Master - Teknologiledelse - Syddansk Universitet

Ansøgere til SDUs MMT skal have gennemført en relevant uddannelse inden for det tekniske, natur- eller samfundsvidenskabelige felt: Enten kandidat-, bachelor- eller professionsbachelor eller tilsvarende mellemlang videregående uddannelse eller diplomuddannelse (skal som minimum svare til niveau 6 i kvalifikationsrammen). Nedenstående er eksempler på videregående uddannelser, der giver adgang til optagelse på SDUs MMT – under forudsætning af relevant erhvervserfaring:

• Professionsbacheloruddannelse, f.eks. maskin- eller softwareingeniør


• Bachelor- eller kandidatuddannelse, f.eks. økonom eller datalog.

Ansøgere til SDUs MMT skal som minimum have to års relevant erhvervserfaring opnået efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Relevant erhvervserfaring kan udgøres af, at ansøgeren enten tidligere (og efter gennemført adgangsgivende uddannelse) eller for nuværende beskæftiger sig med produktudvikling, projektudvikling/-ledelse, produktledelse, salg og markedsføring af teknologiprodukter, forretningsudvikling og generel ledelse.

Ansøgere, der ikke opfylder de formelle adgangskrav kan også søge om optagelse. Optagelse vil her være betinget af en konkret individuel vurdering.

Ansøgere skal have tilstrækkelige færdigheder i engelsk til at kunne læse og forstå faglitteratur på engelsk og følge engelsksproget undervisning.

Ansøgere, der ikke ønsker at deltage i alle studiets elementer, kan optages som enkeltfagsstuderende, hvis forudsætninger i henhold til adgang (se ovenfor) er opfyldt; hvis adgangskravene til det pågældende enkeltfag er opfyldt af den studerende, og hvis SDU finder optagelsen hensigtsmæssigt ud fra praktiske og pædagogiske hensyn.

Via SDUs banebrydende og tværfaglige forskning og ekspertise inden for innovation, ledelse, bæredygtighed og emergente teknologier (især robot-, drone-, automations- og sundhedsteknologi) modner MMTen studerende til at udøve strategisk teknologiledelse. En master i teknologiledelse vil tilføre virksomheder relevant viden og know-how om værdiskabelse på baggrund af en eller en kombination af teknologi(er) og bliver således katalysator for styrkelse og udvidelse af dansk industris konkurrenceevne.
Uddannelsen fokuserer på udvikling af kompetencer efterspurgt af industrien. Et eksempel er barrierer og muligheder for forretningsskabelse forbundet med Additive Manufacturing (AM; 3D-print), der forventes at blive en ”game changer” ift. hurtigere og billigere produktudvikling og produktion, mindre materialespild og mulighed for øget kundetilpasning. Et tæt samarbejde er etableret mellem SDUs MMT og Dansk AM Hub. Sidstnævntes medlemsvirksomheder (bl.a. Grundfos og Novo Nordisk) har længe efterspurgt videreuddannelse inden for fagområdet til en række af deres medarbejdere – særligt vedr. værdiskabelse baseret på AM. Et sådant tilbud udbydes fremover som valgfag på SDUs MMT.

SDUs MMT er en engelsksproget lederuddannelse på deltid rettet mod medarbejdere i danske virksomheder, der ønsker at arbejde med den strategiske kobling mellem teknologiske muligheder, potentielle markeder herfor og tilhørende forretningsskabelse.
Uddannelsen vil være et tilbud til dem, som ønsker at opkvalificere sig som led i fortsat karrieremæssig progression og sigter mod at få viden om og mestre værktøjer relateret til det at skabe værdi for virksomheder på baggrund af både kendte og emergente teknologier. Den vil således give deltagerne professionelle kompetencer inden for teknologiledelse og tilhørende emner, så som strategi, digital transformation, innovation, kommercialisering og bæredygtighed. Den færdiguddannede master vil på den baggrund kunne blive ansvarlig for virksomheders udforskning, udvikling og udnyttelse af teknologi og være i stand til at gribe forretningsmuligheder, skalere løsninger og skabe værdi og bæredygtig vækst baseret på teknologi.
Der vil være mulighed for at zoome ind på værdiskabelse på baggrund af specifikke teknologier, som udgangspunkt Additive Manufacturing (3D-printing) og robotteknologi.
Uddannelsen vil være relevant for personer, som ønsker en bredere faglig ballast inden for emner, som ikke har været en del af deres uddannelse inden for primært ingeniørfaget; alternativt inden for det natur- eller samfundsvidenskabelige område.

Viden
En master i teknologiledelse har – på baggrund af internationalt anerkendt forskning inden for fagområdet – viden om, hvordan en ledelsesorienteret tilgang til teknologier kan skabe værdi for virksomheder og deres interessenter. Det centrale fagområde er således teknologiledelse, herunder forretningsskabelse på baggrund af både kendte og emergente teknologier. Til støtte for det centrale fagområde har masteren viden om især strategi, innovation, digitalisering, organisering, markedsaspekter og bæredygtighed.

Færdigheder
En master i teknologiledelse kan forstå og, på et videnskabeligt grundlag, reflektere over den tilegnede viden samt identificere relevante videnskabelige problemstillinger inden for fagområdet. Masteren kan igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde. Masteren kan, på basis af analyser gennemført ved anvendelse af relevante metoder, vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt opstille nye analyse- og løsningsmodeller inden for fagområdet. Masteren kan således anvende både kvantitative og kvalitative dataindsamlings- og analysemetoder samt mestre strategiske opgaver – herunder udforskning, udvikling og udnyttelse af teknologi – der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet. Masteren kan desuden både skriftligt og mundtligt formidle faglige problemstillinger og løsningsmuligheder inden for fagområdet.

Kompetencer
En master i teknologiledelse kan tage ansvar for egen faglige udvikling på fagområdet og – i en virksomhedskontekst – kombinere og skabe værdi på baggrund af viden om teknologi, forretningsskabelse og den virksomhedsstrategiske agenda. Masteren kan anvende egnede løsningsmodeller og påtage sig professionelt ansvar i en projekt-, portefølje- og organisatorisk kontekst. Masteren kan således styre og udvikle tværfaglige arbejdssituationer relateret til udforskning, udvikling og udnyttelse af teknologi under komplekse og foranderlige forhold. Masteren kan desuden formidle fagrelevante problemstillinger til og diskutere disse med virksomhedsledelse og medarbejdere; især dem, som fokuserer på teknologi- og/eller forretningsudvikling.

Den fulde MMT-uddannelse vil udgøre 60 ECTS-point fordelt på:
• 12 obligatoriske fag (à 2,5 eller 5 ECTS-point)
• To–tre valgfag (à 2,5 eller 5 ECTS-point)
• Et teknologiledelsesprojekt undervejs (5 ECTS-point)
• Et afsluttende masterprojekt (15 ECTS-point).

Den planlagte opbygning af MMT-uddannelsen (fire semestre).

Obligatoriske fag og valgfag (grønne og mørkegrå) kan også tages som enkeltfag, hvor undervisningen foregår over to fulde dage. Der udstedes bevis for beståede enkeltfag. Det fleksible format gør det muligt for studerende at sætte fokus på udvalgte fag og eventuelt, over en årrække, fuldføre nok fag til at kunne opnå enten et Certifikatbevis (se længere nede) eller en MMT-titel.
Undervisningen og vejledningen leveres primært af specialiserede forskningsenheder på SDU med udgangspunkt i teorier og metoder, der har baggrund i den nyeste internationale forskning inden for fagligheder, der relaterer sig til teknologiledelse. Undervisningen vil i vid udstrækning være casebaseret samt blive relateret til de studerendes egen virksomhedskontekst.
Herunder en overordnet beskrivelse af obligatoriske fag og mulige valgfag hen over de fire semestre, som udgør en komplet masteruddannelse.

SEMESTER 1
På første semester følger studerende på masteruddannelsen fire grundfag og et valgfag:

Introduction to Emerging Technologies (5 ECTS-point)
Dette fag introducerer en række teknologier og systemer, der i stigende grad udvikles og integreres i virksomheders effektive, digitale og bæredygtige produkter/services og produktions-/logistik-/transportsystemer. Faget giver de studerende indsigt i væsentlige tekniske elementer og tilhørende kompleksitet af en given teknologi, teknologiens aktuelle modenhed samt dens forventede udviklingskurve. Via caseeksempler, spil eller øvelser i bl.a. SDUs Industri 4.0 laboratorier inkluderer faget en gennemgang af indhold og potentiale i teknologier, så som Internet of Things, Edge and Cloud Computing, Machine Learning, Digital Twins, Quantum Computing, Robotic Process Automation, Blockchain, 3D Scanning & Design, 3D Printing, Simulation, Industrial Automation, Cobots/Robots og Droner. Teknologistandarder med praktisk relevans for udvalgte industrier introduceres, lige som at de studerende bliver præsenteret for metoder, der kan understøtte dem og ledelsen i at arbejde succesfuldt med implementering af en eller en kombination af flere teknologier i konkrete virksomhedsprojekter.

Hovedelementer:

• Overblik over centrale (især emergente) teknologier


• Teknologiernes kompleksitet, modenhed og udvikling


• Udvalgte teknologistandarder


• Metoder til implementering af teknologier for operationel, innovativ og forretningsmæssig værdi

Management of Technology (2,5 ECTS-point)
Dette fag fokuserer først på, hvordan virksomheder kan udnytte ekstern teknologisk forandring. Teknologi som koncept og emner, så som teknologiafsøgning og -vurdering, beslutninger vedrørende f.eks. producér-eller-køb samt teknologi-porteføljeledelse, er i fokus. Dernæst stiller faget skarpt på ledelse af teknologi og know-how internt i virksomheder. Denne del omfatter technology road mapping, organisering og ledelse af R&D, herunder bl.a. snitflader til andre afdelinger i virksomheden, samt overvejelser vedr. implementering af teknologi.

Hovedelementer:

• Afsøgning, vurdering og udnyttelse af teknologi


• Strategisk teknologiledelse, inkl. road mapping og porteføljeledelse


• Overvejelser i forbindelse med implementering af teknologi


• Ledelsesmæssige overvejelser ifm. ovenstående

Product Development & Innovation (2,5 ECTS-point)
Dette fag belyser, hvorfor kunder og brugere tager nogle, men ikke andre innovationer til sig. Livscyklusser for innovationer, netværkseffekter og samspillet mellem emergente teknologier og markedsemergens gennemgås. Forandringer i den konkurrencemæssige kontekst beskrives og analyseres via strategiske modeller for innovation, så som disruptive, frugal, reverse og business model innovation. Forskellige procesmodeller, herunder stage-gate og agile modeller, til produktudvikling med produktion, marked osv. in mente, belyses. Ydermere introduceres vigtigheden af økosystemer for (åben) innovation og nødvendigheden af samt metoder til involvering af lead users.

Hovedelementer:

• Potentielle kunder/brugere og deres modtagelse af innovationer


• Typer af innovation og strategiske modeller for innovation


• Modeller for og udvalgte metoder til produktudvikling


• Økosystemer for innovation

Competitive Strategy (2,5 ECTS-point)
Dette fag fokuserer på kilderne til konkurrencefordele og diskuterer, hvordan virksomheder kan udnytte disse fordele mhp. at skabe værdi og profit. Der redegøres for teoretiske rammer, koncepter og værktøjer, som er nødvendige ift. at analysere markeder, konkurrenter og faktorer på virksomhedsniveau. Der fokuseres desuden på diskussion af spørgsmål ifm. formuleringen og evalueringen af konkurrencedygtig strategi samt på strategiimplementering i teknologiorienterede virksomheder.

Hovedelementer:

• Målsætning for værdiskabelse og performance


• Forståelse af industristrukturer


• Værktøjer til analyse af konkurrencesituationen


• Analyse af virksomhedens kompetencer og ressourcer

Valgfag: f.eks. Tech Elective (2,5 ECTS-point)

Eksempel: Additive Manufacturing
Dette fag er tværdisciplinært, idet både teknologiske, økonomiske og forretningsmæssige perspektiver på Additive Manufacturing (AM) introduceres og integreres. Først introduceres de grundlæggende teknologier, materialemuligheder og designovervejelser, der har indvirkning på, hvordan der kan printes i tre dimensioner og til hvilket formål. Dernæst anlægges et systemisk perspektiv på AM, der kobler det strategiske formål med teknologivalg og forventede forretningsmæssige effekter. Strategiske implikationer vurderes ud fra sammenhængen mellem teknologien, produktionen, innovation og forretningsmodellen. Efterfølgende gennemgås teknologien i et bæredygtighedsperspektiv med fokus på såvel positive som negative implikationer. Alle elementer i faget fokuserer på implementering i egen virksomhed.

Hovedelementer:

• Introduktion til AM


• Strategiske og forretningsmæssige perspektiver på AM


• AM i produktionen og i innovationsprocessen


• Bæredygtighedsperspektiver på AM

OBS: Tilsvarende valgfag udvikles efter behov for robotteknologi og lignende.

SEMESTER 2
På andet semester følger studerende på masteruddannelsen fire grundfag og arbejder – under supervision – med et praksisorienteret projekt vedrørende teknologiledelse:

Organization Design (2,5 ECTS-point)
Dette fag introducerer principper og -metoder til design af organisationer. Det fokuserer på, hvordan man vælger en organisationsmodel, som passer til virksomhedens strategi, og hvordan modellen implementeres ved at forme og tilpasse afdelinger, forretningsprocesser og roller. Faget kombinerer caseanalyse samt teoretiske og konceptuelle diskussioner med henblik på at introducere ledelsesmæssige problemer og afvejninger med relevans for effektivt organisationsdesign.

Hovedelementer:

• Design af organisationer på baggrund af forretningsstrategi


• Typer af organisering


• Organisering med henblik på motivation og performance

Project & Portfolio Management (2,5 ECTS-point)
Dette fag opbygger de studerendes kompetencer ift. at bidrage til etablering og ledelse af projekter og projektporteføljer. Faget undersøger og diskuterer nødvendige færdigheder ift. at kunne vurdere kompleksitet og usikkerhed i teknologiprojekter, analysere interessenter og formulere nødvendige overvejelser på porteføljeledelsesniveau.

Hovedelementer:

• Road map for projektledelse, inkl. værdiskabelse og succes


• Interessentanalyse og plan for interaktioner


• Kompleksitet og usikkerhed i projekter


• Projektporteføljeledelse – kerneelementer og processer

Product Marketing & Management (2,5 ECTS-point)
Dette fag fokuserer på industrielle markeder og markedsdynamikker, da markedsføring af nye, teknologibaserede produkter fordrer en forståelse for omskiftelige markedskontekster. Faget belyser derfor vigtigheden af markedsføringsstrategier under sådanne betingelser. Dernæst introduceres koncepter og rammer for produktledelse og -markedsføring med tilhørende mulige aktiviteter i relevante cases inden for teknologibaserede industrier. Metoder til kvantitativ dataindsamling og -analyse præsenteres og relateres til forskellige cases og kontekster.

Hovedelementer:

• Markedskonceptet og ændringer i markeder på baggrund af teknologisk forandring


• Strategier og kernekoncepter for teknologibaseret markedsføring


• (Re)konfigurering af værdikæder


• Kvantitativ dataindsamling og -analyse

Market Insight (2,5 ECTS-point)
Dette fag belyser markedsaspekter set fra et markedsaktør-perspektiv og præsenterer rammer og værktøjer til at udvikle en markedsforståelse. De studerende vil lære at 1) identificere og undersøge relevante markedsaktører, 2) anskue markeder som funderet i sociale praksisser, som teknologier er forankrede i og 3) identificere og belyse udfordringerne med at sikre social accept og legitimitet af (emergent) teknologi. Faget præsenterer desuden kvalitative metoder til at kortlægge opfattelser af teknologi og behov.

• Markedsaktører


• Social accept af og legitimitet omkring teknologi


• Megamarketing til håndtering af virksomhedens makromiljø, inkl. offentligheden


• Interviews, fokusgrupper og digital etnografi

Technology Management Project (5 ECTS-point)
Den studerende formulerer en specifik problemstilling vedr. teknologiledelse, typisk med relevans for sin virksomhed. Projektarbejdet giver den studerende mulighed for at forberede sig på det senere masterprojekt og er således med til at sikre et stærkt afsæt for udfærdigelsen af masterprojektet – herunder at det lever op til de akademiske forventninger for et speciale på masterniveau. Den studerende får igennem dette forberedende projekt på 2. semester tillært udvælgelse og anvendelse af metoder og teorier samt udarbejdelse af et forskningsdesign. Den studerende får desuden afprøvet det at fremlægge og diskutere idéer samt reflektere over eget arbejde.

SEMESTER 3
På tredje semester følger studerende på masteruddannelsen fire grundfag og et-to valgfag:

Digital Transformation (2,5 ECTS-point)
Dette fag tager udgangspunkt i, at digitalisering kan føre til både effektiviserings- og innovationsgevinster, men samtidigt fordrer en betydelig forandringsproces i flere led af virksomheden. Via gennemgang af teori og praktiske caseeksempler belyses en række udfordringer og muligheder ifm. ledelse af digital transformation, herunder især hvordan digitale løsninger matcher virksomhedens overordnede strategiske dagsorden, hvordan løsningerne kan implementeres samt hvilke organisatoriske og forretningsmæssige konsekvenser digitaliseringen kan have.

Hovedelementer:

• Kernedimensioner i digital transformation


• Ledelse af digital transformation, herunder succesfuld implementering


• Potentiel værdi og strategisk anvendelse af data affødt af digitalisering


• Positive og negative konsekvenser af digitalisering

Intellectual Property Rights (2,5 ECTS-point)
Dette fag giver en grundlæggende viden om de regler, som indrømmer eneretsbeskyttelse til opfindelser (det tekniske i et produkt), designet (udseendet af et produkt) og forretningskendetegn (markedsføringen af et produkt). Der sondres mellem IP-rettens materielle dele (IP-rettens stiftelse, anvendelsesområde, herunder beskyttede og ikke beskyttede standarder, betingelser, ejerskab og krænkelse) og IP-rettens processuelle dele (håndhævelse i tilfælde af krænkelse).

Hovedelementer:

• IP-retlige discipliner og deres forhold til hinanden


• IP-retlige problemer ud fra et komplekst materiale


• IP-retlige problemstillinger mhp. fagligt begrundede løsninger og kritisk afvejning af retlige argumenter.

Innovating for Sustainability (2,5 ECTS-point)
Dette fag introducerer en række praktiske værktøjer og tilgange til bæredygtig udvikling og bæredygtighedsvurdering, så som Life Cycle Assessment (LCA) og 12 bæredygtighedsprincipper i produktudviklingsprocessen. Faget anvender de 12 principper til at stimulere overvejelser om og valg af de principper, som forventes at give mest værdi for et selvvalgt produkt eller en produktfamilie. Det kan f.eks. være design for genanvendelse, reduktion af energi- eller vandforbrug eller at undgå brug af giftige kemikalier. Herefter vil den studerende blive udfordret til at reflektere over strategiske afhængigheder og produktværdier, f.eks. i materialesammensætning, i værdikæden eller i produktionen.

Hovedelementer:

• Værktøjer til bæredygtig udvikling


• Vurdering og udvælgelse af bæredygtighedsprincipper


• Strategiske afhængigheder og produktværdi af bæredygtighedstiltag

Sustainability Management (2,5 ECTS-point)
Dette fag introducerer grundlæggende modeller for bæredygtighed, så som cirkulær økonomi, FNs 17 Verdensmål for Bæredygtig Udvikling (SDGs) og triple bottom line (økonomisk, social og miljømæssig værdi). Faget sætter dernæst fokus på betydningen af innovation til at fremme bæredygtighed. Baseret på disse overvejelser identificeres kilder til forbedret bæredygtighed i konkrete eksempler og cases. Faget præsenterer desuden rammer for udvikling og implementering af en bæredygtighedsstrategi til at understøtte forretningsudvikling baseret på bæredygtighedsprincipper.

Hovedelementer:

• Strategiske modeller for arbejdet med bæredygtighed


• Innovations betydning for forbedret bæredygtighed og omvendt


• Udvikling og implementering af strategi for bæredygtighed

Valgfag (2x2,5 ECTS-point eller et på 5 ECTS-point)
Det eksakte udbud af valgfag på dette semester er under udvikling. Muligheder kan være det eksisterende ”Data, Disruption & Decisions” (udbydes allerede som del af en anden af SDUs masteruddannelser) eller udvikling af et ”Supply Chain Management” fag, som nogle virksomheder efterspørger.

SEMESTER 4
På fjerde semester arbejder studerende på masteruddannelsen selvstændigt – dog under supervision – med det afsluttende masterprojekt:

Masterprojekt (15 ECTS-point)
En omfattende, individuel opgave, som skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. Formålet med masterprojektet er, at den studerende udvikler sin viden og sine færdigheder og kompetencer til at indkredse og afgrænse en problemstilling, der har relevans for og relation til teknologiledelse, for derefter at kunne gennemføre en empirisk og teoretisk undersøgelse af den valgte problemstilling. Den studerende kan skrive masterprojektet erhvervsbaseret med udgangspunkt i en problemstilling på egen arbejdsplads.

Alternativ til Masterprojekt
Der er mulighed for at få certifikat på at have gennemført dele af MMT-uddannelsen:

Evt. Certifikatprojekt (5 ECTS-point)
Certifikatprojektet er et tilbud til studerende, der har gennemført (enkelt)fag, der tilsammen udgør mindst 30 ECTS-point og ikke ønsker at færdiggøre den fulde masteruddannelse. Formålet med certifikatprojektet er at give studerende mulighed for at modtage et Certifikatbevis som dokumentation for gennemførsel af, hvad der udgør ca. en ”halv master”. Certifikatprojektet er en individuel opgave med vejledning i et relevant emne for den studerende med inddragelse af refleksioner på de elementer, denne har deltaget i.

Som en masteruddannelse med afsæt i det samfundsvidenskabelige hovedområde ønskes uddannelsen indplaceret under deltidstakst 1.

Danske virksomheder anvender typisk kun én eller få teknologier og mange mangler en strategi til at evaluere og investere i nye teknologier. Erhvervsledere efterlyser derfor medarbejdere, der kan kombinere teknologisk indsigt med markeds- og forretningsforståelse. Samtidigt skal de kunne skabe bæredygtig vækst, da især små og mellemstore virksomheder forventer at øge fokus på bæredygtighed mhp. at høste forretningsmæssige fordele også globalt set. Der er således et nationalt behov for flere teknologiledere, som via indsigt i mulighederne i kendte og emergente teknologier og gennem en strategisk, bæredygtighedsorienteret linse kan sætte retning for teknologibaseret værdiskabelse. Det kan SDUs MMT klæde medarbejdere på til via sit fokus på strategisk samspil mellem teknologi, innovation, bæredygtighed, markedsforståelse og forretningsskabelse.
Der er også et regionalt behov for flere teknologiledere. Syddanmark har industrielle styrkepositioner inden for især robot-, automations-, drone- og sundhedsteknologi. Disse brancher har behov for flere medarbejdere med fokus på kommercialisering og værdiskabelse med afsæt i bl.a. nævnte teknologier. Det behov imødekommer SDUs MMT. De fleste virksomheder i regionen er små eller mellemstore; koncentrationen er størst på Fyn og primært i Odense. Derfor er placeringen af SDUs MMT i Odense, og dermed i Syddanmark, vigtig. Placeringen giver desuden mulighed for at tiltrække kandidater fra f.eks. Nordtyskland.
Uddannelsen skal være på engelsk for at passe til den internationale kontekst, mange virksomheder opererer i og forholder sig til; herunder et internationalt jobmarked samt potentielle, udenlandske investorer, der ser det som en styrke, at der er mulighed for videreuddannelse af medarbejdere uanset nationalitet.

Kilder til ovenstående beskrivelse af det nationale og regionale behov for SDUs MMT findes i aftagerundersøgelsen (se bilag). Heri er desuden en uddybelse af behovet for en engelsksproget uddannelse.

Aftagerundersøgelsens resultater (se bilag) giver anledning til at forvente et årligt optag på 20-25 studerende på masteruddannelsen, når denne er fuldt etableret. Resultaterne peger på et aktuelt og stigende behov for medarbejdere der – via en uddannelsesprofil som SDUs MMT – klædes på til, på bæredygtig vis, at skabe værdi baseret på strategisk udvalgte teknologier og innovation.
Undersøgelsen er foretaget primært men ikke udelukkende i region Syddanmark. Ifm. interviews angav fem repræsentanter fra mellemstore til store virksomheder – fordelt på Jylland, Fyn og Sjælland – antallet af kandidater, som de forestiller sig at sende til den fulde masteruddannelse over en årrække. To (direktionsniveau) estimerede på vegne af deres respektive virksomheder samlet 35 potentielle kandidater. Tre (mellemlederniveau) estimerede 6-7 potentielle kandidater alene fra egne afdelinger.
Derudover efterspørges enkeltfag i høj grad også; bl.a. specifikt fra en vifte af Dansk AM Hubs medlemmer. De ønsker at videreuddanne medarbejdere mhp. værdiskabelse med afsæt i Additive Manufacturing.

Aftagerundersøgelsen blev foretaget blandt teknologisk funderede og/eller orienterede virksomheder/organisationer i perioden ultimo marts til ultimo juni 2021 og omfattede:

1. 18 interviews med 20 primært teknologi-, forretnings- eller virksomhedsansvarlige. Hovedparten repræsenterede en enkelt eller få virksomheder, mens ca. en fjerdedel repræsenterede klyngeorganisationer og dermed en stor skare af medlemsvirksomheder. Virksomhederne i undersøgelsen blev udvalgt mhp. diversitet ift. størrelse, branche og geografisk beliggenhed. Hovedparten (godt tre fjerdedele) var dog beliggende i region Syddanmark, da en tæt koncentration af virksomheder med fokus på emergente teknologier findes dér.


2. Elektronisk spørgeskema med 178 besvarelser; heraf ca. halvdelen topledere og resten ligeligt fordelt på hhv. afdelingsleder- og medarbejderniveau. Spørgeskemaet blev udsendt primært til repræsentanter for virksomheder i region Syddanmark; dog var ca. en fjerdedel placeret i andre regioner. Godt halvdelen var små og mellemstore virksomheder.

Resultaterne fra den kvalitative undersøgelse fødte ind i formuleringen af spørgeskemaet, så tendenser fra førstnævnte blev kvantificeret via sidstnævnte.

Aftagerundersøgelsen har givet indblik i behovet for SDUs MMT, herunder ønsker til uddannelsens faglige indhold, struktur og undervisningssprog.
Inden undersøgelsen blev foretaget, forelå en skitse til uddannelsens indhold og struktur. Denne blev revideret på baggrund af resultaterne fra aftagerundersøgelsen. Virksomhederne og klyngeorganisationerne har derved medvirket til at skærpe uddannelsens indhold og struktur:

• ”Digital Transformation” er blevet et særskilt fag


• Juridiske aspekter har fået lidt mindre plads; nu kun ”Intellectual Property Rights”, mens ”Business Law” er udgået


• Særskilt teknologifokus er muliggjort gennem valgfag, ”Tech Elective”, med fokus på nogle af de teknologier, som virksomhederne har peget på.


• Laboratorieundervisning indgår ifm. med flere af fagene, især ”Introduction to Emerging Technologies”,”Innovating for Sustainability” og ”Tech Elective”.


• Alle fag udbydes også som enkeltfag.

Aftagerundersøgelsen har desuden medvirket til at fastslå undervisningssproget, eftersom hovedparten af de adspurgte understreger vigtigheden af en engelsksproget uddannelse.

SDUs MMT er en vigtig tilføjelse til de eksisterende MMT-uddannelser i Danmark:

• Danmarks Tekniske Universitets (DTUs) MMT udbydes som en executive Master of Business Administration (eMBA) primært for topledere. Hovedfokus er på generel ledelse (f.eks. virksomhedsøkonomi) frem for teknologiledelse. Ingen fag benævnes med ”teknologi”. Adgangskrav er 5 års erhvervs- og 3 års ledelseserfaring. Undervisningen er på engelsk.


• Aalborg Universitets (AAUs) MMT udbydes tilsvarende som en eMBA men optager også mellemledere og fremtidige ledere; dog kræves min. 3 års relevant erhvervserfaring. Hovedfokus er produktionsstyring, organisation, strategi, innovation og forandringsledelse. Teknologifokusset er lidt tydeligere end på DTUs MMT. Undervisningen er primært på dansk.

SDUs MMT komplementerer begge eksisterende uddannelser, da den:

• Har et tydeligt, strategisk fokus på kendte og emergente teknologier samt bæredygtig, innovativ og værdiskabende teknologiledelse (mere end AAU og især DTU)


• Fokuserer på (regionale) teknologiske styrkepositioner (f.eks. robotter)


• Er målrettet primært fremtidige teknologiledere (AAU optager til dels også disse)


• Er engelsksproget (AAU's er på dansk).

DTU angiver at have uddannet mere end 300 kandidater, siden universitetets eMBA MMT startede i 1999. Optaget på holdet i 2020 var 20 studerende.
For mere information om uddannelsen:

• https://dtubusiness.wufoo.com/forms/zrcnz9l14xwt12/?gtm4wp_id=84&gtm4wp_name=Executive+MBA&gtm4wp_sku=84&gtm4wp_category=Master&gtm4wp_price=380000&gtm4wp_stocklevel=

AAU angiver at have uddannet ca. 280 kandidater siden universitets MMT eMBA startede i 1997. Der optages maks. 20 deltagere pr. hold.
For mere information om uddannelsen:

• https://www.aau.dk/digitalAssets/205/205834_mmt_brochure.pdf

SDUs MMT adresserer en niche i det danske landskab af forskningsbaserede masteruddannelser, som p.t. ikke udfyldes af andre af landets universiteter. SDUs MMT udbydes primært til medarbejdere, der er fremtidige teknologiledere eller nuværende mellemledere i danske, teknologiorienterede virksomheder. Med sit gennemgående fokus på industrielle og forskningsmæssige styrkepositioner, så som robot- og automationsteknologi, er uddannelsen relevant for medarbejdere i alle størrelser teknologiorienterede virksomheder. Eftersom den er engelsksproget, er uddannelsen desuden en fordel for virksomheder med internationalt udsyn ift. markeder og arbejdskraft. Samlet set vil uddannelsen således komplementere DTUs eMBA MMT og AAUs MMT eMBA.

En master i teknologiledelse kan ansøge om optagelse som (erhvervs)PhD-studerende.

• Start efterår 2022: 7-10 studerende


• Tre år frem: 20-25 studerende/år, når uddannelsen er veletableret


• Enkeltfag: 7-10 studerende/semester, når uddannelsen er veletableret.

Ikke relevant

En række masteruddannelser verden over udbydes i stigende grad online. Til trods for at især den vigtige sparring og netværksdannelse mellem studerende besværliggøres online, kan der altså opstå international konkurrence til SDUs MMT. Online-formatet kan dog også give muligheder for SDUs MMT, idet eksempelvis internationale forskere og industrielle eksperter nemt kan bringes ind som gæsteundervisere i ny og næ. Den nye pandemi-affødte virkelighed vil altså indgå i overvejelserne om uddannelsens tilrettelæggelse fremadrettet, hvor online-formatet kan inddrages, hvis det tjener et pædagogisk formål og øger niveauet på udvalgte dele af uddannelsen.
Et Advisory Board (AB) vil blive etableret mhp. at vurdere den kommende detaljering af SDUs MMT og løbende give input til udvikling af uddannelsen. AB-medlemmerne rekrutteres, så de kan bidrage med stærkt og forskelligt fagligt og praksis-input. Flere af dem, som bidrog til aftagerundersøgelsen, har uopfordret tilbudt at være en del af et AB.