Professionsbachelor - Diplomingeniør i Fisketeknologi - Danmarks Tekniske Universitet

For at blive optaget på DTU skal man have bestået en studentereksamen, højere forberedelseseksamen, højere handelseksamen, højere teknisk eksamen, adgangskursus til ingeniøruddannelserne eller GIF-eksamen. Den adgangsgivende eksamen skal som minimum indeholde følgende fag, for at ansøgeren kan blive optaget på diplomingeniøruddannelsen i Fiskeriteknologi:

- Dansk på A-niveau
- Engelsk på B-niveau
- Matematik på A-niveau
- Fysik på B-niveau

Uddannelsen udbydes af DTU. Det skal dog nævnes, at der i udstrakt grad gøres brug af DTU’ faciliteter på DTU’s campus i Sisimiut. Der er desuden indgået samarbejdsaftaler med erhverv, uddannelses- og forskningsinstitutioner i Grønland, herunder Fiskerierhvervet i Grønland, KTI (Teknisk Skole Grønland), Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) samt Grønlands Naturinstitut, som alle stiller forskellige undervisnings- og laboratoriefaciliteter til rådighed. Dette sikrer, at uddannelsen kan gøre brug af de helt unikke faciliteter inden for fiskeriteknologi, der findes i det nordatlantiske område, og som det arktiske havmiljø udgør som ”testlaboratorium”.

Det Grønlandske Selvstyre finansierer de ekstraomkostninger, der er forbundet med at udbyde dele af uddannelsen i Sisimiut.

Fiskerierhvervet spiller en central rolle både i Danmark og i Nordatlanten. For at sikre en fremadrettet bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer , er det af afgørende betydning at understøtte et økologisk bæredygtigt og økonomisk effektivt fiskerierhverv, der både forhindrer overudnyttelse, og sikrer mod såvel unødig påvirkning af havmiljø som bifangst af andre fiskearter, havpattedyr eller fugle. Endvidere er det vigtigt at sikre, at fiskeri, transport og forarbejdning sker skånsomt, sikkert og effektivt for at frembringe så høj kvalitet af fødevareprodukterne som muligt.

Ved at udbyde en helt ny diplomingeniøruddannelse i fiskeriteknologi, der udnytter de unikke muligheder, som det arktiske havmiljø byder på som ”testlaboratorium” (det reagerer bl.a. meget hurtigt på klimaforandringer og fiskeripåvirkninger), vil DTU i samarbejde med erhverv og uddannelses- og forskningsinstitutioner i Grønland kunne uddanne dimittender til fiskerisektoren, som kan understøtte en bæredygtige udvikling. Det forventes, at dimittender fra Fiskeriingeniør-uddannelsen vil finde ansættelse bl.a. i fiskerierhvervet samt i rådgivnings- og teknologiudviklings-funktioner. Uddannelsen vil endvidere have et tværgående fokusområde inden for innovation og entreprenørskab, og det er således forventningen af uddannelsens dimittender også vil være med til at skabe nye virksomheder inden for fiskerierhvervet.

For yderligere information om uddannelsens formål og erhvervssigte henvises til vedlagte bilag 2 med dokumentation for efterspørgsel på uddannelsens profil samt kompetenceprofil for uddannelsen (bilag 3a).

I lighed med DTU’s øvrige 17 diplomingeniøruddannelser er diplomingeniøruddannelsen i Fiskeriteknologi en anvendelsesorienteret uddannelse, som er bredt rettet mod jobfunktioner i erhvervslivet. Uddannelsen er bygget op omkring fire faglige temaer, der alle har afsæt i bæredygtighed ift. ressourcer, lokalsamfund og samfundsøkonom:

Levende marine ressourcers dynamik
Her fokuseres på grundlæggende biologiske/oceanografiske fag (med fokus på såvel eksisterende som nye mulige ressourcer). Følgende emner adresseres:

- Fysiske og biologiske forhold
- Udbredelse og populations-dynamik af fisk og skaldyr  (mål- og bifangstarter)
- Bytte- og rovdyr, inkl. havpattedyr.

Fangsteknologi:
- Udvikling og anvendelse af fiskeriredskaber og –metoder
- Målretning mod økologisk og økonomisk bæredygtigt fiskeri
- Udnyttede og pt. ikke udnyttede fiske- og skaldyrsarter samt bifangst
- Udvidelse og omstilling til fiskeri af nye fiskearter bl.a. som følge af klimaforandringer

Forarbejdning af Fisk og Skaldyr:
- Udvikling af forarbejdningsteknologi - ombord på fiskerifartøjer og på land
- Understøttelse af fiskerierhvervet med fokus på udbygning af muligheder for bredere eksport af seafood-produkter.
- Fokus på risikohåndtering og -analyse, procesoptimering, hygiejne, fødevaresikkerhed og kvalitetssikring, forarbejdningsprocesser og –teknologier

Fiskeriforvaltning
Fokus på kendskab til hele rådgivningsprocessen:
- Monitering af ressourcer og fiskeri
- Observationsteknologi og survey-design med forskningsskibe
- Bestandsvurdering og –modellering
- Forudsigelse af fiskerimuligheder
- Økologisk og økonomisk bæredygtig forvaltning af havets levende ressourcer
- Design og evaluering af forvaltningsstrategier herunder tekniske forvaltningstiltag
- Dialog mellem erhverv, rådgivning, forvaltning og andre interessenter.

Uddannelsen har desuden et bredt tværgående fokusområde inden for innovation og entreprenørskab. Dette tværgående tema vil i høj grad inddrage fiskerierhverv, lokalsamfund og andre interessenter, bl.a. gennem projektarbejde. Uddannelsen er i høj grad udviklet i dialog med fiskerierhverv mv., og disse samarbejdspartenere vil indgå aktivt i uddannelsen fra studiestart (se bilag 2).

Didaktisk er uddannelsen i stil med de øvrige diplomingeniøruddannelser på DTU bygget op efter det internationale uddannelseskoncept for ingeniøruddannelser: CDIO (Conceive, Design, Implement, Operate). CDIO fokuserer bl.a. på integration af generelle ingeniørkompetencer, samt tværfaglige kursus/projekt-forløb, der integrerer forskellige fagdiscipliner i praktiske ingeniørprojekter. Dette sker i uddannelsens komposit-kurser og design-build-kurser (se bilag 3d).

Kompetenceprofil for uddannelsen samt kursusoversigt er vedlagt som bilag 3a.

Uddannelsen skal placeres under takst 3, da uddannelsen i lighed med DTU’s øvrige uddannelser er baseret på et stærkt teknisk-videnskabeligt fundament, der forudsætter adgang til både skibs-, værksteds- og laboratoriefaciliteter.

Der findes pt. ikke en tilsvarende uddannelse i Danmark eller Europa, men fiskerierhvervet efterlyser dimittender med en profil, som denne uddannelse tilbyder (se bilag 2, aftagerdialog). Uddannelsen er derfor udviklet i tæt dialog med fiskerierhverv og interessenter i Danmark og Grønland , og i dialog med beslægtede uddannelsesinstitutioner i det nordatlantiske område og således, at den i så høj grad som muligt dækker behovet hos aftagere i disse områder, samt supplerer det eksisterende uddannelsesudbud i så høj grad som muligt. Det er også forventningen, at uddannelsens dimittender vil kunne ansættes i fremtidige virksomheder inden for fiskeriområdet, herunder nye start-ups (se mere nedenfor).

Uddannelsen udnytter faciliteterne på henholdsvis DTU Lyngby Campus og DTU Sisimiut Campus og etableres i samarbejde med erhverv, uddannelses- og forskningsinstitutioner i Grønland, som stiller bl.a. laboratoriefaciliteter til rådighed samt giver adgang til fiskerifartøjer og –fabrikker, som geografisk ligger tilknyttet områder med store naturressourcer, der skal værnes om. Der vil således være tale om en uddannelse, som er helt enestående i sin form og indhold. 

Endelig skal det pointeres, at uddannelsen, som ovenfor nævnt, er tilrettelagt inden for rammerne af det internationale uddannelseskoncept for ingeniøruddannelser CDIO.  CDIO-konceptet tager udgangspunkt i, at de studerende i løbet af uddannelsen skal udvikle de rette slutkompetencer, og være arbejdsparate fra første dag på arbejdsmarkedet (se bilag 3d).

Når uddannelsen er fuldt implementeret, forventes det, at der vil være et årligt optag på 24 studerende årligt på uddannelsen, bl.a. pga. kapaciteten på DTU Sisimiut Campus. Da der ikke findes en tilsvarende uddannelse i Europa, har aftagerne bredt givet udtryk for, at der er et eksplicit udækket behov for dimittender fra uddannelsen, i Danmark såvel som internationalt, også dækkende f.eks. tropiske områder. Det forventes derfor, at såvel det regionale som det nationale behov for dimittender klart vil overstige kapaciteten på uddannelsen for tiden. Herudover skal uddannelsen også dække behovet for dimittender til nye virksomheder (start-ups). 

Der har været ført dialog om udviklingen med en række erhvervsvirksomheder samt andre interessenter primært i Danmark og Grønland. Særligt de største dansk/grønlandske fiskerivirksomheder har bidraget meget aktivt til udviklingsarbejdet fra start. De har endvidere udtrykt ønske om tæt involvering i uddannelsen, når den går i luften. Herudover har en lang række aftagere været inddraget i behovsanalysen, herunder DTU Aquas Advisory Board, DTUs Aftagerpanel samt ARTEK-uddannelsens Aftagerpanel. Aftagerdialogen har været centreret omkring afholdelse af 3 workshops (i Grønland)  samt aftagerpanelmøder i Danmark (se ovenfor). Herudover har der været afholdt en lang række møder med aftagere og andre interessenter i løbet af de sidste 1½-2 år. En samlet liste over aftagerkontakter, afholdte møder samt referater og resumeer fra disse er vedhæftet i bilag 2, inklusive yderligere beskrivelse af aftagerdialogen ift. behovsafdækningen.

Der er aftalt videre opfølgningsmøder med en lang række interessenter og aftagere for at sikre, at den fortsatte udvikling af uddannelsen (herunder detailplanlægning af kurser, projekter og praktik) løbende sker i overensstemmelse med aftagerbehovet. Der vil endvidere, når uddannelsen er godkendt, blive nedsat et aftagerpanel for uddannelsen.

Udviklingen af uddannelsen har været undervejs i flere år, og har fra begyndelsen foregået i tæt dialog med aftagere og interessenter inden for fiskerierhverv og -rådgivning. Indholdet af uddannelsen har således været drøftet løbende med aftagere og interessenter, mv., for at sikre, at uddannelsen dækker behovet i så høj grad som muligt (se bilag 2c og 2d for uddybende kommentarer). Der er i gennem hele planlægningsprocessen sket justeringer i uddannelsens indhold, bl.a. er fokus ændret fra, at uddannelsen bestod af fire specialiseringer til, at alle dimittender sikres en tværgående kompetence inden alle fire hovedområder. På samme måde er innovation/entreprenørskab blevet integrerede i uddannelsen i højere grad end oprindeligt planlagt; og efter drøftelse i bl.a. DTU’s Aftagerpanel (se referat, bilag 2c) har uddannelsen fået en mere global profil, således at den ikke er for snævert målrettet det arktiske område.

Kompetenceprofilen for uddannelsen er løbende blevet justeret som opfølgning af disse drøftelser (endelig version, bilag 3a) .

Uddannelsen er i udgangspunkt unik og derfor ikke sammenlignelig med andre eksisterende uddannelser, hverken i Danmark eller internationalt. Der er dog et par eksisterende (nordiske) uddannelser, der er beslægtede:

BSc i Fisheries Science, University of Akureyri, Island: http://english.unak.is/business-and-science/faculty-of-natural-resource-sciences/fisheries-science
Uddannelsen har lighedspunkter indenfor naturvidenskab med diplomingeniøruddannelsen i Fiskeriteknologi, men adskiller sig dog på væsentlige områder. Først og fremmest udbydes uddannelsen på islandsk og er dermed ikke tilgængelig for dansktalende studerende. Derudover fokuserer uddannelsen mere på forretning og markedsføring, mens diplomingeniøruddannelsen i Fiskeriteknologi har et større teknisk/ingeniørmæssigt fokus.

BSc i Fiskeri- og havbruksvitenskap, Universitet i Tromsø, Norge
https://en.uit.no/education/program/268899/fiskeri-_og_havbruksvitenskap_-_bachelor
Uddannelsen er beslægtet med diplomingeniøruddannelsen i Fiskeriteknologi, men udbydes på norsk – og har et lidt andet fagligt fokus:  Mere naturvidenskab og akvakultur – og ikke med tilsvarende ingeniørmæssig fokus. Uddannelsen udbydes som en tværfaglig bacheloruddannelse – med hovedfokus på naturvidenskab og samfundsvidenskab.

Procestekniker-udddannelse v. Inuili (Levnedsmiddelskolen) i Narsaq, Grønland
http://www.inuili.gl/da/Uddannelser/Find-din-uddannelse/Procestekniker
Uddannelsen indeholder en fiskeriteknolog-specialisering. Uddannelsen ligger dog på væsentligt lavere niveau (2-årig uddannelse, adgangskrav: 10. klasse) – og uddanner kun ganske få fiskeriteknologer (ca. 2 årligt). Procesteknikerne/Fiskeriteknologerne vil dog, med lidt faglige supplering (GSK), kunne søge optagelse og videreuddanne sig på diplomingeniøruddannelsen i Fiskeriteknologi.

Der er ikke nogen direkte sammenlignelige uddannelser i Danmark ud over en kort videregående (2-årig) Fiskeriteknolog-uddannelse ved EUC Nordvest/Fiskeriskolen i Holstebro/Thyborøn (http://eucnordvest.dk/fiskeri/nyheder/fiskeriteknolog/). Uddannelsen ligger dog på et væsentligt lavere fagligt niveau og er ikke sammenlignelig med en diplomingeniøruddannelse. Den nye Fiskeringeniøruddannelsen vil kunne være en videreuddannelsesmulighed for fiskeriteknologerne.

Behovet for fiskeriingeniører med indgående kendskab til både fangstteknologi, forarbejdning, forvaltning og naturressourcernes dynamik kombineret med innovation/entrepreneurskab er således udækket af de eksisterende uddannelser i Danmark såvel som udlandet. Potentielle jobs har tidligere været dækket af dimittender med mindre direkte anvendelig uddannelse, bl.a. maskinmestre.

Diplomingeniøruddannelsen i Fiskeriteknologi henvender sig til uddannelsessøgende med en relevant gymnasial ungdomsuddannelse.

Der vil også kunne rekrutteres enkelte studerende med relevant kort erhvervsuddannelse, typisk fiskeriteknologer (se ovenfor). Da der ikke eksisterer tilsvarende uddannelser, og da erhvervet efterspørger færdige dimittender fra uddannelsen i et omfang, der næppe vil kunne dækkes fuldt af den nye diplomingeniøruddannelse i Fiskeriteknologi alene, forventes det ikke at blive et problem at rekruttere studerende.

En diplomingeniøruddannelsen fra DTU er anvendelsesorienteret, og bredt rettet mod erhvervslivet. Dimittenderne forventes derfor at kunne bestride ingeniørjobs uden yderligere videreuddannelse. Ledighedstallene for diplomingeniører fra DTU viser da også, at flertallet kommer i job efter dimission (se bilag 1), men en hvis del af dimittenderne fra DTU’s diplomingeniøruddannelser vælger dog at læse videre på en kandidatuddannelse efterfølgende. For dimittender fra diplomingeniøruddannelsen i Fiskeriteknologi vil der være flere videreuddannelsesmuligheder. Uddannelsen er tilrettelagt, så den direkte kvalificerer til videre studier på civilingeniøruddannelsen, cand. polyt. Akvatisk Videnskab og Teknologi, som udbydes på DTU. I samarbejde med NTNU-Norwegian University of Life Sciences og University of Iceland udbyder DTU desuden en Nordic master i Aquatic Food Production. Også denne uddannelse vil dimittender fra diplomingeniøruddannelsen i Fiskeriteknologi kunne søge optagelse på.

Herudover vil dimittenderne efter individuel vurdering, og baseret på udnyttelsen af de valgfrie fag på uddannelsens sidste del, kunne videreuddanne sig på fx fødevareuddannelser (bl.a. på DTU civilingeniør, cand. polyt. Fødevareteknologi), eller ved andre beslægtede uddannelser i Danmark eller udlandet. Fx. MSc i International Fisheries Management v. Universitetet i Tromsø.

De første år vil der være et max-optag på 24 studerende pr. årgang. Dette betragtes som hensigtsmæssigt for at sikre optimal opstart med mulighed for erfaringsopsamling og en gradvis udvikling af de tilgængelige ressourcer.

Der er allerede truffet aftale med flere erhvervsvirksomheder om praktikaftaler, herunder Royal Greenland og Polar Seafood (både i Grønland og Danmark), samt andre relevante organisationer og virksomheder i Grønland og Danmark. De første praktikforløb forventes først at finde sted i 2022, så der vil i den mellemliggende periode blive etableret flere konkrete praktikaftaler. Flere virksomheder har dog udtrykt ønske om at bidrage til uddannelsen meget tidligere i forløbet, og flere erhvervsnære projektforløb vil derfor blive integreret i uddannelsen, hvor de studerende og virksomheder får mulighed for at møde hinanden og etablere kontakt mhp. senere praktikforløb allerede tidligt i uddannelsesforløbet.

Der søges om et halvt års studieforlængelse ift. normalt 3½ år (210 ects) for en diplomingeniøruddannelse. Studietidsforlængelsen skal bruges til på første del af uddannelsen at udnytte nogle af de unikke eksperimentelle faciliteter, der er tilgængelige inden for fiskeri i det arktiske område, og som ikke findes i Danmark, herunder adgang til og ophold på fangstfartøjer (forløb, der ikke som almindelig laboratorieundervisning kan afvikles på en ugentlig eftermiddag) og andre eksperimentelle storskala-fangstfaciliteter.

Uddannelsen er som nævnt udviklet til dels at finde sted i Grønland (1.-3. semester), dels i Danmark (fra 4. semester). Det er dog væsentligt at pointere, at uddannelsen er dansk, og at den ikke begrænser sig til arktisk fiskeri, men derimod vil kunne bruges globalt både i tempererede, tropiske og arktiske områder. De første semestre finder, som nævnt ovenfor, sted i Grønland, bl.a. med henblik på at udnytte de unikke muligheder og faciliteter DTU Sisimut Campus tilbyder. Her er der mulighed for at lave projekter og feltarbejde i det arktiske havmiljø, der bl.a. meget hurtigt reagerer på klimaforandringer og fiskeripåvirkninger, ligesom der i dette område er tale om store fiskebestande. Fiskeri- og havforskning er endvidere i sagens natur internationalt, da mange fiskebestande udbreder sig over store geografiske områder i deres livscyklus, mens lokale påvirkninger på fiskebestande (klima, fiskeri og havmiljø) kan have både nationale og regionale konsekvenser. Klimaforandringer har allerede vist sin effekt på grønlandske og andre nordatlantiske fiskebestande, hvor nogle fiskebestande er gået kraftigt tilbage, mens andre bestande og nye ressourcer er vokset. Det nordatlantiske område er derfor et særligt oplagt område at studere samspillet mellem fiskeri, teknologi, forvaltning og samfund i, med henblik på at sikre, at fiskerierhvervet kan omstilles i tide til at imødekomme sådanne ændringer. Ændringer, der skal imødekommes, hvis et bæredygtigt erhverv (både ressource- og samfundsmæssigt) skal sikres i fremtiden, globalt såvel som lokalt. Placeringen af uddannelsen ved DTUs Sisimiut Campus giver endvidere mulighed for et nært integreret uddannelsesmiljø med tæt samspil mellem uddannelse, industri og lokalsamfund lige fra studiestart, ikke mindst pga. den store både lokale opbakning til uddannelsen. I Sisimiut vil dette tværfaglige og tværsektionelle samarbejde bl.a. ske gennem de såkaldte kompositkurser, som vil finde sted hvert af de første tre semestre. Skiftet til DTU senere i uddannelsen præsenterer herefter de studerende for uddannelsesmuligheder i et moderne, stort og internationalt universitetsmiljø med en langt bredere vifte af kursusmuligheder, laboratoriefaciliteter og tværfaglighed (inkl. muligheder for projekter med udnyttelse af DTU’s forskellige faciliteter, herunder DTU SKYLAB). 

Ekstraomkostningen ved udbud af de tre semestres undervisning i Grønland vil blive dækket af Det Grønlandske Selvstyre, der støtter ansøgningen om oprettelse af uddannelsen og også har støttet udviklingsarbejdet økonomisk, idet man også fra grønlandsk side er meget interesseret i at beskæftige nogle af uddannelsens dimittender.