Ansøgning om prækvalifikation af videregående uddannelser

Avanceret effektelektronik

Aalborg Universitet
14/09-2018 15:32
2018-2
Godkendt
Ansøgningstype
Ny uddannelse

Udbudssted
Aalborg Universitet, campus Esbjerg

Kontaktperson for ansøgningen på uddannelsesinstitutionen
Specialkonsulent Pernille Lykkegaard, mail: plj@adm.aau.dk, tlf.: 61704709

Er institutionen institutionsakkrediteret?
Ja

Er der tidligere søgt om godkendelse af uddannelsen eller udbuddet?
Nej

Uddannelsestype
Kandidat

Uddannelsens fagbetegnelse på dansk fx. kemi
Avanceret effektelektronik

Uddannelsens fagbetegnelse på engelsk fx. chemistry
Advanced Power Electronics

Den uddannedes titel på dansk
Civilingeniør, cand. polyt. i avanceret effektelektronik

Den uddannedes titel på engelsk
Master of Science (MSc) in Engineering (Advanced Power Electronics)

Hvilket hovedområde hører uddannelsen under?
Teknisk videnskab

Hvilke adgangskrav gælder til uddannelsen?


  • Bacheloruddannelsen i anvendt industriel elektronik (retskrav), AAU Esbjerg 



  • Bacheloruddannelsen i energi med specialisering i dynamiske systemer, AAU Esbjerg



  •  Bacheloruddannelsen i energi med specialisering i elektrisk energiteknik, AAU Aalborg



  • Bacheloruddannelsen i energi med specialisering i mekatronik, AAU Aalborg



Er det et internationalt uddannelsessamarbejde, herunder Erasmus, fællesuddannelse og lign.?
Nej

Hvis ja, hvilket samarbejde?

Hvilket sprog udbydes uddannelsen på?
Engelsk

Er uddannelsen primært baseret på e-læring?
Nej

ECTS-omfang
120

Beskrivelse af uddannelsens formål og erhvervssigte

Formålet med uddannelsen er at dække behovet for ingeniører med en avanceret elektronisk og effektelektronisk profil, der via arbejdet med udvikling af elektroniske løsninger skaber systemer og produkter, som anvendes til optimering af industrielle processer, apparater og systemer.


 


De studerende vil samtidig få stærke kompetencer i at udvikle de tilhørende styringer til systemerne og processerne og vil blive i stand til at anvende kunstig intelligens samt metoder til pålideligheds- og vedligeholdsvurdering inden for industrielle systemer og processer. Ingeniører med en sådan profil kan styrke industrien inden for f.eks. vedvarende energi, off-shore systemer, procesindustri og automation. Uddannelsen vil således uddanne kandidater inden for et område, hvor der er stor efterspørgsel fra industrien. Uddannelsen vil fysisk være placeret i Esbjerg, hvor netop arbejdet med f.eks. off-shore systemer og vedvarende energi er markant og i udvikling.


 


De uddannede civilingeniører har et bredt erhvervssigte med primære kompetencer inden for avancerede elektroniske og effektelektroniske systemer og apparater samt avancerede styringer herunder ikke-lineær styring. De vil derudover have kompetencer inden for regulering af elektriske maskiner, pålidelighed og vedligehold samt kunstig intelligens. Disse kompetencer er afgørende for arbejdet med optimering af processerne både i forhold til performance, energiforbrug, vedligehold, levetid og pålidelighed for systemerne og komponenterne, og dermed opfylder uddannelsens dimittender aftagerbehovet inden for netop disse områder.


 


Kandidatuddannelsen i avanceret effektelektronik vil blive den naturlige overbygning til bacheloruddannelsen i anvendt industriel elektronik, som fik godkendt ny titel i 2017. Bachelorer fra denne uddannelse vil således få retskrav på kandidatuddannelsen i avanceret effektelektronik. På nuværende tidspunkt har bachelorer i anvendt industriel elektronik retskrav på kandidatuddannelsen i intelligente pålidelige systemer (Esbjerg), som kandidatuddannelsen i avanceret effektelektronik er en videreudvikling af.  Såfremt den nye kandidatuddannelse godkendes, lukkes den eksisterende kandidatuddannelse i intelligente pålidelige systemer.


 


Kandidatuddannelsen i avanceret effektelektronik adskiller sig fra kandidatuddannelsen i intelligente pålidelige systemer, og fra andre uddannelser inden for området, netop ved et fokus på avancerede effektelektroniske systemer, elektriske maskiner og styringer samt kompetencer til vurdering af systemers pålidelighed og levetid. Disse elementer er afgørende for de fremtidige produkter og systemer, som udvikles af industrien, der anvender effektelektronik. Effektelektronik bliver mere og mere udbredt, da der kan opnås større energieffektivitet, bedre performance og mere sikre og vedligeholdelsesfrie systemer. Den nye kandidatuddannelse har god forskningsunderstøttelse af de forskningsmiljøer, som allerede findes i Esbjerg inden for avanceret effektelektronik og offshore-industrien, og uddannelsens forskningsbasering vil blive funderet i disse fagmiljøer med support fra relevante forskningsmiljøer fra universitetets campus i Aalborg inden for f.eks. elektriske maskiner og mekatronik.


 


Uddannelsen udbydes, som den eksisterende kandidatuddannelse i intelligente pålidelige systemer, på engelsk, idet fagområdet er domineret af engelsksproget litteratur og dimittender skal kunne begå sig på et dansk arbejdsmarked, der stiller krav til internationalt samarbejde, international viden og samarbejde med fagligheder, hvor engelsk er det primære arbejdssprog. Bacheloruddannelsen i anvendt industriel elektronik, der giver retskrav til optagelse på kandidatuddannelsen, udbydes ligeledes på engelsk.


Uddannelsens struktur og konstituerende faglige elementer

Uddannelsen dækker et bredt område inden for effektelektroniske systemer bl.a. anvendelse af avancerede styringsmetoder, systemidentifikation, diagnosticering, pålidelighed og vedligehold samt anvendelse af kunstig intelligens og er udviklet på baggrund af input fra møder med repræsentanter fra industrien i det syd- og vestjyske område, samt repræsentanter fra industrien i studienævnets aftagergruppe.


 


Uddannelsen er opbygget af kursus- og projektmoduler og baseret på problembaseret læring. Uddannelsen består af 120 ECTS og er tilrettelagt som en sammenhængende uddannelse med sammenhængende faglig progression fra første til sidste semester, der sikrer at uddannelsens kompetenceprofil kan opnås inden for den fastsatte tidsramme på to år. Kursusmodulerne giver den studerende viden om og kompetencer til at arbejde med metode og teori inden for et afgrænset område, mens projektmodulerne bringer denne viden og disse færdigheder i spil gennem projektorienteret arbejde. Projektmodulerne foregår oftest i samarbejde med virksomheder og sikrer, at problemstillinger relevante for industrien udgør grundlaget for de studerendes projekter.


 


Mere detaljeret består uddannelsen af følgende fagelementer og studieaktiviteter:


 



1. semester


Projektmodul: Diagnosticering og vedligehold (10 ECTS).


Der vælges et effektelektronisk eller et dynamisk system som skal analyseres, modelleres og simuleres, og for hvilket der skal opsættes et system til tilstandsovervågning og diagnosticering. Forskellige identifikationsmetoder anvendes for at finde parametrene i systemet. Den opstillede model verificeres med eksperimentelle forsøg eller med data fra et virkeligt system eller en laboratoriemodel heraf. Der udfærdiges en projektrapport omkring temaet.


 


Kurser:


1.   Sandsynlighedsregning, stokastiske processer og anvendt statistik (5 ECTS)


Kurset fokuserer på matematiske forudsætninger inden for sandsynlighedsregning, statistik og stokastik, og hvordan de kan anvendes på problemstillinger inden for det elektriske ingeniørområde.  


2.   Systemidentifikation og diagnosticering (5 ECTS)


Kurset giver de studerende kompetencer omkring typiske metoder til systemidentifikation ved anvendelse af forskellige softwareprogrammer. Desuden lærer de at analysere og anvende forskellige diagnosticeringsmetoder. 


3.   Tilstandsovervågning og livscyklusstyring for produkter (5 ECTS)


Målet med kurset er at give de studerende forståelse for tilstandsovervågning, vedligehold og forebyggende vedligehold, og hvordan det indvirker på økonomien for systemet. Denne viden anvendes i industrien i arbejdet med sikring af pålidelighed, nedbringelse af udetid eller forlængelse af levetiden for deres systemer eller produkter. Herunder skal de studerende desuden tilegne sig viden omkring PLM (Product Life Management). I forhold til tilstandsovervågningen skal de også tilegne sig viden om sensorer og målemetoder til detektering af fejl.




Der vælges derudover mellem et af følgende to moduler.


1.   Videnskabelig artikel og konference om diagnosticering og vedligehold (5 ECTS)


Dette projektmodul giver de studerende kompetencer i at skrive en videnskabelig artikel og kommunikationsegenskaber omkring mundtlige fremlæggelser ved konferencer samt at udfærdige og præsentere en poster ved en videnskabelig konference. Artiklen baserer sig på projektemnet omkring diagnosticering og vedligehold. 


2.   Reguleringsteori og MATLAB (standard beregningssystem inden for det tekniske område) (5 ECTS)


Dette kursus skal sikre at de studerende har de nødvendige grundlæggende kompetencer inden for tidsdomæneanalyser af kontinuerte systemer, frekvensresponsanalyse, diskret kontrolanalyse og anvendelsen af basale funktioner i softwareprogrammet MATLAB til simulering af styringssystemerne.


2. semester


Projektmodul: Styring af effektelektroniske systemer (15 ECTS)


Gennem dette projektmodul lærer den studerende at modellere, analysere og simulere et effektelektronisk system bestående af en konverter tilsluttet en elektrisk maskine eller el-nettet. Dertil skal designes en digital styring. Mindst én løsning for den digitale styring skal implementeres og efterprøves på et reelt system.


Kurser:



1.   Ulineær styring og pålidelighed (5 ECTS)


Kurset giver forudsætninger inden for linearisering og fase-plansanalyse af ulineære systemer og gør de studerende i stand til at designe ulineære styringer. Kurset giver desuden viden om robusthed og pålidelighed og anvendt viden omkring stressfaktorer, der påvirker pålideligheden af systemer.  


2.   Avanceret effektelektronik og anvendelser (5 ECTS)


Dette kursus giver de studerende kompetencer omkring højeffekt komponenter inden for effektelektronikken, højeffekt konvertere og de tilhørende magnetiske komponenter som transformere og spoler, der indgår i højeffekt systemer.  


3.   Dynamiske modeller for elektriske maskiner og regulering (5 ECTS)


Dette kursus giver de studerende en forståelse for dynamiske modeller af transformere, DC-motorer, synkronmotorer og asynkronmaskiner. Desuden gives viden omkring styringer til de forskellige maskiner, herunder ulineær styring af disse.


 


3. semester


Projektmodul: Avanceret styring af industriel elektronik (20 ECTS)


   


Temaet for 3. semester er avanceret styring af industriel elektronik, hvilke er vigtige kompetencer for de studerende, da industrien efterspørger dimittender, der netop kan optimere apparater, systemer eller processer ved at udvikle relevante styringer til energieffektivisering, bedre performance og bedre driftssikkerhed. Dette projektmodul skal således give de studerende mulighed for at afprøve avancerede styringsprincipper og/eller kunstig intelligens til industrielle elektroniske systemer indeholdende en effektelektronisk konverter. Derved skal opnås pålidelige og stabile systemer også under komplicerede processer med usikre og varierende betingelser. Mindst én styringsmetode skal efterprøves eksperimentelt på et real-tidssystem som f.eks. en undervandsrobot eller det elektriske drivsystem i en vindmølle. Projektet kan udføres på Aalborg Universitet, et andet universitet eller i en virksomhed.


 


Der vælges et eller flere moduler svarende til 10 ECTS-point blandt følgende valgfag:


  


1.   Kunstig intelligens (5 ECTS)


Kurset giver viden om fundamentale koncepter og metoder i kunstig intelligens og de optimeringsalgoritmer og søgemetoder, der anvendes. Kurset adresserer også modellering af usikkerheden ved anvendelse af probabilistiske metoder og/eller fuzzy logic. Endelig skal kurset give viden om implementering af sådanne metoder på mikrodatamater eller computer.  


2.   Adaptiv og prædiktiv styring (5 ECTS)


Kurset giver forståelse for adaptiv og prædiktiv styring og deres anvendelse. Den studerende kan analysere deres dynamiske opførsel og undersøge stabiliteten for systemerne ved deres anvendelse. Efter kurset vil den studerende også være i stand til at implementere sådanne styringer ved anvendelse af relevant software og vurdere deres fordele og ulemper. 


3.   Avanceret modellering og regulering af effektelektroniske konvertere (5 ECTS)


Dette kursus giver viden om småsignalmodeller af spændingskonvertere inklusiv puls-vidde modulation og udgangsfiltre. Desuden indeholder kurset information om stabilitetsanalyser og harmonisk kompensering for spændingskonvertere.  


4.   Regulering af nettilsluttede solcelle- og vindmøllesystemer (5 ECTS)


Kurset sætter den studerende i stand til at forstå de fleste almindelige solcelle- og vindmøllesystemer og de enfasede eller trefasede konvertere, der anvendes. Kurset giver indblik i standarder og tilslutningsbetingelser for sådanne systemer. Kurset giver endvidere forståelse for Phase-lock loops (PLL), styringsmetoder samt spændings- og strømsløjfer i sådanne systemer. 


5.   Fejltolerant regulering (5 ECTS)


Dette kursus sætter den studerende i stand til at forstå fundamentale koncepter for fejltolerant styring og forståelse for fejlmode og effektanalyse (FMEA). Giver desuden indsigt omkring modellering af fejl i dynamiske systemer, og hvordan de vandrer igennem systemerne. Der undervises også i statiske metoder for fejldetektering. 


6.   Moderne elektriske drivsystemer (5 ECTS)


Kurset giver forståelse for fordele og ulemper for forskellige elektriske maskiner baseret på en solid forståelse for det elektromagnetiske felts opførsel, hvilket giver et godt grundlag for design af nye typer maskiner. Desuden gives undervisning omkring små jævnstrøms-drivsystemer samt styringsmetoder til aktiv dæmpning. Endelig fokuserer kurset på stabil drift og low-cost systemer. 


7.   Moderne effektelektronikkomponenter og deres modeller (5 ECTS)


Fremtiden inden for området vil blandt andet være præget af anvendelse af flere effektelektroniske systemer og styringer inden for industrieller processer og produkter. Dette kursus giver forståelse for netop fremtidens halvleder-materialer og fremtidens effektelektroniske komponenter, deres driftsområder og anvendelser i virkelige systemer. De studerende får desuden viden om design og begrænsninger samt unormale situationer og ustabilitet. Der gives desuden indblik i forskellige simuleringsværktøjer både på komponentniveau og systemniveau. 


8.   Test og validering (5 ECTS)


   


Kurset giver forståelse for opstilling af testserier og metoder til analyse af resultaterne, herunder analyse for parameterindflydelse, fastlæggelse af konfidensintervaller og identifikation af invalid data.


9.   Projektorienteret forløb i en ekstern organisation (10 ECTS)


     Projektmodulet giver de studerende færdigheder omkring hvordan analytiske, numeriske eller eksperimentelle metoder på et avanceret niveau kan anvendes inden for den eksterne organisation. Den studerende gennemfører et akademisk projekt med udgangspunkt i en problemstilling, der er relevant for den pågældende virksomhed. Den studerende skal endvidere beskrive organisation og reflektere over indlæringen fra opholdet. Opholdet dokumenteres med en rapport.


4. semester


   


Projektmodul: Kandidatspeciale i avanceret effektelektronik (30 ECTS)


 


På dette semester udarbejder den studerende sit kandidatspeciale. Specialet giver den studerende viden på det højeste internationale niveau inden for avanceret effektelektronik og sætter vedkommende i stand til at reflektere over det videnskabelige grundlag for sin viden og finde nye tekniske problemstillinger på området. Den studerende bliver i stand til at analysere og modellere det valgte problem ved anvendelse af relevante teorier, metoder og eksperimentelle forsøg eller data. Projektet gør den studerende i stand til at kommunikere videnskabelige problemer skriftligt og mundtligt til specialister og ikke-specialister og selvstændigt at kunne indlede og udføre samarbejde inden for disciplinen og tværfagligt, samt tage et professionelt ansvar.


 


 


 


Begrundet forslag til taxameterindplacering

Takst 3. Der er tale om en ren teknisk-videnskabelig civilingeniøruddannelse med betydelige behov for anvendelse af laboratorier. Den nuværende uddannelse, som denne uddannelse er en videreudvikling af, er ligeledes en takst 3 uddannelse.


 


Forslag til censorkorps
Ingeniøruddannelsernes landsdækkende censorkorps, elektroretningen.

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil - Upload PDF-fil på max 30 sider. Der kan kun uploades én fil.
Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil inkl behovsundersøgelse (inkl bilag 1 og 2).pdf

Kort redegørelse for det nationale og regionale behov for den nye uddannelse

Universitetet har i foråret 2018 fået gennemført en behovsundersøgelse af Epinion med fokus på at afdække behovet for en engelsksproget kandidatuddannelse i avanceret effektelektronik med den ansøgte nye uddannelses faglige profil (bilag 1). I forbindelse med undersøgelsen har Epinion foretaget en desk research af relevante analyser og andre kilder vedrørende udbud og efterspørgsel på ingeniører. Det konkluderes at der i de kommende år vil der være en generel mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater på det danske arbejdsmarked. Fremskrivninger fra 2018 foretaget af IDA (Ingeniørforeningen i Danmark) og DA (Dansk Arbejdsgiverforening) viser, at der potentielt kan blive tale om en mangel på 8000 ingeniører i 2025. (tabel 1, side 6 bilag 1). Ifølge analysen fra Epinion er det særligt Region Syddanmark, der mangler ingeniører og ph.d.’er specifikt inden for effektelektronik, robotteknologi og automation - alle områder som uddannelsen i avanceret effektelektronik i Esbjerg vil dække.


 


Ifølge en Oxford Research-analyse, som der refereres til i Epinion-analysen (side 7, bilag 1), er det konkluderet, at størstedelen (82 %) af virksomhederne inden for industriel elektronik (som avanceret effektelektronik også er en del af) i Region Syddanmark forventer at have betydelig vækst. Over halvdelen af virksomhederne i Region Syddanmark angiver at have ubesatte ingeniørstillinger mod kun hver tredje i nationalt perspektiv.


 


Esbjerg Kommune og Esbjerg Erhvervsudvikling har med deres vækststrategi 2020 defineret en vision for Esbjerg som Danmarks EnergiMetropol og tredje vækstcenter[1]. Et udvalg med særlig repræsentation af den store klynge af energivirksomheder i Esbjerg-området[2] har derfor haft til opgave at udarbejde en behovsanalyse. I udvalgsarbejdet har både store virksomheder (Rambøll, Mærsk, Vølund, Semco, DOC, Danske Vindmølleproducenter m.fl.) og små virksomheder været repræsenteret. Analysen mundede ud i en entydig, regional vækststrategi for energiområdet: Frem mod 2025 kommer der til at ske en vækst på energiteknologier og energiprojekter i form af (1) en fordobling af antallet af virksomheder og (2) en fordobling af energiarbejdspladser, som dimittenderne fra avanceret effektelektronik kan være med til at udfylde.


 


I rapporten Vækst-Danmark 2025, som er udarbejdet af Mandag Morgen i 2015, er der desuden fokus på smarte energiløsninger som vækstmotor for region Sydjylland[3]. Der forventes en stor vækst inden for offshore-industrien og energieffektive teknologier – en industri som uddannelsen i avanceret effektelektronik også vil bidrage til via samarbejde med virksomheder og i sidste ende velkvalificerede dimittender.


Relevante ledighedstal indikerer ligeledes, at der eksisterer et stort behov for ingeniører inden for fagområdet på det danske arbejdsmarked, som uddannelsens dimittender vil kunne bidrage til at opfylde.


Fra IDA[4] er der for maj 2018 oplyst en ledighedsprocent på 2,1 % for alle typer ingeniører. For civilingeniører er ledighedsprocenten helt nede på 2,0 %.


Ses der nærmere på ledighedsstatistikken for april 2018 for region Sydjylland, er ledighedsprocenten endnu lavere – 1,9 % for alle ingeniører, dog med en ledighedsprocent for civilingeniører på 2,4 % [5].  Tallene viser således, at der generelt er et stort behov for nyuddannede ingeniører. Ses der mere fagspecifikt på resultaterne, er ledigheden for civilingeniører i Elektronik og IT helt nede på 1,5 % i Region Syddanmark, mens den er 0,9 % for Region Hovedstaden, 0,8 % for Region Sjælland, 0,6 % for Region Midtjylland samt 1,3 % for Region Nordjylland5. Alt i alt meget lave ledighedsprocenter, der indikerer mangel på ingeniører inden for dette område.  Beskæftigelsessituationen for dimittenderne fra kandidatuddannelsen i avanceret effektelektronik vurderes på den baggrund at være god.


Hvad angår Aalborg Universitets uddannelser inden for energiområdet i Esbjerg, findes der dog ingen tal, der giver et retvisende billede af beskæftigelsessituationen, idet der har været meget få studerende på de pågældende kandidatuddannelser indtil nu. De uddannelser, som kommer nærmest, kan ses i nedenstående punktopstilling. Her angives ledighedstal (jf. AAU Ledighedsstatistik 2017) for årgang 14/15, som er den nyeste årgang med angivelse af ledighedsgraden i 4.–7. kvartal efter dimission:



  • Regulering og automation, Aalborg – 0,0 %

  • Energiteknik, Aalborg – 6,2 %

  • Elektromekanisk systemdesign, Aalborg – 4,4 %  


Dermed ses generelt en lav ledighed inden for sammenlignelige uddannelsesområder.


 


En væsentlig del af behovsundersøgelsen fra Epinion fra 2018 er en undersøgelse blandt danske aftagervirksomheder (bilag 1[6]), herunder en telefonisk spørgeskemaundersøgelse blandt 121 aftagervirksomheder, samt kvalitative dybdeinterviews med 10 centrale virksomheder.


 


Den gennemførte spørgeskemaundersøgelse blandt de 121 aftagere viser (afsnit 4.2, bilag 1), at en stor andel af de virksomheder (79 %), hvor avanceret effektelektronik indgår i udvikling af produkter, produktion af produkter eller installation af produkter, har behov for ingeniører med de kompetencer, som uddannelsen i avanceret effektelektronik giver. Det gælder desuden for 27 % af de virksomheder, hvor avanceret effektelektronik ikke indgår. 67 % af virksomhederne med behov for avanceret effektelektronik forventer også, at det bliver sværere at finde ingeniører med disse kompetencer. Det er især virksomheder, der er udviklings/produktionsorienterede samt dem med drift/projektstyring, der anser uddannelsen for relevant. Behovet blandt virksomhederne er størst i Region Syddanmark med 67 %, efterfulgt at Region Hovedstaden med 59 %.


 


25 % af de i alt 121 adspurgte virksomheder har i 2018 ingeniører med kompetencer inden for avanceret effektelektronik ansat. Disse virksomheder beskæftiger 1549 ingeniører, hvoraf 92 har kompetencer inden for avanceret effektelektronik, dvs. ca. 6 % af det samlede antal ingeniører i de spurgte virksomheder. Disse virksomheder forventes at have i alt 2.238 ingeniører ansat i 2021 samt et behov for 182 ingeniører med kompetencer inden for avanceret effektelektronik i 2021 - et behov der svarer til, at 8 % af ingeniørerne i disse virksomheder skal have kompetencer inden for avanceret effektelektronik. Blandt de adspurgte virksomheder der allerede i dag har ingeniører med kompetencer inden for avanceret effektelektronik, forventes et behov på i alt 52 flere indenfor de næste tre år, så der er et tydeligt behov for kandidater med denne profil. 


 


Uddannelsen udbydes som nævnt på engelsk, ligesom den eksisterende kandidatuddannelse i intelligente pålidelige systemer, da dimittenderne skal kunne begå sig på et dansk arbejdsmarked, der stiller krav til internationalt samarbejde.  Fagområdet inden for industriel elektronik og effektelektronik er domineret af engelsksproget litteratur og terminologi, og for at få adgang til den nyeste viden er det afgørende at have en grundig forståelse for begreber og metoder på engelsk. For at de studerende skal kunne deltage i den faglige diskussion på højeste niveau, kræves en dyb forståelse, som kun kan opnås ved at engelsk er en indlejret del af uddannelsen. Udviklere og forskere agerer internationalt, hvorfor studerende opnår den bedste basis for deres udvikling og efteruddannelse ved også at tage dette udgangspunkt.


 


På dialogmøde med potentielle aftagere af dimittender fra uddannelsen, afholdt i Esbjerg den 22. februar 2017 blev også udtrykt et klart ønske om, at uddannelsen udbydes på engelsk for at sikre virksomhedernes behov for kompetencer, herunder at dimittenderne vil være på højeste faglige niveau og være stærkt rustede til at indgå i samarbejdsrelationer med kolleger og samarbejdspartnere, hvor arbejdssproget er engelsk.


 


Den ovenfor beskrevne udvikling inden for relevante brancher, dialog med aftagere og behovsundersøgelsen fra Epinion viser et udtalt og stigende behov for kandidater med en profil inden for avanceret effektelektronik, hvilket yderligere understøttes af de lave ledighedstal for nyuddannede ingeniører og særligt for civilingeniører inden for elektronik og it.


 


Behovet for uddannelsen er uddybende dokumenteret i afsnittet "Vurdering af det samfundsmæssige behov for uddannelsen" i ”Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil”.








[2] Klyngen rummer 250 virksomheder primært inden for offshore oil and gas, offshore wind, onshore bioenergy and waste og smart energy systems.


 







[6] ’Behovsundersøgelse vedrørende kandidatuddannelse i avanceret effektelektronik’, Epinion juni 2018




Underbygget skøn over det nationale og regionale behov for dimittender

Der er - målt ved de seneste års KOT-optag - et stigende optag på Esbjerg Campus inden for energi og anvendt industriel elektronik. Der optages således 35-50 studerende pr. år. Disse studerende har adgang til den nye civilingeniøruddannelse i avanceret effektelektronik.  Det forventes, at der årligt kan optages ca. 35-50 studerende på uddannelsen de første år, forudsat at rekrutteringen af studerende fortsat kan stimuleres. Der forventes yderligere en lille stigning i optaget efter uddannelsens første år. På nationalt plan forventes gruppen af studerende for beslægtede uddannelser inden for effektelektronik at være ca. 500 i 2025. I forhold til den samlede bestand af ingeniører, der vil vokse til ca. 90.000, vil disse studerende som færdiguddannede ingeniører udgøre en beskeden andel. Men det er en strategisk vigtig andel, der vil have stor betydning for, at virksomhederne vil få det nødvendige antal ingeniører med avanceret effektelektronik (side 8, bilag 1).


 


Der er beslægtede uddannelser på Syddansk Universitet indenfor mekatronik, og der er god beskæftigelse for disse, hvilket giver Epinion grund til at konkludere, at en kandidatuddannelse i avanceret effektelektronik også vil have et pænt optag i Esbjerg og et godt aftræk på arbejdsmarkedet, når kandidaterne bliver færdige. Tabel 2 på side 9 i bilag 1 viser, at der for de 121 adspurgte virksomheder i dag er ansat 92 ingeniører med kompetencer inden for avanceret effektelektronik stigende til et behov for 182 i 2021.


 


Det nationale udbud af civilingeniører med speciale i effektelektronik vil med uændret optag i 2017 stige til ca. ca. 300 i 2025 fra det nuværende lave niveau, forudsat at der etableres en kandidatuddannelse i avanceret effektelektronik på Aalborg Universitet - Esbjerg campus. Med denne forudsætning og med en fortsættelse af stigningstakten i den generelle ingeniørefterspørgsel, også for effektelektronikområdet, vil der mangle ca. 75 i 2025. Et alternativt scenario med accelereret vækst viser en stigning i manglen til ca. 150. En forsigtig fremskrivning peger altså på en mangel på mellem 75 og 150 ingeniører i 2025 (side 9, bilag 1).


 


Epinion konkluderer således, at der er betydelig risiko for overordnet mangel på civilingeniører og grund til optimisme ift. behovet for kandidater inden for effektelektronik. Stigningen i behovet for ingeniører generelt forventes at være 44 %, mens det for ingeniører med kompetencer i avanceret effektelektronik forventes at blive op mod 98 %.


Med et optag på omkring 35-50 studerende årligt fra 2020, vil universitetet forventeligt kunne uddanne årligt ca. 30-45 kandidater fra 2022.


Hvilke aftagere har været inddraget i behovsundersøgelsen?

Der har været holdt et dialogmøde for industrien om den planlagte uddannelse. Mødet blev holdt den 22. februar 2017 i Esbjerg med deltagelse af følgende:


 



  • Jens Peter Stigkær, Mærsk Olie og Gas A/S

  • Torben Bruun, Mærsk Olie og Gas A/S

  • Niels Gade, Danfoss Drives A/S

  • Per Hessellund Lauritsen, Siemens

  • Damir Brackovic, Siemens

  • Uffe Lundgaard, Esbjerg Erhvervsudvikling

  • Klaus Petersen, ABB A/S Esbjerg

  • Peter Dalum, HBM Danmark ApS

  • Danny Baltzer Vinding, MacArtney A/S


På dette møde blev kompetenceprofilen for uddannelsen diskuteret, og der var generelt tilfredshed med uddannelsen. Der kom input til bl.a. titelforslag, forslag til et fokus omkring robotter, vedligehold og prædiktiv vedligehold, mere statistik, samt forslag til ændring af projektfokus på 2. semester. Alle input er der taget højde for i den endelige udformning af uddannelsen.


Desuden har universitetet været i dialog med følgende nøgleinteressenter, der også har givet input til afdækningen af behovet for uddannelsen:


 



  • Preben Sørensen, Rambøll A/S

  • Poul Erik Seekjær, Banke Accessory Drives

  • Michael Smedegaard, Drone Solutions

  • Jacob Andreasen, Syd Energi

  • Kent Bach Lønbæk, DONG Energy


Uddannelsens profil er desuden diskuteret i universitetets aftagergruppe for uddannelserne under Studienævnet for Energi på møde den 20. marts 2018 med følgende eksterne deltagere:


 


·         Christian Flytkjær Jensen (CFJ), Energinet.dk


·         Lars Helle (LH), Vestas


·         Per Hessellund Lauritsen (PHL), Siemens Wind Power A/S


·         Poul Ennemark (PE), Danfoss Power Solutions


·         Torben Lysgaard Pedersen (TLP), Vestas


 


Endelig har Epinion, som nævnt, lavet en spørgeskemaundersøgelse omkring uddannelsen blandt 121 firmaer, der bredt dækker distribution af energi, fremstilling af elektrisk og hydraulisk udstyr, herunder computere (hovedparten af de adspurgte), samt industri inden for handel og engros, erhvervsservice og offentlig administration og undervisning (afsnit 5.4, bilag 1). Virksomhederne er udvalgt ud fra en vurdering af uddannelsens erhvervssigte og centrale, mulige aftagere, regionalt og nationalt. Ud fra samme kriterier har Epinion lavet dybdegående telefoninterviews med følgende virksomheder:


 


·         R and D A/S


·         ABB


·         Danfoss


·         Esbjerg Erhvervsudvikling


·         Grundfos


·         Ørsted Dong


·         Rambøll


·         Siemens


·         Total


·         Sydenergi


 


Epinion-rapportens hovedkonklusioner fra kapitel 2 er følgende:


·         Det nationale (og regionale) behov for højtuddannede med kompetence inden for avanceret effektelektronik


Blandt virksomhederne, hvor avanceret effektelektronik indgår i udvikling af produkter, produktion af produkter eller installation af produkter, angiver 79 %, at de i 2018 i høj (23 %), nogen (33 %) eller lav grad (23 %) oplever et behov for ingeniører med kompetencer i avanceret effektelektronik. Det samme gælder for 27 % af de virksomheder, hvor avanceret effektelektronik ikke indgår i et eller flere af de nævnte områder.


·         Størrelsen af det nuværende og forventede fremtidige behov for højtuddannede med kompetence inden for avanceret effektelektronik


Fremskrivninger foretaget af IDA og DA fra 2015 viser, at der potentielt er tale om en mangel på ca. 7.500 ingeniører i 2020 og ca. 9.000 i 2025. I januar 2018 er der dog foretaget en justering, fordi der optages flere ingeniører på uddannelserne, men der er stadig en forventet manko på 8000 ingeniører i 2025 efter Epinions beregninger. Manglen vil således stadig blive betydelig. Udviklingen skyldes en stadigt stigende efterspørgsel efter arbejdskraft med kompetencer inden for det ingeniørmæssige område kombineret med et udbud, der ikke stiger i samme takt. Denne betydelige risiko for overordnet mangel på civilingeniører påviser, at der vil være et behov for kandidater inden for avanceret effektelektronik. Den registerbaserede trendanalyse, som Epinion har foretaget, viser, at der baseret på både nationale og internationale fremskrivninger kan forventes et godt aftræk på arbejdsmarkedet for kandidater med specialisering i effektelektronik. Det nationale udbud af civilingeniører med avanceret effektelektronik vil kun vokse langsomt med den givne produktionstid. Forudsat at der etableres en kandidatuddannelse i avanceret effektelektronik på Aalborg Universitet peger en forsigtig fremskrivning på en mangel på mellem 75 og 150 ingeniører i 2025. Aalborg Universitet forventer at kunne uddanne ca. 30-45 kandidater årligt fra 2022.


·         Match mellem kompetenceprofilen og industriens behov for højtuddannede med kompetence inden for avanceret effektelektronik


87 % af de virksomheder, som angiver, at civilingeniører i avanceret effektelektronik fra Aalborg Universitet vil være relevante at ansætte nu eller i fremtiden, har på nuværende tidspunkt ansat ingeniører med kompetencer inden for avanceret effektelektronik, mens 60 % af virksomhederne, som beskæftiger sig med styring af elektroniske systemer, styring inden for industriel elektronik eller diagnosticering og vedligehold, vurderer, at det er relevant at ansætte civilingeniører i avanceret effektelektronik fra Aalborg Universitet.


·         Potentielle aftagervirksomheders holdning til ansættelse af engelsksprogede ingeniører med kompetence inden for effektelektronik


50 % af virksomhederne har i dag engelsksprogede ingeniører ansat. Virksomheder med engelsksprogede medarbejdere har i større omfang ingeniører ansat med kompetencer inden for avanceret effektelektronik, end virksomheder uden engelsksprogede ingeniørfaglige medarbejdere.


31 % af virksomhederne angiver, at de i høj grad vil være interesseret i fremover at ansætte engelsksprogede ingeniører. Det er særligt de virksomheder, som allerede har engelsksprogede medarbejdere, der svarer dette.


Hvordan er det konkret sikret, at den nye uddannelse matcher det påviste behov?

I behovsundersøgelsen foretaget af Epinion (bilag 1) konkluderes det, at 68 % af de virksomheder, der har deltaget i undersøgelsen, er beskæftiget med styring af effektelektroniske systemer, industriel elektronik eller diagnosticering og vedligeholdelse. Blandt disse virksomheder indgår kompetencerne for avanceret effektelektronik i produktionen, udviklingen og/eller installation af virksomhedens produkter for 55 % af virksomhederne (bilag 1, afsnit 4.1).


 


Med hensyn til match mellem aftagere og de enkelte tekniske kompetencer, som uddannelsen i avanceret effektelektronik giver, så er dette undersøgt i Epinion-undersøgelsens afsnit 4.3 (bilag 1). Det fremgår, at der blandt aftagervirksomhederne er et meget stort behov for styrings- og reguleringsaktiviteter, effektelektronik og elektriske maskiner, men også at pålidelighedsvurdering vægter højt - en kompetence, som der netop også blev fokuseret på ved dialogmødet med industrien afholdt af Aalborg Universitet i 2017. Også innovation og iværksætteri er relevant, mens anvendelse af systemidentifikation og kunstig intelligens vægter lavere. Anvendelsen af kunstig intelligens forventes dog at stige markant i løbet af tre år. Aftagerbehovene er tænkt ind i tilrettelæggelsen af uddannelsen, og disse nævnte kompetencer vil alle være en del af kandidatuddannelsen i avanceret effektelektronik.


 


Gruppearbejde og projekt- og problembaseret læring anvendes i stor udstrækning på uddannelsen i avanceret effektelektronik, og dette giver kompetencer til at samarbejde på tværs, arbejde selvstændigt med individuelle opgaver, kommunikere både skriftligt og mundtlig via projektrapporter og fremlæggelser samt kendskab til projektledelse og gennemførelse. Dette er netop egenskaber, virksomhederne efterlyser, ligesom det er væsentligt at dimittenderne besidder de faglige kompetencer på engelsk, for at de kan opfylde virksomhedernes behov (jf. behovsundersøgelsens afsnit 4.3 i bilag 1).


 


Det er således sikret, at kompetenceprofilen for uddannelsen og udbudssproget matcher industriens behov.


Beskriv ligheder og forskelle til beslægtede uddannelser, herunder beskæftigelse og eventual dimensionering.

Uddannelsen henvender sig primært til bachelorer i anvendt industriel elektronik, der med denne kandidatuddannelse vil få den retskravsuddannelse, der er efterspurgt på arbejdsmarkedet. Men også bachelorer fra uddannelsen i energi med specialisering i dynamiske systemer (Esbjerg) eller energi med specialisering i mekatronik eller elektrisk energiteknik (Aalborg) vil kunne optages. Kandidatuddannelsen giver mulighed for ph.d.-indskrivning, og da forskningen på området er intens, vil der være gode muligheder for dette både nationalt og internationalt.


 


Aalborg Universitet har analyseret en række uddannelser, for at sikre, at kandidatuddannelsen i avanceret effektelektronik bidrager til øget sammenhæng i det danske uddannelsessystem, og at uddannelsen ikke vil resultere i forringelser i vilkårene for eksisterende uddannelser.


 


På Aalborg Universitet findes således en specialisering i effektelektronik og elektriske drivsystemer under kandidatuddannelsen i energiteknik i Aalborg. Denne specialisering har et vist overlap med kandidatuddannelsen i avanceret effektelektronik med sit fokus på elektriske maskiner og effektelektronik. Kandidatuddannelsen i avanceret effektelektronik adskiller sig dog fra specialiseringen i effektelektronik og elektriske drivsystemer ved at have mere fokus på elektronikdelen, på avancerede styrings- og reguleringsmetoder, pålidelighed og vedligehold samt på kunstig intelligens.


 


På Aalborg Universitet og Syddansk Universitet findes også uddannelser inden for mekatronik, der kan have ligheder med den ansøgte uddannelse:


 


·         Aalborg Universitet: Civilingeniør i Energiteknik med Specialisering i Mekatronisk reguleringsteknik


 


·         Syddansk Universitet: Civilingeniør i Mekatronik


 


Disse uddannelser har alle fokus på avancerede reguleringsmetoder til mekatroniske systemer, men har ikke det samme dybdegående indhold i forhold til elektronik og effektelektronik og anvendelse af elektriske maskiner, som uddannelsen i avanceret effektelektronik vil få, og som er meget relevant for industrier der arbejder med energitunge systemer og apparater, der kræver en ny effektiv måde at drive systemerne på fremover. Til forskel fra de ovenfornævnte uddannelser har den ansøgte kandidatuddannelse i avanceret effektelektronik et særligt fokus på detaljeret og kompleks styring af også energitunge elektriske systemer, hvor nyeste viden indenfor effektelektroniske konvertere er en væsentlig del. Kandidatuddannelsen i avanceret effektelektronik er således rettet mod kompleks styring og regulering af også energitunge elektriske systemer og processer, mens uddannelsen på SDU er mere rettet mod mindre elektroniske og ikke så energitunge systemer, og uddannelsen på Aalborg Universitet mere fokuserer på hydrauliske og pneumatiske systemer.


 


På Danmarks Tekniske Universitet findes der desuden en kandidatuddannelse inden for elektroteknologi. Uddannelsen har flere specialiseringer, men ingen har det primære fokus på elektronik og effektelektronik, som uddannelsen i avanceret effektelektronik vil få.


 


Der udbydes således p.t. ingen uddannelser, der giver præcis samme faglighed og har så bredt et fokus på industriel elektronik og effektelektronik, samtidig med et specifikt kendskab til avancerede styringer, kunstig intelligens, pålidelighed og vedligehold, som kandidatuddannelsen i avanceret effektelektronik vil få.


 


Kandidaterne fra den foreslåede kandidatuddannelse vil dermed have særlige kompetencer i forhold til det danske arbejdsmarked, herunder med et særligt fokus på det syddanske område, hvor der er et stigende behov for ingeniører med præcis denne profil. Efterspørgslen fra aftagerne, hvilket blandt andet er dokumenteret i behovsundersøgelsen, har dels en størrelse, der gør, at der netop er plads til en ny uddannelse, uden at det får negativ indvirkning på eksisterende uddannelser. Dels har efterspørgslen en karakter, hvor den nye uddannelse i avanceret effektelektronik vil supplere de eksisterende, nærmest beslægtede, uddannelser i forhold til at imødekomme det samfundsmæssige behov.


Rekrutteringsgrundlag og videreuddannelsesmuligheder

Det primære rekrutteringsgrundlag er primært de i alt ca. 35-50 bachelorstuderende, der årligt optages på bacheloruddannelsen i anvendt industriel elektronik og bacheloruddannelsen i energi i Esbjerg, og som forventes at dimittere fra årene 2019 og frem.  På nuværende tidspunkt er disse bachelorstuderende primært orienterede mod kandidatuddannelsen i intelligente pålidelige systemer, som kandidatuddannelsen i avanceret effektelektronik er en videreudvikling af.


 


Det forventes, at uddannelsen vil være attraktiv for danske studerende, primært fra det syd- og vestjyske område.


Forventet optag på de første 3 år af uddannelsen

Normalt er der en overgangsfrekvens på 90 % fra bachelor til kandidat ved det tekniske hovedområde på Aalborg Universitet. Iberegnet optag fra andre uddannelser end bacheloruddannelserne i anvendt industriel elektronik samt energi, og et vist frafald, kan der derfor forventes et optag på omkring 35-50 studerende årligt.


Hvis relevant: forventede praktikaftaler

Ikke relevant for kandidatuddannelsen i avanceret effektelektronik.


Øvrige bemærkninger til ansøgningen

Ingen yderligere bemærkninger.


Hermed erklæres, at ansøgning om prækvalifikation er godkendt af institutionens rektor
Ja

Status på ansøgningen
Godkendt

Ansøgningsrunde
2018-2

Afgørelsesbilag - Upload PDF-fil
A9 - KA i avanceret effektelektronik - Godkendelse - AAU (Esbjerg).pdf

Samlet godkendelsesbrev - Upload PDF-fil
A9 - KA i avanceret effektelektronik - Godkendelse - AAU (Esbjerg).pdf