Erhvervsakademiuddannelse - Erhvervsakademiuddannelse i sundhedsadministration - Københavns Professionshøjskole

Ny uddannelse

Københavns Professionshøjskole

Sonny Englund snen@kp.dk 51632870

Ja

Nej

Erhvervsakademiuddannelse

Erhvervsakademiuddannelse i sundhedsadministration

Academy Profession Degree Programme in healthcare administration

Sundhedsadministration

Healthcare administration

Samfundsfaglige område

• Gymnasial eksamen (stx, hf, hhx, htx eller eux) eller særligt hf-forløb for fremmedsprogede (GIF)


• En tilsvarende udenlandsk eller international eksamen 


• Generel kontoruddannelse eller kontoruddannelse med specialer samt dansk C, engelsk C og enten erhvervsøkonomi C, virksomhedsøkonomi B eller matematik C


• Social og Sundhedsassistent samt dansk C, engelsk C og enten erhvervsøkonomi C, virksomhedsøkonomi B eller matematik C.


• Anden erhvervsuddannelse af mindst 3 års varighed samt dansk C, engelsk C og enten erhvervsøkonomi C, virksomhedsøkonomi B eller matematik C

De specifikke adgangskrav skal være bestået.

Ansøgere med en gymnasial eksamen kan søge både i kvote 1 og kvote 2. Ansøgere med en erhvervsuddannelse kan kun søge i kvote 2.

Nej

Dansk

Nej

150

Danske Regioners bestyrelse besluttede i november 2015, at Danske Regioner og HK i fællesskab skulle udvikle et forslag til en ny ”lægesekretær”–uddannelse på erhvervsakademiniveau. I forlængelse af denne beslutning har Danske Regioner sammen med HK og Danske Lægesekretærer sidenhen været i dialog med Ministeriet for Uddannelse og Forskning om udvikling af en ny sundhedsadministrativ uddannelse på erhvervsakademiniveau til afløsning for kontoruddannelsen med speciale som lægesekretær.

Danske Regioners strategiske uddannelsesgruppe sammensat på tværs af Danmarks 5 regioner har derfor drøftet behovene for og indholdet til en ny videregående uddannelse som erstatning for kontoruddannelsen med speciale som lægesekretær. Arbejdet har identificeret en række udviklingstendenser og forandringskræfter i sundhedsvæsenet, som stiller nye krav til fremtidens sundhedsadministrative medarbejder.

Erhvervsakademiuddannelsen i sundhedsadministration er derfor i et samarbejde mellem Danske Regioner, HK, professionshøjskolerne samt øvrige væsentlige aktører på området, udviklet til at erstatte kontoruddannelsen med specialet lægesekretær som følge af ændrede kompetencekrav i sundhedssektoren.

Formålet med erhvervsakademiuddannelsen i sundhedsadministration er, at kvalificere den uddannede til at kunne varetage en række administrative, koordinerende og planlægningsmæssige opgaver inden for sundhedssektoren i samarbejde med patienter, det øvrige sundhedspersonale og de øvrige sektorer.

Som med den nuværende lægesekretæruddannelse forventes regionerne at aftage ca. 95% af de uddannede dimittender, ligesom det også vil være indenfor den regionale ramme, at praktikpladserne skal findes. Uddannelsens erhvervssigte er således i altovervejende grad den regionale sundhedssektor bestående af hospitaler og klinikker. På længere sigt vil den igangværende opgaveflytning fra hospitaler til almen praksis og kommunernes sundhedstilbud betyde, at arbejdsmarkedet efter alt at dømme vil blive bredere, end det er i skrivende stund.

Uddannelsen er bygget op om følgende 5 faglige kerneområder: 

1. Sundhedsadministration og koordinering


2. Jura


3. Sundhed og sygdom


4. Kommunikation 


5. Teknologi og data

Uddannelsens konstituerende elementer udgøres af 16 fagelementer, herunder to praktikperioder og et afgangsprojekt på sammenlagt 150 ECTS. Uddannelsesforløbet er opbygget som følger (jf. bilag 1e):

Første semester:

Sundhedsadministration og koordinering 1 (5 ECTS)
Sundhed og sygdom 1 (5 ECTS)
Kommunikation 1 (5 ECTS)
Praktik 1 (15 ECTS)

Anden semester:

Sundhedsadministration og koordinering 2 (10 ECTS)
Jura 1 (10 ECTS)
Sundhed og sygdom 2 (10 ECTS)

Tredje semester:

Sundhedsadministration og koordinering 3 (5 ECTS)
Jura 2 (5 ECTS)
Kommunikation 2 (10 ECTS)
Teknologi og data 1 (10 ECTS)

Fjerde semester:

Praktik 2 (30 ECTS)

Femte semester: 

Sundhedsadministration og koordinering 4 (5 ECTS)
Sundhed og sygdom 3 (5 ECTS)
Teknologi og data 2 (5 ECTS)
Afgangsprojekt (15 ECTS)

Nedenfor beskrives uddannelsens fagelementer: 

Beskrivelse af 1. semester

Kerneområde: Sundhedsadministration og koordinering, 1.  semester (5 ECTS)

Fagelementet omhandler den nationale og sektorielle organisering og finansiering af sundhedsvæsenet, den professionelles rolle i forhold til ansvarsfordeling og det etiske ansvar i et sundhedsvæsen, der er kendetegnet ved forskellige kulturer inden for de enkelte sektorer, institutioner og professioner.  

Indhold: Sundhedsvæsenets organisering og finansiering, kultur, etik og professionsforståelse.

Kerneområde: Sundhed og sygdom, 1. semester (5 ETCS)

Fagelementet omhandler folkesundhed, sundhedsopfattelser og sygdomspåvirkning af menneskers hverdagsliv. Fagelementet har fokus på den professionelles samspil med patienter og rolle i forhold til patientinvolvering samt etiske og kulturelle aspekter i forhold hertil.  

Indhold: Folkesygdomme, sundhedsadfærd, hverdagsliv med sygdom og patientinvolvering.

Kerneområde: Kommunikation, 1. semester (5 ECTS)

Fagelementet omhandler grundlæggende begreber og redskaber inden for interpersonel kommunikation. Fagelementet har fokus på kommunikationen med patient og pårørende samt de etiske overvejelser, der knytter sig til den professionelles position. 

Indhold: Kommunikationsmodeller, interpersonel kommunikation, professionel service og etik.

Praktik, 1. semester (15 ECTS)

Praktikken omhandler samspillet med andre professionelle, mødet med patient og pårørende samt administrativ praksis i sundhedsvæsenet, herunder særligt journalbehandling og patientregistrering. 

Indhold: Tværprofessionelt samarbejde, patientservice, journalbehandling og patientregistrering.

Beskrivelse af 2. semester

Kerneområde: Sundhedsadministration og koordinering, 2. semester (10 ECTS)

Fagelementet omhandler anvendelse og opfølgning på kvalitetsmål og ressourceoptimering i det daglige arbejde. Fagelementets indhold har desuden fokus på det administrative flow og på sammenhæng i patientforløb, herunder visitation, udredning, behandling, kontrol, efterbehandling og rehabilitering.   

Indhold: Ressourceoptimering, proces– og arbejdsgange, flow, logistik og koordinering, nationale kvalitets- og servicemål. 

Kerneområde: Jura, 2. semester (10 ECTS) 

Fagelementet omhandler de retlige rammer for administration og koordinering inden for det sundhedsfaglige område og udfordringer i forhold til indsamling, opbevaring og videregivelse af data. 

Indhold: Juridisk metode, forvaltningsloven, offentlighedsloven, persondataforordningen samt databeskyttelsesloven.

Kerneområde: Sundhed og sygdom, 2. semester (10 ETCS)  

Fagelementet omhandler kroppens basale opbygning og funktion samt sygdomslære. Fagelementet har fokus på fysiske og psykiske folkesygdomme samt dertil knyttede behandlings- og rehabiliteringsmuligheder. 

Indhold: Anatomi, fysiologi, sygdomslære, farmakologi, rehabilitering og sundhedsterminologi.

Beskrivelse af 3. semester

Kerneområde: Sundhedsadministration og koordinering, 3. semester (5 ECTS)

Fagelementet omhandler den professionelles rolle som en integreret del af tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde med henblik på at sikre effektive overgange på tværs af professioner, specialer og sektorer. 

Indhold: Den professionelles rolle, tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejdsrelationer.

Kerneområde: Jura, 3. semester (5 ECTS) 

Fagelementet omhandler patientrettigheder og sundhedsprofessionelles administrative pligter, herunder dokumentationspligten. Fagelementet har desuden fokus på de retlige rammer i det primære og sekundære sundhedsvæsen, herunder klagesystemet og myndighedernes tilsynspligt.

Indhold: Patientrettigheder, sundhedsprofessionelles pligter, sundhedsloven, serviceloven og retssikkerhedsloven.

Kerneområde: Kommunikation, 3. semester (10 ECTS)

Fagelementet omhandler kommunikation i organisationer samt konkrete kommunikationsteknikker til at fremme samarbejde og håndtere konflikter. Fagelementet sætter desuden fokus på skriftlig kommunikation i organisationen og med patienter. 

Indhold: Kommunikation i organisationer, konflikthåndtering, interpersonel kommunikation og skriftlig kommunikation.

Kerneområde: Teknologi og data, 3. semester (10 ECTS)

Fagelementet omhandler digitale løsninger til at understøtte arbejdsgange i en sundhedsadministrativ praksis, herunder journalføring og dokumentation som et bidrag til en dataunderstøttet indsats samt teknologisk understøttet kommunikation. Fagelementet indeholder desuden dataregistrering og -udtræk og forståelsen af datas rolle i en organisation, herunder efterspørgsel, vurdering og formidling af data. 

Indhold: Sundhedsfaglige systemer, dataregistrering og -udtræk, håndtering af persondata i systemer, it-sikkerhed, telemedicin og telesundhed.

Beskrivelse af 4. semester

Praktik, 4. semester (30 ECTS)

Praktikken omhandler administrativ praksis i sundhedsvæsenet, herunder koordinerings- og planlægningsarbejdet i forbindelse med forløbskoordinering, kvalitetssikring og ressourceoptimering. Praktikken omhandler desuden samspillet med andre professionelle samt mødet med patient og pårørende.

Indhold: Forløbskoordinering, kvalitetssikring og ressourceoptimering, informations- og formidlingsopgaver samt tværprofessionelle opgaver.

Beskrivelse af 5. semester

Kerneområde: Sundhedsadministration og koordinering, 5. semester (5 ECTS) 

Fagelementet omhandler forandrings- og innovationsprocesser lokalt og på tværs af institutioner og sektorer i sundhedssektoren. Fagelementet retter sig mod forbedringspotentialer og innovation i administrative processer og patientforløb. 

Indhold: Forandringsprocesser, innovation, kvalitets- og procesudvikling. 

Kerneområde: Sundhed og sygdom, 5. semester (5 ECTS) 

Fagelementet omhandler samspillet mellem hverdagslivet med sygdom, behandlingsmuligheder og sundhedsvæsenets rolle i forhold til understøttelse af patienters compliance. Fagelementet har desuden fokus på lighed i sundhed, sundhedstilbud og fælles beslutningstagen. 

Indhold: Compliance, lighed i sundhed, sundhedstilbud og fælles beslutningstagen. 

Kerneområde: Teknologi og data, 5. semester (5 ECTS)

Fagelementet omhandler samspillet mellem teknologi, faglighed, opgaver og mennesker og de muligheder og udfordringer, som samspillet medfører. Fagelementet omhandler desuden teknologiske rammebetingelser og tendenser.

Indhold: Den digitale sundhedsforbruger, automatisering og kunstig intelligens.

Afsluttende eksamensprojekt, 5. semester (15 ECTS)

Det afsluttende eksamensprojekt skal dokumentere den studerendes forståelse af og evne til at reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og professionen, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed.

Uddannelsen består både af samfundsfaglige-, sundhedsfaglige- og tekniske elementer, og placerer sig derfor ikke entydigt i forhold til taxameterindplacering.

Den nye uddannelse fordeler sig således i forhold til følgende fagområder:

• Samfundsfaglige område: 55 ECTS


• Sundhedsfaglige område: 20 ECTS


• Tekniske område: 15 ECTS


• Praktik: 45 ECTS 


• Afsluttende eksamensprojekt: 15 ECTS

Som det fremgår af ovenstående, indeholder den nye uddannelse fagelementer på i alt 55 ECTS, der knytter sig til det samfundsfaglige område (Sundhedsadministration og koordinering, Jura samt Kommunikation), 20 ECTS der knytter sig til det sundhedsfaglige område (Sundhed og sygdom) og 15 ECTS der knytter sig til det tekniske område (Teknologi og data). Herudover indeholder uddannelsen en høj andel af praktik; i alt 45 ECTS, idet der fra aftagernes side er et ønske om en meget praksisnær vekseluddannelse.

Danske Regioner beskriver det arbejdsmarked, uddannelsen retter sig mod, som et område i høj udvikling, hvor der eksplicit efterspørges dimittender, der kan følge med udviklingen, herunder følge med den øgede brug af teknologiske beslutningsværktøjer og nye digitale løsninger (Jf. bilag 1a).

For at understøtte praksisnær undervisning på det sundhedsfaglige område skal der inddrages simulationstræning i fagelementet ”Det syge menneske”, hvilket kræver adgang til velfærdsteknologisk udstyr, “fantomer” og undervisning i praksismiljøer. Simulationstræningen stiller desuden øgede krav til den pædagogiske og didaktiske opgave, da undervisningsformen fordrer et lavere antal studerende pr. underviser end ved almindelig klasseundervisning.

For at kunne skabe en fremtidssikret undervisning og praksisorienterede træningsaktiviteter som en del af uddannelsen, fordrer det et løbende indkøb af programmer, licenser og teknologisk udstyr samt vedligeholdelse, hvilket forestås af eksterne leverandører.

Med næsten 1/3 af uddannelsen i praksis, er det en forudsætning, at underviserne får stor tilknytning til praksis for at kunne understøtte brugen af den nyeste teknologi, ligesom det må forventes, at underviserne løbende skal deltage i en række udviklingsforløb i forhold til deres teknologiske kompetencer.

Samlet set lægges der op til et taxameter svarende til et gennemsnit af samfundsfaglige-, sundhedsfaglige- og tekniske uddannelser.

Der er på nuværende tidspunkt ikke et censorkorps på erhvervsakademiområdet, som kan rumme uddannelsens forskellige fagområder. Uddannelsens faglige sammensætning mellem samfundsfaglige-, sundhedsfaglige- og tekniske fagligheder medfører, at der ønskes et nyt landsdækkende censorkorps, som kan dække alle uddannelsens fagområder.

Bilag samlet.pdf

Danske Regioner har udarbejdet et notat om ”Fremtidens sundhedsvæsen – fremtidens sundhedsadministrative medarbejder” (jf. bilag 1a), hvoraf det fremgår, at der er behov for at etablere en ny uddannelse i sundhedsadministration på erhvervsakademiniveau. Uddannelsen skal tilvejebringe regionernes efterspurgte kompetenceløft blandt sundhedsadministrativt personale. Heri ligger, at det efterspurgte kompetenceløft ikke vurderes at kunne imødekommes indenfor rammerne af det nuværende erhvervsuddannelsesniveau. Af notatet fremgår det, hvilke kompetencer det danske sundhedsvæsen har behov for i forhold til at kunne dække behovet for administrativ arbejdskraft i sundhedsvæsenet.

Fremtidens sundhedsadministrative medarbejder vurderes af Danske Regioner til at have en betydelig koordinerende funktion både i forhold til patientforløbs- og driftskoordinering. Det vurderes, at den administrative sagsbehandling generelt bliver mere kompleks og i et vist omfang vil have en mere controller-relateret karakter. Afhængigt af arbejdssted kan de grundlæggende administrative opgaver også handle om at skulle varetage sagsbehandling i relation til afdelingsledelsen, f.eks. i form af udarbejdelse af dagsordener, beslutningsoplæg og referater.

Anvendelsen af teknologiske løsninger og digitale arbejdsgange bliver til stadighed mere kompleks og vil stille krav til nye kompetencer hos den sundhedsadministrative medarbejder. Data er i stigende omfang omdrejningspunktet for de sundhedsadministrative opgaver, og fremtidens sundhedsadministrative medarbejder skal fortløbende sikres opkvalificering til at kunne foretage registreringer, lave udtræk af data, bearbejde og formidle data til kollegaer og til ledelsen i samarbejde med andre faggrupper (f.eks. It-medarbejdere, økonomer og statistikere).

Den sundhedsadministrative medarbejder vil i høj grad skulle bidrage til at sikre effektiv og optimal ressourceanvendelse og kapacitetsudnyttelse i forhold til eksisterende økonomiske ressourcer, medarbejderressourcer og lokalekapacitet.

Øget fokus på styring efter kvalitetsmål vil få betydning for fremtidens sundhedsadministrative medarbejdere. De forventes i øget omfang at skulle indgå i kvalitets- og udviklingsarbejde, bidrage til at udvikle og vedligeholde kvaliteten, arbejde med patientsikkerhed, bidrage til at udvikle sikre arbejdsgange og i det hele taget bidrage til det løbende forbedringsarbejde.

Grundet det stigende behov for koordination på tværs af fag og sektorer indenfor sundhedsområdet, vil den nye uddannelse have et tværgående fokusområde inden for patientforløbskoordinering. Den sundhedsadministrative medarbejder vil være en central aktør i forhold til at kunne identificere behov og bidrage til effektiviseringer/nye løsninger på tværs af fag og sektorer. De uddannede forventes at få en central funktion som koordinatorer for de beslutninger, der er truffet af de forskellige professioner.

Journalbehandling og patientkontakt er forsat et centralt område for de sundhedsadministrative medarbejdere. Desuden skal den uddannede have klinisk viden, herunder om fundamental sygdomslære, anatomisk forståelse, medicin mv. for at kunne bistå og understøtte den sundhedsfaglige indsats administrativt.

For yderligere information om det nationale og regionale kompetencebehov henvises til vedlagt dokumentationsnotat (Bilag 1a).

Danske Regioner har indhentet oplysninger om regionernes estimerede behov for færdiguddannede med den nye uddannelse, opgjort som nye studerende pr. år. Endvidere har de enkelte regioner tilkendegivet den praktikkapacitet, de kan stille til rådighed i forbindelse med uddannelsens praktikperioder. Behovsvurderingen er behæftet med en vis usikkerhed, idet uddannelsen i sagens natur ikke var færdigbeskrevet på tilkendegivelsestidspunktet, og at sundhedsvæsenet, opgaveløsningen og snitfladerne mellem sundhedsvæsenets aktører og mellem medarbejdergrupper fortløbende udvikler og forandrer sig. 

Med disse forbehold in mente ser regionernes estimerede behov for dimittender (opgjort på nye studerende pr. år) og praktikkapaciteten således ud:

	Antal nye studerende/år	Praktikkapacitet
Region Hovedstaden	50-70	50-70
Region Sjælland	30-32	30-32
Region Syddanmark	60-80	60-80
Region Midtjylland	71	71
Region Nordjylland	66	66
I alt	277-319	277-319

I forhold til ovenstående tal vil det være forventeligt, at udviklingen af det nære sundhedsvæsen i relation til kommunerne vil betyde et bredere behov for de komptencer, den nye uddannelse bidrager med. Dette ses f.eks. som det er udtrykt fra Formandskabet for RKSS - Regionalt Kommunalt Strategisk Samarbejdsforum om sundhedsuddannelser i Region Sjælland, hvor regioneres indmeldte behov suppleres og opskrives til 45 i Region Sjælland med tilhørende kommuner (Bilag 1b).

I forbindelse med behovsafdækningen og opbygningen af den nye erhvervsakademiuddannelse i sundhedsadministration har der været nedsat 2 grupper, som har arbejdet med uddannelsens indhold og struktur. En gruppe i regi af Danske Professionshøjskoler, hvor landets 6 professionshøjskoler har udgjort en sektorarbejdsgruppe, og i tilknytning hertil en aktørkredsgruppe, som har bestået af repræsentanter for de væsentligste aktører i tilknytning til sundhedssektoren og dermed det sundhedsadministrative felt.

Følgende aktører har været involveret i arbejdet med beskrivelsen af uddannelsen i den fremlagte form:

• Danske Regioner med regionsrepræsentanter


• HK Kommunal


• Danske Lægesekretærer


• Sundhed Danmark – Foreningen af Danske Sundhedsvirksomheder


• Praktiserende Lægers Organisation


• Kommunernes Landsforening

I bilagsmaterialet (bilag 1a til 1e) fremgår tilkendegivelserne om ønsket om en ny uddannelse fra de involverede aktører. Det gælder de forhandlingsberettigede parter, dvs. Danske Regioner og HK HK-Kommunal, herunder Danske Lægesekretærer. Endvidere gælder det Områdeudvalget for kontoruddannelser til den offentlige administration (OMKOF) som tilkendegiver støtte til uddannelsen, herunder nedlæggelse af det eksisterende lægesekretærspeciale i kontoruddannelsen. Desuden tilkendgiver Sundhed Danmark de private sundhedsaktørers støtte til uddannelsen.

Danske Regioner traf i foråret 2019 endelig beslutning om, at de ønskede en ny erhvervsakademiuddannelse som erstatning for den nuværende lægesekretæruddannelse. Forud for beslutningen har regionerne internt drøftet behovet for en ny uddannelse, hvilket mundede ud i en rapport, som blev fremsendt til professionshøjskolerne efter beslutningen. Af rapporten fremgår de overvejelser, regionerne har været igennem, og rapporten har dannet baggrund for arbejdet i professionshøjskolerne og sidenhen i den aktørkredsgruppe, som er beskrevet herover.

Der er i efteråret 2019 gennemført en proces, hvor sektorarbejdsgruppen og aktørkredsgruppen løbende har drøftet behovene i og ønskerne til en ny sundhedsadministrativ uddannelse, og sammen har de skærpet og præciseret indholdet i uddannelsen til det nuværende og beskrevne indhold.

Der har således ligget et grundigt forarbejde til grund for den fremlagte uddannelsesopbygning.

Erhvervsakademiuddannelsen i sundhedsadministration skal erstatte den tidligere kontoruddannelse med specialet lægesekretær. Der er derfor i dag størst overlap til denne uddannelse, som forventes nedlagt i takt med etableringen af den nye uddannelse. Herudover er erhvervsakademiuddannelsen i sundhedsadministration i mindre omfang beslægtet med uddannelser på flere niveauer, jf. nedenstående.

Erhvervsuddannelser:

Kontoruddannelsen med speciale i administration med praktikforløb i offentlig eller privat virksomhed. 

I forhold til kontoruddannelsen med specialet administration dækkes de administrative dele i forhold til de elementer, som handler om generel sagsbehandling, særligt hvis praktikken har været i en offentlig organisation. Herudover ophører alle ligheder, og uddannelsen har ikke relevans for sundhedsområdet.

Korte videregående uddannelser:

• Serviceøkonomuddannelsen


• Administrationsøkonomuddannelsen

Serviceøkonomuddannelsen er en uddannelse, som har fokus på turisme, hotel, kultur- og kongresvirksomheder med opgaver som udvikling, planlægning og organisering af serviceydelser. Der er visse ligheder i forhold til servicebegreber, innovation mv., men herudover ophører lighederne.

Administrationsøkonomuddannelsen er en uddannelse med hovedvægt på administration, organisation, økonomi og jura i både offentlige og private virksomheder. Der er delelementer af uddannelsen, som har ligheder til erhvervsakademiuddannelsen i sundhedsadministration, men uddannelsen har ikke fokus på sundhedsvæsenets funktioner. 

Mellemlange videregående uddannelser:

• Administrationsbacheloruddannelsen


• Sygeplejerskeuddannelsen

Administrationsbacheloruddannelsen, der er en professionsbacheloruddannelse, har fagelementer inden for administration, jura, organisation, styring, teknologi mv. og indeholder derfor elementer, som er samstemmende med den nye uddannelse, men på et andet taksonomisk niveau, ligesom administrationsbacheloruddannelsen ikke indeholder fagelementer indenfor det sundhedsfaglige område.

Sygeplejerskeuddannelsen, der også er en professionsbacheloruddannelse, indeholder det kliniske/sundhedsfaglige element, mens fokus på de administrative og koordinerende elementer er fraværende. 

Efter- og videreuddannelse

• Sundhedskommunomuddannelsen

Sundhedskommunomuddannelsen er en efter- og videreuddannelse på akademiniveau og udbydes af COK udenfor det formelle uddannelsessystem. Uddannelsen fungerer som efteruddannelse for lægesekretærer, og har hovedvægt på administration og kommunikation i sundhedsvæsenet.

Samlet set er det vurderingen, at de kompetencebehov der efterspørges blandt aftagerne, ikke kan indfries med det nuværende uddannelsesudbud.

Rekrutteringsgrundlag

Der rekrutteres studerende med gymnasiale uddannelser samt studerende fra erhvervsuddannelser. Uddannelsen retter sig mod personer med interesse for administrativ opgaveløsning samt interesse for beskæftigelse i sundhedssektoren og har således et mere specialiseret rekrutteringsgrundlag end mange andre erhvervsakademiuddannelser. Personer, der hidtil har haft interesse for kontoruddannelsen med specialet lægesekretær, forventes at have interesse for erhvervsakademiuddannelsen i sundhedsadministration, ligesom uddannelsen forventes at have større interesse hos mandlige ansøgere på grund af øget fokus på teknologi og data.

Det forventede optag på uddannelsen modsvarer i store træk antallet af nuværende elevpladser på kontoruddannelsen med specialet lægesekretær, hvorfor den samlede virkning på uddannelsesmarkedet forventes at være neutral.

Videreuddannelsesmuligheder

En erhvervsakademiuddannelse i sundhedsadministration bidrager til en ny profil i det videregående uddannelsessystem. Der er tale om en uddannelse, der kombinerer det administrative- og det sundhedsfaglige område på en måde, der ikke findes i uddannelsessystemet frem til nu. Uddannelsen skal løfte kompetenceniveauet på det sundhedsadministrative fagfelt, så arbejdsstyrkens uddannelses- og kompetenceniveau matcher sundhedssektorens efterspørgsel som beskrevet af Danske Regioner.

Uddannelsens indplacering på niveau 5 i kvalifikationsrammen betyder, at dimittenderne vil kunne optages på bacheloruddannelser samt diplomuddannelser, hvilket sikrer videreuddannelsesmuligheder for de nye sundhedsadministratorer.

Med en erhvervsakademiuddannelse i sundhedsadministration er det muligt at videreuddanne sig inden for både det administrative- og sundhedsfaglige område, og dimittenderne vil f.eks. kunne søge merit for ét eller flere moduler på professionsbacheloruddannelsen i offentlig administration.

Herudover vil den sundhedsfaglige diplomuddannelse samt diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration være efteruddannelsesmuligheder efter 2 års relevant erhvervserfaring.

Det forventes, at der på landsplan skal optages ca. 350 studerende årligt for at imødekomme den nuværende efterspørgsel fra Danske Regioner (Jf. bilag 1a).

Det vil dog være afgørende, at der regionalt mellem den enkelte professionshøjskole og den enkelte region sker en løbende dialog med det formål at sikre, at antallet af uddannede matcher det regionale arbejdsmarkeds efterspørgsel. Dette gælder både i relation til regionernes behov på hospitalerne, men også ift. udviklingen i det borgernære sundhedsvæsen, som både knytter sig til praksissektoren og det kommunale sundhedssystem.

Uddannelsen indeholder 2 praktikperioder på henholdsvis 15 og 30 ECTS, som er af helt central betydning for dimittendernes afsluttende kompetenceniveau. Der er direkte sammenhæng mellem det antal af dimittender, som regionerne forventer at kunne aftage og antallet af praktikpladser i den enkelte region.

Som det fremgår ovenfor i afsnittet ”Skøn over det regionale behov for dimittender” har regionerne vurderet, at de kan stille praktikpladser til rådighed, svarende til nedenstående tal:

	Praktikkapacitet årligt
Region Hovedstaden	50-70
Region Sjælland	30-32
Region Syddanmark	60-80
Region Midtjylland	71
Region Nordjylland	66
I alt	277-319

Forud for første optag vil den enkelte professionshøjskole skulle afstemme det lokale arbejdsmarkedsbehov med den pågældende region og evt. andre aktører.

Danske Regioner og HK-Kommunal ønsker, at praktikperioderne bliver aflønnet af hospitalerne, hvorfor de studerende i praktikperioderne ikke vil være modtagere af Statens Uddannelsesstøtte.

Etableringen af erhvervsakademiuddannelsen i sundhedsadministration sker i et samarbejde mellem alle landets professionshøjskoler, Danske Regioner som arbejdsgiver for stort set alle nuværende lægesekretærer og kommende sundhedsadministrative medarbejdere, HK-Kommunal som forhandlingsberettiget organisation samt øvrige nøgleaktører på sundhedsområdet.

Danske Regioner og HK-Kommunal har peget på professionshøjskolerne som uddannelsespartnere, fordi skolerne har faglige miljøer indenfor sundhed, administration og teknologi og derfor i udgangspunktet kan løfte den tværfaglighed, som uddannelsen rummer.

Det betyder derfor, at Københavns Professionshøjskole ansøger om prækvalifikation af uddannelsen, mens de øvrige professionshøjskoler på samme tid søger om udbud af uddannelsen. Det er afgørende for Danske Regioner, at der er et uddannelsesudbud, der er forankret i alle regioner, således at der er forsyningssikkerhed for den regionale sundhedssektor.

Etableringen af den nye erhvervsakademiuddannelse i sundhedsadministration betyder som tidligere anført, at kontoruddannelsen med specialet som lægesekretær skal nedlægges jf. bilag 1d. Der skal efter godkendelse af den nye uddannelse etableres en overgangsordning mellem de to uddannelser, således at arbejdsmarkedets behov også bliver dækket i overgangsperioden.

Ja

Godkendt

2020-1

A6 - Godkendelse af ny uddannelse - EA i Sundhedsadministration - KP (København).pdf