Ansøgning om prækvalifikation af videregående uddannelser

Miljøpolicy

Aarhus Universitet
17/09-2018 09:44
2018-2
Afslag
Ansøgningstype
Ny uddannelse

Udbudssted
Emdrup

Kontaktperson for ansøgningen på uddannelsesinstitutionen
Marianne Kjær, E-mail: mjk@au.dk , Tlf.: 21 34 29 86

Er institutionen institutionsakkrediteret?
Betinget

Er der tidligere søgt om godkendelse af uddannelsen eller udbuddet?
Ja

Uddannelsestype
Kandidat

Uddannelsens fagbetegnelse på dansk fx. kemi
Miljøpolicy

Uddannelsens fagbetegnelse på engelsk fx. chemistry
Environmental Policy Science

Den uddannedes titel på dansk
Cand.soc. i miljøpolicy

Den uddannedes titel på engelsk
Master of Science (MSc) in Social Sciences in Environmental Policy Science

Hvilket hovedområde hører uddannelsen under?
Samfundsvidenskab

Hvilke adgangskrav gælder til uddannelsen?

Ansøgere med en bachelorgrad fra følgende uddannelser er automatisk kvalificeret til optag på  Miljøpolicy:



  • BSc Statskundskab (AU, KU, SDU)

  • BSc Økonomi (AU, KU)

  • BSc Sociologi (KU, AAU)

  • BSc Samfundsfag (AU, KU, AAU, SDU)


For andre relaterede uddannelser skal den studerende som minimumskrav have opnået:



  • 40 ECTS i politologiske, økonomiske og/eller sociologiske moduler

  • 25 ECTS i samfundsfaglige metode, herunder statistik


Kandidatuddannelsen har adgangsbegrænsning og der udbydes som udgangspunktet 30 pladser. Der er ingen retskravsbachelorer for kandidatuddannelsen.


Undervisningen afvikles på engelsk. Optagelse på uddannelsen forudsætter derfor, at de studerende har bestået engelsk på B-niveau fra en gymnasial uddannelse eller tilsvarende.


Er det et internationalt uddannelsessamarbejde, herunder Erasmus, fællesuddannelse og lign.?
Nej

Hvis ja, hvilket samarbejde?

Hvilket sprog udbydes uddannelsen på?
Engelsk

Er uddannelsen primært baseret på e-læring?
Nej

ECTS-omfang
120

Beskrivelse af uddannelsens formål og erhvervssigte

Miljø er integreret i fire af Europa 2020-strategiens syv prioriterede samfundsmæssige udfordringer, og mil-jømålsætninger øges på nationalt niveau, fx i forhold til at håndtere virkninger af klimaforandringer. Behovet for brobyggere med stærke faglige kompetencer og forståelse for andres fagligheder eksisterer på tværs af sektorer og miljøproblemer. Både den private og offentlige sektor anerkender bredt, at miljøproblemer forventes at stige i kompleksitet, kræve internationalt udsyn og i stigende grad skal løses i tværfaglige samarbejder. Fra et samfundsfagligt perspektiv kræver håndtering af miljøproblemer indsigt i i) den politiske virkelighed, der danner ramme for at udvikle løsninger; ii) de økonomiske vilkår og dynamikker, der er afgørende for løsningernes effekt; og iii) den sociale virkelighed, som er grobund for miljøproblemers årsager, del af deres løsning, og af accept af løsningstiltag. I tillæg til en stærk samfundsvidenskabelig faglighed inden for miljøområdet, kræver effektiv håndtering af miljøproblemer, at samfundsfaglige kandidater opbygger en solid basisforståelse for miljøproblemers naturfaglige fundament og for interaktionen mellem samfunds- og naturvidenskabelige tilgange, og i den private såvel som den offentlige sektor kan arbejde med dette som afsæt i håndtering af miljøproblemer.


I miljøpolicyuddannelsen opbygger de studerende en stærk samfundsvidenskabelig kernefaglighed og tværfaglighed, der integrerer politologi, økonomi og sociologi, både med hensyn til teoretisk forståelse og anvendelse af metoder. De studerende trænes også i at inkludere naturvidenskabelig forståelse og evidens gennem integration af naturvidenskabelige forståelser og interaktion med naturvidenskabelige studerende og forskere på kurser udbudt i fællesskab med kandidatuddannelsen i miljøsystemvidenskab. I opbygningen af kandidaternes faglighed er hele policy-kæden central – fra definition af et miljøtema som et policy-problem, over udvikling og design, forhandling og vedtagelse af politikker, til implementering og politik-evaluering. Kandidater i Miljøpolicy får igennem studiet kompetencer til at udvikle private og offentlige politikker, strategier og modeller med sigte på dels at reducere miljøbelastning fra produktion og andre aktiviteter, og dels at forebygge aktiviteter, der leder til miljøproblemer. Kandidaterne opbygger ekspertise i at forstå og analysere miljøproblemer og deres håndtering i et nationalt og internationalt perspektiv, og i relevante sektorer. Uddannelsen udvikler de studerendes samarbejds-, kommunikations- og formidlingsmæssige kompetencer i en interdisciplinær kontekst. Den fulde kompetenceprofil er vedhæftet i bilaget.


Erhvervssigte
De færdiguddannede kandidater i Miljøpolicy forventes at finde beskæftigelse i både den private og offentlige sektor. I den private sektor vil kandidaterne være særdeles godt rustet til at arbejde med virksomheders miljø-strategi og grønne forretningsmuligheder, hvor forståelse for miljøpolitiske dynamikker, udviklingstendenser og virkemidler, samt for interaktion (nationalt og internationalt) med myndigheder ofte er afgørende, herunder på europæisk niveau.  Udvikling af tilgange til at håndtere klimaforandringer, luftkvalitet og sundhed, samt cirkulær økonomi er også områder i vækst. Kandidaternes høje faglige niveau og kompetencer finder tillige stor anvendelse i konsulentvirksomheder, der har miljø/-tema inden for deres ekspertiseområde. I den offentlige sektor vil kandidaterne kunne finde beskæftigelse i konkret forvaltning på kommunalt og statsligt niveau, herunder udvikling af reguleringsmekanismer, virkemidler og omstillingsprocesser. Ressortområderne spænder bredt fra klima og luftkvalitet til affald, ressource-strategier, grøn infrastruktur og bæredygtig transport, landbrug, vandmiljø og natur. Kandidaterne vil også kunne udfylde opgaver i interesseorganisationer og i NGO’er, der opererer inden for miljøområdet.


Uddannelsens struktur og konstituerende faglige elementer

Kandidatprogrammet er normeret til to år, omfatter 120 ECTS og er delt op i kernefaglige og tværfaglige kurser samt valgfag. Hvert modul er minimum 7,5 ECTS og følger en kvarterstruktur.  Da uddannelsen bygger på en systemisk og tværfaglig forståelse af miljøpolitik og en grundlæggende forståelse af interaktionen med miljøproblemers naturfaglige baggrund udbydes 3 kurser sammen med den parallelt ansøgte kandidatuddannelse i Miljøsystemvidenskab. De kernefaglige kurser tages med samfundsfaglige studerende på egen uddannelse. Valgfag vælges fra en liste med relevante fag udbudt af Aarhus Universitet eller Københavns Universitet. På den måde får studerende styrket deres kernefaglighed og et anvendt og solidt kendskab til relevante metoder inden for samfundsvidenskabelige discipliner på miljøområdet, samtidig med at de opnår erfaring med at arbejde i et tværfagligt miljø, hvor de lærer at forstå og udvikle løsningsforslag og modeller, der integrerer samfundsfaglig og naturfaglig viden. Den store andel af obligatoriske kurser samt differentiering af krav sikrer faglig progression i uddannelsen, samt en miljørettet styrkelse af kernefaglige kompetencer (bilag 1). Undervisningen er baseret på en anvendelsesorienteret tilgang, og eksempler på konkrete miljøcases spiller en central rolle. De studerende skal gennemføre et 15 ECTS projektorienteret forløb over 3 måneder, typisk i samarbejde med en relevant privat eller offentlig organisation/virksomhed. Derudover skal de udføre et 30 ECTS speciale, se studiediagram i bilag, der ligeledes kan være i samarbejde med en virksomhed.


Den samlede uddannelse indeholder følgende konstituerende og obligatoriske kurser:


Kurser fælles med kandidatuddannelsen i Miljøsystemvidenskab:



  • De store udfordringer i miljøvidenskab, 7.5 ECTS

  • Komplekse systemers videnskab, 7.5 ECTS

  • Miljøregulering I multi-skala og multi-level perspektiv, 7.5 ECTS


Obligatoriske kurser for kandidatuddannelsen i Miljøpolicy:



  • Samfundsvidenskabelige miljøstudier, 7.5 ECTS

  • Miljøpolitik og regulering, 7.5 ECTS

  • Miljøøkonomi, 7.5 ECTS

  • Miljøsociologi, 7.5 ECTS

  • Policyanalyse inden for miljø: Teori og anvendelse 7.5 ECTS

  • Projektorienteret forløb i miljøpolicy, 15 ECTS

  • Speciale, 30 ECTS


Derudover har de studerende to valgfri kurser á 7.5 ECTS, som udbydes i fællesskab med kandidatuddannelsen i Miljøsystemanalyse. Kursernes indhold og mål beskrives kort nedenfor.


De store udfordringer I miljøvidenskab, 7,5 ECTS
Kurset vil give et generelt overblik over de store udfordringer i miljøvidenskab og vise, at der anvendes forskel-lige fagspecifikke og interdisciplinære forskningsparadigmer og -strategier, som de studerende vil lære at kombinere. De studerende vil lære at analysere de komplekse sammenhænge mellem teori, begrebsdannelse, metoder, hypoteser og beviser for store miljømæssige problemstillinger. Derudover vil de studerende lære at evaluere udsagn om forskningens objektivitet, generalisering, pålidelighed og nytte.


Komplekse systemers videnskab, 7.5 ECTS
Kurset tager udgangspunkt i teorien for komplekse systemer til beskrivelse af miljøet og processerne i miljøet. Kurset viser at der opnås nye indblik ved at bevæge sig fra analysen af systemets individuelle dele til at analy-sere systemet i sin helhed, som ikke kan opnås med traditionelle fagspecifikke videnskabelige fremgangsmå-der. De studerende vil opnå ny viden om social network teori, industriel økologi, miljøøkonomi og kompleksitetsteori. De studerende vil dermed være i stand til at analysere systemegenskaber af mange miljørelaterede og socio-tekniske systemer samt ledelsessystemer og forstå hvordan disse systemer relaterer sig til beslutningstagning.


Miljøregulering i multi-skala og multi-level perspektiv, 7.5 ECTS
Under dette kursus vil multi-level systemet inden for miljøpolicy og miljøregulering samt deres udøvere og initiativer blive diskuteret i detaljer. Der vil være specielt fokus på EU miljøregulering og miljøpolicy og på vek-selvirkningen med nationale og sektorspecifikke politiker, herunder på at kende og forstå eksisterende natio-nal og EU miljølovgivning.  De studerende vil opnå specifikke kompetencer til at analysere nuværende regulering og hovedmiljøproblemer på forskellige skala. Disse inkluderer lokale, regionale, grænseoverskridende og globale miljøproblemer med hensyn til deres reguleringsmæssige ramme for forskellige miljø-risici, risikovur-dering, eksponeringsveje og rumlig og tidslig spredning og persistens.


Samfundsvidenskabelige miljøstudier, 7.5 ECTS
Dette modul giver et overblik over forskellige samfundsvidenskabelige tilgange til studiet af miljøproblemer og deres samfundsmæssige løsninger. Fokus er på politologiske, økonomiske og sociologiske tilgange. Modulet giver et grundigt overblik over teorier om holdninger, opfattelser, motivation, beslutningsprocesser, adfærd og praksis i forhold til miljø samt en introduktion til teorier om offentlige og private aktørers håndtering af miljøproblemer, og omfatter politikdannelse og implementering såvel som strategier og handlinger, der brin-ges i spil af private aktører, fx virksomheder, organisationer, lokalsamfund og NGOer.


Miljøpolitik og -regulering, 7.5 ECTS
I dette modul opnår de studerende teoretisk baseret viden om tilgange til policy analyse, og de får praktisk erfaring med de væsentlige metodiske tilgange til policy analyse. Modulet omfatter teorier, der behandler karakteren og påvirkningen af politikker og regulering, herunder miljøpolitiske instrumenter og deres effekter, samt om interaktioner mellem miljøpolitikker og andre politikker. Modulet omfatter også teorier om politik-dannelse, politiske beslutningsprocesser, implementering og evaluering, herunder i hierarkier og netværk, og i samarbejde med andre aktører, om brug af videnskabelig viden i politik og offentlig administration, og intro-duktion til multi-level governance. Endelig giver modulet teoretisk informeret og dybtgående viden om og erfaringer med metoder til policy-analyse, herunder surveys, policy dokument analyse og analyse af data. Teorier og deres anvendelse illustreres gennem brug af cases.


Miljøøkonomi, 7.5 ECTS
I dette modul lærer de studerende, hvordan økonomisk teori kan anvendes til udvikling af politikker, der adresserer en række presserende miljøproblemer, og de udvikler færdigheder i at anvende samfundsøkonomiske metoder til ex-ante og ex-post evaluering af politikinitiativer og -instrumenter. Herunder introduceres de studerende til økonomiske modeller, der integrerer viden fra naturvidenskabelige discipliner til evaluering af miljømæssige og økonomiske effekter af politikinterventioner. Specifikt opnår de studerende indsigt i brugen af metoder til integrerede geografisk-rumlige analyser, i metoder til værdisætning, multikriterieanalyser og analyser af fordelingseffekter, i modellering af  omkostningseffektivitet og i cost-benefit analyser.


Miljøsociologi, 7.5 ECTS
I løbet af modulet opbygger de studerende kompetencer til at forstå sociale aspekter af miljøvidenskab og miljø policy. Modulet introducerer til de bærende teorier inden for miljøsociologi, og de studerende opnår erfaring med at analysere, undersøge og forstå sociale og menneskelige aspekter af at håndtere miljøproblemer. De teorier, som modulet inddrager, omhandler adfærd, praksis, diskurs, risiko, mobilitet, livsstil, forbrug, social kapital, social ulighed og naturværdi inden for miljøområdet. De studerende opnår tillige til grundlæg-gende viden om og erfaring med sociologisk metode, herunder kvalitative interview og deltagerobservation. De studerende opnår kompetence i at identificere, vælge og anvende relevante sociologiske begreber, teorier og metoder i cases af eksisterende miljøproblemer, samt syntetisere teoretiske perspektiver når nødvendigt.


Policy Analyse inden for Miljø: Teorier og anvendelse, 7.5 ECTS
Studerende tager i dette modul afsæt i de teorier og metoder, som er tilegnet i de foregående semestre, og opbygger kompetence til at sammensætte og anvende disse i håndtering af miljøproblemer. Teorier fra modulerne i miljøpolitik og -regulering, miljøøkonomi og miljøsociologi vil blive udbygget, uddybet og suppleret, og blive anvendt på en vifte af aktuelle og historiske cases. Cases stækker sig fra det lokale til det globale og omfatter fx kommunal klimatilpasning, lokal luftforurening, REACH, Internationale miljøkonventioner og EU’s Vandramme direktiv. Gennem modulet opbygger de studerende kompetencer i at syntetisere abstrakt akademisk viden med henblik på at designe analyser af og løsninger til miljøproblemer, herunder også kompetence til at identificere mangler i eksisterende viden og tilgange og udbedre sådanne mangler ved integration af andre perspektiver.


Projektorienteret forløb i miljøpolicy, 15 ECTS
Studerende vil i dette dobbeltmodul arbejde projektorienteret med en selvvalgt problemstilling i tilknytning til et valgfag. De studerende vil selvstændigt og konkret anvende den viden, de har fået, og de metoder de har lært gennem det første studieår, samt begå sig og arbejde interdisciplinært med sigte på at løse konkrete opgaver. De studerende vil også opnå erfaring med struktureret formidling af deres akademiske resultater mundligt og skriftligt til forskellige kommunikations- og/eller samarbejdspartnere. Blandt valgfagene har de studerende mulighed for at vælge et ophold på en virksomhed, organisation, institution, myndighed, eller lign., hvor de indgår i stedets arbejde med miljøpolicy. I løbet af opholdet og ved arbejdet opnår de studerende praktisk erfaring i at analysere og håndtere miljøproblemer i et tværfagligt og virkelighedsnært miljø.


Speciale, 30 ECTS
Under specialeforløbet vil de studerende fokusere på deres eget dybde-analyserende projekt, baseret på en selvstændigt formuleret problemstilling, der er placeret i en større interdisciplinær kontekst. De studerende vil lære at formulere specifikke forskningsspørgsmål og evaluere og anvende egnede metoder og værktøjer til at undersøge den stillede problemstilling. Med specialet vil de studerende dermed lære at gennemføre og afrap-portere et forskningslignende projekt efter akademiske standarder og regler. På ad hoc basis og afstemt efter de studerendes behov understøttes specialet af et specialeskrivningsseminar med procesvejledning. 


I tillæg til de obligatoriske kurser er der to valgfrie kurser på hver 7.5 ECTS. Disse kan vælges fra en liste af valgfrie kurser som vil blive udbudt af Aarhus Universitet eller fra kandidatuddannelserne i miljøvidenskab ved Københavns Universitet.


Begrundet forslag til taxameterindplacering

Kandidatuddannelsen i Miljøpolicy har et samfundsvidenskabeligt fokus med et signifikant naturvidenskabeligt element.  Uddannelsen ønskes derfor placeret under det samfundsvidenskabelige område og foreslås indplaceret på takst 2.


I de tre tværfaglige konstituerende kurser udgør naturvidenskabelige elementer halvdelen af fagets indhold, dvs. samlet set godt 11 ECTS. Men også de samfundsvidenskabelige kernefag arbejder med naturvidenskabelige elementer, idet de 5 obligatoriske samfundsvidenskabelige fag bygges op omkring miljøcases såsom vand-miljø, klimaforandringer og luftforurening, hvor de studerende skal udvikle naturvidenskabelig indsigt i miljø-mæssige problemer og anvende denne viden i samfundsvidenskabelige analyser. Eksempelvis indgår de naturmæssige miljøeffekter som en nødvendig del i cost-benefit analyser af miljøpolitiske tiltag og de naturmæssige årsagssammenhænge i fx klimaforandringer i analyser og udvikling af klimapolitikker. Dette kræver, at de studerende i disse fag skal kunne forholde sig til og anvende naturvidenskabelig viden. Samlet forventes naturvidenskabelige elementer at udgøre omkring 5 ud af 37,5 ECTS i de 5 kernefag. Endvidere vil de studerende have mulighed for at tage rent naturvidenskabelige valgfag.


Endelig vil både det projektorienterede forløb og specialet indeholde væsentlige naturvidenskabelige elementer, idet de studerende her skal kunne integrere naturvidenskabelige data i samfundsvidenskabelige analyser. Omfanget vil variere, men vil typisk udgøre op til 3 ECTS ud af 15 ECTS hhv. 6 ECTS ud af 30 ECTS for hvert af disse uddannelseselementer.


Forslag til censorkorps
Kandidatuddannelsen i Miljøpolicy er en tværfaglig uddannelse. Uddannelsen foreslås tilknyttet censorkorpset for Statskundskab/Samfundsfag. Der suppleres efter behov med censorer fra andre samfundsfaglige censor-korps og med censorer med naturvidenskabelig baggrund.

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil - Upload PDF-fil på max 30 sider. Der kan kun uploades én fil.
Dokumentationsbilag_Miljøsystemvidenskab_og_Miljøpolicy.pdf

Kort redegørelse for det nationale og regionale behov for den nye uddannelse

Miljø- og ressourcepolitiske målsætninger er globalt set højt prioriteret. Dette gælder FN’s 17 globale udviklingsmål, de globale mål for klimabeskyttelse og bæredygtighed, europæiske målsætninger for ændret og mere effektiv energiforbrug, renere luft og øget genanvendelse samt beskyttelse af fx grund- og overfladevand. Indsatsen for at nå de mange målsætninger ses i mange tilfælde alene som en omkostning, der begrænser den økonomiske udvikling. I realiteten betyder de politiske mål imidlertid ofte, at der skabes nye arbejdspladser og nye produkter og processer, som kan føre til nye økonomiske styrkepositioner for lande, der investerer i at være et foregangsland. De markedsmæssige grønne varer og tjenester i Danmark havde en omsætning på 192 mia. kr. i 2015. Dette er en stigning på 17 % siden 2013. Videnservice udgør 8,6 % af omsætningen og er steget over 50 % siden 2013. Antallet af beskæftigede inden for produktionen af grønne varer og tjenester er opgjort af Danmarks Statistik til 67.000 fuldtidsbeskæftigede (3,2 %) i Danmark i 2015. Rådgivning udgør 12 % af det samlede arbejdsstyrke i sektoren og antallet af beskæftigede i rådgivningssektoren er steget med 39 % siden 2013. De ovenstående statistikker er baseret på Danmarks Stati-stiks Grønne nationale regnskab og viser at miljøsektoren er i vækst og har relativ stor betydning for dansk økonomi. Desuden viser analysen fra Danmarks statistik, at videnservice udgør en stor del af beskæftigelsen i miljøsektoren.


Miljøsektoren er præget af stigende kompleksitet, som kræver eksperter, der besidder kompetencerne til at samarbejde med mange forskellige faglige specialer og selv bidrage med konkrete spidskompetencer. Kandidatuddannelsen i Miljøpolicy har fokus på at uddanne dimittender med en tværfaglig, system-orienteret tilgang, hvor det er centralt at kunne analysere komplekse miljøpåvirkninger, konsekvenser og løsningsmodeller på tværs af samfundssektorer og miljømedier. ”Det er særligt værdifuldt med kandidater med systemforståelse fordi vi arbejder så tværfagligt som vi gør”. Niras (Bilag, side 20). Potentielle aftagere udtrykker interesse for uddannelsen over et bredt spektrum (jf. behovsanalysen, se bilag side 16), lige fra stat og kommune hvor kandidaterne kan varetage miljøforvaltningsopgaver, til private virksomheder hvor der er behov for analytisk ekspertise, som skal indgå i større helheder og hvor naturvidenskabelige spidskompetencer kan indgå i en tværfaglig sammenhæng. Uddannelsen vil dække en efterspørgsel på systemorienterede kandidater, der ikke kan opfyldes fra det nuværende uddannelsesudbud på miljøområdet. ”De nye uddannelser repræsenterer en ny og tiltrængt tilgang til miljøuddannelserne og jeg skønner, at vi kan beskæftige et betydeligt antal kandidater om året.” Lars Sloth, divisionsdi-rektør i Orbicon (Bilag, side 21).


Som angivet ovenfor er der ikke kun nationalt men også internationalt et stigende fokus på klimabeskyttelse, bæredygtighed og andre relaterede miljø- og ressourcepolitiske målsætninger, og danske virksomheder opererer i stigende grad internationalt. Flere deltagere ved workshoppen for potentielle aftagere påpegede at uddannelserne bør have opmærksomhed på sprogfærdigheder, så de danske studerende kan agere internationalt (Bilag, s. 17). Derfor vil kandidatuddannelsen i Miljøpolicy blive udbudt på engelsk for at understøtte de studerendes sprogkundskaber, så de er bedre rustet til det danske arbejdsmarke-det, der i stigende grad internationaliseres.


Underbygget skøn over det nationale og regionale behov for dimittender

Det er kun enkelte af de adspurgte respondenter, der har givet konkrete tal på ansættelsesmuligheder for miljøsystemvidenskab- og miljøpolicy-kandidater, og disse bygger på kvalificerede skøn: Niras mener at kunne ansætte 5-10 kandidater, COWI angiver at 5-10 % af nyansættelser vil kunne besættes af kandidater fra Miljøsystemvidenskab og Miljøpolicy, og GEUS angiver 10-15 %. Orbicon mener at man kan aftage ”et betydeligt antal” kandidater. På dette grundlag er der valgt en hypotetisk værdi på 10 % af nyoprettede miljøfaglige stillinger, som vil kunne besættes af Miljøsystemvidenskab- og Miljøpolicy-kandidater.


En fremskrivning af væksten i arbejdsmarkedet for grønne varer og tjenester med særligt fokus på miljøforhold, viser en stigning på 2400 ansatte fra 2015 til 2016. Forudsat at udviklingen 2015-2016 fortsætter, forventes der oprettet ca. 2850 nye fuldtidsstillinger i 2021, hvor de første Miljøsystemvidenskab- og Miljøpolicy-kandidater forventes færdiguddannet. I 2015-2016 udgjorde grøn videnservice 17 % af den samlede stigning. Under de givne forudsætninger vil der i 2021, alene i kraft af nyetablerede stillinger, være ca. 485 jobs, hvor kandidater med en Miljøsystemvidenskab- eller Miljøpolicy-uddannelse kunne være relevante. Tillægges her at der udover grøn videnservice er andre områder inden for grønne varer og tjenester der vil finde ESS- og EPS kandidater relevante og inddrages ansættelse i eksisterende stillinger som følge af naturlig afgang eller afsked samt effekter af den danske jobomsætning vurderes det at ca. 650 stillinger i 2021 potentielt kunne besættes af kandidater fra Miljøsystemvidenskab og Miljøpolicy inden for grønne varer og tjenester. Med en antagelse om at 10 % af de tilgængelige miljøfaglige stillinger vil kunne besættes af Miljøsystemvidenskab- og Miljøpolicy-kandidater, vil der være ca. 65 Miljøsystemvidenskabs- og Miljøpolicy-kandidater, som vil kunne finde relevant beskæftigelse inden i 2021. Dette tal forudsætter, at stigningen er den samme i 2021, som den var i 2015-16. Rapporter og beregninger, som ligger til grund for denne behovsanalyse, peger utvetydigt på en vækst i beskæftigelsespotentialet på det grønne markedsmarked, der ligger væsentligt ud over tallet for 2015-16. Derfor estimeres det, at der i 2025 potentielt vil kunne ansættes mindst 150 dimittender med Miljøsystemvidenskab- og Miljøpolicy-profil inden for den grønne sektor. På baggrund af disse estimater, har vi sat et mål om at uddanne 30 Miljøpolicykandidater årligt.


Både i forbindelse med ved workshoppen for potentielle aftagere og i svar fra respondenterne fremgår det, at de foreslåede uddannelser er særdeles interessante, ikke blot lokalt for respondenternes egen arbejdsplads, men også i bredere samfundsmæssig forstand.


Hvilke aftagere har været inddraget i behovsundersøgelsen?

Arbejdsmarkedsanalyse: Analysen er væsentligt baseret på tre kilder i) Danmarks Statistik, for at opgø-re tendenserne for miljøsektoren med hensyn til beskæftigelse og økonomisk betydning i Danmark (DST, 2017), ii) workshop med potentielle aftager d. 8. februar 2017, for at opnå forståelse for aftagernes behov og ønsker til kandidater på miljøområdet, og iii) udtalelser fra et udsnit af potentielle aftagere, for at få et indtryk af størrelsen af det danske arbejdsmarked for kandidater med den profil, der er planlagt for kandidatuddannelsen i Miljøpolicy.


Inddragelse af aftagere: I workshoppen deltog repræsentanter fra statslige styrelser, kommuner, rådgivende ingeniørvirksomheder, ngo’er og relevante faglige organisationer. Workshoppen blev afholdt i samarbejde med KU Science. Workshoppen bestod af en præsentation af de to nye miljøvidenskabsuddannelser og sammenhængen mellem dem. Derudover bestod workshoppen af en diskussion af tre elementer i uddannelsen:  Karrieremuligheder og brug af virksomhedsophold i uddannelserne; kompetencer, faglige profiler og tværfaglighed samt kandidaternes profil i forhold til internationalisering.


Følgende virksomheder, myndigheder og organisationer var repræsenteret:



  • Danmarks Naturfredningsforening

  • Danva, interesseorganisationen for drikkevands- og spildevandsselskaber

  • DHI, rådgivnings- og forskningsorganisation

  • EEA, Det europæiske Miljøagentur

  • ICES, International Council for the Exploration of the Sea

  • Ingeniørforeningen IDA

  • Københavns Universitet

  • Miljø- og Fødevareministeriet, Departementet

  • Miljøstyrelsen

  • Orbicon, rådgivende ingeniører

  • Rambøll, rådgivende ingeniører

  • SVANA, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

  • Sweco Danmark A/S, Ingeniør- og arkitektvirksomhed

  • Aarhus Kommune

  • Aarhus Universitet


Virksomheder og organisationer, som vurderes at kunne beskæftige kandidater fra Miljøsystemvidenskab og Miljøpolicy i væsentligt omfang, er blevet kontaktet i perioden februar 2017 til februar 2018 pr. telefon og opfølgende e-mail med beskrivelser af miljøsystemvidenskab- og miljøpolicy-uddannelserne og anmodning om udtalelser samt et skøn over antal kandidater, respondenten mente at kunne aftage. Sytten respondenter, der repræsenterer et bredt spektrum af aftagere, som de to uddannelser forventes at være relevante for: private virksomheder, NGO’er, interesseorganisationer samt kommunale og statslige organisationer har svaret, og alle besvarelser foreligger enten som formelle breve vedhæftet e-mails eller som rene e-mails.



  1. Billund Vand A/S (adm. direktør Ole P. Johnsen)

  2. COWI A/S (Project and Market Director Anne Elby, Vand og Miljø)

  3. DAKOFA (direktør Ole Morten Petersen)

  4. Danmarks Naturfredningsforening (vicedirektør Michael Leth Jess)

  5. Dansk Miljørådgivning A/S (kvalitetschef Claus Larsen)

  6. DANVA (Carl-Emil Larsen)

  7. Foreningen af Rådgivende Ingeniører (adm. direktør Henrik Garver)

  8. Fredericia Spildevand og Energi A/S (projektleder Peter Daugbjerg Jensen)

  9. GEUS (statsgeolog Claus Kjøller)

  10. Kommunernes Landsforening (Birthe Rytter)

  11. Miljøstyrelsen (vicedirektør Claus Torp)

  12. NIRAS (Camilla K Damgaard, Cirkulær Økonomi, Bæredygtighed og Ressourcer)

  13. Novozymes A/S (forskningsdirektør Claus Crone Fuglsang)

  14. Orbicon (divisionsdirektør Carl Sloth)

  15. Sintex A/S (Project Manager Helge Bolet)

  16. Sweco (afdelingschef Johanne Wibroe)

  17. Aarhus Kommune (Peter Søgaard)


Hvordan er det konkret sikret, at den nye uddannelse matcher det påviste behov?

Under udarbejdelsen af uddannelsen i miljøpolicy har der været en tæt dialog med Institut for Plante og Miljøvidenskab (PLEN) og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) ved Københavns Universitet. En gruppe nedsat med repræsentanter fra både Aarhus Universitet og Københavns Universitet gennemgik i sommeren 2016 planerne for de ansøgte uddannelser i Miljøsystemvidenskabs- og Miljøpolicy med henblik på at finde overlap og synergier med de eksisterende uddannelsesudbud. Arbejdet bidrog til at skærpe profilen for den ansøgte Miljøsystemvidenskabsuddannelse således at den bidrager med en ny profil på miljøområdet i forhold til det eksisterende uddannelsesudbud, hvilket også var konklusionen i arbejdsgruppens afsluttende rapport.


På baggrund af deltagernes bidrag konkluderes det (under Karrieremuligheder og brug af virksomhedsophold i uddannelserne), at der er stærk opbakning fra deltagerne til at arbejde videre med et 3-måneders projektorienteret forløb i samarbejde med en relevant privat eller offentlig organisation/virksomhed. Deltagerne var interesserede i at deltage i opbygningen af samarbejde med universitetet i form af samarbejde omkring kandidaternes projektforløb og specialer. Deltagerne så dette som et meget positivt element i de nye uddannelser og en mangel i de eksisterende uddannelser. Det blev efterspurgt, at projekt/proces ledelse skulle være en del af uddannelserne, dermed fordel kan inddrages i studieopholdsmodulet og desuden understøttes af eksisterende valgfrie fag.


Der var en positiv respons (under kompetencer, faglige profiler og tværfaglighed) på den unikke kombination af Miljøsystemvidenskab og Miljøpolicy profilerne, der er en integreret del af undervisningen. Deltagerne fandt, at workshoppen gav en god og spændende dialog omkring den overordnede målsætning og planerne for uddannelsernes kursusmæssige indhold. Generelt var der positive forventninger til efterspørgsel af stærke faglige kerneprofiler kombineret med indsigt i samtidens stadigt mere komplekse problemstillinger, som kræver tværfaglig samarbejde og forståelse – altså versatilister. Deltagerne fandt det essentielt, at kandidaterne opbyggede en stærk kernefaglighed, i tråd med Miljøpolicy-uddannelsens opbygning.


Deltagerne udviste (under kandidaternes profil i forhold til internationalisering) en bred enighed om, at den internationale dimension er vigtig for håndtering af miljøproblemer, især i EU-regi. Det blev også påpeget at det er vigtigt at de centrale dimensioner heraf adresseres i uddannelsen, inkl. politikdannelsen i EU, forskelle i miljøregulering mellem medlemslandene, samt at de studerende opbygger en forståelse for hvordan forskellige sprog, kultur og reguleringsregimer og -systemer skaber forskellige betingelser for at håndtere miljøproblemer. Deltagerne havde erfaring med, at kun få kandidater fra de eksisterende uddannelser har kendskab til EU systemet og at det er behov, som de mener at den planlagte uddannelse kan bidrage til at dække.


Generelt konkluderede workshoppen, at aftagerne så et stort potentiale for uddannelserne, og at der var opbakning til, at der arbejdes videre med udviklingen af begge uddannelser.


På baggrund af feedback fra aftagerworkshoppen er der yderligere lagt vægt på internationalisering, særligt i forhold til kendskab til EU-lovgivning, samt muligheder for en tættere tilknytning til virksomheder gennem det obligatoriske projektorienterede forløb, hvor der gives mulighed for at den studerende udfører sit projekt i samarbejde med en relevant virksomhed.


Kandidatuddannelsen i Miljøpolicy vil derfor opfylde aftagernes behov for kandidater med en stærk kernefaglighed men med tværfaglig indsigt i og forståelse for faglige tilgange hos faggrupper uden for kandidaternes kernefaglighed. Uddannelsen opfylder ligeledes via det projektorienterede forløb med mulighed for ophold i en virksomhed eller institution ønsket om en tættere kobling mellem universitetet og aftagere.  


Beskriv ligheder og forskelle til beslægtede uddannelser, herunder beskæftigelse og eventual dimensionering.

Kandidatuddannelsen i Miljøpolicy er unik i det danske uddannelseslandskab ved at have et tværdisciplinært fokus på forståelse, analyse og håndtering af miljøpolitikker (policy). 2/3 af kursuselementerne er samfundsfaglige, og de studerende opnår derved en samfundsfaglig specialisering udgjort af de tre kernefag miljø-politologi, miljø-økonomi og miljø-sociologi. Den resterende 1/3 af kurserne er fælles med studerende fra kandidatuddannelsen i Miljøsystemanalyse, hvormed de studerende i Miljøpolicy etablerer en problemnær indsigt i miljøproblemers naturvidenskabelige grundlag, samtidig med at de udvikler kommunikative færdigheder i at forstå og formidle forskellige fagligheders relevans for og bidrag til at forstå, analysere og håndtere komplekse miljøproblemer. De øvrige danske miljøuddannelser er enten planlæggeruddannelser (Aalborg Universitet og Roskilde Universitet) eller ingeniøruddannelser (Danmarks Tekniske Universitet og Aalborg Universitet). I modsætning til den ansøgte kandidatuddannelse i Miljøpolicy er de ikke samfundsvidenskabeligt for-ankrede.  Uddannelserne indeholder samfundsfaglige elementer (fx enkeltstående kurser) og har et vist fokus på vigtigheden af den tværfaglige forståelse inden for miljøområdet, men har ikke som kandidatuddannelsen i Miljøpolicy fokus på opbygning af stærke samfundsfaglige teoretiske og metodiske videnskabelige kernekompetencer.


De mest beslægtede samfundsvidenskabelige kandidatuddannelser er Statskundskab og Samfundsfag ved universiteterne i København og Aarhus. Disse uddannelser har fokus på opbygning af teoretiske og metodiske kernekompetencer i relation til studier af samfund og politik, men har ikke fokus på en systematisk forståelse af miljøproblemers årsager, herunder deres naturfaglige basis, og indflydelse, og giver ikke mulighed for spe-cialisering inden for miljøområdet. Kandidatuddannelsen i Statskundskab giver jobmuligheder inden for den offentlige sektor, virksomheder og organisationer med sagsbehandling, analyser, projektledelse og organisa-tionsledelse. Kandidatuddannelsen i samfundsfag sigter på undervisning, fx i gymnasier.


Med kandidatuddannelsen i Miljøpolicy ønskes det at uddanne kandidater med en integreret samfundsviden-skabelig profil, der har stærk faglig højde i kombination med en anvendelsesorienteret analyse og håndtering af miljøproblemfelter. Dette vil give kandidaterne kompetencerne til at arbejde med flere aspekter af privat og offentlig miljøpolitik (policy), og vil gøre de studerende i stand til at inkludere naturvidenskabelig forståelse og evidens på et kvalificeret niveau i samfundsvidenskabelige analyser af miljøproblemer og deres politiske (policy), sociale og økonomiske aspekter.


En detaljeret sammenligning mellem den ansøgte kandidatuddannelse i Miljøpolicy og beslægtede kandidatuddannelser er givet nedenfor.


Aarhus Universitet (AU)
Inden for det samfundsvidenskabelige område tilbyder AU kun uddannelser, hvor miljøtemaer kan inddrages i form af enkelte tilvalgsfag. Dette skal ses i sammenhæng med at en stor del af den danske forsknings og undervisningsekspertise er ansat ved AU Miljøvidenskab.


Kandidatuddannelsen i Statskundskab (cand.scient.pol) er rettet mod at forstå samfundsforhold og politik på et empirisk, analytisk og teoretisk plan. Uddannelsen er rettet mod læring inden for dansk og international politik og forvaltning, og har overvejende fokus på forståelse af det politiske system og i mindre grad på poli-tikområder (policy). Den er bygget op omkring politologiske kernefag, suppleret med politologiske seminarer og samfundsvidenskabelige seminarer inden for emner som internationale forhold, politisk adfærd og kom-munikation, politiske systemer, politisk sociologi, politisk teori og offentlig forvaltning. Undervisningen udby-des på en blanding af dansk og engelsk. Der er mulighed for et projektorienteret forløb (praktik). Dimittendle-digheden for kandidater i statskundskab og i samfundsfag (se nedenfor) opgøres samlet. Den var i 2015 på 8 %. Dimittendledighed er her opgjort som gennemsnittet af 4.-7. kvartal efter dimission, 2015 tal. Generelt ser 2015 ud til at have haft højere dimittendledighed end 2014 og end de foreløbige tal for 2016. For 2016 er dimittendledighed kun opgjort til og med 3. kvartal efter dimission; tallet her er 11 pct., men ledigheden for 4-.7. kvartal er typisk det halve af ledigheden for 3. kvartal, dvs. under 6 %.


Kandidatuddannelsen i Samfundsfag (cand. soc.) udbydes på Institut for Statskundskab og er rettet mod, at de studerende opnår viden om samfundets strukturer, det politiske system og om hvordan det politiske system og ledelse spiller sammen med borgere og med organisationer og disses gensidige påvirkning. Uddannelsen omfatter obligatoriske fag som Sammenlignende statskundskab, Makro-økonomi og Politisk Sociologi og inddrager både dansk nationalt niveau og internationalt niveau i opbyggelse af en forståelse for moderne samfunds organisering og udvikling, herunder også de vigtigste økonomiske og internationale strømninger, som påvirker moderne samfund. Derudover skal studerende tage et antal valgfag, hvor metode og public poli-cy indgår mens ingen valgfag er miljørelaterede. Kandidat i Samfundsfag udbydes primært på dansk og kan kombineres med sidefag fra en række fag, inkl. matematik, erhvervsøkonomi eller historie.


Uddannelserne giver i lighed med den ansøgte kandidatuddannelse i Miljøpolicy et solidt teoretisk og meto-disk grundlag til at arbejde med policy og policy udvikling, men i modsætning til EPS har både Statskundskab og Samfundsfag kun miljø som tilvalgsfag på ad hoc basis og har ikke berøring med naturvidenskabelige per-spektiver på miljøproblemer og deres håndtering. Grundlæggende økonomi og sociologi tilbydes på bachelor-delen og som valgfag på begge kandidater. I kandidatuddannelsen i Miljøpolicy er miljø-økonomisk og miljø-sociologisk teori og metode obligatoriske elementer.


Københavns Universitet (KU)


KU findes følgende kandidatuddannelser inden for statskundskab, sociologi og økonomi, som også giver mulighed for at studere miljøtema:


Kandidatuddannelse i Miljø- og naturressourceøkonomi (cand.scient.oecon) har fokus på økonomisk teori og metode til analyse af konsekvenser af alternative regulering af brug og beskyttelse af miljø og naturressour-cer. De økonomiske fag suppleres med 15 ECTS naturvidenskabelige fag, som specielt fokuserer på økosystemforståelse. Kandidatuddannelsen har fokus på værdisætning af miljøgoder, regulering af markedsfejl og optimering af den økonomiske værdi af naturressourcer. Der er udarbejdet en rapport i fællesskab med KU for at kortlægge overlap mellem den ansøgte kandidatuddannelse i Miljøpolicy og Miljøøkonomiuddannelsen. Denne konkluderer, at de studerende har mulighed for at have udbytte af fælles tilvalgsfag, men også at der eksisterer så store forskelle i de kompetencer, som de studerende skal opnå, at de ikke med fordel kan blive undervist i fælles obligatoriske kurser. Desuden er det naturvidenskabelige indhold af kandidatuddannelse i Miljøpolicy i højere grad miljøkemi og interaktionen mellem naturlige stofkredsløb og menneskeskabte emis-sioner på lokalt til globalt skala. Dermed er det naturvidenskabelige indhold i uddannelserne også forskelligt, og i kandidatuddannelse i Miljøpolicy er fokus på at opbygge en forståelse for de naturvidenskabelige tilgange til miljøproblemstillinger og evne til at relatere egne fagspecifikke teorier og metoder til andre miljøfaglighe-der. I Miljø-økonomiuddannelsen er naturvidenskabelige støttefag, såvel som miljøpolitiske støttefag, udviklet specifikt til økonomer, med henblik på at de studerende opbygger viden om økosystemer, hvor denne viden er målrettet udarbejdelse af analyser af miljø og naturressourcer. Dimittendledigheden i 2015 var 16 %.


Kandidat i Statskundskab (Cand.scient.pol), som i lighed med AU’s uddannelse i Statskundskab er en generel politologisk kandidatuddannelse. Uddannelsen opbygger de studerendes kompetencer inden for almen og sammenlignende statskundskab, national og international forvaltning, international politik, idéhistorie, poli-tisk kommunikation, metode med mere. I tilgift kan studerende vælge en af et begrænset antal specialiserin-ger. Specialiseringer omfatter aktuelt områderne ’Organisation og ledelse’ samt ’Politisk teori’. På Statskund-skab udbydes ad hoc tilvalgs kurser inden for miljøpolitiske emner. Undervisningen foregår på hold og semina-rer og er som udgangspunkt på dansk. Der er mulighed for et praktikophold. Dimittendledigheden i 2015 var 5 %


Kandidat i Sociologi (cand.scient.soc) Studiet indeholder relevante teoretiske og metodiske studieelementer, fx politik, som også er indeholdt i kandidatuddannelsen i Miljøpolicy. Den sociologiske kandidatuddannelse beskæftiger sig med sociale relationer og fænomener i moderne vestlige samfund. Der er ingen obligatoriske fag på kandidatuddannelsen, der således bygger på at den studerende selvstændigt sammensætter sit studie-forløb. Sociologi tilbyder specialisering i Velfærd, ulighed og mobilitet; i Viden, organisation og politik; og i Kultur, livsstil og hverdagsliv, og indeholder ikke en specialisering i miljøsociologi, men inddrager miljøcases i andre fag, fx politik og risikoanalyse. Der er mulighed for praktik og studiet udbydes overvejende på dansk. Dimittendledigheden var i 2015 16 %.


Danmarks Tekniske Universitet (DTU)


DTU udbyder på Institut for System Produktion og Ledelse følgende uddannelser inden for miljø, hvor et sam-fundsvidenskabeligt perspektiv inddrages:


Kandidat i Bæredygtig Energi (cand.polyt) uddanner kandidater med kompetencer inden for forskellige bære-dygtige energiteknologier og energisystemer, og udbyder et samfundsvidenskabeligt kursus i Energi-økonomi, markeder og politikker, men har derudover primært teknisk orienterede kurser. Dimittendledighed var i 2015 10 %


I forhold til den ansøgte kandidatuddannelse i Miljøpolicy bygger DTU’s kandidatuddannelser i Energi på en ingeniørvidenskabelig tilgang, hvor samfundsfaglige fag som politik/forvaltning, ledelse og økonomi inddra-ges som støttefag og ofte i et planlægningsperspektiv (forvaltning). Ligeledes er miljø kun specifikt til stede i kurserne i kandidaten i Bæredygtig energi, og her er undervisningen målrettet energiområdet. 


Aalborg Universitet (AAU)


AAU tilbyder på kandidatniveau følgende uddannelser, inden for dels ingeniørvidenskab og dels planlægning, der er relateret til miljø og som inddrager samfundsvidenskabelige perspektiver:


Kandidat I By-, energi- og miljøplanlægning (Cand.polyt) udbydes på Institut for Arkitektur og By-design (Architecture and Urban Design) dels på danske og dels på engelsk, og fokuserer på at uddanne kandidaterne til at håndtere og planlægge den komplekse by. Miljøproblemstillinger indgår i en by-kontekst men er ikke et særskilt fokus, og uddannelsen er primært en planlæggeruddannelse med vægt på omstilling, politikdannelse og participation, ofte i et bæredygtighedsperspektiv. Dimittendledigheden var i 2015 14 %.


Kandidat i samfundsfag udbydes på det samfundsfaglige fakultet og er overvejende rettet mod at uddanne gymnasielærer med samfundsfag som enten sidefag eller hovedfag. De studerende bliver generalister og har fag som Verdenspolitik: Globalisering og regionalisering, Samfundsøkonomi og økonomisk politik, EU og eu-ropæisering af politisk styring og politikdannelse, Sociologi, Pædagogisk og samfundsfagsdidaktik, Politisk kommunikation og deltagelse. Didaktisk er en del af undervisningen projektbaseret og en del kursusbaseret. De studerende kvalificeres til selvstændigt og kritisk at kunne identificere, analysere og udarbejde løsninger i forhold til samfundsmæssige problemstillinger og inden for samfundsfagsområder at kunne arbejde med ud-rednings-, analyse-, kommunikations- og undervisningsopgaver. Dimittendledigheden er ikke opgjort for 2015, men i 2016 var ledigheden i 3. kvartal efter dimission på 19 %.


I forhold til den ansøgte kandidatuddannelse i Miljøpolicy etablerer kandidat i Samfundsfag tilsvarende tvær-faglige kompetencer til håndteringen af samfundsmæssige problemer, herunder med inddragelse af discipli-nerne politik, økonomi og sociologi. Miljø er ikke et særskilt område, der inddrages. Tilsvarende er uddannel-serne rettet mod at uddanne gymnasielærere (Kandidat i Samfundsfag) og byplanlæggere (Kandidat i By- energi og miljøplanlægning) fremfor til samfundsfagligt funderet analyse og håndtering af miljøudfordringer og -problemer.


Roskilde Universitet (RUC)


RUC findes følgende uddannelser, der berører samfundsvidenskab og miljø:


Kandidatuddannelsen i Miljøplanlægning, Teksam, (Cand.tech.soc) kan læses enten som et-fags kandidatud-dannelse eller i kombination med andre fag, herunder miljøbiologi samt sundhed. TekSam har fokus på offent-lig planlægning i et tværfagligt perspektiv, og på en anvendelsesorienteret tilgang til at fremme bæredygtig udvikling. Halvdelen af undervisningen (målt i ECTS) sker gennem problemorienteret og deltagerstyret pro-jektarbejde. Den anden halvdel sker i kurser, hvoraf hvert semester har et grundkursus og to fag eller valgkurser. Fagkurserne består af kurser i regulering og forvaltning, samt omstilling og metoder i planlægning. De studerende har mulighed for gennem projektarbejde og kurser at stifte bekendtskab med politikdannelse, regulering og planlægning, omstillingsprocesser, participation, miljø- og teknologianalyse, miljøvurdering, samt i de aktuelle planlægningstiltag i EU og Danmark på lokalt, regionalt og internationalt niveau. Uddannel-sen foregår på dansk og åbner mulighed for projektorienteret forløb (praktik). Dimittendledigheden var i 2015 19 %


Kandidatuddannelsen i By, Plan, Proces er en kombinationsuddannelse, som læses i kombination med geografi, politik og administration, social videnskab, sundhedsfremme, TekSam, kommunikation eller performance design. Kandidaterne bliver uddannet med kompetencer inden for byplanlægning, der bygger på sociale, økologiske og demokratiske værdier. Halvdelen af undervisningen (målt i ECTS) foregår gennem problemoriente-ret projektarbejde, den anden halvdel gennem kurser der skal understøtte projektarbejdet. De udbudte kurser har fokus på planlægning og på metoder til planlægning. Kombineres med geografi findes også et kursus i Miljøproblemers naturgeografi. Der er mulighed for praktik og uddannelsen foregår på dansk. Studerende, der kombinerer med Politik og administration, har mulighed for at tage kurser i teori og metode inden for økono-mi og policy områder, men ingen miljørettede kurser. Dimittendledigheden var i 2015 på 13 %


I forhold til den ansøgte kandidatuddannelse i Miljøpolicy er der overvejende to grundlæggende forskelle til de to kandidatuddannelser, dels i didaktik og dels i fagligt indhold. Didaktisk gælder for begge uddannelser, at omfanget af udbudte kurser dels er begrænset og dels er meget fokuseret på planlægning og forvaltning, hvor miljøproblemer og deres løsning anskues i et planlægningsperspektiv. Projektarbejdet – samt specialet – kan i TekSam uddannelsen både være naturvidenskabeligt og samfundsvidenskabeligt forankret og uddannelsens profil er som generalist. Med den aktuelle struktur lægges meget vægt på projektarbejdet, og de specifikke kompetencer inden for teori og metode, som de studerende opnår, er betinget af emne og tilgang i projektarbejdet. Fagligt findes kombinationen af policy, økonomi og sociologi inden for miljøområdet ikke systematisk og miljørettet samtidig på de to kandidater i de forskellige kombinationer. Hvis den faglige kombination er til stede, er det ad hoc i kraft af specifikt projektarbejde. 


Syddansk Universitet (SDU)


SDU udbyder følgende uddannelser der er relateret til miljø og miljøpolitik:


Kandidatuddannelsen i Environmental and Resource Management (cand.tech.soc) er en tværfaglig uddannelse med obligatoriske kurser, og som omfatter en bred vifte af fagligheder fra miljøkemi, proces teknologi, pro-ces design og innovation til bæredygtighed og miljø- og ressourceøkonomi og forvaltning. Studiet har fokus på analyser og viden om ressourcer, miljø og ledelse, og udbydes på engelsk i Esbjerg. Dimittendledigheden var i 2015 17,6 %


I forhold til den ansøgte kandidatuddannelse i Miljøpolicy er uddannelsen ved SDU baseret på problemoriente-ret projektarbejde i kombination med kurser, mens kandidatuddannelse i Miljøpolicys læring primært sker gennem kursusaktiviteter og obligatorisk ophold på en mulig arbejdsplads. Fagligt er uddannelserne forankret i hhv. teknologisk videnskab og i ingeniørvidenskab, som kombineres med samfundsfaglige fag. I modsætning hertil er kandidatuddannelse i Miljøpolicy forankret i samfundsvidenskaberne politologi, økonomi og sociolo-gi, mens naturvidenskabelige uddannelseselementer inddrages som støttefag til at forstå og håndtere miljø-problemstillinger i en tværfaglig kontekst. I modsætning til kandidaten i Environmental and Ressource Mana-gement har kandidatuddannelse i Miljøpolicy en samfundsfaglig profil og uddanner ikke studerende til at kunne karakterisere og designe teknologier og teknologiske processer.


Rekrutteringsgrundlag og videreuddannelsesmuligheder

Med muligheden for at arbejde med miljøproblemer i en unik tværfaglig struktur forventes kandidatuddannelsen i Miljøpolicy at tiltrække en bred gruppe af studerende fra de samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser særligt inden for statskundskab, sociologi, økonomi og samfundsfag. Studerende fra disse generalistuddannelser får med kandidatuddannelsen i Miljøpolicy mulighed for at videreudvikle deres kernefaglighed men samtidig at målrette deres uddannelse inden for et specifikt felt. Derved vil de kunne udvikle specialviden og skærpe deres profil. Miljøområdet er i vækst, og der er øget fokus på problemstillinger som klimaforandringer og bæredygtig-hed og dermed også på de udfordringer, det giver for indretning af samfundet og dets politikker. Det indebærer, at både den offentlige forvaltning, private virksomheder og organisationer i stigende grad får behov for sam-fundsvidenskabelige kandidater, der også evner at arbejde med naturvidenskabelig viden og at samarbejde kvalificeret på tværs af fagfelter. Det øgede fokus på miljøområdet forventes at tiltrække flere studerende til uddannelserne inden for miljøområdet, også stimuleret af det mulige samarbejde mellem AU og KU. Dermed forventes det ikke at ville påvirke det nuværende optag på miljørelaterede kandidatuddannelser negativt.


Forventet optag på de første 3 år af uddannelsen

30 studerende pr år de første tre år.


Hvis relevant: forventede praktikaftaler

Ikke relevant.


Øvrige bemærkninger til ansøgningen

Hermed erklæres, at ansøgning om prækvalifikation er godkendt af institutionens rektor
Ja

Status på ansøgningen
Afslag

Ansøgningsrunde
2018-2

Afgørelsesbilag - Upload PDF-fil
A3 - Udkast til afslag - KA i Miljøpolicy - AU (Emdrup).pdf

Samlet godkendelsesbrev - Upload PDF-fil