Professionsbachelor - Forsyningsteknik - VIA University College

Ny uddannelse

Horsens

Nej

Nej

Professionsbachelor

Forsyningsteknik

Supply engineering

Professionsbachelor som Forsyningsingeniør i Vand, Spildevand og Fjernvarme

Bachelors Degree Programme in Supply Engineering in Water, Wastewater and District Heating

Tekniske område

Gymnasiale uddannelser giver adgang til uddannelsen.

Følgende fag skal være bestået med et gennemsnit på minimum 02 efter 7-trinsskalaen (uden oprunding):

• Matematik på A-niveau
• Fysik på B-niveau
• Kemi på B-niveau eller Bioteknologi på A-niveau
• Engelsk på B-niveau.


Ansøgere med erhvervsfaglig baggrund kan få merit for relevant praktisk erfaring og værkstedsfag.
Øvrige adgangskrav kan opfyldes gennem supplerende adgangskursus.

Ja

VIA University College, Teknisk-Merkantil Højskole, har samarbejde med en række internationale uddannelses- og videninstitutioner om udveksling af dels studerende, dels undervisere, hvilket omfatter såvel gensidig gæsteundervisning som samarbejde om forsknings- og udviklingsprojekter.
VIA har eksempelvis i længere tid været etableret med en række aktiviteter i Kina, herunder specielt Chengdu, hvor VIA har kontor og arbejder på etablering af forskningsaktiviteter på Chengdu Universitet i samarbejde med forskere herfra. Størstedelen af de studerende, der kommer fra Kina til VIA for at læse, studerer på de teknisk-merkantile uddannelser. En række samarbejdsaftaler, der fx har muliggjort, at mange studerende primært fra Bygningskonstruktøruddannelsen tager på studieophold i Kina, er indgået med forskellige kinesiske universiteter. VIA har så sent som i maj indgået en Double Diploma-aftale med Changzhou Institute og Technology (CIT) omhandlende VIAs Bygningsingeniøruddannelse
Det forventes, at den ny uddannelse bliver knyttet op på de eksisterende aftaler for Bygningsingeniøruddannelsen, ligesom det er tanken at udvide samarbejdet med eksisterende og nye samarbejdspartnere inden for forsyningsspecifikke områder.

Engelsk

Nej

210

Der uddannes ingeniører specialiseret inden for vand-, spildevands- eller fjernvarmeforsyning med en dyb, faglig forståelse for de andre forsyningsområder og for samspillet herimellem.
Uddannelsen er på 7 semestre:
• En grunddel, der omfatter 1.-3. semester og en del af 4. semester
• En specialiseringsdel, der starter på 4. semester og omfatter 6. og 7. semester
• ½ års praktik på 5. semester og et kort praktikophold på 2. semester.
På 1. til 4. semester undervises i kemi, matematik og fysik samt forsyning, hydrologi og hydraulik, geoscience, data og GIS, anlæg, materialelære samt projektledelse og økonomi.
Fagpakken er sammensat, så den studerende får det nødvendige grundlag for at udføre det projekt, der afslutter hvert semester. På 6. og 7. semester specialiserer den studerende sig i vand-, spildevands- eller fjernvarmeforsyning.
Uddannelsen får en stærk international profil med gode muligheder for praktikophold i internationale forsyningsvirksomheder og ingeniørfirmaer, ligesom der vil være et tæt samarbejde med VIAs mange udenlandske partnere inden for forskning, udvikling og uddannelse.
Uddannelsen forankres i Center for Forskning og Udvikling i Byggeri, Energi og Miljø samt Forskningsgruppen Energi og Miljø i Teknisk-Merkantil Højskole. Her findes allerede et stærkt fagligt miljø inden for forsyningsområdet. Studiet baseres på resultater af nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder, der er relevante for professionen.

1. semester (30 ECTS)
Mål: Basal viden om forsyningsområdet, anlægsarbejder
Indhold: matematik, fysik, forsyningsforståelse, installationer i jord, geologi, data, GIS, anlægsteknik, planlægning. Projekt: Anlægsprojekt

2. semester (30 ECTS)
Mål: Vurdere miljøpåvirkninger for et forsyningsprojekt
Indhold: Kemi, matematik, hydrologi, geoteknik, anlægsteknik og -økonomi, materialelære. Projekt: VVM Screening

3. semester (30 ECTS)
Mål: Viden om forsyningsområdets rammevilkår oghydrauliske beregninger, materialer og produkter
Indhold: Matematik, termodynamik, rammevilkår, sektorlovgivning, rørhydraulik, entreprise- og udbudsret, produkter og metoder, projektledelse og -økonomi. Projekt: Byggemodning med forsyningsfokus

4. semester (30 ECTS)
Mål: Kunne indhente og analysere data, udøve projektledelse, projektere klimatilpasning
Indhold: Kemi, statistik og sandsynlighedsregning, ledningsnetmodellering, klimatilpasning, data og datastyring, kommunikation. Projekt: Analyse af et forsyningsområde

5. semester (30 ECTS)
Mål: Udvikling af professionelle kompetencer
Indhold: Praktikophold i 20 uger

6. og 7. semester (60 ECTS)
Mål: Professionel udøvelse af en erhvervsfunktion i en forsyningsvirksomhed, som rådgiver eller entreprenør i danske og internationale virksomheder
Indhold: Specialisering i enten vand-, spildevand- eller fjernvarmeforsyning med fokus på dels ledningsnet og distribution, dels vand- og varmeproduktion samt håndtering af spildevand

Taxameterindplaceringen foreslås at være aktivitetsgruppe Diplomingeniør med koden 5340 med følgende takster pr. studenterårsværk:

Undervisningstakst: Kr. 69.400
Færdiggørelsestakst: Kr. 17.500
Fællestakst: Kr. 11.700
Bygningstakst: Kr. 11.900
Praktiktakst: Kr. 12.100

Ingeniøruddannelsernes landsdækkende censorkorps

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil.pdf

Da Center for Forskning og Udvikling i Byggeri, Energi og Miljø på VIA University College fra oktober 2012 til februar 2013 gennemførte en interessentanalyse baseret på interviews med 50 virksomheder inden for centrets fokusområder, blev manglen på ingeniører og herunder særligt ingeniører med en forsyningsmæssig baggrund kraftigt fremhævet, og flere interessenter opfordrede VIA til at undersøge muligheden for at igangsætte uddannelsesmæssige tiltag på området. VIA gik derfor i dialog med Dansk Vand og Spildevandsforening (DANVA), der bekræftede den alvorlige mangel på ingeniører med forsyningsmæssig baggrund.

I samarbejde med DANVA inviterede VIA herefter i alt 24 interessenter til to workshops, der dels skulle afdække behovet for en ny forsyningsuddannelse, dels give konkrete input til opbygning og indhold i uddannelsen. Deltagerne blev sammen med DANVA nøje udvalgt, så de repræsenterede hele branchen, dvs. at der blev indbudt repræsentanter fra hele landet, fra både små og store forsyningsvirksomheder, fra vand-, spildevands- og fjernvarmeforsyninger, fra både små og store rådgivende ingeniørvirksomheder og fra brancheforeninger. Deltagerne repræsenterede således ca. 150 større vandforsyninger, ca. 100 spildevandsforsyninger, ca. 340 rådgivende ingeniørvirksomheder og ca. 400 fjernvarmeværker. Tallene er indhentet fra brancheforeningernes årsberetninger (DANVA, FRI, Dansk Fjernvarme).
Til den første workshop blev det prioriteret højt, at deltagerne var på ledelsesniveau, således at de havde mulighed for at ’committe sig’ til projektet, mens det på den anden workshop i højere grad blev prioriteret, at folk havde faglig indsigt.

Resultatet var meget overbevisende og viste med al tydelighed, at der er stort behov for en selvstændig forsyningsuddannelse til at dække nuværende og fremtidige behov på det danske marked og eksportmarkedet. Deltagerne fremhævede, at der på nuværende tidspunkt ikke findes uddannelser, der dækker branchens behov. Ønsket fra branchen er ingeniører, der er specialiseret inden for vand-, spildevands- eller fjernvarmeforsyning, og som samtidig har en dyb, faglig forståelse for de andre forsyningsområder samt for nødvendigheden af samspillet mellem de tre områder. Særligt uddannelsens internationale perspektiver blev fremhævet, og branchen erklærede sig parat til at tage praktikanter og aftage dimittender. Desuden fremkom fagspecialisterne med konkrete ønsker til uddannelsens opbygning og forventninger til læringsmål.

Til støtte for udvikling af uddannelsen blev der nedsat et udviklingsråd med 19 deltagere fra forsyningsvirksomheder, brancheforeninger, rådgivende ingeniørfirmaer og entreprenører. Udviklingsrådet forventes at bistå VIA i opbygningen af uddannelsen og senere fungere som rådgivende organ for uddannelsen.

Som dokumentation for, at den fremsendte ansøgning opfylder det fremsatte behov for ingeniører med en forsyningsmæssig baggrund, har flere af deltagerne på de to workshops, herunder medlemmer af udviklingsrådet, fremsendt erklæringer, der beskriver deres vurdering af behovet for uddannelsen, deres eventuelle vilje til at tage studerende i praktik samt deres vurdering af fremtidige beskæftigelsesmuligheder for en færdiguddannet forsyningsingeniør
(se bilag 2).

Specielt siden 2010, hvor Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) udgav visionsrapporten ”Fra Vandteknologi til grøn vækst”*, har der været et stadigt stigende fokus på at styrke og samle branchen, bl.a. i platformen Rethink Water*, som arbejder for at gøre Danmark kendt for fremsynede, bæredygtige vandløsninger (*se links i bilag 5).

Det store fokus på vand og grøn vækst har medført, at der i Regeringens vækstplan fra marts 2013* lægges op til, at der i samarbejde med virksomheder og institutioner skal skabes grundlag for, at Danmark kan udnytte de erhvervsmæssige potentialer inden for blandt andet vandområdet med henblik på at sikre vækst, beskæftigelse og grøn omstilling. Regeringen fremhæver, at de virksomheder, der satser på at udvikle de vand-, bio- og miljøløsninger, der kan lette presset på verdens ressourcer, vil få konkurrencefordele både globalt og i Europa og dermed være med til at sikre en værditilvækst inden for området.

I marts 2013 offentliggjorde Ingeniørforeningen, IDA, en analyse af de problemstillinger og muligheder, der knytter sig til vækstpotentialer i vandsektoren*. Analysen er baseret på besvarelser fra 137 medlemmer af de i alt 318, der blev inviteret til at deltage. Hovedkonklusionerne i Ingeniørforeningens analyse er, at vækstmulighederne for eksport af tekniske løsninger og know-how til klimatilpasning er store. Analysen viser dog også tydeligt, at der er stor efterspørgsel på fagfolk i vandsektoren, hvilket kan medvirke til flaskehalse i forhold til at fastholde og øge Danmarks styrkeposition. Både forsyningsselskaber og rådgivende ingeniørvirksomheder har vanskeligt ved at rekruttere fagfolk med viden om anlægsteknik inden for afløb, projektledelse, planlægning af klimatilpasning og tværfaglig opgaveløsning.

Manglen på ingeniører er – ifølge udtalelser fra IDA i forbindelse med offentliggørelsen af deres analyse – ikke noget forbigående problem. Det vil kun vokse i de kommende år, dels fordi mange af de ingeniører, der arbejder i branchen, går på pension over de næste ti år, dels fordi der ikke bliver uddannet så mange nye, og dels fordi behovet for specialiserede medarbejdere generelt stiger – blandt andet på grund af kommende store opgaver med kloakfornyelse og klimatilpasning. Branchen har allerede nu et reelt flaskehalsproblem, og flere rådgivere har således oplevet at måtte sige nej til opgaver efter en vurdering af, hvilke ressourcer de råder over.

IDA’s analyse fra marts 2013, beskæftigelsestal fra branchen (bilag 4) samt de tilkendegivelser, der er fremsat af forsyningsvirksomheder, rådgivere og andre interessenter i dagspressen og over for VIA, danner baggrund for vurderingen af det skønnede behov.

Ifølge IDA var der i august 2012 et akut behov på 164 ingeniører, og ifølge deres beregninger vil denne ingeniørmangel vokse til 448 i løbet af 2013 og 2014, mens de rådgivende ingeniørfirmaer inden for en 5-10 årig horisont kommer til at mangle 1.468 ingeniører. IDA spår, at der vil ske en tidobling af ingeniørmanglen inden for de kommende fem-ti år.

IDA har i deres analyse om vækstmuligheder i vandsektoren spurgt ind til behovet for dimittender. Undersøgelsen er foretaget blandt medlemmerne af IDAs Spildevandskomite og Udvalget for Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken (EVA). Analysen er baseret på besvarelser fra 137 medlemmer af de i alt 318, der blev inviteret til at deltage. På spørgsmålet om virksomheden (kommuner, forsyningsselskaber, rådgivende ingeniørvirksomheder og andet) oplever det som vanskeligt at rekruttere fagfolk og eksperter til ledige stillinger på spildevandsområdet, svarer 25% ”i meget høj grad”, 28% svarer ”i høj grad” og 31% svarer ”i nogen grad”. IDA konkluderer på den baggrund, at både forsyningsselskaber og rådgivende ingeniørvirksomheder har vanskeligt ved at rekruttere fagfolk.

Ifølge undersøgelsen af beskæftigelsesfrekvensen for dimittender fra beslægtede uddannelser (jf. bilag 4) blev der i 2011 uddannet 512 bachelorer og professionsbachelorer. Beskæftigelsesantallet for bachelorer og MVU i den ny uddannelses relevante brancher udgør i 2013 i alt 4.138 personer, svarende til 35% af de beskæftigede med en uddannelsesmæssig baggrund inden for KVU/EAK, MVU/BA, LVU og Ph.d. (se bilag 4). Gruppen af bachelorer og MVU består af diplomingeniører, akademiingeniører, teknikumingeniører og bygningskonstruktører. Der er sket en tilvækst i gruppen af BA og MVU i den ny uddannelses relevante brancher fra 2008-2013 på 170 ingeniører, svarende til 34 ingeniører om året.

Med hensyn til antallet af medarbejdere beskæftiget inden for branchen angiver FRI i deres årsberetning for 2012, at der i de rådgivende ingeniørvirksomheder er ansat ca. 12.000 medarbejdere. DANVA opgør, at antallet af ansatte i de danske vandselskaber udgør ca. 4.000 personer i 2012 (jf. bilag 4). Fjernvarmebranchen opgiver selv antallet af ansatte i energiforsyningen i 2012 til 10.700 personer (se bilag 4). Det har ikke været muligt at finde en specifik opgørelse over antallet af beskæftigede inden for spildevandsforsyning.

På baggrund af de ovenstående oplysninger, vurderes der at være et årligt behov på mellem 50 og 100 ingeniører med en forsyningsmæssig baggrund i Danmark. Vurderingen baseres bl.a. på oplysningen om en årlig tilvækst på 34 ingeniører inden for uddannelsens relevante brancher, hertil kommer naturlig afgang samt en formodet stigende tilgang på grund af øget efterspørgsel og igangværende generationsskifte.

VIA planlægger et optag på 30 studerende de to første år og forventer, at dette tal vil stige til 40 studerende fra 3. optag. Disse 30-40 årlige dimittender vil ikke kunne dække det skønnede behov for forsyningsingeniører, men hertil skal lægges, at der fra beslægtede uddannelser også uddannes eksempelvis miljøingeniører og bygningsingeniører, der finder ansættelse i branchen.

Uddannelsen er udviklet i et tæt samarbejde med interessenter fra brancheorganisationer, forsyningsselskaber og rådgivende ingeniørvirksomheder (se i øvrigt afsnittet ’Kort redegørelse for behovet for den nye uddannelse').
VIA mener herved at have været i dialog med repræsentanter for hele forsyningsbranchen inden for vand, spildevand og fjernvarme (se behovsanalyse og deltagerliste i bilag 1).

Uddannelsen bliver udviklet i tæt samarbejde med erhvervet (brancheorganisationer, forsyningsvirksomheder, rådgivere og entreprenørvirksomheder). Der har indledningsvist været afholdt to workshops, hvor branchens ønsker og forventninger er blevet fremsat og siden indarbejdet i uddannelsens foreløbige opbygning og den foreløbige studieordning. Derudover er der nedsat et udviklingsråd med 19 deltagere fra branchen, som allerede nu har været inddraget og også fremover forventes at bistå VIA i opbygningen og videreudviklingen af uddannelsen.

På det videregående niveau har forsyningsområdet hidtil været uddannelsesdækket indirekte, forstået på den måde, at området typisk har ansat bygningsingeniører, som gennem deres arbejde har specialiseret sig inden for området. Der er dog flere nye uddannelser på vej, der retter sig mod de områder, forsyningsingeniøruddannelsen vil kunne dække.
På erhvervsakademiniveau er der to nye udbud:
• Erhvervsakademiuddannelsen ”Energiteknolog” udbydes af erhvervsakademierne Dania, Lillebælt, KEA og MARTEC. Energiteknologuddannelsen har fokus på energioptimering og energibesparende foranstaltninger af bygningstekniske installationer samt procesanlæg som klimaanlæg, varmepumper og lignende i bebyggelser og i industrien på tværs af el- og vvs-området.
• Erhvervsakademiuddannelsen ’Miljøteknolog’ udbydes af Erhvervsakademi Aarhus. Dimittender herfra forventes at arbejde med at sikre miljøet og udføre miljøforbedringer i virksomheder.
Ingen af de to erhvervsakademiuddannelser dækker det behov for forsyningsfag, som forsyningsingeniøruddannelsen vil komme til.
På universitetsniveau er for nylig lanceret to bacheloruddannelser:
• Uddannelsen ”Miljøteknologi” har fokus på vandområdet ligesom dele af forsyningsingeniøruddannelsen, men miljøteknologiuddannelsen er rettet mod miljøproblemer og miljøsammenhænge og har ikke fokus på forsyningsdelen. Bacheloruddannelsen i miljøteknologi udbydes af Aalborg Universitet og DTU.
• Uddannelsen ”By-, energi og miljøplanlægning” fokuserer på en bredere, samfundsrettet udvikling i forhold til klima og miljø og inddrager både tekniske og politisk/økonomiske elementer i undervisningen. Bacheloruddannelsen i By, energi- og miljøplanlægning udbydes af Aalborg Universitet.
Af de to bacheloruddannelser, miljøteknologi samt by-, energi- og miljøplanlægning, er uddannelsen i miljøteknologi den, der kommer forsyningsingeniøruddannelsen nærmest, idet den indeholder miljøteknologiske fag som hydrologi, miljø og bæredygtighed, miljøkemi, klimaændringer samt effekter og implementering af miljøteknik. Alligevel vil ingen af de to uddannelser kunne dække branchens behov for forsyningsfag i samme omfang som forsyningsingeniørud-dannelsen, der fokuserer på forsyning og forsyningsteknik, hvilket uddannelsen i miljøteknologi kun behandler perifert.
På kandidat-/civilingeniørniveau udbydes tre uddannelser som overbygningsuddannelser til ovenstående bacheloruddannelser:
• ”Miljøteknologi”, hvor de studerende kan specialisere sig inden for forskellige områder, f.eks. metoder til håndtering af affald og spildevand, rensning af forurenet jord og grundvand, udnyttelsen af vores naturlige ressourcer, drikkevandsproduktion eller på metoder og værktøjer, som industrien kan anvende til at reducere sin belastning af miljøet. Uddannelsen inddrager, ud over de tekniske, også juridiske, økonomiske og ressourcemæssige aspekter. Denne uddannelse udbydes af Aalborg Universitet, DTU og Syddansk Universitet.
• ”Vand og miljø”, hvor fokus er på forurening og miljø. Uddannelsen indeholder enkelte fag, der er beslægtet med de fag, der vil blive udbudt på forsyningsuddannelsen, men uddannelsen som sådan er ikke rettet mod forsyningsområdet. ”Vand og miljø” udbydes af Aalborg Universitet.
• ”By- energi og miljøplanlægning”, som er en engelsksproget uddannelse med samme fokusområder som bacheloruddannelsen i by, energi- og miljøplanlægning, udbydes af Aalborg Universitet. Specialiseringsmulighederne er hhv. Miljøledelse og bæredygtighed, Byplanlægning og Energiplanlægning.
Kendetegnende for de nævnte uddannelser er, at de enten er målrettet bestemte delområder inden for forsyningsområdet, eller har en bredere, mere samfundsrettet tilgang til emnet. De er ikke direkte rettet mod at opfylde det praksisnære kvalifikationsbehov, forsyningsområdets forskellige virksomheder selv peger på, at området har.
Denne praksisnærhed opfylder forsyningsingeniøruddannelsen dels via de tekniske fag, dels ved at de studerende opnår viden og færdigheder inden for bl.a. forvaltning, projektledelse, økonomi, ledelse og kommunikation. Forsyningsingeniøruddannelsen er lagt til rette efter at give en selvstændig, afsluttet kompetence i overensstemmelse med konkrete ønsker og behov, udtrykt af forsyningsområdets virksomheder.
Medarbejdere i forsyningssektoren har typisk en baggrund som bygningsingeniører og har efterfølgende, gennem arbejdet, tilegnet sig kompetencer på forsyningsområdet. Uddannelsen til bygningsingeniør indeholder ikke en egentlig specialisering inden for forsyning, og det vurderes derfor, at den nye uddannelse i høj grad vil tiltrække en anden målgruppe end bygningsingeniøruddannelsen.
Uddannelsen til civilingeniør inden for miljøteknologi i Aalborg indeholder en specialisering inden for vand og miljø med fokus på de ressource- og miljømæssige forhold i forbindelse med samfundets udnyttelse af vand og miljø. Denne forventes ikke at være en konkurrent til forsyningsingeniøruddannelsen, tvært imod vil det være muligt for dimittender fra forsyningsuddannelsen at videreuddanne sig inden for miljøteknologi på Aalborg Universitet.
Af de tre kandidatuddannelser udbudt på Aalborg Universitet, vil Civilingeniøruddannelserne i Vand og miljø og Indeklima og energi, ifølge Aalborg Universitet, være relevante videreuddannelsestilbud for en forsyningsingeniør. Der er derfor indgået en aftale med Aalborg Universitet, der giver mulighed for merit for forsyningsingeniører (jf bilag 3). En dimittend fra forsyningsingeniøruddannelsen har således direkte adgang til følgende kandidatuddannelser på Aalborg Universitet:
• Civilingeniør i Vand og Miljø – for forsyningsingeniører med specialisering i Vand og Spildevand
• Civilingeniør i Indeklima og Energi – for forsyningsingeniører med specialisering i Fjernvarmeforsyning
Aalborg Universitet har desuden søgt om akkreditering af kandidatuddannelsen Cand. Scient. Techn. i Bygningers Energidesign med forventet opstart februar 2015. Givet at denne uddan-nelse godkendes, vil den kunne give adgang for forsyningsingeniører med specialisering i Fjernvarmeforsyning.
Desuden er der forhandlinger i gang med DTU om en tilsvarende aftale.

Der rekrutteres danske og internationale studerende med gymnasiale uddannelser samt studerende fra erhvervsuddannelser.

Jf. afsnittet ”Sammenhæng med eksisterende uddannelser” er det vurderingen, at et udbud af forsyningsingeniøruddannelsen kun i begrænset omfang vil få konsekvenser for beslægtede uddannelsers optag. Forsyningsingeniøruddannelsen er en praksisnær uddannelse, der forventes at ville tiltrække en anden type studerende end beslægtede uddannelser på universiteterne. Uddannelsen til bygningsingeniør indeholder ikke en egentlig specialisering inden for forsyning, og det vurderes derfor, at den nye uddannelse vil tiltrække en anden målgruppe end bygningsingeniøruddannelsen.

Forsyningsbranchen er under forandring i disse år – den bevæger sig fra et lidt støvet image som kommunale selskaber til professionelt drevne private virksomheder med eksportpotentiale. Denne forandring indebærer, at vand-, spildevand- og fjernvarmeforsyning både globalt og nationalt vil blive et mere attraktivt fagområde fremover, i takt med at udfordringerne på området i højere og højere grad italesættes. Ikke mindst af den grund forventes, at forsyningsuddannelsen og uddannelser beslægtet hermed vil kunne tiltrække et stadigt stigende antal studerende.

Der forventes et årligt optag på 30 studerende de første to år. Dette antal forventes at stige til 40 allerede ved tredje optag, efterhånden som kendskabet til uddannelsen udbredes.

At erhvervet har en alvorlig mangel på ingeniører inden for forsyning skyldes, ud over kraftig vækst inden for dette område samt et igangværende og kommende generationsskifte, også at et begrænset antal unge vælger at uddanne sig til ingeniører. Det er en udfordring, som forsyningsbranchen ønsker at imødegå, blandt andet ved at stille praktikpladser til rådighed og garantere beskæftigelse efter endt uddannelse.
Således har VIA modtaget skriftlige tilkendegivelser fra repræsentanter for forsyningsbranchen, som ønsker at tage studerende i praktik. På baggrund af disse tilkendegivelser er der grund til at formode, at et langt større antal virksomheder vil stille praktikpladser til rådighed (jf. bilag 2).

Ja

Godkendt

2013 - 2

Afgørelse_UCVIA_Forsyningsteknik.pdf