Professionsbachelor - Skibsteknik og Marin konstruktion - MARTEC, Frederikshavn

Adgang via gymnasial eksamen:
Specifikke adgangskrav: Matematik A og enten fysik B eller geovidenskab A og enten bioteknologi A eller kemi C og engelsk B

Adgang via relevant erhvervsuddannelserne:
Maritime håndværksfag - Bådebygger, Skibsmekaniker, Skibsmontør eller Skibstekniker
Specifikke adgangskrav: Matematik A og enten fysik B eller geovidenskab A og enten bioteknologi A eller kemi C og engelsk B

Adgang via videregående maritim uddannelse:
Skibsfører, Skibsofficer eller Maskinmester
Specifikke adgangskrav: Matematik A og enten fysik B eller geovidenskab A og enten bioteknologi A eller kemi C og engelsk B

Anden adgang:
Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne
Specifikke adgangskrav: Matematik A og enten fysik B eller geovidenskab A og enten bioteknologi A eller kemi C og engelsk B

Det Blå Danmark står i dag for ca. 25% af Danmarks eksport og er vigtigt for hele Danmark, men erhvervet mangler medarbejdere med skibstekniske kompetencer.
Der outsources opgaver til udlandet og ansættes udlændinge i betydeligt antal i nogle større skibsdesignhuse, og i andre virksomheder er manglen også stor iflg. Erhvervshus Nord, - der efterspørges flere skibsingeniører med større maritim indsigt, maritim erfaring og driftsorientering.
Der uddannes i dag kun ca. 30 maritime ingeniører om året og ca. 1/3 heraf er diplomingeniører.

Den nye uddannelse skal uddanne professionsbachelorer i Skibsteknik og Marin konstruktion med kompetencer som efterspørges på det danske arbejdsmarked af Det Blå Danmark.
Uddannelsen skal bidrage til at dække behovet for skibsingeniører på danske værfter, i ship design virksomheder, hos skibsklassifikationsselskaber, hos maritime udstyrsproducenter, hos maritime servicevirksomheder og i rederier samt marine ingeniører i virksomheder inden for offshore olie/gas/vind.   
Uddannelsen skal have base i det maritime og dimittenderne fra uddannelsen skal møde virksomhederne med stor maritim indsigt og professionsviden.

Se fuld beskrivelse i Bilag side 1-2

Uddannelsen udbydes så den lever op til kravene fastsat i Bekendtgørelse af lov om maritime uddannelser (LBK nr. 781 af 08/08/2019). En ny uddannelsesbekendtgørelse udarbejdes efterfølgende i medfør af lov om maritime uddannelser.
Uddannelsen indplaceres på niveau 6 i kvalifikationsrammen for livslang læring.
Uddannelsens videngrundlag skal være erhvervs- og professionsbaseret samt udviklingsbaseret.
Erhvervs- og professionsbasering indebærer, at uddannelsen er baseret på opdateret viden om centrale tendenser inden for det erhverv og den profession, som uddannelsen retter sig mod. Udviklingsbasering indebærer, at uddannelsen er baseret på opdateret viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det erhverv og den profession, som uddannelsen retter sig mod. Udviklingsbasering indebærer desuden, at uddannelsen baseres på opdateret viden fra forskningsfelter, der er relevante for uddannelsens faglige indhold.

Det er et 3½-årigt fuldtidsstudium
Uddannelsen indeholder følgende elementer:
Naturvidenskabelige grundfag                    
Teknologiske fag                                            
Projekter og almene fag                                  
Bachelorpraktik                                         
Bachelorprojekt                                         

Uddannelsen indeholder følgende konstituerende fag:
Skibs- og offshoreteknik                              20 ECTS 
Marine konstruktioner                                 15 ECTS
Marine og el engineering                             15 ECTS
Hydrodynamik og fremdrivning                    20 ECTS
Skibsdesign/-projektering                           10 ECTS

De studerende opnår følgende kompetencer:
Matematisk-naturvidenskabelige og teknisk-professionsfaglige kompetencer

• har solide færdigheder i anvendelse af grundlæggende naturvidenskabelige, matematiske, statistiske, IT-mæssige og teknologiske principper, teorier og metoder baseret på den nyeste viden til løsning af praktiske ingeniørmæssige problemer


• har forståelse for den indbyrdes sammenhæng mellem forskellige fagområders teori i den praktiske udformning af teknologiske løsninger


• kan vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger på både et overordnet og detaljeret niveau og begrunde valg af løsningsmodel


• kan med udgangspunkt i det teoretiske grundlag vælge og anvende relevante modellerings- og simuleringsmetoder og redegøre herfor


• kan vælge og anvende relevante analysemetoder og redegøre herfor.

Generelle professionsrettede kompetencer

• er helhedsorienteret i løsningen af konkrete tekniske problemstillinger omfattende alle faser fra problemidentifikation, idéudvikling og kravspecifikation, over design, optimering og implementering til egentlig produktion og ibrugtagning


• kan inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljømæssige, sikkerhedsmæssige konsekvenser i løsningen af ingeniørmæssige opgaver


• kan anvende bæredygtighedsprincipper med henblik på at vurdere og vælge en proces, et produkt eller et system


• kan arbejde med innovative processer og kan inkludere grundlæggende forretningsøkonomi i praksis


• kan anvende eksisterende teknologisk viden på nye og kreative måder i løsningen af praktiske ingeniørmæssige problemstillinger, som genererer en merværdi for opgavegiveren


• kan foretage overordnede betragtninger vedrørende dimensionering af maskintekniske elementer og kan foretage skøn og overslagsberegninger på et ufuldstændigt grundlag


• har sikkerhed og rutine i hurtigt at ”oversætte” et teknologisk problem over en fysisk model til en matematisk model og tilbage igen

Specifikke professionsrettede kompetencer

• har en grundlæggende maritim indsigt


• har kendskab til relevante procedurer og standarder indenfor skibs- og offshoreindustrien


• kan dimensionere maskintekniske komponenter og produkter så de overholder alle relevante krav, f.eks. til styrke, stivhed, levetid, forurening, genanvendelse og kan fagligt forstå og begrunde de krav, der er formuleret i standarder, normer og direktiver inden for området


• har speciale i dimensionering af marine konstruktioner i stillestående vand og bølger


• kan udføre hydrodynamisk design og optimering af konventionelle skibsskrog og skibsfremdrivning


• kan projektere skibe, herunder optimering af skibe under hensyntagen til økonomiske, anvendelses- og miljømæssige forhold


• kan anvende moderne softwareprodukter til løsning af udviklings-, dimensionerings- og projekteringsopgaver dvs. har et grundlæggende kendskab til kommercielle programpakker inden for CAD, FEM, stabilitetsberegning mv.


• kan bidrage til løsning af tværfaglige opgaver i kraft af faglig grundviden om bl.a. elektroteknik og reguleringsteknik


• har opnået praktisk indsigt og færdigheder inden for skibsteknik og marin konstruktion bl.a. via gennemførte projekter og studiepraktik


• kan ud fra et grundlæggende kendskab til materialer foretage et kvalificeret materialevalg til et produkt 

Struktur for uddannelsen og Fagbeskrivelser kan ses i Bilag side 3 og s.16-18.

MARTEC vurderer at taxameterindplaceringen bør være aktivitetsgruppe ”Diplomingeniør” med koden 5340 med følgende takster pr. studenterårsværk. Sammenlignelige tekniske diplomingeniøruddannelser ligger i denne kategori.

Undervisningssats:                   65.800 kr.
Praktiksats:                               8.700 kr.

Der findes ikke en formel skibsingeniøruddannelse i DK.

Der uddannes i dag ca. 30 maritime ingeniører pr. år, heraf er 1/3 diplomingeniører (prof.bachelor), og de seneste 10 år er der uddannet i alt ca. 200 maritime ingeniører, men den maritime ingeniør af i dag er generalist (mask.ing.). Der vurderes at være mindre end 500 maritime ingeniører i DK i dag. Dette betyder, at i dag, hvor der er generel mangel på maskiningeniører, har Det Blå Danmark svært ved at tiltrække maritime ingeniører.

Efterspørgslen efter skibsingeniører er større end udbuddet. Der har været opslået 694 skibsingeniørstillinger i perioden 2010-2019, hvilket er mange set i forhold til antallet af nyuddannede og det samlede antal. Antallet af udenlandske medarbejdere i Det Blå Danmark har været jævnt stigende i perioden, og specielt i skibsdesignhusene er tendensen udtalt, her er 20-50% af skibsingeniørerne udlændinge. Der er behov for at uddanne flere personer med maritime ingeniørkompetencer og der er behov for flere personer med de klassiske skibsdesign kompetencer, stor maritim indsigt og praksisorientering igennem tilknytning til professionen.

De Nordjyske virksomheder har meget svært ved at tiltrække skibsingeniører. Maritime ingeniører uddannes udelukkende på DTU og kun 13% af dimittenderne er umiddelbart parate til at flytte efter et attraktivt job. Det Blå Danmark beskæftiger ca. 60.000 personer og ser man bort fra skibsfart og hjælpevirksomhed for skibsfart er 88% beskæftiget i Jylland. Manglen på skibsingeniører, den lave mobilitet for dimittender og den geografiske placering af de maritime virksomheder understøtter, at det vil være hensigtsmæssigt at udbyde denne uddannelse i Nordjylland. 

Se Bilag side 5-10

Se Bilag side 5-10

Det nationale behov for dimittender
Den generelle mangel på ingeniører bevirker, at de maritime ingeniører der uddannes i dag, som i høj grad er generalister, ofte tager job i andre brancher og efterlader et stor udækket behov for maritime ingeniører.

Der er ikke uddannet professionsrettede skibsingeniører i mange år, hvorfor der er et efterslæb, som det vil tage 5-7 år at udfylde.

Forudsætningen herfor er, at nedenstående optag på Professionsbachelor i Skibsteknik of Marin konstruktion effektueres.

Det regionale behov for dimittender
Det regionale behov for personer med kompetencer som skibsingeniør er stort, men forventes at kunne udfyldes inden for samme periode, såfremt den nye uddannelse udbydes i region Nordjylland.

Behovsafdækningen er baseret på tidligere offentliggjorte analyser/rapporter, offentlige statistikker og artikler.

Se Bilag side 5-10

Erhvervets behov og ønsker er relativt klare. Der efterspørges velkendte skibsingeniørkompetencer, som i dag udbydes i mange udenlandske uddannelser og som også tidligere har været udbudt i Danmark.
Erhvervets klart udtalte ønske om at dimittenderne, ud over teoretisk viden, færdigheder og kompetencer, har maritim indsigt, professionsindsigt og viden til at indgå i en maritim driftsorganisation, vil i denne uddannelse blive sikret igennem hele set-up’et i og omkring uddannelsen, som ér MARITIM.
Studerende på de tre maritime professionsbacheloruddannelser - Skibsteknik og Marin konstruktion, Skibsfører og Maskinmester - vil blive kolleger på MARTEC. MARTECs netværk og samarbejde med maritime virksomheder vil være tilgængeligt for den nye uddannelse fra dag ét.
MARTEC har i dag Advisory Boards for de enkelte uddannelser for at sikre overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel.
Der vil for denne uddannelse blive etableret et Advisory board forud for detailudviklingen af uddannelsen med deltagere fra 5-7 primære aftagere af dimittender fra uddannelsen samt relaterede uddannelser. Foreløbig liste over Advisory board deltagere er vedlagt i Bilag side 20.

Den nærmest beslægtede uddannelse er Diplomingeniør i Maskinteknik med valgfag i maritim teknik på DTU.
Ligheder:
Professionsbachelor. Optagelseskrav. De naturvidenskabelige grundfag. 35% af de teknologiske fag er overordnet betragtet de samme. Ét semester bachelorpraktik og et bachelorprojekt.
Forskelle:
20% af de teknologiske fag er overordnet betragtet de samme, men er i den nye uddannelse sat ind i en maritim/marin kontekst. 45% af de teknologiske fag er i den nye uddannelse direkte relateret til skibsteknik og marin konstruktion og er ikke indeholdt (en valgmulighed) i den eksisterende uddannelse. Der er hele vejen igennem uddannelsen en tæt kontakt til de maritime virksomheder gennem gæsteforelæsere fra maritime virksomheder, virksomhedsbesøg og projektopdrag fra virksomhederne.
Den nye Professionsbachelor i Skibsteknik og marin konstruktion er altså, som virksomhederne efterspørger, væsentlig mere maritim og professionsrettet end Diplomingeniøren i Maskinteknik med valgfag i maritim teknik.
De to uddannelser supplerer hinanden og manglen på skibsingeniører og den generelt lave arbejdsløshed blandt ingeniører gør at der er jobgaranti med denne uddannelse.
Se Bilag p11-12

Se Bilag side 11-12

Den maritime kultur og det maritime erhverv er stærkt i Nordjylland, og det forventes, at uddannelsen appellerer til STX’ere og HTX’ere i regionen, - men også til STX’ere og HTX’ere nationalt. Maritime Studenter (STX) er en særlig målgruppe. Uddannelsen forventes ligeledes at appellere til erhvervsuddannede (bådebygger, skibstekniker, skibsmontør) med adgangskursus.

MARTEC forventer at kunne rekruttere studerende fra hele landet, på tilsvarende vis som MARTEC rekrutterer fra hele landet til Skibsassistent, Skibsmaskinist og HF-SØ/Maritim Student.

Der udbydes ingen beslægtede uddannelser i region Nordjylland. På AAU udbydes maskiningeniør uddannelser, men ingen maritime fag.

MARTEC og AAU har begge region Nordjylland som primært rekrutteringsområde, men udbud af den nye professionsbacheloruddannelse i Skibsteknik og Marin konstruktion forventes ikke at få nævneværdig indflydelse på optaget på AAU. 

Optag på DTU forventes ikke påvirket, da uddannelserne er relativt forskellige og DTU generelt rekrutterer relativt få fra Jylland og Fyn.

Se Bilag side 12-14

Med tilvalgsfag skal de studerende opnå mulighed for at blive optaget på kandidatuddannelser på DTU inden for samme fagområde (skibsteknik eller potentielt kommende Marin Ingeniørvidenskab). Der er også mulighed for at tage Master i shipping og logistik på CBS og Master in Management of Technology, Master of Business Administration og HD 2. del på AAU.

En professionsbacheloruddannelse i Skibsteknik og Marin konstruktion på MARTEC forventes også at få positiv effekt på optaget på Maritim Student uddannelsen på MARTEC/Frederikshavn Gymnasium. Det har betydning for de unges valg af Maritim Student, at de kan se et bredt spekter af regionale maritime videreuddannelsesmuligheder.

1. år       12 studerende
2. år       20 studerende
3. år       30 studerende

Uddannelsen indeholder 6 mdr.s professionspraktik.

Det er den studerendes eget ansvar at finde praktikplads, men MARTEC har stor og god erfaring med praktikpladskoordination med et godt netværk til region Nordjyllands og region Midtjyllands nordlige maritime virksomheder.

10 virksomheder har givet forhåndstilsagn om praktikplads, se støtteerklæringer i Bilag side 21-30.

MARTECs forudsætninger for udbud af ny uddannelse af høj kvalitet
MARTECs maritime uddannelsesmiljø for ny uddannelse
MARTEC har et fantastisk maritimt miljø med professionsbachelorstuderende på både skibsfører- og maskinmester uddannelserne som sammen med studerende på uddannelsen "Skibsteknik og Marin konstruktion" udgør et naturligt hele. Hovedparten af underviserstaben har erhvervserfaring fra rederier, maritime udstyrsproducenter, klassifikationsselskaber og værfter. Der er et nært samarbejde med de maritime virksomheder omkring gæsteforelæsninger, virksomhedsbesøg og studieprojekter.

MARTECs uddannelsesfaciliteter for ny uddannelse
Det forventes, at der vil være én klasse på hver årgang. De eksisterende fysiske rammer på MARTEC kan rumme den nye uddannelse.
Uddannelsen af professionsbachelorer i Skibsteknik og Marin konstruktion kræver investering i arbejdsstationer og software licenser til bl.a. CAD, CAE, FEM, skibsdesign CFD software fx MAXSURF m.v.
Det samlede erhverv i området støtter op om den nye uddannelse med sponsering af udstyr til undervisningsbrug, se støtteerklæring fra Frederikshavn Erhvervsråd og Frederikshavn Kommune i Bilag side 22.

MARTECs faglige kapacitet for ny uddannelse
MARTEC har ikke tidligere uddannet professionsbachelorer til det nye professionsområde og skal derfor hente yderligere underviserkapaciteter ind, med uddannelse og erfaring fra netop dette område.
MARTEC ansætter en eller flere kandidater i skibsteknik med erhvervserfaring, som sammen med MARTECs eksisterende underviserstab af skibsingeniører, maskiningeniører og el-ingeniører udvikler uddannelsen.
Det samlede erhverv i området støtter op om den nye uddannelse med økonomisk støtte til etablering og opstart af uddannelsen, se støtteerklæring fra Frederikshavn Erhvervsråd og Frederikshavn Kommune i Bilag side 22.