledes vil der være fokus på tilførsel af næringsstoffer og vand. Forskellige dyrkningsteknikker til optimering af kvaliteten af afgrøderne efter høst vil ligeledes blive behandlet.

Projektarbejde i økologi (5 ECTS)
Kurset skal give den studerende mulighed for at arbejde selvstændigt og interdisciplinært med et valgt emne inden for økologisk planteproduktion. Kurset vil kvalificere den studerende til at kunne beskrive de basale principper inden for økologisk planteproduktion og diskutere de relevante analytiske værktøjer, der anvendes indenfor projektets videnskabelige områder.

Konstituerende valgfrie kurser (andet semester):

Udvidet plantevidenskab (10 ECTS)
Kurset vil give den studerende en værktøjskasse til at opnå viden om de faktorer, der påvirker strukturen og funktionen af produktionssystemer i relation til markafgrøder samt det komplekse samspil mellem disse. Den studerende vil være i stand til at arbejde med de komplekse udfordringer af afgrødevidenskab i intensive produktionssystemer. Den studerende vil samtidig tilegne sig værktøjer til brug for at forklare og reflektere over hovedelementerne i markafgrødeproduktionen.

Jordens biologi og frugtbarhed (5 ECTS)
Kurset giver den studerende kendskab til jordbiologi og dets rolle i forhold til jordens frugtbarhed. Som udgangspunkt arbejdes der med en grundlæggende beskrivelse af de forskellige fysiske, kemiske og biologiske komponenter i jordens økosystem og deres indbyrdes sammenhæng. Der vil være fokus på biologiske processer i jorden og deres indflydelse på plantevækst og -sundhed. Sammensætningen af jordens biota i relation til både mikroorganismer og meso- og makrofauna inkluderes herunder deres biologi, funktion og diversitet. Redskaber til fremme af jordens frugtbarhed og økologiske kvalitet vil blive diskuteret.

Biologisk bekæmpelse (5 ECTS)
Kurset skal give den studerende en grundlæggende viden om teori og praksis i biologisk bekæmpelse af skadevoldere. Hovedvægten lægges på skadelige insekter, men også andre organismer vil blive behandlet. Der vil blive arbejdet med forskellige grupper af naturlige fjender (prædatorer, parasitoider, etc.) og deres biologi. Den studerende vil endvidere få indsigt i den teoretiske baggrund for skadevolderes populationsdynamik og -regulering og i forskellige strategier for biologisk bekæmpelse. Eksempler på biologisk bekæmpelse, der anvendes i praksis, vil blive brugt til at belyse metodernes potentiale og begrænsninger.

Økologi – Systemanalyse, produktkvalitet og miljø (10 ECTS)
Kurset skal klæde den studerende på til kritisk at analysere den økologiske produktion og økologisk landbrugs rolle som en fødevareproducent. Den studerende vil blive i stand til at forstå hvordan den økologiske dyrkning påvirker kvaliteten og kvantiteten, hvilken effekt produktionen har på naturværdier, på miljøet, ressourceudnyttelse og dyrevelfærd, og hvilke forskelle og ligheder der er mellem konventionel og økologiske produktionsmetoder.

Kommunikation, viden og fødevaresystemer (5 ECTS)
Formålet med dette kursus er at give den studerende indsigt i nogle af de kommunikationsdynamikker, der har indflydelse på, hvordan kommunikation kan organiseres, modtages og implementeres af praktikere. Målet er, at de studerende bliver i stand til at analysere, planlægge og formidle videnskabelig viden inden for organisationer og mellem specialister fra forskellige ekspertiseområder under hensyntagen til forandringsdynamikken i moderne agro-fødevaresystemer.

Tredje og/eller fjerde semester:

Speciale (30, 45 eller 60 ECTS)
Kandidatspecialet har til formål at vise, at den studerende gennem sit studium har opnået de kompetencer, der er nødvendige for at mestre fagområdets centrale teoretiske og metodiske værktøjer. Gennem specialeprojektet skal den studerende således dokumentere færdigheder i at anvende fagets videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne inden for uddannelsens overordnede tema og faglige profil. Den studerende skal under projektet demonstrere at have det faglige grundlag og viden til selvstændigt at identificere, formulere og løse en faglige problemstilling inden for en på forhånd defineret ramme.

Ikke konstituerende valgfrie kurser (første/tredje semester):

Landbrugspolitik og miljøregulering (5 ECTS)
Kurset skal give den studerende en introduktion til udviklingen af EU's landbrugspolitik samt miljøreguleringen af landbruget. Det overordnede formålet er at give den studerende en indsigt i de forskellige værktøjer i relation til udvikling af landbrugspolitik og socioøkonomiske forhold, der påvirker landmændenes beslutningsprocesser. Den resulterende effekt i forhold til miljøregulering og -lovgivning behandles ligeledes.

Anvendte avancerede metoder og teknikker i plantevidenskab og bioteknologi (5 ECTS)
Kurset har til formål at give de studerende erfaring med avancerede molekylære teknikker, der anvendes i moderne plantevidenskab og bioteknologi. Kurset vil have fokus på forskellige state of the art-teknikker og metoder inden for plantebioteknologisk forskning, herunder det genetiske grundlag for flere vigtige planteegenskaber samt anvendelsen af molekylær genetik. Kurset udbydes som et sommerkursus.

Kompetenceprofil
Kandidatuddannelsen i plantevidenskab giver den studerende følgende viden, færdigheder og kompetencer.

Viden: Kandidaten har viden om og forståelse af:
• Problemstillinger og udviklingstendenser indenfor plante- og jordbrugsvidenskab
• Forskningsbaseret viden om planters fysiologiske og molekylære funktion, herunder sammenhængen mellem planteegenskaber og -sygdomme og mulige plantebeskyttelsestiltag
• Teorier indenfor genetik, evolution og avl for planter samt disses betydning for planternes egenskaber og anvendelse
• Lovgivende og reguleringsmæssige virkemidler i landbrugssystemet i relation til en reduktion af miljømæssige påvirkninger
• Samspillet mellem landbrugsmæssige tilførsler (eks. næringsstoffer og fremmedstoffer) og hvordan disse influerer på produktivitet, produktkvalitet og miljø
• Planteproduktionens rolle i og samspil med det omgivende miljø og samfund, herunder en forskningsbaseret forståelse for det cirkulære samspil af planteressourcer til brug for fødevarer, foder, fibre og energi

Færdigheder: Kandidaten kan:
• Anvende opnået viden til brug for en helhedsorienteret evaluering af begrænsninger og mulige tiltag i relation til plantedyrkning
• Vurdere anvendeligheden og hensigtsmæssigheden af teoretiske, eksperimentelle og praktiske metoder til analyse og løsning af faglige spørgsmål og problemstillinger
• Anvende nødvendige kemiske, biologiske, matematiske og statistiske principper i analyse af relevante faglige problemstillinger samt på videnskabeligt grundlag kritisk vurdere resultaterne
• Kan på videnskabeligt grundlag identificere og arbejde med plante-, jord- og miljøvidenskabelige problemstillinger, herunder vurdere resultaterne og disses videnskabelige eller praktiske relevans
• Skriftligt og mundtligt formidle faglige problemstillinger og indgå i faglige diskussioner på en præcis og velstruktureret måde, herunder tilpasse kommunikationen til den relevante målgrupper
• Forbinde fagets sammenhæng med andre teknisk-naturvidenskabelige fagområder og have kvalificeret viden om fagets samspil med det omgivende samfund

Kompetencer: Kandidaten kan:
• Planlægge og gennemføre projekter på et højt fagligt niveau og efterfølgende anvende resultaterne af disse i relevante videnskabelige sammenhænge
• Bidrage til løsninger af faglige problemstillinger inden for den grønne omstilling af samfundet
• På en teknisk-naturvidenskabelig baggrund indgå i konstruktivt fagligt og tværfagligt samarbejde om løsning af faglige problemstillinger
• Vurdere sine faglige og personlige styrker og svagheder i forbindelse med individuel opgaveløsning samt i gruppearbejde – inden for såvel eget fagområde som i tværfaglige sammenhænge.

Uddannelsen ønskes placeret under det naturvidenskabelige område og foreslås indplaceret på takst 3, svarende til den indplacering der er godkendt for eksisterende uddannelse i agrobiologi i Aarhus, som erstattes af den nye uddannelse.

Den grønne omstilling af samfundet kræver ændringer i nuværende normer inden for produktion af plantebaseret produkter såsom fødevarer, foder, fibre og biomasse til energi. Omstilling til en mere bæredygtig produktion af planter og bedre forvaltning af ressourcer, der i højere grad forholder sig til optimal arealanvendelse samt miljø- og klimapåvirkninger. Den politiske debat såvel som en række politiske aftaler vidner tydeligt om dette og udlægger ambitiøse mål for Danmarks udvikling inden for landbruget, fødevaresektoren, energisektoren, mm. Senest i 2021 med den daværende regerings aftale med en række partier i folketinget omkring understøttelsen af den grønne omstilling i Danmark. Der er således et stigende sigte mod at uddanne kvalificeret arbejdskraft rettet mod den grønne omstilling og bæredygtige udvikling af samfundet.

AU’s aftagerpanel på det jordbrugsvidenskabelige område har givet udtryk for dette fremtidige behov, og en behovsafdækning gennemført på AU har ligeledes påvist et klart behov på det danske arbejdsmarked for en kompetenceprofil, der i højere grad matcher de udfordringer, der skal adresseres i relation til den aktuelle udvikling.

Kandidatuddannelse udbydes på engelsk, fordi fagsproget primært er engelsk og fordi den internationale dimension udgør en klar styrke. Dimittendernes arbejdsfelt - grøn omstilling, plantebaseret fødevareproduktion mm. – er områder, hvor Danmark skal være førende på verdensplan, og derfor skal dimittender også kunne begå sig naturligt på engelsk i faglige sammenhænge. Der er indhentet støtteerklæring fra fire danske internationalt orienterede virksomheder, som understøtter engelsk som fagsprog, da de begår sig på den internationale scene.

Yderligere herom findes i dokumentationsbilag.

Den 17. november 2022 afholdte Aarhus Universitet en workshop for mulige aftagere af fremtidige dimittender. De deltagende virksomheder omfattede aftagerpanel fra AU’s eksisterende jordbrugsvidenskabelige uddannelser, virksomheder, som i øvrigt samarbejdes med omkring forskning og uddannelse samt en række andre relevante virksomheder og offentlige institutioner. Omkring 20 repræsentanter deltog i workshoppen. På workshoppen blev arbejdsmarkedets behov drøftet, og det blev bekræftet, at der er en generel mangel på dimittender uddannet inden for plantevidenskab.

Grundlæggende blev der givet udtryk for, at man i mange virksomheder føler sig nødsaget til at ansætte ikke-kvalificeret arbejdskraft, som man efterfølgende er nødsaget til selv at videreuddanne. Den generelt manglende arbejdskraft skal ikke mindst ses i lyset af, at mange brancher (eksempelvis landbrugsrådgivningen) står overfor et generationsskifte i den nærmeste fremtid. Aftagerne bekræftede generelt det billede, der allerede gives udtryk for på både på et europæisk og nationalt niveau - nemlig, at der mangler dimittender, som har et højt akademisk niveau, og som har kompetenceprofilen til at besidde jobs inden for den fremtidige grønne omstilling af landbrugssektoren, med fokus på en mere klimavenlig og plantebaseret fødevareproduktion. Til workshoppen udtalte to af deltagerne, at:

”Dette område råber på arbejdskraft! Men vores uddannelsesmarked er svært at finde ud af. AU Viborg har et stærkt brand ensbetydende med forskning på højt niveau. Det er jeres brand! Man kommer for at studere i et internationalt forskningsmiljø, i forskningslaboratorier, hands-on i laboratorierne og i marken herunder bioraffinering” (Erhvervsakademi Aarhus).

”Vigtigt med livscyklusanalyse: Mange firmaer har behov for at sige ”hvad er belastningen her”. Mangler profilerne der kan dette”" (Københavns Universitet).

Det er således den klare konklusion, at AU’s behovsafdækning dokumenterer et behov for den nye kandidatuddannelse. Uddannelsen kan imødekomme en stigende efterspørgsel på dimittender med en akademisk tilgang til en omstilling mod en mere miljø-/klimavenlig og plantebaseret produktion, og som har en helhedsforståelse af cirkulær produktion, arealanvendelse og livcyklusvurdering af fødevarer. Behovsaspekter har været centrale i hele processen. Udover afholdelsen af aftagerworkshoppen er behovet for uddannelsen yderligere dokumenteret ved spørgeskemaundersøgelse samt indsamling af relevante jobopslag. Yderligere herom findes i dokumentationsbilaget.

Det er forventningen at uddanne cirka 25-30 kandidater i plantevidenskab årligt fra 2030.

Der er en meget lav ledighed blandt medlemmer af jordbrugsakademikernes fagforening (medio 2022 under 3 pct.) og i tråd hermed udtrykker både erhvervsorganisationer og det eksisterende aftagerpanel for agrobiologi en klar mangel på mangel på arbejdskraft inden for området, hvilket blev bekræftet på den afholdte workshop med aftagere i forbindelse med udviklingen af den nye uddannelse.

AUs behovsafdækning viser endvidere et skønnet behov (blandt 18 virksomheder) for 55-75 dimittender inden for plante- og fødevarevidenskab hvert år. Behovet bekræftes af en analyse af jobopslag over en periode på 30 dage i efteråret 2022, der giver et estimat på omkring 1.000 jobopslag pr. år rettet mod kandidater fra uddannelsen.

Det vurderes derfor at de kandidater, som AU forventer at kunne uddanne inden for plantevidenskab, ligger i underkanten af markedets behov.

Se dokumentationsbilag for yderligere herom.

Erfaringer fra AUs eksisterende aftagerpanel på det jordbrugsvidenskabelige område har været et udgangspunkt for udvikling af den nye bachelor i plante- og fødevarevidenskab. Herudover blev 30 virksomheder inviteret til workshop for mulige aftagere af dimittender fra plante- og fødevarevidenskab. Virksomhederne omfattede deltagere i det eksisterende aftagerpanel, virksomheder, der i øvrigt samarbejdes med omkring forskning og uddannelse samt en række andre virksomheder, der bredt dækker offentlige og private arbejdsgivere samt interesseorganisationer inden for området. Omkring 20 repræsentanter fra private og offentlige organisationer deltog i workshoppen, hvor man drøftede behovet for uddannelser/dimittender og kompetencer på det jordbrugsvidenskabelige område. Workshoppen blev holdt fælles med den nye uddannelse i dyrevidenskab, som AU vil etablere i AU Viborg (se separat ansøgning).

I forlængelse af workshoppen er der lavet en spørgeskemaundersøgelse, som supplerer drøftelserne på workshop. Spørgeskemaet blev sendt til 46 virksomheder, interesseorganisationer, styrelser og uddannelsesinstitutioner, hvoraf 28 har svaret (se liste i dokumentationsbilag).

AU har på det jordbrugsvidenskabelige område et velfungerende aftagerpanel, og indsigter herfra har været et udgangspunkt for udvikling af den nye kandidat i plantevidenskab i forbindelse med udflytningen af de agrobiologiske uddannelser til AU Viborg. Det gælder dels i forhold til faglige elementer og fokus i uddannelsen, men også i forhold til generiske kompetencer, der efterspørges blandt aftagerne og som integreres i uddannelserne. Ligeledes har der været fokus på, hvilke kompetencer uddannelsens dimittender forventes at skulle besidde i forhold til de krav samfundet forventes at pålægge landbrugs- og fødevaresektoren i fremtiden, hvor den rette specialistviden vil være afgørende.

Workshop med aftagere har givet lejlighed til grundige drøftelser omkring arbejdsmarkedets behov. På workshoppen blev aftagere præsenteret for udkast til uddannelsens kompetenceprofil og opbygning og gav kvalificeret input i forhold til hvordan uddannelsen bedst muligt kan matche nuværende og fremtidige behov i branchen. Yderligere kommentarer er indkommet i den efterfølgende spørgeskemaundersøgelse. Disse input er taget med i det videre arbejde med uddannelsens udvikling.

Jordbrugsfaglige universitetsuddannelser udbydes i Danmark kun på AU og KU. På KU tilbydes en bacheloruddannelse i naturressourcer og en kandidatuddannelse i agronomi. I forhold til kandidatuddannelsen i agronomi på KU vil den nye uddannelse i plantevidenskab være mere fokuseret og sigter direkte på at give den studerende kompetencer, der er nødvendige i forhold til at imødegå stigende behov for kompetencer i relation til en mere bæredygtig produktion i landbruget.

Af beslægtede uddannelser kan endvidere nævnes SDUs kandidatuddannelse i miljø- og ressourceforvaltning, samt kandidatuddannelser i miljøvidenskab ved KU og AAU. Disse dækker dog kun en beskeden del af det samlede plante- og fødevareproduktionssystem.

Det unikke ved den nye uddannelse i plantervidenskab ved AU er det klare fokus på helheden af produktionssystemet, inklusive udnyttelsen af sidestrømme, samt de samfundsmæssige aspekter heraf i forbindelse med den grønne omstilling, samt placering ved AU Viborg uden for de store uddannelsesbyer. Plantevidenskab erstatter kandidatuddannelsen i agrobiologi, som pt findes i Aarhus.

Ingen uddybende bemærkninger.

Kandidatuddannelsen i plantevidenskab vil primært rekruttere fra bacheloruddannelsen i plante- og fødevarevidenskab (ansøges parallelt).

Der vurderes, at være stor interesse for uddannelse inden for klima, miljø, natur og biologi og således et solidt grundlag for rekruttering til nye uddannelser på AU Viborg. Vurderingen baseres på forudgående analyse foretaget af AU, som estimerer et rekrutteringsgrundlag på ca. 1300 pr. år for bacheloruddannelserne i plante- og fødevarevidenskab samt dyrvidenskab (ansøges parallelt).

Uddannelsen erstatter eksisterende linje på kandidatuddannelse i agrobiologi, og samtidig lukker AU beslægtet kandidatuddannelse i Agro-Environmental Management. Det forventes derfor heller ikke, at udbuddet vil påvirke rekruttering til andre uddannelser i væsentlig grad.

Der vil være gode muligheder for at dimittender fra plantevidenskab kan fortsætte i ph.d.-forløb og forskningsforløb.

2027: 20
2028: 30
2029: 30

Ikke relevant.

Ingen øvrige bemærkninger.