Bachelor - Dyrevidenskab - Aarhus Universitet

En adgangsgivende eksamen samt følgende specifikke adgangskrav:

• Dansk A


• Engelsk B


• Matematik A

Og en af disse kombinationer:

• Fysik B og Kemi B eller


• Fysik B og Bioteknologi A eller


• Geovidenskab A og Kemi B eller


• Kemi B og Biologi A og Fysik C

Ansøgere i kvote 1 skal have mindst 6,0 i gennemsnit i den adgangsgivende eksamen.

Bacheloruddannelsen giver adgang til følgende kandidatuddannelser:

Kandidatuddannelse i Animal Science (AU) Retskrav.
Uddannelsen vil med bestemte tilvalg på 3. studieår kunne give adgang til kandidatuddannelsen i Biologi på KU.

Formålet med uddannelsen er at give en grundlæggende forståelse for dyr og dyrs fysiologi, ernæring, sundhed og velfærd, med fokus på domesticerede dyr og de specielle forhold, der gælder, når dyr er i menneskers varetægt. Uddannelsen erstatter linjen Husdyrvidenskab på AUs bacheloruddannelse i Agrobiologi samt KUs nuværende uddannelse i Husdyrbiologi. Udflytning af uddannelsen til AU Viborg er del af AUs bidrag til ”Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele landet”.

Bachelorer vil i et vist omfang kunne finde arbejde inden for rådgivning, landbrugs- og veterinære støttecentre, i foderstofindustrien, avlsvirksomheder, offentlig forvaltning og undervisning. AUs behovsafdækning viser imidlertid, at erhvervslivet primært efterspørger kandidater. Størstedelen af bachelorerne forventes således at fortsætte på kandidatuddannelsen i dyrevidenskab.

Uddannelserne i dyrevidenskab ved AU Viborg vil fremover være eneste universitetsuddannelse i Dyrevidenskab i Danmark. Placeringen ved AU Viborg giver mulighed for at opbygge et unikt og dynamisk studiemiljø, hvor studerende integreres med erhverv og forskning.

Bacheloruddannelsen i dyrevidenskab vil blive forankret på Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab (ANIVET), sammen med kandidatuddannelsen i dyrevidenskab der ansøges parallelt hermed. Uddannelserne vil blive udbudt i tæt samarbejde med Institut for Fødevarer (FOOD) og Institut for Agroøkologi (AGRO). De tre institutter huser forskningsmiljøer i verdenseliten og er nøglespillere i forhold til den grønne omstilling af landbruget. Et kassogram for uddannelsen er givet i ansøgningsbilaget.

Uddannelsen består af 150 ECTS obligatoriske fagelementer (semester 1-5) og i forlængelse heraf 10 ECTS valgfrie elementer og et bachelorprojekt på 20 ECTS.

Uddannelsen vil indeholde et projektbaseret fag på hvert af de første fem semestre. Projektet binder semestrets kurser sammen og knytter teori til praksis.

Uddannelsen består af følgende konstituerende faglige kurser:

• Dyr og mennesker (10 ECTS)
Fagområder: Bioetik, videnskabsteori, statistik
Mål: Den studerende opnår en grundlæggende forståelse af menneskers relation i forbindelse med dyr – både oplevelser og som mad. Der inddrages etiske og videnskabsteoretiske problemstillinger i dyrefaglige sammenhæng og de studerende gøres i stand til at reflektere over fagets identitet og de samfundsmæssige udfordringer, de vil arbejde med gennem uddannelsen.
Indhold: Dyr og deres relation til andre dyr og mennesker inklusive etiske og sundhedsmæssige aspekter omkring dyrevelfærd i relation til
menneskets hold og brug af dyr. Ekskursioner til relevante partnere

• Dyrecellen 1 (10 ECTS)
Fagområder: Cellelære, molekylærbiologi, zoologi, evolutionslære.
Mål: Den studerende får en basal viden inden for almen fysisk kemi og organisk kemi. Faget sikrer en praksisnær baggrundsviden, således at de studerende kan tilgå andre kurser og projekter på studiet, hvor kemisk forståelse og beregninger indgår. De studerende opnår viden om de grundlæggende molekylære mekanismer bag funktionen af dyreceller, herunder kommunikation og signaloverførsel mellem celler og væv. Den studerende kender de vigtigste dyregruppers systematik og biologi og kan redegøre for grundtræk i dyrerigets evolution.
Indhold: dyrecellers biologisk relevante molekyler, de væsentligste organcellers struktur samt mitose og meiosen, grundlæggende biofysiske forhold, opbygningen og reguleringen af komplekse intra- og inter-cellulære funktioner, proteiners funktioner, principper i energiomsætning, livscyklus, opretholdelse af indre miljø og cellulær kommunikation, aktiv og passiv transport over membraner, samt bioelektricitet, det zoologiske system og dets evolutionære baggrund, de vigtigste dyregruppers bygningsplaner og tidlige embryonaludvikling, de funktionelle samt evolutionære aspekter ved organernes opbygning.

• Dyrecellen 2 (10 ECTS)
Fagområder: kemi, biokemi
Mål: Kurset giver en grundlæggende forståelse for centrale biokemiske processer i dyr samt grundlæggende molekylærbiologiske baggrunde for at forstå dyrecellers forskellige processer og reaktionsveje.
Indhold: Kemisk støkiometri, termodynamik, kemisk ligevægt, syre/basekemi, kemisk opbygning og reaktivitet af biologisk relevante molekyler, herunder aminosyrer, nukleotider, mono- og polysaccharider, lipider, enzymer og proteiner, isolering- karakterisering og manipulering af DNA, RNA og proteiner, proteiners struktur, og enzymers generelle rolle i katalytiske reaktioner og deres regulering.

• Dyrs anatomi og fysiologi (10 ECTS)
Fagområder: Anatomi, fysiologi, almen histologi
Mål: Den studerende har kendskab til vævenes og organernes anatomi og fysiologi hos de almindeligste dyrearter i menneskers varetægt.
Indhold: endokrinologi, immunsystemet, stressfysiologi, fordøjelsessystem, vækst og funktion af muskler, fedtvæv og knogler, nyrefunktion, salt- og vandbalance, reproduktions- og drægtighedscyklus, æglægning, samt mælkekirtlernes vækst og funktion. Nogle komparative aspekter af udviklingen fra embryo til voksen inddrages også.

• Dyrevidenskab i samfundet (10 ECTS)
Fagområder: Organisation, ledelse, lovgivning, forvaltning, statistik
Mål: Kurset giver en dybere indsigt i samfundsrelevante aspekter af dyrehold. Den studerende opnår en faglig identitet, erfaring og kendskab til arbejdsmarkedet og identificerer mulige kommende jobfunktioner, både indenfor produktions-, brugs- og kæledyrsbranchen.
Indhold: Den historiske udvikling i animalsk landbrugs- og fødevareproduktion, vigtig lovgivning og forvaltningsprocedurer på dyreområdet, herunder Dyreværnsloven, centrale certificeringsordninger, organisatorisk opbygning af vigtige aktører i branchen, produktionskæden (fra jord til bord), fremtidige globale fødevarebehov, de vigtigste typer af animalsk produktion i Danmark (særkende og udbredelse), sammenhængen mellem husdyrproduktionens gennemførelse og fødevarernes kvalitet, fødevareforsyningssikkerhed og de udfordringer, der forudses for videreudvikling i forhold til forbrugerkrav, grøn omstilling og international konkurrence.

• Adfærd og velfærd (10 ECTS)
Fagområder: Etologi, evolutionsbiologi, biostatistik
Mål: Kurset giver en indsigt i adfærdsbiologi i forhold til forskellige former for dyrehold; herunder en forståelse for, hvordan forskellige former for adfærd påvirkes af management og det omgivende miljø for at kunne vurdere virkning af dette på dyrevelfærd og produktion.
Indhold: domesticeringsprocessen, interaktion mellem adfærd og fysiologi, motivation, indlæring, normal- og anormal adfærd, metodevalg, evolutionær biologi, adfærdsfysiologi, motivation, adfærdsregulering, evolutionen af dyrs fødevalg, habitatvalg, territorialitet, flokdannelse, social adfærd og samarbejde, kampadfærd, partnervalg, og kommunikation, menneske/dyr relationer, stress biologi, velfærdsvurdering og -kontrol.

• Foderproduktion og -processering (10 ECTS)
Fagområder: Molekylærbiologi, organisk og uorganisk kemi
Mål: Kurset giver en dybere forståelse af bioteknologi og biokemi i forhold til produktionen af foder til en- og flermavede dyr og en indsigt i de vigtigste forarbejdnings-teknikker til behandling af dyrefoder.
Indhold: Opbygning af organiske og uorganiske mikro- og makronæringsstoffer i fodermidler, foderklassifikation, analyser af næringsstoffer, foderkvalitet,
fodermidlers fysiske og kemiske karakteristika, næringsstofanalyser, alternative fodermidler (blå/grøn protein insekter), biprodukter, sidestrømme, opbevaring, prøveudtagning, foderlovgivning, tørre og våde forarbejdsnings-metoder (varmebehandling, pelletering, mikronisering, ekstrudering, toasting, valsning, gelatinisering, afskalning, slibning, ristning osv.). Ekskursioner til relevante partnere.

• Animalske fødevarers kvalitetsegenskaber og forarbejdning (10 ECTS)
Fagområder: Fødevarekemi, molekylærbiologi
Mål: Den studerende opnår en dybere forståelse af animalsk fødevarekvalitet, herunder ernæringsmæssig, etisk og sensorisk kvalitet.
Indhold: metoder til bestemmelse af vigtige kvalitetsegenskaber for animalske fødevarer, komponenter i råvaren, som har indflydelse på fødevarens kvalitetsegenskaber og menneskers sundhed, væsentlige forarbejdningsteknikker og deres effekt på fødevarens sensoriske kvalitet (smag, aroma, konsistens og udseende). Ekskursioner til relevante partnere.

• Sundhed og hygiejne (10 ECTS)
Fagområder: Immunologi, epidemiologi, biostatistik, mikrobiologi.
Mål: Den studerende opnår grundlæggende viden om infektionsbiologi og immunologi samt metoder til sundhedsstyring i besætninger og populationer af dyr.
Indhold: basal opbygning af udvalgte relevante mikroorganismer, deres gruppering og taksonomi, grundlæggende begreber vedrørende mikroorganismers morfologi og fysiologi, elementære mikrobielle stofskifteprocesser, vigtige patogener, sygdomsforebyggelse, sygdomsbekæmpelse, hygiejne i produktionen, zoonoser, smitteveje, smittebeskyttelse, kritiske perioder, risiko og konsekvenser, sundhedsstatus, betydningen af det fysisk-kemiske miljø for mikrobiel aktivitet og vækst, mekanismer, hvorved mikroorganismer påvirker dyrs sundhed, nærringstofudnyttelse og produktivitet. Ekskursioner til relevante partnere.

• Avl og reproduktion (10 ECTS)
Fagområder: Genetik, statistik
Mål: Den studerende opnår indsigt i det genetiske grundlag for arvbarhed, grundlæggende viden om begrebet avlsmål, samt foranstaltninger til praktisk gennemførelse af avlsarbejdet for udvalgte dyrearter i menneskers varetægt.
Indhold: grundlæggende evolutionære og genetiske begreber som f.eks. genetisk variation, mutation, drift, naturlig selektion, genetiske modeller for nedarvning på baggrund af stamtavler eller krydsningsdata, påvirkning af dyrs fænotype, biologisk diversitet, avlsberegning, slægtskab, avlsfremgang, avlsplaner, gen-mapping, genomisk selektion, udspaltninger, slægtskab mellem dyr samt indavlskoefficienter, indavlsøgning og effektiv populationsstørrelse. Ekskursion til relevante partnere.

• Bæredygtigt dyrehold (10 ECTS)
Fagområder: bioetik, økologi, kemi, bio-økonomi
Mål: Kurset giver en dybere forståelse af hvordan hold af dyr påvirker klima, miljø, natur, biodiversitet, menneskers hverdag og den globale fødevareforsyning.
Indhold: FNs verdensmål (ansvarligt forbrug og produktion, klimaforandring, nul sult), optimering, etik, økonomi, økologi, cirkulær bioøkonomi. økologisk husdyrproduktion, hold af kæledyr, nærringsstofomsætning og miljømæssige tab, lovgivning og regulering.

• Dyrs ernæring (10 ECTS)
Fagområder: Mikrobiologi, organisk kemi, fysiologi, anatomi
Mål: Den studerende opnår indsigt i betydningen af dyrs ernæring for præstationsevne, sundhed og velfærd.
Indhold: herbivor og carnivor ernæring, fordøjelse, tilgængelighed og omsætning, næringsstofbehov, energi- og proteinvurdering, næringsstofbehov under forskellige livsytringer, ernæringsbetingede mangelsygdomme, foderplaner.

• Husdyrproduktion (10 ECTS)
Fagområder: biologi, management
Mål: Den studerende får indsigt i den praktiske tilrettelæggelse af produktionen for forskellige driftsformer i den animalske produktion og hold af dyr
Indhold: Opstaldningssystemer, teknik og inventar, fremmende og begrænsende faktorer i husdyrproduktion, nærmiljøets betydning, dyrenes påvirkning af nærmiljøet, precision livestock farming.

• Dyrs påvirkning af klima og miljø (10 ECTS)
Fagområder: Klima- og miljøkemi, statistik
Mål: Den studerende kan redegøre for de vigtigste elementer vedrørende ressource-flow og processer, der er af betydning for hold af dyr samt for animalske fødevares ressourceforbrug og miljøpåvirkning.
Indhold: grøn omstilling, klimaindsats, udledning, tungmetaller, klimagas emissioner, lovgivning, landuse, miljøvurdering på bedrifts-niveau, certificering, LCA.

• Dyreeksperimenter og datahåndtering (10 ECTS)
Fagområder: Basal biostatistik
Mål: Kurset giver de studerende praktisk indsigt i datahåndtering og statistisk forsøgsplanlægning og ligger i forbindelse med planlægning og udførelse af bachelorprojektet.
Indhold: Eksperimentel design og statistik, deskriptiv statistik, forsøgsplanlægning, statistisk dataanalyse, big data, matematik, identifikation af forskellige typer data og dertilhørende statistiske analysemetoder.

Derudover vil der være mulighed for 2-3 valgfag á 5 ECTS på 5. semester og et bachelorprojekt på 15-20 ECTS på 6. semester. Valgfagene vælges fra et udbud, der for nuværende indeholder:

• Rewilding og vildtpleje (evt. inklusive jagttegn) Udvikles og udbydes i samarbejde med Biologi i Aarhus og veterinæruddannelsen på AU Viborg.
• Hold af eksotiske dyr. Udvikles og udbydes i samarbejde med Biologi og relevante erhvervspartnere (zoo eller lign) og veterinæruddannelsen på AU Viborg.
• Basal driftsøkonomi og ledelse; Udvikles og udbydes i samarbejde med Aarhus Business School og bacheloruddannelsen i Plante og Fødevarevidenskab.
• Hold af uldproducerende dyr
Indhold: camelider, får, geder, mink. Udvikles og udbydes i samarbejde med veterinæruddannelsen på AU Viborg.
• Træning af dyr (hest, servicehund etc.) Udvikles og udbydes i samarbejde med veterinæruddannelsen på AU Viborg.
• Erhvervsprojekt Udvikles i samarbejde med relevante erhvervspartnere

Der vil også kunne vælges kurser fra andre uddannelser, fx bacheloruddannelsen i biologi.

På 5. semester placeres et mobilitetsvindue, der giver mulighed for at følge fagelementer ved et andet universitet i Danmark eller udlandet.

Semesterprojekter:
På hvert semester placeres et tværfagligt semesterprojekt med fokus på udviklingen af en udvalgt akademisk kompetence. Semesterprojektet koordineres af semesterkoordinatoren med hjælp fra de kursusansvarlige på det pågældende semester, således at den pågældende kompetence trænes i alle kurser på semesteret. Semesterprojektet udprøves i et af de tre kurser på semesteret.

1. semester: Studieteknik. Metode og projektarbejde
2. semester: Mundtlig fremstilling
3. semester: Litteratursøgning og journal club
4. semester: Skriftlig fremstilling
5. semester: Analyse (casebaseret)
6. semester: Vejledning og peer supervision af bachelorprojekter

Kompetenceprofil for bacheloruddannelsen i Dyrevidenskab:
Følgende kompetenceprofil gælder for bachelorer i Dyrevidenskab uddannet på Aarhus Universitet. Denne profil er blevet til med stort fokus på Undervisningsministeriets ”Kvalifikationsrammen for videregående uddannelse” pr. 01. juli 2008”. Samtidig er profilen blevet bearbejdet i en proces med inddragelse af ansatte ved ANIVET og med væsentlige bidrag fra AUs Center for Educational Development.

Kompetenceprofilen er baseret på viden om det sunde dyr i menneskers varetægt med fokus både på basal og anvendt naturvidenskab. En bachelor i Dyrevidenskab har efter endt uddannelse tilegnet sig følgende:

Viden: Bacheloren har viden om og forståelse af …
• Dyr og deres relation til mennesker og andre dyr- både som erhverv, oplevelse og som fødevarekilde inklusive etiske og lovgivningsmæssige aspekter omkring dyrevelfærd, og sundhed
• Dyrekroppens opbygning samt genetiske, biokemiske, molekylære og cellulære processer, deres integration i fysiologiske processer og deres betydning for dyrs sundhed og produktion.
• Betydningen af ernæring, fysiologisk tilstand, arvelige egenskaber og nærmiljø for enkeltdyrs og populationer af dyrs præstationsevne, sundhed og velfærd og dyrs potentielle belastning af det omgivende miljø med næringsstoffer og klimagasser.
• Bæredygtigt hold af dyr med fokus på produktionskæden (fra jord til bord), fremtidige globale fødevarebehov samt miljø- og klimamæssige problemstillinger
• Centrale teknisk-naturvidenskabelige, teorier, begreber og metoder inden for uddannelsens fagområder

Færdigheder: Bacheloren kan ...
• Varetage den overordnede tilrettelæggelse af produktionen for forskellige driftsformer i den animalske produktion og hold af dyr, herunder iværksætte tiltag, der fremmer enkelt dyrs og populationer af dyrs præstationsevne, sundhed og velfærd.
• Indgå i rådgivnings- og lovpligtige inspektionsopgaver vedrørende dyrehold og miljøbeskyttende tiltag, der involverer dyr.
• Identificere og formulere løsninger på videnskabelige og praktiske problemstillinger, der relaterer sig til dyrs præstationsevne, ernæring, reproduktion, avl, sundhed, etik og velfærd ud fra et kendskab til dyrs økonomiske, miljømæssige og samfundsmæssige betydning.
• Håndtere udvalgte dyr og gennemføre basale laboratoriemæssige procedurer og medvirke i dyreforsøg i relation til foder, dyrevæv og –sekreter, herunder anvende værktøjer til databehandling og statistisk analyse af data.
• Formidle faglige problemstillinger og løsninger både på skrift og i tale til både fagfæller og ikke-specialister med forskellig kulturbaggrund, holdninger og værdisætning.

Kompetencer: Bacheloren kan...
• Anvende opnåede kundskaber i praktiske problemløsninger og udvikle bæredygtige og innovative løsninger, herunder relatere sin egen faglighed til det omgivende samfund og bidrage til løsninger af problemstillinger inden for den grønne omstilling.
• Arbejde sagligt, fleksibelt, selvstændigt og tage ansvar for egen videnskabelige og faglige praksis, herunder videreudvikle sin viden og færdigheder i tilknytning til dyrevidenskab og de erhvervsområder, der knytter sig til hold af dyr.
• Kende egne kompetencer i forhold til selvstændigt arbejde og samarbejde samt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang.
• Modtage og give konstruktiv og struktureret feedback med henblik på at identificere egne læringsbehov og fremme egen og andres læring i forskellige læringsmiljøer.

Uddannelsen ønskes placeret under det naturvidenskabelige område og foreslås indplaceret på takst 3, svarende til den indplacering der er godkendt for eksisterende uddannelse i Agrobiologi med speciale i husdyrvidenskab samt KUs nuværende uddannelse i husdyrvidenskab, som erstattes af den nye bacheloruddannelse i dyrevidenskab.

Vi oplever stigende fokus på grøn omstilling, bæredygtig produktion af fødevarer og en udvikling, der i højere grad forholder sig til miljø- og klimapåvirkninger. Den politiske debat såvel som en række politiske aftaler vidner tydeligt om dette og udlægger ambitiøse mål for Danmarks udvikling inden for landbruget og i særdeleshed fødevaresektoren, senest i 2021 med den daværende regerings aftale med en række partier i folketinget omkring understøttelsen af den grønne omstilling i Danmark. Der er således et stigende sigte mod at uddanne kvalificeret arbejdskraft rettet mod den grønne omstilling og bæredygtige udvikling af samfundet.

AU’s aftagerpanel på det jordbrugsvidenskabelige område har givet udtryk for dette fremtidige behov, og en behovsafdækning gennemført på AU har ligeledes påvist et klart behov på det danske arbejdsmarked for en kompetenceprofil, der i højere grad matcher de udfordringer, der i stigende grad skal adresseres i relation til den udvikling vi befinder os i.

Bacheloruddannelsen i dyrevidenskab tager udgangspunkt i AU’s eksisterende uddannelse i Agrobiologi og KU´s eksisterende uddannelse i Husdyrvidenskab. Samtidig udvikles uddannelsen til i højere grad at kunne adressere netop denne efterspørgsel og den hastige udvikling, der sker på området.

Det er således den klare konklusion, at AU’s behovsafdækning dokumenterer et behov for den nye bacheloruddannelse. Uddannelsen kan være med til at imødekomme den stigende efterspørgsel på dimittender med en akademisk tilgang til en omstilling mod en mere bæredygtig husdyrproduktion.

Yderligere herom findes i dokumentationsbilaget.

Ingen uddybende bemærkninger.

Der forventes at uddanne ca. 40 bachelorer om året fra 2028. Det forventes, at størstedelen af disse bachelorer – i overensstemmelse med efterspørgsel hos aftagerne - fortsætter på kandidatuddannelsen i Animal Science, som ansøges parallelt med denne ansøgning. Behovet for bachelorer skal således primært ses gennem behovet for kandidater fra denne uddannelse.

AUs behovsafdækning viser et skønnet behov (blandt 16 virksomheder) for 67-79 kandidater inden for dyrevidenskab hvert år. Behovet for arbejdskraft inden for området har også været påpeget af det eksisterende aftagerpanel for Agrobiologi såvel som erhvervsorganisationer. Dette billede blev bekræftet på den afholdte workshop med aftagere i forbindelse med udviklingen af den nye uddannelse.

Det vurderes derfor, at de dimittender, som AU forventer at kunne uddanne inden for dyrevidenskab, ligger i underkanten af markedets behov.

Se dokumentationsbilag for yderligere herom.

21 virksomheder på det jordbrugsvidenskabelige område tog den 17. november 2022 imod invitationen til en workshop for mulige aftagere af dimittender fra Dyrevidenskab. Virksomhederne repræsenterede bredt fagområderne forskning, kontrol, ernæring, avl og salg ligesom det hidtidige aftagerpanel for Agrobiologi-uddannelsen var repræsenteret. Der var ligeledes repræsentanter fra små, mellemstore og store private virksomheder fra hele landet, samt andelsselskaber og uddannelsesinstitutioner. Aftagerne drøftede behovet for uddannelser/dimittender og kompetencer på det dyrevidenskabelige område.

I forlængelse af workshoppen er der endvidere lavet en spørgeskemaundersøgelse, som supplerer workshoppens konklusioner. Spørgeskemaet er sendt til 25 virksomheder. 21 har besvaret.

Der henvises til Dokumentationsbilaget for liste over virksomheder, workshoppens resultater og resultatet af spørgeskemaundersøgelsen.

Der har været bred inddragelse af aftagere i udviklingen af uddannelsen. Aftagerne påpegede, at tilknytning til erhvervslivet gennem studiet er befordrende for jobmulighederne efter studiet. Derfor er samarbejde med relevante virksomheder styrket i bacheloruddannelsen i Dyrevidenskab via de obligatoriske projektforløb på hvert semester, muligheden for erhvervsprojekt på 5. semester og kurset Dyrevidenskab i Samfundet på 2. semester, ligesom der opfordres til traineeforløb og studiejobs hos relevante aktører ved siden af studiet.

På KU er der pt. kandidater, der specialiserer sig inden for områder, hvor der stadig er begrænsede jobmuligheder, imens der er andre områder, hvor der er massiv mangel på dygtige og kompetente kandidater. Udover inputs fra aftagerpanelet iværksættes på dyrevidenskab et tættere samarbejde med udvalgte dele af erhvervslivet (typisk virksomheder, der beskæftiger sig med produktionsdyr) for at hjælpe de studerende med at se nye muligheder for job og karrierer. På aftagerworkshoppen var alle inviterede parter interesserede i at indgå forpligtende forløb omkring virksomhedsbesøg, praktikophold, mentorordninger og ved at levere materiale til projektkataloget.

Bacheloruddannelsen i Husdyrvidenskab på KU har sidste optag i sommeren 2023. Det samme gælder uddannelsen i Agrobiologi i Aarhus med specialiseringsmulighed i husdyr. Fra sommeren 2024 findes der således ikke en sammenlignelig akademisk bacheloruddannelse i Danmark.

Uddannelserne i veterinærmedicin på AU og KU er beslægtede uddannelser. Der tilstræbes dog en tydelig faglig identitet og en understregning af den store og afgørende forskel på de to uddannelser; nemlig at veterinærer beskæftiger sig med at gøre syge dyr raske, hvorimod fokus på Dyrevidenskab er at holde raske dyr raske. Kurserne ”Dyr og Samfund” på 1. semester og ”Branchekendskab” på 2. semester er tiltænkt netop denne rolle; at bibringe de studerende en særskilt stærk faglig identitet og introducere dem til kommende jobfunktioner.

En anden beslægtet uddannelse er biologi, der er en langt bredere uddannelse. Den afgørende forskel er dog, at man på biologi kan beskæftige sig med alle slags dyr, hvor Dyrevidenskab vil fokusere på dyr med en målbar økonomisk værdi, der er i menneskers varetægt og hvor mennesker træffer afgørende valg om deres levevilkår.

Ingen uddybende bemærkninger.

AU har i efteråret 2022 gennemført en undersøgelse blandt 1200 unge på STX, HTX og EUX. Undersøgelsen identificerer ca. 6% af de adspurgte som højinteressenter for den nye uddannelse i dyrevidenskab. Tilsvarende identificeres en gruppe på 6% som højinteressenter for uddannelse i Plante- og fødevarevidenskab (ansøges parallelt). Disse grupper har et overlap på 2,1%.

På denne baggrund estimeres et rekrutteringsgrundlag for de to uddannelser på ca.1300 unge pr. år. Det vurderes derfor realistisk at rekruttere 50 studerende pr. år.

Uddannelsen erstatter en specialisering på den eksisterende bacheloruddannelse i Agrobiologi i Aarhus samt KUs bacheloruddannelse i Husdyrvidenskab. Det forventes derfor ikke, at udbuddet vil påvirke rekruttering til andre uddannelser i væsentlig grad.

For studerende på bacheloruddannelsen i Dyrevidenskab er det muligt at læse videre på den engelsksprogede uddannelse Animal Science (ansøges parallelt hermed), som også udbydes på AU Viborg. Kandidatuddannelsen Animal Science er en 2-årig engelsksproget uddannelsen, som er opbygget i en blokstruktur med mulighed for specialisering/profilering indenfor områderne:

• Animal Welfare; 2 kurser på 1. og 2. semester a 10 ECTS
Fagområder: Begrebet dyrevelfærd, interessenter, måling og vurdering af dyrevelfærd. Etologi, håndtering og træning af familie og landbrugsdyr.

• Sustainable Livestock Farming; 2 kurser på 1. og 2. semester a10 ECTS
Fagområder: Fødevaresikkerhed, Bioetik, One health, One welfare, Miljø og klima.

• Animal Nutrition; 2 kurser på 1. og 2. semester a 10 ECTS
Fagområder: Kvantitativ dyrefysiologi- og ernæring. Foderevaluering og -optimering.

• Livestock Herd Management; 2 kurser på 1. og 2. semester a 10 ECTS
Fagområder: Produktion, dyresundhed , dyrevelfærd, produktionsstyring og kommunikation i primærproduktionen.

• Animal Breeding; 2 kurser på 1. og 2.semester a 10 ECTS
Fagområder: Kvantitativ bæredygtig avl. Integrativ genomics og computional biologi.

Uddannelsen forventes startet op i sommeren 2024 med et optag på 30 studerende. I de følgende år udbydes 50 studiepladser, hvilket vil udgøre det stabile niveau fremadrettet.

Ikke relevant.

Ingen øvrige bemærkninger.