Akademisk overbygningsuddannelse - Akvatisk naturbeskyttelse og -genopretning - Syddansk Universitet

Følgende bacheloruddannelser giver direkte adgang til AO i Naturbeskyttelse og -genopretning:

• Agrobiologi


• Arkitektur


• BSc in Engineering in
  
  
  
  • Applied Industrial Electronics
  
  
  • Chemical Engineering and Biotechnology
  
  
  •  Electronics
  
  
  • General Engineering
  
  
  • Innovation and Business
  
  
  • in Mechatronics
  
  
  • Product Development and Innovation
  
  
  
  


• Biokemi


• Biokemi og molekylær biologi


• Biologi


• Biologi - Bioteknologi


• Biomedicin


• Business Administration and Sociology


• Civilingeniør i
  
  
  
  • Arkitektur og design
  
  
  • Bioteknologi
  
  
  • By-, energi- og miljøplanlægning
  
  
  • Bygge- og anlægskonstruktion
  
  
  • Byggeri
  
  
  • Byggeri og anlæg
  
  
  • Byggeteknologi
  
  
  • Bygningsdesign
  
  
  • Bæredygtigt design
  
  
  • Bæredygtigt energidesign
  
  
  • Teknisk videnskab Computerteknologi
  
  
  • Design og innovation
  
  
  • Energi
  
  
  • Energiteknologi
  
  
  • Fysik og nanoteknologi
  
  
  • Fysik og teknologi
  
  
  • Geofysik og Rumteknologi
  
  
  • Globale forretningssystemer
  
  
  • Kemi og bioteknologi
  
  
  • Kemi og teknologi
  
  
  • Kemiteknologi
  
  
  • Kunstig intelligens og data
  
  
  • Kvantitativ biologi og sygdomsmodellering
  
  
  • Lærings- og oplevelsesteknologi
  
  
  • Maskin og produktion
  
  
  • Matematik og teknologi
  
  
  • Matematik-teknologi
  
  
  • Medicin og teknologi
  
  
  • Miljøvidenskab
  
  
  • Nanoteknologi
  
  
  • Netværksteknologi og it
  
  
  • Produkt- og designpsykologi
  
  
  • Produktion og konstruktion
  
  
  • Robotteknologi
  
  
  • Software Engineering
  
  
  • Softwareteknologi
  
  
  • Strategisk analyse og systemdesign
  
  
  • Sundhedsteknologi
  
  
  • Teknisk biomedicin
  
  
  • Vand, bioressourcer og miljømanagement
  
  
  • Velfærdsteknologi
  
  
  
  


• Datalogi


• Datalogi-økonomi


• Economics and Business Administration


• Erhvervsøkonomi


• Erhvervsøkonomi, HA


• Erhvervsøkonomi, HA (Projektledelse)


• Erhvervsøkonomi-erhvervsret, HA (jur.)


• Erhvervsøkonomi-filosofi, HA (fil.)


• Erhvervsøkonomi-informationsteknologi, HA (it.)


• Erhvervsøkonomi-jura, HA (jur.)


• Erhvervsøkonomi-matematik, HA (mat.)


• Erhvervsøkonomi-virksomhedskommunikation, HA (kom.)


• European Studies


• Europæisk business, HA i europæisk business


• Forsikringsmatematik


• Fysik


• Fysiske fag (fysik, astrofysik, geofysik, meteorologi, kvantefysik, bio- og medi-cinsk fysik)


• Fødevarer og ernæring


• Geografi


• Geografi og geoinformatik


• Geologi-geoscience


• Geoscience


• Informationsteknologi


• Innovation og digitalisering


• International Business


• International Business and Politics


• International Shipping and Trade


• Jordbrugsøkonomi


• Journalistik


• Jura


• Kemi


• Landskabsarkitektur


• Market and Management Anthropology


• Medialogi


• Molekylær medicin


• Naturressourcer


• Naturvidenskabelig bacheloruddannelse


• Naturvidenskabelig international bacheloruddannelse


• Politik og Administration


• Politik og økonomi


• Samfundsfag


• Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse + journalistik + andet fag


• Statskundskab


• Teknoantropologi


• Økonomi

Ansøgere med andre relevante bacheloruddannelser vil blive vurderet individuelt, og det vil muligvis blive påkrævet, at ansøger gennemfører supplerende kurser, før endelig optagelse.

Der er samarbejde med University of Coimbra, Department of Life-science, hvor SDU årligt bidrager til et Erasmus Mundus program.

Der er ligeledes samarbejde med Griffith University, Department of Biology, hvor der foregår en fælles udvik-ling/afprøvning af marine naturgenopretningsmetoder.

Naturen og biodiversiteten i de våde miljøer er under pres. Denne AO kan bidrage til løsninger og forebyggelse.

Naturbeskyttelses- og genopretningsprojekter er tværfaglige samarbejder, der kræver medarbejdere, som er funderet i naturvidenskab, de tekniske løsningsmuligheder samt de forvaltningsmæssige rammer. Dimittenderne får en unik tværfaglig helhedsforståelse for problematikker indenfor naturbeskyttelse og -genopretning i ferskvand og marine miljøer.

Erhvervssigte
Dimittenden med denne AO vil kunne arbejde med fx restaurering af kystnære øko-systemer, søer, vandløb, vådområder og deres økosystemtjenester. De vil kunne indgå i administrative og politiske processer i naturbeskyttelses- og genopretningsprojekter.

Dimittenderne forventes at få titler som konsulent, projektleder, miljøforvaltnings-medarbejder og miljøplanlægger. De vil bidrage til at løse udfordringer i fx statslige styrelser, kommuner, rådgivende konsulentvirksomheder, andre private virksomheder, samt miljøorganisationer.

En række initiativer fra styrelser, regioner og kommuner ifm. at opfylde EU’s Vandrammedirektiv, Habitatsdirektiv, Havstrategidirektiv indikerer at der er et jobmarkedet for disse dimittender.

Uddannelsens mål er at uddanne dimittender, der kan bidrage til at løse lokale, nationale og nordeuropæiske udfordringer som følge af forringet naturkvalitet i ferskvands og marine miljøer. Uddannelsen vil give de studerende de nødvendige brede og tværfaglige kompetencer indenfor naturbeskyttelse og -genopretning. Der er lagt vægt på, at de igennem uddannelsen opnår hands-on-erfaring via relevante datasæt og samarbejder med organisationer og virksomheder, der dagligt arbejder med problemstillinger og projekter indenfor området.

Uddannelsen vil således give den færdige dimittend en sammenhængende teoretisk og praksisnær helhedsforståelse for naturbeskyttelse og -genopretning med basis i de tre væsentlige områder

• naturbeskyttelse og -genopretning


• juridiske og økonomiske forvaltningsrammer


• værktøj og metode

Naturbeskyttelse og -genopretning
Dimittender med en AO i akvatisk naturbeskyttelse og -genopretning vil:

• have viden om naturbeskyttelse og -genopretning, herunder årsager og behov, metoder og løsninger


• have viden om grundlæggende økologi og biogeokemi, forurenende stoffer i miljøet, miljøkonsekvensvurdering, lovgivning, samt kommunikation indenfor området


• have viden om metoder til naturbeskyttelse og -genopretning og viden om tilgængelige værktøjsfag herunder GIS, dronemonitering, og praktiske virkemidler.


• have viden om lovgivning og forvaltning i et naturbeskyttelses- og -genopretningsperspektiv


• kunne vurdere og anvende de korrekte virkemidler til naturgenopretning herunder udvælgelse af hensigtsmæssige områder for implementering, design af løsninger, og opfølgning


• kunne vurdere og anvende GIS, dronemonitering, sensoranvendelse, og gængse teknikker som centrale faglige værktøjer indenfor naturbeskyttelse og -genopretning

Juridiske og økonomiske forvaltningsrammer
Dimittender med en AO i akvatisk naturbeskyttelse og -genopretning vil:

• kende til dansk og europæisk lovgivning indenfor naturbeskyttelsesområdet


• kende til forvaltning og implementering af lovgivning, bekendtgørelser og vejledninger samt praksis på området


• kunne navigere i rollefordelingen mellem nøglespillere i udførslen af naturgenopretningsprojekter, herunder lodsejere, kommuner, rådgivere, styrelser og ministerier


• kunne anvende principper og processer indenfor projektledelse, procesledelse og forandringsledelse, økonomi og kommunikation

Værktøjskassen
Dimittender med en AO i akvatisk naturbeskyttelse og -genopretning vil:

• kende til relevante metoder, teknikker og værktøjer, som anvendes i forbindelse med projekter i naturbeskyttelse og -genopretning


• have viden om anvendelsen af aktuelle virkemidler og tekniske løsninger, såsom sø- og vandløbsrestaurering, genskabelse af marine habitater (ålegræsenge, stenrev, muslingebanker), oversvømmelse af drænede kystområder (coastal realignment), samt anvendelse af sensor-teknologi til over-vågning, drone-monitering, GIS-analyse mm.

Uddannelsen vil have et gennemgående fokus på træning af tværfaglighed og case-arbejde. Herunder også en helhedsforståelse af anvendelsen af virkemidler til forbedring af de pressede natur- og miljøtilstande.

Uddannelsens opbygning og indhold
Uddannelsens konstituerende faglige elementer:

• 35 ECTS konstituerende fagelementer, herunder 5 ECTS faglige introkurser


• 10 ECTS valgfag bestående af internater og praktiske kurser


• 15 ECTS afsluttende afgangsprojekt

I alt 60 ECTS.

Uddannelsens opbygning og indhold visualiseres i dette diagram:

1. semester
Faglige Introkurser - 5 ECTS (2 x 2,5)
En række obligatoriske faglige introkurser, der er afhængige af, hvilken bachelor-uddannelse, den studerende er optaget på baggrund af. Målet er at skabe et fælles fagligt grundfundament for forståelsen af de overordnede aspekter af naturbeskyttelse og -genopretning, og for at de studerende på denne måde har samme forudsætninger for de øvrige uddannelseselementer. Derfor er det heller ikke meningen at alle studerende skal have helt samme faglige baggrund efter introkurserne men blot opnå en generel forståelse af hinandens hovedfaglige kompetencer.

Grundlæggende økologi og biogeokemi – 2,5 ECTS
Crash-kursus for studerende med samfundsvidenskabelige og tekniske bachelorer

• Habitater og økosystemer


• Vandets kredsløb


• Energiens vej gennem økosystemer


• Vandkemi og biogeokemiske processer og stofkredsløb


• Interaktioner mellem forskellige typer af økosystemer


• Kontrollerende faktorer for klimaet – herunder nedbør, temperaturer, drivhusgasser og andre klimapåvirkende faktorer


• Statistiske analyser af miljø- og klimadata

Energiforsyning og design af afstrømningssystemer til overflade- og spilde-vand – 2,5 ECTS
Crash-kursus for studerende med naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige bachelorer

• Energiproduktionens effekt på klimaet og naturen


• Energiproduktion af både fossile og vedvarende energi


• Basal viden om afløbsteknik

Intro til forurenende stoffer i miljøet – 2,5 ECTS
Crash-kursus for studerende med tekniske bachelorer

• Introduktion til forurenende stoffer


• Effekterne af forurenende stoffer på de omgivende økosystemer


• Metoder til evaluering og regulering af forurenende stoffer

Intro til miljøøkonomi og livscyklusanalyser – 2,5 ECTS
Crash-kursus for studerende med naturvidenskabelige bachelorer

• Tilgange og metoder indenfor miljøøkonomi


• Basal viden om livscyklusanalyser (LCA)


• Basal viden om ”Environmental conscious manufacturing (ECM)”

Miljøret, inkl. forvaltningsret - 5 ECTS
Mål: Den studerende skal opnå indsigt i alle relevante direktiver, love, bekendtgø-relser og vejledninger, samt implementering og forvaltning af lovgivning indenfor naturbeskyttelse og -genopretning.

• Relevante nationale og europæiske direktiver, love, bekendtgørelser og vejledninger.


• Implementering af lovgivning indenfor naturbeskyttelse og -genopretning


• Forvaltning indenfor naturbeskyttelse og -genopretning


• Rollefordelingen mellem forsyningsselskaber, kommuner, ministerier og rådgivere, når der godkendes f.eks. nye naturbeskyttelsesprojekter og naturgenopretningsprojekter, infrastrukturprojekter, lavbundsprojekter, skovrejsning, udledningstilladelser mv.

Virkemidler målrettet naturbeskyttelse og -genopretning - teori (5 ECTS)
Mål: Den studerende skal opnå viden om teorien bag anvendte og aktuelle virkemidler i ferskvandsområder og den marine sektor. Dette inkluderer en solid indsigt i virkemidlernes understøttelse af forbedrede miljø- og naturtilstande.

• Basal viden om akvatisk natur- og miljø, forandringer og årsagerne herfor


• Effekterne af påvirkninger på de akvatiske økosystemer, i relation til de forskellige systemers økologiske tilstand


• Centrale virkemidler: kapaciter, styrker og begrænsninger


• Behovet for virkemidler til naturbeskyttelse og -genopretning


• Kobling mellem terrestriske indsatser og effekt i de akvatiske miljøer


• Traditionelle og nye teknologier indenfor virkemiddelsimplementering i de akvatiske miljøer


• Værdien af økosystemtjenester opnået ved målrettede genopretningsindsatser herunder deres klimamæssige effekt

VVM og miljøkonsekvensvurderinger - Tværfagligt projekt (2,5 ECTS)
Mål: De studerende skal opnå viden om VVM-sager og miljøkonsekvensvurdering i ferske og marine områder og i case-studier udnytte hinandens tværfaglige kompetencer til løsning af konkrete problemstillinger.

• VVM-processen


• VVM-monitering


• VVM-afrapportering


• Differentiering af de forskellige aspekter af både VVM og miljøkonsekvensvurdering og viden om hvornår de forskellige metoder anvendes.

Projektledelse, økonomi og kommunikation - 7.5 ECTS
Mål: Den studerende skal opnå viden om og erfaring med principper for projektledelse og forandringsledelse, projektkommunikation samt økonomi med fokus på projekter indenfor naturbeskyttelse og -genopretning.

• Principper for projektledelse, procesledelse og forandringsledelse


• Teknikker og værktøjer til at lede projekter


• Projektkommunikation og -præsentation


• Kommunikation på tværs af discipliner


• Økonomi med fokus på projekter indenfor naturbeskyttelse og -genopretning


• Lodsejerkontakt, kommunikation og interessent-inddragelse

2. semester
GIS-baseret natur- og miljøtilstandsanalyse - 10 ECTS
Mål: Den studerende skal opnå en grundig indføring i teoretisk og anvendelsesorienteret GIS (Geografisk Informations-System) indenfor Miljø- og Naturforvaltning med fokus på naturbeskyttelse og -genopretning.

• Gennemføre GIS-analyser baseret på biologiske/økologiske teorier og prin-cipper samt vurdere og diskutere resultater


• Analysere/udrede muligheder for anvendelse af specifikke virkemidler og/eller restaureringstekniker


• Bearbejde og analysere konsekvenser og afledte konsekvenser af intensiveret arealanvendelse på natur og miljøtilstande


• Vurdering af spatialt afledte økosystemtjenester -og gevinster, herunder klimaeffekt

Valgfri kurser (1. og 2. semester) – i alt 10 ECTS
Vandløbsrestaureringskursus – internat - 5 ECTS
Mål: At give den studerende et overblik over benyttede vandløbsrestaureringsmetoder rettet mod danske lavlandsvandløb.

• Analysere vandløbsfysiske/hydrologiske årsager til dårlig miljøtilstand i vandløb herunder at indhente og analysere relevante miljødata


• Benytte et udvalg af virkemidler til at forbedre miljøtilstanden målt på kvalitetselementerne


• Opstille mål for restaureringsindsatsen i en specifik case


• Evaluere effekterne af virkemidlerne på kvalitetselementerne


• Vurdering af vandløbenes økosystemtjenester


• Koble vandløbskvalitet til de vandløbsnære terrestriske områder

Restaurering af søer og vådområder – internat – 5 ECTS
Mål: At de studerende under supervision skal besigtige og træne udvalgte ferskvandsnaturgenopretningsaktiviteter med udgangspunkt i ferske virkemidler rækkende fra kilde til hav (bufferzoner, vådområder samt genskabelse og restaurering af søer).

• Opnår viden om anvendte restaureringsteknikker (fysisk, kemisk og biologisk)


• Arbejde med moniteringsteknikker i land/vand-interfasen, vandsøjlen og sedimentet


• Opnå viden om metoder og teknikker til udvælgelse af mest hensigtsmæssig restaureringsmetode


• Vurdere økosystemtjenester indenfor sørestaurering og vådområdeforvaltning herunder klimaeffekt

Marin naturgenopretning – internat – 5 ECTS
Mål: at de studerende under supervision skal besigtige og træne udvalgte marine naturgenopretningsaktiviteter med udgangspunkt i de officielle marine virkemidler. Desuden introduceres moniteringsmetoder og kvantitative teknikker.

• Førstehåndserfaring med diverse restaureringsteknikker i felten


• Applikation af teorien fra ”Virkemidler for naturbeskyttelse og -genopretning – teori”


• Monitering ved brug af både laboratorieundersøgelser og prøvetagning, anvendelse af ROV og droner samt diverse avancerede sensorer og loggere


• Vurdering af økosystemtjenesters størrelse, værdi og effekt i marine områder

Dronebaseret naturtilstandsanalyse – internat – 5 ECTS
Mål: at den studerende opnår viden om principper indenfor Remote Sensing og forstår at anvende droneteknologi og billedanalyse til naturtilstandsanalyse. Herunder indbefattes teori og praktisk erfaring om dataindsamling med droner og ROVer, samt indførelse i den efterfølgende databehandling.

• Planlægning og udførelse af konkret monitering før, under og efter en restaureringsindsats


• Udvælgelse af den mest hensigtsmæssige analysemetode til vurdering af en given indsats


• Kobling af billedbaserede, tematiske kort, og afledt data, til et givent naturområdes biologiske og økologiske tilstand og økosystemtjenester

Afsluttende akademisk overbygningsprojekt - 15 ECTS
Mål: Den studerende skal opnå kompetencer indenfor projektarbejde om relevante problemstillinger/datasæt fra eksterne aktører, hvor der evt. etableres et samarbejde med eksterne partnere og netværk. Afgangsprojektet laves i tværfaglige grupper eller individuelt. De studerende anvender de tekniske og faglige metoder og værktøjer, der er tillært igennem uddannelsen. Samtidig bringes ledelsesværktøjer og metoder vedr. økonomi og kommunikation i anvendelse.

Uddannelsens struktur og undervisningsformer
Uddannelsen vil blive tilrettelagt med en stor grad af fleksibilitet, herunder online-undervisning og modulbaseret undervisning med inddragelse af eksterne samarbejdspartnere og cases fra igangværende projekter. Sigtet er også, at kursuspakken også kan fungere som efteruddannelse på fuld tid eller på deltid, hvor studerende medbringer aktuelle cases fra arbejdspladsen.

Tværfaglighed og praksisnærhed
De indskrevne studerende vil være bachelorer med forskellige tekniske, naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige baggrunde. Der vil blive lagt særligt vægt på, at de studerende får erfaring i at arbejde i tværfaglige projektgrupper, hvor de trænes i at benytte deres forskellige fagligheder i gruppearbejde med relevante aktuelle cases. Dette vil blive et gennemgående element på hele uddannelsen.

Dimittenderne vil således kunne

• koordinere projekter, der spænder på tværs af faglige skel


• kommunikere og diskutere udfordringer og løsninger indenfor naturbeskyttelse og -genopretning med forskellige fagdiscipliner samt relevante aktører, herunder myndigheder og borgere


• deltage i konkrete tværfaglige projekter i de ferske og marine miljøer, samt lavbundsområder, vandløbsopland og vådområder

Det foreslås at uddannelsen placeres på takst 3 på linje med kandidatuddannelsen i klimaforandringer på Københavns Universitet, da ressourcetrækket vil være tilsvarende.

Der søges om takst 3 til denne uddannelse. Derudover bliver uddannelsen varigt finansieret med en 30% højere bevilling per studenterårsværk end de nuværende kandidatuddannelser, jf. den politiske aftale om mere fleksible universitetsuddannelser indgået i december 2018.

I juni 2021 var der 14 opslåede stillingsopslag indeholdende ordene ’Naturbeskyttelse’ og/eller ’naturbevaring’ (Jobindex & SDU jobbank). Samtidig viser behovsundersøgelsen, at aftagerne er interesserede i at ansætte dimittender fra denne AO. Undersøgelsen bekræfter emnets aktualitet med følgende pointer:

• Der vil være et stigende antal opgaver på området


• Styrken er dimittendernes helhedsforståelse og tværfaglighed


• Dimittender skal kunne navigere i områdets komplekse lovgrundlag og i projekters finansieringsmuligheder


• Dimittender skal kunne kommunikere med interessenter


• Virksomhederne afviser ikke den nye uddannelsesform, men der er en bekymring for, hvorvidt et år er nok til at tilegne sig tilstrækkelig viden. Når dimittenden får nogle års erfaringer, er der enighed om, at AO’ens længde er underordnet


• Uddannelsen er relevant som efteruddannelse

Andre kilder
Der er politisk bevågenhed på biodiversitet og naturgenopretning - også i de akvatiske miljøer. Dette er synligt ved offentlig tilslutning til FNs naturmål, ved EU's lovgivning i vandrammedirektivet og biodiversitetsmål, vandplaner, og i konkrete projekter. Ved ændringen af planloven i 2017 blev naturbeskyttelse inkorporeret i kommunalt regi.

Miljøministeren har udtalt: ”Naturen har brug for mere plads for at kunne trives, og at vi anvender dens ressourcer på en mere bæredygtig måde. Med EU-biodiversitetsstrategien er der fokus på at styrke begge dele. Strategien er et signal om, at EU tager lederskab, og regeringen støtter at øge beskyttelsen af EU’s natur til mindst 30 procent af hav- og landarealer, som der blandt andet er lagt op til,”

Unge fra Region Syddanmark uddanner sig typisk i regionen. En del får job i Danmarks største byer, men efter nogle år vender de ofte tilbage til job i regionen.

Bemærkninger
Der findes ikke andre uddannelse med fokus på naturbeskyttelse og -genopretning på danske universiteter, og SDU nyder stor anerkendelse indenfor netop dette forskningsområde.

Vi vurderer at SDU kan afsætte min. 20 dimittender årligt, herunder ca. halvdelen i Region Syddanmark.

I kraft af aftageranalysens kommunale besvarelser (herunder 8 regionale kommuner) danner der sig et billede af en stor interesse for dimittender med en uddannelse i naturgenopretning, der samtidig indeholder tværfaglige kompetencer. Derudover svarede næsten alle respondenter, at der er en forventning om et større behov i fremtiden på dette område. Tværfagligheden kommer her især i spil, da andre opgaver kan varetages sideløbende med projekter specifikt indenfor naturgenopretning. Der er 98 kommuner i Danmark.

Adspurgte rådgivende konsulentvirksomheder er enige i, at der er et behov for en uddannelse indenfor området, og at de forventer et stigende behov over de næste par år. Der påpeges at uddannelsen udfylder et behov, der endnu ikke er dækket.

Statslige styrelser s understreger ligeledes uddannelsens relevans og aktualitet, og peger på et fremtidigt behov, fx tilknyttet projekter i lavbundsområder.

Alle aftagere indikerer en interesse i uddannelsen som efteruddannelse. Især muligheden for at kunne følge udvalgte relevante enkeltelementer fremhæves som interessant.

Behovsafdækningen er gennemført i form af 20 aftagerinterviews baseret på en gennemgang af uddannelsen og standardiserede spørgsmål. Der er svar fra 9 kommuner, 4 konsulentvirksomheder, 3 styrelser, 1 forsyning, 1 NGO, 1 fond, og 1 naturpark.

Da kommunerne er den største aftager for kandidater med ferskvandskompetencer og -indsigt, samt i nogen grad oplever en voksende andel af marine projekter i kystkommunerne, blev denne gruppering især vægtet i behovsafdækningen.

De relevante styrelser NST, MST og KYST blev inddraget, da disse især enten er projekt- og områdeejere eller myndighed på områder, hvor genopretningsprojekter udføres, og basismonitering udføres.

Konsulentvirksomheder af varierende størrelse (7 til 1000+ ansatte) blev udvalgt, for at dække bredest muligt, og fonde, nationalparker og en NGO blev inkluderet, dels på baggrund af deres indsigt i projekter i naturbeskyttelse og -genopretning, og de to sidstnævntes egenskab af projektejere.

Uddannelsens centrale fagområder blev defineret i en række indledende interviews med aftagere. Samtalerne konkluderede et behov for medarbejdere, der kan fungere som bindeled mellem de forskellige faggrupper (biologer, ingeniører, økonomer, jurister mv.), der skal samarbejde om naturbeskyttelse og -genopretning.

Aftagerundersøgelsen stadfæstede behovet for uddannelsen og bekræftede, at den i hovedtræk er som ønsket. Den gav anledning til følgende mindre justeringer af uddannelsen:

• Større vægt på lodsejerkommunikation i kurset ”Projektledelse, Økonomi og kommunikation i forhold til projektledelse”


• Mere fokus på økosystemtjenester afledt af en given restaureringsindsats


• Fokus på at dimittender er opdateret om de nyeste teknologier på området og teknologier under udvikling


• Tilføjelse af miljøkonsekvensvurdering i VVM-kursus


• Tydeliggørelse af koblingen mellem klima og naturgenopretning


• Inklusion af offshore-projekter


• Fokus på de forskellige tilgange, der er til hhv. marin- og ferskvandsprojekter


• Øget fokus på finansiering via fonde, og finansieringsmodeller og -muligheder


• Undersøgelsen tydeliggør, at en ny uddannelsesform har brug for massiv og målrettet markedsføring

Der er ingen uddannelser i Danmark, der har naturbeskyttelse og -genopretning som det primære fokus. Uddannelsen vil derfor være en unik mulighed for bachelorer med interesse for dette område. De beslægtede uddannelser i biologi adskiller sig ved at have et bredere fokus på alle biologiens dele.

Uddannelsen er ikke dimensioneret.

I tabellen sammenlignes beslægtede uddannelser med denne AO.
X indgår i uddannelsen, (X) muligt som valgfag/specialisering, (Y) enkelte delelementer indgår i en uddannelses kurser.

Beskæftigelse og en aktuel dimensionering
Ledighedsgraden for naturvidenskabelige uddannelser var i 2017-2018 i gennemsnit 39 % efter 1-6 måneder og 15 % efter 7-12 måneder. Den tilsvarende ledighedsgrad for biologiuddannelserne var i 2017-2018 i gennemsnit hhv. 53-57 % og 23-38 %. Kandidater i biologi fra SDU markerer sig med en høj andel der kommer direkte i job (28 %). Biologiuddannelserne er dimensionerede.

AO i Naturbeskyttelse og -genopretning vil optage de bachelorer fra både naturvidenskabelige, tekniske og samfundsvidenskabelige uddannelser, der ønsker at specialisere sig i en denne miljøfaglige retning, som deres uddannelserne ellers ikke lægger op til. De studerende forventes at komme fra hele Danmark. En del af disse forventes at være bachelorer, der ikke er interesseret i en kandidat, men derimod ønsker at komme hurtigere ud på arbejdsmarkedet. Det forventes dermed, at ansøgerne kun delvist vil overlappe med den gruppe, som normalt ville søge videre på en beslægtet toårig kandidat. Endvidere forventer vi, at der er mange miljømed-arbejdere i ansættelse, som vil benytte denne unikke uddannelse som en efteruddannelse.

AO i akvatisk naturbeskyttelse og -genopretning vil være en unik uddannelse i Danmark, og den vil ikke konkurrere direkte med andre uddannelser.

En AO i akvatisk naturbeskyttelse og -genopretning vil kunne søge videre på en kandidatuddannelse eller masteruddannelse på lige fod med andre bachelorer.

Det vil således fx være muligt for en AO i akvatisk naturbeskyttelse og -genopretning at vende tilbage til universitet og gennemføre den kandidat, som deres bachelor giver adgang til, eller med to års relevant erhvervserfaring at videreuddan-ne sig via en 60 ECTS master.

Det forventes, at uddannelsen vil optage 15 studerende det første år, 20 det andet år og 25 studerende i årene derefter.

Ikke relevant.

Ingen øvrige bemærkninger.