Bachelor - erhvervsøkonomi-psykologi - Aarhus Universitet

For at søge om optagelse på uddannelsen HA(psyk.) kræves en adgangsgivende eksamen med følgende specifikke adgangskrav:

• Dansk A

• Engelsk B

• Matematik B

• Historie B eller Idehistorie B eller International økonomi B eller Sam-fundsfag B eller Samtidshistorie B

Dimittender fra HA(psyk.) har retskrav på optagelse til cand.merc.(psyk.)-uddannelsen på Aarhus Universitet. Ydermere er HA(psyk.) direkte ad-gangsgivende til cand.merc.(psyk.)-uddannelsen på CBS.

Uddannelsen har til formål at uddanne dimittender til funktioner inden for ledelsessupport og rådgivning i forhold til drift og udvikling af fremtidige organisationer og virksomheder. Det vil således typisk dreje sig om jobs inden for HR og markedsføringsområdet samt i konsulentvirksomheder. Uddannelsen er et svar på de udfordringer til ledelse, drift og udvikling af organisationer og virksomheder, som en global, kontingent og konkurrerende verden stiller disse overfor. På baggrund af en i efteråret 2016gennemført behovsanalyse konkluderes det, at der i de kommende år under indtryk af den tiltagende digitalisering af arbejdsopgaver vil vise sig et stigende behov for kandidater med tværfaglige kompetencer inden for erhvervsøkonomi og psykologi.

Uddannelsen indfrier sit formål ved at samle de klassiske erhvervsøkonomiske og psykologiske discipliner i et tværfagligt uddannelsesudbud, som giver de studerende kompetencer til at optimere hensyn til mennesker, miljø og økonomi i udviklingen af helhedsorienterede, konkurrencedygtige virksomheder og organisationer. Uddannelsen sigter primært efter positioner i den private sektor, men kan også være relevant for den offentlige sektor.

HA(psyk.)-uddannelsen giver kompetencer til at forstå, agere i og integrere tværfaglige vinkler fra psykologi og erhvervsøkonomi, herunder personligheds-, social-, og kognitionspsykologi, erhvervsøkonomi, strategi og økonomistyring. De anvendte områder findes inden for beslutningsprocesser, marketing og forbrugerpsykologi samt Human Ressource Management (HRM). Endvidere kan dimittender fra HA(psyk.) anvende og foretage kvalitative og kvantitative empiriske analyser til løsning af erhvervspsykologiske problemstillinger samt implementere og kommunikere tiltag på baggrund heraf i en verden, der bliver mere og mere digitaliseret.

Kompetenceprofilen for HA(psyk.) ser ud som følger:

Viden:

• Indgående kendskab til og forståelse for grundlæggende karakteristika, grundprincipper og teorier i erhvervsøkonomi 

• Indgående kendskab til og forståelse for grundlæggende karakteristika, grundprincipper og teorier i psykologi 

• Kendskab til og forståelse for den tværfaglige vinkel mellem erhvervsøkonomi og psykologi i en digitaliseret verden

• Kendskab til og forståelse for grundprincipper i arbejdsret 

• Specialiseret faglig viden inden for flere erhvervsøkonomiske og psykologiske discipliner 

• Kendskab til erhvervsøkonomisk og psykologisk videnskab som akademiske discipliner 

• Reflektere over de enkelte discipliners karakteristika, grundprincipper, teorier, metoder og praksisser hver for sig og i samspil 

Færdigheder: 

• Formulere og formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller inden for det tværfaglige felt mellem psykologi og erhvervsøkonomi 

• Vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger inden for det tværfaglige felt mellem psykologi og erhvervsøkonomi 

• Anvende og foretage kvalitative og kvantitative empiriske analyser til løsning af erhvervspsykologiske problemstillinger i en tiltagende digitaliseret verden

• Vurdere etik og værdier samt implementere og kommunikere tiltag, der udviser samfundsansvar 

Kompetencer: 

• Håndtere komplekse problemstillinger i studie- og arbejdsmæssig sammenhæng 

• Behandle erhvervsøkonomiske og psykologiske problemstillinger i offentlige og private virksomheder og organisationer under tiltagende digitalisering

• Indgå selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde i private og offentlige virksomheder og organisationer 

• Identificere egne læringsbehov og tilrettelægge egen læring

Ovenstående kompetenceprofiler har (med undtagelse af nedennævnte tilføjelse/præcisering) været udgangspunktet for dialogen med relevante aftagere, herunder aftagerpanelerne for hhv. psykologi og erhvervsøkonomi. Aftagerne i såvel de to aftagerpaneler som generelt har ment, at der er en god sammenhæng mellem uddannelsesbehov og kompetenceprofil, dog er et forslag fra det ene aftagerpanel om at forholde sig specifikt til den tiltagende stress, der spores på danske arbejdspladser, føjet til profilen efterfølgende.

Uddannelsesinitiativet har ydermere været drøftet i de to relevante studienævn, dvs. Studienævnet for Erhvervsøkonomi og Studienævnet for Psykologi henset, at studienævnene har kompetence til at sikre tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af uddannelse og undervisning, herunder blandt andet kvalitetsudvikling af uddannelser og udarbejdelse af nye studieordninger og ændringer heri, jf. Uddannelsesbekendtgørelsen §4. Studienævnenes bemærkninger omhandler (hovedsageligt) det faglige indhold i konkrete fag, hvorfor dette er forsøgt gjort skarpere og mere tydeligt i ansøgningen. 

Målgruppe og rekrutteringsgrundlag adresseres senere.

På bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi-psykologi undervises der i hhv. erhvervsøkonomiske og psykologiske kernediscipliner samt koblingen mellem disse. De erhvervsøkonomiske discipliner omfatter ledelseskommunikation, marketing & forbrugeradfærd, organisation & ledelse, regnskab & økonomistyring samt mikroøkonomi og det hermed sammenhængende fag om, hvordan man træffer beslutninger under hensyn til forskellige usikkerhedsfaktorer (hvor de studerende også møder vigtige er-hvervsøkonomiske anvendelser fra bl.a. finansiering). De psykologiske discipliner omfatter social- og personlighedspsykologi, kognitiv psykologi samt arbejdspsykologi. Dertil kommer en række tværfaglige uddannelses-elementer inden for videnskab & tværfaglighed, CSER (corporate social and environmental responsibility) samt HRM & arbejdsret. På uddannel-sens 4. semester bliver studerende introduceret for moderne kvalitative og kvantitative metoder og anvender disse i projektformat på tværs af de to kernefagligheder, mens 5. semester er tilrettelagt til valg-fag/udvekslingsophold. Uddannelsen afsluttes med et tværfagligt bache-lorprojekt på 6. semester.

Enkelte af de psykologiske fag vil kunne samlæses med de tilsvarende fag på den eksisterende bacheloruddannelse i psykologi, men ellers er der tale om fag, der enten er specifikt udviklet til uddannelsen (såsom ’Beslutningtagen under usikkerhed’), eller som i sit indhold vil blive vinklet og italesat mod uddannelsens tværfaglige sigte, således at de studerende på uddannelsen vil have de bedste forudsætninger for og deres eget faglige ’rum’ at udvikle en tværfaglig forståelse i. 

Uddannelsens opbygning er illustreret i bilaget.

De enkelte fag beskrives kort i det følgende. Der henvises derudover til en uddybende beskrivelse af de enkelte fag i det vedlagte bilag.

Social- og personlighedspsykologi (15)

Social & personlighedspsykologi beskæftiger sig med forholdet mellem personligheden og de sociale og systemiske samt kulturelle og samfundsmæssige omgivelser. Der trækkes ikke noget skarpt skel mellem de to fagområder, da de er indbyrdes forbundne. Formålet med faget er at give en bred indføring i det social- og personlighedspsykologiske fagområde, som kan danne grundlag for senere fags anvendelser af social- og personlighedspsykologi til forståelse af den menneskelige faktors betydning i organisatoriske og erhvervsinstitutionelle sammenhænge. Faget omfatter de centrale teorier, kernebegreber og empiri.

Videnskabsteori og tværfaglig metode (5)

Faget giver et videnskabsteoretisk grundlag for de studerendes forståelse for videnskabelig teori og metode i kernefaglig og tværfaglig perspektiv. Faget omfatter generel og tværfaglig videnskabsteori, dannelsesteori og integrativ psykologi samt oprids af teoretisk og metodisk faghistorik inden for psykologi og erhvervsøkonomi. Endvidere introduceres til grundlæggende forskningsmetode, herunder forskningsdesign, kvantitative og kvalitative metoder, felt- og laboratoriestudier samt begreber som fx generaliserbarhed. Faget har som mål at give et funderingsgrundlag for de studerendes tilgang til uddannelsens kombinerede kerne- og tværfaglige karakter.

Mikroøkonomi (10)

Faget tager udgangspunkt i økonomisk teori om det enkelte rationelle individs nyttemaksimerende og den enkelte virksomheds profitmaksimerende adfærd. Faget viser, hvordan aktørers beslutninger påvirker udbuddet og efterspørgslen for varer og tjenester og dermed priserne på markeder med fuldkommen konkurrence eller monopol. Gennem en introduktion til grundprincipperne for spilteori analyseres strategisk interaktion på markeder, hvor fx prisdannelsen er drevet af et lille antal virksomheder (oligopol). Faget belyser fordelingsmæssige og samfundsmæssige konsekvenser af adfærd i markedsligevægt, hvilke faktorer der kan føre til ”market failure” (fx offentlige goder, eksternaliteter) og hvorvidt offentlig regulering kan modvirke market failure. Endvidere belyser faget empirisk evidens for afvigelser fra homo oeconomicus-antagelsen og hvorvidt den rationelle model kan udvides for at analysere adfærd af aktører med sociale præferencer. Faget lægger dermed fundamentet for senere fag som ’Beslutningstagen under usikkerhed’.

Kognitiv psykologi (10)

Formålet med dette fag er at give den studerende viden om processer og mekanismer hvormed mennesker erkender sig selv, andre og omverdenen. De studerende opnår en forståelse af, hvordan mennesker opfatter, træffer beslutninger, løser problemer, husker, er opmærksomme, anvender sprog og er bevidste samt hvordan disse erkendelsesprocesser spiller sammen med hinanden og med handlinger, emotioner og motivation. Faget giver færdigheder til at identificere og give løsningsforslag til kognitionspsykologiske problemstillinger samt at sammenligne og diskutere forskellige kognitionspsykologiske teorier. Kompetencerne i dette fag danner grundlag for senere fags anvendelser af kognitionspsykologi.

Beslutningstagen under usikkerhed (10)

Faget danner et metodologisk grundlag for forståelsen af beslutningstagen under usikkerhed og over tid. Udgangspunkt er en introduktion til grundprincipper for sandsynlighed og for beskrivelsen af usikkerhed ved at kvan-tificere centrale tendenser, variation, eller graden af sammenhæng mellem variabler. Faget giver kendskab til grundlæggende begreber (som fx risiko aversion og diskontering) og den normative teori for beslutningstagning af rationelle agenter under risiko og over tid. Faget introducerer studerende for vigtige anvendelser af disse redskaber i finansiering (som f.eks. diversifikation og nytidsværdi). Endvidere belyser faget empiriske afvigelser fra normativ-teorien for beslutningstagning og modeller, der kan redegøre for dem (som fx prospect theory og hyperbolisk diskontering).

Ledelseskommunikation (10)

Ledelseskommunikation er i stigende grad et konkurrenceparameter i moderne virksomheder og organisationer. At kommunikere klart og være i stand til at konkretisere virksomhedens strategi og gøre denne nærværende og relevant i forhold til medarbejderne er en nødvendighed. Med baggrund heri giver faget den studerende en indgående teoretisk viden inden for fagområdet ledelseskommunikation og kvalificerer på den baggrund den studerende til at reflektere over, kritisk vurdere og diskutere relevante teorier og modeller med henblik på at kunne planlægge og varetage ledelseskommunikationsopgaver i virksomheder og organisationer, der er under digital transformation.

Organisation og Ledelse (10)

Faget giver en grundlæggende viden om og forståelse for, hvilke forhold der historisk set er studeret i organisationer, og hvilke forhold der studeres i en nutidig kontekst. Faget er en af de klassiske discipliner inden for ledelse og organisationsforståelse og omhandler hvilken indflydelse individer, grupper, ledelse og organiseringsformer har på adfærden i organisationer; som noget nyt også i organisationer, der er under forandring som følge af en tiltagende digitalisering. Centralt i faget er fokus på, hvordan denne viden kan anvendes til at få organisationer til at fungere mere effektivt og dermed influere på organisationens performance.

Marketing og Forbrugeradfærd (10)

Alle virksomheder og organisationer, private som offentlige, har i planlægningen af deres forretningsudvikling i varierende omfang behov for en afsætningsøkonomisk tankegang omkring udveksling af varer og tjenesteydelser med andre interessenter. Det er i den forbindelse nødvendigt at kunne identificere og tilfredsstille disse interessenters ønsker og behov, og fagets omdrejningspunkt er derfor marketing som et ledelsesmæssigt redskab i forbindelse med beslutningstagning   Faget kombinerer således et adfærdsmæssigt perspektiv og et ledelsesmæssigt perspektiv. Ud fra det ledelsesmæssige perspektiv fokuseres på transaktioner og kunderelationer som to aspekter af marketing, mens det adfærdsmæssige perspektiv fokuserer på den teoretiske understøttelse af afsætningsøkonomi, dvs. på udvekslingen af varer og tjenesteydelser, hvormed økonomisk tænkning kobles med de psykologiske mekanismer i samarbejdsrelationer.

Corporate Social and Environmental Responsibility (CSER) (5) 

Dette fag giver færdigheder til at analysere, vurdere og rådgive om beslutninger og adfærd, der omfatter etiske og moralske aspekter af organisatoriske strukturer, ledelse og processer samt bæredygtighedsproblemstillinger i teori og praksis, herunder indsigt i kommunikation og implementering af programmer, der vedrører virksomheders samfunds- og miljømæssige ansvar (CSER). Faget giver således færdigheder til at identificere og give løsningsforslag til moralske og etiske problemstillinger inden for virksomheders sociale og miljømæssige ansvar.

Arbejdspsykologi (5)

Dette fag giver viden om og færdigheder til at sammenligne og diskutere teorier om psykologien samt vurdere konsekvenserne af samspillet mellem menneske og arbejdsaktiviteter. Dvs. hvad arbejdet gør ved mennesket, og hvad mennesket gør i og med arbejdet. Det handler om, hvordan personers psykologiske konstellationer passer med og tilpasser sig til krav og udfordringer i arbejdet: Hvad betyder den måde, et arbejde er udformet på  for dets vilkår for udvikling af holdninger, hvor motiverende arbejdet er, udvikling eller forebyggelse af stress og udbrændthed, samt styrkelse af trivsel, læring og arbejdspræstation? Endvidere handler det om, hvordan man samarbejder om arbejdet, fx i teams, og hvordan arbejde og team-dynamikker spiller sammen og skaber konsekvenser for arbejde og menneske samt hvorledes disse dynamikker bliver påvirket af den tiltagende digitalisering af arbejdsopgaver og arbejdsrummet.

HRM og Arbejdsret (10)

Dette fag kombinerer det erhvervsøkonomiske med det psykologiske område og giver grundlæggende viden, færdigheder og kompetencer inden for Human Resource Management og organisationspsykologi, dvs. menneskelig interaktion i og med organisatoriske og arbejdsmæssige strukturer og processer. Dette rummer temaer som organisationsformer, motivation, adfærd og relationer i organisationer, ledelse, teams og grupper, ansættelser, karriere, belønningssystemer og afskedigelser samt persondataregler. Faget belyses fra såvel perspektiver fra arbejds- og organisationspsykologi som fra virksomhedsledelse. Faget giver færdigheder til at identificere og give løsningsforslag til problemstillinger inden for HRM og organisationspsykologi samt til at sammenligne og diskutere forskellige teorier og deres løsningsforslag. Den studerende får basale kompetencer til at analysere HRM-praksis og organisatorisk struktur samt processer og adfærd og kan i forlængelse heraf organisere og udøve strategisk HR-arbejde.

Projektorienteret metode i tværfaglig anvendelse (20)

HA(psyk.)-studerende har brug for et stærkt fundament for at kunne skabe viden, som tværfaglige psykologiske og erhvervsøkonomiske problemstillinger kan løses ud fra. At forholde sig kritisk til information og viden betyder at forstå, hvorfra informationen stammer, hvordan informationen er indsamlet, hvordan informationen er blevet behandlet, hvordan en given viden er fremkommet, og hvilke kriterier den kan vurderes ud fra. Formålet med dette kursus er derfor at give den studerende et basalt kendskab til moderne kvalitative og kvantitative metoder. En væsentlig del af denne læring sker gennem et projektforløb, hvor den studerende gennemfører en samlet analyse af et selvvalgt emne og ved brug af kvalitative metoder også egen selvvalgt generering af empiri. Den samlede analyse i projektforløbet vil indeholde såvel metodiske overvejelser (identifikation af optimalt forskningsdesign), overvejelser om metoder til indsamling af relevant information, gennemførelse af analyser, validering samt fortolkning af de fundne resultater. Projektforløbet kan inkludere statistisk analyse af data indsamlet som led i kontrollerede laboratorieforsøg. 

Regnskab og økonomistyring (10)

Faget sikrer, at de studerende forstår den forretning, de indgår i, og som de udøver ledelsessparring omkring, da det har fokus på at give de studerende grundlæggende viden om virksomhedens eller organisationens regnskab og økonomistyring. Faget giver således en grundlæggende indføring i disse erhvervsøkonomiske discipliner og sætter den studerende i stand til bl.a. at beregne og fortolke finansielle nøgletal, beskrive centrale omkostningsbegreber med relation til beslutningstagen samt afrapportering omkring økonomiske nøgletal og til at forstå og kunne anvende forskellige budgetteringsmetoder.

Bachelorprojekt (20)

Uddannelsen afsluttes med et tværfagligt bachelorprojekt. Kravet om tværfaglighed indebærer, at afhandlingen skal behandle en problemstilling inden for det tværfaglige felt mellem psykologi og erhvervsøkonomi og indeholde væsentlige elementer fra såvel det psykologiske som det erhvervsøkonomiske fagområde samt demonstrere brug af integrativ metode mellem de to kernefagligheder. Den tværfaglige afhandling skal således enten behandle såvel de psykologiske som de erhvervsøkonomiske problemstillinger på et højt teoretisk og analytisk niveau eller behandle problemstillinger knyttet til den ene faglighed på et højt teoretisk og analytisk niveau, mens den anden faglighed har en støttende, forklarende eller beskrivende funktion, der sætter afhandlingens problemstillinger i kontekst og underbygger problemstillingernes relevans, betydning eller sammenhæng.

HA(psyk.) indplaceres på takst 1, som det er tilfældet for de øvrige samfundsvidenskabelige uddannelser.

I forbindelse med fakultetets første overvejelser om at udvikle en HA/cand.merc.(psyk.) blev der i efteråret 2016 gennemført en mindre behovsanalyse i form af en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse suppleret med en række kvalitative interviews med potentielle aftagere. Med afsæt i de gode erfaringer med denne type behovsafdækning har fakultetet efterfølgende brugt en lignende model til en mere omfattende afdækning af behovet for det nye uddannelsesforslag (jf. bilaget vedr. arbejdsmarkedsefterspørgsel for dimittender i erhvervsøkonomi-psykologi). 

Dialogen med aftagere om det hermed fremsendte forslag om en HA(psyk.) har således haft følgende elementer:

• Skriftlig høring af aftagerpanelerne på erhvervsøkonomi og psykologi på AU i februar 2018. Udgangspunktet for høringen var et oplæg baseret på uddannelsens foreslåede kompetenceprofil, struktur og fagelementer i forhold til behovet på arbejdsmarkedet.


• Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse i april 2018 blandt potentielle aftagere. Spørgeskema og respondentliste fra den tidligere undersøgelse er anvendt som udgangspunkt, men begge er revideret for at matche det nuværende forslag til kompetenceprofil, struktur og fagelementer.


• Kvalitative interviews i april 2018 som supplement til den kvantitative spørgeskemaundersøgelse.

Hovedtendensen fra de gennemførte behovsanalyser er, at der i de kommende år vil være et stigende aftagermarked for dimittender med tværfaglige kompetencer inden for erhvervsøkonomi og psykologi på det danske arbejdsmarked. Dette vil indebære en stigende efterspørgsel på dimittender med kompetencer inden for økonomi/statistik og psykologi i forhold til opgaver relateret til bl.a. HRM og ledelsessparring. Derudover har det været konklusionen, at behovet for uddannelsen ikke i tilstrækkelig grad dækkes af eksisterende udbud. 

I den forbindelse er det værd at bemærke, at aftagerundersøgelsen omfattede aftagere fra hele landet, men at det især har været virksomheder og organisationer eller institutioner placeret i Vestdanmark, der har svaret (jf. oversigten i bilag).

Behovsanalysernes samlede vurdering er, at uddannelsens kompetenceprofil vil kunne dække et aktuelt og potentielt voksende behov på det danske – og måske især vestdanske – arbejdsmarked. Uddannelsen forventes således ikke at påvirke optaget på den beslægtede uddannelse ved CBS.

De 65 aftagere, som har besvaret det kvantitative spørgeskema i april 2018, vil samlet set kunne bruge 36 bachelorer på besvarelsestidspunktet og 53 bachelorer om tre til fem år. 62 % af de adspurgte respondenter vurderer, at der i høj eller nogen grad er et behov for bachelor- og kandidatdimittender i erhvervsøkonomi-psykologi på deres arbejdsplads. 64,5 % af respon-denterne vurderede, at der i høj eller nogen grad er et behov for dimittender i deres egen branche, og 80 % af respondenterne vurderede i høj eller nogen grad, at der er behov for dimittender i erhvervsøkonomi-psykologi på det danske arbejdsmarked.

Respondenterne er ligeledes blevet spurgt til, hvilken type af dimittender der er behov for, og her svarer hovedparten, at det er dimittender fra den foreslåede samlede 5-årige bachelor- og kandidatuddannelse i erhvervs-økonomipsykologi eller en kombination af dimittender fra bachelor- og kandidatuddannelse i erhvervsøkonomi–psykologi.

De kvalitative interviews fra den første interesseundersøgelse i efteråret 2016 underbygger den relevans og efterspørgsel, som blev indikeret i den kvantitative spørgeskemaundersøgelse i foråret 2018, herunder eksempelvis ift. behovet for at koble statistik og kvantitative analyser med HR og den psykologiske forståelse af adfærd. Overordnet set var de interviewede i 2016 meget positive over for uddannelsen som helhed, for i de kvalitative interviews blev de adspurgte spurgt til den samlede uddannelse, dvs. en HA- og cand.merc.(psyk.), og deres vurdering har, grundet det danske ar-bejdsmarked, hovedsageligt været på behovet for kandidatdimittender. Der peges i udvalgte uddrag fra interviewene bl.a. på:

•  […] at der er et behov for uddannelsen – et behov, der ikke dækkes af eksisterende uddannelser

• Uddannelsen er samlet set skruet rigtig godt sammen med kombi-nationen af økonomi/statistik og psykologi

• (…) mener overordnet, at det er spændende og relevant med en kombination af de to fagelementer. Det er en profil, der vil kunne bruges i en virksomhed

•  (…) mener, at uddannelsen ser spændende ud, da der er nogle rigtig gode fag. Det er derfor en uddannelse, der er meget relevant

• (…) det bliver meget mere vigtigt at have økonometri, statistik og kvantitative analyser med i HR – selvfølgelig i samspil med den dy-be menneskelige forståelse af adfærd. Denne udvikling betyder, at der er, eller i hvert fald kommer til at være, et stort behov for ud-dannelsen.

• Uddannelsen adskiller sig fra eksisterende uddannelser, der måske mere har fokus på rekruttering til HR-strategier osv., men ikke så meget datastyring

• Eksisterende uddannelser kan … opfylde markedets nuværende behov, men slet ikke det fremtidige marked, hvor kombinationen af økonomi/statistik og psykologi bliver meget vigtigt

Samme tendens kan observeres i de kvalitative interviews, der er foretaget i april 2018, hvor de interviewede ligeledes er meget positive over for uddannelsen. Nedenfor kan ses udvalgte citater fra interviewene:

• Konklusionen var: ”Spændende!”


• Der vil være mange muligheder for jobs i store virksomheder, men også et væsentligt potentiale i mellemstore virksomheder, hvis kompetencernes værdi for virksomhedernes økonomi kommunikeres tydeligt.


• Virksomhederne har et behov for dette.


• (…) at AU’s HA/CM-psyk. profil er mere interessant for et konsulenthus som EY, fordi den går mere ned i anvendelsen.


• En stærk organisatorisk og individ-forståelse kombineret med forståelsen af effektivitets-set ups er interessant, også fordi virksomheder ændres mere og mere.

Beskæftigelsessituation for kommende dimittender fra uddannelsen i HA- og cand.merc.(psyk.) forventes generelt at være rigtig god baseret på data herom for de beslægtede uddannelser. Cand.merc.-uddannelserne på AU har ifølge tal fra Uddannelseszoom en høj beskæftigelsesprocent for deres kandidater. For alle cand.merc.-kandidater fra AU under ét er der en ledighed på 8 % for nyuddannede og en ledighed på 1 % 10 år efter endt uddan-nelse. For kandidater fra psykologi på AU er der en ledighed på 6 % for nyuddannede og en ledighed på 1 % 10 år efter endt uddannelse. For kandidater fra erhvervsøkonomi og psykologi på CBS er der en ledighed på 6 % for nyuddannede (og endnu ikke nogen tal for 10 år efter endt uddannelse).

De aktuelle ledighedstal fra Uddannelses- og forskningsministeriet viser samme tendens. 2015-tallene viser for 4.-7. kvartal, at cand.merc.-dimittender fra AU har en ledighed på 7 %. Det tilsvarende tal for dimittender fra psykologi på AU er 10 %. Procenten for erhvervsøkonomi og psyko-logi på CBS er på 7. 

På den baggrund er det vurderingen, at der er gode beskæftigelsesmuligheder for dimittender fra en HA- og cand.merc.(psyk.)-uddannelse på AU.

Som tidligere nævnt er beskæftigelsessituationen for dimittender fra be-slægtede uddannelser rigtig god, og herudover dokumenterer aftagerundersøgelsen et aktuelt behov, der ikke i dag dækkes af eksisterende uddannelser.

I aftagerundersøgelsen vurderer de 61 respondenter, at de aktuelt vil have behov for 36 bachelorer og omkring 53 bachelorer om tre til fem år. Den samlede arbejdsmarkedsefterspørgsel antages derfor at være betydeligt større, da ikke alle potentielle arbejdsgivere er blevet spurgt i undersøgelsen. Det angivne antal er derfor en indikation på, at der er en meget stor arbejdsmarkedsefterspørgsel efter dimittenderne, især på det private ar-bejdsmarked, der efterspørger 17 bachelorer nu og 34 om tre til fem år.

Uddannelsen forventer at optage 100 studerende om året, hvoraf hovedparten – forventeligt 75 – sandsynligvis vil læse videre på overbygningen. AU’s egne tal viser, at blandt de studerende, der afslutter en bachelorud-dannelse i Erhvervsøkonomi/HA, læser 85 % videre på AU. Som det fremgår af behovsanalysen samt andet beskæftigelsesdata, bliver det ikke et problem at afsætte bachelordimittender, hvis de mod forventning vælger ikke at læse videre på en kandidatuddannelsen.

Samlet set er det vurderingen, at der på den baggrund er dokumenteret et reelt og udækket behov for uddannelsen. Det synes især at være tilfældet i Vestdanmark, særligt centreret i Østjylland, når man ser, hvilke aftagere der har svaret på behovsundersøgelsen.

Som det fremgår, har aftagerundersøgelsen i april 2018 været udsendt til 250 potentielle aftagere, hvoraf 65 besvarede spørgeskemaet. Herudover har fagmiljøerne foretaget fem kvalitative interviews af ledere og medarbejdere, som har ansættelsesansvar og/eller har et generelt strategisk ansvar i deres institution eller virksomhed (jf. bilaget).

Udgangspunktet for spørgeskemaundersøgelsen var en justeret og suppleret respondentliste ift. til dén, der blev benyttet i 2016-interesseafdækningen. Respondentlisten fremgår af bilaget.

I perioden februar-marts 2018 er der desuden gennemført en skriftlig høring af aftagerpanelerne på hhv. erhvervsøkonomi og psykologi på AU. Der er modtaget i alt 5 tilbagemeldinger fra aftagerpanelmedlemmerne, heraf 3 fra erhvervsøkonomi og 2 fra psykologi. Udvalgte citater fremgår nedenfor:

• De primære perspektiver jeg ser modsvarer meget godt jeres skrevne målsætninger med uddannelsen

• For mig at se er der god sammenhæng mellem uddannelsesbehovene og de foreslåede kompetenceprofiler

• At koble økonomiforståelse og psykologi vil efter min opfattelse kunne bidrage til sådan på tværs tænkning i store organisationer

• Kompetenceprofilen ser overordnet godt ud

• Tiltaget ser rigtig spændende ud. Min umiddelbare vurdering er at der kan være en efterspørgsel både i den private og offentlige sektor

• Begge uddannelsers udgangspunkt er tværfaglige, hvilket jeg personligt ser som en styrke og kan være med til at “brande” uddannelserne fra Aarhus BSS

• … en ny tværfaglig uddannelse i erhvervsøkonomi og psykologi ved Aarhus BSS kan være relevant for kommende jobområder

Der er som anført blevet afviklet kvalitative interviews med relevante aftagere af to omgange, nemlig dels da man efteråret 2016 ønskede en indledende vurdering af aftagerinteressen, dels i den udvidede aftagerundersøgelse i foråret 2018.

De seks interviewpersoner fra de første kvalitative interviews i 2016 repræsenterede følgende virksomheder:

• Grundfos


• Vestas


• Danske Bank


• Dansk HR


• Danish Crown


• Royal Dutch Shell

De nye kvalitative interviews fra 2018 er tilsvarende gennemført med aftagere, der er ledere, som har ansættelsesansvar og/eller har et generelt strategisk ansvar i deres organisation eller virksomhed. De fem interviewpersoner repræsenterede følgende virksomheder:

• Dansk Industri


• EY


• PricewaterhouseCoopers


• Aalborg Portland


• Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK) 

I forbindelse med udarbejdelsen af ansøgningen har aftagerpanelerne været inddraget. Medlemmerne af de respektive aftagerpaneler har i perioden fra den 23. februar til den 9. marts 2018 haft mulighed for at kommentere på den foreslåede struktur og kompetenceprofil for hhv. bachelor- og kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi-psykologi (HA/cand.merc.(psyk.)), hvilket fem aftagere har benyttet sig, jf. ovenstående. 

Tilbagemeldingerne fra aftagerpanelerne har medført, at der er kommet øget opmærksomhed på den kommunikative side af HA-profilen ved at omstrukturere nogle af de klassiske erhvervsøkonomiske fag (herunder at inkorporere relevante elementer af finansiering i andre fag fremfor at lade det udgøre sit eget fag) og indføre et 10 ECTS-fag i Ledelseskommunikation, at det er blevet besluttet at lade alle de erhvervsøkonomiske fag gennemføre uden samlæsning med andre HA-retninger for at kunne sikre en bedre indretning af undervisningen ift. det tværfaglige sigte, samt sikre i kommunikationen til de studerende, at de har mulighed for at vælge mellem alle udbudte valgfag inden for den almene HA-uddannelse og BA i psykologi på 5. semester, således at de har mulighed for at farve deres individuelle profil. 

I forbindelse med såvel den kvantitative som den kvalitative aftagerundersøgelse er det blevet fremhævet, at uddannelsen i endnu højere grad skulle inddrage digitaliseringens organisationspsykologiske og erhvervsøkonomiske implikationer som et mere gennemgående tema, og indsigt i digitaliseringens påvirkning af organisationer og mennesker er derfor blevet et af elementerne i både Organisation og ledelse, Ledelseskommunikation og Arbejdspsykologi. Ligeledes kommer HRM og arbejdsret til at omfatte reglerne om persondatabeskyttelse, mens der sigtes på at lægge en mere strategisk proaktiv HR-tilgang ned over faget.

Den foreslåede bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi-psykologi, HA(psyk.) er i varierende omfang beslægtet med følgende eksisterende uddannelsesudbud:

• HA(psyk.) udbudt ved CBS


• Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi med tilvalg(soc.) udbudt ved AU


• Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi, HA udbudt ved AU


• Bacheloruddannelsen i psykologi udbudt ved AU 

Bacheloruddannelserne sammenlignes i det følgende:

HA(psyk.) ved CBS:

Uddannelserne har det til fælles, at de begge sigter mod at uddanne studerende med forståelse for den menneskelige faktors betydning for virksomheder og organisationer. Forskellen består dog i uddannelsens struktur og fokus på samspillet mellem kernefaglighed og tværfaglighed: Mens uddannelsen på CBS håndterer dette med afsæt i et stærkt erhvervsøkonomisk fagmiljø, er uddannelsen på Aarhus BSS forankret i selvstændigt eksisterende, stærke kernefaglige forskningsmiljøer inden for både psykologi og erhvervsøkonomi. Det faglige grundlag for den foreslåede Aarhus BSS-uddannelse er således i forvejen eksisterende, internationalt anerkendte, stærke, erhvervsøkonomiske og psykologiske forskningsmiljøer med ambition om at anvende deres kernefaglige ekspertiser i et tværfagligt samarbejde. Målet er således at udvikle en i sandhed tværfaglig uddannelse, der systematisk arbejder med at integrere de to kernefagligheder. 

Erhvervsøkonomi med tilvalg, BA soc., ved AU:

BA soc. i erhvervsøkonomi med tilvalg gør det muligt for den studerende at kombinere en grundlæggende indføring i erhvervsøkonomi med andre fagligheder fra AUs store palet af uddannelser. Uddannelsen er således en kombinationsuddannelse, hvor de to fagligheder ikke i sig selv kombineres undervejs i uddannelsesforløbet, men hvor det ene fag udgør hovedvægten i uddannelsen (’hovedfag’) og det andet fag giver en introduktion til en anden faglighed (jf. ’tilvalg’). Soc.-uddannelserne sigter traditionelt mod at give undervisningskompetence i to fag på de gymnasiale ungdomsuddannelser. 

Det er på Erhvervsøkonomi med tilvalg ganske vist muligt at vælge en fagpakke på 45 ECTS i psykologi som tilvalg, men de to fagligheder står i soc.-modellen som to adskilte spor, der ikke kombineres. Dermed opnås heller ikke den tværfaglige dybde og forståelse, den integration af kernefagligheder, som er målet med HA(psyk.). Hvis man vælger at læse Erhvervsøkonomi med tilvalg, er det således enten fordi, at man interesserer sig for erhvervsøkonomi, men gerne vil have mulighed for at kombinere denne med en grundlæggende indsigt i et andet fag, eller fordi man sigter efter ansættelse i undervisningssektoren efterfølgende. Det er et helt andet arbejdsmarked og en helt anden studenterprofil, HA(psyk.) sigter efter, og et udbud af HA(psyk.) vurderes således ikke at ville udhungre BA soc.-uddannelsen.

Erhvervsøkonomi, HA almen, ved AU (samt CBS, AAU og SDU):

Bacheloruddannelsen i almen erhvervsøkonomi er en bred erhvervsøkonomisk uddannelse, hvor de studerende kommer omkring en række kernediscipliner indenfor den erhvervsøkonomiske faglighed. Det er alene faget ”Adfærd i organisationer” på 10 ECTS, som kommer i nærheden af den tværfaglige del på den foreslåede HA(psyk.), hvilket signalerer, at der er tale om uddannelser med hvert sit fokus, henholdsvis den rene HA-uddannelse med et afsæt i business-disciplinerne og HA(psyk.) med et reelt tværfagligt afsæt. HA(psyk.)-uddannelsen vil forventeligt være et alternativ til HA-uddannelsen for flere potentielle studerende, men baseret på de stabile ansøgningstal til HA-uddannelser, der fremgår af bilaget, vurderes det nye udbud ikke at have store konsekvenser herfor.

Bacheloruddannelsen i psykologi ved AU og KU:

Bacheloruddannelsen i psykologi er grundlæggende rettet mod det kliniske arbejdsområde, hvilket også afspejles i uddannelsens struktur og fagelementer samt kompetenceprofilen, som kun i begrænset omfang berører viden, færdigheder og kompetencer i forhold til arbejds- og erhvervspsykologien. For et fåtal af de potentielle studerende på psykologi vil HA(psyk.) muligvis være den naturlige 2. prioritet, men det forventes ikke, at den nye uddannelse vil få nævneværdige konsekvenser for optaget på bacheloruddannelsen i psykologi. 

For en vurdering af, hvorvidt der er grundlag for at rekruttere kvalificerede studerende til den foreslåede uddannelse vedlægges relevante optagelsestal for beslægtede bacheloruddannelser i bilag.

Foruden en mindre gruppe af ansøgere, som fakultetet ellers ville have modtaget til eksisterende uddannelser, forventes det, at uddannelsen vil kunne tiltrække en stor gruppe af studerende, som alternativt ville have søgt mod København. Ansøgnings- og optagelsestal fra den lignende uddannelse på CBS viser, at der er en vedvarende stor interesse for at komme til at læse en uddannelse i erhvervsøkonomi og psykologi, da der på CBS er omkring 850 ansøgere årligt, heraf er de ca. 300 1. prioritet, og der optages 150 studerende med et karaktersnit på ca. 9.8 (jf. data fra 2015-2017). 

Det potentielt store optagelsesgrundlag suppleret med øgede ønsker om regionalisering af uddannelser, samt et stigende regionalt arbejdsmarkedsbehov, taler for et udbud af HA/cand.merc.(psyk.) uden for hovedstadsområdet. 

Som det fremgår af ansøgnings- og optagelsestallene i bilaget er de beslægtede uddannelser generelt kendetegnet ved et højt ansøgertal med et antal af 1. prioritetsansøgninger, som for alle uddannelser overstiger antallet af pladser udbudt på de enkelte uddannelser. Desuden har de studerende, der optages på lignende uddannelser, relativt høje adgangskvotienter. Ansøgningstallene indikerer en mulighed for, at en ny uddannelse i HA(psyk.) vil kunne indgå i kampen om potentielle ansøgere til erhvervsøkonomiske og psykologiske uddannelser uden, at det bør få alvorlige konsekvenser for optaget på de nært beslægtede uddannelser. Dertil kommer, at der på HA(psyk.)-uddannelsen alene vil blive optaget 100 studerende, hvilket ikke forventes at kunne rykke markant i det samlede billede over fordeling af pladser på de tre listede uddannelser.

Aarhus BSS arbejder med et forventet optag på 100 studerende på HA(psyk.) og en forventet beståelsesfrekvens på 85 %.

Det forventede optag er fastsat ud fra en vurdering af det forventede arbejdsmarkedsbehov og rekrutteringsgrundlag for uddannelsen. Dertil kommer en række økonomiske overvejelser om, hvor mange studerende der skal til, for at uddannelsen er rentabel.

Ikke relevant. Projektorienterede forløb er en mulighed på kandidatuddannelsen, men ikke et obligatorisk element.