Kandidat - Soils and Global Change - Aarhus Universitet

Adgangskravet for uddannelsen er som minimum en bachelorgrad inden for naturvidenskab, teknisk-videnskab eller jordbrugsvidenskab (eksempelvis landbrugsvidenskab, kemi, miljø- eller kemiingeniør, biologi, geolog eller geografi) fra et dansk eller internationalt universitet. Det er et krav, at den studerende har et tilstrækkeligt akademisk kendskab til basale redskabsfag såsom matematik, fysik og kemi. Den studerendes sprogniveau skal være på et niveau, der gør det muligt at følge undervisning på engelsk og udarbejde skriftligt materiale på engelsk, svarende til dansk gymnasium engelsk på B-niveau. Engelskfærdighederne kan dokumenteres med en attest (ikke ældre end fem år) fra en af følgende tests (minimum pointkrav i parentes):

• TOEFL IBT (90)


• TOEFL PBT (550)


• ACADEMIC IELTS (6,5 med et minimum på 6 i skrivning)


• CEFR C1 (udstedt at et sprogcenter ved et europæisk universitet)


• ESOL CAMBRIDGE English CAE (Advanced)

Sprogfærdigheder skal ikke dokumenteres for ansøgere med en universitetsgrad (ungdomsuddannelse eller en bachelor- eller kandidatgrad udstedt fra en anerkendt uddannelsesinstitution i EU. Det samme er tilfældet for ansøgere, der stammer fra eller har opnået en bachelor- og/eller kandidatgrad fra en uddannelsesinstitution i et engelsktalende land, hvor undervisningssproget har været engelsk.
Udvælgelsen af de enkelte studerende fortages af uddannelsens udvælgelsesgruppe, der er repræsenteret af hver enkelt partner. Gruppen evaluerer og rangordner ansøgerne efter et sæt af standardiserede kriterier, der inkluderer:

• Resultatet og indholdet af tidligere opnåede universitetsgrader


• Sprogkundskaber


• Motivationsbrev


• Anbefalinger

Erasmus Mundus Joint Master Degree i samarbejde med:

• Aarhus Universitet (AU), Danmark


• Ghent University (UGent), Belgien


• University of Natural Resources and Life Sciences (BOKU), Østrig


• University of Göttingen (UGOE), Tyskland

Desuden er EU Joint Research Centre (ISPRA) samt Chinese Academy of Science tilknyttede som partnere

Kandidatuddannelsen er en forskningsbaseret engelsksproget uddannelse med deltagelse af ledende europæiske universiteter inden for jordvidenskab dækkende både biogeokemiske såvel som jordfysiske aspekter. Uddannelsessamarbejdet er godkendt og vil modtage støtte fra EUs Erasmus+-program for en femårig periode med i alt fire optagelsesrunder startende fra efteråret 2019. Der vil blive optaget omkring 27 studerende hver runde, heraf estimeres højest 1-2 at komme fra Danmark. Uddannelsen vil forberede studerende fra hele verden på de hurtigt voksende krav fra erhvervslivet, den offentlige sektor samt forskningsverdenen omkring en bæredygtig udnyttelse af jordressourcen i forbindelse med et ændret globalt klimascenarie. I takt med de forventede klimaændringer og den stigende befolkningstilvækst vil udnyttelsen af jordressourcen utvivlsom blive sat under et stærkt pres. Uddannelsen dækker en bred række af akademiske emner, der alle er forbundet til disse trusler. Relevansen af dette kan ikke undervurderes, da arealudnyttelsen af den eksisterende såvel som nye landbrugsjord vil ændre sig og lægge et stigende pres på jordens evne til vedvarende at kunne funge-re som et medie for fødevareproduktion samtidig med, at det omgivende miljø beskyttes. Uddannelsen garanterer, at den vil uddanne kandidater, der netop er specialister inden for disse globale ændringer og deres relation til jordvidenskab.

Den toårige uddannelse er delt op i fire semestre. Det første semester er obligatorisk for alle studerende og foregår i Ghent. Efter dette semester deles de studerende ligeligt op i to parallelle linjer på hver 60 ECTS. Den ene linje, Soil Biogeochemistry and Global Change, er delt op i to semestre. I det første semester (2. semester på uddannelsen) er der fokus på Sustainable Land Management. Her foregår undervisningen på BOKU. Dette efterfølges af et semester med fokus på Biogeochemical Consequences of Global change. Dette semester foregår på UGOE. Den anden linje, Physcial Land Resources and Global Change, er ligeledes delt op i to semestre. I det første semester her er der fokus på Natural Resources Management for resilience to Global Change. Dette semester foregår på UGent. Dette efterfølges af et semester med fokus på Soil Physical Consequences of Global Change, som foregår på AU.

Uddannelsen afsluttes med et speciale på 30 ECTS. Det studerende vælger specialeemne i begyndelsen af det tredje semester. Emnet vælges i relation til den linje den studerende har valgt (Soil Biogeochemistry and Global Change eller Physcial Land Resources and Global Change).

Kompetenceprofil
Ved endt uddannelse vil den studerende opnå en unik viden indenfor:
a) Forståelse af udviklingen af jordøkosystemet (indenfor landbrug, skov, etc.) under naturlige forhold og i relation til den menneskelige påvirkning og dets relation til globale ændringer
b) Evne til at karakterisere jorden i relation til dens fysiske, biologiske og kemiske egenskaber ved brug af forskellige avancerede metoder. Jordens egenskaber vil kunne relateres til vigtige jordprocesser. Jordkvalitet og påvirkningen af jorden sættes i relation til naturlige såvel som menneskelige faktorer.
c) Forståelse af samspillet og processerne indenfor agroøkosystemer og naturlige økosystemer ved brug af forskellige statistiske værktøjer, geografiske informationssystemer og avancerede modelleringsteknikker.
d) Evne til at deltage i og lede interdisciplinære grupper, der bidrager til udviklingen af bæredygtige miljømæssige løsninger på en lokal, regional såvel som global skala.

Evne til at arbejde inden for private og offentlige virksomheder og organisationer, hvor en stærk ekspertise inden den dyrkede jords udnyttelse er påkrævet (f.eks. for at sikre fødevareproduktion i forbindelse med globale ændringer). Den studerende vil opnå færdigheder i relation til:
a) At opnå en et bredt kendskab på et højt niveau inden for de basale discipliner i uddannelsen (jordfysik, jordbiogeokemi, geografiske informationssystemer, meteorologi og klimatologi.
b) At forstå udviklingen af jordøkosystemer under naturlige forhold såvel som i forbindelse med en menneskelig påvirkning.
c) Evnen til at karakterisere jordfysiske, –biologiske og –kemiske forhold ved brug af avancerede teknikker for at forstå jordprocesserene og at oversætte disse i til jordkvalitetsparameter og forstå indflydelsen af naturlige såvel som menneskelig  påvirkning.
d) At unne udføre basalt feltarbejde, arbejde med analytiske data samt at behandle og forstå rumlige data.
e) Selvstændigt at kunne planlægge og udføre målrettede eksperimenter eller simuleringer og kritisk evaluere de indhentede data
f) At agere fra et videnskabeligt perspektiv og at kunne retfærdiggøre valg, der bliver foretaget ud fra videnskabelig kriterier.
g) At opnå en evne til selvstændigt at integrere et erhvervet kendskab til opdaterede koncepter og innovativt implementere muligheder stadig med kendskab til begrænsninger af egen kompetencer.
h) At kommunikere skiftligt såvel som mundtligt inden ens egen disciplin overfor eksperter og offentligheden.

Mere specifikke færdigheder vil blive opnået i relation til den valgte linje.
I forbindelse med linjen Soil Biogeochemistry and Global Change vil den studerende opnå specifikke færdigheder i relation til:
a) At indsamle, måle og beskrive basale biogeokemiske koncepter.
b) At erkende virkningen af jordprocesserne i relation til planteernærings og sundhed.
c) At forstå træers rolle i arealanvendelsen med speciel fokus på kombineret land- og skovbrug.
d) At udvikle feltarbejdeteknikker og eksperimentelle procedure der kan adressere de opstillede hypoteser.
e) At designe og evaluere eksperimenter ved brug af både stabile og radioaktive isotoper.
f) At forstå mikroorganismers rolle i relation til jorden.

I forbindelse med linjen Physcial Land Resources and Global Change vil den studerende opnå specifikke færdigheder i relation til:
a) At kunne beskrive og modellere vandets transportveje i jorden og dets relation til jordnedbrydning og –behandling.
b) At designe jord-vand-management-strategier i relation til et ændret klima.
c) At erkende trusler mod jordsystemet og identificere økosystemsydelser for en given situation.
d) At måle og modellere jorderosionsrisici, jordkomprimering og andre trusler identificeret af EU.
e) At karakterisere relationen mellem kulstofkredsløbet og klimaet på forskellige skalaer.
f) At anvende evalueringsteknikker til identifikation af lovende arealanvendelsesalternativer i et regionalt kontekst

Overordnet vil de studerende på uddannelsen udvikle en stærk forståelse for de globale ændringers påvirkning af jordens tilstand og funktion fra et mikroskopisk niveau til et landskabsniveau. De vil være i stand til at bruge en bred række af indsamlings-, laboratorie-, og geospatiale teknikker til brug for en bedre udnyttelse af jorden i forbindelse med et ændret miljø. Et sådant bredt spændvide bliver ikke tilbudt på individuelle uddannelsesinstitutioner og er derfor et værdifuldt input til de højere uddannelser i EU. Et lignende kandidatstudie eksisterer ikke andre steder i EU.

Erhvervssigte
Der er et generelt stort behov for kandidater med viden om jordsystemet inden for den akademiske verden såvel som inden for rådgivning og nationale styrelser. Med de formodede globale klimaændringer og den forøgede globale befolkningstilvækst må forventes, at behovet på sigt vil være stigende. De uddannede kandidater vil direkte kunne indgå i jobfunktioner indenfor projektledelse, forskning og udvikling.

Som beskrevet ovenfor er uddannelsen bygget op omkring et startsemester, der er obligatorisk for alle studerende. Derefter vil de studerende blive ligeligt fordelt på to linjer, en linje med fokus på jord-biogeokemi (Soil Biogeochemistry and Global Change) og en linje med fokus på fysiske landressourcer (Physcial Land Resources and Global Change). De første 1½ år af studiet forløber med kursusaktiviteter (90 ECTS). Uddannelsen afsluttes med et halvårligt specialeforløb (30 ECTS).

De forskellige fagmoduler er listet nedenfor. En samlet oversigt over studieprogrammet er indeholdt i del 2 af dokumentationsbilaget.

Startmodul:

1. Semester UGent (Soil Fundamentals, 30 ECTS)
Pedology (5 ECTS)
Kurset giver en bred grundlæggende viden om jordbundsdannelsen herunder de vigtigste karakteristika, processer og egenskaber og den tilhørende terminologi. Det gennemgås hvordan jordbunden beskrives i henhold til de videnskabelige retningslinjer og hvordan analytiske data kan anvendes. Der er særlig fokus på sammenhængen med det omgivende miljø og aspekter inddrages i forhold til plantevækst og jordbunds dannelsen i et rumligt perspektiv.

Soil Chemistry (5)
Et grundlæggende kursus, der har som formål at give de studerende en forståelse af de kemiske aspekter af jord, der er vigtige for at forstå dens funktion.

Soil Physics (5 ECTS)
Et grundlæggende kursus, der sigter mod at give viden og indsigt i jordfysiske egenskaber, og hvordan disse måles og modelleres ved anvendelsen af fysiske og matematiske love. Jordbundsforholdene er centrale i kurset. Der opnås en grundig forståelse af jordens fysiske egenskaber og processer i relation til vand- og kemisk transport, vanding og dræning, biomasseproduktion, mekaniske egenskaber, gasemission, jorderosion, jordkomprimering og jordens økosystemfunktion.

Land Information Systems (5 ECTS)
Kurset har som formål at give den studerende et indgående kenskab til videnskaben bag Geografiske Informationssystemer (GIS) med fokus på jordressourcen. Kurset suppleres med praktisk PC-træning i brug af GIS-software i henhold til at udføre en avanceret integreret rumlig analyse, der understøtter arealanvendelse i relation til beslutningsstøtte.

Soil Genesis (5 ECTS)
Kurset har som formål at forbedre den studerendes viden og forståelse af de naturligt forekommende jordbundsdannende processer herunder såvel kemiske reaktioner som fysiske ændringer. Disse processer resulterer i observerbare jordegenskaber i relation til de forskellige miljømæssige betingelser.

Applied Statistics (5 ECTS)
Kurset har som formål at give den studerende et kendskab til basale statistiske analyseteknikker og at kunne overføre videnskabelige problemstillinger til statistiske problemstillinger, der kan løses ved bruge af statistiske metoder. Den studerende vil blive i stand til at udføre en dataanalyse og fortolke resultaterne og dermed være i stand til at overføre konklusioner fra disse tilbage til konteksten af det oprindelige forskningsspørgsmål.

Herefter inddeles de studerende på to linjer der hver især er inddelt i to moduler:

Linje 1: Soil Biogeochemistry and Global Change

2. semester (Modul 1): Sustainable Land Management (BOKU)
Obligatoriske kurser (18 ECTS):
Ecosystem Dynamics and their Effect on Greenhouse Gases (3 ECTS)
De studerende vil opnå en forståelse af dannelses- og nedbrydningsprocesserne i relationer til naturligt fore-kommende gasser som kuldioxid, metan, nitrogenoxid, ammoniak og kulbrinter. Der vil være fokus på land-brugsarealer, skove, græsarealer og vådområder. Der vil opnås en forståelse af dynamikken i disse økosyste-mer og deres effekt på drivhusgasbalancen.

Soil Protection (3 ECTS)
Kurset giver et overblik over de vigtigste problemstillinger i relation til jordbeskyttelse og bæredygtig arealan-vendelse på et globalt, europæisk og nationalt niveau. Kurset vil gør den studerende bekendt med de vigtigste jordtrusler og hvordan man indhenter information om disse. Man vil opnå en viden om redskaber, der kan bruges til at udvikle mulige løsninger til en bedre beskyttelse af jordressourcen.

Sustainable Land Use in Developing Countries (3 ECTS)
Kurset præsenterer de grundlæggende forudsætninger for naturressourceforvaltning i udviklingslande. Biofy-siske forhold og socioøkonomiske perspektiver i tropiske og subtropiske lande behandles. Der bliver arbejdet med emner såsom klimatologi, jordegenskaber, jordbevarelse, miljøproblemer, afgrødeproduktion, skovbeva-relse, etc.

Globalisation and Rural Development (3 ECTS)
Kurset dækker den historiske såvel som nuværende globaliseringsudvikling. Der vil være fokus på den land-brugsmæssige rurale udvikling set fra et globalt såvel som regionalt perspektiv. Makroøkonomisk udvikling og finansielle markedsaspekter vil blive taget i betragtning.

Soil Problems in Aridic and Semi-Aridic Regions (3 ECTS)
Kurset giver et generelt overblik over de naturlige forhold i jorden aride zone hvad angår vegetation, landjord og vandressourcen. Generelle problemstillinger i relation til landbrug i forbindelse med vandforsyning og are-alanvendelse behandles. Emner som jordbundsdannelse og –udvikling, forsaltning og erosion gennemgås. Årsager til ørkendannelse og dens ødelæggende indvirkning på miljø og landbrug vil blive diskuteret.

Summer School or Field Work (3 ECTS)
Nyt kursus arrangeret af partneruniversiteterne i fællesskab i samarbejde med de associerede partnere Joint Research Centre eller Chinese Academy of Sciences. Den studerende deltager enten på en sommerskole på BOKU eller på feltarbejde i Kina. I forbindelse med disse begivenheder introduceres problemstillinger i relation til globale ændringer og jorden. Avancerede løsningmodeller introduceres.

Valgfri kurser (12 ECTS):
Possible Impacts of Climate Change on Water Resources (3 ECTS)
Kurset giver en introduktion til det global system med specielt fokus på det atmosfæriske og det hydrologiske system. Emner som meteorologi, hydrologi og skovbrug behandles. Der vil være fokus på klima og vejr på forskellige rumlige skalaer, vandcyklus og vandbalancekomponenten, globale og regionale klimamodeller og vejrforudsigelsessystemer, jord-, vegetation- og atmosfæreinteraktioner med fokus på fordampningsproces-ser, hydrologiske vandbalancemodeller til forudsigelse af klimaændringspåvirkninger, etc.

Environmental Risk Management (3 ECTS)
De basale principper til identifikation, vurdering og styring miljørisici vil blive behandlet. Miljørisici omfatter et sæt værktøjer til evaluering af social, økonomiske og miljømæssige ødelæggelser. Kurset indeholder elemen-ter såsom definition of risici, pålidelighedsanalyse, kilder og udtryk for usikkerheder samt en gennemgang forskellige casestudier.

Valuation Methods for Natural Resources (3 ECTS)
Kurset gennemgår principperne omkring velfærdsøkonomi og forskellige teknikker til måling af økonomisk værdi. Markeds- og ikke-markedsværdiansættelsesmetoder behandles. Den studerende vil udvikle en forståel-se af principperne omkring miljø- og ressourceøkonomi.

Soil Management in Tropical and Subtropical Developing Regions (3 ECTS)
Jordnedbrydning og nedgang i jordproduktiviteten i troperne og subtroperne vil blive gennemgået på bag-grund af forskellige casestudier. Derudover vil klima og jordegenskaberne for tropiske og subtropiske områder blive præsenteret. Landbrugssystemerne i troperne og deres specifikke miljøforhold forklares for de vigtigste afgrøder.

Soil Fertility and Soil Ecology in Organic Agriculture (3 ECTS)
Kurset giver en introduktion til jordens frugtbarhed. De vigtigste komponenter vil blive diskuteret. Effekten af økologisk jordbrug på jordens egenskaber vil blive diskuteret. Udvalgte jordfrugtbarhedskomponenter og til-hørende vurderingsmetoder vil blive belyst.

Agroforestry in Mountain Regions (3 ECTS)
Kurset gennemgår agroskovbrugssystemet. Forvaltningsmæssige formål og tekniker belyser herunder silvo-pastorale systemer. Principper for blandet træartsvalg diskuteres i relation til træartsvalg. Effekten af agroskovbrugssystemets arealanvendelse på økosystemet præsenteres.

Excursion in Land and Water Management (1 ECTS)
Typiske aktivitetsområder formiljø ingeniører vil blive præsenteret i løbet af ekskursionen
Forest Soil Biology (3 ECTS)
Kurset vil gennemgå processerne i relation til mikrobiel nedbrydning i skovjorde, de forskellige faktorers ind-flydelse, jordorganismer og effekten af jordopvarmning. Metoder til automatiske målinger af drivhusgasser, kulstof, nitrogen og vandbalance vil blive præsenteret.

Methods in Soil Microbiology (4 ECTS)
Kurset har fokus på eksperimentelle målinger. Der vil blive indsamlet gasprøver, der senere vil blive analyseret på en gaskromatograf i laboratoriet for at vurdere den mikrobielle produktion af drivhusgasser. Jordmikrobio-logiske metoder vil omfatte mikrobiel biomassecarbon og –nitrogen, uorganiske nitrogenformer, reducerende sukkerarter og jordrespiration.

3. semester (Modul 2): Biogeochemical Consequences of Global Change (UGOE):
Obligatoriske kurser (18 ECTS):
Landscape Ecology and Landscape Development (5 ECTS)
Ingen kursusbeskrivelse.

Management of Tropical Plant Production Systems (6 ECTS)
Kurset vil præsentere de vigtigste afgrøde i relation til botanik, morfologi, oprindelse, klimatiske og økologi-ske behov, afgrødeproduktion, høstprocedure, betydning i lokale landbrugssystemer, anvendelse som fødeva-re, foderstof, råvare og bioenergikilde. Der vil være en diskussion af specifikke afgrødesystemer i troperne og subtroperne og specifikke produktionssystemer i relation til en bæredygtig forbedring af produktiviteten. Den studerende vil opnå et kendskab til de botaniske, økologiske og agronomiske fakta af de i kurset forskellige præsenterede afgrøde og afgrødesystemer.

Plant Nutrition in the Tropics and Substropics (3 ECTS)
Særlige kendetegn for planteernæringen i fugtige, subfugtige og aride tropejorde vil blive gennemgået. Dyrk-ningssystemet og dets indflydelse i relation til en bæredygtig jordfrugtbarhed vil blive diskuteret. Næringsstof-fer i relation til risproduktion vil blive gennemgået.

Soil Biogeochemistry in Agroecosystems (4 ECTS)
I kurset arbejdes der med biogeokemiske processer i relation til kulstof-og nitrogenkredsløbet. Det mikrobio-logiske og molekylære grundlag bliver belyst. Afgrødeproduktionens påvirkning på jordens indhold af kulstof og nitrogen præciseres. Der redegøres for fosforkredsløbet belyst ved bl.a. isotopbaserede eksperimenter. Derudover vil der blive arbejdet med molekylære teknikker til vurdering af landbrugsjord, eksempelvis masse-spektrometrisk karakterisiering af organiske forbindelser.

Valgfrie kurser (12 ECTS):
Plant Nutrition and Plant Health (3 ECTS)
Kurset giver den studerende en viden om næringsstofoptagelse og næringsstoftransport i planterne. Funktion af individuelle næringsstoffer i planten med hensyn til plantesundhed vil blive belyst. Mekanismer til at øge næringsstofeffektiviteten og næringsstoftilgængeligheden i planten vil blive gennemgået og sammenhængen mellem plantens ernærings og sundhedstilstand vil blive belyst.

Pesticides II (3 ECTS)
Kurset gennemgår den grundlæggende og anvendte toksologi og økotoksologi i relation til pesticider. Meta-bolisme og nedbrydning af pesticider i miljøet (jord, vand, luft) og klimaets og de miljømæssige faktorer ind-flydelse på nedbrydningen vil blive belyst. Registrering og regulering af brugen af pesticider vil blive eksempli-ficeret.

Soil Biogeochemistry in Agroecosystems (Lab.-kursus, 3 ECTS)
I kurset belyses forskellige biogeokemiske processer med speciel fokus på kulstof- og nitrogenkredsløbet. Påvirkningen på jordens indhold af kulstof og nitrogen i relation til vil blive gennemgået. Molekylære metoder til påvisning af transport- og omdannelsesprocesser i relation til kulstof-, nitrogen- og fosforkredsløbet vil blive præsenteret bl.a. ved hjælp af isotopbaserede eksperimenter. Massespektrometrisk karakterisering af jordens organiske stof og analyse af plante- og mikrobielle biomarkører vil blive anvendt i.f.m. vurderingen af landbrugsjordens dyrkningsegenskaber.

Biometric Data Analysis and Experimental Design (3 ECTS)
Kurset har fokus på fundamentale prøveudtagningsteknikker, deskriptiv statistik, parameterestimering og konfidensintervaller, test af statistiske hypoteser og variansanalyse. Desuden gennemgås forskellige eksperi-mentelle designs, lineære regressioner og kovariansanalyse, ikke-lineær og logistisk regression samt principiel komponentanalyse. Alle teknikker demonstreres ved hjælp af eksempler fra skovbrugsvidenskab.

Forest Growth and Tree-Based Land Use in the Tropics (6 ECTS)
Kurset skal give den studerende en forståelse af vækstforskningsmetoder i troperne. Deltagerne vil blive for-trolige med prøveudtagning, måling og analysemetoder til aldersbestemmelse og tilvækstmålinger af træ- og skovstande.

Crop Modelling for Risk Management (6 ECTS)
Kurset giver en præsentation af de vigtigste begreber i relation til modelleringen af afgrødevækst. Der gives en introduktion til de forskellige tilgange til matematiske, statistiske og procesorienterede beskrivelser af plantevækst. Endvidere vil der være fokus på udvikling af grænseflader til plot- og landskabsorienteret model-lering af jord- og plantesystemer.

Isotopes in Ecosystem Sciences (6 ECTS)
De studerende vil opnå kompetencer i anvendelsen af forskellige isotopmetoder i relation til deres forskning.
Kurset er rettet mod yngre forskere, der arbejder eksperimentelt med forskellige spor- eller isotopmetoder.

Ecological soil microbiology (6 ECTS)
Kurset giver en præsentation af anvendelsen af vigtige metoder i jordmikrobiologien til bestemmelse af jord-mikroorganismernes aktivitet, mængde af biomasse og struktur. Kurset baserer sig på en forskningsprojekt-mæssig tilgangsvinkel med: (1) prøveudtagning, (2) prøveudarbejdelse, (3) måling og dataindsamling (metode-applikation), (4) databehandling, (5) statistik og (6) udarbejdelse af et manuskript.

Field course on man-environment interactions (6 ECTS, 2-årigt)
I kurset vil den studerende opnå et integreret perspektiv på geografi med hensyn til komplekse menneskelige miljøsystemer. Deltagerne vil blive i stand til at forstå de regionale karakteristika og problemer i et udvalgt storbyområde og kritisk kunne reflektere og evaluere disse. Den studerende vil blive i stand til at erkende menneskelige og fysiske geografiske sammenhænge, der er typiske for den valgte region og at kunne overfø-re disse til andre sammenlignelige områder.

Linje 2: Physical Land Resources and Global Change

2. semester (Modul 1): Natural Resources Management for Resilience to Global Change (UGent)
Obligatoriske kurser (23 ECTS):
Climate Change (5 ECTS)
Kurset giver et bredt tværfagligt overblik over emnet menneskeskabte klimaændringer med vægt på proces-serne for klimaændringer og dens indvirkning på kulstofkredsløbet, det abiotiske miljø, biosfæren og det hu-mane miljø. Biosfærernes påvirkning behandles på alle niveauer af plante-/dyrebiologi, fysiologi, populationer og arter samt struktur og funktion af økosystemer. Der lægges vægt på de forskellige metoder i klimaforsk-ningen og den dermed forbundne usikkerhed i prognoserne for klimaændringer samt til strategier for tilpas-ning og afbødning. Ved at blive præsenteret for det komplette billede i et enkelt kursus lærer de studerende at bedømme den relative betydning af forskellige processer for forskellige rumlige og tidslige skalaer, udvikle forståelse for de forskellige perspektiver hos forskellige interessentgrupper og blive mere komfortable med de usikkerheder, der er knyttet til bestemte anskuelser.

Soil Water Management (5 ECTS)
Et anvendt kursus, der sigter mod at give en samlet viden om behovet for korrekt styring af jordvandsressour-ce og hvordan dette kan sikre en bæredygtig anvendelse af nedbør til biomasseproduktion samtidig med, at miljørisikoen minimeres. Kurset har fokus på infiltration af vand, redistribution af vand i jorden, barjordsfor-dampning og overfladeafstrømning. Desuden vil der være fokus på hvordan jordens infiltrationsevne kan for-bedredes, hvordan jordstrukturen varierer på langs og tværs af bakkeskråninger, reduktion af vandtab i for-bindelse med fordampning og transpiration, minimering af vandtab ud af rodzonen samt forbedring af rød-dernes nedtræning til dybere lag.

Soil Degradation (5 ECTS)
Kursets første del beskæftiger sig med at beskrive vigtigheden, generelle årsager og konsekvenserne af for-skellige typer jordforringelse. I den efterfølgende del af kurset diskuteres de forskelle årsager til jordforringel-se såsom jordkomprimering, fald i organisk stof, forsaltning, alkalinisering og erosion. Der er speciel opmærk-somhed på specifikke nedbrydningsprocesser, underliggende årsager til og muligheder for at undgå jordfor-ringelse. Der vil blive arbejdet med at vurdere, hvad status og risiko er for den enkelte jordforringelsestype. Der vil i kurset også være fokus på ørkendannelse og tørkerisikovurderinger. Desuden diskuteres forskellige (tværfaglige) rammer og redskaber til vurdering af jordforringelse og nogle vigtige jordbeskyttelsesstrategier fremhæves.

Land Evaluation (5 ECTS)
Kurset første del indeholder en kort introduktion til definitionen af jord- og landevaluering forklaret inden for den aktuelle kontekst set i forhold til udfordringer, strategier og politisk beslutninger, der er nødvendig for en bæredygtig udnyttelse af de begrænsede naturressourcer. Efterfølgende skitseres grundlæggende begreber og principper, der er defineret i FAO. Dette efterfølges af en dybtgående diskussion om jordegenskaber og jordkvaliteter. Begreberne illustreres ved hjælp af eksempler fra landklassificeringsmetoder i relation til for-skellige formål. I anden del af kurset skitseres og diskuteres flere eksisterende kvalitative og semikvantitative jordevalueringsværktøjer. Den sidste del af kurset er dedikeret til begreber i relation produktivitetsestimering og modellering af afgrødevækst.

Summer School or Field Work (3 ECTS)
Nyt kursus arrangeret af partneruniversiteterne i fællesskab i samarbejde med de associerede partnere Joint Research Centre eller Chinese Academy of Sciences. Den studerende deltager enten på en sommerskole på BOKU eller på feltarbejde i Kina. I forbindelse med disse begivenheder introduceres problemstillinger i relation til globale ændringer og jorden. Avancerede løsningmodeller introduceres.

Valgfrie kurser (7 ECTS):
Economics and Management of Natural Resources (4 ECTS)
Kurset skal give de studerende en grundlæggende viden om økonomien og forvaltningen i relation til udnyttel-sen af naturressourcen. Endvidere analyseres og tilpasses de negative og positive ydre forhold ved brug af naturressourcer og tilpassede landdistriktsudvikling- og miljøpolitikker diskuteres.

Soil Prospection (3 ECTS)
Kurset giver et overblik omkring registrering af undersøgelseslokaliteter og jordprofiler og de begrænsninger, der kan være i de anvendte databaser. Den studerende vil blive introduceret til, hvordan man udvikler mere fyldestgørende og udtømmende databaser. Udviklingen i jordklassificeringen gennem de sidste 150 år, og hvorfor det kan være, at forskellige eksperter giver forskellige navne til den samme jord vil blive præsenteret. Der vil være en introduktion til de grundlæggende diagnostiske horisonter og taksonomiske grupper i relation til de internationale klassifikationssystemer.

Dare to Venture (4 ECTS)
I kurset vil den studerende lære at modtage feedback på en forretningside og at strukturere feedbacken til et første udkast til en forretningsmodel. Baseret på metoden og i samråd med en coach kortlægges og knyttes de kritiske byggesten i den foreslåede forretningsmodel.

Seminars (3 ECTS)
Formålet med kurset er at give de studerende en præsentation af aktuelle problemstillinger, der ikke er dæk-ket fyldestgørende af eksisterende kurser. Seminarerne giver også eksterne eksperter mulighed for at blive involveret i undervisningen.

Internship (4 ECTS)
Den studerende vil arbejde med videnskabelige aktiviteter indenfor et forskningsområde relateret til uddan-nelsesprogrammet. Arbejdet vil foregå på en ekstern institution med en varighed på mindst tyve dage.

Scientific Communication (3 ECTS)
Formålet med kurset er at give den studerende mulighed for at studere fysiske jordressourcer. Principperne omkring søgning på og analyse og granskning af litteraturkilder vil blive gennemgået. Et forskningsprojektfor-slag vil blive udarbejdet og præsenteret for andre studerende og undervisere. Samtidig opnår den studerende en dybtgående viden i en specifik disciplin indenfor fysiske jordressourcer.

3. Semester (Modul 2): Soil Physical Consequences of Global Change (AU)
Obligatoriske kurser (25 ECTS):
Assessing Soil Erosion Risk (ECTS 5)
Kurset introducerer den studerende til tre vigtige metodelogiske til erosionsrisikovurdering (eksperimentelle målinger, kortlægning og modellering) for at opnå en procesforståelse på forskellige rumlige og tidsmæssige skalaer. Efter introduktionsforelæsningerne udfører de studerende holdfeltstudier, modelleringsøvelser og erosionsrisikoscenarier på grundlag af indsamlede data. Kurset vil gøre de studerende i stand til at fortolke vigtige jorderosionsrisikofaktorer både i relation til dynamisk processer og i en landskabskontekst.

Global Soil Threats and Ecosystem Services (ECTS 10)
Kurset er designet til at give den studerende en dybdegående forståelse af jorden som et trefasesystem. Der gives en give en kvantitativ beskrivelse af jordarkitektur og de fysiske processer i jordporesystemet. Kurset skal give en grundlæggende forståelse af de metoder, der anvendes til at beskrive jordegenskaber og jordens fysiske processer herunder dem, der er ansvarlige for transport og udvaskning fra den umættede zone til grundvandet og/eller vandmiljøet. Kurset vil også give grundlæggende kendskab til de metoder, der anvendes til kortlægning af jordens rumlige variabilitet.

Carbon Cycling and Climate Change (ECTS 10)
Kurset vil give den studerende en forståelse af kulstofomsætningen og virkningen af jordbrugsøkosystemer og naturlige økosystemer, og hvordan disse påvirkes i relation til klimaet og klimaændringer. Det gennemgås, hvordan den menneskelige brug af biomasse til fødevarer, foder, fibre og brændsel vil ændre den globale kult-stofomsætning ved at påvirke udledningen af drivhusgasser. Kurset sigter mod at give de studerende en tvær-faglig forståelse af kulstofstrømmene i økosystemer og virkningerne af klimaet på økosystemprocesserne. Dette vil tillade de studerende at evaluere og kvantificere virkningerne af tiltag til reduktion af drivhusgasser fra jordbruget og at bedømme virkningerne af klimaændringer på dyrkede og naturlige økosystemer.

Valgfrie kurser (5 ECTS):
GIS Modelling (5 ECTS)
Formålet med kurset er at give deltagerne en grundig indføring i GIS-modelleringens metoder og principper og sætte dem i stand til at bygge rumlige modeller samt at anvende teknikkerne til at løse konkrete biologiske problemstillinger.

Climate through Earth’s History (5 ECTS)
Kurset mål er at give den studerende en forståelse af de mekanismer, der regulerer Jordens klima, og de pro-cesser, der forårsager klimaændringer, inkl. pladetektonik, oceanisk og atmosfærisk cirkulation, orbital force-ring, solstråling og drivhusgasser. Dette mål nås ved at give de studerende en omfattende forståelse af jor-dens klima historie og hvordan klimaet har ændret sig over tidsrammer fra år til millioner af år.

Open Project Work in Soil Physics (5 ECTS)
Det åbne projektarbejde skal give den studerende mulighed for at påvirke sit studie, hvis der ønskes yderligere specialisering inden for fagområdet omkring jordfysik. Projektarbejdet omfatter et problemorienterede stu-die, om muligt i forbindelse med et projekt i en virksomhed eller en organisation, hvorved den studerende får mulighed for selvstændigt at anvende en del af den allerede erhvervede grundlæggende viden og på eget ini-tiativ at indsamle og erhverve ny viden.

Soil Classification (5 ECTS)
Feltbaseret kursus hvor forskellige lokaliteter i Danmark besøges. Der vil være fokus på beskrivelse og klassifi-cering af jorde, sammenhæng mellem forskellige jordtyper, vegetation, geologi og klima. De fysiske, kemiske og biologiske processer, der er aktive i jorden og i landskabet vil blive gennemgået. Jordens rolle i relation til arealanvendelsen vil blive diskuteret. 

Xenobiotics in Agriculture (5 ECTS)
De studerende vil opnå forståelse for vigtigheden af bioaktive molekyler i relation til agroøkologiske interak-tioner. I kurset ses der på bioaktive planteforsvarsforbindelser, fytokemikalier, forurenende stoffer og pestici-der. Der opnås kvalifikationer til at kunne forklare, hvordan strukturen af kemiske forbindelserne er bestem-mende for optagelse i de omkringliggende biologiske organismer eller hos pattedyr. Stofferne gavnlige eller negative virkninger såvel som deres transformation i jord eller biologiske organismer gennemgås.

Field Trip Greenland (5 ECTS)
Ingen kursusbeskrivelse.

4. semester
Master Thesis (30 ECTS)
I begyndelsen af tredje semester træffer den studerende sit valg, hvad angår udarbejdelse af specialet. Specia-learbejdet foregår som hovedregel på et af de to universiteter, der er tilknyttet den valgte linje, men afhængig af emnet kan specialearbejdet også foregå ved de to andre universiteter. Hver studerende vil have en vejleder fra et partneruniversitet og en medvejleder fra et andet partneruniversitet for at opnå en fælles tilgang til kvalitetssikring og evaluering af specialearbejdet.

Uddannelsen ønskes placeret under det naturvidenskabelige område og foreslås indplaceret på takst 3 ligesom andre sammenlignelige kandidatuddannelser.

Bevarelse og forbedring af jordens frugtbarhed, ikke mindst gennem dens organiske indhold og vandbevaren-de kapacitet, øger landbrugsproduktionen. Jord og dens kulstofindhold er også vigtige for begrænsning af klimaforandringer. Via 4 ‰-initiativet er der stor bevågenhed omkring parkering af kulstof i jorden. I øjeblikket findes der ikke et MSc-program med fokus på jord og global forandring i Europa. Denne situation er uøn-sket, da det meste af politikken omkring reduktion af klimaændringer og håndtering af de afledte effekter er formuleret på europæisk plan. Dette burde motivere fælles europæiske kursusprogrammer, hvor eleverne er bekendt med emnet i en tværnational sammenhæng.

Behovet for handling på europæisk plan afspejles f.eks. i EU's ”European Thematic Strategy on Soil Protecti-on”.  I en række forskellige EU-finansierede forskningsprogrammer (f.eks. ERAnet, H2020) er der programmer relateret til jord og globale ændringer, men der er få programmer, der uddanner veluddannede forskere inden for dette område. Endelig dækker IMSOGLO de fleste SDG'er fra De Forenede Nationer (10 ud af 17 bæredyg-tige udviklingsmål). EU har spillet en vigtig rolle i "2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling" og IMSOGLO's mål er i tråd med den fælles erklæring fra Det Europæiske Råd og medlemslandene "Vores verden, vores værdighed, vores fremtid ". Derfor vil implementering af IMSOGLO være et aktiv for EU. På 2015 Paris World Klimatopmødet blev jordforvaltning identificeret som en del af det globale respons på klimakrisen (4 ‰ initiativet).

I Europa er der heller ikke et enkelt program med fokus på både biogeokemiske og fysiske aspekter af jordens interaktioner og globale ændringer. Hovedårsagerne er emnets relative nyhed og udvandingen af jordforsk-ningsuddannelse i Europa, som forhindrer de enkelte højere læreanstalter i at etablere et sådant program og gør det praktisk taget umuligt for interesserede elever at følge et sammenhængende program omkring jord og globale forandringer.

Danske og Europæiske landbrugskonsulenter og rådgivende ingeniørfirmaer med speciale i jord og miljøtekno-logier vil være oplagte aftagere af kandidaterne. Landbrug og Fødevares Forskningsudvalg har i 2015 be-kendtgjort, at der de kommende 10 år mangler 600 færdige kandidater med jordbrugsfaglig baggrund alene i Danmark (ref.). I en økonomisk analyse foretage af landbrugets brancheorganisation, Landbrug og Fødevarer konkluderes det, at mere end hver tredje virksomhed i agroindustrien mangler kvalificeret arbejdskraft (https://www.lf.dk/aktuelt/nyheder/2017/december/foedevareklyngens-mangel-paa-arbejdskraft-begraenser-produktionen#). Dertil kommer kandidater med viden omkring jordforurening og klimaændringer, som der også forventes at være et stigende behov for både på nationalt såvel som internationalt plan (Jahan m.fl. 2004). Generelt er der global opmærksomhed på, at der mangler uddannelse af studerende indenfor jordvidenskab, med kvalifikationer, der er nødvendige for arbejdsgiverne (Hansen m.fl. 2006; Hawlin m.fl. 2010).

Landbrug og Fødevares Forskningsudvalg har i 2015 bekendtgjort, at der de kommende 10 år mangler 600 færdige kandidater med jordbrugsfaglig baggrund alene i Danmark. Set ud fra en fælleseuropæisk betragtning må det forventes, at der er et klart nuværende og stabilt behov for IMSOGLO-kandidater indenfor såvel forskning og rådgivning med fokus på jord og globale forandringer. Dertil kommer kandidater med viden omkring jordforurening og klimaændringer. Vurderet ud fra den nærværende spørgeskemaundersøgelse (se dokumentationsbilag) vil der i danske virksomheder og organisationer være en stigende aktivitet i relation til forvaltning af naturressourcer og globale forandringer. De potentielle aftagere af IMSOGLO-kandidater, vurderer ligeledes, at der vil være et stigende behov for arbejdskraft på det danske såvel som europæiske arbejdsmarked. Langt hovedparten af de adspurgte vurdere også, at aktiviteter i relation til IMSOGLOs uddannelsesprogram vil være stigende i den nærmeste fremtid (se dokumentationsbilag).

Det forventes, at uddannelsen producerer ca. 25 kandidater per år i den fireårige periode uddannelsen indtil videre strækker sig over. Da de studerende fordeles ligeligt på de to uddannelsesspor vil halvdelen af de studerende tilbringe et semester i Danmark plus evt. semesteret relateret til specialeforløbet. Antallet af danske studerende, der indskrives på studiet vurderes at være på maksimalt 2 studerende per år. Dette er vurderet ud fra en sammenlignelig joint master degree på fakultetet for Naturvidenskab og Teknologi ved AU (European Master in Organic Agriculture and Food Systems), hvor antallet lå på højst én studerende optaget per år.

I forbindelse med behovsundersøgelsen i nærværende ansøgning deltog en bred vifte af mulige danske aftagere i en spørgeundersøgelse. 64 personer med ledelsesansvar eller over projektansvar deltog i undersøgelsen. De fleste af deltagerene i undersøgelsen var ansatte i rådgivende ingeniørfirmaer (52%), en forholdsvis stor del kom fra offentlig institutioner (18%), mens en mindre del var ansatte i landbrugsorganisationer (9%) og landbrugsrådgivning (11%). De fleste af de rådgivende ingeniørvirksomheder har brede internationale interesser med afdelinger fordelt ud over store dele af verden. Spørgeskemaundersøgelsen havde fokus på i hvor høj grad institutionerne er involverede i aktiviteter, der har relation til uddannelsen, og om disse aktiviteter forventes at være stigende. Desuden blev der spurgt om, der er behov for de studerende på et dansk såvel som europæisk jobmarked generelt og i den enkelte virksomhed.

Udover spørgeskemaundersøgelsen er der modtaget tilkendegivelser fra Region Midtjylland samt Rambøll, som udtrykker støtte til uddannelsen og fremhæver dens relevans.

Sammenlignes dimittendernes første job for fire europæiske kandidatuddannelser med tæt tilknytning til IM-SOGLO med en behovsanalyse baseret på søgninger på tyve forskellige jobportaler kan det konkluderes, at behovet for jobs specielt indenfor den akademiske sektor og indenfor rådgivning er relativ stabilt. Denne var udelukkende baseret på data fra to lande og et begrænset antal beslægtede uddannelser. Det konkluderes, at der er et tydeligt aktuelt behov for kandidater, der kan arbejde indenfor forskning og rådgivning med et stærkt fokus på arbejdsområdet indenfor jord og globale forandringer. Et fagligt område, hvor IMSOGLO netop vil være med til at producere højt kvalificerede kandidater (se dokumentationsbilag).

Behovsanalysen baseret på danske virksomheder og organisationer viser entydigt, at der er et klart behov for uddannelsen i de enkelte adspurgte virksomheder og organisationer. Ligeledes viser undersøgelsen, at der generelt er et stort behov for uddannelsen på det danske såvel som det europæiske jobmarked. Ser man på de emneområder uddannelsen tilbyder viser undersøgelsen også tydeligt, at de er relevante for de adspurgte virksomheder (se dokumentationsbilag).

Der eksisterer pt. ikke en uddannelse under Erasmus Mundus Joint Master Degree-programmet med samme formål og indhold som IMSOGLO. En undersøgelse af samtlige engelsksprogede kandidatuddannelser i Europa viser, at der eksisterer otte uddannelser, der på den ene eller anden måde er beslægtet med IMSOGLO og ingen af disse har et enkeltstående program, der har fokus på både de biogeokemiske og fysiske aspekter i forhold til interaktionen mellem jord og de kommende globale ændringer. Programmer tilbudt af IMSOGLOs partnere er blandet disse otte uddannelser, hvor UGent tilbyder en kandidatuddannelse i Physical Land Re-sources, AU i Agro-Environmental Management samt BOKU i Environmental Sciences – Soil, Water, Biodiversi-ty. Kurser fra disse tre programmer vil indgå i tre af IMSOGLOS moduler ”Natural Resources Management for Resilience to Global Change”, ”Soil Physical Consequences of Global Change” og “Sustainable Land Manage-ment”.

Det forventes at uddannelsen vil tiltrække bachelorer med interesse i at arbejde i et internationalt miljø med dertil hørende muligheder for at danne et bredspektret internationalt netværk allerede inden afslutning af uddannelsen. I Danmark forventes uddannelsen at tiltrække potentielle studerende med en bachelorgrad fra Aalborg Universitet (Byggeri og Anlæg, Biologi og Miljøvidenskab), Aarhus Universitet (Agrobioloig, Biologi og Geologi), Københavns Universitet (Biologi, Geografi, Geologi og Naturressourcer) samt Syddansk Universitet (Biologi). Som anført ovenstående forventes andelen af danske studerende dog at ligge på et lavt niveau (max. 1-2 studerende per år). Det forventes derfor ikke, at disse eksisterende uddannelser påvirkes mærkbart.

27 studerende per indtag (4 indtag), hvoraf de 15 bliver optaget med et Erasmus Mundus Joint Master Degree-stipendium og de 12 øvrige studerende bliver optaget med et supplerende stipendium (”Targeted Regions of the World”). Halvdelen af de indskrevne studerende vil følge modulet, hvor AU deltager (Physical Land Resources and Global Change).

Der indgår ikke praktik i uddannelsen.