Professionsbachelor (overbygning) - Applied Additive Manufacturing - Erhvervsakademi Kolding

Adgang via disse erhvervsakademiuddannelser:

Automationsteknolog
Produktionsteknolog

Analyser fra Dansk AM Hub og SDU viser, at der ikke findes videregående uddannelser indenfor Additive Manufacturing (AM) i Danmark på trods af virksomhederne ser et stort potentiale i denne teknologi. AM kan oversættes til "lag på lag" fremstilling og er en af fremtidens produktionsformer, 3d print i industriskala. 52% af de adspurgte virksomheder i Bilag 1 Behovsanalyse anvender i dag AM. 31% af virksomhederne finder det svært eller meget svært at rekruttere kvalificeret arbejdskraft indenfor AM. 84% af virksomhederne forventer at at bruge teknologien i højere eller meget højere grad om tre år. 1. juli 2020 blev et af Danmarks største 3d printcentre, Nexttech, en integreret del af IBA. Bilag 1 dokumenterer et stort behov for en 1,5 årig Professionsbacheloruddannelse i AM (herefter kaldet PB AAM). PB AAM er en top up uddannelse til Produktions- og Automationsteknolog. Dimittender vil kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i AM herunder analysere, designe, kommunikere og konstruere prototyper, tooling og (serie)produktion i kontekst af en virksomheds forretningsmæssige situation og under hensyntagen til muligheder og begrænsninger i materiale og teknologi

Uddannelsens overordnede mål for læringsudbytte

Viden

Den uddannede har:

· Udviklingsbaseret viden om praksis og anvendt teori og metoder i virksomheders arbejde med AM

· Udviklingsbaseret viden om praksis og anvendt teori og metoder indenfor udviklings- og designprocesser, forretningsudvikling og bæredygtighed

· Udviklingsbaseret viden om praksis og anvendt teori og metoder indenfor materialer og teknologier indenfor AM

· Har kendskab til kemi, statik, styrkelære, softwareteknologi og topologioptimering samt matematisk logik, matematiske regler, metoder og teknikker samt deres anvendelse i praktiske, tekniske og fysiske sammenhænge

· Forståelse for praksis, anvendt teori og metode samt kan reflektere over professionen for AMs praksis og anvendelse af teori og metoder

Færdigheder

Den uddannede kan:

· Anvende metoder og redskaber indenfor AM analyse og simulering samt skal mestre de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for professionen for AM herunder prototyping, tooling og (serie)produktion

· Vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger indenfor AM samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller herunder analysere og vælge materialetype og printteknologi, der formålstjentslig løser en given udviklingsopgave

· Tænke kreativt og innovativt ved brug af forskellige designtænkningsmetoder i forhold til anvendelse af AM, herunder prototyping, tooling og (serie)produktion

· Anvende tidssvarende softwareprogrammer og har overblik over muligheder og begrænsninger i forhold til design og anvendelse af AM

· Formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger indenfor AM til samarbejdspartnere og fagpersoner

Kompetencer

Den uddannede kan:

· Håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejdssammenhænge indenfor AM herunder analysere, designe, kommunikere og konstruere prototyper, tooling og (serie)produktion i kontekst af en virksomheds forretningsmæssige situation og under hensyntagen til muligheder og begrænsninger i det tilgængelige materiale og teknologi

· Selvstændig indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde indenfor AM samt påtage sig ansvar for projektudvikling indenfor rammerne af en professionel etik

· Identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til professionen for anvendt AM

Uddannelsens opbygning

1½ årig Top-up uddannelse som overbygning til Erhvervsakademiuddannelserne Produktions- og Automationsteknolog. Titel Professionsbachelor Applied Additive Manufacturing. (bemærk der er sket to ændringer i forhold til den kompetenceprofil, der blev forelagt virksomhederne. Den første er, at topologioptimering nu er en del af fagelementet softwareteknologi. Den anden er, at praktik og afsluttende bachelorprojekt nu vægtes med 15 ECTS hver. Begge ændringer er sket efter drøftelse med relevante fagpersoner).

1. semester
Materialelære og Kemi 5 ECTS
Introduktion til Applied Additive Manufacturing 5 ECTS
Statik og Styrkelære 5 ECTS
Softwareteknologi og Topologioptimering 10 ECTS
Virksomhedsprojekt (metode) 5 ECTS
 

2. semester
Applied Additive Manufacturing prototyping 5 ECTS
Applied Additive Manufacturing tooling 5 ECTS
Applied Additive Manufacturing serieproduktion 5 ECTS
Design, bæredygtig forretningsudvikling og etik 10 ECTS
Valgfag 5 ECTS

3. semester
Praktik 15 ECTS
Afsluttende Bacholorprojekt 15 ECTS

Introduktion til Applied Additive Manufacturing 5 ECTS

Fagelementet introducerer til og opøver færdigheder i grundlæggende principper i AM. Fagelementet indeholder en gennemgang af og giver indledende praktisk erfaring med koncepter, designmetoder og teknologier i forskellige typer af materialer. Den studerende vil blive opøvet i at kunne sammenligne anvendelse af AM i forhold til konventionel produktionsteknologi. Design og procesforberedelse til AM er centrale dele af læringen, herunder introduktion til printprocesser. Den studerende bliver opøvet i grundlæggende principper for efterbehandling og kvalitetssikring.

Den studerende bliver i stand til:

· at beskrive muligheder og begrænsninger med AM

· at beskrive forskellige principper for og opøver praktiske færdigheder i AM

· at beskrive proceskæden fra råmateriale til færdigt produkt

· at analysere kritisk, hvordan AM påvirker design af komponenter

· at analysere, hvordan AM kan påvirke materialets struktur og komponenternes egenskaber samt være parat til at indledende uafhængig planlægning og brug af AM

Materialelære og Kemi 5 ECTS

Fagelementet fokuserer på de forskellige materialetyper, der anvendes i AM. Centrale elementer er plast, metal og kompositmaterialer. Fagelementet indeholder endvidere anvendelse af fasediagrammer og grundlæggende termodynamik i forhold til de respektive materialer, herunder fasetransformationer samt grundlæggende diffusionsteori.

Den studerende bliver i stand til:

· at beskrive og angive betingelserne for Ficks diffusionslove og anvende dem til at løse diffusionsproblemer indenfor forskellige materiale typer

· at beskrive typiske diffusionsmekanismer, tegne og fortolke binære og ternære fasediagrammer og være i stand til at beskrive sammenhængen mellem mikrostrukturen og fasediagrammets udseende

· at beskrive, hvordan nye materialer, herunder pulver og tråd, designes og udvikles til AM

· at beskrive, hvordan materialekarakterisering påvirkes under AM

· at forklare centrale begreber i forbindelse med fasetransformation samt beskrive sammenhængene mellem struktur og komponent samt tilstandsområder for design og anvendelse af forskellige materialetyper indenfor AM

Statik og Styrkelære 5 ECTS

Fagelementet Statik og Styrkelære i en AM kontekst fokuserer på at opnå beherskelse af særligt fire helt centrale elementer indenfor AM: hårdhed, fleksibilitet, funktionalitet og bestandighed. Fagelementet indeholder elementer som aksialt belastede stænger, lineært elastisk materiale, enkle binders, torsion af cirkulære aksler, bøjning af bjælker, stress og stammeanalyse. Der vil blive undervist i Hookes lov, herunder udbyttekriterier, fatigue samt elastisk ustabilitet af bjælker. Designkrav og elastiske egenskaber af forskellige materialer er centrale elementer i fagelementet.

Den studerende vil blive i stand til:

· at beregne og beskrive objektive funktioner, begrænsninger, forskellige optimeringsalgoritmer, numerisk implementering og problemløsning

· at analysere stænger, aksler, bjælker, enkle binders i forhold til styrkelære, spændinger og deformationer.

· at identificere formålet med og funktionen af forskellige design og strukturer indenfor AM

· at beherske centrale AM begreber i forhold til statik og styrkelære herunder hårdhed, fleksibilitet, funktionalitet og bestandighed

Softwareteknologi og Topologioptimering 10 ECTS

Fagelementet Softwareteknologi og Topologioptimering fokuserer på, hvordan 3D-printsoftware anvendes til at skabe digitale designs, der kan omdannes til fysiske objekter. De studerende vil få kendskab til, hvordan 3D-scannere arbejder for at gøre fysiske objekter til digitale designs. Den studerende vil arbejde i en række forskellige softwareteknologier eksempelvis CAD Software, Inventor, Siemens NX, Creo, SpaceClaim, Rhino, SolidWorks, CATIA og Fusion 360. Som et centralt led i fagelementet blive der arbejdet med topologioptimering, der er en matematisk metode, der anvendes indenfor strukturel analyse. I forhold til design indenfor AM er topologioptimering en af de helt centrale metoder til optimering af materiale layout i forhold til et givet sæt belastninger, afgrænsningsbetingelser og begrænsninger med henblik på maksimering af designets ydelse.

De studerende bliver i stand til:

· at designe strukturer for at undgå svigt ved plastiske deformationer, fatigue og elastisk ustabilitet

· at identificere forskellige klasser af strukturel optimering, der vedrører størrelse, form og topologi

· at forklare begreberne designvariabler, begrænsninger og objektive funktioner i forhold til optimering

· at formulere tekniske designproblemer til enkle bærende strukturer som optimeringsproblemer numerisk løse enkle størrelsesoptimeringsproblemer

· at implementere optimeringsalgoritmer

Fagelementet vil endvidere give praktisk erfaring med forskellige typer af slicer eksempelvis Sprint, HP Build manager, 3D Wox, Materialise, Eiger, Cura og Simplify 3D.

Virksomhedsprojekt (metode) 5 ECTS

Virksomhedsprojektet udgøres af en skriftlig rapport, der skrives med afsæt i en teknisk AM problemstilling i en konkret virksomhed eller anden organisation. Virksomhedsprojektets problemstilling skal have teoretisk rod i de fag den studerende gennemgår på første semester. Hertil kommer krav til videnskabsteoretisk metode. Til støtte for projektet tilknyttes vejledning, der skal sikre sparring omkring det faglige såvel som arbejdsprocessen. Det er den studerendes eget ansvar at knytte kontakt til en virksomhed, som projektet kan tage sit afsæt i.

Den studerende bliver i stand til selvstændigt, sikkert og i samspil med en konkret virksomhed at:

· udvælge, argumentere for og strukturere en præcis, relevant problemstilling, der ligger inden for AM

· oparbejde og demonstrere kendskab til AM viden og praksis, relevant for den valgte problemstilling. Det være sig viden og praksis, der er indgået tidligere på studiet såvel som nytilegnet

· håndtere betydning af forskellige videnskabsteoretiske positioner for indsamling af data og anvendelse deraf

· præsentere resultatet af analysen på en måde så det identificerede videnbehov udfyldes, samt vurdere den videnskabelige gyldighed af arbejdet

· udarbejde en skriftlig rapport, der i sin form og indhold fremstår struktureret, balanceret og meningsfuld for læseren

· foretage en mundtlig redegørelse for projektet, herunder reflektere og teoretisere over rapportens indhold

Design, bæredygtig forretningsudvikling og etik 10 ECTS

Fagelementet beskæftiger sig med udvikling, tilrettelæggelse og gennemførelse af AM design- og innovationsopgaver med afsæt i designtænkningsmetoder til behovsafklaring. Der fokuseres på kreative teknikker og brugerorienterede innovations- og designmetoder. Fagelementet beskæftiger sig med produktudvikling og prototypeudvikling under hensyntagen til principper for bæredygtighed og etisk adfærd. Den studerende vil blive udfordret til at tænke kreativt og innovativt og kunne anvende de forskellige designmetoder til at tænke hele vejen rundt om produktet i forhold til muligheder og begrænsninger indenfor AM teknologier og materialer. Den studerende vil endvidere blive udfordret til at tænke nyskabende i forhold til hele værdikæden i et forretningsudviklingsperspektiv, så designprocessen ikke er begrænset til den enkelte AM teknologi eller materiales anvendelse.

Den studerende bliver i stand til:

· at beherske og anvende design-centrede metoder indenfor udvikling og implementering af AM

· at beherske og anvende viden om innovationsmetoder, der understøtter design-centrerede AM processer

· at skelne mellem forskellige designmetoder og udvælge relevante teorier og metoder og anvende disse på en AM problemstilling

· at bidrage til at vurdere et produkt/emnes forretningspotentiale ud fra et økonomisk og bæredygtigheds perspektiv

· at planlægge og arbejde iterativt med processer

· at beherske og anvende metoder til udvikling af prototyper til innovative, funktionelle, bæredygtige produkter indenfor AM

· at forstå og udføre en designproces i forbindelse med udvikling af idé til færdigt produkt, herunder udforme en produktdesign specifikation

· at vurdere et koncepts tekniske gennemførlighed ud fra principper for bæredygtighed, økonomi samt relevant materiale og teknologi

Den studerende har:

· kritisk bevidsthed om behovet for et højt niveau af professionel og etisk adfærd inden for AM

· evne til at foretage generelle evalueringer af risikoproblemer i forbindelse med avancerede fremstilling, herunder sundhed og sikkerhed, miljømæssig og kommerciel risiko.

· evne til selvstændigt at indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med andre faggrupper i forbindelse med design og konstruktion af AM produkter/emner, der skal integreres i tværfaglige projekter, og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik

Applied Additive Manufacturing prototyping, tooling og serieproduktion 15 ECTS

Fagelementet arbejder med de tre mest udbredte domæner af AM prototyping, tooling og serieproduktion. Prototyping dækker over innovations- og udviklingsmæssige formål ofte kaldet rapid prototyping. Der er tale om 3d print af eksempelvis præsentations-, funktions- og 0-seriemodeller. Tooling dækker over produktionsunderstøttende formål ofte kaldet direct tooling eksempelvis i form af 3d print af eksempelvis gribere, forme og fiksturer. Serieproduktion (direct manufacturing) dækker over produktion af enten komponenter eller færdigvarer, ofte med en grad af efterbearbejdning. Fagelementet indeholder metoder og koncepter fra design og processimulering til efterbehandling og kvalitetskontrol indenfor de tre domæner af AM.

Den studerende opnår:

· En omfattende forståelse af og træning i relevante teoriske principper for AM indenfor prototyping, tooling og serieproduktion

· En kritisk bevidsthed om muligheder og begrænsninger i design og 3d print indenfor prototyping, tooling og serieproduktion

· Forståelse af og praktisk erfaring med begreber og teknologier, der er relevante for AM indenfor prototyping, tooling og serieproduktion og evne til at evaluere dem kritisk og til at anvende dem effektivt

· Færdigheder til at anvende teknisk analyse- og designmetoder til løsning af komplekse problemer inden for AM indenfor prototyping, tooling og serieproduktion samt vurdere deres begrænsninger

· Beherskelse af metoder og muligheder for at simulere og kontrollere AM

· Identificere og omsætte egenskaber ved det printede emne, der kan måles, og teknikker til dette

· Et overblik over og praktisk erfaring med efterbehandling indenfor forskellige teknologier og materialer

· Et overblik over og praktisk erfaring med de centrale begreber inden for kvalitetskontrol og kvalitetsstyringssystemer

· Færdighed til at anvende grundlæggende viden, kritisk tænkning, problemløsning og kreativitet i brugen af AM på tværs faggrupper og brancher

Eksempler på Valgfag 5 ECTS

Reverse Engineering

Udvidet brug af CAD

Statik 2

Finite Element Method (FEM)

Bæredygtighed/ AM i den grønne omstilling

Projektledelse

Praktik 15 ECTS

Uddannelsen har 12 ugers obligatorisk praktik på 3. semester. Den studerende vil blive tilknyttet en virksomhed med en AM relateret problemstilling og være med til at udvikle og implementere tiltag omkring virksomhedens brug af og muligheder indenfor AM teknologi.

Den studerende har:

· udviklingsbaseret viden om AM anvendt i den konkrete virksomhed

· forståelse for praksis, anvendt teori og metode i virksomheden inden for virksomhedens AM problemstillinger og begrunde og vælge relevante løsningmodeller herunder analysere og vælge materialetype og printteknologi, der formånstjentligt løser udviklingsopgaven

· kompetence til at formidle de(n) praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger indenfor Additive Manufacturing til samarbejdspartnere og fagpersoner

· kompetence til at reflektere over virksomhedens anvendelse af AM

Afsluttende Bachelorprojekt 15 ECTS

Læringsmålene for bachelorprojektet er identiske med uddannelsens læringsmål, der fremgår ovenfor. Bachelorprojektet skal dokumentere den studerendes forståelse af og evne til at reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling. Centrale fagelementer fra uddannelsen skal indgå. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og professionen, formuleres af den studerende i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed.

Takstindplaceringen vurderes at ligge på niveau med overbygningsuddannelser som Professionsbachelor i Produktudvikling og Teknisk Integration, Professionsbachelor Teknisk manager offshore og Professionsbachelor Energimanagement. Det begrundes med, at Professionsbachelor i Applied Additive Manufacturing er sammenlignelig med disse i omfang, længde, adgang til laboratorier og materialer mv. Størstedelen af læringsmålene er – i lighed med ovennævnte uddannelser - placeret indenfor det tekniske område.

Hovedkonklusioner fra Behovsanalysen (Bilag 1):

- 52% af de adspurgte virksomheder bruger på nuværende tidspunkt AM og 84% af dem forventer at bruge det i højere grad om tre år
- Virksomhederne oplever, at ansøgere gerne vil arbejde med AM, men ikke har kompetencerne til det 
- Virksomhederne efterspørger en faglighed indenfor AM, men også evnen til at sætte AM ind i virksomhedens kontekst og tænke kreativt
- De mest efterspurgte tekniske kompetencer blandt virksomhederne er AM til prototyping, design og (serie)produktion samt generelle konstruktions- og produktionskompetencer. Organisatorisk er en problemløsende tilgang samt evner til at kunne samarbejde tværfagligt og arbejde selvstændigt mest efterspurgt
- 44% af virksomhederne vil i nogen eller høj grad være interesseret i at ansætte en dimittend fra uddannelsen, og blandt interviewpersonerne vil otte ud af 10 gerne ansætte en dimittend

Udvalgte citater:

Det her er jo forholdsvis hands-on, det der er beskrevet i færdigheder. Og det tror jeg er rigtigt tænkt, at det ikke skal være et grundforskningsprojekt i nye materialer. At det egentlig bliver meget praktisk orienteret, hvordan vi får det bragt ud i nogle produkter frem for, at vi bare snakker om det (Alfalaval)

Helt klart. Hvis der stod en derude, som havde været igennem et uddannelsesforløb, eller havde en profil som det her, og som søgte, når vi havde et stillingsopslag, så ville der blive fundet et skrivebord. Det ville der. (Sealing System)

Jeg har kun set få universiteter med en uddannelse kaldet Additive Manufacturing i Tyskland og Italien, men de fleste har det som en del af deres maskiningeniøruddannelser. Udover det har jeg aldrig set en uddannelse i ”additive”. Jeg ville være virkelig, virkelig glad for at ansætte enhver af disse mennesker. (LEGO)

Ingen bemærkninger

På baggrund af Bilag 1 Behovsanalyse og Notat 2 Jobopslagsanalyse er der udarbejdet et estimat på omfanget af dimittender på nationale og regionalt plan. Behovsanalysen dokumenterer, at 84% af de virksomheder, der anvender AM i dag, forventer, at de i meget høj grad eller højere grad vil anvende AM om tre år i sammenligning med nu. Beregninger i Behovsanalysen viser, at virksomhederne forventer en stigning i behov for medarbejdere med AM kompetencer på 33% i forhold til den andel AM medarbejdere, de har i dag. Jobopslagsanalysen viser, at antallet af jobopslag, hvor der søges en person med AM-kompetencer, er steget fra ca. 200 i første kvartal 2007 til ca. 600 i fjerde kvartal 2020. Det er altså tale om næsten en tredobling. For Region Syddanmark er der sket en fordobling, og antallet for fjerde kvartal 2020 udgør her 115. Et forsigtigt estimeret skøn lyder på et nationalt behov for dimittender på 500 og et regionalt behov for 100 dimittender.

Behovsundersøgelsen er gennemført fra nov. 2020 til jan. 2021 og består af en webbaseret survey blandt 155 virksomheder i udvalgte brancher, 10 kvalitative interviews med potentielle aftagervirksomheder, og en desk research af analyser og artikler vedr. udbud og efterspørgsel på medarbejdere samt vedr. nationalt og internationalt uddannelsesudbud indenfor AM. Der er skrevet referat af alle dybdeinterviews, som efterfølgende er blevet bearbejdet og kondenseret til meningsdisplays.

Følgende virksomheder indgår i interviews:

Demant: Technical Product Engineer, Sustainable Engineering

PLM Group: Application Specialist

Sealing System: COO

Grundfos: Additive Manufacturing Manager

AUH: Centerleder, 3D printcenteret

Lego: Senior Director, Additive Design & Manufacturing

Alfalaval: Technology Development Manager

Danfoss: Global Head of Additive Design & Manufacturing

Force Technology: Afdelingschef, 3D Print & AM Technology

Velux: Director, Front-End Innovation

Hertil kommer støtteerklæringer fra:

KEA, Københavns Erhvervsakademi

Business Kolding

DIMA

AM HUB

DI 

Flere af virksomhederne, herunder LEGO og Grundfos, har tilbudt at medvirke til udvikling af uddannelsen.

Indledningsvist er der foretaget en repræsentativ afdækning af interessetilkendegivelse i forhold til kompetenceprofil blandt potentielle aftagervirksomheder for dimittender fra en videregående uddannelse indenfor AM. Herefter er der foretaget en analyse i forhold til match mellem udkast til kompetenceprofil for den foreslåede uddannelse og industriens behov for medarbejdere med kompetence indenfor AM. Virksomhederne blev præsenteret for tre typer af uddannelse inkl. fagelementer: hhv. 3,5 årig professionsbachelor, 2 årig akademiuddannelse og 1,5 årig overbygningsuddannelse (top-up) til Produktionsteknolog og Automationsteknolog. 43% af virksomhederne foretrækker en 1,5 årig PB AAM. Dernæst er fagindhold diskuteret med fagpersoner og tilpasset. 44% af de virksomheder, der i dag arbejder med AM, udtrykker interesse for at ansætte en med PB AAM kompetenceprofilen. Blandt interviewpersonerne vil otte ud af 10 virksomheder gerne ansætte en dimittend fra PB AAM.

AM Manager Grundfos udtaler:

Jeg synes, det ser godt ud. Det er det mest gennemarbejdede forslag, jeg har set indtil videre, hvor man ikke har prøvet at presse det ind i en anden uddannelse. Det er fantastisk

Der er gennemført en analyse af lignende uddannelser i Danmark. Der findes ikke videregående uddannelser med fokus på AM. Enkelte uddannelser udbyder valgfag indenfor AM (se venligst Notat 1 ”Ligheder og forskelle til beslægtede uddannelser”), men AM teknologi er ikke et bærende element i nogen eksisterende uddannelse. De sammenlignelige uddannelser er:

· PB i Produktudvikling og Teknisk Integration

· BSc i Engineering, Innovation and Business

· BSc i Produktion og konstruktion

· BSc i Robotteknologi

· Diplomingeniør i Global Management and Manufacturing (GMM Engineer)

· Diplomingeniør i Integreret design

· Diplomingeniør i Maskinteknik

· Diplomingeniør i Materialeteknologi

· Diplomingeniør i Proces og innovation

· Diplomingeniør i Produktion

· Diplomingeniør i Robotteknologi

To nyoprettede uddannelser kunne ikke medtages i analysen, da der endnu ikke foreligger data på dimittender. Det drejer sig om BSc og MSc i Maskinteknik, SDU Sønderborg og Odense og BSc i General Engineering, AAU.

De udvalgte nøgleindikatorer afdækker indkomst, ledighed og dimmitenders oplevede kvalitet af uddannelsen samt andel, der er beskæftiget i den private sektor og andel af iværksættere.

Analysen viser, at de gennemsnitlige sammenlignelige uddannelser sammenlignet med den gennemsnitlige professions- og kandidatuddannelse er kendetegnet ved:

· Den laveste dimittendledighed

· En højere indkomst - både blandt nyuddannede og efter 10 år

· Oplevet uddannelseskvalitet på niveau med kandidatuddannelserne og en smule højere end professionsuddannelserne

· En større andel beskæftigede i den private sektor

· Tilnærmelsesvis samme andel iværksættere

Det er nærliggende at forvente, at 1,5 årig Professionsbachelor i Applied Additive Manufacturing vil have samme kendetegn.

På baggrund af Behovsanalysen og de dokumenterede efterspurgte kompetencer vurderes det, at ”AM” er for komplekst et område til at udgøre en retning på PB i Produktudvikling og Teknisk Integration, da omfanget af ECTS point vurderes for lavt.

Se venligst Bilag 1 ”Behovsanalyse” for uddybning.

Notat 3 "Rekrutteringsanalyse" dokumenterer et muligt optag på 60 studerende årligt. Analysen består indledningsvis af en survey, der er sendt ud til 78 personer (23 nuværende studerende og 55 dimittender fra 2018, 2019 og 2020) på Produktionsteknologi ved IBA. Surveyen viser en interesse for den nye uddannelse på 65%. Dette tal er sat overfor et udtræk fra datavarehus af dimittender fra årene 2018, 2019 og 2020 (sidstnævnte estimeret) på Automationsteknolog- og Produktionsteknologuddannelserne i Region Syddanmark og Region Midt. Afslutningsvist er påregnet en ’afstands-faktor’, der tager højde for uddannelsernes beliggenhed i forhold til Kolding.

Der er en lille risiko for, at uddannelsen kan tage studerende fra PB i Produktudvikling og Teknisk Integration i Odense og Aarhus

Uddannelsen giver adgang til relevante Masteruddannelser

Med udgangspunkt i Notat 2 "Rekrutteringsanalyse" samt Bilag 1 "Behovsanalyse" vil optaget være:

1. år 30 studerende

2. år 35 studerende

3. år 40 studerende

34% af de adspurgte virksomheder i surveyen vurderer, at de i høj eller i nogen grad vil tage en studerende fra uddannelsen i praktik. Blandt de 10 interviewpersoner ønsker de otte at tage en studerende i praktik.

IBA Nexttech har et stort netværk af op imod 100 virksomheder, som vil være oplagte til at tage praktikanter ind. Hertil kommer IBAs erhvervsnetværk, der tæller mere end 3.000 virksomheder. Virksomhederne er registreret i IBAs CRM system, der omfatter tidligere praktikvirksomheder. Årligt gennemfører ca. 500 IBA studerende en praktikperiode i en virksomhed. I 2018-2020 har IBAs studerende haft praktikophold i 1145 forskellige virksomheder i Danmark og udlandet, heraf 750 i Danmark, hvoraf mere end 600 er beliggende i Region Syddanmark. I første halvår 2020 fik 35% af IBAs praktikanter efterfølgende job i praktikvirksomheden. Tallet dækker over både studie/deltidsjob og fuldtidsjob.

Denne prækvalifikationsansøgning er lavet med støtte fra KEA, Københavns Erhvervsakademi, som ligeledes forventer på et senere tidspunkt at søge om udbud af uddannelsen og på den måde være med til at understøtte det nationale behov for dimittender med disse kompetencer.