Erhvervsakademiuddannelse - Erhvervsakademiuddannelse i sundhedsadministration - University College Lillebælt

Gymnasial eksamen (stx, hf, hhx, htx eller eux) eller særligt hf-forløb for fremmedsprogede (GIF)

En tilsvarende udenlandsk eller international eksamen

Generel kontoruddannelse eller kontoruddannelse med specialer samt dansk C, engelsk C og enten erhvervsøkonomi C, virksomhedsøkonomi B eller matematik C

Social og Sundhedsassistent samt dansk C, engelsk C og enten erhvervsøkonomi C, virksomhedsøkonomi B eller matematik C.

Anden erhvervsuddannelse af mindst 3 års varighed samt dansk C, engelsk C og enten erhvervsøkonomi C, virksomhedsøkonomi B eller matematik C

De specifikke adgangskrav skal være bestået.

Anført i København Professionshøjskoles ansøgning om uddannelsen.

Anført i København Professionshøjskoles ansøgning om uddannelsen.

Anført i København Professionshøjskoles ansøgning om uddannelsen.

Danske Regioner har udarbejdet et notat om ”Fremtidens sundhedsvæsen – fremtidens sundhedsadministrative medarbejder” (jf. bilag 1a), hvoraf det fremgår, at der er behov for at etablere en ny uddannelse i sundhedsadministration på erhvervsakademiniveau. Uddannelsen skal tilvejebringe regionernes efterspurgte kompetenceløft blandt sundhedsadministrativt personale. Heri ligger, at det efterspurgte kompetenceløft ikke vurderes at kunne imødekommes indenfor rammerne af det nuværende erhvervsuddannelsesniveau. Af notatet fremgår det, hvilke kompetencer det danske sundhedsvæsen har behov for i forhold til at kunne dække behovet for administrativ arbejdskraft i sundhedsvæsenet.

Fremtidens sundhedsadministrative medarbejder vurderes af Danske Regioner til at have en betydelig koordinerende funktion både i forhold til patientforløbs- og driftskoordinering. Det vurderes, at den administrative sagsbehandling generelt bliver mere kompleks og i et vist omfang vil have en mere controller-relateret karakter. Afhængigt af arbejdssted kan de grundlæggende administrative opgaver også handle om at skulle varetage sagsbehandling i relation til afdelingsledelsen, f.eks. i form af udarbejdelse af dagsordener, beslutningsoplæg og referater.

Anvendelsen af teknologiske løsninger og digitale arbejdsgange bliver til stadighed mere kompleks og vil stille krav til nye kompetencer hos den sundhedsadministrative medarbejder. Data er i stigende omfang omdrejningspunktet for de sundhedsadministrative opgaver, og fremtidens sundhedsadministrative medarbejder skal fortløbende sikres opkvalificering til at kunne foretage registreringer, lave udtræk af data, bearbejde og formidle data til kollegaer og til ledelsen i samarbejde med andre faggrupper (f.eks. It-medarbejdere, økonomer og statistikere).

Den sundhedsadministrative medarbejder vil i høj grad skulle bidrage til at sikre effektiv og optimal ressourceanvendelse og kapacitetsudnyttelse i forhold til eksisterende økonomiske ressourcer, medarbejderressourcer og lokalekapacitet.

Øget fokus på styring efter kvalitetsmål vil få betydning for fremtidens sundhedsadministrative medarbejdere. De forventes i øget omfang at skulle indgå i kvalitets- og udviklingsarbejde, bidrage til at udvikle og vedligeholde kvaliteten, arbejde med patientsikkerhed, bidrage til at udvikle sikre arbejdsgange og i det hele taget bidrage til det løbende forbedringsarbejde.

Grundet det stigende behov for koordination på tværs af fag og sektorer indenfor sundhedsområdet, vil den nye uddannelse have et tværgående fokusområde inden for patientforløbskoordinering. Den sundhedsadministrative medarbejder vil være en central aktør i forhold til at kunne identificere behov og bidrage til effektiviseringer/nye løsninger på tværs af fag og sektorer. De uddannede forventes at få en central funktion som koordinatorer for de beslutninger, der er truffet af de forskellige professioner.

Journalbehandling og patientkontakt er forsat et centralt område for de sundhedsadministrative medarbejdere. Desuden skal den uddannede have klinisk viden, herunder om fundamental sygdomslære, anatomisk forståelse, medicin mv. for at kunne bistå og understøtte den sundhedsfaglige indsats administrativt.

For yderligere information om det nationale og regionale kompetencebehov henvises til vedlagt dokumentationsnotat (Bilag 1a).

Danske Regioner har indhentet oplysninger om regionernes estimerede behov for færdiguddannede med den nye uddannelse, opgjort som nye studerende pr. år. Endvidere har de enkelte regioner tilkendegivet den praktikkapacitet, de kan stille til rådighed i forbindelse med uddannelsens praktikperioder. Behovsvurderingen er behæftet med en vis usikkerhed, ” idet uddannelsen i sagens natur ikke var færdigbeskrevet på tilkendegivelsestidspunktet, og at sundhedsvæsenet, opgaveløsningen og snitfladerne mellem sundhedsvæsenets aktører og mellem medarbejdergrupper fortløbende udvikler og forandrer sig.

Med disse forbehold in mente ser regionernes estimerede behov for dimittender (opgjort på nye studerende pr. år) og praktikkapaciteten således ud:

I forhold til ovenstående tal vil det være forventeligt, at udviklingen af det nære sundhedsvæsen i relation til kommunerne vil betyde et bredere behov for de komptencer, den nye uddannelse bidrager med. Dette ses f.eks. som det er udtrykt fra Formandskabet for RKSS - Regionalt Kommunalt Strategisk Samarbejdsforum om sundhedsuddannelser i Region Sjælland, hvor regioneres indmeldte behov suppleres og opskrives til 45 i Region Sjælland med tilhørende kommuner (Bilag 1b).

I forbindelse med behovsafdækningen og opbygningen af den nye erhvervsakademiuddannelse i sundhedsadministration har der været nedsat 2 grupper, som har arbejdet med uddannelsens indhold og struktur. En gruppe i regi af Danske Professionshøjskoler, hvor landets 6 professionshøjskoler har udgjort en sektorarbejdsgruppe, og i tilknytning hertil en aktørkredsgruppe, som har bestået af repræsentanter for de væsentligste aktører i tilknytning til sundhedssektoren og dermed det sundhedsadministrative felt.

Følgende aktører har været involveret i arbejdet med beskrivelsen af uddannelsen i den fremlagte form:

·         Danske Regioner med regionsrepræsentanter

·         HK Kommunal

·         Danske Lægesekretærer

·         Sundhed Danmark – Foreningen af Danske Sundhedsvirksomheder

·         Praktiserende Lægers Organisation

·         Kommunernes Landsforening

I bilagsmaterialet (bilag 1a til 1e) fremgår tilkendegivelserne om ønsket om en ny uddannelse fra de involverede aktører. Det gælder de forhandlingsberettigede parter, dvs. Danske Regioner og HK HK-Kommunal, herunder Danske Lægesekretærer. Endvidere gælder det Områdeudvalget for kontoruddannelser til den offentlige administration (OMKOF) som tilkendegiver støtte til uddannelsen, herunder nedlæggelse af det eksisterende lægesekretærspeciale i kontoruddannelsen. Desuden tilkendgiver Sundhed Danmark de private sundhedsaktørers støtte til uddannelsen.

Erhvervsakademiuddannelsen i sundhedsadministration skal erstatte den tidligere kontoruddannelse med specialet lægesekretær. Der er derfor i dag størst overlap til denne uddannelse, som forventes nedlagt i takt med etableringen af den nye uddannelse. Herudover er erhvervsakademiuddannelsen i sundhedsadministration i mindre omfang beslægtet med uddannelser på flere niveauer, jf. nedenstående.

Erhvervsuddannelser:            

Kontoruddannelsen med speciale i administration med praktikforløb i offentlig eller privat virksomhed.

I forhold til kontoruddannelsen med specialet administration dækkes de administrative dele i forhold til de elementer, som handler om generel sagsbehandling, særligt hvis praktikken har været i en offentlig organisation. Herudover ophører alle ligheder, og uddannelsen har ikke relevans for sundhedsområdet.

Korte videregående uddannelser:

-            Serviceøkonomuddannelsen

-            Administrationsøkonomuddannelsen

Serviceøkonomuddannelsen er en uddannelse, som har fokus på turisme, hotel, kultur- og kongresvirksomheder med opgaver som udvikling, planlægning og organisering af serviceydelser. Der er visse ligheder i forhold til servicebegreber, innovation mv., men herudover ophører lighederne.

Administrationsøkonomuddannelsen er en uddannelse med hovedvægt på administration, organisation, økonomi og jura i både offentlige og private virksomheder. Der er delelementer af uddannelsen, som har ligheder til erhvervsakademiuddannelsen i sundhedsadministration, men uddannelsen har ikke fokus på sundhedsvæsenets funktioner.

Mellemlange videregående uddannelser:

-            Administrationsbacheloruddannelsen

-            Sygeplejerskeuddannelsen

Administrationsbacheloruddannelsen, der er en professionsbacheloruddannelse, har fagelementer inden for administration, jura, organisation, styring, teknologi mv. og indeholder derfor elementer, som er samstemmende med den nye uddannelse, men på et andet taksonomisk niveau, ligesom administrationsbacheloruddannelsen ikke indeholder fagelementer indenfor det sundhedsfaglige område.

Sygeplejerskeuddannelsen, der også er en professionsbacheloruddannelse, indeholder det kliniske/sundhedsfaglige element, mens fokus på de administrative og koordinerende elementer er fraværende.

Efter- og videreuddannelse

-            Sundhedskommunomuddannelsen

Sundhedskommunomuddannelsen er en efter- og videreuddannelse på akademiniveau og udbydes af COK udenfor det formelle uddannelsessystem. Uddannelsen fungerer som efteruddannelse for lægesekretærer, og har hovedvægt på administration og kommunikation i sundhedsvæsenet.

Samlet set er det vurderingen, at de kompetencebehov der efterspørges blandt aftagerne, ikke kan indfries med det nuværende uddannelsesudbud.

Der rekrutteres studerende med gymnasiale uddannelser samt studerende fra erhvervsuddannelser. Uddannelsen retter sig mod personer med interesse for administrativ opgaveløsning samt interesse for beskæftigelse i sundhedssektoren og har således et mere specialiseret rekrutteringsgrundlag end mange andre erhvervsakademiuddannelser. Personer, der hidtil har haft interesse for kontoruddannelsen med specialet lægesekretær, forventes at have interesse for erhvervsakademiuddannelsen i sundhedsadministration, ligesom uddannelsen forventes at have større interesse hos mandlige ansøgere på grund af øget fokus på teknologi og data.

Det forventede optag på uddannelsen modsvarer i store træk antallet af nuværende elevpladser på kontoruddannelsen med specialet lægesekretær, hvorfor den samlede virkning på uddannelsesmarkedet forventes at være neutral.  

Videreuddannelsesmuligheder  

En erhvervsakademiuddannelse i sundhedsadministration bidrager til en ny profil i det videregående uddannelsessystem. Der er tale om en uddannelse, der kombinerer det administrative- og det sundhedsfaglige område på en måde, der ikke findes i uddannelsessystemet frem til nu. Uddannelsen skal løfte kompetenceniveauet på det sundhedsadministrative fagfelt, så arbejdsstyrkens uddannelses- og kompetenceniveau matcher sundhedssektorens efterspørgsel som beskrevet af Danske Regioner. 

Uddannelsens indplacering på niveau 5 i kvalifikationsrammen betyder, at dimittenderne vil kunne optages på bacheloruddannelser samt diplomuddannelser, hvilket sikrer videreuddannelsesmuligheder for de nye sundhedsadministratorer.

Med en erhvervsakademiuddannelse i sundhedsadministration er det muligt at videreuddanne sig inden for både det administrative- og sundhedsfaglige område, og dimittenderne vil f.eks. kunne søge merit for ét eller flere moduler på professionsbacheloruddannelsen i offentlig administration.

Herudover vil den sundhedsfaglige diplomuddannelse samt diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration være efteruddannelsesmuligheder efter 2 års relevant erhvervserfaring.

Det forventes, at der på landsplan skal optages ca. 350 studerende årligt for at imødekomme den nuværende efterspørgsel fra Danske Regioner (Jf. bilag 1a).

Det vil dog være afgørende, at der regionalt mellem den enkelte professionshøjskole og den enkelte region sker en løbende dialog med det formål at sikre, at antallet af uddannede matcher det regionale arbejdsmarkeds efterspørgsel. Dette gælder både i relation til regionernes behov på hospitalerne, men også ift. udviklingen i det borgernære sundhedsvæsen, som både knytter sig til praksissektoren og det kommunale sundhedssystem.

Uddannelsen indeholder 2 praktikperioder på henholdsvis 15 og 30 ECTS, som er af helt central betydning for dimittendernes afsluttende kompetenceniveau. Der er direkte sammenhæng mellem det antal af dimittender, som regionerne forventer at kunne aftage og antallet af praktikpladser i den enkelte region.

Som det fremgår ovenfor i afsnittet ”Skøn over det regionale behov for dimittender” har regionerne vurderet, at de kan stille praktikpladser til rådighed, svarende til nedenstående tal:

Forud for første optag vil den enkelte professionshøjskole skulle afstemme det lokale arbejdsmarkedsbehov med den pågældende region og evt. andre aktører.

Danske Regioner og HK-Kommunal ønsker, at praktikperioderne bliver aflønnet af hospitalerne, hvorfor de studerende i praktikperioderne ikke vil være modtagere af Statens Uddannelsesstøtte.