Kandidat - Miljøsystemvidenskab - Aarhus Universitet

Ansøgere med en bachelorgrad fra følgende uddannelser er automatisk kvalificeret til optag på Miljøsystemvidenskab-uddannelsen:

• BSc Biologi (AU, KU)


• BSc Naturressourcer (KU), specialisering i miljøvidenskab


• BSc Miljøvidenskab (AAU)

Optagelse på kandidatuddannelsen i Miljøsystemvidenskab kan ske på baggrund af en gennemført naturvidenskabelig relateret bacheloruddannelse med minimum indhold på 20 ECTS kemi og bioteknologi, 20 ECTS miljøorienteret økologi, økotoksikologi, farmaci eller mikrobiologi, 15 ECTS matematik, statistik og modellering og 5 ECTS analyser/målemetoder i relation til kemi/bioteknologi.

Der er adgangsbegrænsning og der udbydes i udgangspunktet 30 pladser. Der er ingen retskravsbachelorer for kandidatuddannelsen.

Undervisningen afvikles på engelsk. Optagelse på uddannelsen forudsætter derfor, at de studerende har engelsk på B niveau fra en gymnasial uddannelse eller tilsvarende.

Danmark har en ledende international position inden for miljøvidenskab, der er forudsætningen for den vækst miljøsektoren oplever både nationalt og internationalt. Den grønne sektor har en stor økonomisk betydning nationalt, bl.a. i kraft af eksportmarkedet for grønne varer og tjenester. Specielt er vidensservice inden for miljøområdet, i bred forstand, i vækst. Et stærkt samspil mellem forskningen og de offentlige styrelser er af klar interesse for internationale virksomheder med interesse for morgendagens miljøregulering. Håndteringen af miljøproblemer er imidlertid steget markant i kompleksitet, hvilket stiller krav om nye kompetencer til aktørerne inden for dette marked, herunder både internationalt udsyn og evne til at løse opgaverne i tværfaglige samarbejder. Der er derfor et forstærket behov for kandidater, der evner at kombinere stærke naturvidenskabelige kompetencer med forståelse for andre fagligheder og som kan inddrage forskellige disciplinærfaglige perspektiver på løsningsmodeller – såkaldte versatilister, der i modsætning til ”generalister”, som ved lidt om meget, og ”specialister”, som ved meget om lidt, hurtigt kan omstille sig til en række forskellige jobfunktioner med konkrete spidskompetencer.

Kandidatuddannelsen i Miljøsystemvidenskab sigter mod at uddanne dimittender med en tværfaglig, system-orienteret tilgang, hvor det er centralt at kunne analysere komplekse miljøpåvirkninger, konsekvenser og løsningsmodeller på tværs af samfundssektorer og miljømedier (luft, jord og vand). Uddannelsen vil dække en efterspørgsel på systemorienterede kandidater, der ikke kan opfyldes fra det nuværende uddannelsesudbud på miljøområdet. Kandidater fra Miljøsystemvidenskab forventes derfor at have en lav dimittendledighed.

Det forventes at en god del af optaget på den ansøgte uddannelse er studerende med en bachelorgrad i biologi, der med en kandidatuddannelse i miljøsystemvidenskab vil opnå stærkt forbedrede karrieremuligheder. Uddannelsen i Miljøsystemvidenskab giver kandidaterne kompetencer til at arbejde professionelt og helhedsorienteret med at identificere, karakterisere og løse miljøproblemer af lokal, regional og international art. Kandidaterne får kernefaglige kompetencer inden for naturvidenskabelige discipliner som: i) dataindsamling, overvågning, kemisk analyse, og modellering af miljøfremmede stoffers transport, skæbne og effekter i miljøet; ii) matematisk modellering af atmosfæriske, marine og terrestriske systemer; iii) emissions-modellering på tværs af samfundssektorer og påvirkninger af disse emissioner i de forskellige miljømedier; iv) forvaltningsmodeller for miljøkvaliteten i luft, jord og vand og modeller til ressourcehåndtering indenfor en cirkulær økonomi-tilgang. Uddannelsen udvikler de studerendes interdisciplinære forståelse, samt samarbejds-, kommunikations- og formidlingsmæssige kompetencer. I tillæg til en stærk naturvidenskabelig faglighed inden for miljøområdet, kræver effektiv håndtering af miljøproblemer, at naturvidenskabelige kandidater opbygger en solid basisforståelse for miljøproblemers samfundsfaglige fundament og for interaktionen mellem natur- og samfundsvidenskabelige tilgange, og kan arbejde med dette som afsæt i håndtering af miljøproblemer. Der er derfor et tæt samarbejde med den parallelt ansøgte kandidatuddannelse i Miljøpolicy med fælles kurser. Derved opnår kandidaterne evnen til at sætte deres naturvidenskabelige kernekompetencer i spil til løsningen af komplekse miljøproblemer, hvor det samtidig er nødvendigt at have en versatil forståelse af økonomiske, politiske og sociale rammer for og udfordringer i håndtering af miljøproblemer. Den fulde kompetenceprofil er vedhæftet i bilaget.

Miljøsystemvidenskabskandidater forventes i særlig grad at finde beskæftigelse i jobs, hvor deres naturvidenskabelige, systemanalytiske specialkompetencer kan indgå i en tværfaglig sammenhæng. Kandidaterne har en indgående systemforståelse i forhold til samspillet imellem menneskeskabte og naturlige processer, kan indsamle og anvende data fra overvågning af miljøtilstanden i luft, jord og vand samt udføre integreret modellering/vurdering af dels ressourceforvaltningssystemer på tværs af sektorer (fx koblingen imellem affalds-, produktions- og servicesektorerne) og dels deres bidrag til målopfyldelse inden for handleplaner om fx god vandkvalitet og klimamål. Kandidaterne vil kunne finde ansættelse i private konsulentfirmaer samt nationale (kommuner, statslige styrelser) og internationale institutioner (fx EU Kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur). Kandidaterne vil kunne varetage miljøforvaltningsopgaver (klima-relaterede, ressource-strategier, affald, grønne infrastrukturer, bæredygtig transport), hvor de kan deltage i beslutningsprocesser i konsulentfirmaer og i større virksomheder med behov for ekspertise omkring analysemetoder, tolkning af data, bæredygtighed, miljøledelse og miljølovgivning i EU og globalt, såvel som i kommuner, statslige organisationer og NGO’er.

Kandidatprogrammet er normeret til to år. I fagspecifikke kurser får miljøsystemvidenskab-studerende undervisning i naturvidenskabelige discipliner, herunder eksperimentelt arbejde, der inkluderer planlægning og afvikling af laboratorie- og feltarbejde, dataindsamling, samt behandling og modellering af data. Derudover deltager de studerende, sammen med miljøpolicy-studerende, i tvær-disciplinære kurser. På den måde opbygger de erfaring i at arbejde og være integreret i et tværfagligt miljø og lærer at forstå miljøproblemer i en kompleks samfundskontekst. De studerende skal gennemføre et 15 ECTS projektorienteret forløb over 3 måneder, typisk i samarbejde med en relevant privat eller offentlig organisation/virksomhed. Derudover skal de udføre et 30 ECTS speciale, se studiediagram i bilag, der ligeledes kan være i samarbejde med en virksomhed.

Fagligt indhold: Uddannelsen er 2-årig og omfatter 120 ECTS. Hvert modul er minimum 7,5 ECTS og den samlede uddannelse indeholder følgende konstituerende og obligatoriske kurser. Dertil kommer 15 ECTS valgfag:

Kurser fælles med Kandidatuddannelsen I Miljøpolicy (22,5 ECTS):

• De store udfordringer I miljøvidenskab, 7,5 ECTS


• Komplekse systemers videnskab, 7,5 ECTS


• Miljøregulering I multi-skala og multi-level perspektiv, 7,5 ECTS

Obligatoriske kurser for kandidatuddannelsen i Miljøsystemvidenskab (52,5 ECTS):

• Anthropocene – den menneskeskabte forstyrrelse af miljøet, 7,5 ECTS


• Miljøsystemanalyse – feltarbejde og monitorering, 7,5 ECTS


• Miljøsystemanalyse – dataanalyse og modellering, 7,5 ECTS


• Bæredygtig ressourcehåndtering og teknologiske systemer, 7,5 ECTS


• Bæredygtig udvikling – klima, miljø og sundhed, 7,5 ECTS


• Projektorienteret forløb i miljøsystemvidenskab, 15 ECTS


• Speciale, 30 ECTS

En kortfattet beskrivelse af kursernes indhold og mål er beskrevet nedenfor.

De store udfordringer i miljøvidenskab, 7,5 ECTS

Kurset vil give et generelt overblik over de store udfordringer i miljøvidenskab og vise, at der anvendes forskellige fagspecifikke og interdisciplinære forskningsparadigmer og -strategier, som de studerende vil lære at kombinere. De studerende vil lære at analysere de komplekse sammenhænge mellem teori, begrebsdannelse, metoder, hypoteser og beviser for store miljømæssige problemstillinger. Derudover vil de studerende lære at evaluere udsagn om forskningens objektivitet, generalisering, pålidelighed og nytte.

Komplekse systemers videnskab, 7,5 ECTS

Kurset tager udgangspunkt i teorien for komplekse systemer til beskrivelse af miljøet og processerne i miljøet. Kurset viser, at der opnås nye indblik ved at bevæge sig fra analysen af systemets individuelle dele til at analysere systemet i sin helhed, som ikke kan opnås med traditionelle fagspecifikke videnskabelige fremgangsmåder. De studerende vil opnå ny viden om social network teori, industriel økologi, miljøøkonomi og kompleksitetsteori. De studerende vil dermed være i stand til at analysere systemegenskaber af mange miljørelaterede og socio-tekniske systemer samt ledelsessystemer og forstå hvordan disse systemer relaterer sig til beslutningsprocesser

Miljøregulering i multi-skala og multi-level perspektiv, 7,5 ECTS

Under dette kursus vil multi-level systemet inden for miljøpolicy og miljøregulering samt deres udøvere og initiativer blive diskuteret i detaljer. Der vil være specielt fokus på EU miljøregulering og miljøpolicy og på vekselvirkningen med nationale og sektorspecifikke politiker. De studerende vil opnå specifikke kompetencer til at analysere nuværende regulering og hovedmiljøproblemer på forskellige skala. Disse inkluderer lokale, regionale, grænseoverskridende og globale miljøproblemer med hensyn til deres reguleringsmæssige ramme for forskellige miljø-risici, risikovurdering, eksponeringsveje og rumlig og tidslig spredning og persistens.

Anthropocene – Den menneskeskabte forstyrrelse af miljøet, 7,5 ECTS

Kurset handler om de mest problematiske forureninger med miljøfremmede stoffer og næringsstoffer og giver en forståelse af de tilgrundliggende processer i deres kredsløb i miljøet. Processerne omfatter menneskeskabte og naturlige emissioner, deres kredsløb i luft, jord og vand samt deres påvirkning af de biogeokemiske kredsløb. Kurset vil fokusere på forureningsstoffernes skæbne og levetid, inkl. transport og nedbrydning. Der vil også være fokus på deres påvirkning af miljø- og klimasystemet i en overordnet kontekst. De studerende vil få en dybdegående mekanistisk forståelse af de vigtigste processer i interaktionerne mellem menneskeskabte og naturlige systemer.

Miljøsystemanalyse – feltarbejde og monitorering, 7,5 ECTS

Kurset handler om principperne for miljøovervågning og prøvetagning i felten, hvor forskellige medier (luft, jord, vand) og analysekomponenter vil indgå. De studerende vil blive introduceret til state-of-the-art analyseinstrumenter og metoder til fysiske, kemiske og biologiske undersøgelser. De studerende vil lære at designe laboratorie- og feltundersøgelser og identificere databehovet for at løse specifikke eller komplekse miljøproblemer. De studerende vil opnå en kritisk holdning til datakvaliteten og specifikke evner til at evaluere resultater i forhold til miljømæssig regulering.

Miljøsystemanalyse – dataanalyse og modellering, 7,5 ECTS

I dette kursus vil de studerende blive undervist i avanceret dataanalyse samt udvikling og anvendelse af modeller til at undersøge miljøproblemer baseret på eksisterende datasæt. Fokus vil være på at lokalisere, indhente og kombinere data samt at ekstrahere relevante informationer fra et datasæt, for at anvende eksisterende modeller og analyseteknikker eller udvikle nye modeller. Derudover vil de studerende opnå en kritisk tilgang til anvendelse af modeller og analyseteknikker ved at identificere usikkerheder og modelbegrænsninger samt modelevaluering.

Bæredygtig ressourcehåndtering og teknologiske systemer, 7,5 ECTS

I dette kursus vil de studerende lære teorien om ressourcestrømme samt de fysisk-kemiske målinger, der er nødvendige for at analysere disse; eksempelvis strømmen af næringsstoffer eller biomasse på tværs af forskellige sektorer som f.eks. affald og landbrugssektoren. De studerende vil blive introduceret til miljøvenlige teknologier designet til miljøgenoprettelse og få viden om ledelsesstrategier til at reducere tab af vedvarende og ikke-vedvarende ressourcer til miljøet, samt viden om kinetikken inden for transport, skæbne og processer inden for definerede ressourcestyringssystemer.

Bæredygtig udvikling – klima, miljø og sundhed, 7,5 ECTS

Dette kursus vil hovedsageligt omhandle projektionsmodellering i en rumlig og tidsmæssig sammenhæng. De studerende lærer at kombinere forskellige modelleringsværktøjer for at vurdere virkningerne af øget ressourceeffektivitet i et lav- eller nul-kulstof- affaldssamfund og at undersøge mulighederne for begrænsning af klimaforandringer og sundhedsbeskyttelse. Modelresultaterne vil anvendes til analyser af konsekvenserne af forskellige politiske scenarier og reguleringsinstrumenter under overvejelse af partnerskaber mellem regeringer, private virksomheder og andre interessenter for at identificere muligheder for beskyttelse af menneskers og miljøets sundhed.

Projektorienteret forløb i miljøsystemvidenskab, 15 ECTS

I dette modul vil de studerende arbejde med miljørelaterede problemstillinger i et projektorienteret forløb, typisk i samarbejde med en virksomhed eller offentlig institution. Under forløbet vil de studerende anvende den viden de har opnået og de metoder de har lært i det første studieår af denne interdisciplinære uddannelse til at løse konkrete opgaver. De studerende vil også lære at formidle deres resultater mundligt og skriftligt til forskellige interessenter.

Speciale, 30 ECTS

Under specialeforløbet vil de studerende fokusere på deres eget forskningsprojekt, som er placeret i en større interdisciplinær kontekst. De studerende vil lære at formulere specifikke forskningsspørgsmål og hypoteser og anvende og evaluere egnede metoder og værktøjer til at undersøge dem. I specialet vil de studerende dermed lære at gennemføre og rapportere et forskningsprojekt efter akademiske standarder og regler.

Kandidatuddannelsen i miljøsystemvidenskab ønskes placeret under det naturvidenskabelige område og foreslås indplaceret på takst 3, da det faglige fokus og hovedparten af uddannelsens fagelementer (82,5 ECTS) er naturvidenskabelige.

Miljø- og ressourcepolitiske målsætninger har globalt set en høj og stadigt stigende prioritet. Dette gælder de globale mål for klimabeskyttelse og bæredygtighed, europæiske målsætninger for ændret og mere effektivt energiforbrug og øget genanvendelse samt beskyttelse af fx grund- og overfladevand. Indsatsen for at nå de mange målsætninger ses i mange tilfælde alene som en omkostning, der begrænser den økonomiske udvikling. I realiteten betyder de politiske mål imidlertid ofte, at der skabes nye arbejdspladser og nye produkter og processer, som kan føre til nye økonomiske styrkepositioner for lande, der investerer i at være et foregangsland. Med den stigende bevidsthed om miljøets betydning, ser vi derfor en også en vækst i miljøsektoren i Danmark og internationalt. Her har Danmark en førerposition, både i forhold til den nationale betydning af den grønne sektor, men også på eksportmarkedet for grønne varer og tjenester, hvor specielt videnservice inden for den grønne sektor er i vækst. Den ansøgte uddannelse i miljøsystemvidenskab vil bidrage til, at Danmark bibeholder sin førerposition på det miljøpolitiske og erhvervsmæssige område. De markedsmæssige grønne varer og tjenester i Danmark havde en omsætning på 192 mia. kr. i 2015 - en stigning på 17 % siden 2013. Videnservice udgør 8,6 % af omsætningen og er steget over 50 % siden 2013. Antallet af beskæftigede inden for produktionen af grønne varer og tjenester er opgjort af Danmarks Statistik til 67.000 fuldtidsbeskæftigede (3,2 %) i Danmark i 2015. Rådgivning udgør 12 % af den samlede arbejdsstyrke i sektoren og antallet af beskæftigede i rådgivningssektoren er steget med 39 % siden 2013. De ovenstående statistikker er baseret på Danmarks Statistiks Grønne nationale regnskab og viser, at miljøsektoren er i vækst og har relativ stor betydning for dansk økonomi. Desuden viser analysen fra Danmarks statistik, at videnservice udgør en stor del af beskæftigelsen i miljøsektoren.

Miljøsektoren er præget af stigende kompleksitet, som kræver eksperter, der besidder kompetencerne til at samarbejde med mange forskellige faglige specialer og selv bidrage med konkrete spidskompetencer. Den planlagte uddannelse i Miljøsystemvidenskab har fokus på at uddanne dimittender med en tværfaglig, system-orienteret tilgang, hvor det er centralt at kunne analysere komplekse miljøpåvirkninger, konsekvenser og løsningsmodeller på tværs af samfundssektorer og miljømedier. ”Det er særligt værdifuldt med kandidater med systemforståelse, fordi vi arbejder så tværfagligt, som vi gør”. Niras (Bilag, side 20). Potentielle aftagere udtrykker interesse for uddannelsen over et bredt spektrum (jf. behovsanalysen, se bilag side 16), lige fra stat og kommune, hvor kandidaterne kan varetage miljøforvaltningsopgaver, til private virksomheder, hvor der er behov for analytisk ekspertise, som skal indgå i større helheder, og hvor naturvidenskabelige spidskompetencer kan indgå i en tværfaglig sammenhæng. Uddannelsen vil dække behovet for systemorienterede kandidater, der ikke kan opfyldes fra det nuværende uddannelsesudbud på miljøområdet. ”De nye uddannelser repræsenterer en ny og tiltrængt tilgang til miljøuddannelserne og jeg skønner, at vi kan beskæftige et betydeligt antal kandidater om året.” Lars Sloth, divisionsdirektør i Orbicon (Bilag, side 21).

Som angivet ovenfor er der ikke kun nationalt men også internationalt et stigende fokus på klimabeskyttelse, bæredygtighed og andre relaterede miljø- og ressourcepolitiske målsætninger, og danske virksomheder opererer i stigende grad internationalt. Flere deltagere ved workshoppen for potentielle aftagere påpegede at uddannelserne bør have opmærksomhed på sprogfærdigheder, så de danske studerende kan agere internationalt (Bilag, s. 17). Derfor vil Miljøsystemvidenskabsuddannelsen blive afholdt på engelsk for at understøtte de studerendes sprogkundskaber, så de er bedre rustet til det danske arbejdsmarked.

Det er kun enkelte af de adspurgte respondenter, der har givet konkrete tal på ansættelsesmuligheder for miljøsystemvidenskab- og miljøpolicy-kandidater, og disse bygger på kvalificerede skøn: Niras mener at kunne ansætte 5-10 kandidater, COWI angiver at 5-10 % af nyansættelser vil kunne besættes af kandidater fra Miljøsystemvidenskab og Miljøpolicy, og GEUS angiver 10-15 %. Orbicon mener at man kan aftage ”et betydeligt antal” kandidater. På dette grundlag er der valgt en hypotetisk værdi på 10 % af nyoprettede miljøfaglige stillinger, som vil kunne besættes af Miljøsystemvidenskab- og Miljøpolicy-kandidater.

En fremskrivning af væksten i arbejdsmarkedet for grønne varer og tjenester med særligt fokus på miljøforhold, viser en stigning på 2400 ansatte fra 2015 til 2016. Forudsat at udviklingen 2015-2016 fortsætter, forventes der oprettet ca. 2850 nye fuldtidsstillinger i 2021, hvor de første Miljøsystemvidenskab- og Miljøpolicy-kandidater forventes færdiguddannet. I 2015-2016 udgjorde grøn videnservice 17 % af den samlede stigning. Under de givne forudsætninger vil der i 2021, alene i kraft af nyetablerede stillinger, være ca. 485 jobs, hvor kandidater med en Miljøsystemvidenskab- eller Miljøpolicy-uddannelse kunne være relevante. Tillægges her at der udover grøn videnservice er andre områder inden for grønne varer og tjenester der vil finde ESS- og EPS kandidater relevante og inddrages ansættelse i eksisterende stillinger som følge af naturlig afgang eller afsked samt effekter af den danske jobomsætning vurderes det at ca. 650 stillinger i 2021 potentielt kunne besættes af kandidater fra Miljøsystemvidenskab og Miljøpolicy inden for grønne varer og tjenester. Med en antagelse om at 10 % af de tilgængelige miljøfaglige stillinger vil kunne besættes af Miljøsystemvidenskab- og Miljøpolicy-kandidater, vil der være ca. 65 Miljøsystemvidenskabs- og Miljøpolicy-kandidater, som vil kunne finde relevant beskæftigelse inden i 2021. Dette tal forudsætter, at stigningen er den samme i 2021, som den var i 2015-16. Rapporter og beregninger, som ligger til grund for denne behovsanalyse, peger utvetydigt på en vækst i beskæftigelsespotentialet på det grønne markedsmarked, der ligger væsentligt ud over tallet for 2015-16. Derfor estimeres det, at der i 2025 potentielt vil kunne ansættes mindst 150 dimittender med Miljøsystemvidenskab- og Miljøpolicy-profil inden for den grønne sektor. På baggrund af disse estimater, har vi sat et mål om at uddanne 30 Miljøsystemvidenskabskandidater årligt.

Både i forbindelse med workshoppen for potentielle aftagere og i svar fra respondenterne fremgår det, at de foreslåede uddannelser er særdeles interessante, ikke blot lokalt for respondenternes egen arbejdsplads, men også i bredere samfundsmæssig forstand.

Arbejdsmarkedsanalyse: Analysen er væsentligt baseret på tre kilder i) Danmarks Statistik, for at opgøre tendenserne for miljøsektoren med hensyn til beskæftigelse og økonomisk betydning i Danmark (DST, 2017), ii) workshop med potentielle aftager d. 9. februar 2017, for at opnå forståelse for aftagernes behov og ønsker til kandidater på miljøområdet, og iii) udtalelser fra et udsnit af potentielle aftagere, for at få et indtryk af behovet på det danske arbejdsmarked for kandidater med den profil, der er planlagt for  Miljøsystemvidenskab.

Inddragelse af aftagere: I workshoppen deltog repræsentanter fra statslige styrelser, kommuner, rådgivende ingeniørvirksomheder, ngo’er og relevante faglige organisationer. Workshoppen blev afholdt i samarbejde med KU Science. Workshoppen bestod af en præsentation af de to nye miljøvidenskabsuddannelser og sammenhængen mellem dem. Derudover bestod workshoppen af en diskussion af tre elementer i uddannelsen:  Karrieremuligheder og brug af virksomhedsophold i uddannelserne; kompetencer, faglige profiler og tværfaglighed samt kandidaternes profil i forhold til internationalisering.
Følgende virksomheder, myndigheder og organisationer var repræsenteret:

• Danmarks Naturfredningsforening


• Danva, interesseorganisationen for drikkevands- og spildevandsselskaber


• DHI, rådgivnings- og forskningsorganisation


• EEA, Det europæiske Miljøagentur


• ICES, International Council for the Exploration of the Sea


• Ingeniørforeningen IDA


• Københavns Universitet


• Miljø- og Fødevareministeriet, Departementet


• Miljøstyrelsen


• Orbicon, rådgivende ingeniører


• Rambøll, rådgivende ingeniører


• SVANA, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning


• Sweco Danmark A/S, Ingeniør- og arkitektvirksomhed


• Aarhus Kommune


• Aarhus Universitet

Virksomheder og organisationer, som vurderes at kunne beskæftige kandidater fra Miljøsystemvidenskab og Miljøpolicy i væsentligt omfang, er blevet kontaktet i perioden februar 2017 til februar 2018 pr. telefon og opfølgende e-mail med beskrivelser af miljøsystemvidenskab- og miljøpolicy-uddannelserne og anmodning om udtalelser samt et skøn over antal kandidater, respondenten mente at kunne aftage. Sytten respondenter, der repræsenterer et bredt spektrum af aftagere, som de to uddannelser forventes at være relevante for: private virksomheder, NGO’er, interesseorganisationer samt kommunale og statslige organisationer har svaret, og alle besvarelser foreligger enten som formelle breve vedhæftet e-mails eller som rene e-mails.

1. Billund Vand A/S (adm. direktør Ole P. Johnsen)


2. COWI A/S (Project and Market Director Anne Elby, Vand og Miljø)


3. DAKOFA (direktør Ole Morten Petersen)


4. Danmarks Naturfredningsforening (vicedirektør Michael Leth Jess)


5. Dansk Miljørådgivning A/S (kvalitetschef Claus Larsen)


6. DANVA (Carl-Emil Larsen)


7. Foreningen af Rådgivende Ingeniører (adm. direktør Henrik Garver)


8. Fredericia Spildevand og Energi A/S (projektleder Peter Daugbjerg Jensen)


9. GEUS (statsgeolog Claus Kjøller)


10. Kommunernes Landsforening (Birthe Rytter)


11. Miljøstyrelsen (vicedirektør Claus Torp)


12. NIRAS (Camilla K Damgaard, Cirkulær Økonomi, Bæredygtighed og Ressourcer)


13. Novozymes A/S (forskningsdirektør Claus Crone Fuglsang)


14. Orbicon (divisionsdirektør Carl Sloth)


15. Sintex A/S (Project Manager Helge Bolet)


16. Sweco (afdelingschef Johanne Wibroe)


17. Aarhus Kommune (Peter Søgaard)

Under udarbejdelsen af uddannelsen i Miljøsystemvidenskab, har der været en tæt dialog med Københavns Universitets institut for Plante og Miljøvidenskab (PLEN) og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) ved Københavns Universitet. En gruppe nedsat med repræsentanter fra både Aarhus Universitet og Københavns Universitet gennemgik i sommeren 2016 planerne for de ansøgte uddannelser i Miljøsystemvidenskabs- og Miljøpolicy- med henblik på at finde overlap og synergier med de eksisterende uddannelsesudbud. Arbejdet bidrog til at skærpe profilen for den ansøgte Miljøsystemvidenskabsuddannelse således at den bidrager med en ny profil på miljøområdet i forhold til det eksisterende uddannelsesudbud, hvilket også var konklusionen i arbejdsgruppens afsluttende rapport.

På baggrund af deltagernes bidrag konkluderes det (under Karrieremuligheder og brug af virksomhedsophold i uddannelserne), at der er stærk opbakning fra deltagerne til at arbejde videre med et 3-måneders projektorienteret forløb i samarbejde med en relevant privat eller offentlig organisation/virksomhed. Deltagerne var interesserede i at deltage i opbygningen af samarbejde med universitetet i form af samarbejde omkring kandidaternes projektforløb og specialer. Deltagerne så dette som et meget positivt element i de nye uddannelser og en mangel i de eksisterende uddannelser. Det blev efterspurgt, at projekt/proces ledelse skulle være en del af uddannelserne, dermed fordel kan inddrages i studieopholdsmodulet og desuden understøttes af eksisterende valgfrie fag.

Der var en positiv respons (under kompetencer, faglige profiler og tværfaglighed) på den unikke kombination af Miljøsystemvidenskab og Miljøpolicy profilerne, der er en integreret del af undervisningen. Deltagerne fandt at workshoppen gav en god og spændende dialog omkring den overordnede målsætning og planerne for uddannelsernes kursusmæssige indhold. Generelt var der positive forventninger til efterspørgsel af stærke faglige kerneprofiler kombineret med indsigt i samtidens stadigt mere komplekse problemstillinger, som kræver tværfaglig samarbejde og forståelse – altså versatilister. Deltagerne fandt det essentielt, at kandidaterne opbyggede en stærk kernefaglighed, i tråd med Miljøsystemvidenskab-uddannelsens opbygning.

Deltagerne udviste (under kandidaternes profil i forhold til internationalisering) en bred enighed om, at den internationale dimension er vigtig for håndtering af miljøproblemer, især i EU-regi. Det blev også påpeget at det er vigtigt at de centrale dimensioner heraf adresseres i uddannelsen, inkl. politikdannelsen i EU, forskelle i miljøregulering mellem medlemslandene, samt at de studerende opbygger en forståelse for hvordan forskellige sprog, kultur og reguleringsregimer og -systemer skaber forskellige betingelser for at håndtere miljøproblemer. Deltagerne havde erfaring med, at kun få kandidater fra de eksisterende uddannelser har kendskab til EU systemet og at det er behov, som de mener at den planlagte uddannelse kan bidrage til at dække.

Generelt konkluderede workshoppen, at aftagerne så et stort potentiale for uddannelserne, og at der var opbakning til, at der arbejdes videre med udviklingen af begge uddannelser.

På baggrund af feedback fra aftagerworkshoppen er der yderligere lagt vægt på internationalisering, særligt i forhold til kendskab til EU-lovgivning, samt muligheder for en tættere tilknytning til virksomheder gennem det obligatoriske projektorienterede forløb, hvor der gives mulighed at den studerende udfører sit projekt i samarbejde med en relevant virksomhed.

Miljøsystemvidenskabsuddannelsen vil derfor opfylde aftagernes behov for versatilister: Kandidater med en stærk kernefaglighed men med tværfaglig indsigt i og forståelse for faglige tilgange hos faggrupper uden for kandidaternes egen kernefaglighed. Uddannelsen tilbyder ligeledes, via det projektorienterede forløb med mulighed for ophold i en virksomhed eller institution, ønsket om en tættere kobling mellem universitetet og aftagerinstitutionerne.

Der eksisterer for nuværende ikke kandidater med en kompetenceprofil, der svarer til miljøsystemvidenskabs-kandidaterne. Mest sammenlignelige er kandidaterne fra Roskilde Universitets uddannelse i teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning og miljøbiologi, der dog adskiller sig markant ved at fokusere på planlægning og bæredygtig omstilling. De har en dimittendledighed på 19 % (2015, kv4-7).

Miljøingeniøruddannelserne på Danmarks Tekniske Universitet og Syddansk Universitet har fokus på teknologi og uddanner studerende til at designe, monitorere og evaluere teknologier. I modsætning til disse profiler har Miljøsystemvidenskab-uddannelsen fokus på bio-geo-kemiske processer og interaktionen mellem naturgivne og menneskeskabte emissioner og processer (hvor teknologisk udvikling kan spille en rolle) fra lokalt til globalt niveau. Dimittendledigheden for Danmarks Tekniske Universitets kandidater er på 4 % (2014, kv4-7, ingen tal for 2015), Syddansk Universitet-kandidaternes ledighed er ikke oplyst.

Andre kandidatuddannelser inden for miljøvidenskab har i højere grad en baggrund i biologi eller agronomi. Eksempelvis findes der på Aarhus Universitet biologibaserede miljøuddannelser i Agro-environmental management (med dimittendledighed på 14 %, 2015, kv4-7) og en biologiuddannelse med en ny specialisering i miljøforvaltning (med dimittendledighed på 18 %, 2014, kv4-7, ingen tal for 2015).

Kandidatuddannelsen i Miljøsystemvidenskab er blevet udviklet i tæt dialog med miljøvidenskabs-kandidatuddannelserne på Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet. Profilen for den ansøgte Miljøsystemvidenskab-uddannelse adskiller sig særligt fra Københavns Universitets uddannelser ved den systemiske tilgang til studiet af miljøet med fokus på stofcykler og ressourcestrømme, herunder inddragelse af feltarbejde, monitering og modellering samt ikke mindst den tætte sammenhæng med samfundsvidenskabelig miljøvidenskab i Miljøpolicy-kandidatuddannelsen. En intern arbejdsrapport udarbejdet i forbindelse med dialogen mellem Aarhus Universitet og Københavns Universitet konkluderede, at Miljøsystemvidenskab-uddannelsen vil bidrage med en ny profil på miljøområdet, og at de studerende vil have fordel af synergierne, der vil følge af et organiseret samarbejde mellem Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Miljøvidenskab på Københavns Universitet har en dimittendledighed på 8 % (kv4-7,2015).

Aalborg Universitets miljøuddannelser er civilingeniøruddannelser, der er baseret på ingeniørfaglige, bioteknologiske eller planlægningsfag. Dimittenderne har en ledighed på 14 % (2014, kv4-7, ingen tal for 2015).

Ledigheden for de forskellige uddannelser skal sammenlignes med et landsgennemsnit for kandidatuddannelser på 11 % – 14 % for perioden 2012-2015. Alle sammenlignelige uddannelser har meget lav ledighed 10 år efter afslutning (1-2%).

Miljøsystemvidenskabsuddannelsen vil lægge sig på et område med meget variabel ledighed, som dog generelt er højere end landsgennemsnittet for kandidatuddannelser. Andre uddannelser med høj dimittendledighed på området er primært biologiske, der er et område med stor søgning og under dimensionering. Det forventes, at der vil være et betydeligt optag af studerende, med en bachelorgrad i biologi, på miljøsystemvidenskabsuddannelsen. Dermed vil de studerende blive tilbudt en uddannelse med et større erhvervspotentiale, hvilket også vil afhjælpe presset på det dimensionerede biologiområde. Den påviste vækst på miljøområdet vil generelt trække dimittendledigheden inden for området ned. Oprettelsen af miljøsystemvidenskabskandidatuddannelsen forventes derfor ikke at påvirke dimittendledigheden for de eksisterende uddannelser negativt.

En mere detaljeret sammenligning med eksisterende uddannelser er givet nedenfor.

Roskilde Universitet (RUC)

På RUC er der en kandidatuddannelse (cand.tech.soc) i teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning (TekSam). Uddannelsen kan tages enten som etfagskandidat eller i kombination med et af 7 andre fag, eksempelvis miljøbiologi, geografi, eller international udvikling. Uddannelsen har fokus på planlægning og bæredygtig omstilling. Etfagskandidatuddannelsen består af 3 moduler, hver med en ligelig fordeling af kurser og projektarbejde samt et speciale. Det første modul handler om planlægning, og her vil der ikke være direkte overlap med den ansøgte uddannelse i Miljøsystemvidenskab. Emnet for det andet modul er regulering, og her vil der være overlap med de tværvidenskabelige Miljøsystemvidenskab-kurser i et omfang svarerende til ca. 15% af modulets indhold. Det tredje modul handler om bæredygtig omstilling, hvor en tredjedel er valgfrie kurser. I det obligatoriske kursus i dette modul vil der være et overlap med enkelte af de fagspecifikke kurser på Miljøsystemvidenskab samt tværvidenskabelige Miljøsystemvidenskab/Miljøpolicy kurser i meget begrænset omfang svarende til ca. 5-10%. Det samlede overlap mellem et-fagskandidat-uddannelsen i TekSam og Miljøsystemvidenskab er altså væsentligt mindre end 10%.

Kombineres TekSam med et af de 7 andre fag skal den studerende vælge mellem det første eller det andet modul (planlægning eller regulering) samt dele et valgkursus i planlægning og et seminar om bæredygtig udvikling. Dermed bliver overlappet med Miljøsystemvidenskab endnu mindre. I tillæg vil den studerende følge fagspecifikke moduler for det andet fag. Hvis det andet fag er miljøbiologi vil de obligatoriske moduler indeholde kurser i økotoksikologi og energi- og stofkredsløb i biologiske systemer, et feltkursus om økologisk monitering samt et laboratoriekursus. Her vil der være ca. 15% overlap med Miljøsystemvidenskab. Vælger den studerende geografi som det andet fag i kombination med TekSam vil der være mindre end 5 % overlap med emner i kurser inden for miljøproblemers naturgeografi og GIS. Det skønnes at der ikke er væsentlige overlap mellem Miljøsystemvidenskab og TekSam i kombination med et af de 5 andre fag.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

På DTU er der en kandidatuddannelse i Miljøteknologi (cand.polyt.), der er opbygget som fire 30-ECTS-elementer: generelle retningskompetencer, speciale, valgfrie kurser, teknologiske specialisering. Sidstnævnte giver mulighed for fem teknologilinjer:

1) Miljøkemi, fokuserer på miljøkemi, miljø-mikrobiologi og økotoksikologi, hvor der gennemgås cases med miljøfremmede stoffer (organic micropollutants, hormonlignende stoffer, nanostrukturerede stoffer) og patogener. Denne specialisering, er den der har det største overlap med Miljøsystemvidenskab (skønsmæssigt 20%) - men aspekter såsom miljø-overvågning, miljølovgivning/regulering (bredt), økoindustrielle systemer (ud over vandrensning) og cirkulær økonomi, landbrugsrelaterede miljøproblemer (bortset fra pesticidforurening af jord/grundvand), økosystemtjenester, og modellering mm. er ikke prioriterede. Derudover inddrages de systemisk tværfaglige aspekter mellem natur- og politik/samfundsvidenskabelige discipliner, der er bærende i Miljøsystemvidenskab, kun i ringe grad (i kurset Luftforurening og Miljøeffekter).  

2) Miljøledelse, fokuserer på bæredygtighedsaspekter (indikatorer, udvikling), ressourcer industriel økologi, LCA/ALCA (fire kurser), med vægt på løsnings-/management-baseret teknologi – skønnet overlap ca 15% til Miljøsystemvidenskab. Mangler mange af de samme aspekter som under (1).

3) Håndtering af affald og spildevand, med fokus på affaldstyper, -generering, -sortering, -deponering, -konvertering (bioenergi), og relaterede LCA-aspekter. Det er en teknologi-fokuseret specialisering med et skønnet mindre overlap (10%). Som for (1), er der mange Miljøsystemvidenskab-prioriteter, der ikke undervises i.

4) Urbane vandsystemer har, indlysende, smal fokus på vandsystemer (forsyning, stormvand, afvanding, vandforurening, hydrologi, vandrensning) med et 5% overlap til Miljøsystemvidenskab uddannelsen (som for 3).    

5) Vandressourcer, smal fokus på vandkvalitet, udvinding i overflade- og grundvand. (For overlap – se som (4))

De generelle retningskompetencer indeholder ”forståelse for kerneelementerne i fagområdet”; inkl. økonomi, teamwork, innovation, entreprenørskab, ledelse og organisation. Generelt har den overordnede uddannelse fokus på forståelse for fysiske, kemiske og biologiske processer, der ligger til grund for lokale og globale miljøproblemer og teknologiske løsninger, hvor kandidaterne vil kunne ”foreslå løsninger og udtænke, designe, implementere og drifte relevante teknologier for at opnå en bæredygtig udnyttelse og forvaltning af miljø, vand og ressourcer” - altså en uddannelse der er meget teknologiorienteret. Heroverfor har den ansøgte kandidatuddannelse i Miljøsystemvidenskab en meget mere helhedsorienteret systemisk tilgang med fokus på processer i det naturlige miljø og samspillet mellem teknologi, samfund og miljø.

Derudover, har DTU en fælles indgang til fem miljøuddannelser, der alle udbydes i samarbejde med udenlandske partnere. Det ene år tilbringes ved et udenlandsk universitet og forløbene er ikke umiddelbart sammenlignelige med de uddannelser som AU ønsker at tilbyde. Derudover er deres fokus generelt smalt og omhandler teknologier til håndtering af vand, forurening, ressourcer og affald. Overlap og forskelligheder er derfor som for (3-5).

Syddansk Universitet (SDU)

Civilingeniør i Miljøteknologi (cand.polyt) uddannes til at medvirke ved omstillingen til bæredygtighed, ud fra viden om de miljømæssige konsekvenser af menneskelige aktiviteter og behov. Der er fokus på at designe miljøvenlige og miljøeffektive tekniske løsninger til samfundsmæssige infrastrukturer samt industrielle produkter og processer. Læring er dels baseret på kursusaktiviteter og dels på projektarbejde integreret med forskningsaktiviteter. Kurserne omfatter Life Cycle Assessment and System Analysis, Global Environmental Challenges, Design for the Environment, Resource Savings by Process Integration, Waste Management and Industrial Water Technology. Uddannelsen har dermed specielt fokus på vandteknologier. Der er inkluderet et driftøkonomisk kursus i uddannelsen. Der er mulighed for at tage på udvekslingsophold i udlandet. Det skønnes, at der er et overlap med Miljøsystemvidenskab på omkring 15 %.

Kandidatuddannelsen i Environmental and Resource Management (cand.tech.soc, læses i Esbjerg) er en tværfaglig uddannelse, der har obligatoriske kurser, der inkluderer en bred vifte af fagligheder fra miljøkemi, procesteknologi, procesdesign og innovation til bæredygtighed og miljø- og ressource-økonomi samt forvaltning. Studiet har fokus på analyser og viden om ressourcer, miljø og ledelse, og udbydes på engelsk. Uddannelsen udvikler de studerendes kompetencer til at kunne karakterisere og designe teknologier og teknologiske processer og er dermed væsentligt forskellig fra den ansøgte uddannelse i Miljøsystemvidenskab. Det skønnes, at der er et overlap med Miljøsystemvidenskab på mindre end 15 %.

Aarhus Universitet (AU)

Kandidatuddannelsen Agro-environmental Management er primært en biologiuddannelse, som er rettet mod landbruget og agro-økosystemer, hvor hovedfokus er på jordbrug og hvordan det fungerer i samspil med natur- og miljøforvaltning. Den er således mere snævert orienteret end den ansøgte uddannelse i miljøsystemvidenskab, som inkluderer flere aspekter af miljøet i en systemisk tilgang. Der vil være et overlap med kurser på Agro-environmental Management i størrelsesordenen 10%, særligt inden for næringsstofcykler og regulering.

Kandidatuddannelse i Biologi, specialisering i miljøforvaltning. Denne specialisering er ny og har primært fokus på vandmiljø. Der er overlappende elementer i forbindelse med kurser om miljøforvaltning og –modellering, men den ansøgte uddannelse i miljøsystemvidenskab har et bredere og mere systemorienteret fokus på miljøet i sin helhed. Det skønnes, at der er et overlap med Miljøsystemvidenskab på omkring 15 %.

Københavns Universitet (KU)

Der eksisterer en miljøvidenskabelig kandidatuddannelse på Københavns Universitet (cand.scient) med to specialiseringer: én i kemi, toksikologi og sundhed (CTH) og én international specialisering i jord, vand og biodiversitet (EnvEuro), der udbydes i samarbejde med 3 andre Europæiske universiteter, hvor den studerende vælger en af 6 forskellige fagpakker. Desuden har KU en kandidatuddannelse i miljøøkonomi, som i nogen grad er sammenlignelig med Miljøpolicy-uddannelsen, der ansøges parallelt med Miljøvidenskab. Profilen for Miljøsystemvidenskab-uddannelsen skiller sig særligt ud fra uddannelserne på Københavns Universitet ved den systemiske tilgang til studiet af miljøet med fokus på stofcykler og ressourcestrømme, herunder brug af feltarbejde, monitering og modellering samt ikke mindst den tætte sammenhæng med den samfundsvidenskabelige kandidatuddannelse. En gruppe nedsat med repræsentanter fra både AU og KU har i sommeren 2016 gennemgået uddannelsernes elementer for at finde overlap og synergier mellem de eksisterende uddannelsesudbud og Miljøsystemvidenskab. Flere emner fra de to naturvidenskabelige specialiseringer overlapper, men behandlingen af emnerne er forskellig og de identificerede overlap for de enkelte kurser er af størrelsesordenen 10 %, mens det samlede overlap for hele uddannelsen er væsentligt mindre.

Aalborg Universitet (AAU)

AAU tilbyder en række miljørelaterede overbygningsuddannelser, herunder seks cand.polyt. civilingeniør-uddannelser samt én cand.scient.tech.-uddannelse:

1) Environmental engineering (Aalborg), fokuserer på jord/grundvand, hav- og ferskvand samt spildevandsrensning (systemer/funktion). Undervisningsformen er altovervejende projektorienteret og har ikke den tværfaglige systemiske tilgang, som Miljøsystemvidenskab har. Kurserne er meget ingeniørfaglige (geostatik, miljøhydrauliske forhold, hydrogeologi og grundvandsmodellering). Der vil skønsmæssigt være 5-10% overlap til de fagligt bredere obligatoriske Miljøsystemvidenskab-kurser. Miljøsystemvidenskab berører langt flere aspekter (fx biologiske og kemiske analyser/metoder, cirkulær økonomi, miljøovervågning).

2) Sustainable Biotechnology (København), underviser i grønne teknologier til mikrobiel konvertering af biomasse til biobrændstoffer og andre højværdiprodukter. Der er fokus på bioteknologiske produktionsformer (mikroorganismer, enzymer) og kinetics og modellering af bioprocesser. Uddannelsen har ikke den systemiske tilgang som Miljøsystemvidenskab underviser i og er det hele taget en meget smallere uddannelse med fokus som beskrevet og insignifikant overlap til Miljøsystemvidenskab.

3) Sustainable Cities (København), bæredygtig byudvikling i bred/tværfaglig forstand (energi, vand, affald, transport, byplanlægning, konsekvensanalyser) – i ft. Miljøsystemvidenskab en meget smal uddannelse med <5% overlap.

4) Sustainable Design (København), uddannelse med fokus på design og implementering (omstillingsprocesser) af urban bæredygtighed. Uddannelsen er tværfaglig – men inden for en meget snævert fokusområde – højst 5% overlap til Miljøsystemvidenskab.

5) Urban, Energy and Environmental Planning (med fire specialiseringer, Aalborg), overordnet, henover de fire specialiseringer, undervises der i aspekter af miljø-byplanlægning og energi: a) Cities & Sustainability, international uddannelse med fokus på by-, energi- og miljøplanlægning. Der anvendes en tværfaglig tilgang, men curriculum mangler til gengæld viden om naturlige systemer, miljøproblematikker i vand og luft, toksikologi, effekter af landbrug mm. Det er derfor kun et beskedent overlap med den ansøgte uddannelse i Miljøsystemvidenskab (5-10%), b) Byplanlægnings-specialiseringen er som (a) fagligt meget snæver, med altovervejende fokus på miljøplanlægning i urbane systemer (10% overlap), c) på Miljøledelse og Bæredygtighed, undervises der i miljøplanlægning, håndtering af miljøudfordringer i virksomheder og i samfundet generelt. Tværfaglighed og bæredygtighed er i fokus, men klar forskel til den ansøgte uddannelse i Miljøsystemvidenskab på samme måde som i (b), d) Sustainable Energy Planning and Management, med snæver fokus på bæredygtig energi og derfor samme forskelle til Miljøsystemvidenskab som i (b, c).

6) Water and Environment (Aalborg), ressource- og miljømæssige forhold i forbindelse med samfundets udnyttelse af vand og miljø (forståelse for anlæg, veje, bygninger og konstruktioners samspil). Fag-smal ingeniøruddannelse uden den tværfaglige tilgang som Miljøsystemvidenskab har og uden den brede indføring i miljøproblematikker i jord, luft og vand generelt (5% overlap).

7) Environmental Science (Aalborg), fokus på forurening i en geo-hydrologisk kontekst samt i havvand (som i (1)).  Der er to store kurser i menneskeskabte miljøproblemer og i økosystem-analyse (i alt 30 ECTS), der har et vist overlap med de to første Miljøsystemvidenskabskurser (skønsmæssigt 20%). Andet år er projektorienteret i samarbejde med lokale virksomheder, alternativt ophold ved international samarbejdspartner. I forhold til hele uddannelsen, har Miljøsystemvidenskab mere fokus på miljøaspekter, så som miljøovervågning, økotoksikologi, miljølovgivning (bredt), økoindustrielle systemer (ud over vandrensning), atmosfæreaspekter, kemisk analyse/metode, modellering. Derudover har Miljøsystemvidenskab, qua samundervisningen med Miljøpolicy-uddannelsen, en større tyngde/bredde vedr. tværfaglige aspekter og system-tilgang.

Med muligheden for at arbejde systemorienteret med miljøproblemer i en unik tværfaglig struktur forventes der primært at tiltrække studerende fra bacheloruddannelsen i biologi men også en bredere gruppe af studerende fra de naturvidenskabelige bacheloruddannelser inden for eksempelvis kemi og bacheloruddannelsen i naturressourcer, specialisering i miljøvidenskab fra KU. Studerende med en biologibaggrund vil med Miljøsystemvidenskab blive tilbudt en uddannelse med et større erhvervspotentiale, hvilket også vil afhjælpe presset på det dimensionerede biologiområde. Miljøområdet er i vækst og der er øget fokus på problemstillinger som klimaforandringer og bæredygtighed, hvilket vil tiltrække flere studerende til uddannelserne i miljøvidenskab. Dermed forventes det ikke at ville påvirke det nuværende optag på miljørelaterede kandidatuddannelser negativt.

30 studerende pr. år fra opstart og frem.

Ikke relevant.

Undervisningen i den ansøgte kandidatuddannelser, Miljøsystemvidenskab, afholdes på AU’s campus i Emdrup. Dog vil alle laboratorieøvelser foregå i AU’s laboratorier på Campus Roskilde. Den studerende møder altid i Emdrup og AU sørger for transport til og fra  Roskilde.