Professionsbachelor - Uddannelsen til professionsbachelor som skov- og landskabsingeniør - Københavns Universitet

Der er tale om en dublering af et allerede eksisterende udbud. Adgangskravene vil være de allerede eksisterende, som er en af følgende eksamener:

• Adgangsgivende eksamen med mindst 6,0 i gennemsnit uden hurtigstartsbonus. Adgangsgivende er STX, HF, HHX, HTX, EUX (studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse), EUX merkantil 1. del med udvidet HF-fagpakke, hvis man er startet i august 2017 eller senere, GIF, eksamen fra Duborg-Skolen og eksamen fra A.P. Møllerskolen. Bemærk, at for skov- og landskabsingeniør er HF aflagt efter gymnasiereformen 2017 uden udvidet fagpakke en adgangsgivende eksamen.

• Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne med mindst 6,0 i gennemsnit (kun kvote 2)

• Anlægsgartner trin 2 (kun kvote 2)*

• Landbrugsuddannelsen med specialer (kun kvote 2)*

• Skov- og naturtekniker trin 2 (kun kvote 2)*

• Væksthusgartner trin 2 (kun kvote 2)*

Dansk A

Engelsk C

Matematik B

Kemi B eller Biologi B eller Bioteknologi A

Alle fag skal være bestået. Man skal opfylde alle adgangskrav, uanset om man søger i kvote 1 eller kvote 2. 50 % af pladserne tilbydes i kvote 1, 50 % i kvote 2.

* Karakterkravet på mindst 6,0 i gennemsnit gælder også, hvis man søger optag i kvote 2 på baggrund af én af disse erhvervsuddannelser.

Ikke relevant – se evt. bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som skov- og landskabsingeniør: https://www.retsinformation.dk/pdfPrint.aspx?id=132223

Ikke relevant – se evt. bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som skov- og landskabsingeniør: https://www.retsinformation.dk/pdfPrint.aspx?id=132223

Som i dag, hvor uddannelsen gennemføres på Skovskolen i Nødebo.

Det skal dog bemærkes, at der i forbindelse med taxameterreformen indføres et særskilt grundtilskud til decentrale uddannelsesudbud uden for de fire store universitetsbyer (Storkøbenhavn, Odense, Aarhus og Aalborg).

Det særlige grundtilskud er beregnet med afsæt i den nuværende udbudsstruktur som et årligt tilskud på 2 millioner kroner pr. udbud ud over hovedcampus. Københavns Universitet modtager et sådant decentralt tilskud fra 2019 og frem for at gennemføre skov- og landskabsingeniøruddannelsen i Nødebo.

Det er Københavns Universitets ønske, at der også udløses et decentralt tilskud, hvis skov- og landskabsingeniøruddannelsen udbydes i Auning på Norddjursland.

Denne ansøgning vedrører et forslag om dublering af den eksisterende uddannelse til skov- og landskabsingeniør (SLING). 

Formålet med uddannelsen til professionsbachelor som skov- og landskabsingeniør er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at tilrettelægge, gennemføre, kvalitetssikre og lede planlægnings-, tilsyns-, drifts- og plejeopgaver inden for skovbrug og naturforvaltning samt at kunne udvikle, formidle og markedsføre områderelaterede projekter, produkter og serviceydelser. Arbejdsområderne er skove, det åbne land og bynære grønne områder både i offentligt og i privat eje.

SLING uddannelsen gennemføres i dag på Skovskolens adresse i Nødebo i Nordsjælland og er det eneste sted, uddannelsen udbydes i Danmark. Skovskolen hører under Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, som er en del af Københavns Universitets Natur- og Biovidenskabelige Fakultet.

Forslaget er, at Skovskolen med virkning fra 2020 får lov til også at udbyde SLING uddannelsen fra skolens adresse på Eldrupvej 2, 8963 Auning på Djursland, fordi der efter Skovskolens opfattelse er et dokumenteret behov for skov- og landskabsingeniører uddannet vest for Storebælt. I dag udbyder Skovskolen erhvervsuddannelsen til skov- og naturtekniker samt AMU kurser inden for skov- og naturområdet i Auning.

Der er gennemført en række undersøgelser og analyser, der underbygger behovet for en dublering. Undersøgelserne tager afsæt i, at hovedparten af de færdiguddannede skov- og landskabsingeniører er beskæftiget i Jylland og på Fyn. Det er således 2/3 af de erhvervsaktive medlemmer af fagforeningen Danske Skov- og Landskabsingeniører (DSL), som i dag bor vest for Storebælt (se https://skovskolen.ku.dk/bilag/bilag_5.3.pdf/). DSL’s organisationsprocent er ca. 80.

Skovskolen har i samråd med Kommunalteknisk Chefforenings (KTC) fem regionale formænd gennemført en spørgeskemaundersøgelse hos foreningens medlemmer, der er chefer i de tekniske forvaltninger i kommunerne. Kommunerne er det største enkeltansættelsesområde for skov- og landskabsingeniører – det er således en tredjedel af de færdigudannede skov- og landskabsingeniører, der arbejder i kommunerne (224 ud af 668 aktivt beskæftigede i Danmark – se  https://skovskolen.ku.dk/bilag/bilag_5.4.pdf/).

Resultatet af undersøgelsen er opsummeret i bilag 1. Heraf fremgår det, at 15 % af kommunerne i dag oplever problemer med at rekruttere kvalificerede skov- og landskabsingeniører og det fremgår, at de forventer at ville beskæftige mindst 25 % flere skov- og landskabsingeniører om 10 år, hvis de ellers kan få kvalificerede kandidater. 

To af de fem kredse har været besøgt på kredsmøder (KTC Nordjylland og KTC Midtjylland). På møderne bekræftede medlemmerne, at skov- og landskabsingeniørerne er velanskrevne og i høj kurs, især fordi de er kompetente inden for ledelse, økonomi, planlægning og forvaltning i den grønne sektor. Medlemmerne redegjorde også for, at hvis der var flere skov- og landskabsingeniører tilgængelig på arbejdsmarkedet, ville de formentlig kunne besætte en lang række andre typer jobs inden for det grønne område. Der var entydig opbakning til at udbyde uddannelsen i Jylland på begge disse møder.

KTC’s formand har efterfølgende sendt KTC’s samlede anbefaling til Skovskolen (bilag 2). 

Kraks Fond finansierer en selvstændig gruppe forskere (Kraks Fond - Byforskning), der er specialiseret i demografiske undersøgelser om specifikke grupper (f.eks. skov- og landskabsingeniører) gennem analyse af kodede CPR-numre indhentet hos Danmarks Statistik. Fonden lavede en undersøgelse af alle skov- og landskabsingeniører dimitteret fra 2010 til 2017 og så på, hvor de oprindeligt kom fra i landet og hvor de boede henholdsvis 2 og 4 år efter dimission. Undersøgelsen viser, at rekrutteringen er jævn fra hele landet, men at fire år efter dimission bor en meget stor andel i hovedstadsområdet. Der sker således ikke en tilbageførsel til Jylland af kandidater, der afspejler det forhold, at 2/3 af færdiguddannede i dag bor vest for Storebælt.

Undersøgelsen viser også en meget høj beskæftigelsesgrad. Efter 1 år er 10 % arbejdsløse eller uden for arbejdsstyrken. Dette falder til under 5 % i år 2 og 3 efter dimission. Efter 4 år er 100 % i beskæftigelse. Undersøgelsens resultater er opsummeret i bilag 3. 

Der er gennemført tre års undersøgelser af de studerende, som er startet på skov- og landskabsingeniøruddannelsen. Det er unge, som vil dimittere i 2019 og frem (se https://skovskolen.ku.dk/bilag/bilag_5.8.pdf/). Her ses tre tendenser: 

• Der optages flere og flere kvindelige studerende.


• En stigende andel af de studerende har udelukkende studentereksamen som adgangsgivende eksamen.


• Et stigende antal studerende kommer fra hovedstadsområdet (målt som hvor de har taget deres adgangsgivende eksamen).

Mens det er entydigt glædeligt, at der kommer flere kvindelige studerende ind på studiet, så er det bekymrende, hvis rekrutteringen af unge med en erhvervsfaglig baggrund falder, da det er disse kandidater, der er mest efterspurgt af især det primære skovbrug, ligesom de bidrager med en vigtig praksiserfaring til studiemiljøet. Især er det bekymrende, hvis det i stigende grad er unge fra hovedstaden, der kommer ind, for så vil det med stor sandsynlighed blive endnu sværere at tilfredsstille den vestdanske efterspørgsel efter kandidater.

Jf. § 18 i Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser har skov- og landskabsingeniøruddannelsen et uddannelsesudvalg, der er rådgivende over for ledelsen i udvikling af uddannelsen. Derudover har Skovskolen nedsat ekspertudvalg inden for henholdsvis skovforvaltningsområdet og landskabsforvaltningsområdet. Medlemmerne af alle tre udvalg repræsenterer aftagererhvervene, og formændene for de to ekspertudvalg har sæde i uddannelsesudvalget.

Der blev afholdt møde i uddannelsesudvalget den 12. december 2018 med dublering af SLING som eneste punkt. Uddannelsesudvalgets anbefaling er vedlagt som bilag 4.

Udvalget konkluderede blandt andet, at der er afsætning for yderligere dimittender allerede nu, og udvalget forventer en positiv udvikling i muligheden for øget afsætning i fremtiden, især qua de alsidige og brede erhvervskompetencer skov- og landskabsingeniører besidder. Udvalget noterer sig at der opleves udfordringer med mobilitet, især til afsætning af folk vest for Storebælt, og udvalget forventer, at en uddannelsesmulighed i Jylland kan afhjælpe dette. 

De to ekspertudvalg har haft spørgsmålet om dublering i høring og til løbende behandling på sine møder. Vedlagt er som bilag 5 de to formænds anbefalinger. Disse giver entydig opbakning til en dublering. Den ene formand, direktør Tine Eggertsen, der selv bor og arbejder i Vestjylland, understreger, at et udbud i Jylland ikke mindst vil tiltrække unge med en erhvervsfaglig baggrund, som i dag ikke kan overskue at flytte til Nødebo.

I forhold til at vurdere merbehovet for SLING’er kvantitativt, skal særligt anbefalingen fra formanden for Kommunalteknisk Chefforening fremhæves (bilag 2). Han skriver, at han forventer at der skal ansættes 30 % flere SLING’er i kommunerne over de næste 10 år i forhold til i dag. Det svarer til ca. 75 færdiguddannede. Da hovedparten af de beskæftigede i dag bor i Jylland og på Fyn, anbefaler han entydigt, at det øgede behov tilfredsstilles ved at oprette et parallelt udbud i Jylland. 

Herudover gælder, at et væsentligt ansættelsesområde for SLING’er er Naturstyrelsen (NST), der driver de statslige skove og hvis hovedkvarter ligger i Randbøl ved Vejle. NST oplyser, at styrelsen i 3. kvartal 2018 har i alt 105 skov- og landskabsingeniører ansat, heraf mere end 3/4 vest for Storebælt. Over 70 % af de 105 er mere end 50 år gamle og knap 1/3 er over 60 år. Dette tilsiger alt andet lige et behov for nye skov- og landskabsingeniører til statsskovvæsenet over de kommende årtier – og demografien tilsiger, at dette behov vil være særligt markant vest for Storebælt. Det skal bemærkes, at statsskovsarealerne er koncentreret i Vest- og Nordjylland samt i Nordsjælland af historiske grunde.

Dansk Skovforening, som repræsenterer det primære skovbrug, der samlet beskæftiger ca. en tredjedel af skov- og landskabsingeniørerne, har i en henvendelse til Skovskolen aktivt opfordret til, at skov- og landskabsingeniøruddannelsen også er til stede i Jylland (bilag 6). Foreningen betoner, at skovbruget i Nordsjælland bliver mere og mere fokuseret på biodiversitet som hovedformål, hvorfor der er et behov for, at der også uddannes SLING’er i Jylland, hvor produktionsskovbruget (et skovbrug, hvor træproduktion er det primære formål) er mere dominerende.  I henvendelsen anbefaler foreningen at henlægge det første studieår til Jylland. Foreningen har efterfølgende telefonisk tilkendegivet, at de også støtter en dublering af uddannelsen. 

Herudover har der været afholdt møder med Skovdyrkernes skovridere, Naturstyrelsens direktion samt HedeDanmarks direktion. Alle tre parter bekræfter, at skov- og landskabsingeniører er velanskrevne, og at de forventer fortsat at beskæftige disse i centrale stillinger.

HedeDanmark har sendt sin anbefaling om dublering til Skovskolen (bilag 7), hvor de tilslutter sig forslaget om en dublering. 

Samlet vurderes det, at der er en markant og stigende efterspørgsel på skov- og landskabsingeniører uddannet i Jylland. Et jysk udbud vil koble sig tæt på det skovproduktionsfaglige miljø i Jylland og sikre et stabilt udbud af kandidater til det vestdanske jobmarked for skov- og landskabsingeniører.

Det foreslås derfor fremover at optage ca. 35 SLING-studerende årligt i Jylland. Udbuddet på Sjælland vil i samme omgang blive reduceret fra at optage 55-60 studerende om året til at optage ca. 45. Det samlede optag øges således fra 55-60 studerende i dag til 80 studerende i alt, fordelt på to udbud.

Gennemførelsen af behovsanalysen er beskrevet i de forrige afsnit - se venligst disse. Sammenfattende har følgende aftagere være inddraget:

• Uddannelsens uddannelsesudvalg


• Uddannelsens to ekspertudvalg


• Kommunalteknisk Chefforenings kredse i Midtjylland og Nordjylland


• Dansk Skovforening


• KTC's formand


• HedeDanmark


• Skovdyrkerne


• Naturstyrelsen

I forhold til udbuddet af lignende uddannelser i Jylland gælder, at der ikke udbydes heltids professionsbachelor-, bachelor- eller kandidatuddannelser i skov- og naturforvaltning. Det er kun KU, der udbyder disse uddannelser. Det skal nævnes, at Erhvervsakademi Aarhus på linje med Erhvervsakademi Sjælland udbyder en to-årig jordbrugsteknologuddannelse, hvor der er mulighed for at tilvælge en 1½-årig top-up, der samlet udgør en professionsbacheloruddannelse inden for jordbrug med mulighed for en specialisering i miljø og natur. Jordbrugsteknologuddannelsen er i sit udgangspunkt landbrugsrelateret, hvorfor det ikke vurderes, at en skov- og naturforvaltningsuddannelse konkurrerer hermed.

I ’nedgående’ retning er SLING tæt beslægtet med EUD-uddannelsen til skov- og naturtekniker, som udbydes på Skovskolen i både Nødebo og i Auning. ’Opad’ er SLING tæt beslægtet med kandidatuddannelserne i naturforvaltning og i skovbrugsvidenskab, begge udbudt på KU SCIENCE. ’Sideværts’ ligger SLING indholdsmæssigt tæt på have- og parkingeniøruddannelsen (HOPI), hvor Skovskolen er udførende uddannelsesinstitution, mens selve udbuddet af HOPI er knyttet til Erhvervsakademi Sjælland. SLING og HOPI er således de eneste to grønne ingeniøruddannelser i Danmark. 

I forhold til efteruddannelsesområdet er SLING, ligesom HOPI, tæt knyttet til diplomuddannelsen i teknisk parkdrift samt AMU kurser inden for skov og natur, som begge udbydes af Skovskolen. 

Skov- og landskabsingeniøruddannelsen er i dag ikke dimensioneret og der er som nævnt i bilag 3 en meget høj beskæftigelsesgrad. 

Derfor skønnes det forsvarligt at øge det samlede årlige optag fra 55-60 til ca. 80.

Uddannelsen vil naturligvis være attraktiv for studerende med en gymnasial adgangsgivende eksamen, der er interesseret i skov- og naturforvaltning. Da SLING optager 50 % af sine studerende gennem kvote 1 og 50 % gennem kvote 2, er det mindst ligeså vigtigt at etablere en mellemlang videregående uddannelse for unge med en erhvervsfaglig baggrund som eksempelvis skov- og naturtekniker, landmand eller anlægsgartner, ligesom uddannelsen også er attraktiv for folk med en karriere i Forsvaret.

En stærkere platform i Jylland, hvor erhvervsuddannelsen til skov- og naturtekniker, et stort udbud af AMU kurser samt en professionsbacheloruddannelse til skov- og landskabsingeniør udbydes fra samme adresse, vil samlet styrke mulighederne for at udvikle yderligere relevante tilbud inden for efter- og videreuddannelse ud over de allerede nævnte kandidatuddannelser samt diplomuddannelsen i teknisk parkdrift.

Hertil kommer, at færdiguddannede SLING'er vil have mulighed for at søge ind på relevante kandidatúddannelser på SDU, AU og AAU efter en konkret vurdering.

I dag optages der mellem 55 og 60 studerende på SLING i Nødebo hvert år. Fremadrettet ønskes der et samlet optag af 80 studerende på SLING, fordelt på ca. 35 i Auning og ca. 45 i Nødebo.

De ovenfor nævnte erhvervsinteressenter har givet udtryk for, at det er svært at rekruttere praktikanter til praktiksteder i Jylland. Uddannelsens uddannelsesudvalg noterer i sin anbefaling (bilag 4) at en dublering af uddannelsen i Jylland 'forventeligt også vil aktivere flere praktikpladser i Jylland end tilfældet er i dag'.

Der er løbende drøftelser med Norddjurs kommune på direktions- og borgmesterniveau. Kommunen er meget interesseret i at Skovskolen udvider i Auning på den nuværende adresse på Eldrupgård. Kommunen vil sikre, at der bliver stillet kollegieværelser til rådighed for de studerende. Kommunen er også villig til at indgå i sikring og finansiering af den nødvendige infrastruktur, herunder bedre internetforbindelser til Eldrupgård i form af et gravet kabel samt busforbindelser ind til selve Auning, der er den nærliggende større by med hurtige forbindelser til Aarhus og resten af landet.

Derudover er Løvenholmfondens bestyrelse positiv overfor at Skovskolen udvider i Jylland. Dette er relevant, da Skovskolen i Jylland delvist har til huse i bygninger ejet af Løvenholmfonden, ligesom fonden stiller jord til rådighed for Skovskolens øvrige bygninger i Jylland. Løvenholmfonden ledes af bestyrelsesformand, gårdejer Peter Gæmelke og har blandt andet CBS rektor Per Holten-Andersen og prins Joachim i bestyrelsen.

Undervisningen af skov- og landskabsingeniører i Auning vil som udgangspunkt blive varetaget af en kerne af faste undervisere ansat på stedet. Nogle af disse er allerede er tilstede i dag, hvor de underviser på erhvervsuddannelsen og på AMU kurser. De faste undervisere vil blive suppleret med undervisere fra Nødebo, der vil gæsteundervise i begrænset omfang i korte perioder af eksempelvis en uges varighed, ligesom de faste undervisere i Auning må påregne at skulle undervise i korte perioder i Nødebo. Der bliver således ikke tale om, at undervisere skal pendle mellem Auning og Nødebo. 

Skovskolen er ikke bekymret for, om det kan lade sig gøre at rekruttere kvalificerede undervisere. En hovedkompetence som underviser på en professionsbacheloruddannelse er at man har erfaring fra praksis. Der er et stort potentiale inden for skov- og naturforvaltning i Øst- og Midtjylland, for hvem en ansættelse på Skovskolen vil være interessant.

Derudover er der på grund af nærheden til Aarhus et rigeligt udbud af akademisk uddannede kandidater inden for ledelse, økonomi, forvaltning, basal økologi, botanik, mm. 

Det er værd at bemærke, at Skovskolen allerede i dag har en årelang erfaring med at drive parallelle uddannelsesudbud i Auning og i Nødebo. Det drejer sig om erhvervsuddannelsen til skov- og naturtekniker samt AMU-kurser. Konstruktionen fordrer, at underviserne mødes jævnligt til faglige udviklingsarrangementer for at sikre ensartet kvalitet i uddannelsen, ligesom det har vist sig nyttigt, at de lejlighedsvis underviser og eksaminerer på den adresse, de ikke er fast tilknyttet. 

Samlet vurderes det, at et dobbelt udbud af SLING vil resultere i en stærkere og fagligt mere diversificeret undervisergruppe, end det er tilfældet i dag.