Professionsbachelor - Professionsbachelor i it-arkitektur - Erhvervsakademi Aarhus

Adgang via Gymnasial eksamen
Specifikke adgangskrav: Matematik B

Adgang via 3-årig erhvervsuddannelse
Fuldført erhvervsuddannelse med en normeret varighed på 3 år eller mere, dog ikke relevante uddannelser nævnt ovenfor
Specifikke adgangskrav: Matematik B

Anden adgang
Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne
Specifikke adgangskrav: Matematik B

-

Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til at kunne tilrettelægge, udføre og udvikle komplekse konstruktions-, planlægnings- og implementeringsmæssige funktioner inden for it-arkitektur, hvor de forener forretningsarkitektur, informationssystemarkitektur og teknologisk arkitektur.

Gennem uddannelsen kvalificeres den uddannede til at varetage opgaver i relation til planlægning, udvikling og implementering af it-systemer fra fastlæggelse af de funktionelle krav over logisk og fysisk datamodellering til arbejde med brugeroplevelsen, programmering og it-arkitekturen i både den private og offentlige sektor – nationalt som internationalt med øje for it-systemers kvalitet og sikkerhed.

Uddannelsen kvalificerer i overensstemmelse med den teknologiske, videnskabelige og samfundsmæssige udvikling den uddannede til selvstændigt at indgå i faglige og tværprofessionelle samarbejdsrelationer, herunder at kunne deltage i forsknings- og udviklingsarbejde.

Uddannelsens dimittender vil få mange forskellige titler. Jobtitler for de uddannede kunne være:

• Softwareudviklere - Backend og arkitektur
• Programmør / systemudvikler
• Løsningsarkitekt til IT Arkitektur
• Solution-arkitekt
• IT-arkitekt til agil udvikling
• Teknisk projektleder
• Informationsarkitekt
• IT-forretningskonsulent
• IT-projektleder
• User Experience Engineer

I forhold til uddannelsens relevans og sammenhængen til de eksisterende uddannelsesudbud se svarene på de kommende spørgsmål og kriterier samt det uploaded dokument med den samlede behovsundersøgelse.

Uddannelsens overordnede mål for læringsudbytte:

Viden
Den uddannede har:

• udviklingsbaseret viden om praksis og anvendt teori og metoder i virksomheder og organisationers arbejde med it-arkitektur


• udviklingsbaseret viden om praksis og anvendt teori og metoder inden for forretningsarkitektur herunder agil systemudvikling og projektstyring


• udviklingsbaseret viden om praksis og anvendt teori og metoder inden for informationssystemsarkitektur herunder principper, teknikker og metoder inden for programmering af software samt algoritmer, datastrukturer samt gængse programmeringsparadigmer 


• udviklingsbaseret viden om praksis og anvendt teori og metoder inden for teknologisk arkitektur herunder datamodellering, hardware, arkitekturdesign, sikkerhedsproblematikker, hosting samt integrering af netværksbaserede systemer


• forståelse for praksis, anvendt teori og metode samt kan reflektere over professionen for it-arkitekters praksis og anvendelse af teori og metode inden for forretningsarkitektur, informationssystemarkitektur samt teknologisk arkitektur

Færdigheder
Den uddannede kan:

• anvende metoder og redskaber inden for forretningsarkitektur, informationssystemarkitektur og teknologisk arkitektur samt skal mestre de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for professionen for it-arkitekter herunder behovsafdækning, kravspecifikationer, applikationsudvikling samt styring, forankring og idriftsættelse af den teknologiske infrastruktur


• anvende tidssvarende programmeringssprog til udvikling af software ved brug af algoritmer, mønstre og abstraktioner til at programmere netværksbaseret systemintegration med flere tråde og processer, samt designe teknisk arkitektur for integrerede systemer


• vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger inden for it-arkitektur samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller herunder analysere og vælge databaseteknologi(er), der formålstjenstlig løser en given udviklingsopgave


• formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger inden for it-arkitektur til samarbejdspartnere og brugere

Kompetencer
Den uddannede kan:

• håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejds- eller studiesammenhænge inden for it-arkitektur herunder analysere, designe og konstruere teknisk- og informationssystemarkitektur i kontekst af en virksomheds forretningsmæssige situation og under hensyntagen til muligheder og begrænsninger i den tilgængelige teknologi


• selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde inden for forretnings-, informationssystem- og teknologisk arkitektur herunder udvikling af større softwareløsninger samt påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik inden for it-arkitektur


• identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til professionen for it-arkitektur

Uddannelsen vil blive tilrettelagt med udgangspunkt i 3 fagområder:

1. Forretningsarkitektur


2. Informationssystemarkitektur


3. Teknologisk arkitektur

Fagelementerne vil være følgende:

Informationsarkitektur, Æstetik og Systemudvikling (15 ECTS) 1. semester:
Fagelementets formål er at gøre den studerende i stand til at designe arkitekturen til simple brugergrænseflader med udgangspunkt i grundlæggende forståelse for æstetik og designprincipper. Grænsefladerne skal leve op til moderne standarder og praksis for brugervenlighed. Endvidere bliver den studerende i stand til at kunne gennemføre simple forløb med analyse og design i forbindelse med en systemudviklingsproces.

Agil udvikling og kvalitetssikring (10 ECTS) 2. + 3. semester:
Fagelementets formål er at sætte den studerende i stand til at deltage i simple agile udviklingsforløb med henblik på at udvikle software af den ønskede kvalitet.

Forretningsarkitektur og projektstyring i systemvikling (10 ECTS), 2. + 3. semester:
Fagelementets formål er at sætte den studerende i stand til at forstå og arbejde forandringsorienteret med organisationen i forbindelse med it-projektet, og til at arbejde målrettet med it-projektet som led i en virksomheds strategiimplementering.
 
Projektstyring i systemudvikling II (5 ECTS) 3. semester:
Formålet er at sætte den studerende i stand til at anvende udvalgte styringsværktøjer til planlægning og gennemførelse af it-udviklingsprojekter.

Brugerstudier og Brugeroplevelser (10 ECTS), 4. semester:
Fagelementets formål er at sætte den studerende i stand til at designe arkitekturen til komplekse brugergrænseflader på baggrund af data, de selv har indsamlet, om brugergruppen til disse grænseflader. Den studerende bliver i stand til at arbejde med brugeroplevelse samt etnografiske metoder til indsamling af data om en brugergruppe.

Foranalyse og metodevalg (10 ECTS) 4. semester:
Formålet med fagelementet er at sætte den studerende i stand til at deltage i udarbejdelsen af et beslutningsgrundlag for en eventuel iværksættelse af et udviklingsprojekt, samt hvis aktuelt at vælge systemudviklingsmetode for et sådant projekt.

Softwarekonstruktion (10 ECTS) 1. semester:
Fagelementets formål er at kvalificere den studerende til at kunne anvende og forstå grundlæggende teknikker og principper inden for programmering. Den studerende vil med fagelementet blive i stand til at udvikle simple applikationer med brugerflade, der løser praktiske problemstillinger. Den studerende skal igennem fagelementet opnå færdigheder til at kunne arbejde i et moderne udviklingsmiljø, både alene og i teams.

Applikationsudvikling (10 ECTS) 2. semester:
Fagelementets formål er at introducere den studerende til udvikling af større applikationer ved brug af relevante tidsvarende teknikker. De studerende skal være i stand til at udvikle applikationerne, så de integrerer med eksterne services såsom databaser, og udveksler data med disse. Den studerende skal herudover opnå generel viden og færdigheder inden for algoritmers udførselstid, programarkitektur og håndtering af data i en større applikation.

Programmeringsarkitektur (15 ECTS) 3. semester:
Fagelementets formål er at styrke den studerendes færdigheder inden for programmering ved at introducere flere praksisnære programmeringsparadigmer. Fagelementets formål er også at gøre den studerende i stand til at udvikle distribuerede systemer under anvendelse af teknikker og værktøjer til at understøtte kommunikation og dataudvikling i en kompleks systemarkitektur, herunder arkitekturer i et distribueret system baseret på moderne webteknologi.

Databasedesign (15 ECTS) 1. og 2. semester:
Formålet med databasedesignområdet er at sætte den studerende i stand til at designe og modellere en database samt implementere og vedligeholde den. Den studerende bliver også i stand til at analysere data, og afgøre hvilken databaseteknologi der passer bedst til en given opgave. 

Computerarkitektur (10 ECTS) 3. semester:
Formålet med dette fagelement er at kvalificere den studerende til at vælge en hensigtsmæssig hardware- og softwarearkitektur for givne problemstillinger. Gennem teknisk kendskab til computerens hardware- og softwareplatform opbygges indsigt i fordele og ulemper ved forskellige løsningsstrategier for datalagring, databehandling og brugerinteraktion.
 
Systemarkitektur (10 ECTS) 4. semester:
Fagelementet kvalificerer den studerende til at vælge en hensigtsmæssig systemarkitektur for integrering af netværksforbundne computere. Den studerende bliver i stand til at udvikle netværksbaserede systemer, der bygger på kendte netværksprotokoller. Endeligt kan den studerende også opstille procedurer for systemvedligeholdelse og -drift, herunder blandt andet identificere og håndtere sikkerhedsproblematikker.

Derudover vil der være et udbud af aktuelle valgfrie fagelementer på 30 ECTS, Praktik på 30 ECTS og bachelorprojekt på 20 ECTS.

Udkast til studieordning med fuld beskrivelse af indhold og læringsmål kan rekvireres.

Forslag til taxameterindplacering: Som professionsbachelor i softwareudvikling. Professionsbacheloruddannelsen i it-arkitektur har brug for udstyr og licenser svarende til det niveau, som professionsbacheloren i softwareudvikling har.

Såvel det nationale og regionale behov for den nye uddannelse er særlig kendetegnet ved, at der er en bred anerkendt mangel på arbejdskraft på det danske arbejdsmarked inden for it, og særligt inden for it-konstruktionsområdet, både nu og stigende i fremtiden frem mod 2030 (’Virksomheders behov for digitale kompetencer, maj 2016. Styregruppe med repræsentanter fra Erhvervs- og Vækstministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/rapport_-_virksomheders_behov_efter_digitale_kompetencer.pdf, se desuden vedhæftede behovsanalyse).  Her er det påvist, at der er et udækket behov på 10.000 ansatte med konstruktionskompetencer på landsplan.

I nævnte analyse og i vores øvrige desk research (allerede udarbejdede analyser) samt i vores eget forskningsprojekt Mega Trends – afdækning af fremtidens behov for IT-kompetencer  (https://www.eaaa.dk/forskning-og-innovation/projekter/forskningsprojekter) er dette behov bekræftet. I forhold til hvilke kompetencer der er og vil blive mest efterspurgt, er det fremkommet i desk researchen og i forskningsprojektet Mega Trends – afdækning af fremtidens behov for IT-kompetencer, at det er konstruktionskompetencer inden for it-arkitektur, herunder informationsarkitektur, forretningsarkitektur og teknologisk arkitektur, der er de mest efterspurgte. Der har i perioden 1. juni 2018 til 1. december 2018 været over 50.000 jobopslag med efterspørgsel efter disse kompetencer på landsplan. I Region Midtjylland har der i samme periode været lige under 8.000 jobopslag.

Bo Sejer Frandsen, direktør for IT-Forum, udtaler på et uddannelsesudvalgsmøde for it- og softwareudvikling:

”…efter vores bedste vurdering er der alene i Aarhus-området pt. 500 ubesatte stillinger inden for it-konstruktion.”

Den ansøgte professionsbacheloruddannelse er tilrettelagt således, at dimittender fra uddannelsen kan gå direkte ud og besætte jobs, hvor der er brug for kompetencer inden for informationsarkitektur, forretningsarkitektur og teknologisk arkitektur, og hvor de også formår at forene dem. Se også afsnittet om Hvordan er det konkret sikret, at den nye uddannelse matcher det påviste behov.

I vores analysearbejde (se behovsanalysen, vedhæftet dokument) har vi også fundet, at der generelt har været et konstant jævnt optag og dermed antal dimittender inden for de ’hårde’ it-uddannelser (it- og programmeringstunge uddannelser), hvor det primært har været inden for de ’bløde’ it-uddannelser (mediedesign og kommunikationsretninger), der har været en vækst. Der har således ikke været en stor nok leverance af dimittender til arbejdsmarkedet med de efterspurgte kompetencer. Den ansøgte professionsbacheloruddannelse er på den baggrund tilrettelagt, så den kan tiltrække nye målgrupper – herunder også flere kvinder. Uddannelsens fagindhold hører under den ’hårde’ it, men med fokus på det efterspurgte holistiske it-perspektiv, hvor det bliver meget tydeligt for dimittenderne, at de kan skabe og er med til at gøre en forskel med deres kompetencer.

I dialogen med IBM bekræfter Anita Jacobsen, Delivery Program Manager ovenstående. I den skriftlige interessetilkendegivelse (bilag 1) skriver hun:

’IBM ser et stort behov for nyuddannede medarbejdere, der har kompetence til at binde forretningsarkitektur, systemarkitektur og teknologisk arkitektur sammen, samtidig med at der fokuseres på konstruktionskompetence og datamodellering. IBM ser et stigende behov for medarbejdere, der besidder disse kompetencer i fremtiden, og derfor ser vi også uddannelsens navn og vinkling som nødvendig nytænkning. Der er stor behov for en uddannelse der har fokus på både teknologi, forretning og lederskab i bred betydning og som henvender sig til en ny målgruppe af potentielle studerende.’

Der er flere der peger på, at løsningen på manglen på kompetent it-arbejdskraft ligger i at tiltrække nye målgrupper, herunder flere kvinder, til it-uddannelserne og it-branchen. Senest i medierne melder den hollandske entreprenør klart ud: ’flere kvinder er det åbenlyse svar på it-branchens kvaler’ (artikel af 29.01.2019 fra IDA af Morten Scriver Andersen, efter interview med den hollandske entreprenør Geke Rosier). Geke Rosier citeres videre: ’Det er faktisk et økonomisk spørgsmål. For der mangler i høj grad talenter inden for digital teknologi’ og fortsætter ’Og hvor kan du finde uudnyttet talentmasse? Jeg ser et enormt potentiale for at finde digitale talenter, hvis du fokuserer på kvinder. For der er stadig meget få kvinder, der ser potentialet i at vælge en karriere indenfor området’.

I artiklen ’Kampen mod 'nørdificering': Sådan kom der - endelig - flere kvinder på de tunge it-fag’ fra 4. december 2018, Finans, fortæller Mads Tofte, tidligere rektor for ITU om deres analysearbejde med at få flere kvinder ind på de tunge (’hårde’) it-uddannelser. De har blandt andet haft en kulturantropolog til at fastlægge de fire største barrierer for flere kvindelige ansøgere. ’De potentielle ansøgere af hunkøn manglede svar på, hvad uddannelserne handler om, om de ville kunne følge med, selvom de ikke havde erfaring med at programmere, om de ville passe ind, og om uddannelsen kunne bruges til noget meningsfuldt bagefter’ (kilde: forannævnte artikel).

I interessetilkendegivelsen (Bilag 1), fra BANKDATA skriver Jesper Glogauer, underdirektør følgende:

’Bankdata ser et stort behov for nyuddannede medarbejdere, der har kompetencerne til at binde forretningsarkitektur, systemarkitektur og teknologisk arkitektur sammen, samtidig med at der fokuseres på konstruktionskompetence og datamodellering.  Vi ser samtidig et stigende behov for medarbejdere der besidder disse kompetencer i fremtiden, og derfor ser vi også uddannelsens navn og vinkling som nødvendig nytænkning, da der er stor behov for en uddannelse der henvender sig til en ny målgruppe af potentielle studerende.’

I dialogen med Michael Tøttrup, ledelseskonsulent fra Prosa udtaler han:
”Jeg forventer, at den nye uddannelses fokus på stærke konstruktionskompetencer og evnen til at binde de forskellige former for it-arkitektur sammen vil gøre dimittenderne populære på arbejdsmarkedet, da de meget målrettet vil være med til at dække den mangel, som vi ser på kvalificeret it-arbejdskraft.”

Og han fortsatte i dialogen:
”Sammensætningen i uddannelsen gør, at der i markedsføringen kan sættes fokus på de forandringer, man kan skabe med teknologien, og derved forventes det, at den nye uddannelse kan tiltrække andre og nye målgrupper – herunder flere kvinder.”

I vores dialog og vores egen spørgeskemaundersøgelse har vi fået yderligere bekræftet, at det er den profil, som professionsbacheloruddannelsen i it-arkitektur har, der efterspørges på arbejdsmarkedet nationalt som lokalt. Respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen tilbyder desuden i stor udstrækning at tage kommende studerende i praktik, og efter endt uddannelse er de meget interesseret i at ansætte dimittenderne fra professionsbacheloruddannelsen i it-arkitektur (se behovsanalysen). Spørgeskemaets 42 respondenter, som er interesseret i at ansætte dimittender, forventer, at de henover en 5-årig periode vil efterspørge i overkanten af 500 dimittender. Respondenterne vurderes repræsentative for det danske arbejdsmarked inden for it-konstruktion.

I behovsundersøgelsen og i arbejdet med at designe uddannelsen stod det hurtigt klart, at uddannelsesniveauet skulle være professionsbachelorniveauet, når vi taler om ordinære uddannelser. Dette skyldes kompleksiteten i det faglige og behovet for at inddrage det praksisnære og det innovative, set i forhold til hvilket erhvervssigte uddannelsen skal dække.

Bankdata udtaler i interessetilkendegivelsen (bilag 1) tillige:

’Bankdata støtter derfor varmt uddannelsesforslaget fra Erhvervsakademi Aarhus. Uddannelses opbygningen som en 3.5 årig professionsbacheloruddannelse med et praktiksemester og et semester til afsluttende projekt ser vi som en styrke. Det vil give nyuddannede medarbejdere den nødvendige indsigt og de nødvendige kompetencer til at indgå i en professionel arbejdssammenhæng hurtigt efter endt uddannelse.' (Citat fra Jesper Glogauer, underdirektør, Bankdata.)

Yderligere behovsredegørelse i vores behovsanalyse i det vedhæftede dokument.

Skønnet behov for dimittender på landsplan og i Erhvervsakademi Aarhus’ dækningsområde:

Som belyst ovenfor, så er der en meget stor efterspørgsel på dimittender fra professionsbacheloruddannelsen i it-arkitektur; og vi forventer, at vi kan øge optaget på de ’hårde’ it-uddannelser, således denne uddannelse kan være med til at løfte den danske it-branche og arbejdsmarkedet generelt med dimittender, som kan forene kompetencer inden for teknologisk arkitektur, informationsarkitektur og forretningsarkitektur.

Vi har i behovsundersøgelsen set på behovet på landsplan og i regionerne, hvor vi bestemt kan se behovet for uddannelsen på såvel landsplan som i vores dækningsområde/Region Midtjylland. Se blandt andet behovsanalysens datatræk i afsnit 2.2. Kompetenceefterspørgsel på landsplan og Region Midtjylland.

Det er relativt store tal analyserne kommer frem med som udækket behov, og vi vurderer med udgangspunkt i dette, og med et forsigtigt skøn, at behovet for dimittender fra denne uddannelse på sigt vil kunne være 600-800 dimittender årligt på landsplan, og for Region Midtjylland/vores dækningsområde på 170-200 dimittender årligt.

På baggrund af behovsanalysen vurderer vi ligeledes, at der vil være behov for et udbud i såvel Vestdanmark hos os, som i Østdanmark. Københavns Erhvervsakademi har i dialogen med os udtrykt en interesse for at indgå i samarbejdet og er umiddelbart positive over for den nye uddannelse.

Der har været flere dele i behovsundersøgelsen - hele behovsundersøgelsen er beskrevet i det uploadede dokument.

Overordnet har vi haft følgende elementer i vores behovsundersøgelse:

Det løbende kvalitetsarbejde med relevans inden for it-arbejdsmarkedet samt

1. Uddannelsesudvalg (også en del af ovenstående) – involveret flere gange


2. Forskningsprojekt – Mega Trends – en afdækning af fremtidens behov for it-kompetence


3. Konkret aftagerafdækkende dialog med 9 virksomheder og organisationer


4. Spørgeskemaundersøgelse

De beskrives kort nedenfor og mere udførligt i behovsanalysen.

1. Deltagerne i vores uddannelsesudvalg inden for it og software fremgår af vores hjemmeside har været involveret i afdækning af behov samt udviklingen af uddannelsen (https://www.eaaa.dk/om-os/fakta-om-erhvervsakademi-aarhus/uddannelsesudvalg/uddannelsesudvalget-for-it-og-softwareudvikling).


2. Forskningsprojektet Mega Trends - en afdækning af fremtidens behov for it-kompetence:
   I kompetenceanalysen af efterspurgte it-kompetencer har vi systematisk analyseret jobopslag, der er opslået over en periode på seks måneder (d. 1. juni 2018-1. december 2018) på to jobportaler, hhv. careerjet.dk og jobindex.dk. Denne kompetenceanalyse er knyttet op på fundene i ESCO-projektet (https://ec.europa.eu/esco), hvori Europakommissionen har kortlagt nationale og internationale kompetencer samt har foretaget en kategorisering af disse kompetencer. Herefter har kvantificeret antallet af nøgleordenes forekomster, og lader dette være et udtryk for, i hvilken udstrækning hver kompetence efterspørges.


3. Aftagerafdækkende dialg: Der har også været dialog med disse virksomheder og organisationer, før, under og efter udvikling af uddannelsen (’Følgegruppe’): 
   
   Bo Sejer Frandsen Direktør IT-Forum
   Jesper Glogauer Underdirektør -  Bankdata, Udviklingscenter Fredericia
   Anita Jacobsen, Delivery Program Manager, IBM Danmark ApS
   Michael Tøttrup   Ledelseskonsulent  PROSA- forbundet af It-professionelle
   Jeppe Engell Sekretariatets leder SAMDATA\HK
   Anders Pallesen HR chef Elbæk & Vejrup
   Adam Peter Nielsen CTO , Novicell
   Rasmus Ebler Simonsen Team Leader  Kamstrup A/S  Analytics
   Kim Svendsen Direktør, Stibo Accelerator
   
   (Se bilag 1 med deres efterfølgende skriftlige interessetilkendegivelse)


4. Spørgeskemaundersøgelse til at sikre, at den nye uddannelse matcher det påviste behov:
   Deltagerne er virksomheder og organisationer som overordnet set vurderes at være repræsentativt for it-virksomheder/it-branchen.  Respondentlisten kan rekvireres i fuld længde.
   
   Eksempler nævnes her:
   
   BookBites A/S
   Bording A/S
   Bredana Axcite A/S
   Cadesign Form
   Ceptu
   CloudpaRTNERS
   Digital Revisor
   Ditmer a/s
   Easi'r
   Elbek & Vejrup A/S
   Eurofins A/S
   Evikali A/S
   Favrskov Kommune
   Getinge
   Ideal Development
   InfoSuite A/S
   Intern1 ApS
   iProspect
   IT minds
   Jyske Bank A/S
   Ka-ching
   Kanda
   Kraftværk
   Makeable ApS
   Max Manus AS
   North Media Online A/S
   Notora
   Peopleway A/S
   Unik System Design

Læs yderligere om aftagerinvolveringen i behovsanalysen i det vedhæftede dokument.

Vi har i vores design og tilrettelæggelse af uddannelsen haft særlig fokus på at bruge viden fra vores behovsundersøgelse, som er beskrevet i kort format i det foregående spørgsmål (bl.a. hvilke aftagere der har været involveret) og selvfølgelig i den vedhæftede behovsanalyse.

I forhold til at den ansøgte uddannelse dækker det påviste behov bedre end de eksisterende uddannelser er der i kriterium 2, Sammenhæng med eksisterende uddannelser, en udførlig gennemgang af eksisterende beslægtede uddannelser, med et afsnit under hver uddannelse, der angiver forskellen til den her ansøgte uddannelse.

Derudover kan vi helt konkret og direkte ’mappe’ aftagernes efterspurgte kompetencer med uddannelsens indhold, se mapping i bilag 2 i behovsanalysen.

I forbindelse med identifikationen af det gap der findes – efterspørgslen på it-arbejdskraft med konstruktionskompetencer, og dermed udviklingen af professionsbacheloruddannelsen i it-arkitektur - har vi gennemgået andre uddannelser inden for it-området (særligt bachelorniveauet) for at vurdere, om der allerede findes uddannelser, som kan dække arbejdsmarkedets efterspørgsel. Det har, som belyst i behovsanalysen, været en kendt samfundsmæssig udfordring at få et tilstrækkeligt udbud af dimittender fra de ’hard-core’ it-uddannelser til at dække den efterspørgsel, som er på nuværende tidspunkt, og den efterspørgsel der forventes at komme i fremtiden.

Professionsbacheloruddannelsen i it-arkitektur er opbygget med udgangspunkt i en it-arkitektur tankegang, hvor konstruktionskompetencer er det centrale gennemgående tema. Formålet med professionsbacheloruddannelsen i it-arkitektur er således at uddanne medarbejdere, der har kompetence til at binde forretningsarkitektur, systemarkitektur og teknologisk arkitektur sammen, samtidig med at der fokuseres på konstruktionskompetence, datamodellering, virksomhedsforståelse og brugeroplevelsen og det kreative i at udvikle it løsninger. 

Der er ikke andre it-uddannelser, der har samme erhvervsrettet tilgang og indhold.

Typisk er universitetsuddannelserne enten meget matematiske, da de er rettet mod forskning, eller også indeholder de ikke tilstrækkeligt med anvendelsesorienteret konstruktionskompetence, herunder databasedesign, virksomhedsforståelse eller fokus på at knytte det stigende antal nye teknologier sammen. 

Endelig er der ingen af de nedenstående uddannelser der bevidst, gennem valg af navn samt sammensætning af indhold for at øge antallet af dimittender, bevidst går efter en ny målgruppe af studerende, herunder flere kvinder. Vi ønsker ikke at kæmpe om de samme studerende, vi ønsker at tiltrække en ny målgruppe af studerende. Dette har vi formået på andre professionsbacheloruddannelser – eksempelvis professionsbachelor i økonomi og informationsteknologi, og et eksempel uden for it-fagområdet er professionsbacheloruddannelsen i fødevareteknologi og applikation.

Vores analyse viser således at der ikke findes en tilsvarende uddannelse, og at professionsbacheloruddannelsen i it-arkitektur derfor ikke forventes at påvirke optaget i noget særligt omfang på allerede eksisterende it uddannelser.

Nedenfor er en oplistning af de tættest tilgrænsende uddannelser:

Diplomingeniør – It og Økonomi – DTU i samarbejde med CBS
Udbud: Hovedstaden
Niveau: Professionsbachelor
Link til studieplan: https://www.dtu.dk/uddannelse/diplomingenior/it-oekonomi#studieforloeb__studieplan
Kort beskrivelse: Man skal kunne designe og udvikle IT systemer. Uddannelsen kombinerer it-teknologi med økonomi. Man lærer at designe og programmere samt om en virksomheds økonomiske rammer og organisatoriske forhold, så du bliver i stand til at forstå den virksomheds forretningsområde du skal udvikle applikationer til.
Hvorfor den er forskellige fra ansøgte: Umiddelbart indeholder den meget mere økonomi end ansøgte uddannelse. Mindre databaser, mindre teknologi og meget mindre programmering. Højere adgangskrav (Mat A, Fys B eller Geo A, Eng B).

Diplomingeniør – Softwareteknologi – DTU
Udbud: Hovedstaden
Niveau: Bachelor
Studieplan: https://www.dtu.dk/uddannelse/diplomingenior/softwareteknologi#studieforloeb__studieplan Kort beskrivelse: På studiet lærer man at udvikle softwaresystemer og bruge forskellige værktøjer til at understøtte udviklingen af systemerne og teste dem. Uddannelsen fokuserer på processen lige fra idé, kravspecifikation, analyse, design, programmering og til afprøvning, implementering og drift. Efterfølgende kan man kalde sig ”Softwareingeniør”
Hvorfor den er forskellige fra ansøgte: På mange måder minder den om en praktisk datalogi-bachelor (de lærer endda at lave en compiler), og har ikke elementer af økonomi, forretning og æstetik. Der er mere matematik, men ikke noget obligatorisk databasefag. Jeg har også indtryk af at de fokuserer mere på hardware (eksempler: ”datakommunikation” og ”c-programmering”).

Bachelor – Softwareteknologi – DTU
Udbud: Hovedstaden
Niveau: Bachelor
Link til studieplan: https://www.dtu.dk/uddannelse/bachelor/softwareteknologi#studieforloeb__studieplan
Kort beskrivelse: En klassisk civilingeniør bachelor med masser af matematik og fysik. Herudover obligatoriske linjefag i datalogi og lidt videnskabsteori.
Hvorfor den er forskellige fra ansøgte: Mindre programmering, ingen obligatoriske databasefag, men dog en stor mængde teknik. Ingen forretningsfag eller æstetik. Ingen praktik.

Bachelor – Design og Innovation – DTU
Udbud: Hovedstaden
Niveau: Bachelor
Link til studieplan: https://www.dtu.dk/uddannelse/bachelor/design-og-innovation#studieforloeb__studieplan
Kort beskrivelse: Civilingeniør bachelor med større fokus på innovation og produktdesign. Der er stadig meget fysik og matematik, men de har flere ting til fælles med ansøgte uddannelse end den forrige. Som eksempel kan nævnes ”Brugerorienteret design” og ”Visuel kommunikation” som lidt atypiske ingeniørfag.
Hvorfor den er forskellige fra ansøgte: Der er stadig ingen forretning, mindre programmering og ingen obligatorisk databasefag. Ingen praktik.

Bachelor – Softwareudvikling – ITU
Udbud: Hovedstaden
Niveau: Bachelor
Link til studieplan: https://www.itu.dk/uddannelser/bacheloruddannelser/softwareudvikling
Kort beskrivelse: Det ser ud til at være en meget projektorienteret uddannelse, hvor der også er fag i design af brugergrænseflader og en håndfuld forretnings- og projektstyringsfag. De rammer altså flere af de ting vi også går efter. Deres bachelor-projekt laves også ofte med en virksomhed.
Hvorfor den er forskellige fra ansøgte: De lægger mindre vægt på programmering og databaser end vi gør, men skruer til gengæld lidt mere op for matematikken. De er meget mere projektfokuserede. Ikke noget praktiksemester, men uddannelsen er også kun seks semestre lang.

Diplomingeniør/Softwareingeniør i softwareteknologi
Udbud: Aarhus, Horsens, Viborg, Odense, Lyngby
Niveau: Professionsbachelor
Link til studieplan: http://bachelor.au.dk/ikt/
Kort beskrivelse: Hedder her Informations- og kommunikationsteknologi (IKT). Uddannelsen indeholder en række grundlæggende kurser, herunder programmering, systemdesign, elektronik, softwaredesign og matematik, og du specialiserer dig i at identificere brugerbehov, beskrive krav til it-teknologi, udvikle og teste software og implementere og afprøve din løsning.
Hvorfor den er forskellige fra ansøgte: Der er mere vægt på matematik, it-konstruktion og elektronik, men kun begrænset indhold af æstetik og forretningsforståelse.

Civilingeniør i computerteknologi (bachelor)
Udbud: Aarhus
Niveau: Bachelor
Link til studieplan: http://bachelor.au.dk/computerteknologi/?gclid=EAIaIQobChMI78z8hpOE4AIVi8CyCh1zDgbMEAAYASAAEgKqI_D_BwE
Kort beskrivelse: Man lærer at designe, udvikle og implementere software og hardware til fremtidens computersystemer.
Hvorfor den er forskellige fra ansøgte: En del matematik, programmering og arkitektur, men intet merkantilt. Målrettet videreuddannelse på kandidatniveau.

Bachelor i informationsvidenskab / Informationsvidenskab, it og interaktionsdesign
Udbud: Aarhus, Aalborg, Kolding
Niveau: Bachelor
Link til studieplan: https://bachelor.au.dk/informationsvidenskab/
Kort beskrivelse: På Informationsvidenskab lærer du at beskrive, analysere og konstruere computerbaserede informationssystemer ud fra en humanistisk synsvinkel.
Hvorfor den er forskellige fra ansøgte: Uddannelsen har et humanistisk perspektiv på systemanvendelse og meget begrænset fokus på merkantile og konstruktionsmæssige forhold.

Bachelor i digital design – it, æstetik og interaktion
Udbud: Aarhus
Niveau: Bachelor
Link til studieplan: https://bachelor.au.dk/digitaldesign/
Kort beskrivelse: Arbejde med IT inden for områder som kunst, oplevelser, design, formidling og æstetik. På Digital design studerer du interaktive digitale teknologier, og deres kontekst, kultur og æstetik.
Hvorfor den er forskellige fra ansøgte: Uddannelsen har kunstnerisk afsæt i højere grad end et konstruktionsmæssigt.

Kandidat og bachelor i datalogi
Udbud: Aalborg, Aarhus, Odense, Roskilde og København
Niveau: Bachelor
Link til studieplan: https://bachelor.au.dk/datalogi 
Kort beskrivelse: Uddannelsen omfatter konstruktion af sikre, effektive og brugervenlige IT-systemer og forståelse for, hvordan de gavner både samfundet og brugerne. Teoretisk og praktisk programmering er en stor del af studiet. Et af datalogiens vigtigste redskaber er matematikken som bruges til at udvikle og forstå algoritmer og til at beskrive sikkerheden og effektiviteten af systemer. 
Hvorfor den er forskellige fra ansøgte: Uddannelsen tager afsæt i matematikkens verden og uddanner dimittender til kompleks konstruktion af IT-systemer med reduceret fokus på merkantile og brugerrettede perspektiver.
 
Bachelor i informationsteknologi
Udbud: Aalborg
Niveau: Bachelor
Link til studieplan: https://www.aau.dk/uddannelser/bachelor/informationsteknologi
Kort beskrivelse:  Uddannelsen kombinerer teknologi, kommunikation og forretningsudvikling. Desuden omfattes grundlæggende matematik og projektarbejde.
Hvorfor den er forskellige fra ansøgte: Uddannelsen tilbyder IT-kompetencer i bred forstand som er grundlag for videreuddannelse på kandidatniveau. Bacheloruddannelsen giver ikke mulighed for praktikophold.

Bachelor i kommunikation og digitale medier: Informationsvidenskab
Udbud: Aalborg
Niveau: Bachelor
Link til studieplan: https://www.aau.dk/uddannelser/bachelor/kdm-informationsvidenskab
Kort beskrivelse: Man lærer på uddannelsen kommunikations-, ikt- og mediesektoren og har særlig interesse for informationsteknologi og designet og tilrettelæggelsen heraf.
Hvorfor den er forskellige fra ansøgte: Uddannelsen har begrænset fokus på programmeringskompetencer.

Bachelor i software
Udbud: Aalborg
Niveau: Bachelor
Link til studieplan: https://www.aau.dk/uddannelser/bachelor/software
Kort beskrivelse: På bacheloruddannelsen i software kommer du til at arbejde med programmering fra idé til færdig software, og du får mulighed for at udvikle et programmeringssprog og en oversætter hertil.
Hvorfor den er forskellige fra ansøgte: Uddannelsen har et begrænset merkantilt fokus på f.eks. forretningsforståelse.

Civilingeniør i Software Engineering (bachelor)
Udbud: Odense
Niveau: Bachelor
Link til studieplan: https://www.sdu.dk/da/uddannelse/bachelor/softwareengineering
Kort beskrivelse: Som civilingeniør i Software Engineering lærer man at skabe nye muligheder med fremtidens software.
Hvorfor den er forskellige fra ansøgte: Uddannelsen fokuserer primært på konstruktions-kompetencer mens merkantil forretningsforståelse er nedprioriteret.

Det primære rekrutteringsgrundlag vil være studenter fra ungdomsuddannelserne, der ønsker en uddannelse på (professions-)bachelorniveau med interesse for it-arkitektur, og fascinationen af hvad man kan designe og skabe med it-arkitektur, og som motiveres af det holistiske it-perspektiv, samt det praksisnære og innovative fokus, som er de bærende elementer i ansøgte it-arkitekturuddannelse.

Der findes på nuværende tidspunkt ingen it-arkitekturuddannelse med fokus på at give kompetencer i at forene teknologisk arkitektur, forretningsarkitektur og informationsarkitektur i Danmark, og dermed heller ikke i Aarhus/Region Midtjylland.

Citat fra Jeppe Engell, sekretariatets leder fra SAMDATA/HK:
'Vi tror på at dette miks af konstruktionskompetencer og forretningsforståelse både giver det rigtige mix af generiske kompetencer og kan udvide målgruppen der kan rekrutteres fra markant, herunder ikke mindst kvinder.'
(Kilde: interessetilkendegivelse, bilag 1).

Det forventes, at ca. 80-90 % af dimittenderne vil tage arbejde inden for branchen efter endt uddannelse, samt at omkring 10-20 % vil videreuddanne sig på kandidatniveau. Der vil i uddannelsen være mulighed for, ved bestemte fagkombinationer i valgfag, at de studerende vil kunne kvalificere sig til adgangsniveauet for relevante kandidatuddannelser.

It-uddannelserne ved Erhvervsakademi Aarhus har løbende haft flere praktikpladser end studerende til at besætte disse. I forbindelse med udarbejdelsen af nærværende materiale har Erhvervsakademiet lavet en behovsundersøgelse blandt virksomheder, og her svarer 85 %, at de er interesserede i at modtage studerende fra professionsbacheloruddannelsen i it-arkitektur i praktik, idet de svarer ja til følgende spørgsmål:

”Kunne du forestille dig, at din virksomhed vil være interesseret i at tage studerende i praktik (20 uger) under deres uddannelse nu eller i fremtiden?”
Samtidigt svarer kun 7 % nej, mens 7 % svarer ved ikke.

Der er heller ingen tvivl om, at der vil komme nye virksomheder til i forbindelse med det nye udbud af en it-arkitekturuddannelse. Vi forventer derfor relativt let at kunne finde praktikpladser til vore kommende studerende på professionsbacheloruddannelsen i it-arkitektur.

Erhvervsakademi Aarhus har et praktikvirksomhedsnetværk med over 1.600 virksomheder på nuværende tidspunkt, heraf er der ca. 20 %, som potentielt kunne være gode praktiksteder for studerende på professionsbacheloruddannelsen i it-arkitektur. Erhvervsakademiets virksomhedsnetværk kan rekvireres efter behov.

-