Ansøgning om prækvalifikation af videregående uddannelser

Kandidat - markedsantropologi - Syddansk Universitet

Syddansk Universitet
01/10-2013 09:02
2013 - 2
Afslag
Ansøgningstype
Ny uddannelse

Udbudssted
Syddansk Universitet, Odense

Er institutionen institutionsakkrediteret?
Påbegyndt

Er der tidligere søgt om godkendelse af uddannelsen eller udbuddet?
Nej

Uddannelsestype
Kandidat

Uddannelsens fagbetegnelse på dansk fx. kemi
markedsantropologi

Uddannelsens fagbetegnelse på engelsk fx. chemistry
Market Anthropology

Den uddannedes titel på dansk
Cand.soc. i markedsantropologi

Den uddannedes titel på engelsk
Master of Science (MSc) in Social Sciences in Market Anthropology

Hvilket hovedområde hører uddannelsen under?
Samfundsvidenskab

Hvilke adgangskrav gælder til uddannelsen?
Bacheloruddannelse i Market and Management Anthropology (MMA), på SDU eller beslægtede uddannelser med fokus på antropologi

Er det et internationalt uddannelsessamarbejde?
Nej

Hvis ja, hvilket samarbejde?
Der er pt. ikke et decideret internationalt uddannelsessamarbejde. På bacheloruddannelsen er der på 5. semester et obligatorisk udlandsophold, der kombinerer studie ved en udenlandsk institution med feltarbejde. Feltarbejdet på kandidatstudiets 3. semester er defineret mere frit, og er den studerendes mulighed for at opøve særlige specialiserede kompetencer. Afhængig af den studerendes emnemæssige og geografiske interesseområde er det imidlertid hensigten, at trække på det bagvedliggende forskningsmiljøs store internationale netværk med henblik på støtte under feltarbejde og evt. specialeskrivning. Det forventes at op mod 90 % af de obligatoriske feltarbejder gennemføres i udlandet, ligesom det forventes at en del studerende bliver i felten under større eller mindre dele af fjerde semesters specialeskrivning.

Hvilket sprog udbydes uddannelsen på?
Engelsk

Er uddannelsen primært baseret på e-læring?
Nej

ECTS-omfang
120

Beskrivelse af uddannelsen
På almindeligt dansk har uddannelsens formål og erhvervssigte følgende beskrivelse, som aftagerne anerkendende har udtrykt er ”spot on”:
Markedsantropologen er den ledende medarbejder i virksomheden, der er bedst i stand til at gennemskue de skiftende kulturelle betingelser for optimal håndtering af marked og offentlighed i forbindelse med virksomhedens eller organisationens virke.
En markedsantropolog er en markedsorienteret vidensarbejder, der har blik for makrotrends og greb om kulturel kompleksitet. Markedsantropologer kan identificere relevante problemstillinger for en organisation, og se nye muligheder og åbninger. De kan indhente den viden, der gør handling mulig. De kan analysere hvilke kulturelle forestillinger og historiske forandringer, der skaber menneskers behov og bekymringer, og kan adressere disse. Disse kompetencer ruster dansk erhvervsliv til konkurrencen på nye vækstmarkeder.

Uddannelsens kompetenceprofil:

VIDEN
En markedsantropolog:

• Har viden om de dynamikker, hvorved markeder opstår og udvikler sig.

• Har en viden om de tværgående problemer og muligheder inden for teknologi, udvikling og marked, som globaliseringen medfører for virksomheder og organisationer.

• Har en antropologisk forståelse for grænserne for menneskelig kontrol: Hvorledes forretningsmæssig praksis både influeres af, og selv påvirker et spektrum af faktorer i omverden, hvis bredde og kompleksitet sandsynliggør, at praksis medfører uforudsete konsekvenser og muligheder

• Har kendskab til alle faser indenfor forskningsdesign, og en række kvalitative metodologiske tilgange til systematisk indsamling og analyse af empiriske data

FÆRDIGHEDER
En markedsantropolog:

• Kan rette innovations bestræbelser mod alle dele af virksomhedens arbejde og organisation.

• Kan realistisk justere de anbefalinger til tiltag, som kommunikeres til en organisation, ud fra en viden om organisations interne univers og muligheder for at handle på denne viden.

• Kan analysere markeder i et antropologisk perspektiv; med øje for hvordan globale begivenheder og processer skærer på tværs af økonomiske og politiske domæner, og sammenvæves eller kolliderer med lokale kulturer og sociale strukturer.

• Kan på empirisk basis afdække og analysere mødet mellem specifikke lokale forhold, og de omgivende processer af større skala, der påvirker og delvist reproduceres af lokal praksis.

• Kan analytisk se sammenhængene mellem, og konteksten for, de potentialer og udfordringer der møder virksomheder og offentlige institutioner – specielt i forbindelse med globalisering.

• Kan levere analytiske input, funderet på både videnskabelig og forretningsmæssig forståelse, til udarbejdelsen af en passende strategi for, hvorledes organisationen opnår sine mål i en globaliseret og markeds-orienteret kontekst.

• Kan bidrage med tværfagligt udsyn til dette arbejde.

• Kan kommunikere organisationens dispositioner til et bredt publikum, der inkluderer ikke-specialister.

• Behersker en række kvalitative tilgange til indsamlingen af empiriske data, og kan reflektere over disses epistemologiske rationale og etiske konsekvenser.

• Kan tage højde for indflydelsen på data-indsamling og fortolkning fra forskerens egen kulturelle og sociale baggrund

KOMPETENCER
En markedsantropolog:

• Kan designe, selvstændigt udføre samt lede en længerevarende, dybtgående kvalitativ indsamling af data.

• Kan trække på sin praktiske erfaring med gennemførelse af sådanne processer under vejledning af erfarne forskere og praktikere.

• Kan levere en kvalitativ viden om virksomheders kunder og organisationers stakeholders, der gør rig brug af letforståelige eksempler, er umiddelbart handlingsrettet, og inspirerer konkrete tiltag til imødegåelse af udækkede behov.

• Kan identificere vidensbehov, som løbende opstår for organisationelle aktører, der orienterer sig mod globale markedsdynamikker.

• Kan bidrage antropologisk til at opbygge denne viden, både gennem specialindsigt og i tværfaglige sammenhænge.

• Kan udarbejde beskrivelser af de muligheder og udfordringer, som organisationer står overfor, samt analysere disses potentielle konsekvenser – især angående emner indenfor innovation, tværkulturel forståelse, global kompleksitet og skiftende markeds dynamikker.

• Kan anlægge et antropologisk perspektiv på møder og udvekslinger mellem organisationer, herunder tage højde for specifikke kulturers regler for sociale omgangsformer.

• Kan forstå disse reglers interne sammenhæng, samt deres mening for medlemmer af kulturen.

• Kan bidrage med et antropologisk perspektiv på tilgange til at lede organisationel omstrukturering.

• Kan identificere velegnede tilgange til at involvere og kommunikere med borgere og forbrugere.

• Kan bidrage med et antropologisk perspektiv på design og facilitering af innovations processer med det mål at udvikle produkter og services, som appellerer til menneskers symbolske og funktionelle behov.

Uddannelsens konstituerende faglige elementer
Uddannelsen er opbygget så den på den ene side opkvalificerer de studerendes viden og færdigheder inden for antropologisk analyse af markedsmæssige og ledelsesforhold. På den anden side indeholder uddannelsen et sæt af kurser, der kvalificerer de studerende inden for centrale problemstillinger, der er af generel relevans for organisationer og virksomheder, der operer inden for globale sammenhænge. Endelig er der på tredje semester et tungt element af feltarbejde, idet det kendetegner den antropologiske tilgang til problemløsning, at den i høj grad er bygget på et indgående og praksisbaseret kendskab til den markedsmæssige eller organisationelle sammenhæng, der er genstandsfelt for analysen. Feltarbejdet afsluttes og teoretiseres gennem specialeskrivning i uddannelsens fjerde og sidste semester.
Hvad kursusdelen angår, består uddannelsen af:
• 5 obligatoriske fag (á 10 ECTS), herunder to med videregående antropologiske teori
• et valgfag (10 ECTS)
• et feltarbejde (synopsis for dette: 10 ECTS. Efterfølgende feltrapport: 20 ECTS)
• et speciale (30 ECTS)

Uddannelsens konstituerende elementer er således følgende::
1-2. semester
Advanced Anthropology of Markets (10 ECTS): Kurset giver de studerende en viden om den nyeste antropologiske teori om markedsdannelse og forbrugeradfærd.. Dets formål er at sætte de studerende i stand til at foretage komplekse analyser af markedsmæssige forhold set i lyset af en global og lokal kontekst
Economic Transformations (10 ECTS): Kurset introducerer til problemstillinger vedrørende udfordringer for et globalt økonomisk system, set i lyset af bæredygtighedsproblematik, global ulighed, samt respekten for lokale kulturelle og markedsmæssige forhold
Market-based Design Processes (10 ECTS): Kurset introducerer til teori og praktiske cases omkring markedsbaserede designløsninger for produktudvikling og servicesystemer. Formålet er at sætte de studerende i stand til selvstændigt at forestå gennemførelsen af sådanne markedsbaserede løsninger for organisationer og virksomheder
Advanced Business Anthropology (10 ECTS): Kurset giver de studerende en viden om den nyeste antropologiske teori indenfor innovation og forretnings orienteret kulturforståelse. Herunder en viden om avanceret kvalitativ metode, og hvordan aktuelle teknologiske udviklinger understøtter virksomheders kvalitative forståelse af målgruppers udækkede behov på markedet. Samt hvordan nye domæner for antropologisk markeds-research åbner sig, idet der opstår nye samfundsmæssige krav til virksomheders bæredygtighed og etik.
Technology, Mobility and Market Development (10 ECTS): Kurset introducerer de studerende til den nyeste teori om samspil mellem teknologi og samfund, og sætter disse processer ind i en markedsudviklingsmæssig kontekst. Formålet med kurset er at bibringe de studerende en forståelse af sammenhængen mellem samfundsmæssig, kulturel og teknologisk udvikling, og at udvikle færdigheder i at omsætte denne viden til markedsorienteret innovation.
Valgfag (10 ECTS): Kurset vælges blandt fakultetets fag på de erhvervsøkonomiske uddannelser med henblik på at styrke den studerende kompetencer inden for et særligt udvalgt erhvervsøkonomisk felt.
3. semester
Synopsis og Feltarbejde (10 + 20 ECTS): Dette læringsforløb er udformet med henblik på at sætte de studerende i stand til at planlægge og designe et feltarbejde af antropologisk tilsnit inden for en markeds- eller ledelsesmæssig problemstilling. Det skal desuden opøve den studerendes færdighed i selvstændigt at gennemføre og afrapportere feltarbejdet, således at dets resultater kan omsættes i strategiske og taktiske handlingsplaner.
4. semester
Speciale (30 ECTS): Specialet bygger oven på feltarbejdet og skal demonstrere den studerendes evne til med et videnskabeligt teoretisk grundlag at analysere komplekse markedsmæssige eller organisationelle processer, med henblik på at opnå en dybtgående og videnskabeligt funderet antropologisk viden om kulturelle og samfundsmæssige udviklingsprocesser.

Begrundet forslag til taxameterindplacering
Der er tale om en samfundsvidenskabelig uddannelse, hvorfor der foreslås en taxameterindplacering i takstgruppe 1.

Forslag til censorkorps
Censorkorpset for antropologi

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil - Upload PDF-fil på max 30 sider. Der kan kun uploades én fil.
Aftager-rapport Market Anthropology endelige.pdf

Kort redegørelse for behovet for den nye uddannelse
Behovsundersøgelsen dokumenterer at aftagerne anser, at MA´s kombination af faglige kompetencer for det første er et tiltrængt tilskud til virksomheders innovation og internationalisering, for det andet ikke udbydes på det danske uddannelsesmarked. Rigtigheden af sidstnævnte dokumenteres nedenfor i afsnittet ”Sammenhæng med eksisterende uddannelser”.

Underbygget skøn over det samlede behov for dimittender
På basis af et forventet optag på ca. 60 studerende og en samlet frafaldsprocent på højst 10, så forventes det årligt at færdiggøre omtrent 55 dimittender.
Den danske regering har i flere udgivelser, senest Øget Indsigt Gennem Globalt Udsyn (fivu.dk, juni 2013) dokumenteret behovet for substantielle optag til uddannelser, der er engelsksprogede, retter sig mod vækstmarkeder, og bibringer kulturel kompetence. Regeringen har påvist at Danmark ellers vil være dårligt klædt på til de nye vækstmarkeder. Regeringen planlægger tiltag der sikrer at ”Danske videregående uddannelsesinstitutioner skal have stærkere internationale læringsmiljøer” (s.7). Herunder at danske studerende gennemfører udlandsophold, disse skal ”først og fremmest bidrage med faglig og relevant uddannelse for den enkelte men også give konkrete oplevelser med andre kulturer” (s.6)
Dansk Erhverv skriver endvidere på sin hjemmeside at ”Internationaliseringen skal afspejles i uddannelsessystemet, så grund-, efter- og videreuddannelse også kan gennemføres på andre sprog end dansk”, samt at ”kulturundervisning er en afgørende komponent i dansk global konkurrenceevne”. Det angives at ”Målet er en ny generation af globalt egnede unge, hvis dannelse og talent sammen med stærke faglige, sociale og personlige kompetencer er grundstammen for et samfund med individet i centrum – præget af virkelyst og kreativitet. Derfor skal uddannelsessystemet understøtte kreative og flerfaglige læringsmiljøer, hvor der er fokus på entreprenørkultur og –adfærd”.

MA´en er fuldt ud i overensstemmelse med disse målsætninger. Således afhjælper den her ansøgte uddannelse både et eksisterende behov, og forebygger en potentiel mangel på folk, der kan støtte Danmarks tilstedeværelse på vækstmarkeder. MA´en bidrager også til at tiltrække, udvikle og fastholde højt kvalificeret international arbejdskraft i Danmark.

Hvilke aftagere/aftagerorganisationer har været inddraget i behovsundersøgelsen?
En liste herover fremgår på side 2 af aftager-undersøgelsen

Hvordan er det sikret, at den nye uddannelse matcher det påviste behov?
I behovsundersøgelsens afsnit tre (s. 10-15) dokumenteres den stærke sammenhæng mellem uddannelsens forventede indhold og aftagernes behov. Især roser de uddannelsen for fokus på vækstmarkeder og kulturforståelse, samt at feltarbejdet både giver træning i metode og research-design, samt en personlig modning i retning af, at kunne udstationeres under fremmede forhold.
Justering af indhold til optimalt match med aftageres behov og anbefalinger
Forskningsbaseret undervisning
I afsnit fire (s. 16-17) understreger aftagerne nødvendigheden af, at vi bevarer den faglige tyngde i uddannelsen. Kandidater der bærer antropologi som ”brand” forventes,at overgå kandidater fra andre uddannelser hvad angår fortrolighed med socialvidenskabelig teori. For at indløse forventningen, og så vidt muligt matche de klassiske antropologi-uddannelser, har vi opprioriteret den forskningsbaserede undervisning ved at restrukturere indholdet, så der er blevet plads til et valgfag. Dette sikrer,at underviserne kan formidle helt aktuel forskning indenfor netop deres ekspertise, inklusive de internationale gæsteforskere, der aflægger besøg i forskningsmiljøet bag uddannelsen.
Omstruktureringen er foretaget ved at slå de to fag sammen, der lignede hinanden mest: Technology, mobility and materiality og Communication, branding and entertainment. Indholdet af disse dækkes nu af faget Technology, Mobility and Market Development.
Vi har desuden ændret titlen på Advanced Anthropology of Business til Advanced Business Anthropology, så titlen nu både kan dække ”anthropology of business” (de mere kritiske studier af markedsøkonomi) og ”anthropology for business” (de mere anvendelses-orienterede studier). Dette åbner også for at underviserne bedre kan trække på den vinkel, der repræsenterer deres forskningsmæssige spidskompetence.
Operationelle kompetencer
Vi vil desuden justere indholdet af undervisningen i de operationelle retninger, som blev anbefalet af aftagerne, og fremgår af afsnit fem (s. 17-19). Dette kræver ikke decideret omstrukturering af kursusplanen, men vil blive indkorporeret i fagene Advanced Anthropology of Markets og Advanced Business Anthropology.

Sammenhæng med eksisterende uddannelser
I den vedhæftede behovs-undersøgelse blandt aftagere fremgår det tydeligt i afsnit 2 (s. 8-11) at aftagerne oplever uddannelsen som unik, med potentiale for at konfigurere et nyt jobmarked for antropologer i Danmark.

Kandidat-studiet er indlejret i forhold til bachelor-studiet med to hensyn for øje: Dels positionerer det kandidaterne stærkt på det punkt, hvor uddannelsen, både ifølge aftagere og vores egen sammenligning med konkurrerende studier, er mest unik og har størst appeal: Mod markedet. Dette gøres ved at placere markedet helt i forgrunden (da management dækkes i flere konkurrerende programmer), blandt andet ved en fokusering af titlen, som nu er Market Anthropology. Dels gøres det ved den faglige prioritering, som er det andet hensyn i indlejringen: Fagene fokuserer mere målrettet på markeds- og business-dynamikker. De er også mere fremadskuende mod fremtidige erhvervsrelevante udviklinger af teknologisk og økonomisk art, hvilket er muligt på kandidaten, fordi den bygger på bachelorens bredde og tyngde. Kandidat-fagene indeholder samtidig den tyngde af klassisk teori, som aftagerne forventer hos en antropolog. Denne tyngde kan vi levere på dette niveau, fordi vi på bacheloren har bibragt de mere anvendeligheds orienterede kompetencer, som projektledelse, statistik og regnskabsforståelse. Endelig bygger kandidat studiet ovenpå den omfattende metode færdighed som gives på bachelorstudiet, ved at bringe kravene til dataindsamling op på det niveau, som forventes af en antropolog: Selvstændigt design og gennemførelse af et helt etnografisk feltarbejde. I øvrigt er alle aftagere enige om, at det er nødvendigt med en kandidat overbygning i Market Anthropology til at supplere SDU´s bachelorprogram i Market and Management Anthropology: Primært fordi de to års ekstra studier giver et løft til kandidaternes kompetencer, som vil kunne mærkes i den måde de løser opgaver på. Men også fordi praksis på det akademiske arbejdsmarked i Danmark ville gøre det uansvarligt ikke at tilbyde de studerende en kandidatgrad.



I nedenstående afsnit følger vores egen oversigt over, hvorledes uddannelsen profilerer sig i forhold til beslægtede uddannelser. Ved at rette sig mod et antropologisk perspektiv på markedet udfylder denne kandidatuddannelse et vakuum på både det danske og det internationale uddannelses-marked. Dens kombination tilbydes ikke hverken af andre kombinationsuddannelser, socialvidenskabelige grunddiscipliner som antropologi og sociologi, eller af de merkantile uddannelser.
I udlandet findes ingen uddannelser med samme kombination. Tiltag er dog i gang enkelte steder. Længst fremme er den i New York baserede Fordham University Business School, hvor der for tiden søges om oprettelse af et master-program i Business Anthropology.
Overordnet sammenligning: Det danske uddannelsesmarked
Det danske marked for konkurrerende uddannelser falder groft sagt i tre grupper:
1. Den ene gruppe deler den antropologiske/den mere humanistiske orienterede tilgang, men har ikke globale markeder som fokus.
2. Den anden gruppe deler fokus på management og globale markeder men har en mere instrumentel tilgang, f.eks. ingeniørorienteret. Den har ikke det kulturanalytiske perspektiv, ej heller kvalitativ metode.
3. I den tredje gruppe findes en del erhvervsøkonomisk orienterede uddannelser. Disse mangler et gennemgående tema indenfor globalisering og antropologi.

Detaljeret oversigt over konkurrerende uddannelser.
For hver uddannelse nedenfor angives fællestræk og forskelle vs. den her ansøgte kandidatuddannelse:

SYDDANSK UNIVERSITET (SDU)
Blandt de relevante uddannelser på SDU findes hovedsageligt økonomisk orienterede uddannelser, samt kulturfokuserede kombinationsuddannelser.
Negot i engelsk/spansk/tysk/arabisk
o Fællestræk: Indeholder introduktion til hovedparten af de økonomiske discipliner, samt kulturforståelse og en delvis introduktion til kvalitativ metode.
o Forskelle: Globalisering er kun nærværende i enkelte fagelementer. Ingen antropologisk tilgang.
European Studies
o Fællestræk: Dækker i nogen grad markedsforståelse, og har et globaliseret/internationalt tilsnit i kraft af det europæiske fokus. Herudover en mindre indføring i kvalitative metoder og kulturforståelse.
o Forskelle: Har politisk tilgang til mange fag, fremfor den antropologiske tilgang fra MA.
Sociologi og kulturanalyse
o Fællestræk: I kraft af at være en sociologisk uddannelse dækkes meget af den antropologiske tilgang. Herudover introduktion til globalisering.
o Forskelle: Mangler en decideret markedsorientering.

COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL
CBS udbyder flere to-faglige kombinationsuddannelser, hvoraf hovedparten består af erhvervsøkonomi som det ene ben og et humanistisk område som det andet. Derudover udbydes også en mængde uddannelser på engelsk.
Business, Language and Culture (BLC)
o Fællestræk: Indeholder fag i markedsforståelse og derudover kulturforståelse og globalisering i kraft af et valg af regionsspecifikke studier.
o Forskelle: Mangler fokus på MA´s antropologifag. Ydermere mangler kvalitativ metode, som kun introduceres i mindre grad i et videnskabsteoretisk grundkursus.

KØBENHAVNS UNIVERSITET
MSc Business and Organisational Anthropology
o Fællestræk:
 Teoretisk basis i antropologien
 Krav om feltarbejde
 Overordnet business-orientering
o Forskelle:
 Intet decideret fokus på forbrug og markeder
 ”Business” betyder her i praksis ”organisation”: Orienteret mod forståelsen af ledelse og organisationers interne verden

AARHUS UNIVERSITET
Oplevelsesøkonomi
o Fællestræk: Fokus på krydsfeltet mellem økonomi og kultur
o Forskelle:
 Intet etnografisk feltarbejde, ikke metodisk orienteret
 Dansksproget

AALBORG UNIVERSITET(AAU)
Culture, Communication and Globalization
o Fællestræk: Fokus på globalisering og tvær/multikulturelle sammenhænge
o Forskelle:
 Ingen antropologisk vinkling, intet etnografisk feltarbejde
 Markeds- og forbrugsforståelse er en mulig toning, men ikke gennemgående fokus
 Et bredere program, der overlapper med statskundskab og amerikanske studier

Teknoantropologi
AAU tilbyder en to-faglig kombinationsuddannelse med antropologi som det ene ben.
o Fællestræk: Antropologisk teori, feltarbejde samt fokus på innovation.
o Forskelle:
 Innovation i teknisk forstand betones.
 Markedsforståelse og globalisering er fraværende. Den tværfaglige forbindelse går til naturvidenskaben og ingeniørfaget, snarere end til de sociale videnskaber, marketing eller management.

Rekrutteringsgrundlag
Det forventes først og fremmest, at vi vil rekruttere fra den tilknyttede bacheloruddannelse (MMA). Desuden forventes det, at rekruttere et mindre antal studerende fra andre danske antropologi-uddannelser, samt fra udenlandske uddannelser.

Forventet optag
På baggrund af retskravet om optag af bachelorer fra den tilknyttede bacheloruddannelse (MMA), fastsættes det maksimale optag til 80 studerende. Det forventes dog, at det reelle optag vil blive lidt lavere – omtrent 60 studerende pr årgang. Dette tal er fremkommet på basis af følgende beregning. Med et årligt optag på 80 bachelorer, et frafald på 10 % samt en overgangsfrekvens på 70 giver det 50 studerende til kandidatuddannelsen – derudover forventer vi at kunne rekruttere omkring 10 studerende, dels fra andre antropolog-uddannelser i Danmark, dels fra udenlandske bachelor uddannelser.

Hvis relevant: forventede praktikaftaler
Praktik er ikke en obligatorisk del af feltarbejdet. Det er derfor ikke forhåndsopbygget praktikaftaler. Det forventes dog, at der over en årrække kan opbygges fast samarbejde med en række virksomheder. For eksempel har analysechef J.J. Rième, Proctor & Gamble, i aftagerundersøgelsen udtrykt ønske om et sådant samarbejde. Det samme har Torben Jørgensen, direktør for kultur, erhverv og udvikling i Svendborg Kommune.

Der er endvidere truffet aftale med Center for frivilligt socialt arbejde om kontaktformidling til ngo’er og frivillighedsorganisationer internationalt og nationalt med henblik på formidling af samarbejdsprojekter i tredje semesters feltarbejde.

Hermed erklæres, at ansøgning om prækvalifikation er godkendt af institutionens rektor
Ja

Status på ansøgningen
Afslag

Ansøgningsrunde
2013 - 2

Afgørelsesbilag - Upload PDF-fil
Afgørelse_SDU_Markedsantropologi.pdf

Samlet godkendelsesbrev