Bachelor - Plante- og fødevarevidenskab - Aarhus Universitet

En adgangsgivende eksamen samt følgende specifikke adgangskrav:

• Dansk A


• Engelsk B


• Matematik A

Og en af disse kombinationer:

• Fysik B og kemi B eller


• Fysik B og bioteknologi A eller


• Geovidenskab A og kemi B eller


• Kemi B og biologi A og fysik C

Ansøgere skal have mindst 6,0 i gennemsnit i den adgangsgivende eksamen ved ansøgning i kvote 1.

Bacheloruddannelsen giver adgang til følgende kandidatuddannelser:

• Kandidatuddannelsen i plantevidenskab (retskrav)


• Kandidatuddannelsen i molekylær ernæring og fødevareteknologi (ved specialisering i fødevarevidenskab)


• Kandidatuddannelsen i agronomi (Københavns Universitet)

Formålet med uddannelsen er at give en grundlæggende viden om planter og plantedyrkning, samt en helhedsforståelse for plantebaserede fødevaresystemer og -kvalitet og de udfordringer og muligheder, der knytter sig hertil i forhold til den grønne omstilling af landbruget. Uddannelsen erstatter plantelinjen og fødevarelinjen i AU’s eksisterende uddannelse i agrobiologi, der udflyttes til AU Viborg som en del af AUs bidrag til ”Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele landet”.

Bachelorer vil i et vist omfang kunne ansættes inden for forsynings- og aftagervirksomheder knyttet til jordbrugs- og fødevareproduktionen, i konsulentvirksomheder og i offentlig forvaltning. AUs behovsafdækning viser imidlertid, at virksomhederne primært efterspørger kandidater og det forventes at størstedelen af bachelorerne fortsætter på en kandidatuddannelse og dermed kan imødekomme branchens behov for specialistviden.

På KU uddannes bachelorer i naturressourcer med et lignende erhvervssigte. Det unikke ved den nye uddannelse er, at placeringen ved AU Viborg gør det muligt at opbygge et dynamisk studiemiljø, hvor de studerende er integreret med erhverv, anvendt forskning og unikke forskningsfaciliteter.

Bacheloruddannelsen i plante- og fødevarevidenskab forankres ved Institut for Agroøkologi (AGRO), sammen med kandidatuddannelsen i plantevidenskab, der ansøges parallelt hermed. Uddannelserne vil blive udbudt i tæt samarbejde med Institut for Fødevarer (FOOD) og Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab (ANIVET). De tre institutter huser forskningsmiljøer i verdenseliten og er nøglespillere i forhold til den grønne omstilling af landbruget.

Uddannelsen består af 120 ECTS obligatoriske fagelementer (semester 1-4) og i forlængelse heraf 45 ECTS valgfrie elementer og et bachelorprojekt på 15 ECTS. I det femte semester vælges en specialisering (Planter eller Fødevarer) med henblik på videre kandidatstudier. Et kassogram for uddannelsen er givet i ansøgningsbilaget.

Uddannelsen vil indeholde et projektbaseret fag på hvert af de første fem semestre, der binder de forskellige fag sammen og knytter teori til praksis. Projektfaget er angivet i parentes i listen nedenfor.

Uddannelsens konstituerende elementer:

Første semester:

Planter til fødevarer, foder og biomasse (10 ECTS, inkl. projekt)
Kurset giver en grundlæggende forståelse for problembaseret læring, studievaner og projektstyring samt en basal introduktion til mennesker og dyrs ernæringsbehov, plantebaseret mad, foder og biomasse samt plantefibres kvalitetsegenskaber.

Planter og samfund (10 ECTS)
Kurset giver basal viden om hvordan en plante fungerer samt en helhedsforståelse for fødevaresystemet (både ift. plantedyrkning og husdyr) og behovet for fremtidige ændringer i vores fødevaresystemer og afgrøder i forhold til forbrugerkrav, økonomi og afsætning.

Almen kemi (5 ECTS)
Kurset giver en basal viden inden for almen, fysisk kemi og organisk kemi. Faget sikrer en praksisnær baggrund for at kunne tilgå andre fag og projekter på studiet, hvor kemisk forståelse og beregninger indgår.

Etik og videnskabsteori (5 ECTS)
Kurset giver en introduktion til videnskabsteoretiske og etiske problemstillinger i relation til fagområdet. Formålet med kurset er at gøre de studerende i stand til at reflektere over fagets identitet og samfundsmæssige udfordringer de vil arbejde med gennem uddannelsen.

Andet semester:

Vækstmediets virke og påvirkning af plantevækst og fødevarekvalitet (10 ECTS inkl. projekt)
Projektet omhandler et aspekt omkring jordens påvirkning af planter og fødevarer, hvor der indhentes egne datasæt omkring næringsstoftilgængeligheden afhængighed af jordens egenskaber eller mikrobielle liv eller påvirkning af fødevare/plantekvaliteten. Gennem analyse af data udvikles en basal forståelse for brugen af statistiske værktøjer og den underliggende teori.

Jordens funktioner (10 ECTS)
Kurset omhandler centrale abiotiske og biotiske processer i jorden, herunder jordbundskemi og -fysik strukturelle egenskaber, vandbevægelse i jord-plante systemet og en forståelse af mikrobiel diversitet og funktioner, samt sammenhængen mellem mikrobiologi og fødevaresikkerhed.

Almen biokemi og molekylær biologi (5 ECTS)
Kurset giver grundlæggende forståelse for centrale biokemiske processer i plante- og fødevarevidenskab samt den grundlæggende molekylærbiologiske baggrund for at forstå cellers forskellige processer og reaktionsveje.

Læring gennem forskning (5 ECTS)
Kursets formål er at sikre de studerende kompetencer inden for centrale akademiske færdigheder som litteratursøgning, artikel læsning, informationskritik, akademisk skrivning og argumentation.

Tredje semester:

Dyrkningssystemer (10 ECTS inkl. projekt)
Kurset omhandler agro-økosystemers generelle struktur og dynamik herunder de naturgivne rammer, energistrømme, næringsstofkredsløb, biodiversitet samt bæredygtighed i forskellige produktionssystemer.

Planteressourcer (10 ECTS)
Planteressourcer [10 ECTS]: Kurset giver en dybere forståelse for plantebiologien og planters samspil med jorden samt basal plantegenetik og forædling. De studerende lærer hvordan afgrødevæksten påvirkes af ukrudt, sygdomme og skadedyr, og introduceres til hvilke værktøjer landmanden har til at reducere påvirkningen fra skadegørere.

Metabolisme, molekylær biologi og genetik (5 ECTS)
Kurset bygger ovenpå ’Almen biokemi og molekylær biologi’ og giver en udvidet forståelse for centrale plante og mikrobiologiske processer, som kan påvirkes for at optimere produktiviteten inden for plantedyrkningen og fødevarernes egenskaber.

Matematik og statistik (5 ECTS)
Kurset giver sammen med de anvendte elementer af matematik og statistik i semesterprojekterne en generel forståelse af anvendelsen matematiske og statistiske begreber, teorier og teknikker i forbindelse med beskrivelse og analyser af problemstillinger inden for plante- og fødevarevidenskab.

Fjerde semester:

Fødevarerne og biomassens klimaaftryk og miljøpåvirkning (10 ECTS inkl. projekt)
Kurset giver en dybdegående forståelse af hvilke faktorer i produktionen, der er afgørende for fødevare- og planteproduktionens klima og miljøpåvirkning. De studerende gennemfører livscyklusanalyser eller integreret procesmodellering på udvalgte fødevarer eller biomasser. Gennem statistisk analyse af eksisterende datasæt og sammenligning med viden fra lignende analyser, sættes fødevare- og biomasseproduktionen i et globalt perspektiv.

Det biobaserede samfund (10 ECTS)
Kurset giver de studerende forståelse for jordbrugs- og fødevareproduktionen i et globalt perspektiv, herunder biobaseret økonomi og grøn omstilling og en grundlæggende forståelse for kædebetragtninger, fødevareforsyningssikkerhed og opbygningen af fødevaresystemerne.

Moderne datahåndtering (5 ECTS)
Kurset bygger ovenpå den anvendte statistik og matematik og introducerer grundlæggende forståelse af håndtering af ’big data’, bioinformatik, geografiske informationssystemer og kunstig intelligens. anvendt inden for plante- og fødevarevidenskab.

Innovation og entreprenørskab (5 ECTS)
Kurset giver de studerende praktisk indsigt i innovation og entreprenørskab, hvor de gennem et projekt i samarbejde med ”start-up”-virksomheder lærer, hvordan deres viden kan bidrage til den grønne omstilling af afgrøde- og fødevareproduktionen

Femte semester
(specialisering i enten plante- eller fødevarevidenskab):

Specialisering i Plantevidenskab (studerende skal vælge to af tre valgfag):

Plantevidenskab [10 ECTS inkl. projekt] (konstituerende kursus)
De studerende gennemfører et selvvalgt projekt med fokus på plantevidenskab, gerne i direkte samarbejde med en relevant virksomhed/interessent.

Plantebioteknologi [10 ECTS] (valgfag)
Valgfag, der bygger ovenpå kurset i ’Planteressourcer’ og giver en dybere forståelse plantebioteknologi og biokemi. Gennem eksperimentel plantebiologi øges forståelsen af plantens funktioner, og hvordan forædling og genetik kan forbedre afgrøderne.

Jordbundslære [10 ECTS] (valgfag)
Kurset bygger ovenpå kurset i ’Jordens funktioner’ og giver en dybere forståelse for sammenhængen mellem jordbundskemiske, fysiske og strukturelle egenskaber, hydrologien og jordens mikrobielle aktivitet.

Naturressourcer og bæredygtighed [10 ECTS] (valgfag)
Kurset bygger ovenpå kurset i ’Det biobaserede samfund’ og giver en dybere forståelse af hvordan afgrødeproduktionens påvirkning af klima, miljø, natur og biodiversitet kan forbedres gennem planlægning i det åbne land. De studerende lærer, hvordan jordbrugslovgivning og politik bruges til at mindske påvirkningen og hvordan reguleringen påvirker økonomien i fødevaresystemet.

Specialisering i Fødevarevidenskab (Tre konstituerende kurser på 10 ECTS der sikrer at den studerende kan optages direkte på Molekylær Ernæring og Fødevareteknologi):

Fødevarevidenskab [10 ECTS]
De studerende gennemfører et selvvalgt projekt med fokus på fødevarevidenskab, gerne i direkte samarbejde med en relevant virksomhed/interessent.

Fødevarekemi og human ernæring [10 ECTS]
Kurset skal give den studerende en indsigt i molekylære og biofysiske mekanismer, der ligger til grund for fødevarers kvalitetsegenskaber og sundhed, herunder den molekylære sammensætning og de fysisk/kemiske egenskaber af fødevarernes enkeltkomponenter. Ligeledes vil den studerende få en grundlæggende indføring i human ernæring med vægt på de underliggende molekylære mekanismer og aspekter.

Fødevareteknologi og processering [10 ECTS]
Den studerende vil opnå indsigt i de væsentlige forarbejdningsteknikker, som anvendes inden for fødevareproduktion, og deres effekt på fødevarens kvalitetsegenskaber. Der arbejdes med fødevarekvalitet, og der opnås en forståelse af metoder til bestemmelse af vigtige kvalitetsegenskaber for fødevaren og indsigt i, hvilke komponenter i råvaren, som har indflydelse på fødevarens kvalitetsegenskaber.

På femte semester placeres et mobilitetsvindue, der giver mulighed for at følge fagelementer ved et andet universitet i Danmark eller udlandet.

Sjette semester:

Bachelorprojekt (15 ECTS) samt valgfag (15 ECTS i alt)

Kompetenceprofil for bachelor i plante- og fødevarevidenskab
Bacheloruddannelsen i plante- og fødevarevidenskab giver den studerende nedenstående viden, færdigheder og kompetencer.

Viden: Bacheloren har viden om og forståelse af:
• Plantefysiologi, og –biologi, samt forståelse af samspillet mellem planter, vækstmedie og miljø
• Plantebaserede fødevarers funktion samt fødevaresystemers struktur og dynamik og deres påvirkning på miljø, klima og biodiversitet
• Kemiske, biokemiske og molekylærbiologiske processer inden for plante-, jord- og fødevarevidenskab
• Centrale videnskabelige metoder, teorier og begreber inden for jordbrugssystemet baseret på et teknisk-naturvidenskabeligt fundament
• Hovedelementerne og problemstillingerne i jordbrugs- og fødevareproduktion herunder produktionsmetoder, fødevarekvalitet, cirkulært ressourceforbrug samt klima- og miljøpåvirkning
• Jordbrugs- og fødevareproduktionens teknologiske og strukturelle udvikling i et globalt perspektiv med fokus på bæredygtighed, fødevaresikkerhed og klimaforandringer

Færdigheder: Bacheloren kan:
• Identificere og analysere videnskabelige og praktiske problemstillinger inden for plante- og fødevarevidenskab
• Indgå i teknisk-naturvidenskabelige forsøgsarbejder og feltstudier indenfor plante- og fødevarevidenskab
• Formidle og diskutere faglige problemstillinger, metoder og teknologier i relation til jordbrug- og fødevareproduktion og tilpasse kommunikationen til den specifikke målgruppe

Kompetencer: Bacheloren kan:
• Planlægge og gennemføre projekter på et højt fagligt niveau og efterfølgende anvende resultaterne af disse i relevante sammenhænge
• Indgå i konstruktivt samarbejde om løsning af faglige og tværfaglige problemstillinger på en teknisk-naturvidenskabelig baggrund
• Identificere egne læringsbehov og fremme egen og andres læring i forskellige læringsmiljøer
• Kende egne styrker og svagheder i forhold til selvstændigt arbejde og gruppearbejde

Uddannelsen ønskes placeret under det naturvidenskabelige område og foreslås indplaceret på takst 3, svarende til den indplacering der er godkendt for den eksisterende uddannelse i agrobiologi, som den nye uddannelse erstatter.

I Danmark er der et stigende fokus på grøn omstilling, bæredygtig produktion af fødevarer og en udvikling, der i højere grad forholder sig til natur-, miljø- og klimapåvirkninger. Den politiske debat såvel som en række politiske aftaler vidner tydeligt om dette og udlægger ambitiøse mål for Danmarks udvikling inden for landbruget, fødevaresektoren, energisektoren, mm., senest i 2021 med den daværende regerings aftale med en række partier i folketinget omkring understøttelsen af den grønne omstilling i Danmark. Der er således et stigende sigte mod at uddanne kvalificeret arbejdskraft rettet mod den grønne omstilling og en bæredygtig og miljøvenlig produktion af fødevarer. AU’s aftagerpanel på det jordbrugsvidenskabelige område har givet udtryk for dette fremtidige behov. Ligeledes har en behovsafdækning gennemført på AU påvist et klart behov på det danske arbejdsmarked for en kompetenceprofil, der i højere grad matcher de udfordringer, der i stigende grad skal adresseres i relation til den udvikling vi befinder os i.

Bacheloruddannelsen i plante- og fødevarevidenskab tager udgangspunkt i AU’s eksisterende uddannelse i agrobiologi. Samtidig udvikles uddannelsen til i højere grad at kunne adressere ovenstående behov.

Det er således den klare konklusion, at AU’s behovsafdækning dokumenterer et behov for den nye bacheloruddannelse. Uddannelsen kan være med til at imødekomme den stigende efterspørgsel på dimittender med en akademisk tilgang til en omstilling mod en mere miljø-/klimavenlig og plantebaseret fødevareproduktion, og som har en helhedsforståelse af cirkulær produktion, arealanvendelse og livcyklusvurdering af fødevarer.

Yderligere herom findes nedenfor og i dokumentationsbilaget.

Den 17. november 2022 afholdte Aarhus Universitet en workshop for mulige aftagere af fremtidige dimittender. De deltagende virksomheder omfattede aftagerpanel fra AU’s eksisterende jordbrugsvidenskabelige uddannelser, virksomheder, som i øvrigt samarbejdes med omkring forskning og uddannelse samt en række andre relevante virksomheder og offentlige institutioner. Omkring 20 repræsentanter deltog i workshoppen. På workshoppen blev arbejdsmarkedets behov drøftet, og det blev bekræftet, at der er en generel mangel på dimittender uddannet inden for plante- og fødevarevidenskab. Grundlæggende blev der givet udtryk for, at man i mange virksomheder føler sig nødsaget til at ansætte ikke-kvalificeret arbejdskraft, som man efterfølgende er nødsaget til selv at videreuddanne. Den generelt manglende arbejdskraft skal ikke mindst ses i lyset af, at mange brancher (eksempelvis landbrugsrådgivningen) står overfor et generationsskifte i den nærmeste fremtid.

Aftagerne bekræfter generelt det billede, der allerede gives udtryk for på både på et europæisk og nationalt niveau - nemlig, at der mangler dimittender, som har et højt akademisk niveau, og som har kompetenceprofilen til at besidde jobs inden for den fremtidige grønne omstilling af landbrugssektoren, med fokus på en mere klimavenlig og plantebaseret fødevareproduktion. En deltager fra workshoppen udtaler:

”Der mangler arbejdskraft. Så finder man løsninger og ansætter andre. Så ansætter man teknologer i stedet som alternativ. Så for at løfte niveauet har man brug for uddannede agrobiologer” (SEGES Innovation).

Behovsaspekter har været centrale i hele processen. Udover afholdelsen af aftagerworkshoppen er behovet for uddannelsen yderligere dokumenteret ved spørgeskemaundersøgelse samt indsamling af relevante jobopslag. Yderligere herom findes i dokumentationsbilaget.

Der forventes at uddanne ca. 40 bachelorer fra 2028. Det forventes, at størstedelen af disse, i overensstemmelse med efterspørgsel hos aftagere, fortsætter på en kandidatuddannelse – herunder primært kandidatuddannelsen i plantevidenskab, som ansøges parallelt med denne ansøgning, samt den eksisterende kandidatuddannelse i molekylær ernæring og fødevareteknologi. Behovet for bachelorer skal således primært ses gennem behovet for kandidater fra disse to uddannelser.

AUs behovsafdækning viser et skønnet behov (blandt 18 virksomheder) for 55-75 dimittender inden for plante- og fødevarevidenskab hvert år. Behovet bekræftes af analyse af jobopslag over en periode på 30 dage i efteråret 2022, der giver et estimat på omkring 1000 jobopslag pr. år rettet mod kandidater fra uddannelsen.

I tråd hermed udtrykker både erhvervsorganisationer og eksisterende aftagerpanel for agrobiologi en klar mangel på arbejdskraft inden for området. Det vurderes derfor, at de 40 dimittender, som AU forventer at kunne uddanne inden for plante- og fødevarevidenskab, er i underkanten af markedets behov.

Se dokumentationsbilag for yderligere herom.

Erfaringer fra AUs eksisterende aftagerpanel på det jordbrugsvidenskabelige område har været et udgangspunkt for udvikling af den nye bachelor i plante- og fødevarevidenskab. Herudover blev 30 virksomheder inviteret til workshop for mulige aftagere af dimittender fra plante- og fødevarevidenskab. Virksomhederne omfattede medlemmer af aftagerpanelet, virksomheder der i øvrigt samarbejdes med omkring forskning og uddannelse samt en række andre virksomheder, der bredt dækker offentlige og private arbejdsgivere samt interesseorganisationer inden for området. Omkring 20 repræsentanter fra private og offentlige organisationer deltog i workshoppen, hvor man drøftede behovet for uddannelser/dimittender og kompetencer på det jordbrugsvidenskabelige område. Workshoppen blev holdt fælles med den nye uddannelse i dyrevidenskab, som AU vil etablere i AU Viborg (se separat ansøgning).

I forlængelse af workshoppen er der lavet en spørgeskemaundersøgelse, som supplerer drøftelserne på workshop. Spørgeskemaet blev sendt til 46 virksomheder, interesseorganisationer, styrelser og uddannelsesinstitutioner, hvoraf 28 har svaret (se liste i dokumentationsbilag).

AU har på det jordbrugsvidenskabelige område et velfungerende aftagerpanel, og erfaringer herfra har været et udgangspunkt for udvikling af den nye bachelor i plante- og fødevarevidenskab i forbindelse med udflytningen af de agrobiologiske uddannelser til AU Viborg. Det gælder dels i forhold til faglige elementer og fokus i uddannelsen, men også i forhold til generiske kompetencer, der efterspørges blandt aftagerne, og som integreres i uddannelserne. Ligeledes har der været fokus på, hvilke kompetencer uddannelsens dimittender forventes at skulle besidde i forhold til de krav samfundet forventes at pålægge landbrugs- og fødevaresektoren i fremtiden, hvor den rette specialistviden vil være afgørende.

Workshop med aftagere har givet lejlighed til grundige drøftelser omkring arbejdsmarkedets behov. På workshoppen blev aftagere præsenteret for udkast til uddannelsens kompetenceprofil og opbygning og gav kvalificeret input i forhold til hvordan uddannelsen bedst muligt kan matche nuværende og fremtidige behov i branchen. Yderligere kommentarer er indkommet i den efterfølgende spørgeskemaundersøgelse. Disse input er taget med i det videre arbejde med uddannelsens udvikling.

Jordbrugsfaglige universitetsuddannelser udbydes i Danmark kun på AU og KU. På KU tilbydes en bacheloruddannelse i naturressourcer og en kandidatuddannelse i agronomi. I forhold til bacheloruddannelsen i naturressourcer vil den nye uddannelse i plante- og fødevarevidenskab være mere fokuseret og sigter direkte på at give den studerende kompetencer, der er nødvendige i forhold til udvikling og drift af fremtidens bæredygtige fødevareproduktionssystemer.

Af beslægtede uddannelser kan endvidere nævnes SDUs kandidatuddannelse i miljø- og ressourceforvaltning, samt kandidatuddannelser i miljøvidenskab ved KU og AAU. Disse dækker dog kun en beskeden del af det samlede plante- og fødevareproduktionssystem. Ved KU tilbydes der også en bachelor i Fødevarer og Ernæring, men denne har mindre fokus på selve produktionskæden.

Det unikke ved den nye uddannelse i plante- og fødevarevidenskab ved AU er det klare fokus på helheden af produktionssystemet, inklusive udnyttelsen af sidestrømme, samt de samfundsmæssige aspekter heraf i forbindelse med den grønne omstilling, samt placering ved AU Viborg uden for de store uddannelsesbyer.

Ingen uddybende bemærkninger.

AU har i efteråret 2022 gennemført en undersøgelse blandt 1200 unge på STX, HTX og EUX. Undersøgelsen identificerer ca. 6% af de adspurgte som højinteressenter for den nye uddannelse i plante- og fødevarevidenskab. Tilsvarende identificeres en gruppe på 6% som højinteressenter for uddannelse i dyrevidenskab (ansøges parallelt). Disse grupper har et overlap på 2%.

Med baggrund i stikprøven estimeres et rekrutteringsgrundlag for de to uddannelser på ca. 1300 unge pr. år. På den baggrund vurderes det realistisk at rekruttere 50 studerende pr. år.

Uddannelsen erstatter delvist eksisterende bacheloruddannelse i agrobiologi. Det forventes derfor ikke, at udbuddet vil påvirke rekruttering til andre uddannelser i væsentlig grad.

Den nye bacheloruddannelse i plante- og fødevarevidenskab vil give direkte adgang til den nye kandidatuddannelse i plantevidenskab (retskrav; ansøges parallelt hermed) samt med bestemte tilvalg den eksisterende kandidatuddannelse i Molekylær ernæring og fødevareteknologi.

Herudover er der dialog med KU om direkte adgang til kandidatuddannelsen i Agronomi.

Uddannelsen forventes startet op i sommeren 2024 med et optag på 30 BA-studerende. Dette øges til 50 i 2025, hvilket antages at ville udgøre det stabile niveau.

Ikke relevant.

Ingen øvrige bemærkninger.