Master - Neurorehabilitering - Københavns Universitet

Neurologiske lidelser er et af de sygdomsområder der medfører de største udgifter i sundhedsvæsenet. Der er derfor et stort og voksende behov for at optimere genoptræningen og udbrede kendskabet til nye, evidensbaserede behandlingsmetoder. I lyset af denne udvikling er der et eksisterende og voksende behov for at efteruddanne fagprofessionelle til at udnytte den nyeste viden inden for neurovidenskab til behandling af personer med neurologiske rehabiliteringsbehov på centre og afdelinger i Danmark. Uddannelsen vil bl.a. kunne bidrage væsentligt til at opnå de ambitioner om en styrkelse af specialiseret neurorehabilitering, der ligger bag etableringen af et neurorehabiliteringshus ved Glostrup hospital i 2020. I forlængelse heraf er det også nødvendigt at sikre, at de fagprofessionelle der indgår i neurorehabilitering kan bidrage til en løbende forskningsbaseret kritisk evaluering af den eksisterende behandling.

Formålet med den foreslåede master-uddannelse i neurorehabilitering er at:
• Sikre en fælles uddannelsesramme på postgraduat niveau blandt sundhedsfagligt personale med særlig interesse i neurorehabilitering.
• Øge ekspertisen i behandling, diagnostik og forskning inden for neurorehabilitering.
Der findes ingen tilsvarende uddannelse i Danmark.

UDDANNELSENS KOMPETENCEPROFIL
Uddannelsens overordnede formål afspejler sig i kompetenceprofilen.

Viden: Efter endt uddannelse vil en master i neurorehabiliering:
• mestre den nyeste viden om neuroplasticitet baseret på såvel basal- samt klinisk anvendt forskning (translationel forskning)
• have viden om og være i stand til på internationalt videnskabeligt niveau at reflektere over genoptræning af følgerne af neurologiske lidelser
• kunne identificere komplekse videnskabelige spørgsmål og besidde viden om aktuelle forskningsteorier og metoder inden for neurorehabilitering
• kritisk kunne analysere videnskabelige kontroverser og videnskabelig litteratur
• have opnået en dybtgående forståelse af udviklingen af nye behandlingsformer relateret til neurorehabilitering 

Færdigheder: Efter endt uddannelse vil en master i neurorehabiliering kunne:
• planlægge, udføre, analysere og kritisk evaluere egne og andres kliniske eller eksperimentelle forskningsprojekter inden for neurorehabilitering.
• undersøge, behandle og forebygge konsekvenser af neurologiske lidelser ved hjælp af evidensbaserede behandlingsprincipper
• kritisk evaluere testresultater og kliniske egenskaber og sammen med kolleger lave egnede arbejdshypoteser
• formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med fagfæller, andre professionelle og ikke-specialister med henblik på kvalitetsforbedring af tværfaglig praksis for neurorehabilitering, gennem fremme af evidensbasering.

Kompetencer: Efter endt uddannelse vil en master i neurorehabiliering kunne:
• indgå i et tværfagligt arbejdsmiljø med henblik på at foreslå evidensbaserede løsninger inden for neurorehabilitering.
• samarbejde med andre faggrupper i et klinisk samarbejde med fokus på at kunne facilitere til den bedste neurorehabilitering baseret på højeste evidens.
• tage ansvar for en fortsat udvikling og uddannelse af kolleger og andet klinisk personale inden for neurorehabilitering
• behandle enkle og komplekse forhold i relation til neurorehabilitering
• prioritere mellem behandlingsmetoder på et forskningsbaseret vidensgrundlag samt administrere og allokere de disponible ressourcer i neurorehabilitering så hensigtsmæssigt som muligt
• evaluere, analysere og reflektere over behandlingsmetoder på en måde, så de kan bidrage til at fremme alle aspekter af evidensbasering inden for neurorehabilitering i epidemiologiske, sociale og sundhedsmæssige sektorer.
• fagligt og tværfagligt deltage i forsknings- og udviklingsprojekter og påtage sig proffessionelt ansvar.
• løbende søge og anvende de seneste videnskabelige nyheder og litteratur inden for neurorehabilitering
• selvstændigt organisere og udvikle egne læringsprocesser inden for neurorehabilitering

Master i neurorehabilitering er en efteruddannelse for fagfolk, der arbejder med neurorehabilitering. Programmet er et deltidsstudium, der kan gennemføres inden for en periode på 2 år.
Uddannelsen indledes med fire overvejende teoretisk funderede moduler, fortsætter med et modul med klinisk udlagt undervisning og afsluttes med en masterafhandling, der forsvares mundtligt.
En sådan struktur sikrer, at den uddannelsessøgende opnår teoretisk viden og færdigheder i samspil med praktisk erfaring inden for neurorehabilitering. Den afsluttende masterafhandling vil udvikle de studerendes opnåede kompetencer samt sikre en faglig og forskningsmæssig dybde for den enkelte studerende. De enkelte moduler er planlagt fuldført i kronologisk rækkefølge som en samlet uddannelse, men kan også erhverves som enkeltmoduler.
Undervisningsmodulerne planlægges at foregå på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND). Undervisningen varetages af professorer og lektorer fra Københavns Universitet (KU) samt nationale og internationale gæsteforelæsere, der er specialister i de relevante underspecialer inden for neurorehabilitering. Fagmiljøet vil trække på gæsteundervisere fra en lang række specialer. Denne kontakt til gæsteundervisere vil bidrage til, at de studerende under uddannelsen opbygger et kendskab til og netværk blandt personale ved behandlingssteder i Danmark og evt. udlandet.
Undervisningen foregår som blended learning, hvor e-læring bidrager med en væsentlig del af læringen, specielt i forbindelse med forberedelse til de enkelte moduler, gennemgang af patientcases, diagnostiske undersøgelser og tests. Modulerne vil typisk være opbygget i en kombination af  to fulde dages konfrontationsundervisning i begyndelsen og afslutningen af hvert modul, mens der midt i perioden vil være et e-læringsforløb spredt over nogle uger. Konfrontationsundervisningen er bygget op omkring diskussioner af teori og metode i kombination med kliniske øvelser og patientdemonstrationer, som illustrerer teoriernes anvendelse. I den efterfølgende e-læringsdel vil modulerne typisk omfatte, 1) den studerendes egen gennemgang af baggrundslitteratur, 2) Videoforelæsning over emne der er centralt for problemstillingen. 3) videokonference via internet med studenterfremlæggelse og diskussion. E-læringsmodulerne forløber over mindst to uger og omfatter litteraturlæsning, patientrelaterede cases, opgaver og refleksion, primært formidlet som videoforelæsninger, tests og diskussioner og studerendes egne præsentationer i online fora. Det vil være opbygget omkring kliniske problemstillinger, der har relevans for de studerendes egen hverdag på arbejdspladsen. Ved de afsluttende undervisningsdage vil der blive samlet op på modulets læringsforløb i diskussioner og præsentationer om modulets emne, hvorefter modulet afsluttes med en eksamen. Modul 5 med klinisk udlagt undervisning er bygget op om undervisningsdage og fremlæggelser på SUND i begyndelsen hhv. slutningen af modulet, samt fire case-perioder midtvejs, som hver omfatter en dags klinisk udlagt undervisning på i alt fire forskellige neurorehabiliteringsinstitutioner og efterfølgende gruppearbejde om udarbejdelse af en neurorehabiliteringsplan.
Det er ambitionen i e-læringselementerne at inddrage de nye muligheder der findes for at skabe et levende og deltagende undervisningsmiljø ved hjælp af teknologier baseret på virtual og augmented reality.

KONSTITUERENDE ELEMENTER:
MODUL 1 (7½ ECTS): FORSKNING I NEUROVIDENSKAB OG NEUROREHABILITERING
MODUL 2 (7½ ECTS): HUMAN NEUROBIOLOGI
MODUL 3 (7½ ECTS): NEUROPLASTICITET 
MODUL 4 (7½ ECTS): TEORETISK GRUNDLAG FOR NEUROREHABILITERING
MODUL 5 (10 ECTS): NEUROREHABILITERING: UDLAGT KLINISK UNDERVISNING
MODUL 6 (20 ECTS):  MASTERAFHANDLING

I ALT: 60 ECTS

KURSUSBESKRIVELSER
MODUL 1: FORSKNING I NEUROVIDENSKAB OG NEUROREHABILITERING. 7½ ECTS
Kurset vil introducere typiske forskningsprocesser inden for neurovidenskab og neurorehabilitering. I forbindelse med dette gennemgås udvalgte kvantitative målemetoder inden for neurorehabilitering og neurovidenskab. Kurset vil gennemgå argumentationen for nødvendigheden af videns- og evidensbaseret neurorehabilitering og lægge op til diskussion af hvordan dette integreres bedst muligt i behandlingen. Kurset vil også gennemgå og lægge op til diskussion af etiske problemstillinger ved neurorehabilitering. Der vil igennem hele undervisningen blive taget udgangspunkt i praktiske problemstillinger så vidt muligt fra de studerendes egen hverdag.
I kurset vil følgende specifikke emner blive berørt:
- Videnskabsteori, biostatistik, epidemiologi

MODUL 2: HUMAN NEUROBIOLOGI. 7½ ECTS
Kurset vil lægge vægt på en forståelse af hvordan menneskets nervesystem fungerer som grundlag for neurorehabilitering. Kurset vil gennemgå nervesystemets funktion på cellulært og integrativt niveau med fokus på relation til neurorehabilitering. Kurset vil tage udgangspunkt i nyere elektrofysiologiske, billeddannende og metaboliske undersøgelser og fremhæve disse undersøgelsers betydning i relation til neurorehabilitering.
I kurset vil følgende specifikke emner blive berørt:
- Det neurobiologiske grundlag for sensorisk bearbejdning, motoriske funktioner, indlæring, hukommelse, søvn, sprog og højere kognitive funktioner.

MODUL 3: NEUROPLASTICITET. 7½ ECTS
Med et kursus i neuroplasticitetsbaseret neurorehabilietering ønsker vi at give en overordnet forståelse af de muligheder som findes for, i en positiv retning, at påvirke centralnervesystemet hos personer med eller uden sygdomme eller læsioner i centralnervesystemet. Denne forståelse opnås ved gennemgang og diskussion af forskningsbaseret viden om centralnervesystemet og neuroplasticitet.
I kurset tages udgangspunkt i nedenstående specifikke emner:
- Cellulære principper for neuroplasticitet
- Læring og hukommelse

MODUL 4: TEORETISK GRUNDLAG FOR NEUROREHABILITERING. 7½ ECTS
Kurset har til formål at give en indføring i forskellige tilgange til neurorehabilitering. Kurset vil også give specifik forståelse af patofysiologien ved neurologiske lidelser med fokus på hvilken konsekvens disse har for neurorehabiliteringen.
I kurset tages udgangspunkt i nedenstående specifikke emner:
- Neuroplastiske principper for rehabilitering
- Psykologiske faktorer ved neurorehabilitering
- Patofysiologiske mekanismer ved neurologiske lidelser

Modul 5: NEUROREHABILITERING: UDLAGT KLINISK UNDERVISNING. 10 ECTS
Kurset har til formål at lære den studerende at udarbejde et optimalt forløb for neurorehabilitering samt opfølgning på  dette. Kurset gennemføres som translationel undervisning i form af diskussioner af relevante teorier og nyeste behandlingsmetoder i kombination med udlagt klinisk undervisning, som demonstrerer appliceringen af disse teorier og metoder. Der vil blive undervist med inddragelse af forskellige faggrupper i forbindelse med udarbejdelse af forløb, og der vil indgå en kombination af demonstrationer samt egen afprøvning af behandlinger og casebaserede lektioner. Kurset inkluderer hjemmearbejde, hvor den studerende blandt andet skal forberede klinisk orienterede præsentationer.    
I kurset tages udgangspunkt i nedenstående emner:
- Genoptræning af forskellige neurologiske patientgrupper
- Organisering af neurorehabilitering
- Nye teknologier og neurorehabilitering

MODUL 6: MASTERAFHANDLING. 20 ECTS
Sammenskrivning af et relevant forskningsområde som et litteraturstudie eller et mindre forskningsprojekt med vejledning og supervision. Afhandlingen forsvares mundtligt.  
Som del af masterforløbet indgår nedenstående emner:
- Beskrive en afgrænset og klar problemstilling inden for neurorehabilitering.
- Litteratursøgning og kritisk litteraturlæsning
- Selektion, analyse og diskussion
- Vurdering, opsamling og konklusion
- Skriftlig og mundlig formidling

Uddannelsen er en sundhedsvidenskabelig uddannelse med en blanding af teoretiske og kliniske studieaktiviteter, som derfor ønskes udbudt til deltidstakst 3.

SUND har været i kontakt med en række potentielle aftagere af uddannelsens dimittender. Disse vurderer samstemmende, at der er et stort og stigende behov for en formaliseret efter-videreuddannelse af fagprofessionelle som arbejder inden for neurorehabilitering.

Neurologiske lidelser er et af de sygdomsområder i Danmark, der medfører de største udgifter i sundhedsvæsenet og det største tab i arbejdsfortjeneste (målt i timer). Der er et stort og voksende behov for at optimere genoptræningen og udbrede kendskabet til nye, evidensbaserede behandlingsmetoder med henblik på at øge patienternes livskvalitet og sikre det højeste mulige niveau af selvhjulpenhed og evt tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Vores forståelse af nervesystemets funktioner og især, hvordan neurale netværk ændrer sig med læring og træning (neuroplasticitet) er steget meget markant inden for de sidste 10 år. Neuroplasticitet er et af de hurtigst voksende og mest aktive forskningsområder lige nu. Den nye viden, der opnås, er grundlæggende for udvikling af nye effektive interventioner i neurorehabilitering. På grund af den hastige forskningsbaserede vidensudvikling på området opstår der på få år et behov for en opdatering af den viden, sundhedspersonale har på området. SUND ønsker derfor at udvikle en forskningsbaseret mastergrad i Neurorehabilitering, som kan give en opdateret uddannelse for sundhedspersonale inden for neuroplasticitets-baseret rehabilitering.

Fagmiljøet forventer og ønsker at optage studerende med en række forskellige uddannelsesbaggrunde og dermed fra forskellige faggrupper inden for sundhedspersonale. Det skyldes, at man gennem mange års erfaring fra forskning i genoptræning af følgerne af neurorelaterede lidelser har erfaret styrken ved at samarbejde om behandling i tværfaglige teams. Her kan specialiserede terapeuter, psykologer, sygeplejersker og læger dele deres viden og erfaringer med hinanden for at opnå optimale resultater ved hjælp af en koordineret indsats. Uddannelsen vil således imødekomme et behov for yderligere uddannelse af neurologisk og tværfagligt personale til at varetage evidensbaseret behandling inden for neurorehabilitering. Masteruddannelsen vil kvalificere disse faggrupper  til en rolle som nøglespecialister i neurorehabilitering på fx:
• specialiserede neurorehabiliteringsklinikker og -afdelinger
• private terapeutklinikker
• almen lægepraksis

Dimittenderne forventes at blive ansat på afdelinger inden for neurologi, neurorehabilitering, fysioterapi, ergoterapi  på de større universitetshospitaler samt øvrige støre regionale neurorehabiliteringsenheder, på større kommunale rehabiliteringscentre, lægepraksis-klinikker samt terapeut-klinikker specialiceret inden for neurologi og neurorehabilitering, og i stillinger på uddannelses- og forskningsinstitutioner. Det væsentlige element af translationel undervisning som er gennemgående for alle moduler samt det specifikt klinisk forankrede modul 5 vil medvirke til at fremme senere beskæftigelse.

Nationalt hhv. regionalt behov for uddannelsen:
Eftersom der ikke findes en tilsvarende uddannelse andre steder i Danmark vil der kun være mulighed for at gennemføre denne uddannelse ved KU. Det giver mening at uddannelsen er placeret i København af flere årsager. Naturligvis fordi forskningsmiljøet er forankret ved Københavns Universitet, men også fordi den største andel af såvel potentielle studerende som potentielle aftagere af uddannelsens dimittender er placeret i landets tættest befolkede område. Der findes arbejdspladser inden for neurorehabiliteringsområdet i hele Danmark inden for såvel regioner, kommuner og ved private centre og klinikker, men ikke mindst Rigshospitalet/Glostrups nye neurocenter som åbner i 2020 vil bidrage til at placere Storkøbenhavn og Sjælland centralt på kortet inden for specialiseret behandling inden for neurorehabilitering.
Uddannelsen vil blive tilrettelagt så fleksibelt som muligt med henblik på at åbne mulighed for at flest muligt kan følge uddannelsen, også selv om de bor langt fra København. Dette opnås bl.a. ved at studieaktiviteterne er tilrettelagt som blended learning; dvs. i en kombination af konfrontationsundervisning og e-læring. Samtidig er konfrontationsundervisningen samlet i korte, intense forløb á 2-3 dage ad gangen hhv. i begyndelsen og slutningen af hvert modul. Konfrontationsundervisningen lægger vægt på at facilitere de studerendes netværksdannelse  med hinanden, som giver dem mulighed for nyttig faglig og social kontakt og sparring, både under deres studier og efterfølgende i deres videre arbejdsliv.
Endelig åbner uddannelsen mulighed for, at studerende som er forhindret i at gennemføre modul 5 med udlagt klinisk undervisning vil kunne søge om individuel dispensation til at tilrettelægge et studieforløb som sikrer dem tilsvarende kompetencer, men kan gennemføres på anden vis eller på et andet tidspunkt, som passer dem bedre.

På denne måde ønsker fagmiljøet med en regionalt forankret uddannelse at opfylde et nationalt behov.

Eftersom uddannelsen er ny vurderes der at være stor interesse for den, ikke mindst i de første år, for at imødekomme et eksisterende behov for en ny uddannelse på området. Som beskrevet i behovsanalysen forventes behovet for specialiseret behandling inden for neurorehabilitering at vokse i de kommende år. Der forventes derfor at være et konstant behov på mindst 25 dimittender hvert andet år som følge af naturlig afgang, udskiftning og en forventet stigende aktivitet på området. Dette skøn underbygges af behovsanalysen. Samtidig bemærkes det, at mange arbejdspladser af økonomiske og kapacitetsmæssige årsager kun vil kunne sende et par studerende på uddannelsen ad gangen, således at det vil vare en årrække, når man ønsker at efteruddanne en gruppe medarbejdere på en arbejdsplads.

Fagmiljøet bag uddannelsen har løbende været i kontakt med relevante interessenter og aftagere i løbet af udviklingen af uddannelsesforslaget, jf. fase 2 og fase 3 nedenfor. Størstedelen af de adspurgte interessenter og aftagere er enige om, at uddannelsen og dens indhold er relevant eller højst relevant.
Størstedelen af interessenterne mener ikke, at der findes en uddannelse i Danmark, som giver tilsvarende kompetencer.
Samlet set vurderes det, at det er realistisk at rekruttere mindst 25 studerende hvert andet år til den foreslåede masteruddannelse ved Københavns Universitet. Endvidere forventes der at være et stort behov for dimittenderne fra uddannelsen, som vil kunne finde ansættelse på relevante klinikker, centre, kommunale enheder og hospitaler over hele Danmark.

Udviklingen af uddannelsesforslaget er foregået i tre faser:

• Fase 1: Udvikling af uddannelsesforslaget


• Fase 2: Udvikling af uddannelsesforslaget i samråd med rådgivende panel


• Fase 3: Bred høring blandt interessenter og potentielle aftagere

Fase 1: Udvikling af uddannelsesforslaget
Der har været og vil fortsat være en høj grad af inddragelse af interessenter under udviklingen af uddannelsen. Dette har fra begyndelsen været en intention fra forskningsmiljøets side med henblik på at sikre, at masteruddannelsen møder de behov, krav og forventninger, som fremtidige arbejdsgivere har.
Fagmiljøet bag uddannelsesforslaget har mange års erfaring med at formidle deres forskningsbaserede viden om neurorehabilitering gennem at udbyde korte kurser og undervisningsforløb til en række af uddannelsens målgrupper; såvel på prægraduat niveau som i efter- og videreuddannelsesregi. Samtidig har fagmiljøet opnået indsigt i, hvordan forskellige målgrupper kan samarbejde og skabe synergi i et tværfagligt læringsmiljø.
Uddannelsesforslaget udspringer derfor af fagmiljøets mangeårige erfaringer om målgruppens behov for yderligere viden, færdigheder og kompetencer inden for neurorehabilitering.


Fase 2: Udvikling af uddannelsesforslaget i samråd med rådgivende panel
Fagmiljøets uddannelsesforslag blev i vinteren 2017-18 forelagt et rådgivende panel af interessenter, som ad to omgange gav deres vurderinger og anbefalinger til forslaget. Rådgivningspanelet holdt to møder (d. 15. december 2017 og d. 12. januar 2018). Forud for de to møder fik panelet tilsendt de foreliggende udkast til uddannelsesforslaget inkl. kompetenceprofil, kompetence- og forskningsmatrix. Panelet drøftede  materialet ved begge møder og gav deres vurderinger og forslag til udvikling af uddannelsen, som fagmiljøet undervejs har tilrettet uddannelsesforslaget efter.
Panelet bestod af personer, som repræsenterede centrale interessenter og aftagere ved hospitaler, neurocentre og forskningsinstitutioner. Det samlede panel forholdt sig yderst positivt til uddannelsesforslaget og støtter det. Panelet vurderede samstemmende, at uddannelsen er højst relevant. De vurderede, at der er et stort behov for efteruddannelse blandt sundhedspersonale inden for neurorehabilitering, både på hospitaler, sygehuse og klinikker, og i kommunerne. Panelet vurderede endvidere, at uddannelsen vil kunne rekruttere det forventede antal studerende på 25 hvert andet år. Referatet fra begge møder er vedlagt som bilag til behovsanalysen.

Panelets sammensætning:
•    Fin Biering-Sørensen, Overlæge, dr.med., Klinisk professor, Klinik for Rygmarvsskader, Rigshospitalet – Personale- og ansættelsesansvar gennem 22 år. 
•    Jørgen Feldbæk Nielsen, læge, ph.d., professor i Neurorehabilitering, ved AU, forskningsleder ved Hammel Neurocenter – Personale- og ansættelsesansvar
•    Christina Høi-Hansen, overlæge, ph.d., dr.med., børneneurolog, Børne- Ungeafdelingen, Rigshospitalet
•    Finn Boesen, overlæge, speciallæge i neurologi, leder af Sclerosehospitalet, Haslev – Personale- og ansættelsesansvar.
•    Christina Kruuse; overlæge, ph.d., speciallæge i neurologi, Neurologisk afdeling, Herlev Hospital – Personale- og ansættelsesansvar.
•    Jesper Mogensen, professor, Institut for Psykologi, KU, direktør for Research Centre for Brain Injury Rehabilitation (ReCBIR).

Baseret på det rådgivende panels engagerede input og udtalte støtte til uddannelsen vurderede fagmiljøet at have opnået dokumentation for uddannelsens relevans såvel som for et eksisterende behov for den. For alligevel at sikre, at så mange interessenter som muligt er blevet hørt og inddraget i udviklingsfasen, har fagmiljøet efterfølgende udvidet behovsundersøgelsen med en endnu bredere aftagerkontakt i fase 3, beskrevet nedenfor.

Fase 3: Bred høring blandt interessenter og potentielle aftagere
Efter at forslaget blev evalueret og justeret i samarbejde med det rådgivende panel, har det været i en bred høring blandt interessenter og aftagere i løbet af foråret 2018. En kort beskrivelse af uddannelsens formål, opbygning og indhold blev sendt til en række interessenter, som blev bedt om give deres vurdering af uddannelsen baseret på besvarelse af seks spørgsmål (jf. bilag 3 i behovsanalysen). Formålet var dels at undersøge, om den foreslåede uddannelse anses for at være relevant i en bredere kreds, dels at indhente interessenternes ønsker og forslag til indhold og opbygning. Desuden havde interessenterne mulighed for at give deres vurdering af det eksisterende og fremtidige behov for uddannelsen. Endelig blev de spurgt, hvordan uddannelsen forholder sig til eksisterende beslægtede uddannelser.
Fagmiljøet har været overvældet over de mange og detaljerede svar, der er kommet fra de forskellige aktører i denne høringsfase. Det vidner om den store interesse, der er for uddannelsesinitiativet.
Der har været en god dialog med aftagere og interessenter i alle tre udviklingsfaser, og aftagere har fået god lejlighed til at ytre deres ønsker og kommentarer til uddannelsen. Som beskrevet i behovsanalysen er der blevet taget højde for forslag og ønsker undervejs, og man har således sikret, at den foreslåede uddannelse matcher det påviste behov.
De involverede aftagere vurderer endvidere at behovet matcher det forventede optag til uddannelsen, og at det vil være muligt at rekruttere dem.

Beskrivelsen ovenfor viser, at fagmiljøet under hele udviklingen af uddannelsen har sikret en tæt kontakt til relevante interessenter og aftagere. Særligt under fase to i udviklingen er uddannelsesforslaget blevet justeret i forhold til ønsker og forslag fra det rådgivende panel. Derved har fagmiljøet sikret, at uddannelsens dimittender vil møde de efterspurgte krav og forventninger.

Sammenhæng mellem uddannelsesniveauerne
Uddannelsen tilbyder en relevant og unik efter-/videreuddannelsesmulighed for sundhedspersonale, og behovsanalysen har vist, at den dækker et behov, som er eksisterende og voksende. Flere interessenter med kendskab til uddannelsesniveauerne og –mulighederne for målgruppen pointerer, at uddannelsen vil dække et hul mellem bachelor- og kandidatniveau.
Neurorehabilitering varetages i Danmark af sundhedsprofessionelle ansat på offentlige og private behandlingssteder. Som det fremgår af nedenstående gennemgang af uddannelsestilbud inden for lignende områder, er der er i dag stærkt begrænsede muligheder for efter- videreuddannelse af uddannelsens primære målgrupper.

UDDANNELSER:

Kandidatuddannelse: MSc in neuroscience and neuroimaging (Aarhus/Beijing):
Uddannelsen udbydes i Kina, har et andet indhold og målgruppe. Der er ikke fokus på rehabilitering.

Kandidatuddannelsen i fysioterapi
På kandidatuddannelsen i fysioterapi får studerende viden om evaluering og kvalitetsudvikling af fysioterapeutisk praksis. Studerende får kendskab til videnskabelige teorier og metoder og lærer at anvende forskningsresultater inden for konkrete praksisfelter på det fysioterapeutiske fagområde. Som færdiguddannet kandidat kan dimittender bl.a. finde job i offentlige og private institutioner eller virksomheder, hvor de kan bruge deres viden i forbindelse med behandling, rehabilitering og forebyggelse. Uddannelsen varer 2 år og udbydes af Syddansk Universitet i Odense.
Uddannelsen har ikke fokus på neurobaseret rehabilitering, men på fysiotereapi i bred forstand. Den giver ikke deltagerne specifik viden om neurorehabilitering eller neuroplasticitet.

Kandidatuddannelsen i ergoterapi
Kandidatuddannelsen i ergoterapi giver studerende en bred viden om evaluering og kvalitetsudvikling af ergoterapeutisk  praksis. Studerende får kendskab til videnskabelige teorier og metoder og lærer at anvende forskningsresultater inden for konkrete praksisfelter på det ergoterapeutiske fagområde. Som færdiguddannet kandidat kan dimittender bl.a. finde job i offentlige og private institutioner eller virksomheder, hvor de kan bruge deres viden i forbindelse med behandling, rehabilitering og forebyggelse. Uddannelsen varer 2 år og udbydes af Syddansk Universitet i Odense.
Uddannelsen har ikke fokus på neurobaseret rehabilitering, men på ergoterapi i bred forstand. Den giver ikke deltagerne specifik viden om neurorehabilitering eller neuroplasticitet.

Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse (udbydes af KU, SDU og AU):
Uddannelsen er tværfaglig. Studerende lærer at analysere og vurdere problemstillinger relateret til sundhed og sygdom ud fra forskellige videnskabelige tilgange. Studerende opnår indsigt, færdigheder og kompetencer i teorier og metoder fra forskellige videnskabstraditioner. Der vil fx være undervisning i epidemiologi og biostatistik, forskningsmetoder og videnskabsteori, sundhedsøkonomi og politik samt input til beslutningstagen og evaluering af sundhedstiltag. Som færdiguddannet sundhedsfaglig kandidat vil dimittender typisk finde job inden for sundhedsområdet, hvor de kan arbejde med sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, fx i kommuner eller regioner. Nogle kandidater bliver også ansat på projekter i den kliniske sektor og i den private lægemiddelsektor, andre begynder på en ph.d. eller bliver underviser.
Uddannelsen varer 2 år og udbydes af Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet. Hverken KU eller SDU’s uddannelse har fokus på neurobaseret rehabilitering som helhed, men er en bred sundhedsfaglig uddannelse.
På AU er uddannelsen opdelt i to linjer, hvoraf den ene linje har titlen ”Rehabiliteringslinjen – komplekse interventioner og tværsektorielt samarbejde”. Studerende som vælger denne linje har på  tredje semester  faget ”Neurorehabilitering” på 10 ECTS. Kurset tager udgangspunkt i ”International Classification of Functioning, Disability and Health (ICF) for at kunne planlægge, implementere og monitorere indsatser til voksne med komplekse neurologiske lidelser” .
AU’s sundhedsfaglige kandidatuddannelse tilbyder således en specialisering med fokus på rehabilitering, som rummer et enkelt kursus i specifik neurorehabilitering på 10 ECTS.  Dimittender herfra vil have opnået et overblik over det samlede behandlingsområde og interventionsmuligheder inden for rehabilitering generelt og i noget mindre grad inden for neurorehabilitering.
Dimittenderne på denne uddannelse vil således langt fra opnå den specifikke indsigt i neurorehabilitering, som dimittender fra den foreslåede masteruddannelse. De vil således ikke efter endt uddannelse kunne gå ind og varetage de opgaver inden for neurorehabilitering, som aftagerne efterspørger.
Dette understøttes endvidere af uddannelsens omtale af karriereveje for dimittenderne fra AU’s sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Det fremgår af en oversigt på uddannelsens hjemmeside, at 9% af uddannelsens dimittender varetager ’patientarbejde’ efter endt uddannelse, mens størstedelen beskæftiger sig med undervisning/vejledning, koordinering/ledelse, administration og databehandlingbl.a. på baggrund af deres stærke metodekendskab .
Dimittenderne fra den sundhedsfaglige kandidatuddannelse – som for størstedelen kommer fra stærkt professionsrettede fag som sygepleje og fysioterapi – vil således efter endt uddannelse have bevæget sig væk fra at varetage de traditionelle behandlingsopgaver med tæt patientkontakt, mens formålet med masteruddannelsen i neurorehabilitering primært er at ruste dimittenderne til fortsat at varetage behandlingsopgaver, men med evner inden for mere kvalificeret planlægning af behandling og patientkontakt.

Master-uddannelse i rehabilitering:
Masteruddannelsen i rehabilitering udbydes af Syddansk Universitet. Det er en 2-årig deltidsuddannelse normeret til 60 ECTS-point. Uddannelsen henvender sig til personer, der arbejder med rehabiliteringsopgaver i praksis. Man lærer om rehabilitering set ud fra patientens synsvinkel og i forhold til sundhedspolitik og økonomiske kalkuler. Uddannelsen giver også viden om de specifikke klassifikationer inden for funktionsevne.

Uddannelsen har ikke fokus på neurobaseret rehabilitering, men rehabilitering i bred forstand. Den giver ikke deltagerne specifik viden om neurorehabilitering og neuroplasticitet.

Master of Public Health:
Uddannelsen udbydes af KU. Det er en 2-årig deltidsuddannelse normeret til 90 ECTS-point. Uddannelsen henvender sig f.eks. til folk, der arbejder med sundhedsfremme i offentlige forvaltninger. Man lærer om organisation, ledelse og økonomi i sundhedssektoren og får mulighed for at fordybe sig i områdets forskellige videnskabelige felter, f.eks. biostatistik, pædagogik samt psykiske faktorer i forhold til sundhed og sygdom.
Uddannelsen har ikke fokus på neurobaseret rehabilitering, men tilbyder en bred sundhedsfaglig uddannelse.  Den giver ikke deltagerne specifik viden om neurorehabilitering eller neuroplasticitet.

Master of Headache Disorders
Uddannelsen udbydes af KU i samarbejde med Dansk Hovedpinecenter på Rigshopitalet Glostrup. Det er en 2-årig deltidsuddannelse normeret til 60 ECTS-point. Formålet med uddannelsen er at uddanne sundhedsprofessionelle i hovedpinesygdomme, så de opnår ekspertise inden for hovedpineforskning og behandling.
Uddannelsen har ikke fokus på neurorehabilitering, men er derimod en specifik uddannelse inden for hovedpinesygdomme.

Enkeltstående kurser:

Kursus i Neurorehabilitering af senhjerneskadede:
Dette kursus er et kort kursus, som kun beskæftiger sig med et mindre område inden for neurorehabilitering. Det udbydes af fagmiljøet bag nærværende uddannelsesforslag. Såfremt uddannelsen oprettes vil kurset blive nedlagt og kursets indhold vil i stedet indgå i kurserne på den foreslåede masteruddannelse. Kurset har hidtil været meget søgt og forventes fortsat at være det i den nye form.

Der er således ingen andre master-, bachelor- eller kandidatuddannelser inden for Neurorehabilitering i Danmark, lige som det eksisterende kursusudbud ikke åbner mulighed for at erhverve de efterspurgte kompetencer på området.

Uddannelsen forventes at rekruttere studerende fra hele Danmark. Det forventes at den primære rekruttering vil være blandt fysio- og ergoterapeuter, men også neuro- og andre psykologer, læger, sygeplejersker og andre som arbejder med borgere med en eller anden form for neurologisk genoptræningsbehov.
En række aftagerrepræsentanter fra kommuner, regioner samt private aktører har tilkendegivet stor interesse i oprettelsen af denne masteruddannelse, og vurderer, som oven for omtalt, at der er et stort behov for uddannelsens dimittender.
En afgørende faktor for rekruttering af studerende til uddannelsen er finansieringen af studieafgiften.  De adspurgte aftagerrepræsentanter har tilkendegivet, at det er en uddannelse, som der vil kunne tildeles støtte til fra arbejdspladsernes kursusbudgetter, ligesom de vil prioritere at lade deres medarbejdere bruge den nødvendige tid på studierne.

Der eksisterer for øjeblikket ingen diplom-, master-, bachelor- eller kandidatuddannelser i Danmark der giver mulighed for en specialisering inden for neurorehabilitering. I lyset af det stigende behov for sundhedspersonale med viden om neurorehabilitering og et forventet stigende fokus på og økonomisk støtte til området, forventes uddannelsen ikke at ville påvirke mulighederne for rekruttering til andre uddannelser.

Uddannelsen sigter på at optage ca. 25 studerende hvert andet år. Således vil der i uddannelsens år 1 optages 25 studerende og igen i år 3 optages 25 studerende; 50 i alt over en periode på tre år. Fagmiljøet har desuden ønske om at muliggøre at optage et mindre antal enkeltkursister til de enkelte kurser. Dette dels for at imødekomme et behov for efter-videreuddannelse blandt sundhedspersonale som ikke kan få bevilget en fuld masteruddannelse af deres arbejdsplads, men kun enkeltkurser. Samtidig forventer fagmiljøet en stigende interesse for uddannelsen blandt fx læger, som i første omgang kan være interesserede i enkelte moduler, og muligvis på længere sigt i den fulde uddannelse.

Der indgår ikke praktikforløb i uddannelsen.