Master - Arkitektur - Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Optagelse på masteruddannelsen forudsætter, at ansøgeren ved studiestart har: 

1. en relevant diplom-, bachelor og/eller kandidatuddannelse inden for bygge- og anlægsbranchen, fx bygningsingeniører eller bygningskonstruktører 

2. minimum 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende eksamen.

Masteruddannelsen i Arkitektonisk Projektering er en kompetencegivende videreuddannelse med fokus på at kombinere arkitektonisk hensigt med teknik og materialevalg i de tidlige designfaser for at sikre effektive byggeprocesser og høj arkitektonisk kvalitet. Målet er at levere kandidater til byggeerhvervet, der med afsæt i en stærk byggeteknisk basis kan møde og reflektere arkitektonisk formgivning, således at der opstår en stærkere kobling mellem byggeprocessens tidlige hovedgreb og intentioner og det færdige resultat.

Ved at øge forståelsen og samskabelsen fra projektets begyndelse, kan byggeriets parter "spille hinanden gode" og sammen udvikle og prioritere de bedste løsninger i forhold til projektets grundlæggende værdier og rammer. Det er ambitionen at man herved kan nedbringe det markante værditab af økonomisk, arkitektonisk eller teknisk karakter som sker i byggeprojekter på grund af manglende eller dårlig forståelse parterne imellem.

Uddannelsen er skræddersyet til bygningskonstruktøren og andre tekniske faggrupper som arbejder på tegnestuer, i ingeniørvirksomheder eller hos entreprenørvirksomheder som ønsker at værdiforøge egen praksis ved at styrke forbindelsen mellem arkitektoniske ambitioner og bygbarhed i de meget afgørende tidlige faser og overgange af et byggeprojekt. 

Masteruddannelsen i Arkitektonisk Projektering er normeret til 60 ECTS-point. Uddannelsen udbydes som deltidsuddannelse og strækker sig over 2 år svarende til 1 års fuldtidsstudier.  

Uddannelsen er opbygget af 8 moduler (8 modul er masterafhandling). Hvert modul har sit eget hovedtema og pædagogiske og didaktiske formål.

Fire hovedemner er gennemgående for masteruddannelsen:

Arkitektonisk projektering: Ideudvikling, kunstnerisk skabelse, koncept, hovedgreb, konstruktion, kommunikation, kreativ ledelse.

Arkitekturens redskaber og teknologi: Styringsredskaber og formgenererende software.

Arkitekturens faglige optikker: Funktion, holdbarhed, æstetik, (nye) materialer, ressourcestyring (miljø, social, økonomi).  

Arkitektur og transformation: historisk byggeteknik og materialelære samt restaurerings- og transformationsarkitekturens teorier, historie og metoder.

De fire hovedemner bliver behandlet på 3 niveauer: 

• Teori og historie


• Værktøj og metode


• Strategi og innovation

Form: Uddannelsen er praksisorienteret og tager i hvert semester afsæt i konkrete projekter og eksempler. Formålet er at give den studerende en praktisk forståelse af, hvorledes arkitektoniske visioner og værdier tager form, og hvordan denne form herefter realiseres som resultat af et målrettet arbejde med bygbarhed og bevidste designmæssige valg. Herved spilles den studerende en række ideer og udformningsmuligheder i hånden og dermed nye muligheder for at bringe sin faglighed i spil i de helt tidlige byggefaser. Målet er via en vekselvirkning mellem teori og praksis at give den studerende selvstændige formgivningskompetencer samt en tværfaglig helhedsforståelse af hvilke konstruktioner og materialevalg, som er realisable i forhold til det arkitekturmæssige tegningsmateriale og de udfordringer som branchen skal finde svar på. 

Flow:Hovedemnerne i uddannelsen tilegnes gennem en vekselvirkning mellem teori og metode, anvendelse og innovation. Inden for hvert hovedområde inviteres den studerende således med ind i arkitektens rum og introduceres til den grundlæggende viden og forståelse, herunder evnen til reflektere over teorier, metoder og praksisformer inden for det arkitektfaglige arbejdsområde. Sideløbende hermed introduceres til arkitektfaglige metoder, redskaber samt generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse i det kreative grænseland mellem formgivning, teknik og konstruktion. Alt sammen uden at miste forbindelsen til den kreative ledelsesopgave og kommunikation som er helt afgørende i byggeriets tidlige faser, hvor praktiske og teoretiske problemstillinger skal omsættes til bevidste designmæssige udfordringer (på tværs af fagligheder og faser) på baggrund af forskellige innovative praksisser og udviklingsstrategier

Ikke relevant da de kunstneriske uddannelser er rammefinansierede.

I en analyse af konsekvenserne af begrænsning af dobbeltuddannelser foretaget af Uddannelses- og Forskningsministeriet viser det sig, at der i dag eksisterer meget begrænsede videreuddannelsesmuligheder for bygningskonstruktører. De muligheder der findes fokuserer på den ingeniørmæssige side af faget og udbydes kun fra Aalborg Universitet (Cand. Tech.). Der findes fx ingen muligheder på det arkitektoniske område, som ifølge analysen er næststørste (entreprenørerne er største aftager) aftager af kandidater fra bygningskonstruktøruddannelsen. Der arbejder ca. 1800 bygningskonstruktører i arkitektvirksomheder i Danmark.

Den vedhæftede aftageranalyse samt en række rapporter om tendenser og udvikling i byggeriet melder endvidere om stigende specialisering og nye behov i takt med at byggeopgaver, teknologi og metoder bliver mere komplekse, hvilket stiller større krav til bygningskonstruktørerne. Konsekvensen af disse udviklingstendenser er at uddannelsesinstitutionerne oplever stigende stoftrængsel på Bygningskonstruktøruddannelsen. 

Opsummerende peger aftageranalysen samt desk research og interviews med udvalgte brancheprofiler på behovet for en ny arkitektfaglig uddannelse til opkvalificering af bygningskonstruktører fordi:

Tidlig involvering og samskabelse er afgørende for at få en værdiskabende samarbejdsmodel. Dette bakkes op i analyser fra DI, Mckinsey og Dansk Byggeri m. fl. (Henv. herunder) der peger på styrket samarbejde og forståelse som vejen til et mere produktivt byggeri. Realdania og Bygningsstyrelsen konkluderer i en rapport om fremtidens rådgivningsydelser fra 2017  at ”Byggeriet mangler folk, der kan tænke på tværs af byggeprocessen og håndtere udfordringer, inden de bliver til dyre problemer.” Dyre problemer defineres her med Byggeskadefondens årsrapport 2017 , hvor det skønnes, at ca. 10 % af den årlige byggeproduktion drejer sig om udbedring af svigt, fejl, mangler og skader. Det svarer ved den nuværende høje byggeaktivitet til over 20 mia. kr. årligt.

Samlet peges på en række løse forbindelser i byggeiet:

• Styrk forbindelsen mellem byggeteknisk indsigt og klare formgivnings- og designprincipper:Tendens: Forskning i bæredygtigt byggeri viser, at 40-50 procent af energiforbruget i en bygning er låst i designet. Arkitekturen har derfor sin del af ansvaret for bæredygtigt byggeri, og det gør det nødvendigt at arbejde med viden i formgivningen og sikre større sammenhæng mellem arkitektonisk formgivning i de tidlige kreative faser og konkrete tekniske aspekter .  


• Styrk forbindelsen mellem projektets totaløkonomi og byggeriers totalværdi: Tendens: Den nødvendige grønne omstilling kræver at byggeriet kan dokumentere værdi i flere dimensioner og over længere tid. Det fremhæves i TI`s aftageranalyse at bygningskonstruktører skal kunne tilgodese både byggefaglige, økonomiske og sociale aspekter i ethvert byggeri (i dag fokus på projektets totaløkonomi og mindre på bygningens totalværdi).


• Styrk forbindelsen mellem design, konstruktion, bygbarhed og færdigt projekt: Tendens: Realdania og Bygningsstyrelsen konkluderer i en rapport fra 2017 om fremtidens rådgivningsydelser, at det er en generel udfordring at sikre sammenhæng mellem bygherrerne og deres rådgivere i de stadig mere komplekse og tværfaglige byggeprojekter. Den manglende koordination fører til fejl, mangler og budgetoverskridelser i byggeprojekterne. I rapporten konkluderes det at ”Byggeriet mangler folk, der kan tænke på tværs af byggeprocessen og håndtere udfordringer, inden de bliver til dyre problemer.” 


• Styrk forbindelsen mellem design, konstruktion, bygbarhed og færdigt projekt II: I Byggeskadefondens årsrapport 2017 skønnes det, at ca. 10 % af den årlige byggeproduktion drejer sig om udbedring af svigt, fejl, mangler og skader. Det svarer ved den nuværende høje byggeaktivitet til over 20 mia. kr. årligt.


• Styrk forbindelsen mellem design, konstruktion, bygbarhed og færdigt projekt III: Tendens: I en ny analyse fra McKinsey anslås det at byggeriet vil kunne øge produktiviteten med otte-ni pct. og reducere omkostningerne med seks-syv procent alene ved et styrket samarbejde og forståelse. I samme analyse konkluderes det at åbenhed og respekt for hinandens kompetencer anses som en grundforudsætning for, at byggeriets samarbejdskultur kan gå fra at være konfliktskabende til at være værdiskabende. 


• Styrk forbindelsen mellem design, konstruktion, bygbarhed og færdigt projekt III: Ifølge Bygherreforeningen er bygherrernes uforudsete udgifter fordoblet over de seneste 25 år .


• Styrk indbyrdes forståelse, samarbejde og dermed tillid mellem byggeriets parter: Tendens: Ifølge Mediationsinstituttet bruger byggeriets parter 2,2 mia. kroner om året på konflikter. Det svarer til én procent af de samlede investeringer i byggeriet, der i 2017 var på knap 200 mia. kr. Den nuværende situation er også medvirkende til, at byggeriet præges af meget høje ”sikkerhedsomkostninger” i form af omkostninger til garantier, forsikringer og lignende. Branchen peger på, at dette er i størrelsesordenen 10-15 pct. af tilbudssummen. Omkostninger som lægges oveni den ”rigtige” pris. 


• Styrk forbindelsen mellem kreativ problemløsning og konstruktion: Tendens: Tendenser til flere renoveringsopgaver og flere funktionelle udbud betyder at stadigt flere bygningskonstruktører arbejder med frie og ikke standardiserede byggeopgaver. Der er behov for kreative problemløsningskompetencer, der kan sikre bygningskonstruktører evner til at reflektere forskellige formgivningsmuligheder i forhold til udvalgte bygningsdele og bygningsfunktioner (se bl.a. aftageranalyse Teknologisk Institut s. 10 under anbefaling af Projektledelse med fokus på arkitektur, projektering og renovering).


• Styrk forbindelsen mellem de enkelte specialer og helhedsforståelse: Tendens: I takt med at totalrådgivning, hvor mange specialer skal koordineres, vinder frem som foretrukken rådgivningsform har især små og mellemstore tegnestuer et stort behov for større tværfaglig forståelse og samskabelse for at være attraktive i markedet.


• Styrk forbindelsen mellem byggeriets aktører allerede under uddannelse: Tendens: Stigende kompleksitet i byggeriet har medført stoftrængsel på bygningskonstruktøruddannelsen. I takt med at uddannelserne bliver mere specialiserede kompromitteres den tværfaglige forståelse som ifølge branchen er alfa og omega. Der er derfor behov for et rum inden arbejdslivet, hvor man kan samarbejde før projektvirkelighed og økonomi gør dette møde svært. 

De begrænsede videreuddannelsesmuligheder for bygningskonstruktører har givet anledning til at se nærmere på bygningskonstruktøruddannelsen. Hvilke behov og tendenser peger branchen og markedet på? Og er der i det lys behov for udvikling af yderligere videreuddannelsestilbud - både inden for det ordinære uddannelsessystem og efter- og videreuddannelsessystemet.

Her underbygges behovet for dimittender som svar på en række nuværende udviklinger i branche og samfund: 

I aftgeranalysen hvor man har spurgt 80 bygningskonstruktører på medarbejder- og lederniveau i virksomheder fra hele bggeriets værdikæde og i hele Danmark viser der sig et behov for en arkitektfaglig opkvalificering. I analysen kan det konkluderes at størstedelen af de kompetencer som efterspørges på kvalifikationsniveau 7 vedrører arkitektfaglige kompetencer.

Samtidig er arkitektbranchen næststørste aftager (1800 bygningskonstruktører arbejder i arkitektvirksomheder= 16 % ) af de i alt 11431 erhvervsaktive bygningskonstruktører (se vedhæftede afsnit ”Konklusioner og anbefalinger” i TI`s aftageranalyse). 

En arkitektfaglig overbygning er imidlertid ikke alene relevant for arkitektvirksomhederne i Danmark. I aftageranalysen og de udførte brancheinterviews efterspørger de større rådgivende ingeniørvirksomheder som konsekvens af opkøb og integration af rådgivningsydelser arkitektfaglige konstruktørprofiler i forbindelse med projektering og bygherrerådgivningsydelser. På samme vis må der forventes at være en interesse for arkitektfaglige konstruktørprofiler blandt entreprenørvirksomheder og leverandører som i det nye aftalesystem har fået projekteringsmandat.

Behovet for opkvalificeringen kan opsummeres i to anbefalinger til videreuddannelse fra Teknologisk Institut Konklusion TI aftageranalyse side 8 ”For bygningskonstruktører, der ønsker at arbejde i arkitektbranchen, er der derfor behov for formel videreuddannelse, der kombinerer bygningskonstruktøruddannelsen med arkitektoniske og designmæssige kompetencer. Der er behov for kompetencer, der binder den arkitektoniske designproces sammen med projekteringen og detailprojekteringen, således at der opnås bygbar og funktionel arkitektur.”

Konklusion TI aftageranalyse side 9 ”Der er behov for videreuddannelse rettet mod bygningskonstruktører, der arbejder med ledelse af projekteringen af byggeprojekter. Videreuddannelsen vil omfatte projekteringen i de tidlige faser, dvs. idefase og skitsering, myndighedsprojekt og hovedprojekteringen. Videreuddannelsen vil afspejle samfagligheden mellem bygningskonstruktører og arkitekter og lægge vægt på den arkitektoniske designproces, bygherrerådgivning, tilrettelæggelse af kvalitetssikring og styring”. 

Yderligere peges der på at...

Renovering er det største marked for byggeri i dag er fx bygningsrenovering og vedligeholdelse og at disse aktiviteter er spredt i hele landet. Det er afgørende at sikre den langsigtede værdi af det, vi bygger med den bedst mulige forvaltning af de ressourcer, vi investerer i det. Og det er enorme værdier, vi skaber og skal sikre i byggeriet: Værdien af vores bygninger og fysiske omgivelser udgjorde svimlende 6.792 milliarder kroner, svarende til 72 procent af Danmarks nationale formue (Nationalbanken 2013). Ca 60.000 personer ud af en samlet medarbejderstand på 150.000 personer i byggeriet er beskæftiget med renovering. Det svarer til 40 %. Kendskab til tidligere tiders byggeskik og arkitektur stiller særlige krav til projekteringen, da sådanne bygninger er mere komplekse at inddatere og håndtere i fx 3D programmer. Derudover stiller det særlige krav til at transformere bygninger til nutidige energikrav og standarder for bæredygtighed, samtidig med at den oprindelige arkitektur nænsomt tilgodeses (se vedhæftede afsnit ”Konklusioner og anbefalinger” i TI`s aftageranalyse).

Nye aftalesystem AB18 og ABR18 fremhæves som noget der drevet af et klart økonomisk incitament vil påvirke branchen i retning af tidligere samarbejde og brobygning mellem arkitektur og konstruktion (helst allerede på uddannelserne før projektvirkeligheden træder ind), idet tvister om bygbarhed samt fejl og mangler som konsekvens af ufuldstændigt tegningsmateriale og ringe forventningsafstemning kan og skal undgås. De er endnu nye og derfor kun få praktiske erfaringer med betydningen af dem, men følgende ændringer blev af brancheprofilerne i den vedhæftede dokumentation under afsnittet Branchens syn på en arkitektfaglig videreuddannelse påpeget som væsentlige:

• Fokus på større budget- og leveringssikkerhed: Helt overordnet bliver der flyttet mere ansvar over til rådgiverne. Med indførelsen af faste takster for konventionalbod skal rådgiverne betale en procentsats af entreprenørens arbejde som følge af fejl/mangler i projektmaterialet.


• Der skal være en projekteringsleder: for sikre større fokus på tid og økonomi er projekteringslederen blevet en juridisk titel/funktion som rummer en stor opgaven. Der er i dag ikke en formaliseret karrierevej til denne rolle. En arkitektfaglig overbygning vurderes at kunne bidrage her.


• Innovation: Som følge af MgO sagen er der kommet krav om at bygherren skal oplyses, hvis der anvendes ikke-velafprøvede materialer eller løsninger. Det kan få den konsekvens at det bliver vanskeligere at introducere nye byggematerialer. Dermed kræves en stadig større dokumentation og forståelse for sammenhæng mellem arkitektur og teknik.


• Mere præcise aftaler: Det lægges op til mere præcise aftaler omkring rådgivningsydelserne og dermed mindre ”gratis arbejde”, men også en øget forventning omkring præcisering tidligere og dermed behov for større samarbejde og forståelse i byggeriets tidlige faser.

Analysen af byggeriets kompetencebehov samt ønsker til efter -og videreuddannelse for bygningskonstruktører er baseret på en kvalitativ interviewundersøgelse blandt et varieret udsnit (i alt 40) af virksomheder, hvor bygningskonstruktører er beskæftigede, herunder tegnestuer, rådgivende ingeniører, kommuner, entreprenørvirksomheder, producenter og boligselskaber. I virksomhederne er der dels gennemført interview med en person fra ledelsen dels med en bygningskonstruktør i virksomheden. Samlet set er der gennemført ca. 80 interview i alt. Ved at interviewe både ledelse og medarbejdere er der opnået et nuanceret indblik i holdningerne til efter- og videreuddannelse hos begge parter samt parternes vurderinger af udviklingen i arbejdets kompetencebehov. I analysen indgår et analysenotat udformet af Uddannelses – og Forskningsministeriet, der belyser bygningskonstruktørernes beskæftigelse samt efter- og videreuddannelsesmuligheder.

Interviewundersøgelsens resultater er blevet suppleret med desk research af relevante analyser, der belyser den teknologiske udvikling i byggeriet og dets kompetencebehov. 

Derudover er der foretaget 6 interviews med brancheprofiler, som med afsæt i samme interviewguide på forskellig vis kvalificerer og oversætter virksomhedernes efterspørgsel til konkrete indsatsområder. 

Den aktuelle analyse og tilbagemeldinger fra virksomheder, organisationer og fra det faglige miljø viser et markant behov for videreuddannelse, der kombinerer bygningskonstruktøruddannelsen med arkitektoniske og designmæssige kompetencer. Det konkluderes samlet i aftageranalysen at der er behov for kompetencer, der binder den arkitektoniske designproces sammen med projekteringen og detailprojekteringen, således at der opnås bygbar og funktionel arkitektur.

Analysen viser overordnet, at udviklingen i bygningskonstruktørers arbejde præges af nye opgaveområder og et stigende kompetencebehov og -niveau, som kun delvist er dækket af formel og offentligt udbudt videreuddannelse. Det konkluderes yderligere at disse nye opgaveområder og kompetencebehov i særlig grad vedrører samskabelsen og forståelsen af de arkitektoniske og designmæssige aspekter i byggeriet.

Dette perspektiv bakkes op i analysen, idet størstedelen af de kompetencer som efterspørges på kvalifikationsniveau 7, dvs kandidat/masteruddannelsesniveau vedrører arkitektfaglige kompetencer. 

Uddannelsen matcher behovet idet de efterspurgte kompetencer inden for arkitektonisk samskabelse, samfaglighed og arkitektonisk projektering er grundstof hos KADK. KADK er sammen med Arkitektskolen i Aarhus førende inden for arkitektonisk formgivning, teknologi og ideskabelse i byggeriets tidlige faser. KADK råder desuden over et af Danmarks stærkeste forskningsbaserede miljøer inden for kulturarv, transformation og restaurering samt en bæredygtighedsmæssig helhedsorientering og værdiskabelse der rækker videre end de parametre som ligger inden for de byggetekniske felt. 

Jf. redegørelse udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet 25. januar 2018 med henblik på at levere informationsgrundlag om bygningskonstruktørers uddannelse og beskæftigelse eksisterer der i dag meget begrænsede videreuddannelsesmuligheder for bygningskonstruktører. De muligheder der findes fokuserer på den ingeniørmæssige side af faget og udbydes kun fra Aalborg Universitet. 

Inden for det ordinære uddannelsessystem er der følgende videreuddannelsesmuligheder, som alle er tekniske kandidatuddannelser udbudt af AAU: 

• Kandidatuddannelsen i Management in the Building Industry (Aalborg) (eng)


• Kandidatuddannelsen i Bygningsinformatik (Aalborg) (dan)


• Kandidatuddannelsen i Building Energy Design (Aalborg) (eng)


• Kandidatuddannelsen i Produktion (Aalborg) (dan)


• Kandidatuddannelsen i Ledelse og Informatik (København SV) (eng)


• Kandidatuddannelsen i Risk and Safety Management (Esbjerg) (eng)

Optaget på uddannelserne varierer, men det ligger generelt på omkring 15-30 optagne studerende pr. uddannelse. 

Både professionshøjskolerne, erhvervsakademierne og universiteterne udbyder efter-/videreuddannelsestilbud til bygningskonstruktører. Der samarbejdes i den forbindelse blandt andet med Statens Byggeforskningsinstitut, Teknologisk Institut (og Konstruktørforeningen). Nedenfor vises de primære eftervidereuddannelsesmuligheder (listen er ikke udtømmende): 

• Diplomuddannelse i Ledelse (bachelorniveau)


• Diplomuddannelse i Projektledelse (bachelorniveau)


• Diplomuddannelse i Vurdering (bachelorniveau)


• Diplomuddannelse i Engineering Business Administration (bachelorniveau)


• Diplomuddannelse i Energi og Miljø (bachelorniveau) 


• Konstruktørernes Lederuddannelse (bachelorniveau)


• Master i Brandsikkerhed 


• Master i Bygningsfysik 

Der findes i dag ingen muligheder på det arkitektoniske område, som ifølge analysen er næststørste (entreprenørerne er største aftager) aftager af kandidaterne fra bygningskonstruktøruddannelsen. Historisk set har bygningskonstruktører typisk dobbeltuddannet sig inden for det arkitektfaglige område, men med begrænsning af dobbeltuddannelse er denne mulighed ikke længere farbar.  

16 procent af bygningskonstruktørerne (ca 1800) er ansat i arkitektbranchen. Dermed er arkitektbranchen næststørste aftager af bygningskonstruktører. Som nævnt ovenfor er videreuddannelsesmulighederne inden for det arkitektfaglige område ikke-eksisterende i dag. 

I aftageranalysen og de udførte brancheinterviews efterspørger de større rådgivende ingeniørvirksomheder som konsekvens af opkøb og integration af rådgivningsydelser arkitektfaglige konstruktørprofiler i forbindelse med projektering og bygherrerådgivningsydelser. På samme vis må der forventes at være en interesse for arkitektfaglige konstruktørprofiler blandt entreprenørvirksomheder og leverandører som i det nye aftalesystem har fået projekteringsmandat.

Blandt de studerende bygningskonstruktører er interessen også stor. Vurderingen fra udbyderne af bygningskonstruktøruddannelsen er, at 15-20 procent af en bygningskonstruktørovergang har ønske om at videreuddanne sig. Heraf ønsker ca. halvdelen at uddanne sig videre inden for arkitektur. Dette må antages at være et forsigtigt skøn, eftersom det kan være svært at forholde sig til alternativer (arkitektfaglige), som i dag ikke findes. Bygningskonstruktører er sammenlignet med arkitekter og ingeniører antalsmæssigt den største videregående uddannelse inden for byggeri med ca. 11.431 erhvervsaktive bygningskonstruktører. Med et årligt optag på ca. 1.600 studerende og en studenterbestand på ca. 4.400 er rekrutteringsgrundlaget ca. 160 studerende.

KADK forventer at optage 12-16 studerende pr. semester.

Ikke relevant

Den af KADK ansøgte uddannelse er blevet til efter bevilling fra Uddannelses- og forskningsministeriet, der har ønsket en afdækning af potentialer og anbefalinger i forhold til etablering af efter- og videreuddannelse fra bygningskonstruktøruddannelsen. Projektet har bestået af en analysefase med fokus på at udrede ønsker og behov for videregående specialiseringsspor for bygningskonstriuktører og en udviklingsfase hvor ønsker og behov omsættes til konkrete uddannelsesforløb.

I forbindelse med analysefasen har der vist sig et stort behov for en arkitektfaglig specialisering og opkvalificering. Fra aftageranalysen, hvor man har spurgt virksomheder repræsenterende hele byggeriets værdikæde står det klart at langt størstedelen af de kompetencer som efterspørges på kvalifikationsniveau 7, dvs kandidatuddannelsesniveau vedrører arkitektfaglige kompetencer.