Professionsbachelor - Maskinmester - Københavns Maskinmesterskole

Følger gældende regelgrundlag, dvs.:
- Adgang via gymnasial uddannelse (stx, hf, hhx, htx eller eux) eller særligt hf-forløb for fremmedsprogede (GIF)
- En erhvervsuddannelse suppleret med matematik, engelsk, dansk og enten fysik eller kemi. To af fagene på mindst B-niveau og de resterende fag på mindst C-niveau
- Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne med matematik, engelsk, dansk og enten fysik eller kemi. To af fagene på mindst B-niveau og de resterende på mindst C-niveau

Ikke relevant.

Ikke relevant.

Ikke relevant.

Maskinmesterskolen København (MSK) foretog i 2014 en indledende afdækning af, hvorvidt man skal starte og drive en arktisk maskinmesteruddannelse i Grønland efter DTU’s ARTEK-model. Afdækningen skete i samarbejde med forstander for KTI (Teknikimik Ilinniarfik) Jokum Møller, daværende forstander for Grønlands Maritime Center Jeppe Karstensen samt Gunnar Mohr, der er pensioneret dekan fra DTU og har været medansvarlig for DTU’s arktiske ingeniøruddannelse. Afdækningen er løbende blevet bekræftet i samarbejde med DTU, KTI og gennem møder og samtaler med repræsentanter fra det grønlandske selvstyre samt Uddannelses- og Forskningsministeriets Polarsekretariat. Siden 2016, hvor Uddannelses- og forskningsministeriet lancerede en strategi for arktisk forskning, uddannelse og innovation, har MSK forsøgt at tænke sine egne planer og ambitioner om en arktisk maskinmesteruddannelse inden for rammerne af denne strategi (UFM 2016). Etableringen af en arktisk maskinmesteruddannelse er skrevet ind i forslag til den grønlandske finanslov 2020 (FFL 2020). At MSK skal være udbyderen, er indskrevet i den grønlandske uddannelsesplan 2019 (Naalakkersuisut 2019).

Maskinmestre finder i stor stil ansættelse i Grønland.  Det bekræfter tallene, hvor der i maj 2014 var ansat 62 maskinmestre i forskellige forsyningsvirksomheder samt på sygehuse. Hertil kom yderligere 49 maskinmestre, som havde ansættelse hos Royal Arctic Line A/S. I 2014 var der således i alt 111 maskinmestre i job i Grønland. Behovet for maskinmestre på det grønlandske arbejdsmarked er dog stigende. Grønland står overfor et potentielt industrielt boom inden for minedrift og offshore. En udvikling, der vil medføre en massiv efterspørgsel på flere medarbejdere med netop de polytekniske og anvendelsesorienterede kompetencer, som kendetegner maskinmestre.

Konklusionen er, at der er behov for en maskinmesteruddannelse i Grønland. Det grønlandske arbejdsmarked beskæftiger allerede nu mange maskinmestre, og der må forventes en betydelig stigning i behovet for maskinmestre med særlige kompetencer på det arktiske område. Hvis det skal lykkes at omsætte storskalaprojekterne i erhvervsudvikling og beskæftigelse til fordel for Grønlands befolkning, vil det være nødvendigt allerede nu at motivere unge grønlændere til at erhverve sig disse helt særlige kompetencer. Udover at bidrage til en styrkelse af de samlede grønlandske uddannelsesmuligheder og erhvervsliv, ønsker MSK også både at bidrage til udfoldelsen af UFM’s strategi for forskning og uddannelse vedrørende Arktis (UFM 2016) og selvfølgelig opbygge egne kompetencer inden for det arktiske område. Et område MSK forudser bliver et centralt for nærsagt alle maskinmestrenes brancher hvad enten det er søfart, offshore, facility management, rådgivning mm. Et dansk udbud af maskinmesteruddannelsen i Arktis skal løfte denne opgave.

Ansøgningen om det nye udbud er begrundet i følgende hovedpunkter:
- Behov for lokalt uddannet arbejdskraft
- Et markant behov for teknisk uddannede medarbejdere på Grønland
- UFM’s strategi for forskning og uddannelse vedrørende Arktis
- MSK’s egne ambitioner i Arktis

Behov for lokalt uddannet arbejdskraft
Et højnet uddannelsesniveau blandt den grønlandske befolkning er helt centralt for et fremtidigt økonomisk bæredygtigt og konkurrencedygtigt grønlandsk samfund. Rapporten ”Fremtidsscenarier for Grønland” fremhæver uddannelsesområdet som en central faktor for at kunne fastholde og uddanne grønlandsk arbejdskraft, der kan øge produktiviteten og beskæftigelsesandelen i det grønlandske samfund (Institut for Fremtidsforskning 2013). Særligt indenfor minedrift er der potentialer for at ansætte lokal arbejdskraft, således at befolkningen bliver en central del af en bæredygtig udvikling på Grønland (Rambøll 2014).

Dette kræver dog, at der udbydes uddannelser og opkvalificeringskurser lokalt på Grønland særligt inden for det tekniske og naturvidenskabelige område, for at sikre at lokalbefolkningen har de nødvendige kompetencer til at kunne varetage fremtidige jobs (Rambøll 2014). Her er det oplagt, at maskinmestre kan være med til at besætte disse potentielle arbejdspladser indenfor råstofudvinding.

Akademiet for De Tekniske Videnskaber (ATV) anbefaler, at erhvervsskoler, tekniske universiteter og erhvervsliv arbejder sammen omkring uddannelse og kompetenceopbygning på Grønland og fremhæver her blandt andet samarbejdet mellem DTU-projektet ARTEK og Råstofskolen i Sisimiut (ATV 2015). En arktisk maskinmesteruddannelse vil være en naturlig tilføjelse til de allerede eksisterende uddannelsestilbud i Sisimiut. Derudover vil udbuddet af en arktisk maskinmesteruddannelse være i god tråd med Naalakkersuisuts uddannelsesstrategi, der specifik fremhæver maskinmesteruddannelsen med følgende beskrivelse: ”Den fremtidige udvikling forventes at medføre en massiv efterspørgsel på flere medarbejdere med netop de polytekniske og anvendelsesorienterede kompetencer, som kendetegner maskinmestre.” (Naalakkersuisut 2018). I Uddannelsesplanen for 2019 er der specifikt pointeret, at målsætningen er at få etableret en arktisk maskinmesteruddannelse i Sisimiut i samarbejde med Københavns Maskinmesterskole på baggrund af ”ARTEK­modellen” (Naalakkersuisut 2019).

Uddannelsen vil i alle aspekter reflektere den uddannelsesstrategi, der er udarbejdet af det grønlandske Departement for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde tilbage i 2012 og sidenhen bekræftet i 2018. Den vil yderligere komplementere DTU’s arktiske ingeniøruddannelse, der er rettet mod bygge- og anlægsområdet, herunder råstofudvinding, minedrift og bæredygtighed, DTU’s nye fiskeriteknologuddannelse, KTI’s egne erhvervs- og gymnasiale uddannelser og endelig være et markant udtryk for MSK’s strategiske satsning på det arktiske område.

Et markant behov for teknisk uddannede medarbejdere på Grønland
Grønland står over for et potentielt industrielt boom inden for minedrift og offshore. En udvikling der vil medføre en massiv efterspørgsel på netop flere medarbejdere med de polytekniske og anvendelsesorienterede kompetencer, som kendetegner maskinmestre.

Allerede i dag investeres der betydelige summer i storskalaprojekter og i undersøgelser af mulighederne for udvinding af en række forskellige råstoffer, heriblandt guld, jernmalm og olie. Der er et substantielt behov for teknisk knowhow i Grønland. Vurderingen er, at der vil være brug for mange maskinmestre inden for minedrift, olie- og gasindustrien. Derudover vil behovet for maskinmestre inden for klima- og miljøområdet også stige, ligesom der vil blive brug for mange maskinmestre inden for de klassiske driftsopgaver i forbindelse med vejanlæg, lufthavne og havne, boliger og vandforsyning, energi m.m. Endelig vil der være behov for rådgivning på management- og planlægnings-området (Rambøll 2014). Med andre ord er det fremtidige behov for maskinmestre i Grønland og for grønlandske maskinmestre ganske stort. Hovedparten af de grønlændere, der studerer i Danmark, forbliver her i landet efter endt uddannelse.

Det grønlandske arbejdsmarked beskæftiger allerede en lang række maskinmestre og det fremtidige arbejdsmarked i Grønland vurderes som sagt at få behov for dygtige maskinmestre i mange forskellige sektorer. Flere grønlandske virksomheder står allerede nu i en situation, hvor de har vanskeligt ved at rekruttere især faglært arbejdskraft. Konkret viser en analyse for Grønlands Erhverv, at der alene indenfor fiskeri, levned og eksport mangler 44 maskinmestre (HS Analyse 2018). Den store efterspørgsel på maskinmestre understøttes desuden af statistik fra Maskinmestrenes Forening, der viser en ledighed blandt medlemmerne på Grønland på 0% (bilag 2).

Med andre ord, hvis det skal lykkes at omsætte storskalaprojekterne i erhvervsudvikling og beskæftigelse til fordel for Grønlands befolkning, vil det være nødvendigt allerede nu at motivere endnu flere unge grønlændere til at erhverve sig de helt specielle maskinmesterkompetencer der er brug for og de helt særlige kompetencer der er behov for i de arktiske områder.

Jf. tabel 3, bilag 2, så er andelen af virksomheder der tilkendegiver problemer med at rekruttere faglært og ufaglært arbejdskraft 2018:
- Mangler faglærte: 62%
- Mangler ufaglærte: 31%

Jf. Tabel 4, bilag 2: Antal faglærte der mangler fordelt på brancher 2018, så mangler der i alt 713 faglærte i Grønland, heraf 44 maskinmestre alene under ”Fiskeri, levned og eksport”, der i øvrigt har en mangel på i alt 177.

UFM’s strategi for forskning og uddannelse vedrørende Arktis
I forordet til sin strategi for forskning og uddannelse i Arktis, skriver UFM at Danmark skal styrke sin indsats for arktisk forskning, uddannelse og innovation. At det skal i lyset af de store omvæltninger, der sker i Arktis i disse år, og på baggrund af de tydelige konsekvenser af klimaforandringerne.

Det understreges, at Danmark i takt med klimaforandringerne, udviklingen af nye teknologier og ændrede geopolitiske forhold har brug for at styrke indsatsen for arktisk forskning og uddannelse. Det slås fast, at Danmark med forskningsmæssigt funderede løsninger og øgede arktiske uddannelseskompetencer bedre kan imødekomme udfordringerne, og bedre kan bedre drage nytte af de nye muligheder, der åbner sig.

En maskinmesteruddannelse i Arktis og med et arktisk fokus kan være medvirkende til at nyttegøre denne viden til gavn for det danske og de arktiske samfund.

UFM’ strategi er en udmøntning af Kongeriget Danmarks Strategi for Arktis 2011-2020, som er en strategi for alle tre rigsdele; Danmark, Grønland og Færøerne (UFM 2016).

MSK ser sig selv bidrage med forskellig vægt til de tre overordnede sigtelinjer i strategien:
- Forskning og uddannelse i og om Arktis af høj kvalitet og med relevans for samfundet.
- Danmark som stærk arktisk aktør og international samarbejdspartner.
- Ansvarlig og bæredygtig samfundsudvikling af den arktiske region.

Og som MSK og KTI har formuleret i udkast til rammeaftale mellem de to institutioner (bilag 3), så har parterne en fælles ambition om at:
- ”Tilbyde de studerende et inspirerende læringsmiljø af absolut topklasse. Vi har fokus på at skabe et helhedsorienteret fællesskab, som forener studie med fritid og uddannelse med erhvervsliv. Vi skal både inspirere og anspore til fordybelse, innovation, forskning, udvikling, idégenerering og samarbejde, samskabelse og nye bekendtskaber”.
- ”Uddanne de bedst kvalificerede dimittender til både det nuværende og fremtidens arbejdsmarked. Det vil vi gøre ved at tilbyde et campus med et varieret og progressivt uddannelsesudbud af både tekniske ungdomsuddannelser og maritime/tekniske videregående uddannelser”.

Vurderingen er, at det fremtidige perspektiv og potentiale ved samarbejdet mellem KTI og MSK er stort. Et stort, stærkt, udstyrsrigt og fagligt yderst kompetent teknisk og maritimt uddannelsessamarbejde af høj international klasse, beliggende i Grønland vil kunne skabe et enestående fagligt miljø og studiemiljø – ikke bare i en grønlandsk kontekst, men også i et dansk og internationalt perspektiv.

I udkastet til rammeaftalen (bilag 3) er der ligeledes formuleret en række fælles målsætninger, der bakker op om sigtelinjerne i UFM’s arktiske strategi:
- At tiltrække flere dygtige studerende og sikre, at vi altid kan møde erhvervslivets behov.
- At tiltrække, fastholde og udvikle fagligt og pædagogisk dygtige undervisere.
- At udvikle og specialisere vores uddannelser gennem samarbejde med førende grønlandske, danske og internationale virksomheder samt uddannelsesinstitutioner.
- En ramme om DTU’s og MSK’s udbud af videregående tekniske uddannelser.
- Adgang til en moderne og tidssvarende bygningsmasse.
- Bred politisk opbakning til visionen.
- Stor støtte i det grønlandske erhvervsliv.

MSK’s egne ambitioner i Arktis
MSK er en ansvarlig og ambitiøs selvejende statslige institution. Det betyder, at MSK altid forsøger at fortolke de overordnede strategier fra styrelse, ministerier og regering og omsætte dem til relevante punkter og indhold i institutionens egne strategier og målsætninger. Således også omring Arktis. MSK kan se sig selv, sin faglige ekspertise, sine faglige miljøer mm. blive sat i spil og bidrage positiv i forhold til den ønskede udvikling i Arktis. MSK kan også sagtens se en masse potentialer, muligheder og fordele hvis skolen får muligheden for at udbyde en maskinmesteruddannelse i Arktis. MSK egne kompetencer i det arktiske vil stige. Skolen vil kunne udvikle relevante valgfag og specialiserede kurser med fokus på Arktis. MSK vil være på forkant med udviklingen inden for maskinmesterfaget i en arktisk ramme, især med henblik på de ændrede vilkår omkring søfart og offshore, men også inden for de grønlandske storskalaprojekter.

MSK har ambitionen og aspirationen til at udvikle skolen til at være den praksisrettede pendant til DTU i Arktis. Med andre ord, vi vil være arktiske eksperter på professionsbachelorniveau, i forhold til det erhvervs- og praksisrettede, på kursus og efter/videreuddannelsesområdet, på de relevante praksisrettede forsknings- og udviklingsområder mm.

Etablering af maskinmesteruddannelse i Sisimiut
MSK har sammen med KTI vurderet, at man godt kan etablere en maskinmesteruddannelse indenfor KTI’s bygningsmasse i Sisimiut på nuværende tidspunkt. Vurderingen gør op med udfordringen, som den er formuleret i UFM’s strategi for forskning og uddannelse vedrørende Arktis, at der på grund af mangel på faciliteter ikke, indtil videre, har været muligt at realisere planerne om en arktisk maskinmesteruddannelse efter samme model som den arktiske ingeniøruddannelse. Etableringsomkostningerne er anført i forslag til den grønlandske finanslov 2020 (FFL 2020).

Uddannelsens opbygning
Den arktiske maskinmesteruddannelse er opbygget på samme måde som den ”almindelige” maskinmesteruddannelse. Den arktiske maskinmesteruddannelse varer 4,5 år. Dele af uddannelsen tages i Sisimiut (min. 1 år) og dele tages i Lyngby (min. 1 år). Valgfag og bachelorpraktik kan tages i Grønland, Danmark eller udlandet (1. år). Starter man på værkstedsskole er det 9 mdr. skoleophold i Grønland efterfulgt af 9 mdr. virksomhedspraktik, der kan være i Grønland, Danmark eller udlandet. Man kan opnå merit for dele af uddannelsen afhængigt af ens uddannelsesmæssig baggrund.

Der er en generel mangel på maskinmestre og ingeniører i Grønland. MSK egen undersøgelse fra 2014 pegede entydigt på, at der er stor mangel på maskinmestre i Grønland.
MSK vurderer på den baggrund samt på baggrund af den konkrete dialog med virksomhederne i området, at der løbende vil være et behov for dimittender med maskinmesterkompetencer.

Der er et massivt politisk ønske fra det grønlandske selvstyre om at få etableret en arktisk maskinmesteruddannelse. Og der er et ønske om, at det er MSK der skal være udbyderen. MSK og udbuddet af maskinmesteruddannelsen i Sisimiut er specifikt skrevet ind i dels den grønlandske uddannelsesplan (Naalakkersuisut 2019) samt i forslag til den grønlandske finanslov 2020 (FFL 2020).
Derudover har MSK løbende været i dialog med politikere og embedsmænd fra det grønlandske selvstyre samt repræsentanter fra erhvervslivet og KTI siden 2014. MSK har været på besøg hos KTI i Sisimiut og med Departementet i Nuuk flere gange. Ligeledes har rektor haft flere møder med Grønlands Erhvervsråd, der bakker op om udbuddet.

Maskinmesteruddannelsen udbydes ikke i Grønland, men flere steder i Danmark. I Jylland udbyder både Århus Maskinmesterskole, Fredericia Maskinmesterskole og MARTEC maskinmesteruddannelsen. På Fyn udbyder SIMAC maskinmesteruddannelsen.
En dimittend fra MSK kan gå direkte ud på arbejdsmarkedet.

Rekrutteringsgrundlaget til et udbud af maskinmesteruddannelsen i Sisimiut, Grønland er unge fra henholdsvis EUD og GUX (gymnasial uddannelse). Alt efter baggrund starter man enten via på værkstedsskoleforløbet (1. semester) eller uddannelsens første teoretiske semester (4. semester).

I Grønland var der i bevisåret 2018 273 med en adgangsgivende gymnasial uddannelse. Antallet af færdiguddannede elever fra adgangsgivende EUD-uddannelser var i bevisåret 2018 på 82 (se tabel 1).

Endelig kan det nævnes, at MSK planlægger at gøre en stor indsats for rekruttering af studerende til maskinmesteruddannelsen i Sisimiut. Indsatsen vil ske i samarbejde med MSK’s partnere, KTI, Grønlands Selvstyre, Grønlands Erhvervsråd m.fl.

Uddannelsen skaber forudsætninger for videreuddannelse gennem masteruddannelser, f.eks. Master i Teknisk Miljøledelse, Master in Management of Technology, Master i Transport og Maritim Management, Master i Bæredygtig Omstilling, MBA in Shipping and Logistics og kandidatuddannelser, f.eks. Kandidat i Biosystemteknologi, Kandidat i Produktion, Kandidat i Sikkerhed og Risikostyring og Kandidat i Maritim Teknologi.

MSK forventer et årligt optag på værkstedsskoledelen (1.-3. semester) på 14 studerende i 2020 og 15 studerende i 2021, hvorefter optaget når 16 studerende i 2022. Primo 2022 starter den arktiske maskinmesteruddannelses teoretiske forløb (4. semester), hvor ansøgere med EUX-baggrund, EUD-baggrund plus bestået adgangskursus, studerende med bestået værkstedsskole fra Danmark m.fl. kan søge om optagelse. MSK forventer at optage 5-6 studerende direkte på 4. semester fra 2022 i tillæg til de studerende der fortsætter på uddannelsen fra det beståede 3. semester.

MSK gør i Sisimiut brug af sine i forvejen mange praktikpladsaftaler indgået og vedligeholdt gennem årtier. MSK har allerede praktikaftaler med virksomheder i Grønland, herunder bl.a. Royal Arctic Line, Royal Greenland Grønlands Lufthavnsvæsen, Nuuk Lufthavn, Grønlands Energiforsyning samt Dronning Ingrids Hospital.  

Den arktiske maskinmester er fuldt sammenligning med maskinmesteruddannelsen udbudt i Kongens Lyngby, dog vil der blive inddraget relevante tekniske problemstillinger i forbindelse med drift og vedligeholdelse af tekniske anlæg i arktisk klima.

MSK er instillet til positiv institutionsakkreditering. Rådet træffer afgørelsen på møde d. 2. okotber 2019.