Bachelor - software - Aalborg Universitet

Uddannelsen adresserer det meget store og stigende behov for højtuddannede ingeniører med solide og grundlæggende kompetencer inden for softwareteknologier, softwareudvikling og programmering. Bacheloruddannelsen i software har som sit mål at give en softwareteknisk velfunderet indsigt i muligheder for softwarekonstruktion til løsning af en række forskellige anvendelsesområder, teori om software, programmeringssprog og modeller samt værktøjer og metoder til konstruktion af software.

En bachelor i software kan forstå, anvende og reflektere over teori om algoritmer og design af software som løser et velforstået problem, samt forstå, anvende og reflektere over metoder til problemanalyse, softwarearkitektur, brugergrænseflade, programmering og kombination af softwareløsninger. Som en integreret del af dette skal den studerende lære om kvalitet af software og hvordan kvalitet opnås, herunder opnå et grundigt kendskab til og erfaring med testning af software. Teorier og metoder bringes i anvendelse på tidssvarende og realistiske problemstillinger, ofte med udgangspunkt i aftagervirksomheders udfordringer.

Den studerende på bacheloruddannelsen i software skal lære både imperativ og objektorienteret programmering og tilhørende programmeringssprog og forstå programmeringssprog, så de selv kan realisere, oversætte og fortolke, herunder opnå kendskab til semantik af programmeringssprog. Tilsvarende skal den studerende lære og kunne anvende tidssvarende agile udviklingsprocesser, databasesystemer, tidskritisk software, grundlæggende webteknologier og computerarkitektur, maskinintelligens, samt softwaresikkerhed. Alle er det væsentlige kompetencer, som virksomheder, der ansætter softwareingeniører, efterspørger.

Erhvervssigtet for bacheloruddannelsen i software er således softwareudvikling i it-industrien og andre virksomheder med softwareudviklingsbehov. Uddannelsens erhvervssigte er veldefineret og der er en klar forståelse i industrien af, hvilke kompetencer en softwareingeniør skal besidde, som også illustreret i den vedlagte dokumentationsrapport. Heri konkluderes det blandt andet, på baggrund af behovsundersøgelsen foretaget af Epinion, at stort set alle de kompetencer, som bachelorer i software opnår, er kompetencer, som de adspurgte virksomheder vurderer, at deres softwareingeniører anvender og som der er stigende behov for. Virksomhederne, der har deltaget i behovsundersøgelsen er udvalgt, da de er repræsentative for virksomheder, der ansætter dimittender uddannet inde for software. Virksomhederne beskæftiger sig for langt de flestes vedkommende med konstruktion- og design af software. Over halvdelen af virksomhederne er desuden beskæftiget med at analysere software og softwareløsninger, mens det er gældende for samlet set 92% af virksomhederne, at software indgår i deres virke i forbindelse med udvikling af software (s. 4-6 i dokumentationsrapporten).

Bacheloruddannelsen i software har et fagligt indhold, der på kursussiden er funderet i datalogien, mens specielt projektmodulerne, hvor de studerende arbejder med at omsætte det teoretiske og metodemæssige stof, som de lærer i kursusmodulerne, har fokus på udvikling af softwareløsninger med et teknisk og forretningsmæssigt sigte. Dimittender fra bacheloruddannelsen i software har således i studietiden arbejdet med elementer af problemløsning, som i høj grad minder om de elementer, de vil møde i industrien.

Bacheloruddannelsen i software AAU, København har samme studieordning, som den eksisterende bacheloruddannelse i software på AAU’s campus i Aalborg og vil være forankret på Det Tekniske Fakultet for IT og Design, Institut for Datalogi.

Under forudsætning af fornøden godkendelse (der er frist for oprettelse af nye uddannelser i KOT ultimo november / primo december) ventes første optag på bacheloruddannelsen i september 2020.

AAU søger også godkendelse af udbud af en kandidatuddannelse i software på campus København. Under forudsætning af fornøden godkendelse ventes første optag på kandidatuddannelsen i september 2023.

Bacheloruddannelsen i software er tilrettelagt som en sammenhængende uddannelse med en naturlig faglig progression, og kan gennemføres inden for den fastsatte tidsramme på 3 år. Uddannelsen består af 180 ECTS-point, fordelt på 6 semestre à 30 ECTS-point.

Uddannelsen er endvidere tilrettelagt som et problemorienteret og projektorganiseret studium. Uddannelsen er opbygget, så den dækker de faglige elementer, som er defineret i Software Engineering Body of Knowledge (SWEBOK v3.0). SWEBOK er internationalt anerkendt som dækkende for fagområdet og er udviklet af et internationalt panel af eksperter på området gennem en længere proces under IEEE Computer Society (Institute of Electrical and Electronic Engineers, teknisk professionel organisation).

Uddannelsen er modulopbygget. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer.

Nedenfor beskrives uddannelsens konstituerende elementer, herunder titel, antal ECTS-point og beskrivelse af mål og indhold for hvert modul.

1. semester

Modul 1.1: Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund (5 ECTS-point)

Dette kursusmoduls formål er at støtte de studerende inden for datalogi og software, teoretisk såvel som praktisk, i at planlægge og udføre et problembaseret projektarbejde i grupper, under hensyntagen til de tilgængelige ressourcer og den samfundsmæssige sammenhæng. Brug og udvikling af informationsteknologier og software er påvirket af og påvirker mennesker og samfundsudvikling og er genstand for kurset. Indholdsmæssigt sigter kurset ligeligt på projektgruppens arbejdsform og den kontekstuelle helhed for semesterprojektet.

Modul 1.2: Imperativ programmering (5 ECTS-point)

I dette kursusmodul opnår den studerende grundlæggende færdigheder i programmering og indblik i grundlæggende begreber som kontrolstrukturer, abstraktion med procedurer og funktioner, datastrukturer, fil input-output og simple algoritmer. Den studerende kan efter kurset både selvstændigt og i samarbejde med andre implementere et program som løsning på en defineret opgave. Computere er – uanset fagområde – et af de vigtigste værktøjer til problemløsning i dag. Den studerende skal derfor opnå et kendskab til programmeringens grundbegreber i så almen en form, at vedkommende bliver i stand til at løse problemer ved hjælp af imperative programmeringssprog.

Modul 1.3: Datalogiens teoretiske grundlag (5 ECTS-point)

Formålet med dette kursusmodul er, at den studerende tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer inden for grundlæggende matematiske discipliner, som er væsentlige i mange datalogiske sammenhænge. Formålet er endvidere at bibringe disse færdigheder på en måde, som har en klar relevans, og tydelige anvendelser, inden for algoritmer, datastrukturer og programudvikling. Der er mange fagligheder i softwareteknik, som kræver et solidt matematisk fundament.

Modul 1.4: Semesterprojekt P0: Analyse & problemformulering (5 ECTS-point)

Den studerende opnår i dette indledende projektmodul viden om problemorienteret projektarbejde og stifter bekendtskab med analyse og definition af et problem, som kan løses med software. Den studerende opnår desuden indledende øvelse i at beskrive problemstillingen i en anvendelsessammenhæng med vægt på enten en teknisk eller social sammenhæng. Projektarbejdet fokuserer på at opnå tidlig erfaring med problemorienteret projektarbejde i grupper for at opbygge kompetence til P1-projektmodulet.

Modul 1.5: Semesterprojekt P1: Et program, der løser et problem (10 ECTS-point)

Den studerende opnår i dette første, lidt større, semesterprojekt færdigheder i problemorienteret projektarbejde i en gruppe samt viden om sammenhænge mellem problemdefinition, modeldannelsers rolle i forståelse og konstruktion af programmer, og programmer som løsning på et problem i en problemstillings kontekst. Endvidere opnår den studerende viden om fagets indhold og fagets videre potentialer. Projektarbejdet understøttes af kurserne på semestret og af digitale læringsressourcer i gruppe- og skriveværktøjer.

2. semester

Modul 2.1: Algoritmer og datastrukturer (5 ECTS-point)

I dette kursusmodul opnår den studerende et grundlæggende og fundamentalt kendskab til de mest centrale teorier og metoder til problemløsning vha. algoritmer. Dette omfatter grafalgoritmer, rekursion, del-og-hersk, dynamisk programmering og søgning og sortering. Kurset giver også en grundlæggende forståelse af algoritmers kompleksitet og der opøves kompetence i praktisk udregning af kompleksitet. Ligeledes omfatter kurset datastrukturer og deres anvendelse i algoritmer. Kurset har en stærk problemløsningsdimension, hvor algoritmer, kompleksitet og datastrukturer anvendes til at finde egnede løsninger.

Modul 2.2: Internetværk og web-programmering (5 ECTS-point)

Internettet er en af de mest centrale softwareteknologier og i dette kursusmodul opnår den studerende et grundlæggende kendskab til opbygning af internetværk, deres infrastruktur og protokoller. Den studerende opnår også evne til at programmere til et internetværk baseret på klient-serverarkitektur, applikationsgrænseflader (API) og ved hjælp af specifikke web-orienterede sprog. Kurset omfatter computer- og netværksarkitektur og programmering heraf.

Modul 2.3: Sandsynlighedsteori og lineær algebra (5 ECTS-point)

Kursusmodulet er matematisk og retter sig mod matematiske emner, som direkte kan anvendes i forståelse- og løsning af datalogiske og softwaretekniske problemstillinger. Kurset omfatter grundlæggende sandsynlighedsteori herunder centrale sandsynlighedsfordelinger, grundlæggende lineær algebra herunder matrixoperationer, lineær regression, lineær programmering, samt Markov-kæder herunder stationære fordelinger.

Modul 2.4: Semesterprojekt: Et større program udviklet af en gruppe (15 ECTS-point)

Projektarbejdet fokuserer i dette projektmodul på, at den studerende opnår færdigheder i programmering og dertil hørende modeldannelse i forbindelse med problemløsning. Projektarbejdet skal således sikre, at de studerende opnår et fælles fundament i programmering, der kan udnyttes i efterfølgende semestre. Projektarbejdet inddrager væsentlige begreber om algoritmer, datastrukturer og/eller computernetværk. Projektarbejdet fokuserer endvidere på at opnå yderligere erfaring med problemorienteret projektarbejde i grupper i naturlig progression fra 1. semester.

3. semester 

Modul 3.1: Objektorienteret programmering (5 ECTS-point)

Kursusmodulet bygger videre på viden opnået i modulerne imperativ programmering på 1. semester samt algoritmer og datastrukturer på 2. semester. Den studerende lærer de væsentlige begreber og struktureringsmekanismer inden for objektorienterede programmeringssprog og opnår færdigheder inden for programmering i et sprog inden for dette paradigme. Objektorienteret programmering er en helt central kompetence for den studerende, da det er et dominerende programmeringsparadigme i softwareudvikling.

Modul 3.2: Systemudvikling (5 ECTS-point)

Dette kursusmodul knytter begrebsligt an til kursusmodulet objektorienteret programmering og de studerende opnår viden om modellering af systemets kontekst og interaktion med særlig vægt på klasser, objekter, hændelser og brugsmønstre og deres modellering i Unified Modelling Language (UML). I modellering er mønstre centrale og der opnås færdigheder i mønstre relaterede til anvendelsesområde, problemområde, komponenter, samt flere specifikke analyse- og designmønstre herunder model-view-controller, som benyttes i mange softwarearkitekturer. Kurset giver endvidere en grundlæggende forståelse af udviklingsmetoder og forholdet mellem metode og praksis.

Modul 3.3: Design og evaluering af brugergrænseflader

Den studerende bliver i dette kursusmodul undervist i menneske-maskin interaktion, med særlig vægt på brugervenlighed (usability) og brugeroplevelse (user experience). Kurset giver yderligere de studerende viden om interaktionsdesign, design og evaluering med brugere, og herunder visuelle designprincipper, gestaltlove og prototyping af brugergrænsefladen. Gennem kurset opnår den studerende kompetence til design og evaluering af brugergrænseflader for softwaresystemer med specielt fokus på systematisk dokumentation af usability.

Modul 3.4: Semesterprojekt: En velstruktureret applikation (15 ECTS-point)

Projektarbejdet i dette modul fokuserer på udvikling af et demonstrerbart softwaresystem fra bunden på baggrund af analyse af krav. I projektarbejdet anvendes dels programmerings- og algoritmekompetencerne fra 2. semester og dels inddrages alle tre kurser i væsentligt omfang i dette modul. Det udviklede softwaresystem skal afspejle krav som er modelleret gennem objektorienteret analyse, det skal struktureres, designes og programmeres gennem anvendelse af objektorienteret design og programmering. Systemet skal have en brugervenlig grænseflade. De studerende opnår evne til at systematisere og reflektere over udviklingsprocesserne og skal dokumentere deres forståelse af det udviklede softwaresystem samt dets kvalitet og den anvendte udviklingsproces.

4. semester

Modul 4.1: Sprog og oversættere (5 ECTS-point)

Kursusmodulet skal på et teoretisk og praktisk niveau lære den studerende om principper i programmeringssprog, beskrivelse af og oversættelse af programmeringssprog. Kurset er en forudsætning for den studerendes mulighed for avanceret programmering, både gennem industrielt tilgængelige sprog og gennem design og realisering af eget programmeringssprog med mere begrænsede og forfinede mekanismer. Til realisering af et programmeringssprog skal den studerende tilegne sig viden om og færdigheder i programmeret oversættelse herunder leksikalsk analyse, syntaktisk og semantisk analyse og kodegenerering. Det skal sætte den studerende i stand til at ræsonnere om såvel egenskaber ved programmeringssprog som oversættere af programmeringssprog.

Modul 4.2: Syntaks og semantik (5 ECTS-point)

Kursusmodulet bibringer den studerende en teoretisk funderet viden om sprog med specielt fokus på helt centrale teorier for algoritmisk behandling af programmeringssprog: regulære sprog, endelige automater, kontekstfrie sprog, grammatikker, push-down automater samt begrænsninger ved både regulære og kontekstfrie sprog gennem pumping lemma. Disse teorier er centrale for at kunne udvikle en oversætter. Kurset omhandler endvidere formel semantik af programmeringssprog med specielt fokus på strukturel operationel semantik, semantik af gængse mekanismer i programmeringssprog, scoperegler og parametermekanismer.

Modul 4.3: Computerarkitektur og operativsystemer (5 ECTS-point) 

Kursusmodulet skal give den studerende forståelse for hvordan applikationer afvikles på en computer i samspil med systemsoftware, udnytte dette til effektivisering af programmer, samt introducere multiprogrammering. Programmer skrives i højniveausprog, oversat til maskinkode og dernæst afviklet på datamater i samspil med dets styresystem. Modulet giver den studerende kendskab til de forskellige trin i oversættelser og afvikling af højniveau-programmer på computere, herunder hvordan en konkret processor afvikler et program. Kurset introducerer også, hvordan arkitekturen og system-services kan udnyttes i applikationsprogrammer med fokus på samtidighed.

Modul 4.4: Semesterprojekt: Design, definition og implementation af programmeringssprog (15 ECTS-point) 

Al software er skrevet i et programmeringssprog og oversættes eller fortolkes for at kunne afvikles på en computer. Design, beskrivelse og konstruktion af programmeringssprog, oversættere, fortolkere og lignende værktøjer er af den grund centrale emner i en softwareingeniøruddannelse. Projektarbejdet fokuserer derfor på at sikre, at den studerende opnår forståelse for vigtige underliggende begreber i programmeringssprogenes verden, hvorfor disse begreber er opstået og hvordan de beskrives formelt og repræsenteres i en implementation. Forståelse af disse emner er fundamentale i forståelsen af nye og eksisterende programmeringssprog og deres anvendelsesmuligheder. Modulet bygger videre på viden fra projektmodulerne på 1.-3. semester. I modulets projektarbejde anbefales den studerende at støtte sig til de øvrige moduler på semestret. Den studerende lærer i modulet, hvordan man kan designe og implementere et programmeringssprog og hvordan denne proces kan understøttes af formelle definitioner af sprogets syntaks og semantik og teknikker og metoder til oversætter- og/eller fortolkekonstruktion.

5. semester

Modul 5.1: Agil Software Engineering (5 ECTS-point)

Kursusmodulet har til formål at give den studerende en fundamental forståelse for softwareudviklingsprocesser med specielt fokus på agile udviklingsprocesser. Kurset går i detaljer med udvalgte udviklingsmodeller og deres bagvedliggende paradigmer: agil over for plan-drevet udvikling. Den studerende skal opnå en reflekteret forståelse af anvendeligheden af forskellige processer til forskellige udfordringer og kunne bidrage til projektledelse og software procesforbedring. Kurset relaterer endvidere til industriel softwareudvikling og hvordan det praktiseres i softwareudviklingsvirksomheder.

Modul 5.2: Maskinintelligens (5 ECTS-point)

Kursusmodulet skal give den studerende indsigt, forståelse og færdighed til at arbejde teoretisk med problemløsning og herigennem udvikle løsninger til modelbaseret beslutningstagning med usikkerheder og med læring ud fra erfaring og data. I kurset opnår den studerende endvidere færdigheder i at udvikle løsninger til konkrete problemstillinger ved hjælp af kursets centrale principper og algoritmer. Herudfra opnår den studerende kompetencer i vurdering, sammenligning og udvælgelse af teknikker til maskinintelligens.

Modul 5.3: Databasesystemer (5 ECTS-point)

Den studerende opnår i dette kursusmodul indsigt inden for centrale emner i databasesystemer, herunder den relationelle model og relationel algebra, entity relationship diagrammer (ERD), structured query language (SQL), logisk design af relationelle databaser (normalformer), fysisk databasedesign, forespørgselshåndtering og -optimering, transaktioner, concurrency control og recovery. Derudover kan der i modulet indgå en række mere avancerede emner; fx. relationel calculus, parallelle databaser, distribuerede databaser, triggers og stored procedure.

Modul 5.4 (valgfag 1): Semesterprojekt: Kompleks front-end software (15 ECTS-point)

Komplekse softwaresystemer kan opdeles i front-end, som realiserer brugergrænseflade og brugerrettet funktionalitet, og back-end, som realiserer infrastrukturer herunder database og netværk. Den studerende opnår i dette valgmodul viden om og færdigheder i analyse, design, implementering og vurdering af komplekse brugergrænseflader og funktionalitet til et softwaresystem samt samarbejde med back-end.

Den studerende skal derfor opnå forståelse af problemstillinger i forbindelse med udvikling af front-end til softwaresystemer herunder etablering af præcis grænseflade til back-end.

Modul 5.5 (valgfag 2): Semesterprojekt: Kompleks back-end software (15 ECTS-point)

Den studerende opnår i dette valgmodul viden om og færdigheder i analyse, design, implementering og vurdering af komplekse software infrastrukturer herunder database, softwarearkitektur, API, underliggende funktionalitet, underliggende hardware og netværk til et softwaresystem samt samarbejde med front-end.

Den studerende skal derfor opnå forståelse af problemstillinger i forbindelse med udvikling af back-end til softwaresystemer herunder etablering af præcis grænseflade til front-end.

Fælles for valgfagene Modul 5.4 og Modul 5.5 er, at projekterne gennemføres i et større udviklingsmiljø, der fordrer samarbejde mellem flere projektgrupper både omkring problemforståelse og udformning af løsninger. Efter at have gennemført en fuldført uddannelse som softwareingeniør skal man kunne deltage i løsning af problemer ved at udvikle komplekse softwaresystemer. Typisk sker udvikling af sådanne komplekse systemer i et større udviklingsmiljø, hvor delprojekter skal koordineres med henblik på en fælles løsning. Praktisk forventes projektmodulet gennemført således at flere grupper med fokus på enten front-end (valgfag 1) eller back-end (valgfag 2) tilsammen udvikler et større softwaresystem.

6. semester

Modul 6.1: Algoritmer og beregnelighed (5 ECTS-point)

Kursusmodulet er teoretisk og den studerende skal opnå viden om helt centrale algoritmeteknikker som bruges i udvikling og forståelse af avancerede softwareløsninger. Den studerende skal således også opnå viden om de teoretiske grænser der findes for hvilke typer af problemer, der kan løses med hvilke typer af algoritmer, herunder Church-Turing tesen, NP-fuldstændighed og eksempler på NP-fuldstændige problemer.

Modul 6.2: Modeller og værktøjer for cyber-physical systems (5 ECTS-point)

Kursusmodulet giver den studerende en forståelse for- og færdigheder i formelle modeller for systemer, der indeholder både indlejret realtidssoftware og fysiske komponenter, også kaldet cyber-fysiske systemer. Den studerende opnår viden om værktøjer til simulering af tekniske kvalitetskrav, realtidssprog og -operativsystemer, indlejret hardware, samt dynamiske og hybride systemer. Kurset understøtter semesterprojektet ved at præsentere relevante metoder og teorier.

Modul 6.3: Sikkerhed (5 ECTS-point)

Sikkerhed af softwaresystemer omfatter både beskyttelse og autorisation af adgang til følsomme data, herunder personfølsomme data, men også sikring mod uautoriseret adgang, angreb og hacking for at opnå illegitim kontrol med et system. Kursusmodulet skal give den studerende færdigheder i risiko- og sikkerhedsanalyser, anvendelse af sikkerhedsværktøjer til modellering af angreb samt dokumentere og prioritere sikkerhedsegenskaber i et softwaresystem. Kurset er endvidere baseret på processer til udvikling af sikker software og på softwaresikkerhed så som sprog-baseret sikkerhed og secure information flow.

Modul 6.4: Bachelorprojekt: Cyber physical systems (15 ECTS-point)

Bachelorprojektet gennemføres i tilknytning til et af fagets forskningsområder. Temaet for semesteret er cyberphysical systems, altså systemer der indeholder både indlejret software samt en fysisk komponent, der ofte indebærer en interaktion direkte med mennesker. Den studerende skal kunne dokumentere kendskab til og overblik over teorier, metoder og begreber som inden for forskningsområdet er relevante til brug i problemløsningen. Problemstillingen hentes i realistiske, visionære udfordringer såvel uden for universitetet med kompetente opdragsstillere som inden for forskningsområdet. Problemstillingen skal fordre et væsentligt niveau af softwareteknisk kompetence. Projektarbejdet skal dels omfatte en analyse af den softwaretekniske problemstilling og dels en løsning på samt perspektivering af problemet. Projektarbejdet skal endvidere omfatte begrundelse og vurdering af den udviklede løsning.

Uddannelsen ønskes indplaceret som en takst 3-uddannelse, da der er tale om en teknisk-videnskabelig uddannelse. Den eksisterende bacheloruddannelse i software på AAU Aalborg er ligeledes indplaceret på takst 3.

Følgende er baseret på "Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil" (dokumentationsrapporten), som igen er baseret på den behovsafdækning, som Epinion har gennemført for AAU (bilag 1 i dokumentationsrapporten). Behovsafdækningen gennemført af Epinion består af en telefonisk spørgeskemaundersøgelse blandt 121 virksomheder i udvalgte brancher, 11 kvalitative dybdeinterviews med potentielle aftagervirksomheder samt en grundig desk research af relevante analyser og andre kilder vedrørende udbud og efterspørgsel på ingeniører inden for området.

Mangel på softwarespecialister

Rapporten fra Epinion konkluderer, at der på nationalt plan er en betydelig mangel på softwarespecialister, herunder også ingeniører på området. Dette gælder både på bachelor- og kandidatniveau. Virksomheder kan således ikke få dækket deres behov for arbejdskraft og der er fra aftagerne tilslutning til, at AAU øger kapaciteten inden for softwareområdet.

Som en del af behovsundersøgelsen har Epinion foretaget en beregning, hvor der er taget højde for de nyeste optagelsestal i 2018, den nyeste studieadfærd mht. søgning, optag og fuldførelsesprocenter samt den seneste beskæftigelsesudvikling. Denne beregning viser en mangel på ingeniører og naturvidenskabelige dimittender på bachelor- og kandidatniveau på 7.000 i 2020 og 10.000 i 2025.

Behovet for arbejdskraft inden for softwareområdet fremgår desuden også af tre grundige analyser og fremskrivninger foretaget i de seneste år. Undervisnings- og forskningsministeriet har løbende udarbejdet udbudsfremskrivninger, bl.a. til udvalget vedrørende kvalitet i uddannelsessystemet. DI og IDA har for Engineer the Future fremskrevet manglen på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. Endelig har Erhvervsstyrelsen, UFM og UVM udarbejdet en omfattende analyse af behovet for digitale kompetencer. Analysen viser detaljerede, langsigtede fremskrivninger af behovet for kandidater inden for IKT-området (Informations- og Kommunikationsteknologi-området).

På trods af et stigende udbud af IKT-arbejdskraft viste grundscenariet i analysen fra UFM og Erhvervsstyrelsen, at der vil være et udækket efterspørgselspotentiale på 19.000 IKT-specialister i 2030 på landsplan. Det vil således sige, at der er tale om en situation, hvor efterspørgslen ikke dækkes af arbejdskraftudbuddet af IKT-uddannede. Dette kan risikere at medføre produktionsbegrænsninger og lavere produktivitet, da jobbene risikerer at forsvinde eller blive besat af personer med et lavere kompetenceniveau. Manglen på IKT-specialister med lange videregående uddannelser bliver særlig stor. Analysen viser, at det samlede udækkede efterspørgselspotentiale på 19.000 i 2030 dækker over betydelige forskelle mellem uddannelsesgrupperne. Fremskrivningen viser her et underudbud af IKT-arbejdskraft med lange videregående uddannelser på ca. 13.000. Dette på trods af, at der i fremskrivningen forventes en markant stigning i antallet af personer med lange videregående uddannelser frem mod 2030.

Det stigende optag på eksisterende IKT-uddannelser efter 2016 vil, ifølge Epinions beregninger, gøre manglen på IKT-uddannede lidt mindre. Men der vil stadig mangle ca. 11.000 i 2025. Epinion vurderer desuden, på baggrund af beskæftigelsens fordeling på regioner, at ca. 40% af manglen på højtuddannede inden for IKT-området findes i hovedstadsområdet. Resten af manglen er fordelt på de øvrige regioner.

Over halvdelen af virksomhederne, der har deltaget i behovsundersøgelsen er således også lokaliseret i hovedstadsområdet. Generelt forventer de virksomheder, der har deltaget i behovsundersøgelsen, en større stigning i behovet for ingeniører inden for software end for ansatte med en teknisk-naturvidenskabelig uddannelse generelt. Med udgangspunkt i behovet i 2019 (indeks 100) forventer virksomhederne om tre år et behov for ingeniører inden for software på indeks 138, mens det tilsvarende for naturfaglige og tekniske ingeniører generelt ligger på indeks 122.

Ifølge beregningen fra Epinion vil der specifikt mangle 1050 softwareingeniører på bachelor- og kandidatniveau i 2020 og 1200 i 2025 (s. 12-13 i dokumentationsrapporten).

Størstedelen af de potentielle aftagervirksomheder, som Epinion har interviewet i den kvantitative del af behovsundersøgelsen, mener desuden, at det allerede på nuværende tidspunkt er enten svært eller meget svært at rekruttere kandidater (58%) med kompetencer inden for software og angående bachelorer med kompetencer inden for software mener 50 %, at rekrutteringen af disse er enten svær eller meget svær.

Knap halvdelen af de adspurgte virksomheder har således ledige stillinger, der kunne varetages af en ingeniør med kompetencer inden for software. Blandt de virksomheder, der aktuelt har ledige stillinger, har man i gennemsnit 5,6 ubesatte stillinger af denne type. Det bør nævnes, at dette gennemsnit er drevet af få store virksomheder, der aktuelt søger mange nye medarbejdere. Langt de fleste virksomheder søger dog 1-2 nye medarbejdere (s. 8 i dokumentationsrapporten).

De kvalitative interviews viser også, at rekrutteringen af nye medarbejdere med kompetencer inden for software er en udbredt udfordring generelt og at det gælder både nyuddannede og erfarne medarbejdere. Virksomhederne oplever udfordringer med rekruttering af nye medarbejdere som et stort og voksende behov på tværs af brancher, som en aftager fx nævner i behovsundersøgelsen;

”Der bliver bare uddannet ALT FOR FÅ .... Alle i industrien har brug for software folk fremadrettet” (Vice President stor virksomhed, (s. 12 i dokumentationsrapporten)).

Stort behov i hovedstadsområdet

Bacheloruddannelsen i software på AAU’s campus i Aalborg har de senere år oplevet en kraftig stigning i optaget af studerende. Således optages der nu årligt ca. 150 studerende på uddannelsen, hvilket er en tredobling af optaget siden 2010. Uddannelsen i software er således universitetets mest søgte tekniske it-uddannelse på campus i Aalborg. AAU monitorerer udviklingen i optag systematisk og har fokus på at sikre optimal kvalitet i uddannelserne. I den forbindelse har uddannelsesledelsen vurderet, at der ikke på AAU’s campus Aalborg er kapacitet til at løfte optaget yderligere, i tilstrækkelig grad.

Som nævnt er det udækkede behov for dimittender inden for området særligt stort i hovedstadsområdet, men de mange afviste, kvalificerede ansøgere til bacheloruddannelser, inden for software i hovedstadsområdet, har traditionelt set vist sig, kun i ret begrænset omfang, at søge om optagelse på ledige pladser på tilsvarende uddannelser på landets øvrige universiteter.

De eksisterende udbydere af uddannelser inden for software, i blandt andet hovedstadsområdet, har dog samtidig ikke kapacitet til at optage og uddanne tilstrækkeligt med dimittender til at opfylde arbejdsmarkedets store og voksende behov for kompetencer på området. Der er således et væsentligt samfundsmæssigt behov for at udvide kapaciteten på bachelorniveauet inden for software i hovedstadsområdet, hvilket AAU derfor tilbyder med den nye bacheloruddannelse i software udbudt på AAU’s campus i København.

Behovet for ingeniører er så stort, at selv med den andel dimittender som AAU forventer, der årligt vil blive uddannet fra softwareuddannelsen på AAU København, vil der stadig være et stort udækket behov på flere hundrede dimittender inden for software alene i hovedstadsområdet (se også afsnittet nedenfor ”Underbygget skøn over det samlede behov for dimittender”).

Samtidig har AAU et stærkt fagligt miljø inden for datalogi og software og en størrelse, der gør, at det er muligt at opbygge et velfungerende fagligt miljø i København.

Ansøgningen om prækvalifikation af bacheloruddannelsen i software samt kandidatuddannelserne i hhv. software og cybersikkerhed, der også søges godkendt til udbud, indgår i en samlet strategi for Det Tekniske Fakultet for IT og Design med fokus på at fremme to områder: digitalisering og bæredygtighed. På campus København bærer den eksisterende uddannelsesportefølje allerede markant præg af uddannelser med fokus på bæredygtighed blandt andet med kandidatuddannelsen i bæredygtig byudvikling samt bacheloruddannelsen i by-, energi- og miljøplanlægning. Ansøgningen om uddannelserne inden for software og cybersikkerhed er dermed en udvikling inden for digitaliseringssporet og derfor også et led i fakultetets strategiske satsning for at udvikle campus København i takt med den overordnede strategi.

På campus Aalborg er Det Tekniske Fakultet for IT og Design repræsenteret med fire institutter som indbyrdes komplementerer og styrker hinanden. Her er it-området et horisontalt område, som indgår som afsæt for de øvrige fagdiscipliner, og AAU kan konstatere, at der er synergi mellem it-området og fakultetets øvrige fagområder. Med erfaringen fra AAU campus Aalborg kan det således konkluderes, at tilstedeværelsen af et forsknings- og undervisningsmiljø i it, styrker de øvrige forskningsmiljøer, hvilket også ligger til grund for, at fakultetet ønsker at udvide sin uddannelsesportefølje og sit forskningsmiljø inden for it-området i København.

Lav ledighed for beslægtede uddannelser

Statistik over beskæftigelse viser endvidere, at uddannede inden for software er i høj kurs og ikke uddannes til ledighed. Således illustrerer beskæftigelsesstatistikken for bachelorer inden for teknisk videnskab, hvorunder bachelorer i software hører, at 98-99 procent af nyuddannede bachelorer inden for det tekniske område er i beskæftigelse (herunder også i videreuddannelse) 4-19 måneder efter fuldført uddannelse (figur 9 i dokumentationsrapporten, kilde: Uddannelses og Forskningsministeriet).

Da bacheloruddannelsen vil være en naturlig fødekæde til kandidatuddannelsen i software i København (som AAU som nævnt ligeledes ansøger om at oprette) er det relevant at se på ledighedsfrekvensen for relaterede kandidatuddannelser. Beskæftigelsesstatistikken, som er opgivet på ministeriets hjemmeside, viser for kandidater fra sammenlignelige teknisk-naturvidenskabelige uddannelser, at maksimalt 5 % var ledige i det 2. år efter fuldførelse af uddannelsen (gennemsnitlig bruttoledighed 4.-7. kvartal) i de seneste seks år (opgjort pr. juni 2019). Specifikt for kandidatuddannelsen i software på AAU Aalborg er senest opgjorte ledighedstal 4.-7. kvartal (gennemsnitligt bruttoledighed) for studieåret 2015/16 på 5,5 %, året før var det på 1,0 % (s. 11 i dokumentationsrapporten).

AAU konkluderer således samlet set, at der ikke bare er et stort aktuelt, udækket behov, men også et stærkt stigende, udækket behov for bachelorer i software. Der er derfor behov for etablering af en bacheloruddannelse i software på AAU campus København.

I den behovsafdækning, som Aalborg Universitet har bedt Epinion foretage, fastslås det, at der påregnes en omfattende mangel på ingeniører netop inden for software både i Danmark og andre vestlige lande. I USA og andre vestlige lande forventes en betydelig stigning i antallet af software jobs. Der er 1,4 mio. softwareudviklere i USA og det er i USA den kraftigst voksende kategori af tech jobs overhovedet. US Bureau of Labor Statistics forudser således i sine fremskrivninger, at antallet af softwareudviklere vil vokse med 30 procent mellem 2016 og 2026. Lignende fremskrivninger er udarbejdet af EU-kommissionen (s. 6, bilag 1).

Som nævnt er det også tydeliggjort i behovsundersøgelsen fra Epinion, at der vil være en mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater på bachelor- og kandidatniveau på 7.000 i 2020 og 10.000 i 2025 og Epinion vurderer videre, at ca. 40% af manglen på højtuddannede inden for IKT-området findes i hovedstadsområdet (s. 12 i dokumentationsrapporten).

Det kvantitativt baserede interview med 121 potentielle aftagervirksomheder, som Epinion gennemførte i forbindelse med behovsafdækningen, viste, at 87% mener, de i dag, i høj grad eller i nogen grad, har behov for at rekruttere ingeniører med kompetencer inden for software. Inden for 3 år forventer 91% i høj grad eller i nogen grad at få behov for at rekruttere softwareingeniører. Kun 13% af virksomhederne har i dag kun i lav grad eller slet ikke behov for at rekruttere softwareingeniører, mens dette om 3 år kun gør sig gældende for 8%.

Virksomhederne er desuden blevet bedt angive, hvor mange ansatte ingeniører med kompetencer inden for software de har ansat i dag, samt hvor mange de forventer at have ansat i 2022.  Det samlede resultat er, at antal ansatte i dag er 1250 og antal ansatte om 3 år forventes at være 1544. Der er altså tale om en stigning i ansatte på knap 300 alene for de 89 virksomheder, som besvarede dette spørgsmål i undersøgelsen. Udviklingen er for bachelorer og kandidater; ingeniører med en ph.d.-grad er ikke inkluderet. Fordelingen af ansatte ingeniører inden for software i dag beskriver de deltagende virksomheder som hhv. 27% bachelorer, 63% kandidater og 10% med en ph.d.-grad.

En af de deltagende virksomheder er væsentligt større end de andre og har en forventning om at ansætte op mod 1000 nye softwareingeniører, dataloger eller tilsvarende. Denne virksomhed har dog valgt ikke at besvare det specifikke spørgsmål om behovet for ingeniører inden for software i dag og om 3 år. Denne virksomheds behov for ingeniører ligger således ud over antallet ovenfor. Det behov, som er tilkendegivet, bør på grund af de manglende ph.d.'er og denne store virksomhed, anskues som et konservativt, lavt bud (s. 6-8 i dokumentationsrapporten).

Epinions beregninger viser desuden, at der vil være en efterspørgsel på 1425 softwareingeniører i 2020 og 2850 i 2025 på landsplan, dette er dog ikke matchet af et tilstrækkeligt udbud (375 i 2020 og 1650 i 2025) og dermed vil der være en konkret mangel på 1050 softwareingeniører i 2020 og 1200 i 2025, som også nævnt i afsnittet ovenfor (”Kort redegørelse for behovet”).

AAU har kapacitet til at optage 50 studerende på bacheloruddannelsen i software i København i 2020. Derudover vurderes et optag på 50 kvalificerede studerende at være realistisk på baggrund af antallet af afviste ansøgere i hovedstadsområdet (230 i 2018). De første dimittender fra uddannelsen ventes således i 2023 og forventes at være på ca. 35 dimittender, dette vil dog kun udgøre en lille andel (mindre end 10%) af ovennævnte mangel på softwareingeniører på bachelorniveau.

Uddannelsen har i årene 2016, 2017 og 2019 været diskuteret på dialogmøder med aftagerpanelet for Studienævn for Datalogi, hvori har deltaget følgende medlemmer af aftagerpanelet:

·         Gitte Klitgaard, Founder and Agile Coach, Native Wired

·         Henrik Weide, Game Programmer, CEGO

·         Philip Bredahl, Head of Cash Management IT, Danske Bank

·         Thomas Jørgensen, Forretningsudvikler, Elsevier

·         Line Søborg Rasmussen, Talent koordinator, Danske Bank

·         Michael Trangeled, Principal, Netcompany

·         Janne Jul Jensen, Lead UX Designer, Elsevier

·         Lars Riisberg, CEO, Logimatic Solutions

·         Lars Yde, Udviklingschef, Tele2

På møde med aftagerpanelet i juni 2019 var der fra panelets side stor opbakning til, at AAU ønsker at udbyde softwareingeniøruddannelsen på AAU København (referat fra aftagerpanelmøder kan eftersendes ved behov). På mødet fik panelet præsenteret forslaget til såvel det faglige indhold, sammenhæng og progression, som kompetenceprofiler for bachelor- og kandidatuddannelserne i software og der var enighed om vigtigheden heraf. Dimittender med en softwarefaglig profil fra AAU campus København vil, sammen med dimittender fra andre beslægtede uddannelser, kun udgøre en del af det samlede behov for softwareuddannede. Da de eksisterende udbydere af uddannelser inden for software, i blandt andet hovedstadsområdet, ikke har kapacitet til at optage og uddanne tilstrækkeligt med dimittender til at opfylde arbejdsmarkedets behov, er det relevant, at AAU bidrager til den fremtidige produktion af dimittender inden for software.

Med hjælp fra Epinion er der desuden gennemført en behovsundersøgelse (bilag 1 i dokumentationsrapporten) med henblik på at kortlægge behovet for højtuddannede ingeniører med kompetence inden for software, afdække hvorvidt der er et match mellem kompetenceprofilen for den foreslåede bacheloruddannelse i software og dokumentere omfanget af industriens behov for højtuddannede med kompetence inden for software.

Behovsundersøgelsen er gennemført fra maj til juni 2019. Epinions callcenter har gennemført en telefonisk spørgeskemaundersøgelse blandt 121 virksomheder i udvalgte brancher. De 121 virksomheder er geografisk fordelt på Hovedstadsområdet (52%), Midtjylland (20%), Syddanmark (13%), Nordjylland (10%) og Sjælland (5%) (s. 3 i dokumentationsrapporten). Derudover er der af konsulenter i Epinion gennemført 11 kvalitative dybdeinterview med følgende potentielle aftagervirksomheder med indikation af deres geografiske placering:

·         Google (Hovedstadsområdet)

·         NNIT (Hovedstadsområdet/Aarhus)

·         Intelligent Systems (Region Nordjylland)

·         Omada (Hovedstadsområdet)

·         Shape (Hovedstadsområdet)

·         Motorola Solutions (Hovedstadsområdet)

·         Wolf (Hovedstadsområdet)

·         NRGI (Aarhus/Horsens/hovedstad (landsdækkende)

·         DEIF (Skive/Silkeborg)

·         Vestas (Aarhus/landsdækkende)

·         IT-Branchen (brancheorganisation) (Hovedstadsområdet)

Behovsundersøgelsen viser en omfattende mangel på ingeniører inden for netop software (både bachelorer og kandidater) i Danmark. I undersøgelsen konkluderes således også at flere softwareingeniører fra AAU København kan bidrage til at afhjælpe denne mangel, da eksisterende uddannelsestilbud i hovedstadsområdet ikke har kapacitet til at dække behovet for softwareuddannede på arbejdsmarkedet.

Erhvervssigtet for bacheloruddannelsen i software er softwareudvikling i it-industrien og andre virksomheder med softwareudviklingsbehov. Uddannelsens erhvervssigte er således veldefineret og der er en klar forståelse i industrien af, hvilke kompetencer en softwareingeniør skal besidde.

Uddannelsen vil være identisk med den eksisterende bacheloruddannelse i software på AAU's campus i Aalborg. Sammensætningen af bacheloruddannelsen i software i Aalborg er sket på baggrund af drøftelser med aftagere (aftagerpanelet) samt undervisere/forskere fra Institut for Datalogi. Senest har tilbagemeldinger fra aftagerpanelet givet anledning til mindre justeringer i tilrettelæggelsen af uddannelsen, således er der fx tilføjet et kursus i agil software engineering på 5. semester og et kursus i sikkerhed på 6. semester. Derudover er det tidligere kursus i lineær algebra blevet erstattet af et kursus med fokus på både sandsynlighedsteori og lineær algebra. Den reviderede studieordning for bacheloruddannelsen i software i Aalborg træder i kraft pr. 1 september 2019 og studieordningen vil således også være gældende for bachelor i software i København, forudsat at uddannelsen opnår prækvalifikation.

I behovsundersøgelsen gennemført af Epinion konkluderes, at ingeniøruddannelserne i software på både bachelor- og kandidatniveau opleves som relevante i et generelt perspektiv for hele branchen, men derudover også, at de enkelte virksomheder kan se et potentielt match og aktuelt behov for netop disse uddannelser i deres egen virksomhed.

Blandt de i alt 132 virksomheder, som har medvirket i behovsundersøgelsen, viste der sig stor opbakning til indhold og struktur af den foreslåede uddannelse, idet den alt overvejende respons var, at der er et match mellem uddannelsen og virksomhedernes aktuelle behov for dimittender med it-kompetencer. Alle 11 virksomheder, der deltog i det uddybende kvalitative interview, var positive over for sammensætningen af fag og kompetencer på bacheloruddannelsen. Eksempelvis udtaler en repræsentant fra en brancheforening, at uddannelsen "er super relevant" og videre, at "der er intet, der stikker ud". Det understreges i rapporten fra Epinion, at sammensætningen af fagene på uddannelsen roses for "at være bredt funderet" og også for at "holde fast i grundlæggende matematiske elementer" (s. 4 i dokumentationsrapporten).

Undersøgelsen af virksomhedernes syn på uddannelsens kompetenceprofil og dens erhvervssigte tog udgangspunkt i dels en undersøgelse af synet på uddannelsens faglige kompetencer og dels synet på uddannelsens organisatoriske kompetencer. Generelt fandt virksomhederne stort match mellem de kompetencer, som uddannelsen tilbyder, og de kompetencer som virksomhedernes softwareingeniører anvender. På bachelorniveau er den mest efterspurgte faglige kompetence eksempelvis evnen til at analysere og designe software (85%). Dernæst objektorienteret programmering (68%), databasesystemer (65%) og systemudvikling (63%). Angående organisatoriske kompetencer er den mest efterspurgte kompetence evnen til at arbejde selvstændigt (74%), stærkt efterfulgt af en problemløsende adfærd (70%). Ligeledes efterspørges evnen til at arbejde i teams (67%) (s. 5-7 i dokumentationsrapporten). Alle elementer, der vil være centrale i bacheloruddannelsen i software på AAU campus København og det skal fremhæves, at uddannelsesmodellen på Aalborg Universitet i særlig grad understøtter tilegnelsen netop af disse kompetencer.

Bacheloruddannelsen udbydes på dansk, men en del undervisningsmateriale vil være på engelsk, da fagområdet også anvender engelsk som arbejdssprog i såvel uddannelsessammenhæng, som i professionel sammenhæng, i virksomheder og faglige organisationer. Denne internationale kultur på fagområdet vil også være afspejlet i forskningsmiljøet bag uddannelsen. Dette betyder, at de studerende på bacheloruddannelsen i høj grad opøver vigtige kompetencer i brugen af det engelske sprog, hvilket er en vigtig erhvervskompetence, da arbejdssproget i mange it-virksomheder er engelsk, også i en dansk kontekst. Desuden er det vigtigt, at dimittenderne fra bacheloruddannelsen opnår solide kompetencer i engelsk, da den tilhørende kandidatuddannelse i software på AAU København, som universitetet ligeledes ansøger om, planlægges udbudt på engelsk.

Sammenhængen mellem arbejdsmarkedets behov og den nye uddannelse er desuden udfoldet og illustreret i afsnittene ”Sammenhængen mellem uddannelsens kompetenceprofil og uddannelsens erhvervssigte” samt ”Vurdering af det samfundsmæssige behov” i Dokumentation for efterspørgsel på uddannelsesprofil.

Optagelse på bacheloruddannelsen i software forudsætter en gymnasial uddannelse med Dansk A, Engelsk B og Matematik A.

Bachelorer i software kan fx videreuddanne sig i kandidatforløb i hovedstadsområdet på AAU København (software, cybersikkerhed (forudsat godkendelse af disse uddannelser), innovativ kommunikationsteknik og entrepreneurskab), Danmarks Tekniske Universitet (informationsteknologi), IT-Universitetet (datalogi, softwaredesign, softwaredesign, spil, digital innovation & management, digital design og interaktive teknologier) og Københavns Universitet (datalogi). De fleste dimittender forventes at fortsætte på kandidatuddannelsen i software på AAU København.

Følgende eksisterende danske bacheloruddannelser er fagligt tættest beslægtet med den ansøgte bacheloruddannelse:

·         Datalogi (AAU, AU, ITU, KU, RUC, SDU)

·         Software Engineering (SDU)

·         Softwareteknologi (DTU)

·         Softwareudvikling (ITU)

·         Software (AAU-Aalborg)

Den ansøgte uddannelse har en studieordning, som er identisk med den eksisterende bacheloruddannelse i software på AAU Aalborg.

Bacheloruddannelsen i software har en del indhold i kursusmodulerne, der tilsvarer bacheloruddannelsen i datalogi på AAU Aalborg, men bacheloruddannelsen i software adskiller sig ved, i projektmodulerne, at have fokus på udvikling af softwareløsninger med et teknisk og forretningsmæssigt sigte, hvor der i projektmodulerne for bacheloruddannelsen i datalogi i højere grad er fokus på teoretiske problemstillinger inden for det datalogiske fagområde. Lidt enkelt sagt har softwareuddannelsen fokus på "working software" og datalogiuddannelsen fokus på modellering og datalogisk teori.

De nært beslægtede bacheloruddannelser, nævnt ovenfor, har både indbyrdes, og ift. den ansøgte bacheloruddannelse i software, en høj grad af overlappende fagligt indhold og kompetenceprofiler, der ligger tæt op af hinanden med fokus på eksempelvis analyse og design af software, programmering og systemudvikling. Dette hænger sammen med den udbredte uniformitet i arbejdsmarkedets behov for kompetencer inden for software(-udvikling) og datalogi samt dækker de faglige elementer, som er defineret i Software Engineering Body of Knowledge (SWEBOK v3.0).

Hvad angår den organisatoriske kompetenceprofil adskiller bacheloruddannelsen i software sig dog i nogen grad fra de øvrige lignende bacheloruddannelser fra de andre danske universiteter, grundet den problembaserede læringsform på AAU.  Således uddanner AAU bachelorer med særligt stærke kompetencer inden for problemløsende tilgange, til at samarbejde i teams, til at kommunikere mundtligt og skriftligt, til projektledelse, til at styre komplekse og uforudsigelige arbejds- og udviklingsprocesser samt til at opstille nye analyse- og løsningsmodeller; alle organisatoriske kompetencer, som de 121 virksomheder, der deltog i Epinions behovsundersøgelse, gav udtryk for er kompetencer, som deres softwareingeniører i vid udstrækning anvender (s. 5-6 i dokumentationsrapporten).

På grund af ovennævnte nuværende og fremtidige mangel på højtuddannede it-specialister inden for software, bidrager uddannelsen i høj grad med en kompetenceprofil, som virksomheder med softwareudviklingsbehov efterspørger, og udbuddet af uddannelsen er et nødvendigt supplement til de eksisterende uddannelser med lignende profiler, for at minimere det store og stigende, udækkede behov på arbejdsmarkedet. Behovet for softwareingeniører er så markant, at selv med den andel dimittender som AAU forventer, at der årligt vil blive uddannet fra de ansøgte nye softwareuddannelser på AAU, vil der stadig være et stort udækket behov for dimittender inden for det softwarefaglige område.

De fagligt nært beslægtede uddannelser på de danske universiteter (se ovenfor) har generelt i de senere år alle oplevet en kraftig stigning i søgningen. Antallet af 1. prioritetsansøgninger er fra 2015 til 2018 på disse uddannelser steget med 47% (fra 963 til 1417), og antallet af optagne er steget med 36% (fra 839 til 1139).

Grundlaget for det forventede optag på 50 studerende vurderes således at være til stede, idet kapaciteten på de tilsvarende uddannelser i hovedstadsområdet ikke er tilstrækkelig til at optage alle kvalificerede 1. prioritetsansøgere. Således var der i 2018 i alt 718 1. prioritetsansøgere, hvoraf 482 blev optaget, på de sammenlignelige bacheloruddannelser i datalogi (KU), softwareteknologi (DTU) og softwareudvikling (ITU) i hovedstadsområdet. I de tre foregående år (2016-2018) har antallet af afviste 1. prioritetsansøgere hvert år været flere end 200; jf. hovedtal fra UFM (www.ufm.dk/uddannelse/statistik og analyser/sogning og optag på videregaende uddannelser/grundtal om sogning og optag/kot-hovedtal). Disse tal viser endvidere, at der specielt efter 2015 har været en kraftig stigning i antallet af ansøgere til de pågældende uddannelser, samt at der på trods af en markant stigning i antallet af optagne på de tre uddannelser har været en stigning i antallet af afviste ansøgere til uddannelserne. Således steg antallet af 1. prioritetsansøgere fra knap 500 i 2015 til over 600 i 2016 og over 700 i 2017 og 2018. Antallet af optagne fulgte ikke med stigningen i antallet af 1. prioritetsansøgere, idet antallet af optagne steg fra godt 300 i 2015 til godt 400 i 2016 og knap 500 i 2017 og 2018. Dette medførte, at antallet af afviste steg fra godt 100 i 2015 til ca. 200 i 2016 og omkring 230 i 2017 og 2018.

Der vurderes således at være grundlag for optag af mindst 50 kvalificerede ansøgere til den ansøgte bacheloruddannelse i software på Aalborg Universitet København. Et antal på 50 studerende forventes på baggrund af antallet af afviste ansøgere i hovedstadsområdet (230 i 2018), samt nødvendig begrænsning i kapacitet, som nævnt ovenfor i afsnittet ”Underbygget skøn over det samlede behov for dimittender”.

På baggrund af den store søgning til datalogi- og softwareuddannelserne og den væsentlige andel afviste, kvalificerede ansøgere, vil bacheloruddannelsen i software på AAU København ikke udhule øvrige beslægtede uddannelser på landsplan. Det er endvidere AAU’s vurdering, at udbud af den ansøgte nye bacheloruddannelse i software i København ikke vil have negativ indflydelse på optaget på beslægtede uddannelser, på de øvrige uddannelsesinstitutioner i hovedstadsområdet, da der er langt flere kvalificerede ansøgere, end der kan optages på disse. Bacheloruddannelsen i software i København forventes heller ikke at ville have indflydelse på optaget på AAU’s øvrige bacheloruddannelser, idet AAU dels ikke udbyder lignende uddannelser i København og dels fordi AAU’s beslægtede uddannelser i Aalborg, i langt overvejende grad, har et andet geografisk rekrutteringsgrundlag.

Der forventes et optag på 50 studerende årligt, som begrundet i ovenstående afsnit ”Underbygget skøn over det samlede behov for dimittender” og ”Rekrutteringsgrundlag”.

Ikke relevant.

Ingen.