Professionsbachelor - Professionsbachelor som urban landskabsingeniør - Erhvervsakademi Aarhus

Adgangskrav:

• Gymnasial eksamen (stx, hf, hhx, htx eller eux), eller særligt hf-forløb for fremmedsprogede (GIF)


• En tilsvarende udenlandsk eller international eksamen


• Erhvervsuddannelse som anlægsgartner (trin 2), gartner (trin 2), greenkeeper, landbrugsuddannelsen (med specialer), produktionsgartner (trin 2), skov- og naturtekniker (trin 2), væksthusgartner (trin 2)

Specifikke adgangskrav 

• Dansk A


• Matematik B


• Engelsk C


• Bioteknologi A eller biologi B eller kemi B.

De specifikke adgangskrav skal være bestået.

Supplering

De fag eller niveauer, som en ansøgere evt. mangler kan tages som supplering.

Merit

Jordbrugsteknologer og miljøteknologer kan få op til 1 års merit på uddannelsen og jordbrugsteknologer, studieretningen Landskab og Anlæg har jf. studieordningen adgang til to års merit.

Urban landskabsingeniør (UL) er en grøn ingeniøruddannelse med fokus på at skabe et godt urbant miljø. Som UL får man viden om teknik, natur, kreativitet og ledelse. Med de fagligheder kan man forvalte og udvikle byens natur, planter og træer. Der er mulighed for job i kommuner, entreprenørvirksomheder eller ingeniørfirmaer f.eks. med udvikling af grønne klimatilpasningsløsninger.

UL arbejder med at forvalte, planlægge og udvikle byens friarealer. Målet er at skabe velfungerende og bæredygtige grønne byer, der er sikret mod fremtidens klimaudfordringer og som skaber gode bymiljøer for mennesker. Byens friarealer kan være haver, parker, sportsanlæg, kirkegårde, torve og andre grønne områder. 

Formålet er at uddanne til selvstændigt og tværfagligt at kunne planlægge gennemføre, kvalitetssikre og lede projekt-, anlægs-, forvaltnings- og driftsopgaver inden for urbane landskaber med fokus på grønne løsninger. Desuden vil de uddannede kunne implementere tekniske, processuelle og strukturelle ændringer i relation til forvaltning og planlægning af urbane landskaber og landskabelige sammenhænge. Den uddannede leverer produkter og løsninger både til den private og offentlige sektor.

Uddannelsen er en 4-årig professionsbacheloruddannelse med følgende konstituerende faglige elementer:

1.      Natur- og kulturgrundlaget og planteanvendelse

2.      Klimatilpasning

3.      Projektering, forvaltning samt anlægs- og driftsstyring 

4.      Ledelse, driftsøkonomi og jura

Derudover indeholder uddannelsen:

- Praktik

- Bachelorprojekt

1 Natur- og kulturgrundlaget og planteanvendelse

Fagområdet beskæftiger sig med grundlæggende forståelse af økosystemer og naturlige processer, samt at kunne overføre viden omkring naturlige økosystemer til friarealer og naturarealer i og omkring byen. Hertil kommer en grundlæggende forståelse for det menneskabte kulturgrundlag og natursyn, herunder landskabsarkitektur og byplanlægning.

Yderligere arbejdes der med de naturvidenskabelige principper bag planteanvendelsen i urbane områder og de udfordringer der er omkring drift, pleje og udvikling og projektering af byens friarealer og bynære naturområder. Der fokuseres på plantemateriale, plantevalg, vækstfaktorer, herunder jord, vand og klima og disse faktorers interaktion samt beplantningers betydning for menneskers ophold og trivsel i byrum og parker.

2 Klimatilpasning

Fagområdet beskæftiger sig med regnvandshåndtering og klimatilpasning, herunder arbejdet med grønne multifunktionelle klimatilpasningsforslag for regnvandshåndtering i forskellig skala, med tilhørende redegørelse for vandhåndteringskapacitet og tekniske opbygninger, der løser klimatilpasningsproblematikker og tilfører området merværdi.

Yderligere arbejdes der med en række underemner indenfor området grøn klimatilpasning, herunder klimaforandringer i byen og på landet, beplantning, jord, terræn, hydraulik, vandkvalitet, havvandstigninger samt anlæg og drift.

3 Projektering, forvaltning samt anlægs- og driftsstyring

Fagelementet arbejder med tre overordnede emner: Projektering og anlægsstyring, forvaltning samt drift og driftsstyring.

I elementet projektering og anlægsstyring arbejdes der med de forskellige faser, der findes indenfor projekteringsforløb samt de redskaber, der benyttes i styring af anlægsopgaver. Herunder arbejdes der med registrering og analyser af terræn og eksisterende forhold samt en grundlæggende forståelse for projekterings- og anlægsprocesser, gældende lovgivning, interessenter samt granskning af projekter og planer. Der arbejdes yderligere med de forskellige dele af et hovedprojekt med fokus på den grafiske fremstilling gennem udarbejdelse af digitale hoved- og detailtegninger.

I elementet forvaltning arbejdes der med en grundlæggende forståelse for lovgivning, strategier og metoder til udviklingen af byernes blå og grønne infrastruktur. Herunder arbejdes der med forskellige interessentanalyser, planlægningsinstrumenter, der bruges i planlægningen af grønne områder, heriblandt kommune- og lokalplaner, klimatilpasningsplaner og grønne strategier.

I elementet drift og driftsstyring arbejdes der med de redskaber og prioriteringer, der er med til at sikre den rette drift af grønne områder og som tager udgangspunkt i ønsker og hensyn til den langsigtede udvikling af området, brugerønsker og –behov, nuværende tilstand og vækstmæssige potentialer (jord, vand, planter, mikroklima). Herunder arbejdes der med indsatser, vurdering, styring og sikring af kvalitet ved hjælp af værktøjer som kvalitetsbeskrivelse, organisering af drift og metoder til kontrol og opfølgning i forhold til de forskellige arealtyper i byens friarealer.

4 Ledelse, driftsøkonomi og jura

Fagelementet arbejder med tre overordnede emner: Ledelse, driftsøkonomi og jura.

Elementet ledelse arbejder med viden om ledelse og styring af projekter i den grønne sektor ud fra generelle principper om projektledelse i en lineær forståelse. Der arbejdes med viden om de strategiske muligheder der kan tages i anvendelse inden for kommunikation, innovation og ledelse set fra den grønne sektor.

Elementet driftsøkonomi beskæftiger sig med en grundlæggende indførsel og forståelse for driftsøkonomiske forhold, herunder regnskab, budgetter, markedskendskab, investering, finansiering og priskalkulation set i forhold til drift af en privat eller offentlig virksomhed.

Elementet jura arbejder med de grundlæggende retlige rammer for offentlig forvaltning og privat opgavevaretagelse på det grønne område samt kompetencer til at varetage opgaver indenfor bygge-, anlægs- og parksektoren hos offentlige myndigheder såvel som hos virksomheder, der arbejder med drifts- eller planlægningsopgaver indenfor den grønne sektor.

Samme takstindplacering som det eksisterende udbud af uddannelsen på Zealand.

I de senere år har der været et stigende fokus på grøn planløsning og klima i forhold til det urbane liv. I Aarhus Kommune siger planstrategien for 2019: 'Aarhus skal være en endnu grønnere by. Derfor skal vi lade de bynære landskaber vokse ind i byen, sikre de grønne områder i den tætte by og sikre plads til nye grønne områder, mens byen bliver tættere. Byrådet har derfor en ambition om at gøre byen grønnere i takt med, at byen vokser og bliver tættere. Det betyder, at byudviklingsprojekter skal bidrage til en grønnere by.'

Planstrategien indeholder opgaver, hvorfra Urban Landskabsingeniør (UL)s faglige profil er essentiel: Parkplanlægning og -udvikling, håndtering af regnvand i byen i en grøn og rekreativ kontekst, etablering og pleje af bytræer, sammenhæng i struktur og skala mellem bebyggelse og grønne områder.

Nationalt kan man i rapporten ´TÆTTERE PÅ – GRØNNE BYER OG EN HOVEDSTAD I UDVIKLING´ fra Indenrigs- og Boligministeriet, maj 2021 bl.a. læse: 'Regeringen foreslår: Kommuner får muligheder for i nye lokalplaner at stille krav til kvaliteten af bynatur og krav til vækstbetingelser for beplantning og mulighed for at fastsætte en minimumsprocent for begrønning af et område.'

Regeringens initiativ om mere bynatur kan kun realiseres, hvis faglig viden og kompetence er tilgængelig. UL kan løse udfordringerne med at integrere natur i byen, hvor pladsen er trang og de fysiske påvirkninger fra trafik og byliv kræver særlige løsninger. Der er også fokus på sprøjteforbud. Sprøjteforbud kræver indsigt i nye anlægs- og driftsformer, så der kan gennemføres alternative driftsløsninger. UL bliver uddannet til at udarbejde sprøjtefri anlægs- og plejeanvisninger til bymæssige belægninger og grønne anlæg.

Behovet for et jysk udbud af UL dokumenteres i behovsanalysen.

I processen med behovsafdækningen i vores dækningsområde og i Jylland har vi talt med nogle af de større aftagere og organisationer omkring behovet for dimittender og et udbud af Urban Landskabsingeniøruddannelsen i Aarhus – vest for Storebælt.

Vi har i dialogen blandt andet noteret os de følgende citater, som direkte belyser udfordringer for arbejdsmarkedet i forhold til besættelse af jobs indenfor urbant landskab og for det kompetenceniveau der er brug for i dag og i fremtiden.

’Som organisation vil vi gerne anbefale at uddannelsen til Urban Landskabsingeniør oprettes på Erhvervsakademi Aarhus.

Vi er meget enige i, at der er behov for medarbejdere med kompetencer inden for etablering, udvikling og forvaltning af byens udemiljø og grønne områder. Vores kommunale medlemmer i park- og naturforvaltningerne har særligt behov for medarbejdere med gode kompetencer inden for ledelse og politisk betjening, borgerinddragelse, strategisk planlægning af grønne områder, kvalificering af plante- og materialevalg, driftsplanlægning for grønne områder, udvikling af grønne områder, projektering af LARløsninger og digital kortlægning af grønne områder. Det er i øvrigt vigtigt, at de tekniske og ledelsesmæssige discipliner løses ud fra en gartnerisk indgangsvinkel. Vores medlemmer i Jylland efterspørger disse kompetencer.’

   - Jon Pape, formand, Kommunale Park og Naturforvaltere (KPN) (dokumentation kan rekvireres.) 

Og som repræsentant fra aftagervirksomhederne:

’Branchen oplever en mangle på dimittender med videregående uddannelse. I OK Nygaard foretrækker vi dimittender med en faglært baggrund. De seneste års udvikling har vist at det bliver sværere og sværere at tiltrække studerende med Anlægsgartnerbaggrund til videregående uddannelse – sandsynligvis fordi der også er mangel på faglært arbejdskraft i branchen. Vi tror på at et udbud af Urban Landskabsingeniør i Jylland kan tiltrække unge mennesker til uddannelsen og dermed til branchen. Vi har i vores afdelinger på Sjælland gode erfaringer med at ansætte urbane Landskabsingeniører – og et Udbud fra Erhvervsakademi Aarhus hvor uddannelsen kan have synergi med Landskab og anlæg studerende vil kunne give uddannelsen den ekstra praksisnærhed som vi oplever der er behov for.’

- Holger Hansen, økonomidirektør (OK Nygaard)
(dokumentation kan rekvireres)

Spørgeskemaundersøgelsen har følgende aftagere (respondenter). De er inddelt i tre grupper, men har fået det samme spørgeskema:

Private virksomheder

• OK Nygaard A/S


• Den Lille Anlægsgartner         


• Anlægsgartner Torben Jensen og søn Aps


• Buus Anlægsgartner A/S        


• Hededanmark A/S                    


• Kaj Bech A/S


• A/S Kjeld Larsen & Søn Anlægsgartnere Kolding                     


• Tefax Aps        


• Svend Erik lind A/S


• Holmen Anlæg                           


• Gug Anlæg A/S                           


• Labland


• Rambøll Arkitekter A/S           


• Schønherr       


• Arkplan


• Wad Landskabsarkitekter A/S                           


• Gug Anlæg og planteskole A/S                          


• Forstas A/S


• Buus                  


• Anlægsgartnerne H. Hoffmann A/S                

Kommuner/undervisningarbejdspladser

• Skive Kommune, Teknik, Miljø og Udvikling


• Holstebro Kommune               


• Natur og Grønne Områder, Teknik og Miljø, Herning Kommune                  


• Horsens Kommune


• Ikast-Brande Kommune         


• Mariagerfjord kommune       


• Middelfart Kommune             


• Rebild kommune driftsenhed


• Struer Kommune                      


• Varde Kommune                       


• Aalborg kommune                   


• Aarhus Kommune


• Esbjerg Kommune                    


• Billund Kommune                     


• Fredericia kommune               


• Holbæk Kommune                   


• Nordfyns kommune                


• Driftsenheden Aabenraa kommune               


• Norddjurs Kommune              


• Vejen Kommune                                                    


• AMU Nordjylland


• Kold College

Organisationer

• Danske Anlægsgartnere DAG


• Foreningen af Danske Skov- og Landskabsingeniører og Have- og Parkingeniører DSL      


• Kommunale Park og Naturforvaltere KPN

De urbane landskabsingeniører uddannes til et arbejdsmarked, som vi på baggrund af behovsafdækning ved efterspørger yderligere kompetencer på et højere niveau, end de kan få dækket på nuværende tidspunkt vest for Storebælt.

Inden for planlægning, projektering, anlæg samt drift af bynære grønne områder løses opgaverne i dag primært af følgende faggrupper: Ufaglærte, Faglærte anlægsgartnere (EUD), Jordbrugsteknologer, Landskab og Anlæg (KVU), Urban Landskabsingeniører (MVU), Landskabsarkitekter (LVU). Ufaglærte og faglærte anlægsgartnere udfører anlægs- og driftsopgaver. Jordbrugsteknologer arbejder med ledelse og styring af anlægs- og driftsopgaver. Urbane landskabsingeniører løser opgaver inden for projektering og styring af grønne anlæg. Landskabsarkitekter planlægger og projekterer byområder og bebyggelser samt større grønne anlæg.

Et aktuelt boligprojekt i Middelfart kan bruges til at illustrere arbejdsdelingen og vise betydningen af den urbane landskabsingeniørs kompetencer: Middelfart kommune udvikler et boligområde for 220 CO2 negative boliger, projektet kaldes ”Naturbyen” [https://www.building-supply.dk/project/view/4002/naturbyen_middelfart_boliger.]

Landskabsarkitekter og arkitekter i kommunen og i Arkitektfirmaet Effekt udarbejder kommuneplanrammer, lokalplan, program og idé til udformning af området. Hvis målet om en hurtigt voksende frodig skov tæt på en byggeplads skal indfries, kræver det stor faglig viden om vækstvilkår, plantevalg og placering af træerne samt om udfordringerne med at beskytte nyplantningerne i byggeperioden og planlægge etableringsplejen så resultatet kommer til at ligne arkitekternes og kommunens visioner. Disse fagligheder har en urban landskabsingeniør. Når beplantningerne skal etableres, er det en jordbrugsteknolog som kalkulerer anlægsentreprenørens tilbud og som leder og styrer anlægsarbejdet. Anlægsgartnerne og de ufaglærte udfører anlægsarbejdet og plantningerne i praksis.

Behovsundersøgelse viser således at der er et udækket behov for kompetencer på videregående niveau vest for Storebælt. Dette kan vi desuden supplere med, at vi kan se at udbuddet af uddannelsen i Nødebo/København ikke rekrutterer mange studerende fra det jyske. Dimittenderne fra udbuddet bliver ligeledes ifølge beskæftigelses- og bopælsstatistik primært boende og arbejdende i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

I gennemsnit har der de seneste år 2017-2020 været 1-2 studerende fra Region Midtjylland (Bopæl 6 måneder før studiestart på Urban Landskabsingeniør, DST, elevbasis, tilgang og tid-til-første-job kuben) om året der er blevet optaget på uddannelsen. Lignende billede er der når vi ser på fuldførte og deres bopæl 9 måneder efter færdiggørelse, der bor 1-3 ud af en årgang i Region Midtjylland.  Størstedelen af dimittenderne bliver boende på Sjælland – i 2020 blev 27 ud 34 boende i region Hovedstaden eller Region Sjælland. Derudover kan det ses i Danmarks Statistik, at den eksisterende dimittendarbejdsløshed primært er en udfordring i Region Hovedstaden, jf. variablen **Antal løndimittender** set sammen med Bopæl 9 måneder efter endt uddannelse. 

I spørgeskemaundersøgelsen angives et behov på 60 urbane landskabsingeniører de kommende fem år. Under halvdelen af de potentielle aftagere i Jylland har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. Vi vurderer derfor den samlede efterspørgsel i Jylland til at være på ca. 120-150 dimittender over fem år, svarende til 24-30 dimittender pr. år.

'Aarhus kommune forudser et stigende behov for Urban Landskabsingeniører på mere end fem stillinger i løbet af de næste fem år. Behovet skyldes det øgede politiske fokus på investering i klimasikring og i grønne kvaliteter i byen. Der er således afsat 10 mio. kr. pr. år i ti år til indsatsen og der mangler medarbejderressourcer til at løse det nødvendige arbejde, som indsatsen medfører. Urban Landskabsingeniører har kompetencerne til at løse en stor del af dette arbejde. Det formodes at det samme behov ses i vores nabokommuner med et øget politisk fokus på grønne og blå indsatser i byerne. Vi kan derfor anbefale ansøgningen om at udbyde uddannelsen til Urban Landskabsingeniør i Aarhus.'

- Andy Tomes, Aarhus kommune, Teknik og Miljø, Parker, Skove og Kirkegårde

Akademiet har gennem eksisterende fagligt miljø kontakt til aftagerbranchen og denne dialog gav anledning til, at vi har undersøgt behovet for et udbud af Urban Landskabsingeniør i Aarhus. Sommeren 2021 gennemførte akademiet en online spørgeskemaundersøgelse til 57 relevante aftagere. 45 aftagere har svaret på spørgeskemaet. De involverede kan inddeles i 3 kategorier: Private virksomheder, kommunale/ undervisningsarbejdspladser og organisationer. Selve listen med de involverede fremgår af afsnittet ’Uddybende bemærkninger’. Alle blev stillet de samme spørgsmål.

Beskrevet yderligere i afsnittet 'Uddybende bemærkninger' samt i behovsafdækningsnotatet.

På nationalt niveau udbydes beslægtede uddannelser: Skov- og landskabsingeniør (SL), Jordbrugsteknolog, Landskabsarkitektur og Naturressourcer. Det eksisterende udbud af Urban Landskabsingeniør (UL) udbydes af Erhvervsakademi Zealand. De er positive overfor et ny udbud på Erhvervsakademi Aarhus.

Jordbrugsteknolog og Skov- og Landskabsingeniør udbydes i Jylland. SL retter sig mod skovområdet og forvaltning af det åbne land – UL retter sig mod grønne områder i byerne og de bynære områder. De har to forskelligrettede erhvervssigter.

Et udbud af UL i Aarhus forventes at have meget lille betydning for rekrutteringen til SL-uddannelsen. Måske et positivt spill-over, pga. gode synergier. Vi har et godt samarbejde med Skovskolen, som udbyder SL-uddannelsen i Auning.

Jordbrugsteknolog studieretningen Landskab og Anlæg (LA) – toårig AK & udbydes af EAAA. Der er fin synergi mellem LA og UL.  LA og UL rekrutterer primært fra hhv. EUD og STX/HTX. Branchen har behov for dimittender med begge profiler. Jordbrugsteknolog (AK) er qua beskæftigelsestal klar til at udgå af dimensionering. Studieretningen LA har rigtig god beskæftigelse og de fleste dimittender får job allerede under praktikken.

-

Rekrutteringsgrundlaget udgøres af ansøgere fra hele Jylland med en gymnasial adgangsgivende eksamen samt øvrige adgangsgivende uddannelser. Konsekvenser for eksisterende udbud, se ovenstående.

I Danmarks statistik finder vi at rekrutteringsgrundlaget fra de gymnasiale uddannelser er på hhv. 9.534 og 9.542 i 2019 og 2020 i vores snævre dækningsområde i Syddjurs, Aarhus og Samsø kommuner. Ca. en 1/3 del af rekrutteringsgrundlaget fra de gymnasiale uddannelser er således beliggende i nærområdet. Rekrutteringsgrundlaget ses i tabellen i Appendiks 1 - Rekrutteringsgrundlag på side 15 i pdf. 

På baggrund af det fremlagte rekrutteringsgrundlag vurderer vi at der kan rekrutteres ind på et udbud af Urban landskabsingeniør i Aarhus fra eget dækningsområde; og derudover også tiltrække fra resten af Vestdanmark, således at potentielle studerende ikke bliver afskrækket af at de skal flytte til Nordsjælland/København.

Udbuddet af UL vurderes ikke at have konsekvenser for øvrige beslægtede udbud, da det forventes at øge interessen for området. Jordbrugsteknolog med studieretningen landskab og anlæg (udbudt af os selv) forventes afgive en til to ansøgere årligt.

Dimittenderne fra Urban Landskabsingeniør kan videreuddanne sig med en kandidatuddannelse inden for det grønne område. Der er bl.a. mulighed for at læse naturforvaltning, landskabsarkitektur eller Climate Change på Københavns Universitet.

Optag år 1:       20 studerende

Optag år 2:       25 studerende

Optag år 3:       35 studerende

Behovsundersøgelsen (uploadede dokument) omfatter også en afdækning af virksomheders og offentlige institutioners interesse og mulighed for at indgå praktikaftaler for studerende på en potentiel professionsbachelor i urban landskabsingeniør. Undersøgelsen viser således at 28 ud af de 43 adspurgte virksomheder og offentlige institutioner forventer at kunne tilbyde ét eller flere praktikophold til studerende på professionsbacheloren i Urban Landskabsingeniør. 13 aftagere indikerer at de måske vil/kan aftage praktikanter og bare 2 aftagere indikerer at de ikke er interesseret i at have praktikanter.

Erfaringer fra Jordbrugsteknolog og PBA i Jordbrug er positive, hvor alle får gode og relevante praktikaftaler ved egen hjælp.

Generelt har vi på Erhvervsakademi Aarhus let ved at skaffe praktikpladser, og på baggrund af vores stærke virksomhedssamarbejde er det forventningen, at det samme vil gøre sig gældende for Urban Landskabsingeniør.