Master - Bæredygtigt byggeri - Aarhus Universitet

Adgangskrav er en relevant mellemlang videregående-, professionsbachelor-, bachelor-, eller kandidat uddannelse inden for byggeri. Dette krav opfyldes af følgende uddannelser:
• Diplomingeniør i byggeri og anlæg (Aalborg Universitet)
• Diplomingeniør i bygning (Aarhus Universitet)
• Diplomingeniør i bygningsdesign (Aarhus Universitet og DTU)
• Diplomingeniør i bygningsteknik (Syddansk Universitet)
• Diplomingeniør i byggeteknologi (DTU)
• Diplomingeniør i arktisk byggeri og infrastruktur (DTU)
• Diplomingeniør i byggeri og infrastruktur (DTU)
• Bachelor i arkitektur og design (Aalborg Universitet)
• Bachelor i byggeri og anlæg (Aalborg Universitet)
• Bachelor i byggeri (Aarhus Universitet)
• Bachelor i bygningsteknik (Syddansk Universitet)
• Bachelor i byggeteknologi (DTU)
• Bachelor i bygningsdesign (DTU)
• Professionsbacheloruddannelsen til bygningskonstruktør (professionshøjskolerne)
• Bachelor i arkitektur (Arkitektskolen Aarhus)
• Bachelor i arkitektur (Det Kongelige Akademi)
• Civilingeniør i arkitektur (Aalborg Universitet)
• Civilingeniør i byggeledelse (Aalborg Universitet)
• Civilingeniør i indeklima og energi (Aalborg Universitet)
• Civilingeniør i bygge- og anlægskonstruktion (Aalborg Universitet)
• Civilingeniør i byggeri (Aarhus Universitet)
• Civilingeniør i bygningsteknik (Syddansk Universitet)
• Civilingeniør i byggeteknologi (DTU)
• Civilingeniør i bygningsdesign (DTU)

Der kan optages ansøgere, der ud fra en konkret vurdering skønnes af have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med en af de adgangsgivende uddannelser.

Herudover minimum to års relevant erhvervserfaring fra byggebranchen (rådgivende ingeniørvirksomhed, arkitektvirksomhed, bygherreorganisation, entreprenør, myndighedsorganisation eller lignende).

Kompetenceudvikling i den danske byggebranche inden for bæredygtigt byggeri. Branchen efterspørger kompetencer til f.eks. (projekt)ledelse af bæredygtighed i bygge- og anlægsprojekter, samt hvordan man designer bygge- og anlægsprojekter optimalt, når bæredygtighed og et reduceret klimaaftryk er vigtige designparametre. Behovet for viden om bæredygtighed i byggeriet understreges yderligere af, at lovgivningen fra 2023 vil stille krav til bæredygtighed i byggeriet. Der er således et stort behov for at tilbyde aktører i den danske byggebranche mere forskningsbaseret viden om bæredygtighed i byggeriet. Dette kan imødekomme branchens kunders efterspørgsel af mere bæredygtige løsninger. Især muligheden for at bygge bæredygtighedskompetencer ovenpå eksisterende faglige kompetencer forventes at kunne være med til udvikle byggebranchen. Uddannelsen opbygges fleksibelt i tid og sted, da det er vigtige krav fra erhvervslivet. Primær målgruppe er diplom- og civilingeniører, sekundær er bygningskonstruktører samt arkitekter. Se uddybning i ”øvrige bemærkninger til ansøgningen”.

Uddannelsen udbydes i et forpligtende samarbejde med DTU (som sender tilsvarende ansøgning om prækvalifikation af uddannelsen). Indgåelse af samarbejdet sker af flere årsager. Blandt andet et generelt ønske om større samarbejde mellem de to institutioner, at de to institutioners forskningsmæssige kompetencer supplerer hinanden godt, og at samarbejdet når en større målgruppe (geografisk og tilknytningsmæssigt). Samarbejdet betyder, at de to institutioner vil være ansvarlige for hver deres dele af uddannelsen. Forventeligt vil DTU være ansvarlig for to moduler (svarende til 30 ECTS), og AU ansvarlig for et modul (svarende til 15 ECTS). Der etableres en forpligtende samarbejdsaftale og governance struktur rundt om uddannelsen, der sikrer fælles markedsføring, kvalitetssikring m.v. Undervisningsformen gør, at studerende i f.eks. det jyske let kan tage kurser/moduler udbudt af DTU og omvendt.

Begge institutioner vil udbyde masterprojektet (svarende til 15 ECTS). Studerende, som vil færdiggøre en fuld masteruddannelse, vil blive indskrevet på begge institutioner, mens beviset for den fulde uddannelse udstedes af den institution, som den pågældende studerende gennemfører sit masterprojekt hos.

Masteruddannelsen i bæredygtigt byggeri giver den studerende nedenstående viden, færdigheder og kompetencer.

Viden
En Master i Bæredygtigt Byggeri har:

• Forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for bæredygtighed i byggeriet


• Dyb forståelse for bæredygtighedsproblemstillinger baseret på højeste niveau af forskning og udvikling


• Forståelse for teorier og metoder inden for bæredygtighed i byggeriet og evne til at reflektere over disses anvendelse i forbindelse med bæredygtighedsproblemstillinger

Færdigheder
En Master i Bæredygtigt Byggeri kan på et videnskabeligt grundlag anvende relevante teorier fra faget til at:

• Planlægge, gennemføre og forestå design af bæredygtige bygge- og anlægsprojekter


• Modellere og dokumentere bæredygtige løsninger


• Lede arbejdet med bæredygtighed i byggeprocesser


• Identificere, analysere og vurdere bæredygtighedsproblemstillinger med anvendelse af relevante forskningsbaserede teorier og metoder


• På et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller, der knytter sig til design, dokumentation og ledelse af bæredygtigt byggeri


• Kommunikere om bæredygtighedsproblemstillinger og løsningsmodeller i byggeriet med såvel specialister som brugere og beslutningstagere


• Vurdere relevansen af samt anvende relevante teorier og metoder, der knytter sig til bæredygtighedsproblemstillinger og løsningsmodeller i byggeriet


• Vurdere og evaluere bæredygtige løsningers betydning for de sammenhænge, de anvendes i

Kompetencer
En Master i bæredygtigt byggeri har kompetencer til at:

• Skabe og videreudvikle egen byggefaglige profil med udgangspunkt i egen uddannelsesmæssige og professionelle baggrund


• Reflektere over og udvikle egen praksis i relation til design, dokumentation og ledelse af bæredygtigt byggeri


• Indgå i et tværfagligt samarbejde og bidrage aktivt til at udvikle bæredygtige løsninger

Uddannelsen består af tre moduler samt et masterprojekt:

1: Bæredygtighed i praksis
2: Begreber og metoder
3: Bæredygtighed i byggeriets ledelse
4: Masterprojekt

De første tre moduler består hver af tre kurser á 5 ECTS inkluderende projektopgaver. Det sikres at de studerende kan opnå kompetencer på kursus, modul og uddannelsesniveau. Den faglige bredde sikres ved modulernes forskellige fokus, dybden ved behandlingen af et tema per modul.

Uddannelsen er udviklet med et stort fokus på at opbygge kompetencer hos de studerende, så de kan overskue den kompleksitet, som et bæredygtigt byggeri består af. Dette tager udgangspunkt i de forskellige fag-fagligheder, som de studerende kommer med.

Modul 1 tager udgangspunkt i de studerendes aktuelle videns- og kompetenceniveau i en praktisk kontekst. Med afsæt i konkrete eksempler og de studerendes egne cases analyseres bæredygtigheden af forskellige byggeprojekter. Der introduceres nye digitale værktøjer og begreber.

Modul 2 er en indføring i begrebet bæredygtigt byggeri samt en detaljeret bearbejdning af nogle af de centrale bæredygtighedsområder (cirkulær økonomi, livcyklusanalyse (LCA), totaløkonomi (LCC)). Der arbejdes med de aktuelle certificeringsmetodikker samt myndighedskrav til de forskellige elementer af et bæredygtigt byggeri. Endvidere arbejdes med digitale værktøjer til understøttelse af bæredygtighedsarbejdet.

Modul 3 har fokus på ledelse af bæredygtighed i byggeriet, herunder projektledelse, samt hvordan ejerskabet til bæredygtighed kan bredes ud og implementeres i såvel mindre som større organisationer.

Modul 4 er masterprojektet.

Nedenfor beskrives de fire moduler kort.

Modul 1: Bæredygtighed i praksis (15 ECTS)

Formålet med modulet er at sætte bæredygtighed i byggeriet i en praktisk kontekst. Projektopgaver integreres i fagene. Modulet består af følgende tre kurser:

1) Implementering af bæredygtighed i praksis - Design af en bæredygtig bygning (5 ECTS)

I dette kursus arbejdes med den teoretiske begrebsverden som baggrund for den konkrete praksis for bæredygtigt byggeri.

• Bygningers geometri og orientering


• Bygningsfysikkens betydning for bæredygtighed, herunder levetider


• Byggefejl, skader og spild


• Konstruktioners robusthed i forhold til klima og menneskelige fejl


• Potentialer for recirkulering

De studerendes egne cases kan inddrages i undervisningen.

2) Digitalisering som værktøj i bæredygtigt byggeri (5 ECTS)

Modellering af virkeligheden er nødvendig for at kunne analysere sig frem til den mest optimale bæredygtige løsning. Digitale værktøjer er ligeledes vigtige for at kunne overskue og styre de ofte komplekse problemstillinger vedr. bæredygtighed.

Kurset introducerer til brugen af digitaliseringsværktøjer i bæredygtighedssammenhæng. I kurset vil indgå eksempler på brugen af disse digitale værktøjer. Der vil være øvelser og opgaver, der udbygger de studerendes viden om emnet.

3) Implementering af bæredygtighed i praksis – Eksempler inkl. studierejse (5 ECTS)

• Konkrete eksempler på bæredygtigt byggeri fra ind- og udland


• Cases fra bygherrer, arkitekter og ingeniører (samarbejde med udenlandske universiteter kan indgå)


• De forskellige løsninger og virkemidler diskuteres og analyseres


• Ekskursioner til danske byggeprojekter (realiserede eller under opførelse) kan indgå

Kurset indeholder en studierejse til et europæisk land for at se realiserede eksempler på bæredygtigt byggeri.

Modul 2: Begreber og metoder (15 ECTS)

Formålet med modulet er

• At give de studerende viden, kompetencer og færdigheder til at kunne nedbryde kompleksiteten i det bæredygtige byggeri i dele, der kan analyseres, dokumenteres eller vurderes og derved give et reelt beslutningsgrundlag for valg af løsninger, design, processer osv.


• At give de studerende viden, kompetencer og færdigheder i grundlæggende og aktuelle begreber indenfor bæredygtigt byggeri samt gældende rammebetingelser

Tværfaglighed er et vigtigt element i modulet – hvor arkitektur møder ingeniørkundskab og bygbarhed.

Projektopgaver integreres i kurserne.

Modulet består af følgende tre kurser:

1) Bæredygtighed som begreb og forståelsesramme (5 ECTS)

I dette kursus arbejdes der med den grundlæggende forståelse af

• Bæredygtighedsgrebet samt den kompleksitet det indebærer at bygge bæredygtigt


• Forskellige former for bæredygtighed og deres interaktion


• Klimaforandringer og forståelse af usikkerheder

Der tages udgangspunkt i praktiske eksempler samt nyeste forskning på området.

2) Cirkulær økonomi samt bygge- og anlægssektorens ressourceøkonomi (5 ECTS)

Kurset arbejder med materialers egenskaber og anvendelighed i byggeriet.

• Der ses på holdbarhed, vedligehold, design for adskillelse, samt genanvendelses- og genbrugspotentiale


• Overblik over den generelle kompleksitet i forhold til materialevalg (nedbrydelighed kontra holdbarhed, kemiske substanser, fornybare kontra begrænsede ressourcer samt materialevalgets betydning for arbejdsmiljø og indeklima)


• Problematikker vedr. genanvendelighed (design for adskillelse, tilgængelighed, transport, bearbejdning, sikkerhed, arbejdsmiljø, pris etc.)


• Direkte genbrug og/eller genanvendelse i fremstilling af nye produkter

3) Livscyklusvurdering og totaløkonomi (5 ECTS)

• Introducerer begrebet livscyklusanalyse (LCA) og totaløkonomi (LCC) i en byggefaglig kontekst


• Der arbejdes med en dybtgående forståelse af miljøeffekterne, livscyklusfaserne, datavaliditet, miljøvaredeklarationer, forskellige metoder til beregning af LCA, samt forståelsen for materialers og energiforbrugs miljømæssige fodaftryk i relation til byggebranchen


• Der arbejdes desuden med de totaløkonomiske begreber som nutidsværdi, kalkulationsrente, prisstigninger samt metoder til at udregne og forstå disse

Kurset giver overblik over forskellige certificeringsordninger og deres implementering af LCA og LCC.

Modul 3: Bæredygtighed i byggeriets ledelse (15 ECTS)

Modulets formål er

• At sætte fokus på ledelse som driver af den bæredygtige omstilling


• At give de studerende kompetencer til at lede implementering, realisering og drift af bæredygtigt byggeri


• At bibringe de studerende et helhedsorienteret overblik over såvel virksomheden og branchen som det konkrete projekt

Modulet består af følgende kurser:

1) Bæredygtighed i beslutnings- og forandringsprocesser (5 ECTS)

• Bæredygtighed i forhold til såvel private som politisk styrede organisationer


• Borgerinddragelse, brugerinddragelse og social bæredygtighed; borgeres og brugeres accept af bæredygtige løsninger samt ejerskabet til dem


• De professionelles videnskabeligt funderede faglighed kontra den brede befolknings opfattelse af bæredygtighed


• Metoder og værktøjer til samarbejde om og forankring af bæredygtige løsninger, der håndterer modstridende interesser mellem interessenter

2) Bæredygtighed som ledelseskoncept og strategisk konkurrenceparameter (5 ECTS)

Den bæredygtige omstilling af byggeriet forudsætter innovation og adoption af løsninger, processer og forretningsmodeller på tværs af byggeriets værdikæde.

• Implementering af bæredygtighedshensyn i en organisation


• Hvordan virksomheder kan positionere sig for at bidrage til den bæredygtige omstilling


• Branchens og virksomhedernes bæredygtige omstilling, herunder eksterne faktorer som marked, lovgivning, megatrends, FN’s verdensmål, ressourcemangel samt hvordan bæredygtige innovationsprojekter og -strategier realiseres gennem motivering af medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere

3) Projektledelse af bæredygtighed i projektering og udførelse af byggeri (5 ECTS)

At komme i mål med det bæredygtige byggeprojekt kræver et specielt fokus og forståelse for de forskellige elementer, som er essentielle og særegne for det bæredygtige projekt.

• Implementering af bæredygtighed i konkrete byggeprojekter


• Hvordan der skabes et fælles ejerskab til tankegangen på tværs af projektorganisationen


• Prioritering af bæredygtighedshensyn i forhold til de mange andre hensyn i et byggeprojekt, herunder tid, økonomi og kvalitet


• Opfølgning og håndtering af risici

Masterprojekt (15 ECTS)

Ved udarbejdelse af masterprojektet skal den studerende demonstrere

• fortrolighed med almindelige principper for videnskabelig metode


• færdighed i at anvende metoder og teorier til selvstændigt at afgrænse og behandle problemstillinger indenfor bæredygtighed i byggeriet.

Det vil for de fleste være oplagt at vælge et emne, der har relation til deres daglige arbejde.

Modul 1 til 3 kan tages i vilkårlig rækkefølge. Det vil endvidere være muligt at gennemføre nogle af kurserne enkeltvis.

Masterprojektet forudsætter, at de tre øvrige moduler er gennemført. Masterprojektet tages til sidst. Der kan evt. dispenseres fra dette, hvis masterprojektet tages samtidigt med det næstsidste modul.

Uddannelsens faglige elementer er tekniske, og uddannelsen foreslås indplaceret på taxametertakst 3.

Da byggebranchen står for ca. 30 % af den danske CO2-udledning, 38 % af affaldsmængden og over 40 % af det samlede ressourceforbrug, er der stort potentiale for at bidrage til et mere bæredygtigt samfund ved at reducere klimaaftrykket i byggeriet. I dag er det en meget snæver faggruppe, der har den nødvendige viden til at kunne fremme bæredygtighed i byggeriet.

De seneste år er der sket et markant skifte i fokus på digitalisering og bæredygtighed, men ressourcerne er der ikke til at imødekomme efterspørgslen (Foreningen af rådgivende ingeniører - FRI, 2021). Efter- og videreuddannelsesmulighederne i bæredygtigt byggeri er stærkt begrænsede. Dette på trods af den generelle konsensus om nødvendigheden af mere bæredygtigt byggeri. Selv store ingeniørvirksomheder har stadig blot en håndfuld ansatte, der udelukkende fokuserer på bæredygtighed. På de videregående byggefaglige uddannelser er bæredygtighed nu noget, som efterspørges og uddannes i. Det er ofte de unge, nyuddannede i virksomhederne, der varetager opgaverne vedr. bæredygtighed, men dette giver en flaskehals, da det kræver både erfaring og faglig viden at nå frem til de gode løsninger.

Behovet for uddannelsen bekræftes også i behovsanalysen:
”Jeg tror i virkeligheden, at den udfylder et hul, som ikke rigtig bliver udfyldt i dag. For der er jo mange andre af den type uddannelser, bare ikke indenfor bæredygtighed […] Det er også derfor, jeg tænker, at der mangler en uddannelse som den her, hvor man kan sætte sig ned og fordybe sig i de her emner som et længere forløb […] Også fordi at det giver mulighed for at fordybe sig på en anden måde, og det har man ikke almindeligvis, når man sidder ude som rådgiver, hvor tingene går enormt stærkt.” (bilag 1, s. 11).

Der blev foretaget to typer af surveys i behovsanalysen – en mod potentielle studerende og en mod potentielle virksomheder samt udvalgte kvalitative telefoninterviews med relevante personer i den danske byggebranche med kendskab til de akutelle udfordringer ift. kompetencebehov for bæredygtigt byggeri.

Behovsanalysen viser, at virksomhederne oplever en stigende efterspørgsel efter kompetencer inden for bæredygtighed i byggeriet. Kun 8 % af de adspurgte virksomheder angiver, at deres medarbejdere i høj grad har den tilstrækkelige viden om bæredygtighed i byggeriet. Resten mener således, at deres medarbejdere kun i nogen grad, i lav grad eller slet ikke har den tilstrækkelige viden på dette område. Samtidig fortæller interviewpersonerne fra virksomheder i branchen, at de oplever en stigende efterspørgsel på bæredygtighedsområdet og forventer, at stigningen fortsætter de kommende år. På nuværende tidspunkt er det særligt kompetencer inden for dokumentation og beregninger som LCC og LCA, der er behov for i virksomhederne, men også kompetencer vedr. tværfagligt samarbejde og forståelse for bæredygtighedsudfordringer i den samlede byggeproces.

For at kunne rykke på den grønne omstilling i byggebranchen er det vigtigt, at det ikke kun er nyuddannede dimittender, der får bæredygtighedskompetencer. Behovet for efter- og videreuddannelse bekræftes af behovsanalysen:

”Jeg kan bare se, at hvis man sådan skal arbejde i det her fag, så skal man også forholde sig
til alle de helt konkrete ting, der er i det at certificere et hus. Og det betyder også, at man er
nødt til at efteruddanne sig og holde sig ajour med de ting. Så det er en helt naturlig del af at
skulle arbejde med det, og det kan jeg også høre på mange af mine kollegaer.” (Bilag 1, s. 7).

Blandt de virksomheder, der vurderer, at uddannelsen vil være relevant for deres medarbejdere, begrunder flest dette med, at bæredygtighed er i høj kurs, og at de vil gerne være med på udviklingen og være proaktive, samt at de også nu har behov for medarbejdere med disse kompetencer. Få nævner også, at de enten vil bruge uddannelsen til at undgå at have behov for konsulenter på området, eller at de eksisterende konsulenter og rådgivere på området ikke ved nok til at møde behovet.

En lignende respons ses i de kvalitative dybdeinterviews. Fem ud af syv interviewpersoner er således meget positivt stemte over for masteruddannelsen. F.eks. vurderer en interviewperson fra en arkitektvirksomhed, at uddannelsen klart ville dække et behov, som ikke dækkes af allerede eksisterende uddannelsestilbud, og at der særligt er behov for den fordybelse, som en toårig masteruddannelse giver mulighed for:

Jeg tror i virkeligheden, at den udfylder et hul, som ikke rigtig bliver udfyldt i dag. For der er jo mange andre af den type uddannelser, bare ikke inden for bæredygtighed […] Det er også derfor jeg tænker, at der mangler en uddannelse som den her, hvor man kan sætte sig ned og fordybe sig i de her emner som et længere forløb […] Også fordi at det giver mulighed for at fordybe sig på en anden måde, og det har man ikke almindeligvis, når man sidder ude som rådgiver, hvor tingene går enormt stærkt. (bilag 1, s. 11)

Bl.a. fremhæves det, at særligt den tværfaglighed, som uddannelsen lægger op til, er helt essentiel, når det kommer til bæredygtighed. En interviewperson beskriver det således:

Det virker meget, meget relevant. Det er et godt initiativ, og jeg tænker, at der burde være plads til sådan en uddannelse, fordi bæredygtighed kommer til at fylde mere og mere, og det er ved at blive en mere selvstændig disciplin. I den bedste af alle verdener var det jo noget, der var integreret i alt det andet, men virkeligheden er jo, at det er det ikke, fordi det er for tværfagligt til at én person både vil kunne være ekspert i fx konstruktioner og bæredygtighed. Så man er nødt til at have nogle, der sådan kan gå mere på tværs. Og derfor synes jeg det er rigtig godt, at der er meget fokus på, at det er en tværfaglig øvelse. (bilag 1, s. 11)

Ledigheden blandt ingeniører er rekordlav. Dette medfører, at det for virksomhederne er vigtigt at kunne tilbyde forskellige fastholdelsesincitamenter til medarbejderne. Derfor er der i behovsanalysen blevet spurgt ind til, om tilbud om en masteruddannelse som denne vil øge sandsynligheden for, at medarbejderne vil blive på den nuværende arbejdsplads.

95 % af de potentielle studerende svarer, at det vil øge sandsynligheden for at de bliver på den nuværende arbejdsplads, hvis ønske om efteruddannelse bliver imødekommet af arbejdsgiveren.

Dette underbygges af denne kommentar fra de kvalitative interview:

Jeg ser, at der er kamp om medarbejderne og specielt de dygtige. […] Jeg kan fornemme, at de skal pleases, og at der skal være noget, man kan byde dem. Så derfor ville det være rigtig fint, at man kunne sige ’når behovet er der, så kan I komme på den her uddannelse’. (bilag 1, s. 9)

Ud over behovsanalysen blev DTU’s aftagerpanel i maj 2021 spurgt om uddannelsen relevans (bilag 2). Relevansen blev bekræftet, og det blev ligeledes understreget, at en fleksibilitet i uddannelsen (mulighed for at kunne deltage i dele af uddannelsen hvor man end befinder sig) var relevant – se senere om uddannelsens form.

Det vurderes, at grundlaget for masteruddannelsen på AU og DTU er mindst 225 deltagere, hvilket vil medføre 5-6 års fuldtegnet uddannelse. Der forventes et ligeligt optag mellem AU og DTU; dvs 113 dimittender fra AU og ca. 20 dimittender om året.

61 % af virksomhederne vurderer, at det vil være relevant i høj grad eller i nogen grad at sende en eller flere medarbejdere på Master i Bæredygtigt Byggeri (bilag 1).

Der findes 359 virksomheder med over 50 ansatte inden for byggeri og anlæg i Danmark (forsigtigt medtages kun store virksomheder). Hertil skal lægges offentlig forvaltning og institutionelle bygherrer. I alt vurderes uddannelsen at være relevant for mindst 500 virksomheder.

50 % af de 61 % af virksomhederne (i alt 30 %) antages reelt at sende en eller flere deltagere, dvs. mindst ca. 150 virksomheder/organisationer vil sende deltagere.

Virksomhederne vurderer, at det kunne være relevant at sende 1-2 medarbejdere (72 %), 95 % vurderer 1-5.

Antages det, at virksomhederne i gennemsnit vil sende 1,5 medarbejdere afsted, medfører det mindst ca. 225 deltagere.

Da uddannelsen er stedfleksibel, kan ansatte i hele Danmark deltage.

Initialt blev uddannelsen drøftet med organisationer og udvalgte virksomheder.

Behovsanalysen er udført af Epinion i maj-juni 2021 (bilag 1). Der indgår to surveys rettet mod hhv. potentielle studerende og virksomheder samt syv dybdeinterviews med relevante nøglepersoner.

Der er indsamlet 35 virksomhedsbesvarelser fra relevante brancher: 23 % rådgivere, 40 % bygge- og anlægsvirksomheder, 14 % offentlige organisationer. 37 % af virksomhederne har 20-99 ansatte, 46 % har mere end 100 ansatte. Virksomhederne fordeler sig geografisk jævnt: 23 % Region Nordjylland, 31 % Region Midt, 23 % Region Hovedstaden.

2.500 studerende med >2 års erhvervserfaring blev kontaktet via DTU’s og AU’s bygningsingeniøralumnenetværk.

Kandidater til dybdeinterviews blev udpeget af AU og DTU ud fra deres kendskab til bæredygtigt byggeri i den danske byggebranche samt de forskellige uddannelsesmuligheder. Det er repræsentanter for rådgivende ingeniør- og arkitektvirksomheder, en entreprenørvirksomhed, en materialeproducent samt en kommune. DTU’s aftagerpanel er ligeledes hørt (bilag 2).

Arbejdsmarkedets parter har være involveret med bevilling til projektet (Uddannelses- og forskningsministeriet, 2021).

Behovsanalysen har afdækket, om uddannelsens form og indhold matcher de studerendes og virksomhedernes behov. Generelt er der god overensstemmelse.

For 38 % af de adspurgte potentielle studerende er det meget vigtigt, at der bliver mulighed for at kunne tage enkelte dele, uden at skulle gennemføre hele uddannelsen. Fem ud af syv interviewpersoner mener, at det ville være meget relevant at give muligheden for at tage enkelte dele uden at skulle gennemføre hele uddannelsen. Uddannelsens fleksible design imødekommer dette. De kvalitative interviews viser en positiv stemning overfor muligheden for løbende at have fysiske samlinger, da både faglige og sociale netværk med medstuderende og undervisere har stor vigtighed.

Blandt de potentielle studerende peger flest på design af bæredygtigt byggeri, projektledelse af bæredygtighed i projektering og udførelse af byggeri, cirkulær økonomi samt bygge- og anlægssektorens ressourceøkonomi som de mest relevante emner. Blandt virksomhederne peges ligeledes på projektledelse, livscyklusvurdering (LCA) og totaløkonomi (LCC) samt cirkulær økonomi som mest relevant. Dvs. hele uddannelsen angives som relevant.

Uddannelsen ligner ikke umiddelbart andre masteruddannelser i Danmark. Den tætteste er Master i Bygningskultur – Bæredygtighed, Strategi og Transformation, som Arkitektskolen i København (KADK) udbyder. Dette er dog en kunstnerisk uddannelse, og den har fokus på bygningskulturel restaurering og renovering. Herudover har AAU har en masteruddannelse i bygningsfysik, mens DTU har en masteruddannelse i brandsikkerhed, men ingen af disse har hovedfokus på bæredygtighed.

AAU har indsendt en ansøgning om en bachelor- og kandidatuddannelse i bæredygtige byggeprocesser (Aalborg Universitet, 2021). Denne uddannelse er ikke en videreuddannelse. Den bygger i øvrigt ikke på e-læring, så den er kun relevant for studerende i Københavnsområdet.

Videregående byggefaglige uddannelser har en historisk lav ledighed og ingen dimensionering.

Der findes ikke umiddelbart lignende masteruddannelser i Danmark inden for ingeniørområdet.

Arkitektskolen i Aarhus har tidligere udbudt en Master Energy and Green Architecture (MEGA) og Arkitektskolen i København udbyder en Master i Bygningskultur – Bæredygtighed, Strategi og Transformation (BBST) (KADK, 2021).

BBST har et tydeligt fokus på det arkitektoniske og kulturmæssige, mens masteruddannelsen i bæredygtigt byggeri har et tydeligt teknisk fokus. Der er kun et mindre overlap mellem målgrupperne. Den mindre målgruppe, som fokuserer på bygningskultur, vil tage BBST, hvorimod den store målgruppe, som fokuserer på det mere tekniske, vil vælge Master i Bæredygtigt Byggeri.

BBST udbydes som en uddannelse med fysisk fremmøde. Det må derfor forventes, at de studerende kommer fra KADK’s nærområde (dvs. Københavnsområdet). Master i Bæredygtigt Byggeri udbydes med udpræget brug af fleksibel fjernundervisning, hvorfor deltagerne kan komme fra alle dele af landet, hvorved uddannelsen også understøtter muligheden for højt kvalificeret efteruddannelse uden for de store byer til gavn for de mange virksomheder, som ligger her.

AAU har indsendt en ansøgning om en bachelor- og kandidatuddannelse i bæredygtige byggeprocesser (Aalborg Universitet, 2021). Denne uddannelse bygger slet ikke på e-læring, så den er mest relevant for studerende i Københavnsområdet. Uddannelsen er baseret på projektbaseret læring – hvor tilrettelæggelsen af kurser, der giver konkrete kompetencer, integreres med projekter, hvor kompetencerne afprøves i praksis.

På Master i Bæredygtigt Byggeri forventes det, at de studerende allerede har indgående byggeteknisk viden, både fra deres tidligere uddannelse og deres erhvervserfaring, i modsætning til AAU’s kommende uddannelse i bæredygtige byggeprocesser, hvor den byggetekniske viden udgør 70 %. Master i Bæredygtigt Byggeri giver en væsentligt dybere viden om netop bæredygtighed i byggeriet.

På diplomniveau udbyder en række institutioner moduler i en ledelsesuddannelse med fokus på bæredygtighed. Et eksempel herpå er ’forankrings- og forandringsprocesser fra et bæredygtigt perspektiv’, udbudt af DTU. Disse moduler retter sig mod ledelse generelt og hvordan bæredygtighed kan indtænkes i generel ledelse og er ikke fokuseret på byggeri.

På akademiuddannelsen i byggeteknologi findes et modul (10 ECTS) om bæredygtigt byggeri (KEA, 2021). Derudover har MOLIO et syvdageskursus som certificeret rådgiver i bæredygtigt byggeri, hvilket dog ikke er en akkrediteret, formelt kompetencegivende uddannelse (MOLIO, 2021).

På sigt vil langt de flest bachelor- og kandidatuddannelser inden for byggeri have et væsentligt øget fokus på bæredygtighed. Studerende, som i dag starter på arkitekt- eller ingeniøruddannelser forventes at opnå ganske omfattende bæredygtighedskompetencer. Det betyder, at masteruddannelsen i bæredygtigt byggeri på tilsvarende sigt vil ændre karakter. Der er mindst 16.000 erhvervsaktive inden for byggesektoren (tal indhentet fra IDA), som har en uddannelse uden væsentligt fokus på bæredygtighed. Master i Bæredygtigt Byggeri giver derfor branchen en mulighed for på kort og mellemlangt sigt at videreuddanne de erfarne og færdiguddannede til at opnå de efterspurgte kompetencer inden for området. Forventningen er, at efter 10-15 år vil Master i Bæredygtigt Byggeri blive revideret for at tage højde for det øgede niveau af bæredygtighedskompetencer.

Byggebranchen udgøres af nogle store samt mange mindre virksomheder, som alle oplever øget behov for mere viden om bæredygtighed. Forventeligt rekrutteres først studerende fra større virksomheder som en del af disses kompetenceopbygning.

Den fleksible struktur gør, at uddannelsen kan passes ind især under konjunkturudsving; hvor det bliver muligt at opkvalificere sig i stille perioder. Jobskift er hyppige i branchen, og den fleksible struktur gør det nemmere at gennemføre uddannelsen uanset jobskifte.

Fuldtidsuddannelserne får øget fokus på bæredygtighed, hvilket på sigt kan påvirke masteruddannelsen. Pt. er der et stort antal potentielle studerende i byggebranchen, som har brug for et videreuddannelsestilbud, så uddannelsen vil have et rekrutteringsgrundlag mange år ud i fremtiden.

Masteruddannelsen er en videreuddannelse og retter sig ikke konkret mod øvrige videreuddannelsesmuligheder.

AU forventer 20 optaget om året. Ligeledes forventer DTU 20. Hvert modul udbydes kun af en af institutionerne, så der forventes 40 på uddannelsen pr år. Studerende kan starte på et vikårligt modul.

Ikke relevant

0. Overordnede ansøgningsoplysninger

Uddybning af samarbejde mellem AU og DTU

Uddannelsen udbydes i et forpligtende samarbejde med DTU, som indsender tilsvarende ansøgning. I forbindelse med uddannelsen udarbejdes en samarbejdsaftale mellem AU og DTU, der sikrer:

1. At undervisning kan foretages af den højeste nationale ekspertise inden for modulets eller kursets emne.


2. At potentielle studerende relativt let kan nås, bl.a. via AU’s og DTU’s alumnenetværk


3. At formen understøtter uddannelse i hele Danmark, herunder at studerende uden for de store byer kan få relevant, forskningsbaseret efter- og videreuddannelse.


4. At moduler ikke dubleres af de to institutioner.

1. Uddannelsen

Uddybning af Beskrivelse af uddannelsens formål og erhvervssigte

Det vurderes, at der er et stort behov for efteruddannelse. Foreningen af Rådgivende Ingeniører (F.R.I.) skriver i sin konjunkturanalyse fra april 2021: ”F.R.I.-virksomhederne melder stort set alle om mangel på ingeniører og ingeniørkompetencer. 93 % af virksomhederne mangler ingeniører mod 80 % af virksomhederne i oktober 2020-målingen. Det er især konstruktions- og VVS-ingeniører, men også certificerede brandrådgivere samt bæredygtigheds- og digitaliseringsspecialister, at virksomhederne melder om mangel på.” (Foreningen af rådgivende ingeniører - FRI, 2021, s. 3)

Ligeledes opgør Dansk Industri, at 79 % af rådgiverbranchens virksomheder ”mener, at der er stort behov for opkvalificering af de højtuddannede medarbejdere” (Dansk Industri, 2018). Især pga. øget fokus på digitalisering og bæredygtighed i byggebranchen, men også grundet et begrænset udbud af efteruddannelse på området (jf. afsnit om sammenhæng i uddannelsessystemet), er der grund til at forvente succes med en ny masteruddannelse, der udbydes til følgende to målgrupper:

Målgruppe 1: Diplom- og civilingeniører inden for byggeri.

Denne målgruppe omfatter både yngre og mere erfarne ingeniører, som ønsker at koble en bæredygtighedsprofil på deres eksisterende faglighed. De kan være placeret geografisk over hele landet, og online-forløbet gør det muligt at nå deltagere, der er placeret uden for de store universitetsbyer. Dette vurderes særligt at gavne deltagere fra mindre virksomheder. Gennemsnitsstørrelsen af en rådgivervirksomhed i den danske byggebranche er 5-7 personer, og det er kun de store rådgivervirksomheder, der har dedikerede bæredygtighedskompetencer ansat. Målet med masteruddannelsen er at imødekomme den generelle efterspørgsel og især kunne inspirere studerende fra mindre/mellemstore virksomheder til at kombinere viden og kompetencer inden for bæredygtighed med deres eget fagområde.

Målgruppe 2: Bygningskonstruktører og arkitekter

Denne målgruppe mangler konkrete værktøjer, der kan gøre bæredygtigheden mere målbar og evidensbaseret. Generelt benyttes dokumentationen af bæredygtighed i endnu mindre grad i denne målgruppe. Målgruppen er placeret bredt i den danske byggebranche – særligt hos rådgivere og entreprenører, men også hos institutionelle bygherrer.

2. Behov for den nye uddannelse på arbejdsmarkedet (kriterium 1a)

Uddybning af aftagere/aftagerorganisationer som har været inddraget i behovsafdækningen

Behovsafdækningen har fokuseret på to elementer:

1. Selve behovet. Hvor mange potentielle deltagere findes, hvad er deres motivation for at deltage? Er det en hel uddannelse eller specifikke kompetencer som ønskes?


2. Selve indholdet: Hvilket indhold (i nærmere detalje) ønsker de potentielle deltagere inkluderet. Hvordan ønsker deltagerne undervisningen struktureret? Hvad indeholder sammenlignelige europæiske uddannelser?

Indledningsvist var der initiale kontakter til Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) for at undersøge antallet af potentielle deltagere.

For yderligere at afdække behovet har der været dialog med IDA og Foreningen af Rådgivende Ingeniører (F.R.I.), om de ser et behov for uddannelsen. F.R.I. har ca. 300 medlemsvirksomheder, dækker ca. 90 % af den samlede branche og beskæftiger 28.000 medarbejdere i Danmark og udlandet. Informationschef og chef for byggeri og byggepolitik i F.R.I. Inge Ebbensgaard bekræftede, at det kunne være interessant for medlemsvirksomhederne i F.R.I., at der var sådan en masteruddannelse i bæredygtigt byggeri. Ligeledes har der været en initial dialog med udvalgte rådgivende ingeniørvirksomheder og arkitektfirmaer. Denne dialog blev foretaget telefonisk for at få bekræftet det umiddelbare behov. Alle bekræftede positivt.

I forhold til den sekundære målgruppe (arkitekter og bygningskonstruktører) har vi haft en dialog med Konstruktørforeningen om interesser, behov, optagelseskrav, indhold og form.

For at afdække aftagerne af dimittender fra masteruddannelsen er der også foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder i relevante brancher.

Uddybning af hvordan det konkret er sikret at den nye uddannelse matcher påviste behov

Uddannelsen er opbygget med henblik på at sikre, at deltagerne kan bruge indholdet til at opnå dyb faglig, forskningsbaseret viden om bæredygtighed i byggeriet. Dette er sikret ved tæt overensstemmelse mellem de indgående institutioners forskningskompetencer og gennem afdækning af diversiteten i målgruppens faglige baggrunde og dermed de specifikke behov blandt deltagerne og ledelserne i byggeriets virksomheder.

Ligeledes har behovsanalysen fokuseret på både uddannelsens indhold og form.

Faglige elementer i uddannelsen
Der er overordnet set en smule forskel mellem de potentielle studerende og virksomhedernes syn på, hvilke moduler de ser som værende mest relevante. Blandt de potentielle studerende vælger flest design af bæredygtigt byggeri, projektledelse af bæredygtige byggeprocesser og bygge- og anlægssektorens ressourceøkonomi som de mest relevante emner. For virksomhederne er prioriteten en smule anderledes, omend de er enige i, at ledelseskompetencerne er relevante. Derudover har flest virksomheder angivet livscyklusvurdering og totaløkonomi samt cirkulær økonomi som de mest relevante emner.

Uddannelsens form
Interviewpersonerne i de kvalitative dybdeinterviews er generelt positivt stemte overfor muligheden for løbende at have fysiske samlinger, da flere af dem mener, at det er af stor vigtighed særligt på længere efteruddannelser at møde deres medstuderende og undervisere i virkeligheden, bl.a. for at netværke. Et par interviewpersoner beskriver eksempelvis, at onlineundervisning ikke er optimalt ift. at sikre gode feedbacksituationer mellem studerende og undervisere. Desuden påpeger et par interviewpersoner, at en stor del af det at tage en efteruddannelse også er at få muligheden for at danne netværk og sparre med personer fra andre virksomheder, og de understreger derfor vigtigheden af de planlagte fysiske samlinger.

For 38 % af de adspurgte potentielle studerende er det meget vigtigt, at der bliver mulighed for at kunne tage enkelte dele, uden at skulle gennemføre hele uddannelsen.

Fem ud af syv interviewpersoner fra de kvalitative dybdeinterviews mener, at det ville være meget relevant at give muligheden for at tage enkelte dele uden at skulle gennemføre hele uddannelsen. To interviewpersoner fra henholdsvis en kommune og en arkitektvirksomhed vurderer, at muligheden for at tage enkelte dele ville gøre uddannelsen langt mere relevant for dem, end hvis man er tvunget til at tage hele uddannelsen:

   Det ville være meget mere relevant. Der ville vi få mange flere afsted, hvis man kunne det. Det ville være rigtig fint. (Kommune)

   Det kunne helt sikkert også være interessant. Og det ville også kunne gøre det yderligere interessant for flere, måske også hos os, fordi der måske ville være nogle, som ikke har interesse i at bruge så meget tid på et studie, men måske gerne vil dygtiggøre sig indenfor nogle af områderne. (Arkitektvirksomhed) (bilag 1, s. 14)

Nogle begrunder det med, at denne fleksibilitet ville gøre uddannelsen relevant for et bredere spektrum af medarbejdere (med forskellige interesseområder og erfaringsniveauer), da nogle dele er mere relevante for nogle end andre. Interviewpersonen fra en ingeniørvirksomhed beskriver det fx således:

   Jeg synes mange af modulerne er relevante for det vi sidder med indenfor byggeri, men fx anlægssektoren, det kan godt være, at de ikke er helt så interesserede i ”cirkulær økonomi i byggeriet”. Men at man kan tage nogle udvalgte moduler, det tror jeg ville være en rigtig god idé. Helt sikkert. (bilag 1, s. 14)

Andre interviewpersoner giver udtryk for, at det fra et CV- og karrieremæssigt perspektiv kan være en fordel at tage hele uddannelsen frem for blot enkelte moduler. En interviewperson siger fx:

   Selvfølgelig er der også noget i, at man kan sige, at man har fået de her 60 ECTS, som tæller, også ift. CV og vores tilbudsgivning og sådan noget. Så der ville det også være godt at have en, hvor man kunne sige, at vedkommende har taget alle modulerne. (bilag 1, s. 14)

Interviewpersonen fra en entreprenørvirksomhed mener, at der er en risiko for, at muligheden for at tage enkelte dele vil gå ud over den tværfaglighed, som efter vedkommendes mening er uddannelsens store styrke:

   Så ville vi miste tværfagligheden. Jeg tror, det ville være svært at tage et af modulerne ud. Måske kunne man godt tage det første modul og tilbyde det og så sige, jamen så har I i hvert fald en introduktion til begreber. Og så måske skære lidt ned på det og så tage noget mere ind om det cirkulære eller et andet emne. Men jeg tror, det ville være svært at tage fx 3. semester ud og tage det separat. Det tror jeg simpelthen ikke, I får værdi ud af. (bilag 1, s. 15)

Samlet set kan det konkluderes at der er et stort ønske om fleksibilitet i uddannelsen: At kunne tage enkeltelementer og hele uddannelsen, at kunne deltage uafhængigt af at være i København og/eller Aarhus, men samtidigt få muligheden for at netværke via fysiske samlinger.

Trepartsaftalen fra oktober 2017

AU har i vinteren 2020/2021 i samarbejde med DTU ansøgt og fået bevilliget midler til initiativer inden for videregående VEU i regi af trepartsaftalen fra oktober 2017 (Uddannelses- og forskningsministeriet, 2021). Midlerne skal bl.a. bruges til projekter, der ”bidrager til arbejdsstyrkens opkvalificering til den grønne omstilling”. Udviklingsmidlerne, der bevilges af Styrelsen for Forskning og Uddannelse, vil bl.a. blive brugt til at afsøge arbejdsmarkedets behov mere konkret, samt udvikle uddannelsen ift. kompetenceprofil, jobfunktioner og brancher.

---

Referencer
Dansk Industri. (2018). Eksperter har også brug for livslang læring. Hentet fra https://www.danskindustri.dk/globalassets/dokumenter-analyser-publikationer-mv/brancher-og-foreninger/di-branchefallesskaber

/di-radgiverne/analyser/eksperter-har-ogsa-brug-for-livslang-laring-web-enkeltsider-til-bladre.pdf

Foreningen af rådgivende ingeniører - FRI. (2021). Konjukturer - for rådgivende ingeniørvirksomheder. FRI. Hentet fra https://www.frinet.dk/media/3449/konjunkturmaaling-april-2021.pdf

KADK. (2021). Master i Bygningskultur - Bæredygtighed, Strategi og Transformation. København. Hentet 25. August 2021 fra https://kglakademi.dk/master-i-bygningskultur

KEA. (2021). Bæredygtigt byggeri. Hentet fra Københavns erhvervsakademi: https://kompetence.kea.dk/kurser-fag/b%C3%A6redygtigt-byggeri?kust_id=5819

MOLIO. (2021). Certificeret rådgiver i bæredygtigt byggeri. Hentet fra MOLIO: https://molio.dk/kurser/uddannelser/certificeret-radgiver-i-baeredygtigt-byggeri

Uddannelses- og forskningsministeriet. (2021). Masteruddannelse i bæredygtigt byggeri (AU). Hentet fra https://ufm.dk/uddannelse/videregaende-uddannelse/efter-og-videreuddannelse/veu-trepartsaftale

/forsogs-og-udviklingsprojekter-i-regi-af-trepartsaftalen/masteruddannelse-i-baeredygtigt-byggeri-au

Aalborg Universitet. (29. Januar 2021). Bachelor - Bæredygtige Byggeprocessor. Hentet fra Ansøgning om prækvalifikation af videregående uddannelse: https://pkf.ufm.dk/flows/83fc54461ecd40b8cce1caf593046294