Kandidat - Neurovidenskab - Københavns Universitet

Uddannelsen forventes at tiltrække højt kvalificerede studerede med en relevant biologisk/medicinsk/ biokemisk bacheloruddannelse.

Følgende danske bacheloruddannelser er direkte adgangsgivende:

• Biologi (KU, SDU, AAU, AU)


• Biokemi (KU, AU)


• Biologi-bioteknologi (KU)


• Biomedicin (SDU)


• Medicin (KU, SDU, AAU, AU)


• Medicin med industriel specialisering (AAU)*


• Medicinalbiologi (RUC)


• Farmaci (KU, SDU)*


• Molekylær biomedicin (KU)


• Molekylær medicin (AU)


• Molekylærbiologi (RUC, AU)


• Biokemi og molekylær biologi (SDU)


• Veterinærmedicin (KU)

* Ansøgere fra disse uddannelser skal desuden dokumentere, at de har bestået mindst 30 ECTS sammenlagt på universitetsniveau inden for tre af de fire følgende områder: cellebiologi, biokemi, genetik og/eller molekylærbiologi.
Studerende med en tilsvarende bachelorgrad fra et udenlandsk universitet, eller en bachelorgrad i et andet emne end de ovenfor anførte, kan søge om optagelse på uddannelsen. Disse ansøgere skal dokumentere, at de har bestået sammenlagt mindst 30 ECTS på universitetsniveau inden for tre af de fire følgende områder: cellebiologi, biokemi, genetik og/eller molekylærbiologi.

Udvælgelseskriterier
Hvis der er flere kvalificerede ansøgere end antal pladser, prioriteres ansøgerne på baggrund af følgende kriterier:
Andelen af relevante kurser inden for neurovidenskab (vægtes højest); karaktergennemsnit fra bacheloruddannelsen; erfaring med eksperimentelt laboratoriearbejde inden for neurovidenskab.

Krav om engelsk på minimum B-niveau
Ansøgere som ikke har engelsk som modersmål skal dokumentere, at de har engelskkundskaber svarende til engelsk på gymnasialt B-niveau. Dette kan dokumenteres gennem gymnasialt eksamensbevis (eller supplering), eller ved dokumentation for opnåelse af følgende resultater i internationale sprogprøver:

• TOEFL papirbaseret testresultat: mindst 560


• TOEFL IBT testresultat: mindst 83


• IELTS (academic) testresultat: mindst 6.5

Begrundelse for valg af adgangskrav
De nævnte adgangskrav sikrer, at de studerende – på trods af deres forskellige uddannelsesmæssige baggrund – ved påbegyndelse af uddannelsen har et fælles fagligt fundament samt et grundlæggende niveau af viden inden for emner, som danner afsæt for neurovidenskabelig specialisering. Dette sætter dem i stand til i løbet af studierne at nå det ønskede kompetenceniveau.

Formålet med at etablere en kandidatuddannelse i Neurovidenskab er at imødekomme et stigende behov for forskning og udvikling mht. forebyggelse, diagnostik, behandling og rehabilitering af sygdomme i hjernen og nervesystemet. Disse sygdomme er et alvorligt samfundsproblem, der forventes at stige fremover som følge af den demografiske udvikling med mange flere ældre. I Europa er omkring en tredjedel af befolkningen (179 mio.) ramt af sygdomme i hjernen inden for det neurologiske eller psykiatriske område, hvilket svarer til en samfundsudgift på knap 800 mia €/år (Olesen et al.; 2008) .
Der er derfor brug for kandidater, der kan bidrage til forskning og udvikling inden for området og til det voksende behov og (arbejds-)marked for nye produkter og serviceydelser, som dette fagområde repræsenterer.
Dimittenderne forventes at finde ansættelse inden for flere forskellige områder:

1. Udvikling af nye lægemidler og terapiformer til sygdomme i hjerne og nervesystem


2. Udvikling af ny diagnostik mhp. hjernesygdomme, deres prognose og individuelle behandling


3. Udvikling af medikotekniske teknikker, kunstige lemmer, hjerne-computer-interface, scanningsteknologi


4. Offentlig og privat forskning og formidling indenfor neuroområdet


5. Fødevareindustri (smag, lugt)


6. Informationsteknologi; fx velfærdsteknologi, spil, oplevelser, formidling


7. Teknologivurdering på rehabiliterings- og plejeteknologier


8. Psyko-neurobiologi. Området mellem psykologi og neurobiologi

Flere aftagere påpeger, at udviklingen inden for neurovidenskab ikke kun er i vækst i højden i form af øget forskning inden for de kendte områder, men også i bredden – dvs. at området breder sig ud til flere forskellige og utraditionelle aktører og initiativer. Selv om mere og bedre forskning i neurovidenskab har et kæmpe potentiale for at forbedre behandlingsmulighederne og møde de voksende udfordringer og behov på dette område, er det langt fra det eneste område, hvor neurovidenskab har et vækstpotentiale; særligt inden for det private erhvervsliv.
I Danmark er Life science industrien (lægemidler og teknologi) med til at bidrage betydeligt til indtægt og jobskabelse. Tilsvarende ser vi, at neurovidenskab integreres i forskellige forretningsområder som fødevarer, informationsteknologi, medicinsk teknologi, datavidenskab, m.m. Uddannelsen rammer dermed et arbejdsmarked i vækst med en ny dimmitendprofil. Det er imidlertid ikke muligt at dokumentere beskæftigelsesgraden ved sammenligning med  de klassiske naturvidenskabelige uddannelser.

Der findes ikke en kandidatuddannelse i neurovidenskab i Danmark i dag, og med dette uddannelsesforslag ønsker KU at imødekomme et stigende behov for dimittender med specialiseret viden inden for dette forskningsområde.
Universitetets afdækning af behovet for uddannelsen (vedhæftet) viser:

• Neurovidenskab er et område i rivende vækst og mulighederne for jobskabelse og bidrag til samfundsudviklingen er store.


• Uddannelse i neurovidenskab vil kunne afhjælpe den eksisterende og voksende nationale mangel på forskere og medarbejdere inden for neurovidenskabelig forskning og udvikling.


• Det neurovidenskabelige forskningsmiljø ved KU er af høj international klasse. Det er derfor et naturligt skridt for Københavns Universitet oprette et uddannelsesprogram  i neurovidenskab med bidrag fra stærke forskningsmiljøer ved andre universiteter i Danmark.


• Fagmiljøet har udviklet uddannelsesforslaget i tæt kontakt med interessenter og aftagere. Forslaget om uddannelsen er blevet tilpasset i dialog med relevante aftagere, som finder uddannelsen højst relevant.


• Behovsanalysen viser, at der er et eksisterende og voksende behov for dimittender fra den foreslåede uddannelse. Det samlede behov for dimittender estimeres til 30-60 dimittender hvert år til det danske arbejdsmarked.


• Der findes ingen tilsvarende uddannelse i Danmark.

Forståelse af hjernens kompleksitet kræver samarbejde på tværs af discipliner. Udvikling af nye tiltag for at forebygge, diagnosticere og behandle neurologiske og psykiatriske tilstande kræver således forståelse af samspillet mellem basale biologiske og højere hjernefunktioner og samtidig indsigt i sundhedsvidenskab og teknologi.

Uddannelsesforløbet kombinerer således en bachelorgrad inden for det molekylærbiologiske og molekylærmedicinske fagfelt med en kandidatoverbygning i neurovidenskab. Disse studerende har allerede en specialiseret baggrund inden for det biologiske og/eller molekylær- og cellebiologiske fagområde, og deres neurovidenskabelige kandidatuddannelse vil derfor supplere deres viden i forhold til nervesystemets særlige opbygning, funktioner og tilhørende metoder med henblik på, at de bringer deres specialiserede viden ind i neuroområdet.

Uddannelsen er placeret ved et af de stærkeste neurovidenskabelige miljøer i Danmark centreret på KU omkring Institut for Neurovidenskab (IN), som er internationalt anerkendt inden for området, og som ved en netop afsluttet evaluering af internationale eksperter blevet vurderet som værende: ”the major centre of neuroscience excellence both within the University of Copenhagen and in Denmark.” Yderligere vurderede ekspertpanelet, at “the unique strength of the IN is in its interdisciplinary nature. Because it spans almost the entire spectrum of modern neuroscience research from biophysics to system neuroscience and neurorehabilitation, the IN offers a unique environment in Denmark and perhaps in Northern Europe.” Forskningen dækker et bredt spektrum af emner fra molekylære undersøgelser til studier af nye lægemidlers effekter, og nye diagnostiske tiltag. Forskningen omfatter både mere klassiske metoder (fx elektrofysiologi, molekylærbiologi, biokemi, genetiske musemodeller og dyreadfærd såvel som studier på mennesker) og nye state-of-the-art teknologier, så som in vivo billeddannelse, super-opløsnings mikroskopi, avancerede virale teknikker, genetik, big data og optogenetik.

Forskningsmiljøet omfatter endvidere forskere fra en række andre institutter og centre ved KU; herunder Center for Translational Neuromedicine, Center for Sund aldring, samt mindre, men stærke individuelle forskningsmiljøer. Klinisk ansatte forskere ved Institut for Klinisk Medicin arbejder mere sygdomsorienteret med neurovidenskabelige emner, og implementering af nye billeddannende teknikker og molekære og biokemiske metoder har gjort forskningen bredere. Desuden har sammenslutningen af store enheder inden for neurologien i Region Hovedstadens hospitaler, samt inddragelse af forskning fra Region Sjælland, fokuseret den neurologiske forskning.

Den stigende styrke i neurobiologisk forskning ved Københavns Universitet er blandt andet et resultat af øgede bevillinger, specielt fra Novo Nordisk Fonden, Nordea Fonden og Lundbeckfonden, herunder til Center for Translational Neuromedicine, Center for Sund aldring, samt mindre forskergrupper med store individuelle bevillinger. Alene Institut for Neurovidenskab ved KU har tiltrukket tæt på 300 mio kr. i ekstern forskningsstøtte siden 2014.

Samarbejde mellem universiteterne i Danmark
De  relevante fagmiljøer på Syddansk Universitet (SDU), Aalborg Universitet (AAU) og Aarhus Universitet (AU)  er inddraget i samarbejdet om at udvikle det bedst mulige uddannelsesprogram med støtte fra forskningsmiljøer i hele landet. Dekanerne for de sundhedsvidenskabelige fakulteter på de tre universiteter har markeret deres opbakning til uddannelsen ved at underskrive et støttebrev (vedlagt som bilag til behovsanalysen). Dekanerne skriver i brevet, at de ”ser uddannelsesinitiativet som et konkret skridt i retning af en national kapacitetsopbygning på området, hvor uddannelse af kandidater og ph.d.er skal understøtte det dokumenterede stigende behov inden for den farmaceutiske industri i særdeleshed og de private og offentlige sektorer i almindelighed, for kandidater med neurovidenskabelige kompetencer.”
 
De tre universiteters neurovidenskabelige forskningsmiljøer vil kunne indgå i forskellige typer af samarbejde om uddannelsen; herunder:

• Undervisning: For SDU er der tale om en direkte involvering i uddannelsen inden for de forskningsområder, hvor SDU står stærkt. Det gælder moduler (dvs. delelementer af obligatoriske kurser) inden for neuroinflammation, og til en vis grad inden for regeneration. SDU indgår i planlægning af det faglige indhold inden for de pågældende moduler. Både AU og AAU vil kunne levere undervisningsbidrag i introforløbet og inden for udvalgte delelementer på de obligatoriske kurser


• Valgfag: Det vil være muligt for de studerende at tage op mod 15 ECTS valgfag ved et af de tre andre universiteter


• Specialevejledning og -projekter: Det vil være muligt for de studerende at søge om at skrive speciale i tilknytning til en forsker/forskergruppe ved et af de andre universiteter.

Særligt de to sidste elementer giver interesserede studerende mulighed for på nært hold at opleve forskningsmiljøer ved andre institutioner end KU. Herudover forventer fagmiljøet, at andre former for samarbejde vil opstå efterhånden som uddannelsen og samarbejdet udvikler sig. Universiteterne vil således kontinuerligt udnytte hinandens styrker til samlet at udbyde en uddannelse som fagligt er stærkest muligt og med bidrag fra relevante forskningsmiljøer ved andre universiteter i Danmark. En attraktiv og fleksibel uddannelse vil således udnytte universiteternes forsknings- og undervisningskapaciteter bedst muligt og gøre uddannelsen så attraktiv, at man kan tiltrække de bedst kvalificerede studerende. Derved står uddannelsen stærkest muligt i en international konkurrence om at udbyde attraktive uddannelser på højeste internationale niveau.

En attraktiv neurovidenskabelig kandidatuddannelse funderet i et internationalt anerkendt forskningsmiljø ved KU vil medføre, at de dygtige bachelorstuderende fra danske universiteter kan blive i landet for at læse videre. Den tætte erhvervskontakt under studierne (fx via gæsteundervisere fra industrien og samarbejde om specialeprojekter) vil sikre, at de studerende opnår et godt netværk inden for det neurovidenskabelige forsknings- og udviklingsmiljø inden de opnår deres kandidatgrad. Dermed vil det være muligt at sikre, at dimittenderne har de kompetencer som arbejdsgiverne efterspørger, og i højere grad matche disses behov for kvalificerede kandidater, hvad enten de går direkte ud i en ansættelse eller fortsætter i forskningsstipendiater. Målet med uddannelsen er at give disse studerende de bedste muligheder for at arbejde med neurovidenskab på et højt fagligt niveau og bruge denne viden videre i deres professionelle karriere, og uddannelsesforløbet er derfor tilpasset behovene på såvel det eksisterende som det forventede arbejdsmarked for kandidaterne.

UDDANNELSENS KOMPETENCEPROFIL
Kandidatuddannelsen sigter mod en kompetenceprofil, der omfatter evnen til at indgå i tværfagligt samarbejde med anvendelse af flere perspektiver i identifikation, vurdering og implementering af relevant viden og teknologi. Det vil således være en unik uddannelse, idet den samme kandidat kan forstå og integrere forskellige perspektiver og metoder, og hermed kan håndtere komplekse problemstillinger relateret til neurovidenskab.
Uddannelsens overordnede formål afspejler sig i kompetenceprofilen.

Viden
En kandidat i neurovidenskab

• Har overordnet kendskab til neurologiske og psykiatriske sygdomme: deres patobiologi, diagnostik, samt deres behandling, og deres sammenhæng med ændringer i hjernens struktur og funktion.


• Har et bredt kendskab til forholdet mellem hjernens struktur og funktion på en række beskrivelsesniveauer (genetisk, molekylært, cellulært, cellenetværk) samt perception, bevægelse og højere hjernefunktioner.


• Har kendskab til disse beskrivelsesniveauers centrale begreber, metoder og redskaber.


• Har et detaljeret kendskab til udvalgte metoder og redskaber i relation til identifikation af hjernens funktion/dysfunktion og i udviklingen af teknologier (lægemidler, medikoteknik, digitalt understøttede sundheds- og velfærdsteknologier).


• Forstår og kan på et videnskabeligt grundlag diskutere disse områders viden og bidrage til at identificere nye problemstillinger og udviklingsområder


• Har forståelse for og indsigt i neurovidenskabens samspil med andre fagområder.


• Kombinerer et indgående kendskab til molekylær- og cellebiologi med viden om neuronets og hjernens funktion og patologiske processer som fører til dysfunktioner og sygdomme.


• Kan på tværs af fag fortage beskrivelse af neurobiologiske domæner, som kognition, affektion, motorik, smerte med mere.

Færdigheder
En kandidat i neurovidenskab

• Behersker centrale videnskabelige metoder og redskaber inden for neurovidenskab og mestrer mere generelle redskaber, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet.


• Kan vurdere hensigtsmæssigheden af forskellige beskrivelsesniveauers begreber, metoder og redskaber til at analysere og løse faglige problemstillinger.


• Kan kombinere forskellige beskrivelsesniveauers begreber, metoder, redskaber og generelle færdigheder til nye analyse- og løsningsmodeller


• Kan formidle og diskutere forskningsbaseret viden og neurovidenskabelige problemstillinger i fora med fagfæller, specialister fra andre fagområder og ikke-specialister


• Kan arbejde med neurovidenskab i et translationelt tværvidenskabeligt perspektiv ved at bygge videre på en bacheloruddannelse, som indeholder biologiske og/eller cellulære/molekylære discipliner, men ikke nødvendigvis neurovidenskab.

Kompetencer
En kandidat i neurovidenskab

• Kan selvstændigt udtænke, planlægge, gennemføre samt fortolke resultaterne af neurovidenskabelig forskning.


• Kan kombinere viden fra celler til systemer.


• Kan selvstændigt udvikle og vurdere løsningsmodeller til faglige problemstillinger.


• Kan arbejde med tværfaglige problemstillinger, både individuelt og i grupper med andre fagspecialister.


• Kan selvstændigt igangsætte og lede komplekse arbejds- og udviklingsprocesser.


• Kan systematisk og kritisk sætte sig ind i nye fagområder.


• Kan selvstændigt vurdere og organisere deres egen fortsatte faglige udvikling.

Uddannelsens struktur og konstituerende faglige elementer
Overordnet er uddannelsen organiseret på sådan en måde at der gives de studerende et bredt uddannelsesprogram, som sikrer at de forstår forskellige aspekter af de funktioner som hjernen varetager, og som kan udvikle sig i en egentlig sygdom. Undervisningen er baseret på en ny tilgang til læren om hjernens funktioner. Hvor en traditionel tilgang tager udgangspunkt i diagnoser i beskrivelsen af hjernens funktioner og dysfunktioner, vil undervisningen på denne uddannelse tage udgangspunkt i, hvordan specifikke domæner i hjernen fungerer – både under normale og sygdomsmæssige omstændigheder. Dette giver de studerende en mere holistisk tilgang til at analysere og problemløse, når der skal identificeres nye diagnosticerings- og behandlingsmetoder. Eksempler på dette er hukommelse, følelser, bevægelse, smerte, beslutning med mange flere. Undervisningen på de enkelte moduler vil blive varetaget af en kompetetnt forsker på det pågældende område, som tilbyder en undervisning, der omfatter beskrivelser af det enkelte molekyle, til celle, til system, og til forståelse af den adfærd og sygdomsbiologi, der knytter sig til det givne domæne. Denne interdisplinære tilgang er hvad der efterspørges hos aftagerne, og fagmiljøet har derfor sammensat et forløb, som bedst belyser faget på denne måde.

Ved studiestart vil de studerende blive tilbudt et intenst introduktionsforløb af en uges varighed. Forløbet er en kickstart for de studerende og vil give dem en bred indføring i de centrale problemstillinger relateret til neurovidenskab. Dette forløb bidrager til forståelse af, hvor forskningen står nu, og hvor den er på vej hen i de kommende år. Det vil også give nogle basale begreber, som neuron-dogmaet og hjernens fundamentale opbygning. De studerende vil ved introduktionen også blive ”rystet sammen” ved udførelse af gruppearbejde og fælles opgaver. De studerende kommer med forskellige faglige baggrunde, og det er vores hensigt at anvende denne diversitet allerede i det indledende gruppearbejde. Dette vil styrke deres tværfaglige forståelse og samarbejdsevner, og disse evner vil fortsat blive udfordret og styrket gennem hele uddannelsen. Efter introduktionsforløbet vil de studerende gennemføre de tre obligatoriske kurser efterfulgt af et valgfagsforløb. På studiets andet år vil de studerende udarbejde deres specialeprojekt i tilknytning til en af universitetets forskningsgrupper og med mulighed for en kobling til en ekstern partner fx fra industrien.
Der vil indgå et stærkt element af e-læring på uddannelsen, i form af øvelser på gruppe- og på holdniveau. Uddannelsen vil benytte sig af de nyeste læringsteknologier til at give de studerende varieret og inddragende undervisning; herunder blended learning.
Et andet vigtigt element er tværfaglige opgaver, som præsenteres for de studerende i hele forløbet. Der er planlagt to sådanne tværfaglige opgaver på uddannelsens første to semestre, og disse kan laves enten individuelt eller i grupper. Opgaverne vil blive udbudt af forskningsmiljøerne i samarbejde med potentielle aftagere, for at sætte fokus på de problemstillinger, som der arbejdes med blandt aftagerne. Det er dog forskningsmiljøerne der leverer eventuelle forskningsresultater og det er også her vejlederkapaciteten er tilstede. Opgaverne vil rette sig til de enkelte moduler, hvor der også tilbydes teoretisk og praktisk undervisning.

Kandidatuddannelsens opbygning:
kandidatuddannelsen vil give de neurovidenskabelige kandidater en basal indsigt i neuroområdet såvel som en mere specialiseret viden.

KONSTITUERENDE ELEMENTER:
Neuroscience I: Cells and circuits          20 ECTS
Experimental design in Neuroscience    10 ECTS
Neuroscience II: Higher brain funtions  15 ECTS
Valgfag                                             15 ECTS
Speciale                                            60 ECTS                
I ALT                                               120 ECTS

Studerende har via deres bachelor et vist avanceret kendskab til molekylær- og celle-biologi m.m. og tilhørende metoder. På kandidatdelen suppleres denne viden med molekylær- og cellebiologisk viden som er specifik for hjerneceller (eksempelvis neurotransmission, plastictet, etc) og en mere generel introduktion til nervesystemets opbygning, funktion og sygdomsprocesser samt særlige neurovidenskabelige undersøgelsesmetoder (eksempelvis neuroimaging, elektrofysiologi).

KURSUSBESKRIVELSER
Neuroscience I: Cells and circuits (20 ECTS)
Introduction; Cellular Neuroscience: Structure and function of cells in the CNS; Synaptic transmission; Motor function; Sensory systems; Neuroinflammation; Homeostasis; Circulation, barriers, and cerebrospinal fluid.
Dette kursus omfatter undervisning i hjernens funktioner og anatomi og giver de studerende viden om cellestrukturer og deres forbindelser med hinanden. Kurset har også fokus på læring om nervesystemets celler, og deres basale funktioner, herunder særligt excitabilitet og synaptisk transmission. Endvidere bliver der undervist i basale neurobiologiske funktioner som motorik og sanser, samt homeostase og hjernens blodforsyning i den normale såvel som den syge hjerne.
Kurset er translationelt i den forstand, at alle delelementer går fra undervisning i den enkelte celle til systemer til mennesker og patienter. 

Experimental design in neuroscience (10 ECTS)
Experimental designs and scientific theories; Statistics; Neurogenetics and bioinformatics; Epidemiology.
Dette er et kursus i design og databehandling, herunder statistik og bioinformatik, som giver de studerende en forståelse for og færdigheder i at designe forsøg og fortolke data generelt, men også specielt i relation til neurobiologiske problemstillinger. De studerende arbejder med videnskabsteori og videnskabelig praksis på kandidatniveau, herunder de krav, som stilles til videnskabelige forsøg. De studerende får mulighed for at designe forsøg, og at arbejde med hvordan forskningsprojekter og enkelte eksperimenter bygges op. Kurset indeholder også statistik og epidemiologi, specielt i forhold til befolkningsundersøgelser, samt undervisning i neurogenetik i relation til hjernesygdomme. De studerende får lejlighed til at forstå avancerede diagnostiske metoder fra individniveau til store biologiske databanker.

Neuroscience II: Higher brain funtions (15 ECTS)
Basic course in human neurological examination; Emotions, mood, addiction and reward; Neuronal basis of cognition; Language and speech.
På dette kursus vil de studerende blive indført i nogle af hjernens overordnede funktioner og domæner. Det omfatter bl.a. kognition, stemningsleje, arbejdshukommelse og beslutning, motivation og belønningsmekanismer. Kurset strækker sig fra den basale neurobiologi bag disse højere cerebrale funktioner som følelser, hukommelse og beslutninger, til en kompleks forståelse af disse funktioner i mennesker. Der undervises på tværs fra simple organismer til mennesker.

Valgfag  (De studerende skal vælge valgfag svarende til i alt 15 ECTS) SE NEDENFOR

Speciale (60 ECTS)
Målet med specialet er at den studerende under supervision opnår praktisk erfaring med den videnskabelige proces, fra formuleringen af et videnskabeligt spørgsmål og en teoretisk og/eller eksperimental fremgangsmåde til at belyse det, over forsøg, dataanalyse og - fortolkning til diskussion og perspektivering af de opnåede resultater.  
Efter kurset skal den studerende kunne redegøre for og diskutere den teoretiske og/eller eksperimentelle operationalisering af det valgte forskningsspørgsmål med henblik på de anvendte metoders styrker, svagheder og konkrete fejlkilder.

Efter kurset skal den studerende have opnået praktisk erfaring med

• Planlægning og gennemførelse af et sammenhængende forskningsprojekt


• Selvstændig erfaring med dataanalyse og fortolkning af empiriske data


• Selvstændig refleksion over og perspektivering af de opnåede resultater på et videnskabeligt niveau

Valgfag: De studerende kan vælge mellem nedenstående valgfag. De vil endvidere kunne tage valgfag ved andre fakulteter og institutioner under forudsætning af, at de opnår forhåndsgodkendelse fra studienævnet.

Drug discovery and development – Neuroscience (7, 5 ECTS)
Dette kursus er et intenst forløb som vil anvende den viden, som er opnået i neurovidenskab, til at arbejde med forhold af særlig betydning for udvikling af nye lægemidler. Der er en stor interesse for at finde nye lægemidler til sygdomme i centralnervesystemet, men lægemiddeludvikling rummer en særlig udfordring for sygdomme i hjernen af mange årsager, som vil blive specifik diskuteret og belyst. Ikke mindst gælder det, at f.eks. validering af target for CNS sygdomme er yderst vanskelig. Den translationelle farmakologi ved brug af dyreforsøg har vist sig utilstrækkelig i forudsigelse af effekter i mennesker. Endelig skaber blod-hjerne barrieren særlige udfordringer for nye lægemidlers effekter på hjernen. Ud over disse særlige forhold vil undervisningen fokusere på den regulerede lægemiddeludvikling, herunder særligt de krav man må stille til nye lægemidler i fase I. Det forventes at undervisere fra den private sektor i et vist omfang vil bidrage til undervisningen.

Computational Neuroscience (7, 5 ECTS)
Dette kursus har til formål at lade de studerende tilegne sig viden inden for det voksende forskningsområde, som tilgrænser neurovidenskaben med computerteknologi. Vi vil i dette kursus undervise i ”single neuron modeller”; dvs. hvordan det enkelte neuron fungerer som processerings-enhed, og/eller informations-behandlingsenhed. Vi vil arbejde med neuronale netværk, både arkitektur og dynamik, og hvordan den elektriske dynamik afhænger af den topologiske struktur. Der tages udgangspunkt i simple koblede oscillatorer og Kuramoto's teori for svagt koblede systemer.  Dette skal give en teoretisk forståelse af populationsdynamik for nervevæv. Der vil være mere matematiske beskrivelser af epilepsi, koma, bevidsthed/opmærksomhed, og søvntilstande.  Kurset vil også give en introduktion til computer-implementering af hjernefunktion og anvendelser inden for industrien. Det gælder ”machine learning” og kunstig intelligens til mønstergenkendelse og data kompression. Endvidere vil vi beskæftige os med neurale proteser (neuroprosthetics) og brain-machine-interfaces, som f.eks. cochlea implants. Vi vil også introducere nye analyseredskaber som f.eks. fyringsrate-estimering, billedbehandling og informationsteori.

Transgene Models and Optic Technology (7, 5 ECTS)
Dette kursus er i stor udstrækning et teknologisk kursus, som beskæftiger sig med en række molekylær-genetiske teknologier, som for nyligt har vundet indpas i laboratorierne. Kursusindholdet omfatter teorien bag og brugen af transgene dyr (knock-in og knock-out), virale vektorsystemer (f.eks. AAV, HSV, lentivirus, rabiesvirus), genredigering (CRISPR), biosensorer (f.eks. GCaMP, GEKO, voltage-sonsore) og bioaktuators (f.eks. optogenetik, kemogenetik). Kurset består af forelæsninger, lektie-øvelser, artikelpræsentationer og diskussioner samt lab-demo præsentationer.

Langt hovedparten af kandidatuddannelsens ECTS er laboratorietekniske og teknologisk orienterede. Den resterende del af uddannelserne består af naturvidenskabelige grundfagselementer, der er en forudsætning for, at de studerende kan arbejde med og tilegne sig den laboratorietekniske/teknologiske viden. Samlet er uddannelsens profil derfor naturvidenskabelig og uddannelsen ønskes placeret under det naturvidenskabelige område og foreslås indplaceret under takst 3.

Blandt aktørerne i behovsafdækningen var der enighed om, at der i høj grad er behov for en universitetsuddannelse i neurovidenskab. Dels er der allerede nu medicinalvirksomheder, som aktuelt har en stor volumen på området og dels er der en række mindre virksomheder inden for en variation af brancher, der alle er baseret på neurovidenskabelig viden og teknologi. Disse virksomheder har alle et stort vækstpotentiale og forventes inden for en kort årrække at have behov for at rekruttere dimittender fra uddannelsen. Det drejer sig bl.a. om brancher inden for smag, biotech og robotteknologi. Endelig blev der peget på at uddannelsen også har en stor almen samfundsmæssig relevans og vil kunne dække samfundets behov f.eks. på hospitaler og andre institutioner i forhold til indsatser baseret på neurovidenskabelig viden (demens, hjerneskade, autisme etc.).
Aktørerne pegede på, at landene omkring Danmark for længst har oprettet universitetsuddannelser, som de danske virksomheder pt. rekrutterer fra for at dække deres behov. Dette synes i modstrid med at man i Danmark gennem de seneste år har opbygget en national forskningsbase på et højt internationalt niveau, hvilket er en oplagt platform til at udmønte et dansk uddannelsesprogram til at dække det nationale behov  både i forhold til erhvervslivets og velfærdssamfundets opgaver. Der blev i den forbindelse særligt henvist til Lundbeckfondens survey af dansk neurovidenskabelig forskning og resultaterne heri (Lundbeck Foundation’s Danish Neuroscience Initiative, 4. december 2017).

Aftagerne har givet udtryk for at dimittender i neurovidenskab vil få ansættelse i såvel det offentlige som det private arbejdsmarked.
De offentlige arbejdspladser har fokus på at rekruttere kvalificerede dimittender til forskningsstillinger og ph.d.-ansættelser, mens de private svarer, at de forestiller sig dimittenderne ansat inden for forskning og udvikling, herunder som videnskabelig projektleder/internal clinical trial coordinator, dataanalytikere, mm.
Adspurgt om, hvilke konkrete arbejdsopgaver kandidater i neurovidenskab ville få i deres virksomhed, er svaret fra de offentlige arbejdspladser opgaver relateret til forskning, men også udvikling, undervisning, fondsansøgninger og gennemførelse af forskningsprojekter (koordinering/projektledelse). De private aktørers tilbagemeldinger viser en stor spredning i mange forskellige typer opgaver inden for forskning, udvikling, projektledelse og administration. Der bliver bl.a. nævnt: R&D; produktudvikling; deltagelse i salgsforløb; vurdering af ansøgninger; planlægning af programmer og investering; dataanalyser; eksekvering af videnskabelige studier; kommunikation af viden til stakeholders; skrive artikler; forsøgsplanlægning; implementering af nye teknikker og neuroscience forståelse der kan bidrage til nye targets, samt videreudvikling og bedre forståelse af effekt af targets i pipeline.

Behovet for en rent engelsksproget uddannelse

For at være internationalt konkurrencedygtig, har fagmiljøet afdækket et afgørende behov for at udbyde uddannelsen på engelsk - primært af hensyn til aftagerne på det private arbejdsmarked. I universitetets dialog med arbejdsmarkedet har aktørerne understreget, at der er behov for dimittender, der besidder engelskkundskaber på et fagligt højt niveau. Nogle tilkendegiver endda, at de ikke vil rekruttere dimittender, som ikke har en engelsksproget kandidatuddannelse (dette er uddybet i behovsundersøgelsen). En engelsksproget kandidatuddannelse vil dermed kunne fastholde de nationale studerende, men vil dertil kunne tiltrække en mindre andel af internationale studerende, som vil kunne bidrage til at skabe et internationalt miljø på uddannelserne, hvilket aftagerne efterspørger. Samtidig vil de udenlandske studerende gennem en målrettet indsats kunne understøtte den stigende nationale efterspørgsel efter kandidater i neorovidenskab.

I dialogen med de relevante aktører og aftagere har der været enighed blandt deltagerne om, at neurovidenskab er et område i stærk vækst. Flere deltagere påpegede, at en vigtig tendens er, at området konstant breder sig ud til flere og nye/utraditionelle fagområder, og at denne tendens vil fortsætte lang tid fremover.  Størstedelen af de aftagere og interessenter som fagmiljøet har været i kontakt med, giver udtryk for, at der er et eksisterende behov for kandidater i neurovidenskab, og de fleste vurderer desuden at behovet er voksende.
Det er almindeligt, at det kan være svært at få aftagere til at sætte konkrete tal på behovet for dimittender, og mange aftagere har da også svaret at de ikke kan sætte tal på behovet for neuro-kandidater på deres arbejdsplads. Blandt de aftagere som fagmiljøerne har været i dialog med, og som har sat tal på behovet for kandidater på deres egen arbejdsplads, giver de konkrete tilbagemeldinger en samlet vurdering af et behov på mellem 35-45 kandidater om året.
Fagmiljøerne finder, at disse vurderinger er en god indikator for, at det samlede behov vil være på mindst 30 dimittender om året. Dette understøttes yderligere af det faktum, at størstedelen af aftagerne er enige om, at det neurovidenskabelige område er i vækst, og at behovet derfor forventes at være steget allerede før de første kandidater vil kunne være færdiguddannede. KU ønsker at udbyde 30 pladser med optag til studiestart i september 2020, og forventer derfor på forhånd at der vil være stor efterspørgsel efter dimittenderne.

Fagmiljøet bag uddannelsen har løbende været i kontakt med relevante interessenter og aftagere i løbet af udviklingen af uddannelsesforslaget, som er foregået i tre faser:
Fase 1: Udvikling af uddannelsesforslaget i fagmiljøet
Fase 2: Dialog med centrale interessenter mhp. tilpasning af uddannelsesforslaget
Fase 3: Bred høring blandt interessenter og potentielle aftagere

Ang. fase 1: Fagmiljøerne bag uddannelsesforslaget har mange års erfaring med at formidle deres forskningsbaserede viden om neurovidenskab gennem korte kurser og undervisningsforløb  på en række uddannelser, som berører elementer af neurovidenskab. Det gælder såvel på præ- som postgraduat niveau. Samtidig har fagmiljøet en tæt kontakt til de mange private såvel som offentlige arbejdspladser, som arbejder inden for neuroområdet, og som efterspørger kandidater med dyb viden om neurovidenskab. Uddannelsesforslaget udspringer derfor af fagmiljøets mangeårige erfaringer med uddannelse og arbejdsmarked i relation til det neurovidenskabelige område.

Ang. fase 2: For at få mere input til udviklingen af uddannelsesforslaget foretog fagmiljøerne bag uddannelsesforslaget i begyndelsen af juni 2018 en indledende behovsundersøgelse. En lille gruppe centrale aftagere blev tilsendt materiale om uddannelsen i form af en kort beskrivelse og kompetenceprofil og de blev derefter kontaktet og gav deres mening til kende om uddannelsesinitiativet i et kort telefoninterview. Følgende aftagere og interessenter blev kontaktet og interviewet pr. telefon i juni 2018:

• Lotte Bjerre Knudsen, Scientific Vice President, Novo Nordisk A/S


• Kim Andersen, Sr. Vice President, Head of Research, Lundbeck A/S


• Kim Baden-Kristensen, CEO, Brain+


• Frank Humle, Center for Hjerneskade


• Jens Christiansen, Afdelingsleder forskning og udvikling, Center for autisme


• Trine Tandrup, RM, KI Neurologi


• Bettina Lundgren, Rigshospitalet, Diagnostisk Center, Region H


• Henrik Duelund Pedersen, Ellegaard


• Estrid Thougaard, stud.biol.

Ang. fase 3: Fagmiljøet evaluerede og justerede uddannelsesforslaget på baggrund af tilbagemeldingerne i fase 2.  Herefter blev det sendt i en bredere høring blandt interessenter og aftagere, som blev inviteret til at deltage i workshops for at drøfte uddannelsesoplægget. For at sikre størst mulig deltagelse i begge regioner af landet blev der inviteret til  en aftager-workshop i både Århus og København.
En række aftagere og interessenter deltog ved en af de to workshops og delte deres vurderinger ved mødet (se mødereferaterne i behovsanalysens bilag 2), lige som mange uddybede deres svar ved at udfylde spørgeskemaet. Nogle aftagere var forhindret i at deltage ved møderne og udfyldte i stedet det online spørgeskema, som var sendt ud sammen med invitationen.
Private aktører:

• Lotte Simonsen, Director Obesity Pharmacology, Novo Nordisk A/S


• Rasmus Jensen, Camurus AB


• Kim Baden-Kristensen, CEO, Brain+


• Jens Christiansen, Afdelingsleder forskning og udvikling, Center for Autisme


• Kim Krogsgaard, Director of the Brain Prize, Lundbeckfonden


• Lisbeth M. Christensen, Brainreader


• Pernille Dorthea Frederiksen, Head of Health and performance nutrition science, Arla Foods Ingredients P/S


• Søren Kamaric Riis, Oticon Medical, William Demant Holding


• Repræsentant for Dupont Nutrition & Health

Offentlige aktører:

• Jens Christiansen, Afdelingsleder forskning og udvikling, Center for Autisme


• Frank Humle, Center for Hjerneskade.


• Professor, overlæge dr. med Poul Jennum, DCSM, RH


• Kate Lambertsen, SDU


• Bente Finsen, Institut for Molekylær Medicin, Afdeling for neurobiologi, SDU


• Torben Moos, Afdeling for Neurobiologi, Institut for medicin og sundhedsteknologi, AAU


• Finn Borchenius, AU


• Troels Staehelin Jensen, AU


• Kristjar Skajaa, AU


• Anders Nykjær, Promemo/MIND AU


• Kim R. Drasbek, lektor, leder af Molecular and Cellular Neuroscience Lab (CFIN/AU) og leder af Sino Danish Centers MSC Neuroscience & Neuroimaging (CFIN/AU)


• Thomas A. Sørensen, Center for kogintiv neurovidenskab, AAU


• Jens R. Nyengaard, Institut for klinisk medicin, AU


• Elvira Brattico, AU


• Gregers Wegener, Institut for klinisk medicin, AU


• Preben Kidmose, Institut for ingeniørvidenskab, AU


• Troels Kjær, ZUH og KU


• Agnete Kirkeby, lektor, gruppeleder, Danstem, KU


• Nicolas Caesar Petersen, lektor, KU, Dansk Selskab for Neurovidenskab


• Ulrik Gether, Institutleder, Institut for neurovidenskab, KU


• Maiken Nedergard, professor, Head of Center for Translational Neuromedicine, KU


• Gitte Moos Knudsen, professor, Neurobiologisk forskningsenhed, Rigshospitalet, og Center for Neuropharmacology Experimental Medicine, KU

Inddragelsen i de tre faser er mere detaljeret beskrevet i den vedlagte behovsanalyse.

Fagmiljøet har haft tæt kontakt med aftagere og interessenter under udviklingen af uddannelsen og har tilpasset uddannelsesforslaget. På denne måde har fagmiljøet sikret, at der er taget højde for de behov, som dimittendernes fremtidige arbejdsgivere har. Behovsanalysen viser, at:

• Størstedelen af de adspurgte interessenter og aftagere er enige om, at uddannelsen og dens indhold er relevant eller højst relevant.


• Interessenterne mener ikke, at der findes en uddannelse i Danmark, som giver tilsvarende kompetencer.


• Samlet set vurderes det, at det er realistisk at rekruttere mindst 30 studerende hvert år til den foreslåede kandidatuddannelse.


• Størstedelen af de aftagere som fagmiljøet har været i kontakt med, vurderer at der er et eksisterende og voksende behov for dimittender fra uddannelsen. Dimittenderne vil kunne finde ansættelse i en bred vifte af brancher inden for såvel det offentlige og private arbejdsmarked, men  i første omgang med fokus på lægemiddelindustrien og forskningscentre/universiteter i hele Danmark.


• Behovet anses for at være voksende, og der ventes derfor at være et endnu større behov for dimittender, allerede før det første hold dimittender fra kandidatuddannelsen vil være uddannet.


• Uddannelsens sprog skal være engelsk for at dimittenderne vil kunne finde ansættelse på det danske arbejdsmarked. At uddannelsen skal udbydes på engelsk opfattes af aftagere og interessenter som en selvfølgelighed, og flere aftagere, som fagmiljøet har været i kontakt med, stiller det som krav for ansættelse, at dimittender har en engelsksproget kandidatuddannelse med sig. Dette er uddybet i behovsanalysen.

Sammenhæng mellem uddannelsesniveauerne
Uddannelsen tilbyder en relevant og unik kandidatuddannelse, og behovsanalysen har vist, at den vil dække et behov, som er eksisterende og voksende. Ud over det påviste behov for dimittender fra kandidatuddannelsen til at varetage stillinger inden for såvel det private som det offentlige arbejdsmarked, er der et stort behov for kvalificerede ansøgere til et voksende antal ph.d.-stillinger. Et højt niveau i specialeforløbet vil give dimittenderne mulighed for at nå et langt mere specialiseret niveau i ph.d.-forløbet. Uddannelsen vil således kunne dække et hul mellem bachelor- og ph.d.-niveau i form af en kandidatuddannelse som øger kvalifikationsniveauet hos de fremtidige ph.d.-stipendiater og dermed øger niveauet af den neurovidenskabelige forskning.

Modsat de lande Danmark traditionelt sammenligner sig med findes der aktuelt ingen uddannelser i neurovidenskab i Danmark. En håndfuld eksisterende danske kandidatuddannelser åbner mulighed for at tage et eller flere valgfag inden for neurovidenskab, og evt. skrive et speciale, som ligger inden for dette område. Ingen af disse kandidatuddannelser anses dog for i indhold og målbeskrivelse at ligne den foreslåede kandidatuddannelse i neurovidenskab.

Repræsentanterne for potentielle aftagere fra såvel offentlige instanser som det private erhvervsliv er blevet bedt om at forholde sig til, hvorledes den foreslåede kandidatuddannelse i neurovidenskab forholder sig til eksisterende uddannelser.  Ingen af aftagerne vurderer, at der udbydes en lignende uddannelse i Danmark. Flere aftagere påpegede, at de af samme årsag netop må rekruttere dimittender fra udlandet, hvor der findes mange neurovidenskabelige uddannelsesprogrammer.

Fagmiljøet har nøje gennemgået den samlede portefølje af relaterede uddannelser i Danmark og har ligeledes konkluderet, at der ikke findes en uddannelse som giver de samme kompetencer og færdigheder, som det foreslåede uddannelsesprogram. Dette underbygges i det nedenstående.

Beslægtede uddannelser:
Følgende uddannelser omtales nedenfor:

• MSc in Neuroscience and Neuroimaging (SDC/AU)


• Master i neurorehabilitering (I ansøgningsfase; KU)


• Master i hovedpinesygdomme (KU)


• BSc & MSc in Cognitive Science (AU)


• Kandidatuddannelse i humanbiologi (KU)


• Kandidatuddannelse i Molekylær biomedicin (KU)


• Kandidatuddannelse i molekylær medicin (AU)


• Kandidatuddannelse i biomedicin (SDU)


• Kandidatuddannelse i biologi-bioteknologi (KU)


• Kandidatuddannelse i Medicin med industriel specialisering (AAU)

MSc in Neuroscience and Neuroimaging (Sino Danish Center (SDC)/AU og danske og kinesiske partneruniversiteter. Foregår i Beijing, Kina)
Uddannelsen udbydes gennem Sino-Danish Center for Education and Research (SDC) og er placeret i Beijing. Den optager 30 studerende om året; 15 fra Kina og 15 fra Danmark og retter sig mod bachelorer med en naturvidenskabelig baggrund inden for et ingeniørfag eller medikoteknologi. Uddannelsen har udvalgte emner til fælles med Kandidat i neurovidenskab, men i langt mindre omfang og detaljeringsgrad, idet de tre semestres undervisning også indeholder supplerende kurser ift. den enkelte studerendes grunduddannelse. Den foreslåede kandidatuddannelse i neurovidenskab adskiller sig fra Neuroscience og Neuroimaging-uddannelsen ved at optage bachelorer fra en bredere vifte af bacheloremner inden for fx medicin/biologi og celle-/molekylærbiologi. Samtidig uddanner Neuroscience og Neuroimaging-uddannelsen dimittender til et geografisk afgrænset område, idet den qva sin placering i Beijing og uddannelsessamarbejdet med kinesiske universiteter uddanner dimittender til stillinger med fokus på dansk-kinesisk samarbejde i en stilling i Kina eller Danmark. Der er således store forskelle både hvad angår rekruttering, indhold og dimittendernes forventede arbejdsmarked.

Master i neurorehabilitering (opnået prækvalifikation (”foreløbig godkendelse”) d. 26. november 2018) (KU/SUND)
Masteruddannelsen har til formål at videreuddanne sundhedspersonale til at varetage specialiserede opgaver inden for et afgrænset delområde af neurovidenskab; nemlig neurorehabilitering. Uddannelsen har fokus på, at fagområdets teorier og metoder skal omsættes til evidensbaseret behandling af patienter, og det er således ikke en uddannelse som har til formål at uddanne forskere. Ansøgere skal have mindst to års relevant erhvervserfaring, og den primære målgruppe er studerende med en professionsbacheloruddannelse (fx ergo- og fysioterapeuter og sygeplejersker), men også studerende med andre uddannelsesbaggrunde kan optages. Uddannelsen har således både en anden målgruppe, indhold og formål end den foreslåede kandidatuddannelse i neurovidenskab.

Master of Headache Disorders (MHD) (KU/SUND)
Lige som MA i neurorehabilitering har uddannelsen ikke til formål at uddanne forskere, men at videreuddanne sundhedspersonale, som skal arbejde evidensbaseret inden for behandling af patienter. Som på andre masteruddannelser skal studerende have mindst to års erhvervserfaring for at søge ind. Selv om uddannelsen åbner for optag af studerende med en række forskellige baggrunde, tiltrækker den primært læger, som gennem uddannelsen specialiserer sig inden for behandling af hovedpinesygdomme. Uddannelsen har således både en anden målgruppe, indhold og formål end den foreslåede kandidatuddannelse i neurovidenskab.

BSc & MSc in Cognitive Science (AU)
Cognitive Science tager primært udgangspunkt i adfærdsvidenskaberne og teknologier specifikt rettet mod opsamling og analyse af data, der relaterer sig til adfærd og læring. Kandidatuddannelsen i neurovidenskab tager derimod udgangspunkt i studier af forholdet mellem struktur og funktion på neuro-området og har  således en sundheds- og naturvidenskabelig tilgang med særligt fokus på neuroscience, sygdomsbiologi og de tilhørende imagingteknologier.

Kandidatuddannelse i Humanbiologi (KU/SUND)
Uddannelsen optager 30 studerende om året. Den er bredt funderet biologisk, og inden for visse områder som biomedicin og bioteknologi vil dimittenderne  have overlappende jobmuligheder i forhold til dimittender fra kandidat i neurovidenskab. Imidlertid beskæftiger uddannelsen sig kun i mindre grad med neurovidenskab, og de studerende kommer således ikke til at opnå de samme kompetencer og dermed jobmuligheder inden for dette område.

Kandidatuddannelse i Molekylær biomedicin (KU) 
Kandidatuddannelse i Molekylær medicin (AU)
Kandidatuddannelse i Biomedicin (SDU)
Uddannelserne er bredt funderede i biokemiske og molekylære aspekter, og beskæftiger sig ikke med neurovidenskab, herunder særligt det systembaserede neuroscience. Valgfagene er helt forskellige. Dimittenderne får ansættelser inden for andre områder end dem, som er tiltænkt dimittenderne fra neurovidenskab.

Kandidatuddannelse i biologi-bioteknologi (KU)
Den er bredt funderet i bioteknologiske aspekter, og beskæftiger sig ikke med neurovidenskab.

Kandidatuddannelse i Medicin med industriel specialisering (AAU)
Uddannelsen er særdeles bredt funderet og vil ikke præcis ramme virksomheder, som beskæftiger sig med hjernen. Dimittenderne får typisk ansættelse inden for industrien, men vil typisk finde stillinger inden for andre afdelinger end dimittender fra den foreslåede KA i neurovidenskab, herunder særligt udviklingsafdelinger. 
Uddannelsen adskiller sig desuden fra medicinuddannelsen og øvrige professionsrettede sundhedsuddannelser ved at have fokus på tværvidenskabelighed og grundvidenskabelige emner, men ikke individuel patientvaretagelse.

Forskningsmiljøet ved KU oplever allerede i dag, at studerende efterlyser en kandidatuddannelse inden for neurovidenskab. Da dette ikke findes, er de tvunget til at læse en sådan i udlandet eller læse på en beslægtet kandidatuddannelse, som imidlertid ikke giver de samme, efterspurgte kompetencer, jf. beskrivelserne af de beslægtede uddannelser.
Uddannelsen vil være attraktiv for en bred gruppe af studerende fra danske bacheloruddannelser. Den har som sit primære formål at rekruttere nationalt og bidrage til at fastholde de bachelordimittender, der, som situationen er i dag, søger til udlandet for at læse en kandidatuddannelse i neurovidenskab.
Endelig skal det bemærkes, at eftersom ansøgere til kandidatuddannelsen forventes at være studerende fra en bred vifte af eksisterende bacheloruddannelser, vil det ikke påvirke rekrutteringen til nogen enkelt uddannelse væsentligt.

Uddannelsen siger mod at optage 30 studerende om året. Over tre år vil det blive til et samlet optag på 90 studerende.

Der indgår ikke praktikforløb i uddannelsen.