Master - Master i videnskabelig rådgivning - Aalborg Universitet

Adgangskravet for optagelse er en akademisk bachelor- eller kandidatuddannelse, professionsbachelor, mellemlang videregående uddannelse eller diplomuddannelse samt minimum tre års relevant erhvervserfaring efter den adgangsgivende uddannelse. Eksempel på adgangsgivende uddannelser er en bacheloruddannelse i statskundskab og bacheloruddannelse i politik og administration.

Relevant erhvervserfaring består af ledende og udførende jobfunktioner med ansvar for identifikation, indsamling, bearbejdning og formidling af forskning samt rådgivning på baggrund af videnskabelige resultater. Den konkrete erhvervserfaring er således central og afgørende i forhold til optagelse på uddannelsen. Som udgangspunkt forventes ansøgere med ansættelse inden for embedsværket i stat og kommuner, konsulentbranchen, mediebranchen, fonde samt videnstunge produktions- og servicevirksomheder.

Masteruddannelsen i videnskabelig rådgivning har til formål at give den studerende indsigt i videnskabelig rådgivning og evidensbaserede beslutningsprocesser. Uddannelsen giver den studerende forståelse af hvordan videnskabelig viden produceres, valideres, formidles og integreres i beslutningsprocesser. Samtidig giver uddannelsen redskaber til præventivt og reaktivt at håndtere eventuelle konflikter, kontroverser og kriser i formidlingen og anvendelsen af viden. Med udviklingen af sociale medier og internettets overflod af såvel valideret som uverificeret information er behovet for at kvalitetssikre vidensgrundlaget i beslutningsprocesser stærkt stigende.

På uddannelsen kombineres fagelementer inden for rådgivning, forskningskommunikation, syntetisering af viden og datadrevet beslutningstagen med scenarie- og problembaseret læring. Dermed kaster uddannelsen lys på konkrete konflikter og udfordringer i relationen mellem værdier og kendsgerninger med særligt fokus på at give den studerende indsigt i forskningskommunikation og beslutningsdesign baseret på videnskabelig rådgivning. Uddannelsen forudsætter ikke teknisk-naturvidenskabelig fagbaggrund, men cases fra såvel human-, samfunds- og naturvidenskaberne vil blive inddraget, heriblandt cases fra de studerendes egen praksis. Uddannelsens profil henvender sig til analytikere, konsulenter og faglige ledere i ministerier, regioner, styrelser, kommuner, universiteter, fonde, konsulenthuse, tænketanke, forskningsenheder, virksomheder og interesseorganisationer, hvis virkefelt helt eller delvist defineres, afhænger eller påvirkes af videnskabelig viden.

For at udvikle kompetencer og redskaber, der kan fremme evidensinformerede beslutningsprocesser og kommunikation, sigter masteruddannelsen mod at give den studerende viden om metoder, teorier og erfaringer inden for forskningsbaseret rådgivning og forskningsfaglig kommunikation. Den studerende vil arbejde case- og problembaseret med eksterne interessenter og med eksempler fra egen praksis eller arbejdsområde samt særligt udvalgte eksempler med centrale læringspotentialer for forløbet.

Masteruddannelsen i videnskabelig rådgivning består af fire moduler. Hvert modul forløber over et semester og de fire moduler tager således i alt to år at gennemføre som deltidsstudium:

Modul 1: Videnskabelig rådgivning: Organisering, dilemmaer og udfordringer

I dette modul introduceres deltagerne til videnskabelige rådgivning som teoretisk og praktisk felt. Der gives et overblik over forskellige modeller for organisering af videnskabelig rådgivning, samt deres fordele og ulemper. Derudover introduceres dilemmaer og udfordringer i forbindelse med videnskabelig rådgivning og formidling – med inddragelse af relevante teorier, modeller, institutioner og cases – i modulets anden fase med særlig vægt på cases, som deltagerne selv medvirker til at udarbejde gennem brugen af problembaserede læringsmodeller. Deltagerne vil blandt andet udarbejde kortlægninger af deres egne roller og de strukturer, de indgår i samt udarbejde diagnoser af dilemmaer og udfordringer, der kaster lys på såvel teoretiske som organisatoriske problemstillinger inden for egen arbejdskontekst.

Modul 2: Indsamling, kvalitetsvurdering og syntetisering af forskning

I dette modul undervises deltagerne i redskaber til indsamling, kvalitetsvurdering og syntetisering af forskningsviden. Der arbejdes med antagelser og forudsætninger for forskellige former og hierarkier af evidens. Modulet har til formål at klæde deltagerne på til at forholde sig til, hvad forskellige former for viden kan bidrage til i beslutningsprocesser. Deltagerne trænes i at opsøge relevant viden på systematiske måder og udvælge relevante eksperter på måder, der mindsker potentielle interessekonflikter. Der arbejdes med evidensbegrebet og de såkaldte evidenshierarkier med et tværfagligt blik, der gør det muligt for deltagerne at navigere i beslutningsprocesser, der inddrager et multifacetteret vidensgrundlag. Undervejs i modulet udarbejdes løbende en kortlægning af relevant forskning og eksperter inden for deltagernes respektive praksisfelter til brug i modul 3.

Modul 3: Forskningsformiling og konteksttilpasset rådgivning

I dette modul undervises deltagerne i rådgivning og formidling af forskning gennem indsigt i toneangivende teoretiske modeller kombineret med praktiske øvelser baseret på nationale og internationale cases. Deltagerne vil her skulle oversætte og formidle de cases, der blev udviklet i modul 2, ved brug af tillærte dialog- og kommunikationsteknikker. Målsætningen er at introducere den studerende til en række konkrete modeller for rådgivning og formidling af viden, herunder aktivt at adressere, hvordan narrativer, værdier og datavisualisering kan anvendes til at kommunikere komplekse vidensprocesser, samt hvordan videnskabelig enighed og uenighed kan fremstilles i politiske og organisatoriske beslutningsprocesser. Der arbejdes med konteksttilpasset kommunikation og deltagerne trænes i at oversætte kompliceret materiale til forskellige formater, herunder opsummeringer i form af rapporter, kommunikation på sociale medier og korte oplæg.

Modul 4: Beslutningsprocessers sociale og psykologiske dimensioner

Deltagerne undervises i dette modul i forskellige aspekter af beslutningsprocessers sociale og psykologiske dimensioner. Dette involverer blandt andet at forstå kompleksiteten i politiske beslutningsprocesser og metoder til kortlægning af både interne og eksterne interessenter og til involvering af offentligheden og borgerne. I dette sidste og afsluttende modul reflekterer de studerende over de opnåede kompetencer i de forudgående moduler gennem en række konkrete øvelser, der informerer og forbedrer beslutningsprocesser i praksis, herunder cases fra deltagernes egen arbejdskontekst. Afsluttende præsenterer deltagerne deres analyse af og rolle i de beslutningsprocesser, der har været gennemøvet under uddannelsesforløbet. Som et led i modul 4 arrangeres en studietur til Bruxelles og EU Kommissionens forskningsenhed (JRC). Her undervises deltagerne af eksperter og praktikere, der deler af deres erfaringer med videnskabelig rådgivning og politiske beslutningsprocesser.

Modul 4 og uddannelsen afsluttes med udarbejdelse af et masterprojekt med mundtligt forsvar, der skal påvise den studerendes viden om alle studiets læringsmål og omfatter hele studiets curriculum.

Den studerende skal gennem uddannelsen opnå:

Viden om:

-        teori, metode og praksis inden for videnskabelig rådgivning og forskningsformidling.

-        teori og metode til vurdering af forskningskvalitet.

-        teori og metode til at analysere og reflektere over identifikation og formidling af relevant forskning og evidens.

-        tilgange til at analysere og håndtere kontroverser og dilemmaer i krydsfeltet mellem videnskabelig og politisk uenighed.

-        forskellige modeller for organisering af forskningsbaseret rådgivning.

Færdigheder i:

-        at organisere og varetage identifikationen og indsamlingen af et balanceret udvalg af relevant forskningsbaseret viden.

-        at deltage aktivt, konstruktivt og kritisk i håndteringen af evidens.

-        at arbejde innovativt og konstruktivt med samarbejde, kommunikation og interaktion i informationstunge miljøer under hensyntagen til kontekst og konkrete vidensbehov.

-        at beskrive, analysere og vurdere forskellige faglige og værdimæssige perspektiver samt deres betydning anskuet ud fra såvel kvalitative som kvantitative metoder.

-        at identificere og diagnosticere faglige og tværfaglige kontroverser.

-        at formidle relevante problemstillinger og løsningsmodeller til såvel fagfæller som ikke-specialister.

Kompetencer til:

-        at identificere og vurdere kvaliteten af forskningsbaseret viden med relevans for løsningen af et givent problem.

-        at oversætte og formidle denne viden til interessenter, herunder beslutningstagere.

-        at kunne identificere egne og organisatoriske interessekonflikter.

-        at facilitere og strukturere egen læring med henblik på at opdatere og forbedre egen forståelse af forskning og rådgivning inden for et givent fagligt felt.

-        at udarbejde undersøgelser, analyser og beskrivelser i forbindelse med forskningsformidling og evidensbaseret rådgivning.

-        at planlægge, designe, gennemføre og evaluere evidensbaserede rådgivningsaktiviteter.

Uddannelsens pensum dækker hovedtekster inden for videnskabshistorie og -teori, videnskabelig rådgivning, forskningskommunikation, brug af ekspertise i politiske beslutningsprocesser, private virksomheders brug af viden samt en indføring i rammebetingelser og infrastruktur for robust og tillidsvækkende kommunikation. Læringsmål, tilrettelæggelse af uddannelsen samt pensumvalg beriges af et omfattende systematisk meta-review af den eksisterende litteratur inden for videnskabelig rådgivning udarbejdet af forskergruppen bag uddannelsen.

Uddannelsen søges placeret på deltidstakst 1.

Der er i forberedelserne til denne ansøgning indhentet væsentlig og omfattende dokumentation for interessen i masteruddannelsen blandt aftagere og arbejdsgivere. Dokumentationsrapporten (vedlagt denne ansøgning) viser, hvorledes en lang række danske organisationer med opgaver inden for forskningsbaseret rådgivning, klart vurderer, at uddannelsen er relevant. I surveyundersøgelsen, der er udsendt til 356 respondenter fra danske virksomheder, medier, fonde, ministerier, kommuner og regioner, der har opgaver inden for forskningsformidling og videnskabelig rådgivning, fremgår det, at der er et generelt behov for uddannelsen samt en væsentlig potentiel studentermasse. Samlet set viser undersøgelsen, at der er et dokumenterbart og tilstrækkeligt rekrutteringsgrundlag for en uddannelse af den type, der ansøges om. Denne vurdering er baseret på, at der i det anvendte sample udtrykkes en betydelig interesse for uddannelsen.

Uddannelsen forventes at uddanne 20 dimittender årligt. Der henvises til dokumentationsrapporten for yderligere belæg for uddannelsens størrelse. Såfremt det viser sig, at uddannelsen tiltrækker flere studerende eller oplever stigende interesse blandt de deltagende organisationer og deres medarbejdere det første år, vil antallet af dimittender blive opjusteret. I udgangspunktet lægger uddannelsens praksisfokus og konkrete kompetenceprofil op til en gruppe af 20 studerende, der på uddannelsen kan opnå sparring med hinanden og undervisere samt få lejlighed til at udvikle deres casemateriale i samarbejde med de øvrige deltagere. Det er således universitets vurdering, at 20 studerende vil udgøre en optimal størrelse på holdet. Det er vurderingen, at der vil deltage studerende fra både København og det øvrige Danmark med overrepræsentation af førstnævnte, da hovedstadsregionen indeholder det højeste antal relevante organisationer vurderet ud fra dokumentationsrapporten. Hertil skal bemærkes, at dokumentationsrapporten tegner et alsidigt billede af interessenter og mulige studerende fra hele landet.

Som interessant- og aftageranalysen viser (se vedlagte dokumentationsrapport) efterspørger en lang række danske organisationer, myndigheder og virksomheder de kompetencer, som uddannelsen tilbyder. Respondenter og interviewpersoner repræsenterer en bred del af det danske arbejdsmarked omfattende danske fonde, konsulenthuse, videnstunge private virksomheder, mediehuse, styrelser, ministerier, kommuner og regioner i hele Danmark. I disse organisationer har vi identificeret relevante ledere (fra kontorchefniveau og op), med ansvar for opgaver indeholdende indsamling, syntetisering og formidling af forskningsbaseret viden.

Der er ydermere indhentet støttebreve fra følgende organisationer, som eksplicit støtter etableringen af uddannelsen og vurderer, at de respektive organisationers medarbejdere kan drage gavn af uddannelsen:

Sundhedsstyrelsen

Team Arbejdsliv

Videnskab.dk

Tænketanken DEA

Holbæk Kommune

Fonden Teknologirådet

Lægemiddelindustriforeningen

Politikken

Listen over støttebreve viser videns- og kompetencebehovet i forskellige sektorer, således at myndigheder, organisationer, medier, tænketanke, kommuner, fonde og industriforening er repræsenteret. Det er vurderingen, at disse organisationer repræsenterer målgruppen for uddannelsen og er idealtypiske for de organisationer, virksomheder og myndigheder, der vil afsætte midler til efteruddannelse af deres medarbejdere. Der har endvidere været afholdt samtaler med Lægemiddelstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Lægeforeningen, Statens Seruminstitut, Kommunernes Landsforening, Danske Videnskabsjournalister, Novozymes, Vidensråd for Forebyggelse, der alle har vist interesse for masteruddannelsen samt den følgeforskning, der er under etablering i forberedelserne af uddannelsen.

Endvidere var 150 praktikere, undervisere, embedsmænd, journalister, konsulenter og rådgivere involveret i konferencen ”Science Advice in Denmark and the Nordic Countries”, der blev afholdt d. 26.-27. april 2017 i samarbejde med Carlsberg Fondet og med støtte fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Konferencen afdækkede et stigende behov blandt danske beslutningstagere i offentlige og private virksomheder, og konkluderede blandt andet, at der er behov for udvikling af kompetencer på området for videnskabelig rådgivning og praksisnær videnskabelig kommunikation i kontroversielle sager eller sager med offentlighedens bevågenhed.

Dokumentationsrapporten viser et klart og tydeligt behov for og efterspørgsel efter kompetencer, som masteruddannelsen i videnskabelig rådgivning tilbyder. En betydelig procentdel giver udtryk for interesse for selv at tage uddannelsen. Over 80% mener, at medarbejdere i deres organisation kunne have gavn af en styrket kompentenceprofil inden for uddannelsens område. Der tegner sig således et billede af en væsentlig potentiel studentermasse. Ydermere tegner sig et billede af væsentlige udfordringer i forhold til kvaliteten af den videnskabelige rådgivning blandt de adspurgte i deres eksisterende stillinger og derved et betydeligt behov for opkvalificering. Der er således gode grunde til at forvente at masteruddannelsen vil tiltrække professionelle fra en bred række organisationer.

Da der, jf. nedenstående punkt, ikke i Danmark findes uddannelser, der uddanner professionelle i videnskabelig rådgivning, er det ikke relevant at beskrive ligheder og forskelle til sådanne.

Der findes ikke beslægtede uddannelser i Danmark i forvejen, og vi forventer ikke, at masteruddannelsen vil have direkte konkurrenter i det eksisterende uddannelsesmarked. Der findes ingen eksisterende tilbud om masteruddannelse i evidensbaseret politikudvikling, videnskabelig rådgivning eller forskningskommunikation uagtet at elementer fra disse områder naturligt indgår i flere øvrige ordinære uddannelser, herunder Teknoantropologi på Aalborg Universitet, Anvendt filosofi på Aalborg Universitet samt KA-uddannelsen Kommunikation og Kognition på Københavns Universitet. Ingen af disse eksisterende ordinære uddannelser har imidlertid overlap med uddannelsestilbuddet bag den ansøgte masteruddannelse, som udover at være problem- og praksisorienteret har et specialiseret, forskningsbaseret fokus på videnskabelig rådgivning. Uddannelsen er samtidig unik i dansk sammenhæng for forsker- og undervisningskonsortiet bag uddannelsen.

Der forventes et årligt optag på ca. 20 studerende, dvs. 60 studerende de første tre år.

Ikke relevant

Som anført ovenfor, findes der ikke beslægtede masteruddannelser i Danmark. Det bemærkes, at der findes flere internationale uddannelsesmiljøer, der de senere år har oprettet uddannelser med overlappende og komplementære fokuspunkter. Det gælder for eksempel ’Science, Engineering and Public Policy’, der er en særlig Master of Public Administration udbudt på London University College. Uddannelsen tilbyder læring inden for vidensintegration og vidensformidling I forbindelse med politikudvikling, ligesom der udbydes moduler i kommunikation af videnskabelig ekspertise og dilemmaer. Det gælder derudover en række sommerskoler og efteruddannelsesforløb for fagprofessionelle, som for eksempel ’Training Course in Innovation Policy in a Changing Global Context’, der udbydes på University of Sussex. Kurset har fokus på, hvordan beslutningstagere integrere forskning og innovation i politikudvikling, herunder kommunikation af forskningsresultater, syntetisering af viden, opbygning af netværk, krisehåndtering og visualisering. I USA udbyder Arizona State University en ‘Master of Science and Technology Policy program (MSTP)’, hvor den studerende uddannes til at formidle videnskabelig viden til brug for beslutningsprocesser. Kompetencer omfatter blandt andet evnen til at organisere ekspertgrupper, inddrage tværvidenskabelige ekspertise, kommunikere evidens og forskning og skabe inddragende fortællinger om ansvarlig forskning og innovation til brug i videnstunge offentlige og private organisationer. Repræsentanter fra samtlige tre nævnte internationale uddannelsesforløb har været inddraget i udviklingen af nærværende ansøgning og indgår i uddannelsens netværk.