Bachelor - Teknisk videnskab (mekanik) - Aarhus Universitet

Formålet med den ansøgte bacheloruddannelse i mekanik er, at øge rekrutteringen af studerende til ingeniørområdet for derigennem, at medvirke til at afhjælpe manglen på ingeniører i danske virksomheder og specifikt afhjælpe manglen inden for mekanik- og maskinområdet, med særligt fokus på civilingeniører. Initiativet er en del af Aarhus Universitets ingeniørsatsning ”AU Engineering 2025” der har til formål at styrke og øge produktionen af ingeniørdimittender. En satsning der af Aarhus Universitets bestyrelse støttes med et trecifret millionbeløb (se nærmere i upload: Dokumentationsbilag – prækvalifikationsansøgning).

Bacheloruddannelsen og den efterfølgende kandidatuddannelse (civilingeniør) i mekanik retter sig mod samfundets behov for ingeniører, som forstår naturvidenskabeligt baserede metoder og principper til design, analyse, fremstilling, inspektion og vedligeholdelse af mekaniske systemer. Under fagområdet hører grundfagene faststof- og fluidmekanik med anvendelser inden for en række af de øvrige ingeniørvidenskabelige discipliner, inden for materialeudvikling og inden for maskinindustrien. Centrale fagområder er desuden termodynamik og varmetransmission, fremstillingsprocesser og materialeteknologi. Missionen er at uddanne kompetente ingeniører med speciale i mekanik, maskinkonstruktion eller produktion, som med en videnskabelig tilgang forstår og kan videreudvikle maskinindustrien gennem innovativ anvendelse af materialer, konstruktionsprincipper og digitale værktøj samt moderne beregnings- og forsøgsmetoder (se kompetenceprofil i upload: Dokumentationsbilag – prækvalifikationsansøgning).

En øget produktion af ingeniører, herunder civilingeniører i mekanik, der som nævnt er et af formålene med den ansøgte uddannelse, vil kræve at optaget til ingeniørstudierne øges, hvilket giver universitetet en rekrutteringsudfordring. Det er vurderingen, at hvis optaget af studerende skal øges signifikant, skal der rekrutteres studerende fra hidtil ikke udnyttede ansøgersegmenter. Det er bl.a. i denne sammenhæng, at ønsket om at udbyde den ansøgte bacheloruddannelse i mekanik skal ses. Her spiller den ansøgte bacheloruddannelse en rolle ved:
1/ at være en mere teoretisk og naturvidenskabelig funderet teknisk uddannelse end diplomingeniøruddannelsen og dermed attraktiv for de studerende, der ikke ønsker den mere praktiske vinkel associeret med diplomingeniøruddannelsen.
2/ at være mere anvendelsesorienteret end de naturvidenskabelige uddannelser og dermed attraktiv for de studerende, der ikke ønsker den mere teoretiske vinkel associeret med naturvidenskabelig uddannelse.
3/ at appellere til de ansøgere, der umiddelbart identificerer sig med en karriere som civilingeniør og ønsker en uddannelse, der sigter direkte herimod – ansøgere der i dag er henvist til at søge optagelse ved Danmarks Tekniske Universitet, Aalborg Universitet eller Syddansk Universitet.

Aarhus Universitets interne analyser peger på eksistensen af en ansøgergruppe, som i dag ikke aktiveres til ingeniørområdet pga. manglende uddannelsestilbud inden for civilingeniørområdet (se nærmere under afsnittet Rekrutteringsgrundlag og videreuddannelsesmuligheder).    

Aarhus Universitets ansøgning om en teknisk videnskabelig bacheloruddannelse i mekanik skal således ses som universitetets forsøg på at rekruttere flere studerende, der efter bacheloruddannelsen vil læse videre til civilingeniør. Dette vil sikre en øget produktion af ingeniører generelt og specifikt flere civilingeniører, uden at produktionen af diplomingeniører påvirkes negativt.

Bacheloruddannelsen i teknisk videnskab (mekanik) er opbygget med et curriculum, der tager sit udgangspunkt i en international anerkendt Body of Knowledge (1) som globalt anvendes af en række uddannelsesinstitutioner. Med det udgangspunkt er bacheloruddannelsen i mekanik opbygget af tre faglige hovedområder 1/ naturvidenskabelige grundfag (herunder matematik og fysik), 2/ teknologiske fag og 3/ projekter og almene fag. De naturvidenskabelige grundfag afvikles over de første fire semestre i uddannelsen. De senere semestre i uddannelsen indeholder primært teknologiske fag og valgfrie elementer og afsluttes med bachelorprojektet. Denne struktur understøtter formålet med de naturvidenskabelige fag som basis for de teknologiske fag og projekter og almene fag som samlende elementer der udvikler de studerendes holistiske forståelse og indsigt.

Projekter og almene fag fordeles over semestrene.

De tre faglige hovedområder uddannelsen er opbygget omkring udgør som nævnt ovenfor:

Naturvidenskabelige grundfag (60 ECTS)
Formålet med de naturvidenskabelige grundfag er at tilvejebringe den teoretiske viden, der udgør det naturvidenskabelige fundament som er nødvendig for at kunne arbejde med mekanik- og maskinteknologi. Fagelementet omfatter grundlæggende matematik og fysik.

Teknologiske fag (75 ECTS)
Formålet med det teknologiske fagelement er at tilvejebringe det ingeniørmæssige og teknisk videnskabelige fundament for at kunne arbejde teoretisk og eksperimentelt med mekanik og maskinteknik. Fagelementet omfatter teknisk videnskabelige fag fokuseret på forståelse af konstruktion, materialer, design, automation samt produktionsprocesser. Et væsentligt element i denne gruppe er det afsluttende bachelorprojekt på 15 ECTS.

Projekter og almene fag (15 ECTS)
Formålet med projekter og almene fag er at sikre bachelorerne kompetencer inden for fx anvendelse af metoder, formidling og kommunikation, planlægning, projektledelse og projektgennemførelse. Derudover omfatter området ingeniørfagets videnskabsteori. Kurserne under projekter og almene fag har alle et ingeniørmæssigt og teknisk videnskabeligt indhold og fundament.

I tillæg til ovenstående indgår der valgfri kurser af et omfang på 30 ECTS i uddannelsen. Det valgfri program skal vælges inden for det tekniske område med fokus på mekanik og skal sikre, at de studerende kan tone der uddannelse i forhold til deres faglige interesseområde og jobønsker.

Uddannelsens konstituerende elementer udgøres af 18 kurser på sammenlagt 150 ECTS:

Første semester
-Calculus (10 ECTS)
-Mekanik og termodynamik (10 ECTS)
-Konstruktionslære (5 ECTS)
-Numeriske metoder og programmering (5 ECTS)

Andet semester
-Termodynamik, varmetransmission og energiteknik (10 ECTS)
-Ordinære differentialligninger og lineær algebra (10 ECTS)
-Materialelære (10 ECTS)

Tredje semester
-Produktion, styrkelære og konstruktion (10 ECTS)
-Vektorcalculus og partielle differentialligninger (10 ECTS)
-Fluiddynamik (10 ECTS)

Fjerde semester
-Mekatronik (10 ECTS)
-Elektromagnetisme og bølgefysik (5 ECTS)
-Svingningslære (5 ECTS)
-Kontinuummekanik og finite element metoden (10 ECTS)

Femte semester
-Numerisk analyse (5 ECTS)
-Kompositter, metamaterialer og funktionelle materialer (5 ECTS)

Sjette semester
-Videnskabsteori for ingeniører (5 ECTS)
-Bachelorprojekt (15 ECTS)

De valgfri moduler på samlet 30 ECTS er samlet på uddannelsens 5. og 6. semester. De valgfri elementer skal vælges inden for det tekniske område. Alle valgfri kurser skal forhåndsgodkendes af den uddannelsesansvarlige som en del af den studerendes studieprogram.

Et studiediagram over uddannelsens opbygning er givet i upload: Dokumentationsbilag – prækvalifikationsansøgning.

Beskrivelser af programmets konstituerende og obligatoriske faglige elementer:
(N: naturvidenskabelige grundfag; T: teknologisk fag; P: projekter og almene fag)

Calculus (N):
Kurset omfatter de matematiske emner som er nødvendige for det videre studium. Kurset omfatter: komplekse tal; funktioner af én og flere variable; differentialregning i én og flere variable; integraler i én og flere variable; differentialligninger; følger og uendelige rækker; Taylor-rækker samt sandsynlighedsteori og elementær statistik. Efter kurset kan den studerende foretage grundlæggende beregninger, ræsonnementer og fortolkninger inden for de omfattede matematiske discipliner.

Mekanik og termodynamik (N):
Kurset giver en introduktion til den del af den klassiske fysik der omfatter mekanik og termodynamik. Mekanik handler om sammenhængen mellem kræfter og bevægelse. Mekanik omfatter kinematik, kinetik, arbejde, energi samt impuls og fluid mekanik. Termodynamik omfatter temperatur og varme, stoffers termiske egenskaber samt termodynamikkens hovedsætninger og entropi. Efter kurset har den studerende opnået fortrolighed med de væsentligste begreber inden for mekanik og termodynamik og kan analysere simple fysiske problemer inden for området.

Konstruktionslære (P):
Kurset giver en faglig introduktion til ingeniørarbejdet og præsenterer de studerende for en række af de ingeniørmæssige værktøjer og metoder de skal bruge igennem deres studie og senere som ingeniør. Kurset omfatter problemanalyse, syntese og realisering. Problemanalysen indeholder formulering af problemstillinger, interessent analyse, interaktion med omgivelserne, opstilling af værdikriterier, problemløsningsmetodikker samt strukturering og planlægning af udviklings-/konstruktionsarbejdet. Syntesen omfatter ideudvikling, metoder til vurdering og udvælgelse af løsninger samt vurdering af konstruktionens livscyklus og produktion. Realiseringen omfatter, konstruktion, dimensionering, udarbejdelse af produktionsgrundlag herunder 3D modellering og teknisk tegning, fremstilling af prototyper samt funktionstest af prototype. Ved kursets afslutning kan den studerende gennemføre et konstruktionsprojekt fra ide til produktion og test af prototype, samt beskrive et produkts interaktion med producenter, brugere og det omgivende samfund.

Numeriske metoder og programmering (T):
Kurset giver en introduktion til de grundlæggende begreber inden for programmering ved anvendelse af numeriske metoder. Kurset give en introduktion til programmeringssprog og omfatter struktureret programmering, objektorienteret programmering, systematisk test, variable, typer, klasser, abstrakte klasser, metoder, nedarvning, scope, funktioner, løkker, flow-kontrol, logik, input/output, numerisk repræsentation af tal, numerisk løsning af ikke lineære ligninger, interpolation, numerisk integration, numerisk differentiation, numerisk løsning af ordinære differentialligninger samt præcision og fejl. Ved kursets afslutning kan den studerende bruge programmeringsværktøjer til at løse matematiske problemstillinger og har erhvervet de nødvendige forudsætninger for kunne anvende numerisk løsningsmetoder i det videre studie.

Termodynamik, varmetransmission og energiteknik (T):
Kurset omfatter en udvidelse af den teoretiske forståelse for og anvendelse af termodynamik og varmetransmission. Kurset indeholder: termodynamiske teori der anvendes til at udføre beregninger på sammensatte energitekniske systemer som f.eks. turbiner, kompressorer, gasturbineanlæg, dampkraftanlæg, køleanlæg og varmevekslere; energi og entropi optimering af termiske systemer samt differentiale former af termodynamikkens love, deres forhold til materialeegenskaber og anvendelse til proces beregninger. Efter endt kursus er den studerende er blevet fortrolig med og kan anvende termodynamikkens love til beregning, design og optimering af tekniske systemer.

Ordinære differentialligninger og lineær algebra (N):
Kurset omfatter differentialligninger og lineær algebra til brug for opstilling af modeller til løsning af ingeniørmæssige problemstillinger inden for mekanik. Kurset adresserer ordinære differentialligninger, systemer af ordinære differentialligninger samt Laplace transformationer og egenværdiproblemer. Efter endt kursus har den studerende opnået en indsigt og forståelse for differentialligninger og lineær algebra og kan anvende dette sammen med simple fysiske modeller.

Materialelære (N):
Kurset omhandler den grundlæggende forståelse af materialernes opbygning og relationen mellem mikrostruktur og materialernes makroskopiske egenskaber under mekaniske og miljømæssige belastninger. Kurset adresserer: karakteriseringsmetoder; kohæsion og stivhed for materialer; atomar struktur og opbygning; styrke og sejhed; blandinger og deres egenskaber; termiske modifikationer af materiale parametre; nedbrydning af materiale; korrosion; fysisk og kemisk aldring; jern og ikke-stål legeringer; polymerer samt keramiske materialer og kompositter. Efter endt kursus kan den studerende anvende viden om materialernes opbygning, egenskaber og de faktorer der har indflydelse på materialernes egenskaber til at specificere nødvendige materiale-parametre og foretage udvælgelse af materialer i forbindelse med konstruktion.

Produktion, styrkelære og konstruktion (T):
Kurset omfatter forudsætninger for og metoder til dimensionering af maskinelementer. Herunder materialevalg, styrkelære og produktion. Kurset indeholder: produktionsprocesser som svejsning, bearbejdning, støbning, valsning og print af typiske konstruktionsmaterialer, hovedsageligt metaller; processimulering og indblik i resulterende produkt/materialeegenskaber; grundlæggende materialeopførsel; en-akset spænding/tøjning og Hooke’s lov; beregning af deformation og spænding i simple geometrier; forskellige svigtkriterier (flydning, sprødt brud, udmattelse, buling og slid); basale maskinelementer som tandhjul, lejer, fjedre, aksler, bolte, koblinger og bremser samt teknisk tegning.
Efter endt kursus skal den studerende kunne foretage dimensionering af grundlæggende maskinelementer, der indgår i mekaniske konstruktioner.

Vectorcalculus og partielle differentialligninger (N):
Kurset omfatter partielle differentialligninger og vektoranalyse til brug for opstilling af modeller til løsning af ingeniørmæssige problemstillinger inden for mekanik. Kurset dækker emnemæssigt: differential operatorer; parametrisk repræsentation af overflader og kurver; linje og overflade integraler; Stokes og Gauss sætninger samt Fourier teori og løsningsmetoder for partielle differentialligninger inklusive grundlæggende numeriske metoder.  Efter endt kursus har den studerende opnået en indsigt og forståelse for partielle differentialligninger og vektor analyse og kan koble disse sammen med simple fysiske modeller.

Fluiddynamik (T):
Kurset omfatter den grundlæggende viden og forståelse for fluiders mekanik. Kurset giver en indføring i de grundlæggende koncepter og de matematiske modeller, der er nødvendige for at kunne anvende fluiddynamik i ingeniørmæssig sammenhæng. Kurset indeholder: kontinuum antagelser; basis egenskaber for fluider; fluid statik; strømmende fluider; kontinuitet; momentum; energi ligninger; dimensionsanalyse og ensartethed; overflade modstand; tvungne strømninger; strømning i åbne kanaler samt flow måling. Efter endt kursus kan den studerende opstille og anvende matematiske modeller der i ingeniørmæssig sammenhæng beskriver fluiders mekanik.

Mekatronic (T):
Kurset indeholder de grundlæggende metoder og værktøjer der skal bruges for at kunne kombinere mekanik, elektronik, computervidenskab og informationsteknologi til at udvikle systemer med kunstig intelligens. Indhold: grundlæggende koncepter og komponenter indenfor mekatroniske systemer; fundamentale principper for aktuatorer og deres anvendelse; Interfaces; hardware in loop eksperimenter; digitale kontrolsystemer; mikroprocessorer og programmering; feedback kontrol; robotmanipulatorer og mobile robotter samt laboratoriearbejde med konstruktion af mekatroniske systemer. Efter endt kursus kan den studerende udvikle og teste simple mekatroniske konstruktioner.

Elektromagnetisme og bølgefysik (N):
Kurset giver en introduktion til den del af den klassiske fysik der omfatter grundlæggende begreber inden for elektromagnetisme og bølgefysik. Kurset: elektrisk ladning, kræfter og felter; Gauss’ lov; elektrisk potential; strøm; modstand; elektromotorisk kraft; kredsløb; magnetfelter samt induktion og vekselstrøm. Desuden introduceres bølgefænomenerne: mekaniske bølger, superposition og svingningstilstande, lydlære, elektromagnetiske bølger, lysudbredelse samt interferens og diffraktion. Efter kurset har den studerende opnået fortrolighed med de væsentligste begreber inden for elektromagnetisme og bølgefysik og kan analysere simple fysiske problemer inden for området.

Svingningslære (N):
Kurset omfatter den grundlæggende svingningslære og eksperimentelle metoder til at teste svingningssystemer. Kurset indeholder: diskrete og kontinuerte systemer; teoretisk og eksperimental modalanalyse; tvungne svingninger; numerisk simulering samt metoder og udstyr til svingningsmålinger. Efter kurset har den studerende opnået fortrolighed med de væsentligste begreber inden for svingningslære og kan opstille modeller for et simpelt svingningssystem og kan foretage eksperimentelle test til validering af modellen.

Kontinuummekanik og finite element metoden (T):
Kurset giver grundlæggende viden og metoder til at analysere stivheds- og styrkemæssige aspekter indenfor materiale mekanik. Som numerisk løsningsmetode introduceres Finite Element. Efter endt kursus kan den studerende opstille og anvende kontinuummekaniske analysemetoder i forbindelse med styrke og stivhedsberegninger af mekaniske konstruktioner samt anvende Finite Element Metoden til dimensionering af mekaniske konstruktioner inden for det lineære område.

Numerisk analyse (P):
Kurset omfatter numeriske metoder til løsning af matematiske og ingeniørmæssige problemstillinger. Kurset indeholder løsning af systemer af lineære og ulineære ligninger, approksimation af funktioner, integration og differentiation samt løsning af differentialligninger. Endvidere behandles approksimation af polynomier, interpolation og mindste kvadraters metode, numerisk løsning af ordinære differentialligninger samt introduktion til numerisk løsning af partielle differentialligninger. Endeligt introduceres MATLAB/OCTAVE software for de studerende. Efter endt kursus kan den studerende udarbejde et program til numerisk løsning af til et ingeniørmæssigt/matematisk problem.

Kompositter, metamaterialer og funktionelle materialer (T):
Kurset omfatter materialer der afviger fra almindelige isotropiske konstruktionsmaterialer. Kurset giver en indsigt og forståelse for struktur og egenskaber af lagdelte kompositmaterialer og deres produktion samt for de mekaniske principper for metamaterialer, der har egenskaber der er afhængige af deres geometriske struktur og opbygning. Efter endt kursus kan den studerende beskrive, anvende og dimensionere mekaniske konstruktioner med lagdelte materialer.

Videnskabsteori for ingeniører (P):
Kurset giver de studerende en introduktion til videnskabsteoretiske og etiske problemstillinger i relation til fagområdet. Formålet med kurset er at gøre de studerende i stand til at forstå og reflektere over fagets identitet samt de samfundsmæssige og etiske udfordringer, som en ingeniør inden for mekanik og maskinteknologi vil kunne komme til at arbejde med. Ved afslutningen på kurset kan den studerende identificere og beskrive centrale videnskabsteoretiske og etiske problemstillinger i relation til fagområdet, samt vurdere og analysere relevante videnskabsteoretiske og etiske problemstillinger.

Bachelorprojekt (T):
Bachelorprojektet har til formål at give den studerende mulighed for at planlægge og gennemføre teoretiske og/eller eksperimentelle studier af et emne inden for mekanik. I projektet skal den studerende selvstændigt søge relevant information, herunder læse og forstå videnskabelige artikler, samt planlægge og fuldføre et projekt. Den studerende skal trænes i at kommunikere faglige emner inden for projektets fagområde og kommunikerer resultaterne af projektet. Ved projektets afslutning kan de studerende formulere en faglig problemstilling baseret på relevant litteratur, planlægge og gennemføre et teoretisk eller eksperimentelt studium under anvendelse af fagets metoder, anvende fagets teori og metoder på en faglig problemstilling samt analysere, diskutere og perspektivere problemstillingen.

Uddannelsen er organiseret og opbygget således at det første studieår indeholder kurser fra naturvidenskab, teknologi samt projekter og almene fag. Studerende opnår grundlæggende teoretisk naturvidenskabelig viden i matematik inden for matematisk analyse samt algebra. I fysik fås viden om mekanik og termodynamik. I teknologifagene opnås viden om materialeteknologi, designprocessen og fremstillings-, produktions- og inspektionsmetoder. Desuden opnås grundlæggende teoretisk viden om statisk og dynamisk faststof- og fluidmekanik, teknisk termodynamik herunder energiteknologi. I projekter og almene fag introduceres projektstyring ift. mekanik og maskinteknik.

På andet studieår udbygges de studerendes teoretisk viden i både matematik og naturvidenskab og teknologi inden for en fagportefølje, der afspejler aktiviteterne på første studieår.

På tredje år indgår konstituerende elementer i statik, dynamik og materialelære, der progressionsmæssigt leder videre fra studiets andet år. Tredje studieår afsluttes med bachelorprojekt, der skal demonstrere den studerendes evne til at anvende den viden og de kompetencer, som er opnået igennem de første fem semestre på en konkret problemstilling.

Referencer til dette afsnit:
(1) R.O. Warrington (Chair of task force). Vision 2030, Creating the Future of Mechanical Engineering Education. American Society of Mechanical Engineers, ASME 2011.

Bacheloruddannelsen i mekanik er en teknisk-videnskabelig uddannelse, hvor 120 ECTS af uddannelsens 180 ECTS består af teknisk og teknologisk orienterede fagmoduler, heri inkluderet valgfri kurser, der alle skal vælges inden for det tekniske område med fokus på mekanik. De naturvidenskabelige fagelementer, der er en forudsætning for, at de studerende kan arbejde med og tilegne sig den tekniske/teknologiske viden udgør 60 ECTS. Samlet er uddannelsens profil således teknisk videnskabelig, hvorfor uddannelsen ønskes placeret under det teknisk videnskabelige område og foreslås indplaceret under takst 3.

Der er, som nævnt i ansøgningens afsnit Beskrivelse af uddannelsens formål og erhvervssigte, en generel og alvorlig mangel på ingeniører i Danmark som konkluderet af flere analyser gennem de seneste år. De forskellige prognoser og analyser giver ikke samme resultat, men de peger alle entydigt på en betydelig og stigende mangel på ingeniører. Fremskrivningerne fra Ingeniørforeningen IDA peger på, at der i 2020 vil mangle mellem 7.000 og 16.000 ingeniører stigende til mellem 9.000 og 20.000 i 2025 (1, 2). Seneste prognose fra ”Engineer the Future” viser at der vil mangle ca. 6.500 ingeniører i 2025 (3). Heraf skal en større andel afslutte uddannelsen på civilingeniørniveau, hvor efterspørgslen forventes at stige forholdsvist mest (2). For civilingeniørområdet alene peger en prognose fra Dansk Industri (DI) på, at der i 2030 vil mangle 8.000 (4). Ingeniørmangler betyder overordnet at virksomheder, der ikke kan få den nødvendige arbejdskraft, sættes tilbage i forhold til konkurrenceevne, produktivitet og udvikling.

Aarhus Universitet har som et mål for arbejdskraftbehov undersøgt antal stillingsopslag gennem jobportalen Indeed.com, der er en opgørelse over antallet af jobopslag fra danske virksomheder, herunder opslag rettet mod ingeniører inden for mekanikområdet. Undersøgelsen har inden for en periode på en måned (1. november - 30. november 2018) identificeret omkring 160 relevante stillingsopslag for ingeniører inden for mekanik- og maskinområdet. Undersøgelsens metodik og resultater er nærmere uddybet i upload: Dokumentationsbilag – prækvalifikationsansøgning).

Arbejdsmarkedsbalancen fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering påviser tilsvarende, at der i hele landet er omfattende mangel på arbejdskraft for maskiningeniører (den gruppe mekanik hører under). Kategorien 'omfattende mangel' anvendes for: Stillinger med rekrutteringsproblemer i et flertal af RAR-områder det seneste år og hvor ledigheden på landsplan er lav. For stillingerne gælder derfor, at der er rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. Kategorien er den mest kritiske af de kategorier der anvendendes (http://arbejdsmarkedsbalancen.dk/, november 2018). Maskiningeniør er samtidig den ingeniørkategori med de største rekrutteringsproblemer.

Aarhus Universitets dialog med virksomheder bekræfter ligeledes behovet for ingeniører generelt og viser også, at der et specifikt behov for civilingeniører inden for mekanikområdet.

ST har seks aftagerpaneler inden for de forskellige faglige ingeniørdiscipliner. I den løbende dialog med paneldeltagerne tilkendegiver virksomhederne generelt en mangel på ingeniører. Det gælder både diplomingeniører, civilingeniører og ph.d.er i teknisk videnskab. Aftagerne peger på, at Aarhus Universitet bør tiltrække flere studerende og gerne styrke indsatsen for at løfte endnu flere studerende end i dag til et højt fagligt niveau, også set i forhold til en international målestok. Virksomheder vægter en stærk faglighed i uddannelserne og udvikling af faglig modenhed f.eks. gennem samarbejde med virksomheder som en del af uddannelserne.

Behovet for flere ingeniører inden for mekanik bekræftes af de kontakter til aftagere, der har været etableret i forbindelse med planlægningen af uddannelsen.

Behovet var også i fokus ved en workshops med en række centrale virksomheder, der blev afholdt for at skabe grundlag for den endelige færdiggørelse af forslaget til bacheloruddannelsen i teknisk videnskab (mekanik). Workshoppen var planlagt af Institut for Ingeniørvidenskab i samarbejde med et mindre panel af virksomheder. Ved workshoppen var alle enige om behovet og det blev anført at ansættelseshastigheden for ingeniører i Danmark ofte begrænses af udbuddet. Og produktion af flere ingeniører er vigtig, som udtrykt af en af deltagerne:

”Flere civilingeniører er betingelsen for mere aktivitet”

Som opfølgning på kontakten med potentielle aftagere i forbindelse med opbygning af uddannelsen har Aarhus Universitet gennem konsulentfirmaet HC Ralking gennemført en supplerende kvalitativ og kvantitativ analyse af behovet for dimittender inden for mekanik. Redegørelse for behovsanalysen og dens resultat er indeholdt i upload: Dokumentationsbilag – prækvalifikationsansøgning.

Behovsafdækningen involverede en interviewundersøgelse med repræsentanter fra i alt 14 private og offentlige/halvoffentlige virksomheder med mellem 10 og 6.000 ansatte i Danmark. Interviews er gennemført i oktober-november 2018.

Virksomhederne udtrykte generelt en stor og akut mangel på ingeniører inden for mekanik- og maskinteknik. De 14 virksomheder, der afgav kvantitative bud på hvor mange ingeniører inden for mekanik, de ønskede at ansætte per år i den kommende periode, oplyste et samlet minimumsbehov på omkring 450 ansættelser pr. år i de nærmeste år. Dette kan ikke dækkes på det danske arbejdsmarked og virksomhederne har svært ved at besætte åbne stillinger med kvalificerede folk, hvilket kan gå ud over vækstpotentialet:

”Vi kan bare ikke finde dem, vi har brug for. Vi har haft et stillingsopslag oppe i fire måneder. og fået 50-60 ansøgere. Vi havde tre til samtale og de dækkede vel ca. 65 %. Vi kan måske finde dem i udlandet, men vi får noget andet gratis med, når de er danske. Vi prøver alle mulige løsninger (kontakt til DTU mv). Vi tager dem gerne frisk fra fad – men de er der ikke.” -- Klaus B. Ørskov, CEO, DAMRC

"Det er en stor udfordring at skalere i Danmark. Vi har en udviklingsafdeling i Ukraine. Nu har vi startet et udviklingscenter i Malaga med 20 mand og forventer fortsat udvidelse her. Det gør vi, fordi vi skal vækste. Vi vil gerne vækste i Danmark, men kan ikke finde nok udviklere her. Det er ikke pga. lønnen, vi har oprettet udviklingsafdelingen i Malaga. Det er for at få skaleret med de rette kompetencer." -- Anders Skallebæk, Senior Vice President, Kamstrup A/S

”Vi må tage det, vi kan få. Det kniber med at få kandidater. Vi har mange ingeniørstillinger, som er besat med maskinteknikere.” -- Steen Kibsgaard, Testmanager, Beumer Group A/S

I forhold til typen af ingeniører bekræfter de fleste virksomheder at de ansætter både diplomingeniører og civilingeniører. Der er dog en tendens til at man foretrækker civilingeniører til udviklingsopgaver og at mange virksomheder i stigende omfang efterspørger civilingeniører med tungere teoretiske kompetencer for at kunne følge med i den teknologiske udvikling og opgavernes øgede kompleksitet:

”Det er i højere og højere grad civilingeniører [der efterspørges]. Vi har i stigende grad brug for nogen med høj uddannelse, nogen som kan favne og lave systemintegration. De skal kunne tegne udviklingen og arbejde på tværs af discipliner. Vi sourcer standardopgaver ud, kontorer i Porto (ca. 2 - 300 medarbejdere) og Indien (ca. 3-400 medarbejdere).” -- Kaj Dam Madsen, Senior Function Lead, Vestas Wind Systems

”Kravene fra slutbrugerne bliver mere og mere komplekse. Slutbrugerne bliver mere og mere bevidste om, hvad de vil have/ikke have. Desuden kommer man i jobbet til at beskæftige sig med flere og flere forskelligartede ting.” -- Thomas Broch, Regulatory & Scientific Affairs Manager, Fibertex Personal Care A/S

”Vores produkter bliver stadig mere komplekse og integrerede, og det medfører et stigende behov for at kunne arbejde på tværs af ingeniørdisciplioner, f.eks. mekanik, produktion og elektronik. Den stigende kompleksitet gælder også ift. eksempelvis simuleringer, hvilket stiller krav om højtuddannede civilingeniører” -- Jakob Vernersen, Senior Manager, Grundfos

”Den hårde konkurrence betyder, at vi taber marked, hvis vi ikke hele tiden er med på det nyeste. Jo mere globalt markedet bliver, desto hårdere konkurrence. Vi må designe vindmølletårne, så de næsten kollapser i hårdt vejr.” -- Jens Lycke Wind, Assistant Lead Engineer, Vestas Wind Systems

”Vi foretrækker at mixe. Civilingeniører er bedst til højere abstraktion, konceptualisering, analyse, forskning og udvikling. Diplomingeniører får ting til at virke og får ting gjort færdige.” -- Casper Hansen, administrerende direktør, Technicon

Adspurgt om bachelorerne vil kunne finde ansættelse uden at tage en kandidatgrad svarer omkring halvdelen af virksomhederne bekræftende. Flertallet af virksomhederne udtaler at de foretrækker civilingeniører også selvom de ville ansætte bachelorerne:

”Bachelorerne kan sagtens få job hos os, men vi vil foretrække civilingeniører” -- Lars Pleth Nielsen, Centerchef, Teknologisk Institut

”Hvis jeg havde valget mellem to ville jeg vælge civilingeniøren først” -- Claus H. Ibsen, R & D Manager, Vestas aircoil

andre afviste mere kategorisk bachelorerne
 
”Diplomingeniører er foretrukket fremfor bachelorer pga. det halve års praktik, samt at uddannelsen er mere praktisk anlagt. Det er foretrukket at bachelorerne fortsætter på civilingeniøruddannelsen, da den er mere teoretisk” -- Andreas Gotfredsen, Head of Nacelle Hub, Siemens Gamesa Renewable Energy A/S

I forhold til uddannelsesprofilen for mekanik udtrykker virksomheder sig generelt i positive vendinger, særligt i lyset af koblingen til civilingeniøruddannelsen. Generelt lægges der stor vægt på at det teoretiske fundament skal være i orden og at kandidaterne skal besidde de nødvendige kernekompetencer.

”Det er meget de klassiske kompetencer, vi efterspørger. Specialviden giver vi dem selv. Men de skal være dygtige inden for de klassiske discipliner.” -- Per Hessellund Lauritsen, Offshore Research Manager, Siemens Gamesa Renewable Energy A/S

Hovedparten af virksomhederne udtrykker endvidere at de gerne indgår i et tæt samarbejde med Aarhus Universitet med henblik på videreudvikling af uddannelsen, deltagelse i aftagerpaneler mm.

Flere virksomheder udtrykte tilfredshed med at den ansøgte uddannelse skal udbydes i Aarhus, idet virksomhederne ser en geografisk betinget synergi mellem uddannelsesudbud og udvikling af erhvervslivet og dermed et behov for en regional opbygning på området:

”Vi har lige etableret et kontor i Aalborg for at være tæt på [uddannelsessted]. Det er lettere for os end at få kandidaterne til at flytte til Aarhus.” -- Steen Kibsgaard, Testmanager, Beumer Group A/S

”Der er ikke ret meget mobilitet. At få nogen til at flytte fra Aalborg til Stilling, - det er næsten umuligt.” -- Anders Skallebæk, Senior Vice President, Kamstrup A/S

”Vinden blæser generelt fra vest mod øst. Ca. halvdelen af vores ansatte er fra Aalborg Universitet og den anden halvdel fra Aarhus Universitet. Vi har ingen ansatte fra DTU og Syddansk Universitet.” -- Casper Hansen, administrerende direktør, Technicon

Behov for arbejdskraft vil ofte afspejles gennem en lav ledighed blandt dimittender med den efterspurgte nødvendige kompetence. Kandidater fra de civilingeniøruddannelser i Danmark der umiddelbart er relevante i forhold til den ansøgte uddannelse har, set under et, en ledighed der varierer mellem 1 % og 7 % for perioden 2012-2015 (opgjort 4.-7. kvartal efter dimittendernes fuldførelsesdato). For diplomingeniører inden for området var ledigheden mellem 4 % og 5 %. Landsgennemsnittet for videregående uddannelser varierede i samme periode mellem 10 % og 12 %.  De relevante uddannelseskategorier der er sammenlignet med og hvor data forefindes er: Mekanik (civilingeniør), Maskin (civilingeniør), Maskin (diplomingeniør), Maskinteknik (diplomingeniør) samt Maskinteknologi (diplomingeniør) (http://ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/statistik-og-analyser/faerdiguddannede/aktuel-ledighed).

Ovenstående uddannelser repræsenterer samlet de beskæftigelsesområder, hvortil den ansøgte uddannelse vil producere kandidater og den lave ledighed for dimittenderne indikerer, at jobmarkedet vil være i stand til at absorbere en større produktion af kandidater. Statistikkerne bekræfter, at mekanik- og maskinområdet har udfordringer med at få dækket det aktuelle behov. Samtidig retter disse uddannelser sig mod et arbejdsmarked i kraftig udvikling, hvorfor endnu større udfordringer må forventes fremover.

Statistikken indikerer også, at det ikke er forventeligt, at en større produktion af ingeniører inden for mekanik- og maskinområdet vil få en negativ effekt på afsætningen af dimittender fra eksisterende uddannelser, hvor det allerede i dag er vanskeligt at tiltrække dimittender fra andre regioner til virksomhederne i det midtjyske.

”Indholdet i den bacheloruddannelse, som Aarhus Universitet ønsker at få akkrediteret, er rigtigt godt, og vi vil gerne støtte op om, at der kommer en ny uddannelse til regionen - også fordi det muligvis kan åbne op for, at der på sigt etableres en lignende uddannelse i nogle mindre byer, som fx. Herning, fordi der jo netop er rigtig mange industrivirksomheder i dette område, som kan få gavn af dygtige personer med denne uddannelsesbaggrund - og det i sig selv kan gøre, at det bliver lettere at fastholde de rigtige kompetencer i området” -- Lotte Nyegaard Wedel, HR Consultant, Kyocera Unimerco Tooling A/S

Referencer til dette afsnit:
(1) Prognose for ingeniørmangel, IDA, 2009.
(2) Prognose for mangel på ingeniører og scient.er, IDA, 2011.
(3) Prognose for STEM-mangel 2025, Engineer the Future, 2018.
(4) DI: Vi uddanner de forkerte kandidater, Berlingske, 2013.

I forbindelse med udviklingen af bacheloruddannelsen i mekanik har Aarhus Universitet gennemført en kvantitativ undersøgelse af behovet for ingeniører inden for fagområdet hos en række virksomheder. Undersøgelsen er baseret på interviews med relevante virksomhedsrepræsentanter omkring virksomhedens behov for dimittender inden for området. Undersøgelsen har fokuseret på såvel behovet for bachelorer, som behovet for civilingeniører inden for mekanik- og maskinområdet.  Dette skal ses i lyset af, at hovedaftageren til bachelorerne forventes at blive civilingeniøruddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet.

De virksomheder som indgik i behovsafdækningens interviewundersøgelse angav alle et kvantitativt estimat for det fremtidige behov for civilingeniører inden for mekanik. Samlet for de 14 virksomheder/aftagere var estimatet på omkring 450 ingeniørkandidater per år inden for de nærmeste år (se upload: Dokumentationsbilag – prækvalifikationsansøgning).

De uddannede bachelorer i mekanik forventes for den altovervejende dels vedkommende, at fortsætte studiet på kandidatuddannelsen i mekanik (civilingeniør) ved Aarhus Universitet, men vil besidde kvalifikationer, der kvalificerer dem til beskæftigelse på baggrund af bacheloruddannelsen. Der optages første år 30 studerende på bacheloruddannelsen, med en ambition om at øge antallet til 60 henover de følgende år. Det forventes derfor, at der vil blive produceret i størrelsesordenen 20-25 bachelorer første år stigende til 40-50 de efterfølgende år.

Fortsætter alle de nyuddannede bachelorer på civilingeniøruddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet, vil der således efter få år blive produceret 40-50 ekstra civilingeniører udover dem der produceres i dag. Det betyder at der samlet, dvs. inklusiv den produktion af civilingeniører der sker i dag (ca. 30 per år), vil blive produceret omkring 70-80 civilingeniører om året inden for mekanik fra Aarhus Universitet. Givet den aktuelle store efterspørgsel på kompetencer inden for området, forventes det ikke, at arbejdsmarkedet vil have problemer med at absorbere denne produktion. Snarere forventes det, at der vil være en betydeligt større efterspørgsel på dimittender. Godkendes den ansøgte bacheloruddannelse, vil det derfor løbende blive vurderet, om der vil være behov for at øge optaget udover de planlagte 60 per år.

I forbindelse med opbygningen af uddannelsen og behovsafdækningen har der været en tæt dialog med aftagere (om processen se nærmere i afsnit ”Hvordan er det konkret sikret at den nye uddannelse matcher det påviste behov?”).

Indledningsvis var der tale om en mere uformel aftagerkontakt inden for rammerne af den diskussion, der ledte frem mod Aarhus Universitets ingeniørsatsning ”AU Engineering 2025”.

Disse kontakter blev fulgt op med etablering af et diskussionspanel, der i august-september 2018 diskuterede udkast til uddannelsens opbygning og indhold i forhold til erhvervenes behov og ønsker. Diskussionspanelet havde deltagelse af Casper Hansen, Technicon; Andreas Gotfredsen, Siemens/Gamesa; Kaj Dam Madsen, Vestas Wind Systems; Leon Stenholt Johansen, Lego samt Jakob Vernersen, Grundfos. Panelet gav sin opbakning til initiativet omkring etablering af ny bacheloruddannelse i teknisk videnskab rettet mod produktion af flere civilingeniører inden for mekanik- og maskinområdet. Diskussionspanelet gav samtidig udtryk for, at de har et stort behov for civilingeniører inden for området.

Med baggrund i diskussionerne med diskussionspanelet blev oplægget til uddannelserne præciseret og skærpet, og beskrevet i større detalje. Dette oplæg blev præsenteret på en større workshop afholdt september 2018, hvor behov, profil og indhold af den ansøgte uddannelse blev diskuteret.

Workshoppen havde deltagelse af:
-Casper Hansen, Technicon
-Andreas Gotfredsen, Siemens Gamesa Renewable Energy
-Kaj Dam Madsen, Vestas Wind Systems
-Leon Stenholt Johansen, Lego
-Jakob Vernersen, Grundfos
-Anders Skallebæk, Kamstrup A/S         
-Carsten Risom, Kyocera Unimerco                           
-Lotte Nyegaard Wedel, Kyocera Unimerco
-Jens Lycke Wind, Vestas Wind Systems

Workshoppen bekræftede, at virksomhederne har behov for flere civilingeniører inden for mekanik. Behovet for civilingeniører inden for området kunne i følge workshopdeltagerne ikke umiddelbart erstattes af diplomingeniører, omvendt blev det også understreget at virksomhederne har behov for diplomingeniører - også fremadrettet.

Med udgangspunkt i informationer og input fra aftagerne blev uddannelsens curriculum og faglige profil yderligere gennemarbejdet henover efteråret 2018 og et endeligt forslag blev udarbejdet.

På baggrund af det endelige udkast til uddannelsesindhold og -profil, blev der i november 2018 lavet en detaljeret behovsafdækning blandt 14 virksomheder, der blev kontaktet gennem mail og efterfølgende interviewet telefonisk. Virksomhederne var udvalgt så de dels dækker alle relevante anvendelsesområder for mekanikområdet, dels repræsenterer såvel det lokale, det nationale som det internationale, inkluderer virksomheder af forskellig størrelse samt inkluderer både private og offentlige/halvoffentlige aftagere. En samlet liste over involverede virksomheder findes i upload: Dokumentationsbilag - prækvalifikationsansøgning.

Samarbejdet med aftagerne, der har været involveret i planlægning og opbygning af forslagene til den ansøgte uddannelse, vil naturligt videreføres hvis uddannelsen godkendes. Der vil, i henhold til Universitetsloven blive etableret et aftagerpanel for uddannelsen bestående af repræsentanter fra de virksomheder, der har været mest aktive i planlægningen af uddannelsen. Endvidere vil virksomheder blive inddraget aktivt i undervisningen, hvilket der generelt er udtrykt stor interesse for i behovsundersøgelsen. Dette vil ske gennem deltagelse som gæsteforelæsere og gennem bidrag med realistiske data cases, som de studerende kan arbejde med i deres projekter. Virksomhedsrepræsentanter vil også blive inddraget som eksterne medvejledere i forbindelse med projekter der gennemføres sammen med aftagere. Aftagerne vil endvidere indgå i uddannelsens censorkorps.

Design, kompetenceprofil og sammensætning af curriculum for uddannelsen er et resultat af en iterativ proces mellem Institut for Ingeniørvidenskab og aftagere. En proces der har haft til formål at sikre, at uddannelsen har relevans for arbejdsmarkedet og at uddannelsens dimittender kan imødekomme de krav og behov virksomhederne har for kompetencer inden for mekanik.

Uddannelsen blev indledningsvis diskuteret internt på Institut for Ingeniørvidenskab, hvor første udkast til kompetenceprofil og curriculum blev beskrevet og alignet med strukturen i den anvendte Body of Knowledge, med henblik på en efterfølgende diskussion med aftagervirksomheder. Over sommeren 2018 blev udkast til bacheloruddannelsen diskuteret med et diskussionspanel med deltagere fra relevante virksomheder (se afsnittet Hvilke aftagere har været inddraget i behovsafdækningen). Panelets input blev anvendt ved planlægning og udarbejdelse af materialet til en workshop der blev afholdt i september 2018 for en lidt større virksomhedskreds (se afsnittet Hvilke aftagere har været inddraget i behovsafdækningen). Fokus for workshoppen var, at få afklaret om kompetenceprofilen og curriculum for uddannelsen dækkede behovet, og om de færdigheder de studerende vil opnå matcher det behov erhvervslivet har. Udkastet til curriculum blev bredt diskuteret og kommenteret og der var en god opbakning til planerne og til intensionen om at styrke de teoretiske elementer og dybe discipliner, herunder naturvidenskab. Endeligt forslag til curriculum blev udarbejdet i sensommeren 2018 og anvendt i forbindelse med behovsanalysen.

Ud over støtte til uddannelserne og ønske om at kunne ansætte personer med disse kompetencer, har virksomhederne tilkendegivet, at de gerne deltager mere praktisk i uddannelserne. Det kunne være gennem: gæstedeltagelse i undervisning; deltagelse i projektorienterede forløb (herunder bachelorprojekter); tilvejebringelse af konkrete cases; deltagelse i karrierearrangementer; erhvervshostede acceleratorer; deltagelse i mentorordninger eller som medlemmer af aftagerpaneler.

Den ansøgte bacheloruddannelse i teknisk videnskab, mekanik, er traditionel og der udbydes nært beslægtede uddannelser flere steder i Danmark og i udlandet. Nedenfor findes en sammenligning med beslægtede uddannelser på Aarhus Universitet (AU), Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Aalborg Universitet (AAU), Syddansk Universitet (SDU) samt VIA University College (VIA). Der er ikke udarbejdet sammenligninger med tilsvarende udenlandske uddannelser.

I sammenligningen lægges vægt på at beskrive:
-Ligheder og forskelle i overordnet uddannelsesprofil
-Ligheder og forskelle i didaktisk og pædagogisk opbygning
-Ligheder og forskelle i kursusudbud
-Ligheder og forskelle i jobfunktion efter afsluttet uddannelse

Den ansøgte bacheloruddannelse i mekanik, AU, er videnskabeligt funderet og forskningsbaseret med primært henblik på videreuddannelse til kandidatniveau. Optag sker ultimo august med et loft på 30 studerende i 2020 og 60 studiepladser efterfølgende år. Den didaktiske tilgang gennem hele uddannelsesforløbet beror på tre grundprincipper: 1/faglig progression, 2/vedligehold og integration af viden, færdigheder og kompetencer, samt 3/læring i faglig kontekst.

Faglig progression sikres fra semester til semester, både mht. den matematisk og fysiske forståelse, samt den mere specifikke tekniske forståelse, de digitale kompetencer samt professionelle kompetencer såsom projekt- og teamarbejde. Alle obligatoriske kurser bidrager til fælles opnåelse af uddannelsens kernekompetencer. Gennem valgfag opnås specialisering som sikrer den studerende de bedste betingelser for at fortsætte på kandidatstudier inder for disse områder.

Samtidig fokuseres på vedligehold og integration af viden, færdigheder og kompetencer, som opnås på tidligere semestre. Kun gennem fortsat anvendelse sikres kompetencer. Den tidligere læring inddrages derfor aktivt, så der ikke opstår huller i uddannelsesforløbet—hele semestre, hvor en faglighed eller disciplin ikke indgår. Denne sikring kan kun ske via et forløb, hvor obligatoriske aktiviteter struktureres, og en række af valgfagene sikres et indhold rettet mod videre brug og opbygning af uddannelsens kernekompetencer. Eksempelvis anvendes matematik og fysik fortsat gennem alle uddannelsens semestre, på tværs af fagligheder. Ligeledes tydeliggøres almene og generelle teorier og metoder gennem eksplicit inddragelse i alle relevante fagligheder.

Endelig sker læring i en faglig kontekst på alle uddannelsens semestre. Eksempelvis inddrages eksempler, relevante for en given specialisering, i matematik- og fysikkurser. Hertil indeholder uddannelsen et delvist struktureret, delvist valgbaseret, forløb af integrerende kurser, hvor den studerende arbejder interdisciplinært for at opnå bedre—både bredere og dybere—forståelse af sammenhænge på tværs af uddannelsens discipliner og fagområder. Denne kompetence er essentiel i en verden, hvor ingeniører arbejder med komplekse problemstillinger, som spænder over flere fagligheder og discipliner.

Sammenlignes de teknisk videnskabelige uddannelser med de beslægtede, men mere praktisk og erhvervsrettede diplomingeniøruddannelser (professionsbacheloruddannelser) er der markante forskelle. Specielt er det teoretiske matematiske og naturvidenskabeligt fundament væsentligt mindre i diplomingeniøruddannelserne end i de teknisk videnskabelige bacheloruddannelser, hvorfor dybden af det teoretiske niveau i de teknologiske elementer i diplomingeniøruddannelsen er mindre.

Nedenstående er den ansøgte teknisk-videnskabelige bacheloruddannelse i Mekanik sammenlignet med en række danske uddannelser inden for beslægtede fagområder:

-Diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik, AU
-Bacheloruddannelsen i teknisk videnskab, Maskin og Produktion, AAU Aalborg
-Diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik, AAU, Aalborg og Esbjerg
-Bacheloruddannelsen i teknisk videnskab, Energi, AAU Aalborg og Esbjerg
-Diplomingeniøruddannelsen i Bæredygtig Energiteknik, AAU Aalborg og Esbjerg
-Bacheloruddannelsen i teknisk videnskab, Produktion og Konstruktion, DTU Lyngby
-Diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik, DTU, Ballerup
-Diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik, VIA, Horsens
-Bacheloruddannelsen i teknisk videnskab, Mekatronik med mekanik profil, SDU, Sønderborg
-Diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik, SDU, Odense

Ingen af de anførte uddannelser er ministerielt dimensionerede. For hver uddannelse er angivet antallet af dimittender samt ledighedsandel i % for 4.-7. kvartal efter dimission for år hvor data forefindes. Data er indhentet fra Uddannelses- og Forskningsministeriet (https://ufm.dk/uddannelse/statistik-og-analyser/faerdiguddannede/aktuel-ledighed). For bacheloruddannelserne i teknisk videnskab er data angivet for den tilhørende kandidatuddannelse (civilingeniør). Data angivet som år, ledighed %, antal dimittender. Den gennemsnitlige ledighed på landsplan for videregående uddannelser varierede fra 12 % til 10 % over perioden 2012 til 2015.

Diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik, AU, Aarhus
Uddannelsen er en diplomingeniøruddannelse med et anvendelsesorienteret teknologisk og professionsrettet sigte inden for maskinteknik. Overordnet minder den faglige profil om den ansøgte bacheloruddannelse, men diplomingeniøruddannelsen prioriterer praktiske erhvervsrettede og professionsrettede teknologiske kvalifikationer samt professionelle kompetencer og projektarbejde. Hermed adskiller den sig væsentligt fra den ansøgte uddannelse, som er forskningsbaseret og prioriterer et teoretisk matematisk og naturvidenskabeligt fundament, hvilket muliggør et dybere teknisk videnskabeligt niveau inden for de teknologiske fagelementer. Samtidig er kurserne på diplomingeniøruddannelsen i maskinteknik mere praksisorienteret, hvorimod kurserne på den ansøgte bacheloruddannelse fokuserer mere på den bagvedliggende almene teori og metode med henblik på en dybere og mere interdisciplinær forståelse.  Efter endt diplomingeniøruddannelse ansættes dimittender typisk som konstruktører og projektingeniører i rådgivende ingeniørvirksomheder og produktionsvirksomheders konstruktions- og udførende afdelinger

Ledighed for uddannelsen:
2015: 4 %, 84 dimittender
2014: 3 %, 82 dimittender
2013: 3 %, 70 dimittender.

Bacheloruddannelsen i teknisk videnskab, Maskin og Produktion, AAU Aalborg
Uddannelsen er en bacheloruddannelse i teknisk videnskab med primært sigte mod fortsatte studier på en kandidatuddannelse. Uddannelsen er didaktisk baseret på problembaseret læring (PBL) og er omfangsmæssigt organiseret med ca. 50 % kurser og 50 % projekter. En stor del af den faglige indlæring og ingeniørmæssige træning foregår i forbindelse med projektarbejdet. Kurserne er hovedsagelig grundlæggende kurser inden for teknisk videnskab og matematik. Dette er i modsætning til den ansøgte bacheloruddannelse hvor projektandelen er omkring 20 %, inklusive projektarbejde indlejret som store kursusarbejder i kurserne inden for den teknisk videnskab.  Der er ud over valg af de specifikke projektemner ingen valgfrihed på bacheloruddannelsen i Maskin og Produktion ved AAU. De første fem af uddannelsens seks semestre foregår sammen med diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik, en uddannelse der er mere anvendelsesorienteret end den ansøgte uddannelse. Det vurderes derfor at bacheloruddannelsen i Maskin og Produktion har mindre fokus på den videnskabelige teori og metode og mere fokus på de praktiske erhvervsrettede og professionsrettede teknologiske kompetencer samt professionelle kompetencer end den ansøgte bacheloruddannelse. Bacheloruddannelsen i Maskin og Produktion giver adgang til følgende kandidatuddannelser ved AAU: Design af mekaniske systemer; Elektromekanisk systemdesign; Materialeteknologi samt Virksomhedsteknologi. Af disse findes kun beskæftigelsesdata for de to førstnævnte (for få dimittender for de sidstnævnte).

Ledighed for Design af mekaniske systemer:
2015: 8 %, 13 dimittender

Ledighed for Elektromekanisk systemdesign:
2015: 4 %, 16 dimittender

Diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik, AAU, Aalborg og Esbjerg
Uddannelsen er en diplomingeniøruddannelse med et anvendelsesorienteret teknologisk og professionsrettet sigte inden for maskinteknik. Uddannelsen er didaktisk baseret på problembaseret læring (PBL) og er omfangsmæssigt organiseret med ca. 50 % kurser og 50 % projekter. En stor del af den faglige indlæring og ingeniørmæssige træning foregår i forbindelse med projektarbejdet. Kurserne er hovedsagelig grundlæggende kurser inden for teknisk videnskab og matematik. Dette er i modsætning til den ansøgte bacheloruddannelse hvor projektandelen er 20 % inklusive projektarbejde indlejret som store kursusarbejder i kurserne inden for den teknisk videnskab.  Der er ud over valg af de specifikke projektemner ingen valgfrihed på bacheloruddannelsen i maskinteknik. Kurserne er overordnet de samme på uddannelserne i Aalborg og Esbjerg, men placeringen på de enkelte semestre er forskellige. De første fem af uddannelsens syv semestre foregår sammen med bacheloruddannelsen i teknisk videnskab (Maskin og Produktion). Diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik (AAU) vurderes at være mere anvendelsesorienteret end den ansøgte uddannelse. Efter endt diplomingeniøruddannelse ansættes dimittender fra Maskinteknik typisk som konstruktører og projektingeniører i rådgivende ingeniørvirksomheder og produktionsvirksomheders konstruktions- og udførende afdelinger.

Ledighed for uddannelsen:
Ingen data

Bacheloruddannelsen i teknisk videnskab, Energi, AAU Aalborg og Esbjerg
Uddannelsen er opbygget som bacheloruddannelsen i Maskin og Produktion (AAU), men fokuserer mere på de energitekniske fag. Uddannelsens indhold af termodynamik og strømningslære kan sammenlignes med den ansøgte uddannelse. Uddannelsens indhold inden for elektrisk energiteknik er væsentligt større end den ansøgte uddannelse, hvorimod indholdet af strukturel mekanik er væsentligt lavere. Uddannelsen er didaktisk baseret på problembaseret læring (PBL) og er omfangsmæssigt organiseret med ca. 50 % kurser og 50 % projekter. En stor del af den faglige indlæring og ingeniørmæssige træning foregår i forbindelse med projektarbejdet. Kurserne er hovedsagelig grundlæggende kurser inden for teknisk videnskab og matematik. Dette er i modsætning til den ansøgte bacheloruddannelse hvor projektandelen er 20 % inklusive projektarbejde indlejret som store kursusarbejder i kurserne inden for den teknisk videnskab.  På bacheloruddannelsen i Energi er der, ud over valg af de specifikke projektemner, ingen valgfrihed på de fire første semestre. På femte semestre er det muligt at vælge mellem tre specialiseringer. Kurserne og specialiseringerne beskrevet i studieordningerne for de første fem semestre på bacheloruddannelsen i Energi på AAU og diplomingeniøruddannelsen i Bæredygtig Energiteknik på AAU er identiske. Diplomingeniøruddannelsen i Bæredygtig Energi teknik er mere anvendelsesorienteret end den ansøgte uddannelse. Det vurderes derfor at bacheloruddannelsen i Energi (AAU) har mindre fokus på den videnskabelige teori og metode og mere fokus på de praktiske erhvervsrettede og professionsrettede teknologiske kompetencer samt professionelle kompetencer end den ansøgte bacheloruddannelse. Bacheloruddannelsen i Energi giver adgang til kandidatuddannelsen (civilingeniør) i Energy Engineering (AAU, Aalborg) eller kandidatuddannelsen i Sustainable Energy Engineering (AAU, Esbjerg.

Ledighed for Energy Engineering:
2015: 6 %, 39 dimittender

Ledighed for Sustainable Energy Engineering:
Ingen data

Diplomingeniøruddannelsen i Bæredygtig Energiteknik, AAU, Aalborg og Esbjerg
Uddannelsen er en diplomingeniøruddannelse med et anvendelsesorienteret teknologisk og professionsrettet sigte inden for maskinteknik. Uddannelsens indhold inden for elektrisk energiteknik er væsentligt større end den ansøgte uddannelse, hvorimod indholdet af strukturel mekanik er væsentligt lavere. Uddannelsen er didaktisk baseret på problembaseret læring (PBL) og er omfangsmæssigt organiseret med ca. 50 % kurser og 50 % projekter. En stor del af den faglige indlæring og ingeniørmæssige træning foregår i forbindelse med projektarbejdet. Kurserne er hovedsagelig grundlæggende kurser inden for teknisk videnskab og matematik. Dette er i modsætning til den ansøgte bacheloruddannelse hvor projektandelen er 20 % inklusive projektarbejde indlejret som store kursusarbejder i kurserne inden for den teknisk videnskab. På diplomingeniøruddannelsen i Bæredygtig Energiteknik er der ud over valg af de specifikke projektemner ingen valgfrihed på de første fire semestre. På femte semestre er det muligt at vælge mellem tre specialiseringer.  Kurserne og specialiseringerne beskrevet i studieordningerne for de første fem semestre på bacheloruddannelsen i Energi på AAU og diplomingeniøruddannelsen i Bæredygtig Energiteknik på AAU er identiske. Diplomingeniøruddannelsen i Bæredygtig Energiteknik vurderes at være mere anvendelsesorienteret end den ansøgte uddannelse.

Ledighed for uddannelsen:
Ingen data

Bacheloruddannelsen i teknisk videnskab, Produktion og Konstruktion, DTU Lyngby
Uddannelsen er en bacheloruddannelse i teknisk videnskab med primært sigte mod fortsat studie på en kandidatuddannelse. Uddannelsen indeholder projektarbejde der i omfang svarer til den ansøgte uddannelse. Uddannelsen har ligesom den ansøgte uddannelse fokus på den grundlæggende matematik, fysik og mekanik. De første to semestre er obligatoriske. På de sidste fire semestre er der en række anbefalede specialiseringsforløb og mulighed for enkelte valgfrie kurser. Denne uddannelses form og indhold er i store træk sammenlignelig med den ansøgte uddannelse. Fra et regionalt perspektiv dækker de to uddannelser teoretisk funderet mekanik/maskinteknik i henholdsvis Øst- og Vestdanmark på samme måde som det også gør sig gældende for bacheloruddannelser inden for andre områder. Bachelorer fra uddannelsen i Produktion og Konstruktion forventes at forsætte på en relevant kandidatuddannelse, hvor uddannelsen giver adgang til følgende kandidatuddannelser (civilingeniør): Konstruktion og mekanik; Bæredygtig energi; Industri økonomi og teknologiledelse; Materiale- og procesteknologi; Vindenergi; Transport og logistik.

Ledighed for Konstruktion og mekanik:
2015: 2 %, 66 dimittender

Ledighed for Bæredygtig energi:
2015: 10 %, 68 dimittender
2014: 7 %, 61 dimittender

Ledighed for Industri økonomi og teknologiledelse:
Ingen data

Ledighed for Materiale- og procesteknologi:
2015: 5 %, 17 dimittender

Ledighed for Vindenergi:
2015: 4 %, 55 dimittender
2014: 14 %, 35 dimittender

Ledighed for Transport og logistik:
2015: 1 %, 26 dimittender
2014: 9 %, 23 dimittender

Diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik, DTU, Ballerup
Uddannelsen er en diplomingeniøruddannelse med et anvendelsesorienteret teknologisk og professionsrettet sigte inden for maskinteknik. Ud over bachelorprojektet er der kun et begrænset indhold af projektarbejde i uddannelsen, hvilket er i modsætning til den ansøgte uddannelse hvor projektindholdet er omkring 20% inklusive projektarbejde indlejret som store kursusarbejder i kurserne inden for den teknisk videnskab.  De første to semestre ved diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik består af obligatoriske kurser.  På tredje og fjerde semester er der valgfrihed mellem en række specialiseringer/kurser. Femte semester er ingeniørpraktik på en virksomhed. Overordnet minder den faglige profil om den ansøgte bacheloruddannelse, men diplomingeniøruddannelsen prioriterer praktiske erhvervsrettede og professionsrettede teknologiske kvalifikationer samt professionelle kompetencer og projektarbejde. Hermed adskiller den sig væsentligt fra den ansøgte uddannelse, som er forskningsbaseret og prioriterer et teoretisk matematisk og naturvidenskabeligt fundament, hvilket muliggør et dybere teknisk videnskabeligt niveau inden for de teknologiske fagelementer. Samtidig er kurserne på diplomingeniøruddannelsen i maskinteknik mere praksisorienteret, hvorimod kurserne på den ansøgte bacheloruddannelse fokuserer mere på den bagvedliggende almene teori og metode med henblik på en dybere og mere interdisciplinær forståelse. Efter endt diplomingeniøruddannelse ansættes dimittender typisk som konstruktører og projektingeniører i rådgivende ingeniørvirksomheder og produktionsvirksomheders konstruktions- og udførende afdelinger.

Ledighed for uddannelsen:
2015: 4 %, 135 dimittender
2014: 3 %, 77 dimittender
2013: 7 %, 87 dimittender
2012: 3 %, 58 dimittender

Diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik, VIA, Horsens
Uddannelsen er en diplomingeniøruddannelse med et anvendelsesorienteret teknologisk og professionsrettet sigte inden for maskinteknik. Overordnet minder den faglige profil om den ansøgte bacheloruddannelse, men diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik prioriterer praktiske erhvervsrettede og professionsrettede teknologiske kvalifikationer samt professionelle kompetencer og projektarbejde. Hermed adskiller den sig væsentligt fra den ansøgte uddannelse, som er forskningsbaseret og prioriterer et teoretisk matematisk og naturvidenskabeligt fundament, hvilket muliggør et dybere teknisk videnskabeligt niveau inden for de teknologiske fagelementer. Samtidig er kurserne på diplomingeniøruddannelsen i maskinteknik mere praksisorienteret hvorimod kurserne på den ansøgte bacheloruddannelse fokuserer mere på den bagvedliggende almene teori og metode med henblik på en dybere og mere interdisciplinær forståelse. Andelen af projekter på diplomingeniøruddannelse i Maskinteknik (VIA) er 25 % hvilket er lidt større end for den ansøgte bacheloruddannelse hvor projektandelen er 20 % inklusive projektarbejde indlejret som store kursusarbejder i kurserne inden for den teknisk videnskab.  Efter endt diplomingeniøruddannelse ansættes dimittender i Maskinteknik typisk som konstruktører og projektingeniører i rådgivende ingeniørvirksomheder og produktionsvirksomheders konstruktions- og udførende afdelinger.

Ledighed for uddannelsen:
2015: 5 %, 83 dimittender
2014: 6 %, 102 dimittender
2013: 5 %, 61 dimittender
2012: 3 %, 60 dimittender

Bacheloruddannelsen i teknisk videnskab, Mekatronik med mekanik profil, SDU, Sønderborg
Uddannelsen er en engelsksproget bacheloruddannelse i teknisk videnskab med primært sigte mod fortsat studie på en kandidatuddannelse (civilingeniør).  Uddannelsens indhold inden for elektronik og programmering er væsentligt større end for den ansøgte uddannelse, hvorimod indholdet af strukturel mekanik, termodynamik og strømningslære er væsentligt lavere. Uddannelsen har ligesom AAU-uddannelserne en stor andel af projekter. Professionsorienterede kurser og projekter er samlet i større kursusblokke. På bacheloruddannelsen i Mekanik (SDU) er matematik kurser ikke selvstændige kurser, men er indlejret i andre naturvidenskabelige kurser. Uddannelsen vurderes til at være mere praksisorienteret end den ansøgte uddannelse. Uddannelsens opbygning med mange projekter, gør det imidlertid svært at vurdere det specifikke indhold og niveau i de teoretiske fag.

Ledighed for uddannelsen i Mekatronik:
2015: 6 %, 16 dimittender
2014: 15 %, 28 dimittender

Diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik, SDU, Odense
Uddannelsen er en diplomingeniøruddannelse med et anvendelsesorienteret teknologisk og professionsrettet sigte inden for maskinteknik. Uddannelsen er bygget op omkring større kursusblokke og projektenheder. Der er fokuseret på at undervisningen i matematik og naturvidenskabelige emner direkte relaterer sig til det ingeniørfaglige der undervises i samtidig. Der er ikke selvstændige kurser inden for matematik. Fordelingen mellem det teoretiske og det praksisorienterede vurderes, at være mere praksisorienteret end diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik ved AU. Dette betyder at uddannelsen er meget praksisorienteret og dermed ikke er sammenlignelig med den ansøgte uddannelse. Efter endt diplomingeniøruddannelse ansættes dimittender typisk som konstruktører og projektingeniører i rådgivende ingeniørvirksomheder og produktionsvirksomheders konstruktions- og udførende afdelinger.

Ledighed for uddannelsen:
2015: 5 %, 26 dimittender
2014: 6 %, 21 dimittender
2013: 4 %, 17 dimittender
2012: 7 %, 30 dimittender

Intensionen med den ansøgte bacheloruddannelse i teknisk videnskab er, som nævnt under afsnittet Beskrivelse af uddannelsens formål og erhvervssigte, ultimativt at styrke produktionen af civilingeniører uden, at det får en negativ effekt på udbuddet og produktionen af diplomingeniører, som også er stærkt efterspurgte på arbejdsmarkedet.

For at opfylde dette mål er det derfor nødvendigt, at tiltrække en gruppe studerende der i dag kun i begrænset omfang søger ind på en diplomingeniøruddannelse. Det skal således være en profil, der tiltrækkes af den dybe matematiske og naturvidenskabelige faglighed kombineret med den tekniske dimension, der er kendetegnende for bacheloruddannelsen i mekanik.

Aarhus Universitets har i en intern analyse baseret på data fra Undervisningsministeriet og Danmarks Statistik, undersøgt rekrutteringsmønstre fra det almene gymnasium/tekniske gymnasium til ingeniøruddannelserne i Danmark. Analysen viste, at for studenterårgang 2014 og 2016 (opgjort for optaget henholdsvis 2015 og 2017) var den gennemsnitlige overgangsfrekvensen fra gymnasieuddannelsen til en teknisk videnskabelig bacheloruddannelse (civilingeniør) ved AAU, SDU, eller DTU, hvor uddannelserne findes, 2,7 % for stx-studenter og 13,5 % for htx-studenter fra Region Midtjylland. De tilsvarende overgangsfrekvenser for Region Syddanmark var 3,5 % og 17,1 %; for Region Nordjylland 13,3 % og 62,9 %; for Region Hovedstaden 9,4 % og 29,3 %. Vurderet på baggrund af disse tal, er der således en underrekruttering af studenter til de tekniske bacheloruddannelser (civilingeniør) i Region Midtjylland og en op til fem-gange større interesse for civilingeniøruddannelse i regioner, hvor der udbydes teknisk videnskabelige bacheloruddannelser (civilingeniør) af universiteter beliggende i regionen. Den begrænsede rekrutteringen til civilingeniørområdet i Region Midtjylland tolkes derfor, som et resultat af en begrænset mobilitetsiver blandt studenterne koblet med et manglende udbud af tekniske bacheloruddannelser i regionen. Det skal understreges at underrekrutteringen til civilingeniøruddannelserne, ikke blev kompenseret gennem en tilsvarende større interesse for diplomingeniøruddannelserne ved Aarhus Universitet.  

Region Midtjylland forventes ikke demografisk at afvige signifikant fra Region Nordjylland eller Region Hovedstaden. Dette indikerer, med baggrund i ovenstående, at der i studenterpopulationen i Region Midtjylland er et ikke udløst potentiale for at uddanne sig til civilingeniør. Et potentiale vi forventer, at kunne udløse med den ansøgte teknisk videnskabelige bacheloruddannelse i mekanik.

Med baggrund i ovenstående, er det ikke forventningen at oprettelse af en bacheloruddannelse i teknisk videnskab inden for mekanik vil have en signifikant negativ påvirkning af rekrutteringen til andre uddannelser, hvor dimittenderne er stærk efterspurgte, herunder diplomingeniøruddannelserne inden for området. Det kan dog ikke udelukkes, at rekrutteringen til de naturvidenskabelige uddannelser i mindre grad vil blive påvirket. Studerende der i dag vælger en naturvidenskabelig uddannelse grundet mangel på et for dem relevant udbud inden for ingeniørområder, vil formodentlig finde den ansøgte bacheloruddannelse attraktiv.

Der forventes at blive optaget 30 studerende på uddannelsen i opstartsåret og herefter 60 studerende per år.

Ikke relevant.