Professionsbachelor - Retail, teknologi og design - Københavns Erhvervsakademi
Gymnasial eksamen (eux business, hf, hhx, htx eller stx)
Fagspecifikke adgangskrav
Erhvervsøkonomi B eller Virksomhedsøkonomi B eller Matematik A
Engelsk B
En tilsvarende international eksamen med tilsvarende fagspecifikke fag og niveauer
Erhvervsuddannelse inden for detailhandel med specialer eller handelsuddannelse med specialer.
Fagspecifikke adgangskrav:
Erhvervsøkonomi B eller Virksomhedsøkonomi B eller Matematik
Engelsk B
EUD'erne skal søge ind via en adgangsprøve via kvote 2. Vi forventer at afholde en fælles optagelsesprøve på tværs af EA Dania og KEA.
KEA og EA Dania forventer at optaget 25 procent via kvote 2, så de unge, der starter på en EUD Business, kan se en reel mulighed for at videreuddanne sig, hvis de engagerer sig og opøver en stærk praksisbaseret viden.
Det vil desuden være muligt for de studerende, der har taget en akademiuddannelse i retail, at søge merit for dele af uddannelsen inden for fagområdet retail, så de kan opnå en professionsbachelor hurtigere.
Nej ikke i formelt forstand. Vi har dog kontakt til Babson College, USA, med henblik på faglig sparring om curriculum mm
PBA i retail, teknologi og design er en praksisnær professionsbacheloruddannelsen i hvordan it, teknologier og design kan anvendes i udviklingen af sammenhængende systemer, koncepter og strategier i detailhandlen med fokus på optimering og udvikling den samlede købsoplevelse.
At studere retail, teknologi og design vil sige, at man beskæftiger sig med retail med et særligt teknisk og designfaglige perspektiv. Det betyder, at den studerende lærer om økonomi, salg, markedsføring og supply chain management med fokus på systematisk at indhente, fortolke og anvende data i den videre udvikling af forretningen – fysisk og digitalt. Det betyder også at den studerende lærer designmetoder og opnår en designfaglig indsigt, som i kombination med dataforståelsen, sætter den studerende i stand til at udvikle og iværksætte nye tiltage og koncepter i detailhandlen.
Som uddannet professionsbachelor i retail, teknologi og design kan den færdiguddannede blive ansat i større private detailvirksomheder med opgaver inden for fysisk og digital konceptudvikling og -styring, implementering af varesystemer, kundeprogrammer og markedsføringsindsatser på hovedkontorer eller i større butikker eller som konsulent eller leder i mindre butikker
Uddannelsen vil blive struktureret i overensstemmelse med reglerne i BEK nr. 1056 af 11/09/2017 for en professionsbacheloruddannelse uden studieretning. Det vil være en uddannelse på 3½ år svarende til 210 ECTS. Undervisning svarende til 90 ECTS vil blive tilrettelagt på nationalt niveau og 60 ECTS vil være tilrettelagt, så det er tilpasset det lokale arbejdsmarked.
I opbygningen har vi lagt vægt på, at de studerende tidligt møder undervisning, der har et særligt lokalt tilsnit, sådan at de fra start oplever, at deres uddannelse er anvendelig og i tæt kontakt med praksis. Praktikken er placeret på 5. semester, da de studerende på det tidspunkt har opnået viden, færdigheder og kompetencer på et niveau, hvor de aktivt kan indgå i opgaver hos praktikvirksomheden, men kan trække på deres praktikfag i deres valg af toning af deres uddannelse på 6. og 7. semester.
Valgfag har vi sat til 15 ECTS for at give rum for faglig fordybelse og med mulighed for at følge fag på andre uddannelsesinstitutioner, som kan understøtte en eventuel videreuddannelse på kandidatniveau.
OPBYGNING AF PBA RETAIL, TEKNOLOGI OG DESIGN
|
7 |
Valgfag (15 ECTS)
|
BA-projekt (15 ECTS) |
||
|
6 |
Obligatorisk med lokal tilpasning (30 ECTS)
|
|||
|
5 |
Praktik (30 ECTS)
|
|||
|
4 |
Obligatorisk og national (30 ECTS)
|
|||
|
3 |
Obligatorisk m. lokal tilpasning (15 ECTS) |
Obligatorisk og national (15 ECTS) |
||
|
2 |
Obligatorisk m. lokal tilpasning (10 ECTS) |
Obligatorisk og national (20 ECTS) |
||
|
1 |
Obligatorisk m. lokal tilpasning (5 ECTS) |
Obligatoriske og national (25 ECTS) |
||
I tilrettelæggelsen af uddannelsen vil der didaktisk blive lagt vægt på, at der er et tæt samspil mellem teori og praksis. Det er en vigtig forudsætning for at uddannelsens dimittender opnår de kompetencer, som skal medvirke til, at skabe den vækst og håndterer de konkurrenceparametre, som branchen står overfor. Det betyder, at de emner, som de studerende undervises indenfor, skal eksemplificeres via praksissamarbejder med virksomheder på konkrete udfordringer. Den praktiske integration af teknologi og design i detailleddet, vil derfor betyde, at den studerende kommer til at levere konkrete og implementerbare løsninger på problemer og udfordringer, som branchen har nu, samt kunne håndtere udviklingsmuligheder med eksperimenterende teknologier og designmetoder.
De studerende vil arbejde konkret med teknologien, dennes muligheder og begrænsninger, samt udfordringer, som skubber grænserne for, hvorledes detailhandlen i dag opererer. På designsiden, vil de studerende arbejde konkret med oplevelsesuniverset i detailhandlen, med butiksindretning, samspil mellem online og fysiske butikker, og tendenser som oplevelsesmæssigt rykker ved forestillingen om, hvad købsoplevelser kan indeholde. For at sikre en høj grad af aktualitet i undervisningen, bliver undervisningen koblet med konkrete virksomhedssamarbejder, således at fagområdet ”praksisgøres” realitetstestes.
De studerende vil opleve at skulle arbejde teoretisk og praksisnært på de strategiske, taktiske og operationelle niveauer, hvorved de sikres reelle kompetencer, som er løbende afstemt med branchen og samtidig tager højde for inkludering af nyeste viden og teknologi i uddannelsens indhold og opbygning.
Da der tilsigtes en høj grad af virksomhedssamarbejde, vil undervisningen ofte blive casebaseret, med tilknytning af tekniske labs, værksteder, og klasseundervisning.
UDDANNELSENS FAGOMRÅDER
Uddannelsen skal give de studerende en helhedsforståelse af sammenhængen mellem retail, teknologi og design med fokus på kunden.
For at sikre os et fagligt match mellem erhvervets behov på tværs af sektoren, vil curriculum blive sammensat så de studerende opnår viden, færdigheder og kompetencer, som dels er veletableret viden (60 procent af curriculum), dels basere sig på trends i branchen (30 procent af curriculum) og dels baserer sig på eksperimenterende nye strømninger (10 procent af curriculum). Med det afsæt sikrer vi os en fortløbende udvikling af uddannelsens faglige indhold og at den er i trit med den teknologiske udvikling i branchen.
Samtidigt skal de studerende tilegne sig en dybere forståelse af bærende principper og metoder inden for teknologi og design, som kan sætte dem i stand til selv at identificere egne behov for og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer inden for detailhandel.
Uddannelsens konstituerende faglige elementer er teknologi (65 ECTS), design (50 ECTS) og retail (50 ECTS). Dertil kommer praktik (30 ECTS) og det afsluttende bachelorprojekt (15 ECTS).
Fagområderne på uddannelsen er tæt knyttet og har alle brudflader og overlap til hinanden. Der er ikke fag, hvor design eller teknologi ikke indgår, men der vil naturligt være variation i omfanget. Den teknologiske og it-faglige dimension fylder meget inden for supply chain management, men designmetodiske greb er fortsat anvendelige og i arbejde med udviklingen af koncepter er det central at have et stærk blik for hele logistikken omkring køb og salg for at give en god købsoplevelse.
Tilsvarende fylder design meget i arbejdet med markedsføring både som metode og i arbejdet med det æstetiske udtryk. Derfor har vi indplaceret Markedsføring under fagområdet DESIGN i vores præsentation nedenfor. Det gælder dog også for markedsføring, at de digitale værktøjer fx til optimering af websites og andre data via sociale medier spiller en centrale rolle.
Fagområdet RETAIL omfatter salg, økonomi og organisation og ledelse. Igen spiller teknologien også ind i arbejdet med data på særligt salg, men emnerne skal overvejende give de studerende en solid indsigt og forståelse af økonomiske faktorer og butikkens forretningsmæssige organisering. Fagområdet omfatter desuden salgspsykologi og en grundlæggende indføring i ledelse og teamsamarbejde, som er væsentlige ”bløde” kompetencer for at kunne bringe data i anvendelse i praksis.
teknologi (30 ECTS)
Formål
’Teknologi’ skal give den studerende viden om og forståelse af eksisterende teknologier, der kan skabe værdi i detailhandlen nu og på længere sigt. Den studerende skal forstå, hvordan teknologien kan indgå i den daglige drift, og hvordan den anvendes på tværs af detailhandlens forskellige led. Den studerende skal samtidigt opnå metodiske færdigheder til at teste, vurdere og udvælge teknologier i relation til virksomhedens profil og kundegrupper i detailbranchen.
Formålet er også, at de studerende skal opnå viden, færdigheder og kompetencer i at designe rammen for dataopsamling, indhente og analysere data samt endeligt at bringe data i anvendelse inden for retail – i salg, i kunderelationen og i forhold til logistik samt markedsføring. Data omfatter kunde- og varedata og andre data, der kan tilføre værdi i hele detailkredsløbet.
’Teknologi’ danner base for de øvrige fagområder, hvor de studerende fortsætter med at arbejde integreret med teknologi og datasystemer og -strømme.
Viden
Den studerende har viden om og kan reflektere over
- trends inden for teknologier i butikken (offline og online) (Fx internet of things, AI, VR) i relation til kundens samlede købsoplevelse og virksomhedens strategiske mål og profil
- trends inden for teknologier til brug i den bagvedliggende logistik og ressourcestyring
- algoritmeteori og standard procedure (”patterns”) i detailhandlen
- dataanalytics
- grundlæggende kodning
- big data
- metoder til undersøgelse af samspil mellem teknologi og kundegrupper
- metoder og undersøgelsesdesigns til brug for indhentning af data om alle dele af detailhandlen
- anvendt statistik
- dataetik og jura om håndtering af persondata
- sammenhængen mellem forskellige systemer, der går på tværs af detailhandlen (ERP, CMS, CRM mm.).
Færdigheder
Den studerende kan
- analysere og udvælge teknologitrends på baggrund af mål for kundens samlede købsoplevelse, etiske og juridiske forhold og virksomhedens strategi og profil
- forstå og udvælge teknologitrends på baggrund af mål for virksomheden mål for den bagvedliggende logistisk og ressourcestyring
- fastlægge mål for kundeoplevelse og logisk- og ressourcestyring i detailhandlen
- udarbejde metodedesign for dataindsamling og dataanvendelse
- vurderer datas validitet
- analysere og fortolke data ud fra relevante parametre inden for salg, kunderelation, økonomi, logistik og marketing
- anvende relevante analyseværktøjer til optimering af butikkens synlighed online
- anvende data i salgsarbejde, kunderelationer, logistik samt markedsføring
- formidle datas validitet, analyseresultater og mulige anvendelse til samarbejdspartnere
Kompetencer
Den studerende kan
- foretage kompleks dataindsamling i den fysiske og digitale butik samt i de øvrige led af detailhandlen for at afdække kunders købsadfærd og varestrømme
- selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar for dataindhentning, analyse samt kunne anvende data inden for rammerne af en professionel etik
- Identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer inden for teknologi i detailhandlen.
|
EKSEMPEL PÅ CASE: OMNICHANNEL En af de vigtigste tendenser i detailhandlen er, at mange retailers etablerer en webshop, og flere etailers/webshops etablerer fysiske butikker – for at være tilgængelige for kunderne på begge platform. Omnichannel bliver spået som fremtidens detail/retail forretningmodel. Det, der adskiller omnichannel begrebet fra multichannel er, at alle kanaler (online og offline) giver den enkelte kunde én sammenhængende og meningsfuld oplevelse, uanset hvilket mix af kanaler, som han/hun vælger at interagere med virksomheden på. Undersøgelser peger på, at en ensarted og gnidningsløs oplevelse på relevante kanaler for forbrugeren udmønter sig i en bedre top- og bundlinje for virksomheden – og at omnichannel bliver et must for fremtiden.[1] Udfordringen for virksomheden er dels at se på alle kanaler med et holistisk syn og ikke mindst gøre det muligt online og offline, så virksomheden får adgang til alle data om kundernes købsvaner og interesser, uanset hvor de handler. Alt sammen for at skabe en bedre købsoplevelse for forbrugerne og en bedre oplevelse af virksomheden. En væsentlig del af omnichannel er at bringe det digitale ind i den fysiske butik. Det kan være via apps, Ibeacon, virtual reality, Artificial intelligence der gør det muligt at kommunikere med kunden i butikken på en ny måde. En forudsætning for det er, at de forskellige kanaler er knyttet til hinanden digitalt – både frontend og backend-delen af teknologien. Undervisningen vil tage udgangspunkt i Best Cases fra forskellige brancher (fx Amazon, Rebecca Minkoff, Macys, Hointer mfl) hvor vi ser på virksomheder, der har implementeret omnichannel udfra forskellige foretningsmodeller. Derudover vil undervisningen tage udgangspunkt I Rasmus Houlins bog “ Hvis det handler om mig køber jeg” [2] der netop handler om, hvordan man implementerer og måler omnichannel.
|
[2] http://omnichannelmarketing.dk/produkt/make-it-all-about-me/
supply chain management (25 ECTS)
Logistik, supply chain management og indkøb er helt centrale elementer i forhold til at sikre kunden en sammenhængende købsoplevelse i dag. Det er således afgørende, at dimittenden kan forstå og agere i det flow af varer og information, der er i detailhandlen, uanset valg af handelsplatform (fysisk, mobil, web). Det betyder, at dimittenden skal kunne overskue, hvordan kundevendte tiltag påvirker den bagvedliggende logistik og økonomi. At kunne agere agilt over for kunden kræver, at logistikken er gearet til det, og dermed at leverandører og processer styres gennem effektiv supply chain management, der understøtter den kundeoplevelse, man ønsker kunden får.
De fleste retailvirksomheder har outsourcet produktionen. Fokus på produktionsstyring vil derfor være nedtonet i forhold til de øvrige elementer i logistik, indkøb og supply chain manangement. Der skal dog stadig være en forståelse for produktionsprocesser, da det er vigtigt at vide, hvordan leverandørerne kan agere i forhold til de krav, der stilles, og hvordan det påvirker pris, kvalitet, leveringssikkerhed mv.
En anden central evne for dimittenden er at integrere teknologi, der understøtter forretningen hele vejen gennem værdikæden med særlig vægt på dataopsamling og dataanvendelse.
Viden
Den uddannede har viden om og kan reflektere over:
- indkøbs-, produktions- og distributionsstyring samt sammenhængen til værdikæden og dertil knyttede begreber, herunder logistikservice
- butikslogistik
- transportformerne, forskellige logistiksystemer og virksomhedens interne informationsteknologi
- detailvirksomhedens interne processer og mål, herunder økonomistyring, ledelse samt organisation
- automatisering af logistikprocesser i detailhandlen.
Færdigheder
Den uddannede kan:
- anvende analysemodeller i forbindelse med virksomhedens konkurrencestrategi samt vurdere risici og muligheder på de forskellige markedsniveauer
- anvende statistiske værktøjer til kvalitetskontrol og prognoseudarbejdelse
- udarbejde investeringskalkuler, herunder relevante nøgletal
- anvende transportplanlægningsmetoder og modeller til analyse af virksomhedens logistikopgave
- identificere og analysere teknologi, der kan anvendes til optimering af logistik og supply chain
- formidle faglige problemstillinger vedrørende logitik og suppley chain til samarbejdspartere.
Kompetencer
Den uddannede kan:
- deltage i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge med mennesker med forskellig uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund
- håndtere forhandlinger i virksomhedens logistikproces mundtligt og skriftligt på engelsk
- håndtere virksomhedens forsynings- og distributionssystem i et fagligt og tværfagligt samarbejde
- optimere logistisk effektivitet via produktions- og lagerstyringen
- anskue logistik og supply chain i et strategisk perspektiv
- identificere egnet læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til supply chain management inden for detailbranchen.
|
EKSEMPEL: DRONETEKNOLOGI Hele detailhandelen udvikler sig i høj grad på kundernes præmisser, hvor individualisering af tilbud er en af de afgørende konkurrenceparametre. Logistikken forbundet med detailhandel skal i fremtiden også kunne matche den stigende individualisering i leverancen. JD.com der er en kinesisk handelsplatform er gået i gang med at bygge 150 dronecentre i Sichuan provinsen[1], der har store landdistrikter, hvor levering ud til slutbrugeren kan være vanskelig. Dronerne kan i første omgang levere pakker på mellem 5 og 15 kg., men forventer at udvikle droner der kan levere pakker på op til 500 kg og at distributionsnettet bliver så fintmasket at man kan levere inden for 30 min. Det er ikke vanskeligt at forestille sig det enorme udviklingspotentiale der er ved at anvende droneteknologi. Med løbende og hurtige leverancer ved brug af droner, slipper kunderne for den ventetid, der i dag er forbundet med online handel og den irritation, der kan være forbundet med, at man ikke kan prøve produktet før køb, vil blive minimeret. Med droneteknologi kan man med kort varsel bestille en mængde forskellige artikler – eksempelvis flere forskellige kjoler, der bestilles hjem. Mens man prøver kjolerne venter dronen og de artikler man ikke skal have, sendes med dronen tilbage. Lykkedes JD.com og andre handelsplatforme som Amazon, Alibabba og andre, med at lave et omkostningseffektivt individualiseret leveringssystem, har det potentiale til at ændre hele den måde detaillogostikken er bygget op på. At kunne se og anvende de muligheder kræver en stærk forståelse for alle aspekter at logistik og supply chain management (SCM). Mange producenter vil måske springe de fysiske butikker over og indgå aftaler med Amazon.com, JD. Com m.fl. mens luksusmærkerne i højere grad vil fokusere på at lave kvalitetsoplevelser og personlig service i butikkerne.
|
[1] https://finans.dk/erhverv/ECE9509480/selskab-satser-stort-paa-varelevering-med-droner/?ctxref=ext
FAGOMRÅDET DESIGN (50 ECTS)
Fagområdet DESIGN omfatter både ’Design’ (25 ECTS) og ’Markedsføring’ (25 ECTS).
DESIGN (25 ECTS)
Formål og indhold
Formålet er at den uddannede skal kunne forstå og anvende metoder og teorier til planlægning og styring af designprocesser med en brugerdreven tilgang og kunne identificere, analysere og løse designopgaver på et strategisk, taktisk og operationelt niveau i forhold til den givne retail-kontekst og øvrige samfundsmæssige tendenser og sammenhænge. Den uddannede opnår viden, færdigheder og kompetencer indenfor designmetoder, adfærds- og oplevelsesdesign, som gør den uddannede i stand til at udvikle og arbejde med innovationsprocesser, designe, visualisere, konkretisere og udvikle prototypekoncepter, teste og kommunikere designmæssige løsningsforslag, i en retailorienteret kontekst.
Centralt er også integrationen af digitale og teknologiske virkemidler til virkeliggørelse af virksomhedens konceptdesign.
Viden
Den uddannede har viden om og kan reflektere over:
- teorier og metoder inden for fagområdet design
- brugerdrevne tilgange til designprocesser og designløsninger
- anvendte metoder og teorier til at analysere en virksomheds designmæssige problemstillinger og behov
- designerens mange virkemidler inden for konceptudvikling, visual merchandise, lys, styling, æstetik, farver, arealdisponering, konstruktion, materialer osv.
- de nyeste og mest centrale designtendenser inden for detail
- visualisering af løsninger til det kommercielle rum
- teorier og metoder inden for konceptudvikling
- oplevelsesdesign og udvikling og tendenser inden for perception og oplevelser.
Færdigheder
Den uddannede kan:
- identificere designrelaterede problemstillinger og arbejde målrettet med designanalytisk og designetnografisk research i en detailfaglig kontekst
- analysere og anvende relevant inspiration til designudvikling og omsætte ideer til konkrete løsninger
- analysere og anvende forskellige metoder inden for designproces og formgivning
- arbejde konstruktivt med at se muligheder og videreudvikling frem mod en optimal løsning
- fortolke og videreudvikle et relevant formsprog samt argumentere for de valgte løsninger
- skitsere, visualisere og præsentere designprocessen samt ideer og løsninger for andre
- udvikle et styrende koncept med anvendelse af relevante virkemidler
- anvende viden om perception til valg af de rette virkemidler for et optimalt butiksdesign
Kompetencer
Den uddannede kan:
- identificere designrelaterede problemstillinger og vælge relevante designmetoder til løsning af disse med en brugerdreven og tværfaglig tilgang.
- optimere og effektivisere egen procesforståelse og procesplanlægning
- begrunde og anvende forskellige udviklingsprocesser til forbedring og udvikling af den endelige løsning i funktion, form og materialer
- udarbejde løsninger med forståelse for samspillet mellem brugeren, virksomheden og omverdenen på et strategisk, taktisk og operationelt niveau
- argumentere for og reflektere over designvalg i en given løsning og præsentere denne i 2D og 3D
- relevante teorier og metoder til design af et stærkt retail-koncept, som løser relevante problemstillinger og tager udgangspunkt i brugeren.
- designe en løsning til et givent forretningskoncept, der udtrykker virksomhedens vision, mission og værdier i det fysiske rum og som tager udgangspunkt i brugeren og dennes adfærd med hensyntagen til digitalisering og interaktion mellem forskellige platforme
|
Eksempel på case: Butikken som det 3. sted Den fysiske butik skal i højere grad tænkes som det tredje sted beskrevet af Ray Oldenburg[1]. I modsætning til det første sted (hjemmet) og det andet sted (arbejdet), tilbyder det tredje sted et uformelt mødested, hvor mennesker samles og interagerer i et åbent og atmosfærefyldt miljø væk fra de forpligtelser og rammer, som hjemmet og arbejdet tilbyder. Butikken skal skabe oplevelser og danne ramme for sociale netværk og derigennem skabe/genskabe liv og engagement i lokalmiljøet. Rapha er et eksempel på, hvordan det er muligt at transformere fysiske butikker til meget mere end blot et salgssted[2]. Rapha kalder deres butikker Clubhouses, da de tilbyder et fællesskab omkring interessen for cykling, hvor der arrangeres events, cykelture, cykelløb på storskærm, foredrag, mad, kaffe og selvfølgelig salg af Raphas produkter. Klubhusene skaber tilhørsforhold, fællesskab og loyalitet, som gør, at kunden kommer igen og igen og ikke mindst køber produkterne tilbudt i et visuelt sammenhængende online og offline univers. Den fysiske butik skal fokusere på brugeren og skal tilbyde overraskende og engagerende oplevelser gennem den nyeste teknologi, et gennemført butiksdesign og i særdeleshed en fuldent brugeroplevelse. Butikken skal turde eksperimentere og derigennem skabe stimulerende in-store oplevelser, som ikke kan frembringes online[3]. “The real question retailers have to ask themselves isn’t whether they can afford to transform the in-store experience, but can they afford not to?” – Mike Petevinos, Global Head of Consumer Products & Retail at Capgemini Consulting[4] |
Markedsføring (25 ECTS)
Formål
’Markedsføring’ kvalificerer den uddannede til at forstå og afkode en virksomheds interne og eksterne situation samt til at kunne udvikle, planlægge og gennemføre markedsføringsmæssige tiltag.
Derudover sætter ’markedsføring’ den uddannede i stand til at kunne analysere og bearbejde målgrupper, købsmotiver, adfærd, trends og markedsforhold samt til at frembringe en generel forretningsforståelse med henblik på at skabe en effektiv salgskanal og iscenesætte et optimalt butikskoncept / butiksrum ud fra grundlæggende viden om markedsføring, kommunikation, kampagne- og konceptudvikling.
Endelig bidrager ’markedsføring’ til en forståelse af Big Data i en markedsføringsmæssig sammenhæng og i forhold til Cross Channels samt til anvendelse af såvel eksisterende data som egen empiri og dataindsamling / analyse / bearbejdning (kvalitative og kvantitative analyser).
Viden
Den uddannede har viden om og kan reflektere over:
- teorier og metoder inden for fagområdet Markedsføring
- anvendte teorier og modeller inden for kommunikation, kampagne- og konceptudvikling
- anvendte teorier og modeller til at analysere en virksomheds interne og eksterne situation
- anvendte teorier og modeller inden for forbrugeradfærd og købsmotiver
- centrale tendenser i detailhandlen og toneangivende markedstrends
- forskellige typer af forretningsmodeller (analoge såvel som digitale)
- teorier og metoder inden for Cross Channels og omnichannel
- Big data og grundlæggende metoder til dataindsamling, bearbejdning og –analyse
- grundlæggende forretningsforståelse og godt købmandskab
Færdigheder
Den uddannede kan:
- identificere problemstillinger relateret til en detailvirksomheds afsætning og markedsføring
- anvende teorier og modeller inden for kommunikation, kampagne- og konceptudvikling
- vurdere og anvende praksisnære markedsføringsmæssige tiltag med udgangspunkt i en detailvirksomheds interne og eksterne situation
- analysere og anvende teorier og modeller inden for segmentering, målgruppevalg og positionering
- analysere og anvende teorier og modeller inden for generel markedsføringsplanlægning
- anvende forskellige typer af forretningsmodeller (analoge såvel som digitale)
- anvende, sortere og formidle Big data i en markedsføringsmæssig sammenhæng og i forhold til Cross Channels og omnichannel
- curdere og komme med forslag til en detailvirksomheds fremtidige markedsføringsmæssige tiltag ud fra en generel forretningsforståelse og forståelse af trends på markedet og i detailhandlen
- opstille og formidle handlingsplaner med udgangspunkt i virksomhedens markedsføringsstrategi
Kompetencer
Den uddannede kan:
- identificere en detailvirksomheds markedspotentiale under hensyntagen til virksomhedens interne og eksterne situation samt igangsætte markedsføringsmæssige tiltag og aktiviteter som følge heraf
- planlægge en detailvirksomheds relevante kommunikation, kampagne- og konceptudvikling
- håndtere virksomhedens segmentering, målgruppevalg og positioneringsproces
- håndtere markedsføringsplanlægningen på strategisk, taktisk og operationelt niveau
- planlægge og igangsætte bearbejdningen af Big data i en markedsføringsmæssig sammenhæng og i forhold til Cross Channels
- udvise forretningsforståelse og godt købmandsskab ud fra indsigt i toneangivende markedstrends
- håndtere udarbejdelse af forskellige handlingsplaner med udgangspunkt i virksomhedens grundlæggende strategi og markedsføringsstrategi
- deltage i faglige og tværfaglige netværk samt samarbejde på alle niveauer i forhold til en detailvirksomheds aktiviteter (og med en forståelse for detailvirksomhedens samlede strategi)
- identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer inden for markedsføringsmæssige udvikling og trends i detailhandlen
|
EKSEMPEL: SELVBETJENTE BUTIKKER OG INTUTIV MARKEDSFØRING Fremtidig markedsføring handler ikke blot om at sælge, men også om at inspirere, engagere, involvere, overraske og individuelt tilpasse produkter og butikskoncepter til den enkelte forbruger. Der skelnes ikke mellem fysiske og digitale kanaler, udgangspunktet er blot Omnichannel, der betragtes som ”the new normal” i 2018[1]. I en ikke så fjern fremtid, hvor salgspersonale (til dels) bliver overflødigt, handler det om at designe, udvikle og markedsføre butikskoncepter, der er intuitive og lette at afkode for forbrugerne. Som eksempel på dette har stormagasinet MACY’s i New York netop testet selvbetjening i udvalgte skoafdelinger.[2] Konsekvenser for markedsføring: Dette kræver, at butiksrummet designes med udgangspunkt i forståelse for design, æstetik, branding, herunder eksempelvis teknologisk inspirerende selvbetjening, voice shopping[3], visuel storytelling og nudging, der kan regulere forbrugernes adfærd og imødekomme behovet for let afkodelige koncepter.
EKSEMPEL: MILLENNIALS EFTERSPØRGER AUGMENTED REALITY De moderne forbrugere (og særligt generationen født omkring år 2000) efterspørger i højere grad produkter og koncepter, der er teknologisk intelligente. Mediebureauet CARAT (der er en del af Dentsu Aegis Network) har tilknyttet en trendafdeling, der udarbejder trends inden for kommunikation, medier og teknologi. Én af de 10 trends fra deres trendstudie siger, at 2018 er året hvor Augmented Reality for alvor slår igennem, og ikke kun hos de store internationale konceptbutikker.[4] Et eksempel på dette er møbelkæden IKEA, der i 2017 har lanceret deres AR-app ”IKEA Place”, som giver forbrugerne mulighed for at visualisere, hvordan IKEAs møbler vil se ud i deres hjem med 98% nøjagtighed. Et yderligere eksempel er butikskonceptet Tao Cafe, som den kinesiske onlinegigant Alibaba står bag, hvor forbrugerne kun behøver at medbringe en smartphone for at handle[5]. Kunderne scanner en QR kode for at komme ind i butikken, og markedføringen foregår tilsvarende via tilpassede PUSH beskeder på telefonen. Konsekvenser for markedsføringen: Markedsføringsværktøjerne skal suppleres med teknologiske indsigter, der gør det muligt for forbrugerne at lade sig inspirere, shoppe, prøve og udveksle idéer ved hjælp af Augmented Reality. Der skal tages udgangspunkt i forbrugernes behov for at ”prøve produkterne”, og eksempelvis skal apps integrere Augmented Reality på en måde, hvor man ikke blot underholder, men også skaber værdi. De muligheder der ligger i Augmented Reality skal ligeledes integreres med øvrige kommunikationskanaler, således at markedsføringen bliver planlagt og eksekveret som en del af en samlet Cross Channel strategi.
|
[5] https://tidogtendenser.dk/retail/bedste-retailkoncepter-aaret-gik/
FAGOMRÅDET RETAIL (50 ECTS)
Fagområdet RETAIL omfatter ’retail økonomi’ (20 ECTS), ’salg’ (15 ECTS) samt ’organisation og ledelse’ (15 ECTS).
Retail Økonomi (20 ECTS)
Formål
’Retail økonomi’ skal kvalificere den studerende til at opnå en helhedsopfattelse af de centrale butiksøkonomiske problemstillinger og på baggrund af relevant data og økonomiske nøgletal, foretage en begrundet driftsoptimering af den fysiske og digitale butik.
Viden
Den studerende har viden om og kan reflektere over
- definition af databehov, teknologi og nøgletal som ledelsesværktøj for den fysiske butik, digitale butik og kæden.
- sammenhæng mellem butiksøkonomiske nøgletal.
- metoder og værktøjer til forskellige økonomiske analyser i en teknologisk sammenhæng.
- driftsøkonomiskteori, -metoder samt praksis i relation til teknologi og design.
- sammenhæng mellem butikkens vareflow og nøgletal
- forskellige beregningsprincipper, kalkulationsformer herunder investeringskalkuler.
- retail revenue management (RRM)
Færdigheder
Den studerende kan
- udregne relevante økonomiske nøgletal.
- foretage dataindsamling af økonomiske nøgletal og vurdere den økonomiske driftsudvikling.
- baggrund af designanalyse kunne udarbejde forslag til bedre ressourceudnyttelse i butikken.
- anvende teknologi til udarbejdelse af butiksøkonomiske handlingsplaner af butikkens drift.
- udarbejde investeringsberegninger på implementering af nye teknologier og redesignet retail.
- anvende RRM
Kompetencer
Den studerende kan
- selvstændigt foretage kompleks butiksøkonomiske dataindsamling
- anvende nøgletal til vurdering af økonomisk udvikling af den fysiske og digitale butik.
- driftsoptimere i den fysiske og digitale butik.
- indgå i drøftelser med øvrigt personale omkring implementering af de økonomiske handlingsplaner for butikken.
- vurdere et årsregnskab og forstå sammenhæng mellem resultatopgørelse, balance og pengestrømme.
- træffe beslutninger vedr. alternativer, forretningsegenskaber ved investeringer
- forstå informationer fra RRM omsætte dem til operationelle KPI´er
- være sparringspart i forbindelse med finansiering af investeringer
- identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer inden for retail økonomi.
Salg (15 ECTS)
Formålet med ’salg’ er at give den studerende en forståelse af salg i detailhandlen og kompetence til at agere i forhold til onlinehandel og kundeadfærd, tilpasse egen adfærd og kommunikation til forskellige kundetyper for derved opnå bedre salgsresultater. ’Salg’ skal desuden give de studerende en introduktion til grundlæggende teknikker i forbindelse planlægning gennemførelse af salg med brug af teknologi.
Viden
Den studerende har viden om og kan reflektere over
- salgspsykologi
- forbrugertrends/markedsadfærd
- juridiske forhold omkring onlinehandel og fysisk butik i forbindelse med salg
- Cross Channel service over for kunderne
- personprofil-analyser, købsadfærdsmodeller, Identifikation af kundemotiver, verbal og nonverbal kommunikation, argumentationsteknikker
- strategiske som taktiske salgsmål
- metodernes betydning for sælgernes motivation og indsats
- forskellige metoder til opbygning af butiksarealet, herunder store, category og space management
- teknologi i salg og service inden for detailhandel.
Færdigheder
Den studerende kan
- anvende viden om butiksformater i sammenhæng med servicebegrebet
- formidle viden til salgsmedarbejdere om forskellige salgskanaler i forhold servicebegrebet
- forklare og formidle kundens rettigheder i samspillet mellem fysisk butik og onlinehandel anvende målrettede principper for distriktsinddeling
- opstille strategiske og taktiske salgsmål
- anvende metoder til hensigtsmæssig fordeling af salgsansvar i butikken
- anvende hensigtsmæssige metoder til planlægning af egen tid
- systematisk teste og evaluere teknologi ud fra relevante parametre for salg og service.
Kompetencer
Den studerende kan
- identificere udfordringer i forhold til kundens forventninger til Cross Channel
- optimere arbejdsrutiner gennem viden om Cross Channel
- håndtere og udvikle services der tilgodeser kundernes ønske om sammenhæng mellem fysisk butik og online handel
- udarbejde konkrete handlingsplaner for oplevelse af sammenhæng mellem fysisk butik og online handel Indhold
- anvende metoder til konstruktiv opfølgning
- opstille rammer for prioritering af sælgerens arbejdsopgaver
- håndtere og udvikle services der tilgodeser kundernes ønske om sammenhæng mellem fysisk butik og online handel
- udarbejde konkrete handlingsplaner for oplevelse af sammenhæng mellem fysisk butik og online handel
- identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til salg og service i detailhandlen.
LEDELSE OG ORGANISATION (15 ECTS)
Formål
I ’Ledelse og organisering’ er formålet at give de studerende en indføring i ledelses og organisationsteori, så de kan reflektere over egen rolle som leder samt hvordan data kan anvendes som beslutningsgrundlag i samspil med andre faktorer. De studerende skal arbejde med, hvordan man skaber motivation og godt samarbejde i teams. De får en grundlæggende indføring i gældende regler om personaleledelse.
Formålet er endvidere at give dem viden om organisationsteori inden for detailbranchen og sætte dem i stand til at vurdere organistionstyper ud fra en forretningsorienteret perspektiv. De studerende skal desuden sættes i stand at lede innovations- og udviklingsprocesser og -projekter på forskellige niveauer af organisationen.
Viden
Den studerende har viden om og kan reflektere over
- forskellige positioner inden for ledelse både mht. klassiske og moderne ledelses perspektiver.
- udvalgte teorier om personlighed, livsstadier samt adfærd og vaner
- personlighedsanalyser og anvendelsen af disse med forskelligt formål
- indsigt i entreprenørens rolle, vilkår og personlige egenskaber
- organisationsteori, herunder anvendelses af ledelsespositioner til valg af organisationsstrukturer og koordineringsprincipper
- motivationsteorier mht. individ og gruppe
- hvordan grupper fungerer og optimering af gruppesamarbejdet
- organisationskultur
- teorier og metoder til innovation- og organisationsudvikling
- nye teknologiers (fx RRM, KPI) betydning for ledelsesbeslutninger og hvordan de kan omsættes til operationelle mål og handlinger eller justeringer.
- grundlæggende viden om personalejura og databeskyttelsesforordning
Færdigheder
Den studerende kan
- anvende forskellige teorier, metoder og værktøjer analytisk iht. deres betydning for ledelsesprincipper og organisationsstruktur fx netværksteorier, kompleksitetsteori, paradokser i værdiskabelse, meningsskabende ledelse samt klassiske betragtninger om lean, bureaukrati, arbejdsdeling og koordineringsprincipper.
- foretage analyser af eksterne og interne forhold samt kundeinformationer.
- udarbejdelse af konkrete handlingsplaner med afsæt i analyserne.
- udarbejdelse af planer for design og redesign.
- analyse af behovet for omnichannel samt vurdering af potentielle strategiske tiltag for at møde forbrugerne i deres miljø.
- baggrund af designanalyse kunne udarbejde forslag til bedre ressourceudnyttelse i butikken.
- anvende teknologi til udarbejdelse af strategiske handlingsplaner af butikkens drift.
- vurdere om implementering af nye teknologier er driftsøkonomisk rentabel.
- vurdere om ibrugtagning af nye teknologier er i strid med gældende lovgivning.
Kompetencer
Den studerende kan
- selvstændigt omsætte analyser og handlingsplaner til konkrete tiltag i butikken(erne).
- selvstændigt justere konkrete tiltag på baggrund af (KPI mv.).
- styre projekter, der redesigner kundeoplevelsen mht. omnichannel, costumer journey og touch points
- lede butikspersonale.
- indgå som en ressourcemedarbejde i centrale businessunits i forbindelse med ibrugtagning af nye teknologier og tilpasninger af eksisterende ressourcer.
- selvstændig og/eller i samarbejde med andre udarbejde strategier for butikken(erne), kæden til strategiske konkurrencepositioneringer
- identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer inden for ledelse og organisation i detailhanlen.
|
EKSEMPEL: TVÆRGÅENDE OG DATABASERET LEDELSE Konsekvensen af udviklingen i detailbranchen er, at ny viden, nye færdigheder og kompetencer inden for retail, teknologi, design bliver afgørende, hvor en omfattende transformation allerede er i gang. Transformationen betyder bl.a., at retailvirksomhedens organisation og ledelse skal kunne udvikle og implementere nyt design af kunderejser, touchpoints, logistiksystemer mv., der i øvrigt individualiseres. Selve interaktionen mellem forbruger og virksomhed vil foregå samtidig på forskellige platforme fx online butikker, fysiske butikker, sociale medier for at skabe tiltrækkende og inspirerende forbrugeroplevelser i et individualiseret miljø. Et miljø der opfattes som personligt, og hvor det gode værtskab mødes. Konsekvenser for organisations og ledelse:
|
EA Dania og KEA indstiller til, at uddannelsen indplaceres på samme niveau som andre it-tekniske og designfaglige uddannelser.
Der bliver behov for en digital softwarebaseret infrastruktur af programmer, som anvendes i detailbranchen. Fx licenser til økonomi- og varestyringssystemer, adgang til avanceret google analytics, CRM-systemer med test ”sandkasse” mm. Pt. har vi erfaring med den type af it-infrastruktur på PBA digital konceptudvikling (Ny takst 61.700).
Der bliver desuden behov for et teknisk laboratorium, hvor de studerende kan arbejde med butikssystemer og -teknologier og adgang til teknologier, der kan tages med ud i praksis som led i eksperimenter og undervisning. Fx tracking- og scanningsenheder, Augmentet Reality enheder og adgang til Virtuel Reality-teknologi. Pt. har vi god erfaring med mindre mobile industrielle testfaciliteter på erhvervsakademiuddannelsen i automationsteknologi (ny takst 69.500).
Uddannelsen forudsætter, at de studerende i løbet af deres uddannelse bliver fortrolig med en række teknologier og it-værktøjer samt får rammerne til at arbejde med den fysiske og digitale butik og samspillet mellem de to koblet til hele den bagvedliggende logistik og digitale markedsføring.
Det kræver investeringer i en række it-værtøjer og -systemer samt opbygningen og løbende opdatering af et teknisk lab, for at sikre os at de studerende kan opnå de rette færdigheder både inden for kendte teknologier og teknologier, der er på et mere eksperimenterende stadie.
|
Gældende takstkatalog |
Kommende takstkatalog |
|
Undervisningssats: 74.600 Bygningssats: 12.200 Praktiksats: 11.900 Færdiggørelsessats: 16.000
|
65.200 |
Se behovsanalysen
Der er i 2016 opgjort 324 kæder. Et forsigtigt estimat vil være at hovedkontorerne alene vil kunne aftage 600-700 dimittender. I de større kæder, vil der på sigt også være mulighed for at dimittenderne indgår som distrikts- eller regionschef. Det bliver give yderligere jobåbninger. Et forsigtigt bud vil være yderligere 500 - 1000 stillinger.
Der er mere end 100 butikscentre i Danmark, som skal understøtte et stort antal butikker i deres arbejde. Et estimat vil være at de vil kunne aftage 200-250 dimittender.
Det har ikke været muligt at få et overblik over antallet af cityforeninger, men de vil sandsynligvis kunne 75-100 dimittender, antaget, at alle større provisbyer har en cityforening. Om mulighederne i cityforeningerne har citychef Mette Bræmer-Jensen bl.a. fortalt os at de lokale butikker har et stort behov for interesseorganisationer/samarbejdsorganisationer, der kan yde sparring i forhold til udviklingen af deres forretningsmodel. Hun ser derfor et stort potentiale i at få praktikanter fra uddannelsen og behov for at ansætte dimittender efter endt uddannelse.
Derudover vil der være dimittender som går helt nye veje, som vi ikke på nuværende tidspunkt kan forestille os. Vi vil også håbe at der vil være dimittender, der søger en internationale karriere. I den sammenhæng vil et bachelorniveau være et forventet minimum ifølge udsagn på uddannelsesmessen på NRF-konferencen.
Antal kæder fordelt på antal butikker
|
Antal butikker |
Antal kæder |
% |
Antal butikker |
% |
|
<10 |
97 |
30 |
582 |
4 |
|
10-19 |
66 |
20 |
917 |
7 |
|
20-29 |
41 |
13 |
1000 |
8 |
|
30-39 |
32 |
10 |
1090 |
8 |
|
40-49 |
24 |
7 |
1073 |
8 |
|
>49 |
64 |
20 |
8362 |
64 |
|
I alt |
324 |
100 |
13.024 |
100 |
Kilde: "Kæder i dansk detailhandel", Retail Institute Scandinavia, 2016.
|
DETAILVIRKSOMHEDER OG BRANCHEORGANISATIONER |
ERHVERVSSKOLER |
VIDENSINSTITUTIONER |
|
BRUUNS GALLERI (90 butiker) City Randers (125 butikker) COOP (knap 1200 butikker) DEAS A/S, herunder administration af 17 centre fx Hvidovre C, Frederiksberg centret og Lyngby storcenter. Erhverv Randers IMERCO (180 butikker) Inq - Brand Activation Agency Lidl (+100 butikker) Pandora Specsaver/Louise Nielsen* (75 butikker i Danmark, intertionalt 1500 butikker i over 10 lande) Synoptik |
IBC (Kolding, Fredericia og Aabenraa) Tradium (Hobro og Randers) ZBC (Slagelse, Holbæk, Roskilde, Køge, Ringsted, Næstved, Haslev og Vordingbor)
|
Institut for Fremtidsforskning Retail Institut Scandinavia
Babson College, USA
|
Bilag for Louis Nielsen eftersendes seperat. Se begrundelse i behovsanalysen.
Arbejdsgruppen på tværs af EA Dania og KEA har i udviklingen af uddannelsen inddraget viden fra rapporter og dialog med vidensinstitutionerne Institut for Fremtidsforskning og Retail Institute Scandinavia samt inddraget rapporter og analyser om detailbranchens udvikling nationalt og internationalt, både for at afdække den eksisterende branches nuværende position og fremtidige udvikling.
Rapporter og analyser
- Detailhandel – fra varer til vækst, Dansk Erhverv, maj 2014
- Furture of Retail, ARUP, august 2017
- In-line shopping – the game is changing, IFF, april 2014
- Kampen om fremtidens Mindespace – forbliv relevant for forbrugeren, IFF, januar 2017
- Retail-renæssance 2.0 – sådan genopfinder du den fysiske butik med oplevelser og omnichannel, Mette Skovgaard Frich og Mai Thomsen, Retail Institute Scandinavia, oktober 2015
- Shaping the Future of Retail for Consumer Industries, World Economic Forum og Accenture, januar 2017.
Tre af arbejdsgruppens medlemmer har desuden været på studietur til New York, hvor de har deltaget i NRF Retail’s Big Show 2018, der både omfatter en konference for uddannelsesinstitutioner inden for retail, en besøgsdag hos trendsættende butikker og tre dage med oplæg om udviklingen inden for branchen på verdensplan.[1]
Konferencen har bl.a. resulteret i kontakter til Babson College i USA, der er et højtrangerende college inden for entreprenørskab og med et stærkt fagligt miljø inden for retail.[2] De vil blive inddraget i den videre udvikling af PBA i retail, teknologi og design.
Arbejdsgruppen har desuden inddraget en række forskelligartede detailvirksomheder i Danmark for at afdække deres behov og perspektiv på professionsbacheloruddannelsen i retail, teknologi og design. Der er således både store og mindre repræsentanter fra dagligvare området (COOP og Lidl), Store og mindre kædeorganiserede butikker som Louis Nielsen/Specsaver, IMERCO og Synoptik samt centre og handelstandsforeninger, som har god føling med unikabutikker og forståelse af udviklingen inden for deres område, hvor de har ansvar for at skabe en tiltalende ramme for mange butikker og deres kunder.
I forhold til at sikre den faglige progression fra EUD Business, EUX Business og de gymnasiale uddannelser, har vi inddraget repræsentanter fra erhvervsskolerne Tradium (Hobro og Randers), ZBC på Sjælland (Slagelse, Holbæk, Roskilde, Køge, Ringsted, Næstved, Haslev og Vordingborg) og IBC (Kolding, Fredericia og Aabenraa).
[1] Link til konferenceprogram: https://nrfbigshow.nrf.com/agenda og overblik over uddannelsesinstitutioner, der deltog: http://studentbigshow.nrf.com/attending-schools
[2] Om Babson College og deres institut for retail: http://www.babson.edu/Academics/centers/retail-supply-chain-institute/Pages/home.aspx)
I udviklingen af professionsbacheloruddannelsen i retail, teknologi og design, har vi inddraget repræsentanter fra erhvervsskoler for at afdækket behovet for videreuddannelsesmuligheder for EUD Business, EUX Business og HHX’er, som vi vurderer er målgruppen for uddannelsen. Derudover har vi afdækket det eksisterende uddannelseslandskab i Danmark samt set på de eventuelle muligheder for at videreuddanne sig efterfølgende.
I tilbagemeldinger fra erhvervsskolerne bakker de fuldt op om vores forslag til en professionsbacheloruddannelse med et erhvervssigte inden for detailhandel. De giver udtryk for, at der ikke findes tilfredsstillende og klare videreuddannelsesmuligheder for dimittenderne fra særligt EUD Business, og at der generelt er meget lidt prestige i at gå ind i detailhandlen. De vurderer, at den teknologiske og designfaglige tilgang til området er et fagligt korrekt valg på baggrund af deres kendskab til detailhandlens nuværende position og udvikling i Danmark i lyst af den hastige udvikling, der finder sted internationalt.
Vores dialogpartner erhvervschef Charlotte Skøtt fra ZBC peger på, at de studerende på EUD Business i dag ikke får et tilstrækkeligt fagligt niveau inden for den digitale og tekniske del af detailhandlen, som hun ser bliver et vigtigt fagområde givet den udvikling, der finder sted i detailhandlen. Derfor vurderer hun, at det er rigtigt set at udvikle en videreuddannelsesmulighed, hvor den type af kompetencer kan opøves. Hun vurderede desuden, at der er et godt potentiale de studerende, der er over 25 år, som udgør ca. 25 procent af deres studerende. De er ofte meget motiverede.
CEO Lars Michael Madsen fra Tradium bekræfter behovet for bedre uddannede medarbejdere i detailhandlen med stærke it-teknologiske og designfaglige kompetencer, og at uddannelsen vil skabe en bedre sammenhæng i uddannelsessystemet inden for en branche, som står midt i en hastig forandringsproces. Uddannelseschef Lotte Julin Bock for EUD Business og EUX Business uddyber over for os, at det vil være en meget relevant karrierevej inde for detailhandel, og hun anbefaler, at vi fastsætter fagspecifikke krav inden for virksomhedsøkonomi og engelsk til EUD-ansøgerne for at sikre en god faglig overgang.
Også erhvervsskolen IBC i Kolding bakker op om uddannelsen med tilsvarende begrundelse og perspektiver på detailhandlen.
BESLÆGTEDE UDDANNELSER
I udviklingen af uddannelsen har vi afsøgt, om der eksisterer tilsvarende uddannelser. Det er vores vurdering, at der findes videregående uddannelser, hvor der arbejdes med delelementer, men at der ikke eksisterer uddannelser, der kobler deleelementerne og sikre den studerende en samlet forståelse af detailhandlen og give dem en dyb forståelse af, hvordan teknologi og design kan anvendes i udviklingen af branchen.
I det ordinære uddannelsessystem eksisterer der flere rene merkantile uddannelser, som kan finde anvendelse inden for detailhandlen. Fx erhvervsakademiuddannelsen som handelsøkonom, markedsføringsøkonom og logistikøkonom. De har selvsagt ikke hverken den teknologisk eller designmæssige dimension. Det er desuden vores erfaring, at de studerende på flere af erhvervsskolerne ikke ser disse uddannelser som naturlige videreuddannelsesmuligheder for studerende fra EUD Business og EUX Business.
Herudover eksisterer der en erhvervsakademiuddannelse som designteknolog, der kan kombineres med en professionsbacheloroverbygning i design og business. Uddannelserne har særligt fokus på mode- og livsstilsbranchen og behandler fx markedsføring og design af koncepter, men omfatter ikke den bagvedliggende digitale infrastruktur og systemforståelse i detailhandlen bredt, som vil være fokus i PBA retail, teknologi og design.
I efter- og videreuddannelsessystemet udbydes der AMU-kurser inden for detailhandel, som rettet sig mod ufaglærte og faglærte. Derudover udbyder bl.a. KEA en akademiuddannelse i retail med fokus på retail, økonomi og ledelse. Uddannelsen har et rent merkantilt og ledelsesorienteret fokus.
Etableringen af en professionsbachelor i retail, teknologi og design vil give en fagligt integreret og sammenhængende uddannelsesvej for særligt unge med EUD Business eller EUX Business, men også give unge med en studentereksamen, der har valgt de rette adgangsgivende fag, en solid faglig baggrund for at kunne gå ind i detailbranchen på et niveau, hvor dimittenden kan medvirke til at drive og udvikle detailhandlen med en mere sammenhængende forståelse af den fysiske og digitale forretning i alle led af detailhandlen.
Samlet set, vurderer vi ikke, at dimittenderne fra PBA i retail, teknologi og design, kommer til at konkurrere med dimittenderne fra de beslægtede uddannelser, fordi den teknologiske og designmæssige tyngde uddannelse giver dem en markant anden profil. Det gælder også i forhold til praktikpladser.
BESLÆGTEDE UDDANNELSER
|
|
Grad |
Fagbetegnelse |
Dimensioneret? |
Beskæftigelse (aktuel ledighed 4.-7. kvartal) 2013 |
|
Fuldtidsuddannelse |
Erhvervsakademiuddannelse |
Handelsøkonom |
Nej |
5% |
|
Erhvervsakademiuddannelse |
Markedsføringsøkonom |
Nej |
9% |
|
|
Erhvervsakademiuddannelse |
Designteknolog |
Ja |
12% |
|
|
Professionsbacheloroverbygning |
Design og Business |
Ja |
18% |
|
|
Professionsbacheloroverbygning |
Digital konceptudvikling |
Ja |
21% |
|
|
Erhvervsakademiuddannelse |
Logistikøkonom |
Nej |
8% |
|
|
Efter- og videreuddannelse |
AMU-kurser |
Eksempler på kurser: Detailhandel, kundeservice i detailhandel, konceptforståelse i detailhandel, detailforarbejdning og forædling af ferskvare. |
Nej |
- |
|
Akademiuddannelse |
AU i retail |
Nej |
- |
VIDEREUDDANNELSESMULIGHEDER
De studerende kan kvalificere sig til at videreuddanne sig på kandidatuddannelsesniveau. Videreuddannelsesmuligheder kunne fx være den nyoprettede erhvervsøkonomiske kandidat med linjefag i Customer and Commercial Development, der udbydes på CBS fra sommeren 2018. Eller deres eksisterende erhvervsøkonomiske kandidat med linjefag i Branding and Communications Management. En anden oplagt mulighed vil være en it-faglig kandidatuddannelse fx kandidatuddannelsen i digital innovation & management eller kandidatuddannelsen i digital design og interaktive teknologier.
Se mere om uddannelserne på cbs.dk og itu.dk
Uddannelsen er rettet mod unge med en studentereksamen inklusiv EUX Business samt unge med en faglært baggrund i detailbranchen
KEA og EA DANIA forventer at optage 25 procent via kvote 2, så de unge, der starter på en EUD Business, kan se en reel mulighed for at videreuddanne sig, hvis de engagere sig og opøver en stærk praksisbaseret viden.
Det vil desuden være muligt for unge med en akademigrad i retail, at søge merit for dele af uddannelsen inden for fagområdet retail, så de kan opnå en professionsbachelor hurtigere.
Grundlaget for at rekruttere studerende er således bredt. Alene på EUD Business, bliver der udlært mere end 3000 unge om året (Undervisningsministeriet, beskæftigelsestal for dimittender fra EUD Business i perioden 2013-2015).
På KEA ønsker vi at bygge optaget op over tre år med 60 studerende det første år, 90 studerende andet år og 120 studerende tredje år.
På EA DANIA bygger de tilsvarende optaget op over tre år med 30 studerende det første år, 50 studerende andet år og 60 studerende tredje år.
|
|
Optag år 1 |
Optag år 2 |
Optag år 3 |
|
EA DANIA |
30 |
50 |
60 |
|
KEA |
60 |
90 |
120 |
|
På landsplan |
90 |
140 |
180 |
Antallet gør, at vi kan skabe et stærkt faglige læringsmiljø med de fornødne tekniske rammer. Antallet bygger desuden på et estimat over hvor mange dimittender vi kan forvente at afsætte til branchen. I tilbagemeldingerne fra aftagerne, er der flere, der peger på at dimittenderne i første omgang kan forvente at finde ansættelse på kædebutikkernes hovedkontorer, i city foreninger og hos hovedkontorer for butikscentre.
På sigt forventer flere af aftagerne (Lidl, Louis Nielsen m.fl.), at dimittender også finder ansættelse ude i butikkerne. I vores dialog med den samlede kreds af de personer, som vi har sparret med i udviklingen af uddannelsen, er det indtrykket at unika butikker ikke har ressourcer til at ansætte en dimittend fra uddannelsen.
Uddannelsen er tilrettelagt sådan, at de studerende skal i praktik på 5. semester af et halvårs varighed. Både og EA DANIA og KEA, har vi et stort netværk af praktikvirksomheder, hvor af mange også vil være relevante for studerende på PBA i retail, teknologi og design.
I vores dialog med aftagerne har de forholdt sig meget positivt over for at tage praktikanter, og alle har understreget vigtigheden af en tæt kobling mellem teori og praksis. Som vi har redegjort for i behovsanalysen, er der et meget stort antal af jobåbninger hos kædebutikkerne og via centre og city foreninger. Set i forhold til det optag vi forventer at bygge op over tre år, anser vi det for særdeles realistisk, at de studerende kan komme i praktik i relevante virksomheder.
Bilag for Louis Nielsen/Specsaver eftersendes snarest muligt. Det har pga. deres interne godkendelsesprocedure ikke været muligt at få deres endelige godkendelse til at lade deres udtalelser indgå i en offentlig ansøng.
Retail Institue Scandinavia udkommer med en bog den 1. februar om detailbranchens udvikling, som er meget relevant i belysningn af behovet for en PBA i retail, teknologi og design.
Vi vil gerne have lejlighed til at læse bogen og supplere vores ansøgning med relevante afsnit.
Omtale af bogens indhold: Måden, hvorpå forbrugerne shopper, er i større forandring end nogensinde før. Tiden er kommet til at forstå, omfavne og imødekomme forandringer gennem innovation og fornyelse. Men hvordan gøres dette? I den nye bog ’Refresh Retail’ forsøger vi at give svar på, hvordan man gennem indsigt og forståelse af kundernes expectations, skaber unikke experiences med morgendagens teknologi og medarbejdernes expertise i centrum. Bogens indhold er baseret på flere års monitorering af de internationale, men i høj grad de danske forbrugere krydret med masser af internationale og danske cases, som man kan lade sig inspirere af.
Læs mere: https://retailinstitute.dk/praesentation/refresh-retail/