Ansøgning om prækvalifikation af videregående uddannelser

Diplom - Diplom i IT-sikkerhed - University College Lillebælt

University College Lillebælt
31/01-2020 11:51
2020-1
Godkendt
Ansøgningstype
Nyt udbud

Udbudssted
Odense

Kontaktperson for ansøgningen på uddannelsesinstitutionen
Morten Hjort Hansen (mhha1@ucl.dk)

Er institutionen institutionsakkrediteret?
Ja

Er der tidligere søgt om godkendelse af uddannelsen eller udbuddet?
Nej

Uddannelsestype
Diplom

Uddannelsens fagbetegnelse på dansk fx. kemi
Diplom i IT-sikkerhed

Uddannelsens fagbetegnelse på engelsk fx. chemistry
Diploma Programme in IT Security

Den uddannedes titel på dansk
Diplom i it-sikkerhed

Den uddannedes titel på engelsk
Diploma Degree Programme in IT Security

Hvilket hovedområde hører uddannelsen under?
It-faglige område

Hvilke adgangskrav gælder til uddannelsen?

 


- En relevant erhvervsakademiuddannelse, fx datamatiker eller IT-teknolog og to års relevant erhvervserfaring.


 


 - Eller tilsvarende relevant uddannelse på erhvervsakademi-niveau og to års relevant erhvervserfaring.


 


- Der kan dispenseres som på alle andre akademi- og diplomuddannelser ved realkompetencevurdering.


  


Er det et internationalt uddannelsessamarbejde, herunder Erasmus, fællesuddannelse og lign.?
Nej

Hvis ja, hvilket samarbejde?

Hvilket sprog udbydes uddannelsen på?
Dansk

Er uddannelsen primært baseret på e-læring?
Nej

ECTS-omfang
60

Beskrivelse af uddannelsens formål og erhvervssigte

ikke relevant


Uddannelsens struktur og konstituerende faglige elementer

ikke relevant


Begrundet forslag til taxameterindplacering

ikke relevant


Forslag til censorkorps
Det eksisterende censorkorps for it-uddannelserne

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil - Upload PDF-fil på max 30 sider. Der kan kun uploades én fil.

Kort redegørelse for hvordan det nye udbud bidrager til at opfylde behovet for uddannelsen nationalt og/eller regionalt

 


I vedhæftede behovsanalyse beskrives det under inddragelse af såvel nationale analyser og udtalelser fra relevante, regionale aftagere, at behovet for det nye udbud vurderes som værende til stede, særligt af to årsager:


 


1.     -  Generelt er der både et nationalt og regionalt stort behov for kompetenceopbygning og efter- og videreuddannelse inden for IT-sikkerhed.


 


2.     -  Der er ikke allerede et udbud af diplom i IT-sikkerhed i hverken UCLs geografiske dækningsområde eller hos naboinstitutioner i Syd- og Sønderjylland og på Vestsjælland, idet uddannelsen kun udbydes i Aarhus og København.


 


Dette er uddybet i vedhæftede behovsanalysen, og de særligt illustrative uddrag heraf bringes her:


Et støt stigende behov for informationssikkerhedskompetencer i Danmark er velbeskrevet i rapporten ”Arbejdsmarkedet for Informationssikkerhedskompetencer i Danmark” (2019) udarbejdet af Højbjerre Brauer Schultz for Erhvervsstyrelsen, og følgende anbefales:


Anvend offentlig voksen- og efteruddannelse (VEU) aktivt. VEU kan være en vej til at øge udbuddet af ISK-kompetencer på den korte bane. Der er allerede igangsat indsatser, som  skal styrke det videregående VEU-udbud, herunder Arbejdsgruppen for udvikling af videregående VEU samt analyser igangsat af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Det bør sikres, at  dette arbejde fokuserer på virksomheders og myndigheders behov for opkvalificering af kompetencer vedr. informationssikkerhed.” (s. 7). 


 


Endvidere peger rapporten på, at ”rekrutteringsudfordringerne intensiveres frem mod 2030” (s. 6), hvilket således også er grunden til, at rapporten – som nævnt ovenfor – anbefaler at anvende efter- og videreuddannelse aktivt for at imødekomme disse rekrutteringsudfordringer også på den korte bane.


Desuden er det nationale behov for øget fokus på IT-sikkerhedskompetencer også velbeskrevet i prækvalifikationsansøgningerne fra Københavns Erhvervsakademi og Erhvervsakademi Aarhus, der inden for de senere år har oprettet udbud af diplomuddannelsen i IT-sikkerhed.


Der er dog intet udbud i region Syddanmark, og derfor er behovet for et udbud på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole også underbygget i behovsanalysen.


Således anbefaler IT-branchen Danmark et udbud af uddannelsen i region Syddanmark:


”[…] kortlægning fra Erhvervsstyrelsen viser desuden at efterspørgslen efter it- sikkerhedskompetencer vokser i hele landet. Region Syddanmark er efter Region Hovedstaden den region, hvor arbejdsgiverne oftest efterspørger disse kompetencer”. – Martin Jensen Buch, chefkonsulent, IT-branchen.


 


 


I ovennævnte rapport fra Erhvervsstyrelsen (se behovsanalyse for kilde) beskrives det også, hvordan små og mellemstore virksomheder (SMV’er) får brug for opkvalificering inden for IT-sikkerhed – og netop SMV’er er der mange af i region Syddanmark.


For at kunne håndtere cybertruslen er virksomhederne nødt til at have adgang til de fornødne kompetencer, hvilket dog ikke altid er nemt, som PwC’s CXO Survey 2017 viser. Her ses det således, at manglende adgang til kvalificeret arbejdskraft er den andenstørste bekymring i mange virksomheder. Ser man på virksomhedernes adgang til kompetencer inden for informations- og cybersikkerhed, så viser Cybercrime Survey 2017, at dette er et område med udfordringer, idet:


56 % angiver, at de skal ud og hyre nye ansatte inden for informations- og cybersikkerhed inden for de næste 18 måneder.


37 % vurderer, at de i lav grad eller slet ikke har adgang til de kompetencer, de har brug for inden for området.


47 % vurderer, at de kun i nogen grad har adgang til de rette kompetencer, mens blot


16 % vurderer, at de i høj grad har adgang til de talenter og evner, de forventer at skulle bruge.


Selvom disse tal er tre år gamle, så vurderer vi sammenholdt med de i behovsanalysen mange andre nævnte kilder, at behovet for IT-sikkerhedskompetenceopbygning fortsat er stort i region Syddanmark.


Støtte til oprettelse af et udbud giver også fagforbundene Prosa og HK/Privat, som begge organiserer IT-professionelle, ligesom offentlige og private aftager fremhæver behovet for et udbud af diplomuddannelsen i IT-sikkerhed i region Syddanmark.


Således udtaler Jeppe Engell, faglig sekretær i HK/Privat:


 


”Derfor kan jeg kun anbefale at UCL bliver godkendt til udbyde diplomuddannelse i IT-sikkerhed, hvilket ikke kun vil være relevant for IT-professionelle på Fyn, men også det sydlige Sjælland og Jylland, da hverken Erhvervsakademierne Zealand, IBA eller EA Sydvest har noget udbud af ECTS baseret akademi og diplomfag.”


 


 


På samme måde skriver Michael Tøttrup, ledelseskonsulent, Prosa, der understeger såvel et behov i markedet, som at netop UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole er kvalificeret til at udbyde denne:


”Diplomuddannelsen i it-sikkerhed udbydes i forvejen to steder i landet, KEA i København og EA Aarhus i Aarhus. Vi mangler en dækning af det 3. største it-arbejdsmarked i Danmark, Odense/trekantområdet.


UCL har i forvejen PBA overbygningen i it-sikkerhed, institutionen er således allerede i besiddelse af det faglige miljø.


PROSA støtter derfor kraftigt, at UCL får muligheden for at udbyde diplomuddannelsen i it- sikkerhed.”



I behovsanalysen lægges yderligere data fra NN Erhverv Markedsdata til grund for at skønne et stort behov for dimittender med diplomuddannelse i IT-sikkerhed.


Således viser ovenstående nationale tendenser og rapporter et evident, stigende behov for kompetenceopbygning og videreuddannelse inden for IT-sikkerhed. Dette gælder både på det nationale niveau og på det regionale niveau.


Særligt i betragtning af det på landsplan begrænsede udbud af formel efter- og videreuddannelse inden for IT-sikkerhed og i betragtning af det manglende udbud i region Syddanmark er behovet for en diplomuddannelse i IT-sikkerhed hos UCL Professionshøjskole og Erhvervsakademi til stede, ligesom flere af aftagerinteressenterne fremhæver UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole som en kompetent og kvalificeret udbyder og samarbejdspartner for aftagende virksomheder.   


 


Underbygget skøn over det regionale behov for dimittender

 


Skøn for årligt antal optagne:


 


2020: 20 studerende


 


2021: 30 studerende


 


2022: 40 studerende


 


2023: 50 studerende


 


2024: 60 studerende


Der henvises til behovsanalysen for redegørelse for grundlaget for underbygning af skønnet.  


Hvilke aftagere har været inddraget i behovsundersøgelsen?

Behovsanalysen bygger på tre kategorier af kilder.


 


1. Forskellige rapporter der belyser, hvordan der nationalt og regionalt er behov for øget kompetenceopbygning inden for IT-sikkerhed i både den offentlige og private sektor såvel som nationalt og regionalt.


2. Støtteudtalelser fra relevante aftagerinteressenter, der har viden om behovet for tilførsel af IT-sikkerhedskompetencer opkvalificering til diplom i IT-sikkehed til private og offentlige arbejdspladser i region Syddanmark, og således indeholder denne del udtalelser fra kommende aftagere (privat og offentlig), faglige organisationer og brancheforeninger. Listen over aftagere involveret i undersøgelsen er følgende:


 


a.       IT Branchen Danmark


 


b.       Technology Denmark


 


c.       HK/Privat


 


d.       Prosa


 


e.       IT Forum Gruppen A/S


 


f.        Nordfyns Kommune


3. Udtræk af kvantitative data fra NN Erhverv Markedsdato for en underbygget skøn over antal optagne på uddannelsen. 


Beskriv ligheder og forskelle til beslægtede uddannelser, herunder beskæftigelse og eventual dimensionering.

 


Diplomuddannelsen i IT-sikkerhed er på niveau 6. Uddannelsen er beslægtet med følgende uddannelser:


 


PBA-uddanlesen IT Sikkerhed, som er en professionsbacheloruddannelse på niveau 6


 


Teknologisk diplomuddannelse: It-diplomuddannelse (TD), som er en akademisk efteruddannelse på niveau 6


 


Kandidatuddannelsen Datalogi, som er en akademisk uddannelse på niveau 7


 


Kandidatuddannelsen Software Engineering, som er en akademisk uddannelse på niveau 7


 


Som det fremgår af ovenstående oversigt findes der to uddannelsestilbud på niveau 6:


 


1. Professionsbacheloruddannelsen i IT Sikkerhed


 


2. Teknologisk diplomuddannelse: It-diplomuddannelse (TD)


 


Den ene er dog en fuldtidsuddannelse, som primært henvender sig til studerende, der læser videre direkte oven på en KVU. 


Som beskrevet i behovsanalysen lukker udbuddet således et fagligt og geografisk hul i markedet.


Som også Erhvervsakademi Aarhus og Københavns Erhvervsakadmi belyser i deres ansøgninger til oprettelse af diplomuddannelse i IT-sikkerhed, så er der nationalt ingen eller ganske få uddannelser med fagligt overlap, og i den sammenhæng vurderer de også, at et udbud af diplomuddannelse i IT-sikkerhed ikke vil influere på optaget på andre og beslægtede uddannelser. 


UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole udbyder i forvejen diplomuddannelser i softwareudviklnig og i webudvikling. Disse indeholder kun i meget begrænset omfang elementer om IT-sikkerhed. Et udbud af diplomuddannelsen i IT-sikkerhed vurderer vi således ikke vil influere på optaget på de to andre IT-diplomuddannelser. 


Da der således ikke i forvejen er et tilsvarende eller beslægtet udbud i hverken UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskoles geografiske dækningsområde eller hos naboinstitutionerne, så forventes et udbud ikke af influere på optaget på andre uddannelser. 


Rekrutteringsgrundlag og videreuddannelsesmuligheder

 


På nuværende tidspunkt udbydes uddannelsen udelukkende i København og Århus. Der er således ikke udbud af fuldtidsuddannelsen i region Syddanmark. 


Der er tre naturlige rekrutteringsgrundlag for uddannelsen:


1. Personer der har bestået IT-teknolog eller datamatiker og som har to års relevant erhvervserfaring, og som ønsker at videreuddanne sig i IT-sikkerhed, hvis de har beskæftiget sig med IT-sikkerhed. Begge uddannelser udbydes af UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. Aktuelt har disse ikke mulighed for formel videreuddannelse på næste niveau i IT-sikkerhed i region Syddanmark.


2. Personer der har en realkompetence, der ved en positiv realkompetencevurdering, vil kunne søge optagelse. Realkompetencevurderingen inviterer til et bredt rekrutteringsgrundlag.


3. Personer der har gennemført en akademiuddannelse i informationsteknologi, og som ønsker videreuddannelse inden for IT-sikkerhed.


Således er der et bredt grundlag for medarbejdere der har IT-faglig uddannelse, og som ønsker at specialere sig yderligere inden for IT-sikkerhed, hvilket behovsanalysen ligeledes peger på et stort behov for i de kommende år. Grundlaget for rekruttering udgøres også af personer med realkonmpetence inden for informationsteknologi og IT-sikkerhed. Københavns Erhvervsakademi belyste i sin ansøgning om prækvalifikation af diplomuddannelsen i IT-sikkerhed, at netop IKT-området er kendetegnet ved mange beskæftigede, der ikke har formel uddannlese inden for IT, men selv har tillært sig disse. Blandt denne gruppe forventes således også optagne ud fra en realkompetencevurdering. 


 


Forventet optag på de første 3 år af uddannelsen

 


Skøn for årligt antal optagne:


 


2020: 20 studerende


 


2021: 30 studerende


 


2022: 40 studerende


 


2023: 50 studerende


 


2024: 60 studerende


Hvis relevant: forventede praktikaftaler

Øvrige bemærkninger til ansøgningen

Hermed erklæres, at ansøgning om prækvalifikation er godkendt af institutionens rektor
Ja

Status på ansøgningen
Godkendt

Ansøgningsrunde
2020-1

Afgørelsesbilag - Upload PDF-fil
C3 - Godkendelse af nyt udbud - DP i IT-sikkerhed - UCL (Odense).pdf

Samlet godkendelsesbrev - Upload PDF-fil