Kandidat - Cand tech., Teknologisk Entreprenørskab - Danmarks Tekniske Universitet

Kort om baggrunden for uddannelsen
”Uden det har været hensigten har vores system svært ved at tilpasse sig et øget krav om ny arbejdskraft med viden og kompetencer, der kan hjælpe os med udviklingen inden for tech-området. Det er imidlertid ikke kun ingeniører og programmører, vi mangler, men en mangfoldighed af kompetencer, der supplerer og komplementerer hinanden.” Adm. direktør, Christian Bason, Dansk Design Center.

Dette citat beskriver tydeligt det behov, DTU har identificeret over de seneste år, og som udgør rationalet for at foreslå at etablere en ny kandidatuddannelse i teknologisk entreprenørskab. Der er et stigende behov for dimittender, der kan sætte deres viden, kompetencer og færdigheder i spil i krydsfeltet mellem teknologi, innovation og entreprenørskab. Her har DTU som et teknisk universitet et særligt ansvar, og derfor foreslår DTU at etablere en ny uddannelse i teknologisk entreprenørskab (cand.tech.), der optager bachelorer fra forskellige fagområder.Udvalget om bedre universitetsuddannelser har ligeledes efterspurgt tværfaglige universitetsuddannelser rettet mod bachelorer fra forskellige fagområder, som giver de studerende kompetencer, der er særligt efterspurgte på arbejdsmarkedet, herunder i den private sektor.

Ønsket om tværgående kandidatuddannelser er også udtrykt i TeknologiPagten, som blandt andet har til formål at øge interessen for den anvendelsesorienterede del af STEM- uddannelserne, ved at ikke-STEM-uddannede får mulighed for at opnå STEM- kompetencer. Med kandidatuddannelsen i teknologisk entreprenørskab løfter DTU netop denne opgave ved at udbyde en teknisk funderet uddannelse til en bredere gruppe ansøgere, herunder fra ikke-teknologiske uddannelser.

Formålet med uddannelsen er at skabe kandidater, der kan påtage sig rollen som brobyggere mellem tekniske fag/ingeniørfag og forretnings- og markedsforståelse, idet den teknologiske udvikling bliver central for virksomhedernes kompetencebehov fremadrettet. En spørgeskemaundersøgelse fra ovennævnte udvalg viser, at 8 ud af 10 private virksomheder vurderer, at evnen til at samarbejde, udvikle nye processer og produkter, teknologiforståelse og evnen til at tilegne sig ny viden løbende bliver vigtigere fremover.
I Strategien for Uddannelse i Entreprenørskab signalerede den danske regering betydningen af entreprenørskabsuddannelse for dansk økonomi: "Uddannelse i entreprenørskab er med til at skabe flere nye virksomheder med vækstpotentiale og flere vækstiværksættere. Vores fremtidige konkurrenceevne styrkes af, at vi gennem uddannelsessystemet stimulerer unges evne til at tænke nyt, se muligheder og omsætter ideer til værdi", Uddannelses- og Forskningsministeriet (2010).

Forskellige regeringer har også erkendt, at et konkurrencedygtigt Danmark kræver innovative virksomheder og offentlige institutioner. Nye virksomheder med høj vækst, hvoraf mange vil værevidenintensiv eller teknologibaserede, er nøgleelementet i at opretholde status som et af de rigeste lande i verden. Den nye kandidatuddannelse i teknologisk entreprenørskab vil være et stærkt bidrag til at omsætte DTU’s forskning i verdensklasse inden for flere teknologifelter til at skabe vækstorienterede tech-startups og til at øge vækst og innovationskapacitet i eksisterende danske virksomheder.
Universitetsuddannede er generelt mere tilbøjelige til at starte egen virksomhed sammenlignet med den øvrige del af arbejdsstyrken (1 pct. for universitetsstuderende og 0,5 pct. for de øvrige). På baggrund af dette faktum er der iværksat mange uddannelsesinitiativer til at styrke hele entreprenørskabsområdet generelt i Danmark. Denne uddannelse skal ses som en yderligere styrkelse af området,  men med udgangspunkt i det tekniske hovedområde og et klart fokus på teknologisk entreprenørskab som et effektivt middel til vækst i Danmark.

Figur 1 i bilag 1 giver et overblik over struktur og indhold i kandidatuddannelsen i teknologisk entreprenørskab, der som den første af sin art i Danmark kombinerer en forskningsbaseret akademisk uddannelse med et acceleratorprogram, der understøtter de studerende i deres praktiske læring som tech-entreprenører. Udgangspunktet for uddannelsen er, at de optagne studerende danner startup teams i løbet af første semester, som derefter bliver gennemgående i resten af uddannelsen. Disse teams vælger ligeledes i løbet af første semester hvilken teknologisk ide/patent/projekt de vil arbejde videre med. Disse kan komme fra de studerende selv, fra virksomheder, fra patenter på DTU eller øvrige forskningsinstitutioner, fra big science faciliteter som fx MAX IV på Lunds Universitet etc.
Som i gængse acceleratorer får de studerende tildelt arbejdsplads i en innovationshub (DTU Skylab), der både vil give startup teams en base, hvor de kan dele viden og erfaringer og hvor de fysisk kan arbejde på prototyper og de kan holde møder og events med fx investorer, akademiske eksperter etc. Andet semester er dedikeret til at de studerende kan få i dybden med deres faglighed i relation til det projekt de arbejder på. Med udgangspunkt i de tre studielinjer vil de studerende specialisere sig og opbygge deres kompetencer som teknologisk entreprenør inden for deres faglighed: Teknologi & Design, Strategi, Marketing og Ledelse eller Finansiering og Jura.

Iværksættere, der eksporterer, har fire gange højere omsætning end ikke-eksporterende allerede det første år, viser en national undersøgelse (Iværksætterbarometer, 2017) og derfor vil tredje semester være fokuseret på at tilbyde de studerende international erfaring hos partnerne med akademiske entreprenørskabsprogrammer – og økosystemer i verdensklasse, som fx Berkeley Universitet, Technische Universität München (TUM) og Koreansk Avanceret Institut for Videnskab og Teknologi - KAIST (KAIST).  
På fjerde semester skal de studerende demonstrere deres viden, færdigheder og kompetencer som tech entreprenører i et akademisk speciale, der tager udgangspunkt i det tech-projekt de har arbejdet på i løbet af studiet – enten som en startup eller som et corporate  venturing-projekt. Her vil der endivdere være stor fokus på at matche de studerende startup teams med aktører i entreprenørskabsøkosystemet hvis de vælger at gå videre med deres startup efter endt uddannelse.

Forskning viser, at kombinationen af akademisk uddannelse og praksisorienteret entreprenørskabsundervisning er effektiv, fordi entreprenørskabsundervisningen bidrager til at styrke de studerendes akademiske præstationer ved at opbygge personlige (ikke-kognitive) kompetencer hos de studerende (OECD, 2015).

Uddannelsens erhvervssigte
Den foreslåede uddannelse vil fungere som en vigtig brik i værdikæden for teknologioverførsel fra universiteter til samfundet, da kandidater fra uddannelsen typisk vil kunne omsætte et forskningsresultat til relevante produkter. Kandidaterne vil blive klædt på til at starte nye højteknologiske virksomheder op, samt til at varetage entreprenante jobs i eksisterende virksomheder, såsom forretningsudviklere, ledere af innovationsafdelinger, investment managers, management konsulenter etc.
Erfaringer fra udlandet viser, at lignende uddannelser (f. eks. Chalmers Tekniska Högskola, Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet (NTNU); École Polytechnique Paris) har haft succes med at producere nye bæredygtige virksomheder såvel som efterspurgte kandidater i erhvervslivet. Kandidater fra tilsvarende uddannelser på NTNU i Trondheim og Chalmers Tekniska Högskola i Göteborg fortsætter enten med deres start-up efter eksamen (~ 40% fra begge uddannelser) eller får job i en virksomhed (~ 60%). Størstedelen af dem, der begynder at arbejde i virksomheder, bliver headhuntet til højtstående stillinger hovedsagelig inden for finansiering og rådgivning, ofte endda længe før deres endelige eksamen.

- Corporate entreprenører.Eksisterende virksomheder vil få nytte af kandidater med erfaring inden for innovationsprojekter og med at bringe teknologi på markedet. Kandidater, der enten vil kunne arbejde i tæt samarbejde med virksomheder eller - hvis de beslutter sig for ikke at følge iværksættervejen - blive en del af dem. Det vil sige, at virksomhederne vil få adgang til kandidater, (1) der er yderst kompetente med hensyn til både state-of-the-art teori og praktisk erfaring, (2) der ved, hvordan man håndterer usikkerhed, (3) der har teknologiforståelse,  (4) der har viden om kommercialisering af teknologi, og (5) der har evnen til at fungere som mæglere mellem teknologi og forretningsforståelse.
Dermed producerer uddannelsen en generation af kandidater, der passer til de danske virksomheder, som ser vigtigheden af ny teknologi og af at komme i kontakt med start-up-miljøet. En ny undersøgelse peger på, at mere end halvdelen af forsøgene på samarbejde mellem etablerede virksomheder og startups slår fejl på grund af et sammenstød mellem mindsettet hos passionerede opstartsvirksomheder og mere procesorienterede og risikofokuserede etablerede virksomheder (WEF, 2018). En nylig undersøgelse konkluderer endvidere, at virksomhederne er ivrige efter at fremskynde og trække deres innovation op på et højere niveau gennem samarbejde med start-ups (TechBBQ, 2018). Hvis vi ser på førende danske virksomheders motiver for at samarbejde med start-ups, er de følgende tre faktorer de væsentligste: udforske nye teknologier (80 procent), udforske forskellige forretningsmodeller (60 procent) og lede efter M & A potentiale (50 procent) (Singh, 2018, INSEAD, 2016). For startups er motiverne ofte at få adgang til de etablerede virksomheders markeder, kompetencer og finansiering.

- Entreprenører med egen virksomhed
En nylig analyse fra IRIS Group viser, at entreprenører fra universitetsmiljøer skaber store værdier i form af teknologi for mennesker og nye virksomheder. Analysen kortlægger, at DTU-studerende, DTU-dimittender og DTU-ansatte de seneste to årtier har oprettet mere end to nye virksomheder om ugen, svarende til i gennemsnit 115 virksomheder om året eller ca. 2.200 nye virksomheder siden 1999. Disse virksomheder har genereret over 7 mia. kr. i omsætning og, ikke mindst, over 2.700 nye jobs.

Når der sammenlignes med fx Technische Universität München (TUM) viser det sig, at der kan skabes endnu bedre betingelser for teknologiske entreprenører. En undersøgelse fra Stifterverband für die Deutsche Wissenschaft viser, at TUM har skabt mere end 800 virksomheder, der tilsammen har skabt mere end 14.000 jobs. TUM skaber derfor flere vækstorienterede virksomheder med stor værdi for samfundet. DTU vil altså styrke universitetets teknologioverførsel via nye opstartsvirksomheder ved at uddanne dimittender, der specifikt bliver klædt på til denne rolle, og herunder gennem stort fokus på sammenkoblingen af forskellige fagligheder som basis for at skabe de bedste betingelser for innovation, vækst og levedygtighed.

Grundlaget for denne kandidatuddannelse er oprettelsen af en akademisk profil som en teknologisk iværksætter med tre studielinjer, der repræsenterer forskellene mellem de fagprofiler eller ansvarsområder, der karakteriserer et teknologisk opstartsteam:

             (1) ”Teknologi & design i tech startups”
             (2) ”Finansiering og jura i tech startups”
             (3) ”Strategi, marketing og ledelse af tech startups”,

Kandidatuddannelsen er (i overensstemmelse med DTU’s øvrige uddannelser) organiseret med fire grundlæggende fagblokke, der hver har et omfang på 30 ECTS-point, som det fremgår af den foreløbige studieplan i figur 2 i bilag 1:

* Generelle retningskompetencer (for at opbygge et stærkt fagligt fundament som teknologisk entreprenør, der er fælles for alle)
* Specialisering inden for teknologisk entreprenørskab
* Valgfrie kurser + international erfaring
* Kandidatspeciale

Uddannelsen vil tilpasse nogle af DTUs eksisterende generalkompetencer kurser sammen med nye kurser udviklet specifikt til dette nye program.

1. semester: Generelle kompetencer
Den fælles faglige profil som tech-entreprenør ligger som fundament på 1. semester og er ens for alle. Her tilegner de studerende sig generelle kompetencer på området, jf. uddannelsens læringsmål på de følgende sider. For at opbygge et stærkt fagligt fundament, der fælles for alle, giver kurserne på 1. semester en introduktion til teorier om teknologisk entreprenørskab og udvikling i innovationsledelse baseret på anerkendt litteratur. Her begynder også de studerende også at lære om udfordringerne forbundet med udvikling af ny teknologi og vanskelighederne med at opnå vækst i teknologibaserede start-ups. De begynder at lære at designe strategier for at overvinde disse udfordringer.
Formålet med 1. semester er, at de studerende gennem kurserne gennemfører flere feasibility studier af tech-ideer samt får erfaring med at arbejde i forskellige teams, så der i slutningen af 1. semester kan træffes beslutning om, hvilken ide / teknologi, den studerende vil arbejde med gennem resten af uddannelsen og i hvilket team.

2. Semester: Specialisering
På 2. semester specialiseres der ud på tre studieretninger afhængigt af den studerendes faglighed og rolle i startup-teamet. Kandidatuddannelsen leverer målrettet uddannelse til de tre spor inden for tech-entreprenørskab: Teknologi & Design, Finansiering og Jura og Strategi, Marketing og Ledelse. Sporene sikrer, at der for alle  studerende, trods deres forskellige faglige baggrunde, er en progression fra bachelor- til kandidatstudie. Desuden sikrer de tre studieretninger, at der uddannes kandidater med de profiler, der samlet set er nødvendige for, at en teknologisk opstart lykkes.
Ved at tage linjen "Teknologi & Design i tech startups " vil kandidaterne blive klædt på til at lede udviklingen af ny teknologi og gøre den klar til markedet. De studerende kommer fx til at arbejde med teknologistrategi, der forbinder taktik og forretningsmål, med styring af teknologiudviklingen og med at lave teknologi- og vækst-roadmaps og den del af forretningsplanen, der kommunikerer teknologiens fortrin og konkurrencefordele til forskellige interessentgrupper. Derudover vil de studerende få kompetencer til at vurdere og afbalancere teknologiegenskaber og markedskrav samt have overblik over kunder og vide, hvad kunderne er villige til at betale for produktet/servicen og desuden teste software og hardware, før et produkt går i produktion.
Ved at tage linjen "Finansiering og jura for tech startups" vil kandidaterne blive klædt på til at træffe strategiske beslutninger omkring behov for finansiering, herunder typen af investeringer, størrelsen på finansiering, sætte en rimelig værdiansættelse af virksomheden samt sørge for at etablere en organisatorisk beslutningsstruktur omkring juridiske forhold som ejerfordeling i startup teams, ansættelseskontrakter og exitbeslutninger. Der vil være fokus på at forvalte relationer, for eksempel med bestyrelsen og investorerne; styring af finansielle processer og kontroller, styring af pengestrømme og risici samt udformning af IP-strategi, håndtering af lovgivningsmæssige og andre spørgsmål med juridiske konsekvenser.
Ved at tage linjen ”Strategi, marketing og ledelse af tech startups” vil kandidaterne blive klædt på til at lede et startup og skaffe kunder til at skabe den nødvendige vækst. Således kommer de studerende til at arbejde med at udvikle og implementere strategier på højt niveau, træffe store virksomhedsbeslutninger, styre den overordnede drift og ressourcerne i virksomheden samt tager ansvar for den overordnede økonomi og budgettering.

3. semester: Valgfri kurser
I tråd med DTUs øvrige uddannelser består det tredje semester af valgfrie kurser. De studerende og deres startup teams opfordres til at tilbringe dette semester i udlandet sammen.
Inden for DTU’s aftaler med sine strategiske alliancepartnere Nordic5Tek, Eurotech samt Koreansk Avanceret Institut for Videnskab og Teknologi - KAIST, Hong Kong Universitet for Videnskab og Teknologi - HKUST, kan de studerende vælge – med udgangspunkt i deres startup case - hvor det vil være oplagt at tage et udvekslingssemester. Studielederen og startup mentorer vil hjælpe med at vælge et relevant universitet, der kan understøtte de studerende akademisk og med deres startup.
Hvis der for eksempel er fokus på kunstig intelligens eller blockchain vil Ecole Polytechnique Paris være et oplagt valg. Hvis der er behov for yderligere produktudvikling og prototyper, vil HKUST eller KAIST være oplagte universiteter, mens Chalmers Tekniska Högskola tilbyder progression inden for intraprenørskab, intellektuel kapitalstyring eller bioteknologi. Derudover har vi etableret et partnerskab for dette særlige program med Sutardja Center for Entrepreneurship and Technology hos UC Berkeley. Her kan de studerende accelerere deres forretningsidéer og få værdifuld adgang til teknologi og markedskundskaber gennem teknologieksperter på en bred vifte af områder, industrieksperter og finansieringsmuligheder.
Alle udvalgte partnere har omfattende entreprenørskabsprogrammer, der sikrer, at de studerende gør tilstrækkelige akademiske fremskridt på dette semester.

4. semester: Kandidatspeciale
Kandidatafhandlingen er det afsluttende projekt i programmet, hvor de studerende binder sløjfe på udviklingen af ??de teknologiske ideer/opfindelser, de har arbejdet på siden semester 1. Inddragelse af elementer i den nyeste forskning på området vil sikre, at afhandlingen hæves til et højt akademisk niveau. Med det teknologiske projekt som ramme kan afhandlingens output enten være en lanceret tech startup eller en teknologiløsning udviklet til en eksisterende virksomhed. Kandidatafhandlingen kan gennemføres individuelt eller i de respektive startup teams med individuelle komponenter baseret på de tre studielinjer. Forskere og undervisere fra DTU Entrepreneurship vil vejlede i entreprenørskab og forretningsudvikling, mens kandidatafhandlingen vil blive tilknyttet vejledere fra det relevante tekniske domæne på tværs af DTUs institutter.

Kompetenceprofil
Kandidatuddannelsen i teknologisk entreprenørskab samler studerende med varierende bacheloruddannelsesprofiler og uddanner dem til en kandidatgrad på samme akademiske niveau som enhver anden kandidatuddannelse. Programmets mål er at uddanne specialiserede teknologiske iværksættere baseret på anerkendt forskning inden for entreprenørskab og innovationsledelse. Kandidaterne er derfor kvalificeret til at holde ansvarsområder i videnintensive og videnskabelige organisationer ud over at starte egne virksomheder. MSc-graden forbereder også kandidater til videreuddannelse i forskning (forskningsuddannelse, ph.d.).
En cand.tech kandidat fra DTU har en forskningsbaseret videregående uddannelse, der kvalificerer til at beklæde videnstunge og videnskabelige udviklingsprægede stillinger i erhvervslivet og samfundet. Derudover kvalificerer cand.tech graden til videreuddannelse inden for forskning (forskeruddannelse, ph.d.).
Kandidatuddannelsen i teknologisk entreprenørskab har til formål at udvikle studerende med de færdigheder, viden og kompetencer, der kræves for at opbygge teknologibaserede opstartsvirksomheder eller lede teknologibaserede innovationsprojekter i eksisterende virksomheder, som skaber markant værdi for de involverede parter og dansk økonomi generelt. Uddannelsen er designet til at udvikle læringsresultater baseret på analyse, syntese og evalueringer. Studerende vil kunne identificere økonomiske muligheder i ny teknologi, designe og implementere forretningsmodeller og strategier til at generere og indfange betydelig værdi for sig selv og samfundet.
Kandidatuddannelsen bygger oven på og kombinere med den faglighed de studerende har opbygget i deres bachelorgrad. Et eksempel kunne være at en professionsbachelor i sygepleje, der i forbindelse med sin sjette semesterprøve har fået en ide til en ny teknologi til at lukke sår med. Den studerende vælger at søge ind på kandidatuddannelsen for teknologisk entreprenørskab for at kunne arbejde videre med sin idé i et tværfagligt team med adgang til komplementærer kompetencer inden for fx forretningsudvikling og for opbygge sine kompetencer som teknologisk entreprenør.

Fællesfaglige læringsmål for cand.tech. i Teknologisk Entreprenørskab:
* Forklare den økonomiske betydning af entreprenørskab, såvel som dets menneskelige, økonomiske organisatoriske og samfundsmæssige særpræg
* beskrive teorier, metoder og værktøjer inden for teknologisk entreprenørskab baseret på verdensklasse forskning, herunder kendskab til samspillet mellem teknologiske principper, forretningsmodeller og innovationsprocesser og hvordan dette kan bruges til at løse problemer i samfundet gennem entreprenørskab
* analysere sammenhænge mellem vidensdomæner i kreativ problemløsning, herunder evaluering af, hvordan forskellige funktionelle roller bidrager til en innovationsproces og i implementering af iværksætterprojekter
* organisere teknologiske funktioner og produktegenskaber til at generere nye løsninger og fordele og dermed skabe konkurrencefordele for en ny virksomhed
* skabe en teknologibaseret forretningsidé til en skalerbar forretningsmodel baseret på at anvende videnskabelige principper på problemer i samfundet
* udvikle og implementere ideer omkring et nyt teknologibaseret produkt, service, proces eller organisationsstruktur, have vurderet risiciene og forblive pragmatiske
* evaluere videnskabelige metoder, teorier og værktøjer og være i stand til at tage et holistisk syn for at forklare et komplekst, åbent problem og se det i et bredere akademisk og samfundsmæssigt perspektiv og derfor foreslå en række implementerbare løsninger
* syntetisere flere teoretiske perspektiver (eksempel inden for teknologisk entreprenørskab, forretningsudvikling, innovationsledelse og etik) for at vælge metoder og teknologiske værktøjer til anvendelse i praksis
* demonstrere problemløsning og beslutningskompetencer på højt niveau udviklet gennem håndtering af eget iværksætterprojekt, herunder forberedelse af tidsplaner, design, tekniske løsninger og dokumentation og styring af forskellige gennemførelsesfaser med kolleger med forskellig profil
* formulere og forsvare egen mening gennem klare og strukturerede kommunikation
* er i stand til at argumentere for, fremme og formidle teknologiske iværksætterideer til forskellige målgrupper

Faglige læringsmål for studielinjen Teknologi og Design:
* udvikle relevante modeller, systemer og processer baseret på den nyeste tekniske viden
* generere relevante teknologiske løsninger til løsning af eksisterende og nye samfundsmæssige udfordringer
* oversætte tekniske videnskabelige metoder, teorier og værktøjer til implementerbare tekniske løsninger
* oversætte tekniske / teknologiske færdigheder til konkrete produktegenskaber og -funktioner
* genkende og afgrænse et komplekst, åbent problem gennem et bredere akademisk og samfundsperspektiv og derfor foreslå implementerbare løsninger
* artikulere betydningen af ??etiske overvejelser i brugen af ??teknologi
* designe tekniske løsninger, der balancerer funktioner / funktionalitet med økonomiske overvejelser
* formulere teknisk problemløsning på højt niveau gennem projektarbejde og udvikle evnen til at arbejde med og styre alle faser af et projekt - herunder forberedelse af tidsplaner, design, løsning og dokumentation
* sikre at produkters tekniske egenskaber opfylder markedets (regulatoriske) krav og samtidig er konkurrencedygtige og innovative.

Faglige læringsmål for studielinjen Finansiering og Jura
* analysere strategiske finansielle muligheder, der er tilgængelige for en teknologisk startup, identificere og kommunikere den optimale løsning og samt estimere en virksomheds behov for ekstern finansiering
* Anslå værdien af ??en opstartsvirksomhed/nyetableret virksomhed og generere overbevisende værdiansættelser baseret på nye teknologiprodukter eller nye markeder
* Forstå forskellen mellem investorers perspektiver og perspektiver fra tech opstartsvirksomhederne der søger investering
* redegør for, hvordan forskellige kilder til finansielle ressourcer er forskellige (fx venturekapital, business angels, private equity, crowdfunding, tidlige fase og traditionelle finansieringskilder)
* udvælge passende partnere og pleje nye relationer til gensidigt fordelagtige resultater
* designe og implementere systemer for at opfylde rapporteringskrav
* Evaluere et patent og udvinde dets IP-indhold
* Formulere en klar forretningsplan der lever op til investorers behov
* Redegør for formålet med, brug, juridiske og lovgivningsmæssige aspekter af IPR og hvordan man får dem
* forstå, designe, teste og eksekvere forskellige forretningsmodeller og have viden om hvordan disse spiller nøgleroller i at analysere, designe og eksekvere værdiskabelse.

Faglige læringsmål for studielinjen Strategi, Marketing og Ledelse:
* Omsætte komplekse teknologiske spørgsmål og løsninger til forskellige typer interessenter
* Formidle og sprede forskningsbaseret viden både mundtligt og skriftligt til forskellige interessenter
* Identificere og lokalisere de vigtigste krav til færdigheder/kompetencer for hvert trin i projektgennemførelse
* udvikle og gennemføre vellykkede strategier for at anskaffe centrale ressourcer (især menneskelige og finansielle)
* evaluere og vælge de bedste markedsmuligheder for en given teknologibaseret opfindelse
* arrangere vellykkede teknologiske produkt- eller servicelanceringer på internationale markeder
* udvikle og implementere strategier for at dæmpe påvirkninger skabt af usikkerhed og ændring i nye projekter
* Identificere nye tendenser og problemer, der kan påvirke succesen af opstartsprojektet
* sikre klar og struktureret kommunikation med hensyn til kulturelle nuancer i flere kommunikationskanaler

Uddannelsen skal placeres under takst 3, da uddannelsen i lighed med DTU’s øvrige kandidatuddannelser er baseret på et stærkt teknisk-naturvidenskabeligt fundament og sikrer den færdige kandidat et godt tekniskvidenskabeligt grundlag. Uddannelsen forudsætter i øvrigt i lighed med andre tekniske uddannelser adgang til laboratoriefaciliteter og værksteder.

Behovet for at øge danske virksomheders innovationskraft og omstillingsevne er alment kendt, og danske uddannelsesinstitutioner har på en række områder tilpasset eksisterende uddannelser og udviklet nye uddannelser inden for dette felt. Det skal blandt andet sikre, at der skabes et mere økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtigt samfund, der evner at finde løsninger på de udfordringer, som vi står overfor. For at sikre, at nye ideer bliver realiseret og udnyttet, har samfundet og den næste generation af virksomheder brug for iværksættere, som kan tage føringen med at få det til at ske. Denne uddannelse vil uddanne eksperter i at skabe værdi for mennesker, organisationer og samfund.
Advisory Board på DTU Management Engineering, DTU's centrale aftagerpanel samt yderligere 19 relevante virksomheder/organisationer er blevet konsulteret i forbindelse med udvikling af uddannelsen. Baseret på de samtaler og 19 interviews, der er gennemført som en del af aftageranalysen, er der etableret et grundlag for at estimere behovet for denne type kandidater (den samlede aftageranalyse er vedlagt i bilag 3-6). Samtlige af de større virksomheder anerkender behovet for denne type kandidater og ser, at der vil være eller komme et behov for disse kandidater i deres organisation. I ingen af tilfældene vil der være tale om et stort antal i hver organisation på nuværende tidspunkt, men flertallet af aftagere anerkender, at der vil være et stigende fremtidigt behov. Dimittenderne vil blive ansat på centrale poster og vil bl.a. agere brobyggere mellem egentlig udviklingsfunktion og forretningsudvikling. Denne tendens fra de gennemførte interview med større virksomheder vurderes at kunne udbredes til flertallet af de største danske virksomheder, der i overvejende grad har teknologiudviklingsfunktioner.

Novo Nordisk, International Medical Director, Martin Lind Jensen:
”For en virksomhed med lange processer og rigide kvalitetssystemer, hvor vi skal være klar til virkeligheden om 10 år vil det være vigtigt at have denne type kandidater at tage af.”

Dansk Erhverv, Uddannelses- og forskningschef, Mads Eriksen:
”Denne type kandidater vil kunne finde anvendelse i Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder. Det skyldes særligt et øget behov generelt for hurtigere omstillingsevne i virksomhederne samt digitaliseringsudfordringen.”

Hempel, Manager R&D, Stefan Møller Olsen
”Jeg kan helt sikkert se Hempel ansætte de nye Cand. Tech. kandidater fra DTU. Det lyder som en spændende sammensætning af kompetencer, både teknisk og kommercielt og jeg kan se kompetencerne blive parallelt forskudt direkte over i eksisterende funktioner”.

Baseret på interview med aftagerne er der et entydigt positiv respons på etableringen af uddannelsen og en entydig erkendelse af behovet for kandidaternes kompetencer. Der lægges vægt på, at timingen for den nye uddannelse er god i forhold til de udfordringer, som virksomhederne står overfor med at håndtere og forstå nye teknologisk trends og omsætte dem til forretning. Mange virksomheder har endnu ikke har fundet den formel, der skal ruste dem til denne udfordring. Uddannelsens fokus og forventede kompetencer matcher netop de udfordringer, og på den baggrund ser virksomhederne uddannelsen som et godt – og i nogle tilfælde nødvendigt - input i deres organisationer. Uddannelsen rammer ned i et erkendt behov for nytænkning og entreprenant tilgang til nyudvikling (intraprenørskab) i virksomhederne. Det sker blandt andet i erkendelse af, at nye disruptive teknologier sjældent udspringer fra store etablerede virksomheder, men netop fra nyetablerede virksomheder. Vi lever i en tid hvor behovet for hurtigere tilpasning og udvikling kræves af markedet og flere af de adspurgte virksomheder udtrykte ønske om at blive involveret i uddannelsen, enten som mentorer, som leverandører af udfordringer der søger løsninger eller blot som en del af det nødvendige økosystem, der skal promovere uddannelsen. 

Flere af de adspurgte ser tværfaglighed i uddannelsen, som et centralt element, men at den ikke er uden udfordringer. Det gælder både tværfaglighed i optaget af studerende fra forskellige studieretninger og den krydsbefrugtning af uddannelsen, det vil give. Men det understreger også vigtigheden af, at udvælgelsen af studerende bliver central for at skabe det rette miljø. Det påpeges fra flere sider, at netop tværfagligheden kan give udfordringer for særligt teknologiforståelsen blandt de studerende, der ikke kommer fra en teknologibaseret bachelor. Som respons herpå, at vi i opbygningen af uddannelsen lagt stor vægt på at skabe et fælles fundament som teknologisk entreprenør uanset den teknologiforståelse den enkelte studerende kommer med fra sin bachelor. 30 ECTS er dedikeret til dette på 1. semester. Derudover er det ligeledes vigtigt at understrege at det netop er tværfagligheden der er i fokus og at de tre studieretning gør, at ikke alle studerende skal have en dyb teknologiforståelse, men hovedsageligt de studerende der vælger retningen Teknologi og Design. Derudover vil vi endvidere have stor fokus på sammensætningen af de forskellige startup teams fra start og samtidig understøtte teams undervejs i konflikthåndtering, samarbejde på tværs af domæner etc. Vi vil bl.a. benytte en anerkendt psykometriske personlighedstest for at sammensætte de rette teams og for at give de studerende indsigt i sine egne og andres styrker og naturlige præferencer.
Endelig påpeger flere af respondenterne, at uddannelsen kan vise sig at være motiverende for den stigende andel af studerende, der er drevet af større samfundsmæssige udfordringer og ikke kun fokusere på at løse et givent teknisk problem.

Uddannelsen roses desuden for at bygge på konkrete erfaringer fra udlandet, hvor tilsvarende uddannelser har været succesfulde med efterspurgte kandidater, der ender med en højere løn end gennemsnittet af de øvrige ny-dimitterede. Endelig påpeger et stort antal af de adspurgte et behov for at markedsføre uddannelsen. Disse udfordringer foreslås imødegået ved f.eks. at opbygge et økosystem omkring den nye uddannelse. Som det er erfaringen fra andre nye uddannelser, er der i en startperiode en vis usikkerhed blandt aftagerne (virksomhederne) om hvilke kompetencer de nye kandidater kommer med og i hvilke funktioner de kan bringe værdi. En målrettet opbygning af et økosystem bestående af universitetet, virksomheder og organisationer, hvor disse partnere både involveres i uddannelsesforløbet, men også efterfølgende bidrager til fortælling om udbyttet af at deltage i arbejdet, vil styrke markedsføringen af den nye uddannelse.

Uddannelsen udbydes på engelsk
Kandidatuddannelsen i Teknologisk Entreprenørskab udbydes ligesom DTU’s øvrige kandidatuddannelser på engelsk (hvilket også betyder at de eksisterende kurser, som uddannelsen inddrager som obligatoriske kurser kun udbydes på engelsk). Dette sikrer, at universitetet kan rekruttere dygtige internationale studerende, som i tillæg til de danske studerende efter endt uddannelse forventes at bidrage positivt til det danske arbejdsmarked. Fordelen ved dette adresseres overordnet i analysen ”Samfundsøkonomisk regnskab for DTU’s internationale dimittender” gennemført af DAMVAD Analytics, som blev gennemført i oktober 2017.

Analysen dokumenterer, at de internationale studerende er et stærkt samfundsøkonomisk aktiv for Danmark. Den gennemsnitlige internationale dimittend fra DTU bidrager under studiet og i en periode på otte år efter dimission med 1,2 mio. kr. til samfundsøkonomien. Analysen dokumenterer endvidere, at den gennemsnitlige dimittend har et nettobidrag til statskassen på 500.000 kr. Endelig viser rapporten, at 60 pct. af de internationale dimittender stadig er i Danmark ét år efter dimission. 72 pct. af dem, der bliver i landet, er i fuldtidsbeskæftigelse efter år et. Derudover har engelsksprogede uddannelser følgende positive konsekvenser for Danmark og DTU inden for forskellige områder:

1. DTU har et internationalt campus med et stærkt internationalt læringsmiljø, der giver de studerende de nødvendige sproglige, faglige og personlige kompetencer til at begå sig i et ingeniørerhverv, hvor internationalt samarbejde er virkelighed – uanset om man er beskæftiget i en dansk virksomhed i Danmark eller uden for Danmark.
2. DTU´s samarbejde med førende udenlandske universiteter muliggøres. Udbuddet af engelsksprogede uddannelser er fuldstændig afgørende for DTU´s muligheder for at udveksle studerende med førende udenlandske universiteter og for at etablere forpligtende uddannelsessamarbejder i form af fællesuddannelser med strategiske partneruniversiteter.
3. Aftagernes behov for at deres ansatte kan begå sig i en globaliseret verden tilgodeses.
4. En stor og stærk tilstedeværelse af internationale studerende bidrager til DTUs internationale anerkendelse og ranking.

Dertil kommer, at uddannelsen tilbydes på engelsk for at skabe det bedst mulige afsæt for dimittenderne efter endt uddannelse. Forskning har vist, at teknologiske iværksættere skaber born-global opstartsvirksomheder, hvilket betyder, at de lancerer deres virksomheder på flere internationale markeder fra starten (Knight og Cavusgil, 2004; Gabrielsson og Kirpalani 2004). Teknologiopstart fra små markeder/lande som Danmark har brug for adgang til internationale markeder for at retfærdiggøre de store investeringer i forbindelse med deres udvikling.

En uddybning af ovenstående kan rekvireres, hvis der er behov herfor.

Ifølge Danmarks Statistik er der godt 100 virksomheder med mere end 1.000 ansatte i Danmark. Denne gruppe er kernen i respondentgruppen i aftageranalysen. Med et aftag på 1-2 kandidater per virksomhed over en femårig periode vil der være skabt et grundlag for minimum 20 til 40 kandidater per år med stigende aftag i løbet af en årrække. Hertil kommer kandidater, der finder ansættelse i andre virksomheder (fx investorer, erhvervsudviklingsorganisationer og konsulentbranchen). Sammen med de kandidater, der forventes at starte egen virksomheder, vil selv et konservativt skøn over aftaget nå op på minimum 50 kandidater årligt.

Aftageranalysen omfatter interviews med 19 respondenter, primært fra (større) private danske virksomheder (16) samt organisationer og fonde (3). Derudover har DTU præsenteret uddannelsen for DTU’s Aftagerpanel samt Advisory Board for DTU Management Engineering.

Oversigt over aftagere som DTU har haft dialog med vedrørende den nye uddannelse:

Medico / Pharma
* Novo Nordisk, International Medical Director, Morten Lind Jensen
* Novo Nordisk, Innovation Manager, Bo Radmer
* Leo Pharma, Director, R&D strategy and change, Helle Bunkenborg
* Lundbeck, VP Biometrics, Ingrid Sofie

High tech Corporates
* Hempel, Manager R&D; Stefan Møller Olsen
* Haldor Topsøe, Employer Branding Specialist, Ole Stahl
* Hofor, VP, Project and Site Management, Ole Dreyer
* Arla Foods, Head of Innovation, Harry Barroza

High Tech Start Up-miljø 
* Leo ILab, Head of LEO Innovation Lab Growth Incubator, Morten Remmer
* Danish Tech Challenge- Program manager Camilla Gilbro

High Tech Udvikling
* Force, VP Development & Production, Jan Pietraszek
* Teknologisk Institut, Direktør Erhvervsudvikling Jane Wickman, Senior HR Consultant Martin Sluth

Services
* Mobilepay, Head of strategy and transformation Claus Bunkenborg 

Insuretech corporate
* Tryg Innovation, Senior Business Developer Line Dalsfort, Business Developer Michala Voss

Konsulenthuse
* EY BOX, Director Jeppe Winther

Kapitalformidling
* Keystones – CEO & partner, Kenneth Larsen

Organisationer
* Dansk Erhverv, Uddannelses-og forskningschef Mads Eriksen
* DI, Chef for forskning, videregående uddannelse og mangfoldighed, Mette Fjord Sørensen
* Fonden for Entreprenørskab, Christian Vintergaard

Se iøvrigt bilag 3

Det er sikret, at den nye uddannelse matcher det påviste behov igennem følgende: I aftagerundersøgelsen er der gennemført interviews med såvel store industrivirksomheder som med teknologi-iværksætter- og kapitalmiljø samt interesseorganisationer. Hovedpointerne fra disse er, at uddannelsen bidrager til at styrke økosystemet indenfor tech-entreprenørskab og intraprenørskab. Der udvises en stor vilje til at ville bidrage som mentorer, rådgivere, praktik og med forslag til opgaver. I forhold til det oprindelige oplæg er der derfor kun gennemført mindre justeringer og konkretisering af kursusindhold som følge af den løbende dialog med organisationer og virksomheder.

For en uddybning se bilag 3-6 - dokumentation for aftagerdialog

Uddannelse i entreprenørskab på kandidatniveau sker allerede i dag på en række af de videregående uddannelsesinstitutioner. Der er ni andre kandidatuddannelser inden for entreprenørskab i Danmark. Der er udført en analyse af disse uddannelser (ud fra tilgængelige uddannelsesbeskrivelser, kursusplaner og anden information). Disse kompetencer og kompetencerne for den nye uddannelse er blevet sammenlignet. Tabel 2 i bilag 2 indeholder en skematisk oversigt over indholdet af den nye uddannelse og 10 relaterede danske uddannelser (3 kandidatuddannelser på AAU, 1 kandidatuddannelse på SDU, 1 kandidatuddannelse på RUC, 1 erhvervskandidatuddannelse på AU, 3 kandidatuddannelser på CBS og 1 kandidatuddannelse på CBS/KADK). Tabel 3 i bilag giver en oversigt over dimittendledigheden blandt kandidatuddannelser med fokus på innovation og entreprenørskab (med fokus på teknologi), der viser en lav ledighed 1 år efter dimission.
Med denne uddannelse bliver der tilføjet et vigtigt nyt uddannelsesfokus, nemlig teknologisk entreprenørskab. Samtidig tilbyder uddannelsen en tværfaglighed i optag og viden, som tidligere nævnt er blevet understreget fra flere sider. Uddannelsen adskiller sig fra andre kandidatuddannelser i entreprenørskab ved at have sin rod i teknologisk entreprenørskab, tage afsæt i en konkret teknologisk opstartsidé (der kan komme fra universitetets egen forskning/patenter, fra Big Science faciliteter som MAX IV/ESS og fra virksomheder) og ved at være interdisciplinær og rettet mod bachelorer fra forskellige fagområder.

En unik observation er, at den nye uddannelse specifikt adresserer et manglende brobyggerelement fra teknologi til marked via læringsmetoder og samarbejdsrelationer, der afspejler den virkelighed de studerende kommer ud i. Set i forhold til de øvrige eksisterende uddannelser, så vil denne være den eneste uddannelse, hvor de studerende arbejder på den samme teknologisk startup case i løbet af hele uddannelsen og i multidisciplinære teams på tværs af domæner, der spænder fra teknisk videnskab til humaniora. Unikt er det også, at de studerende på uddannelsen får deres eget inkubator/co-creation-space i DTU Skylab og i tæt relation til DTU Entrepreneurship. Det vil sige, at de bliver placeret midt i DTUs økosystem for innovation og entreprenørskab og kan trække på ressourcer såsom netværk til venture kapitalister og business angels, mentorer, startup coaches og rådgiver, adgang til prototypingværksteder, nærhed til DTU Science Park og DTU’s Tech Trans-enhed, der alle kan støtte undervejs og efter endt uddannelse.  

Kandidatuddannelsen Teknologisk Entreprenørskab henvender sig til danske og udenlandske studerende, som har en bachelorgrad i en relevant disciplin (f. eks. naturvidenskabelige, teknologiske, humanistiske eller erhvervsøkonomiske bacheloruddannelser) og som taler og forstår engelsk. Rekruttering til uddannelsen er meget vigtig. DTU har ambitioner om, at den nye uddannelse vil kunne rekruttere studerende fra både DTU’s egne bacheloruddannelser, andre danske universiteter og fra udlandet. Adgangskravet til uddannelsen er en bachelorgrad samt en stor interesse i at kommercialisere teknologi gennem at starte en egen virksomhed.
Kandidatuddannelsen kvalificerer til en ph.d-uddannelse på DTU, CBS eller andre danske universiteter eller udenlandske universiteter inden for entreprenørskab. Ofte vil sådanne projekter kunne udføres i samarbejde med virksomheder (f.eks. inden for erhvervsforskerordningen).

Uddannelsen forventes at have et optag på 30 studerende det første år stigende til 50 studerende med optag hvert efterårssemester.

Ikke relevant

I teksten er der henvisninger til en række analyser. De er listet her og kan rekvireres efter behov.