Kandidat - international fødevarekvalitet og sundhed - Aarhus Universitet
Optagelse forudsætter en naturvidenskabelig, teknisk-videnskabelig, jordbrugsvidenskabelig eller sundhedsvidenskabelig bacheloruddannelse fra danske eller internationale universiteter med minimum 60 ECTS indenfor fødevarevidenskab og molekylærbiologi samt 20 ECTS naturvidenskabelige grundfag, herunder kemi, matematik og statistik.
Da uddannelsen udbydes på engelsk kræves engelskkundskaber svarende til det gymnasiale B-niveau for dansk-uddannede bachelorer. For internationale studerende, hvor engelsk ikke er modersmål, er kravet: IELTS min. 6,5; ITP TOEFL min. 560, internet-baseret TOEFL min. 83 og for Cambridge Engelsk bestået C1 eller C2.
Danske bacheloruddannelser, der giver direkte adgang til kandidatuddannelsen, omfatter molekylærbiologi med fokus på ernæring (AU), kemi og fødevareteknologi (diplomingeniør, AU), fødevarer og ernæring (KU/DTU, alle specialiseringer).
Ingen bacheloruddannelser giver retskrav på optagelse.
Det vil indgå som en del af Sino Danish Centers uddannelsesudbud (http://sdc.university/)
Beskrivelse af uddannelsen
Kandidatuddannelsen i International Fødevarekvalitet og Sundhed er en forskningsbaseret engelsksproget uddannelse med fokus på anvendelsesorienteret fødevarevidenskab (for en komplet beskrivelse af uddannelsen se upload: Dokumentationsbilag – prækvalifikationsansøgning). De studerende lærer om fødevarekvalitet, -sikkerhed og -sundhed i relation til europæisk-kinesisk fødevareforsyning. Kursusmodulerne i uddannelsen dækker et holistisk kædeperspektiv fra fødevareproduktion, forsyning og til forbruger og udmunder i en specialisering indenfor ét af områderne i kædeperspektivet. Fællesnævneren for kurserne er at de: 1) inkluderer et introduktionsmodul, hvor kursets omfang tillader studerende med forskelligartet baggrund at vurdere kursets omfang, og 2) underbygger læring om håndtering af kulturelle forskelle i international produktion og forsyning af sunde og sikre fødevarer.
Uddannelsens struktur gør at den studerende kan tilegne sig viden, færdigheder og kompetencer af betydning for tværkulturel vækst i fødevareindustrien.
Studerende fra kandidatuddannelsen i International Fødevarekvalitet og Sundhed vil få en stærk international profil, idet uddannelsen ved godkendelse vil blive udbudt som én af Sino Danish (SDC) kandidatuddannelser. SDC´s overordnede formål er at fremme og styrke samarbejdet mellem danske og kinesiske læringsmiljøer og øge mobiliteten af studerende og forskere mellem Danmark og Kina. Kursusdelen i International Fødevarekvalitet og Sundhed vil blive placeret: Eastern Yangihu Campus, University of Academy of Sciences, 380 Huaibeizhuang, Huairou district, Beijing, med involvering af danske såvel som kinesiske undervisere (for en oversigt over partnere se upload: Dokumentationsbilag – prækvalifikationsansøgning). Specialedelen kan placeres i en dansk og/eller kinesisk virksomhed, med såvel en dansk som kinesisk vejleder.
Kandidatuddannelsen i International Fødevarekvalitet og Sundhed har til formål at uddanne kandidater, som kan mestre og kommunikere den nyeste forskningsbaserede viden omkring kulturelle forskelle indenfor fødevaresikkerhed, sundhed og kvalitet i en europæisk-kinesisk kontekst, hvilket er særligt relevant for international fødevareforsyning på fremspirende markeder.
Kompetenceprofil
Efter endt uddannelse vil kandidaterne have følgende viden, færdigheder og kompetencer:
Viden om:
- Kandidaten har grundlæggende teoretisk og praksisorienteret viden om fødevarekvalitet, fødevareproduktion, fødevaresikkerhed og fødevareforsyning på et globalt marked
- Kandidaten har detaljeret kendskab til metoder til risikovurdering og -håndtering, og kvalitetskontrol af fødevarer
- Kandidaten har detaljeret viden på højt akademisk niveau indenfor ét eller flere af emneområderne; Fødevarekvalitet, Fødevaresikkerhed, Marketing, Økonomi og Ernæring i en europæisk-kinesisk kontekst.
Færdigheder:
- Kandidaten kan kritisk vurdere og anvende viden om og metoder til sikring af fødevarekvalitet i forbindelse med fødevareproduktion og markedsoptimering i fødevareindustrien
- Kandidaten kan vurdere anvendeligheden og hensigtsmæssigheden af teoretiske, eksperimentelle og praktiske metoder og på baggrund heraf identificere og analysere faglige problemstillinger og udarbejde relevante, videnskabeligt forankrede, løsningsforslag og -modeller.
- Kandidaten kan formidle forskningsbaseret viden, faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere (nationalt og internationalt) både inden for og uden for fødevareindustrien
Kompetencer:
- Kandidaten kan arbejde udviklings- og innovationsorienteret i forbindelse med fødevarerelevante projekter fortrinsvist i en europæisk-kinesisk kontekst
- Kandidaten kan selvstændigt planlægge, lede og gennemføre fødevarerelevante udviklingsprojekter og anvende de opnåede resultater i en fagligt relateret beslutningsproces
- Kandidaten kan på fødevarevidenskabelig baggrund indgå i konstruktivt samarbejde med fagfæller og andre interessenter nationalt og internationalt
- Kandidaten kan kritisk og selvstændigt strukturer egen kompetenceudvikling
Denne kompetenceprofil er efterspurgt af danske, europæiske og kinesiske fødevareindustrier (jf. behovsundersøgelse i upload: Dokumentationsbilag – prækvalifikationsansøgning) og er ikke at finde i nogen andre kandidatuddannelser indenfor fødevareområdet i Europa (jf. afsnittet sammenligning med andre uddannelser). Dermed sandsynliggøres jobmuligheder nationalt såvel som internationalt.
Erhvervssigte
Dimittender fra uddannelsen kan gå direkte ud på arbejdsmarkedet og imødekomme industriens behov –især indenfor de virksomheder, som er fokuserede på at udvide deres markeder udover Danmark og Europas grænser mod Kina.
En kandidat i International Fødevarekvalitet og Sundhed uddannes til at arbejde med produktudvikling og innovationsprojekter i små til store fødevarevirksomheder, der satser på eksport til eller produktion imellem det vestlige og det asiatiske marked.
Kandidaten vil kunne ansættes i innovative og udviklingsorienterede jobfunktioner som projektledelse, forskning, udvikling, drift, salg, konsulent og rådgivningsfunktioner. Kandidaten kan yderligere arbejde i den offentlige sektor i funktioner relateret til udvikling af politikker, undervisning, implementering og kontrol.
Uddannelsen er bygget op omkring 5 moduler (Food Quality, Food Safety & Risk Management, Food & Economic Chain Management, Food Business & Marketing, Nutrition & Health) som i alt indeholder 11 kurser, der tilsammen sikrer at det komplette kædeperspektiv, fra fødevareproduktion til forbruger i en europæisk-kinesisk kontekst, dækkes på første og andet semester. Hvert kursus vil have et introduktionselement, som skitserer det enkelte kursus indhold og omfang. Derudover har alle moduler dansk/kinesisk involvering, således at det tværkulturelle perspektiv kan realiseres i alle moduler.
Uddannelsens tredje og fjerde semester er dedikeret til et eksperimentelt kandidatspeciale, hvor den studerende fokuserer på et af modulerne i kædeperspektivet. Det eksperimentelle kandidatspeciale vil typisk have form af et erhvervsspeciale, der gennemføres i samarbejde med en fødevareindustrivirksomhed, med det formål at den studerende opnår erfaring med aktiviteter i den internationale fødevareindustri. Alle projekter vil fokusere på relevante fødevareindustrirelaterede problemstillinger i en enten vestlig og/eller østlig kontekst.
Som et led i behovsanalysens både kvantitative og kvalitative undersøgelser blev danske, europæiske og kinesiske fødevareindustrier bedt om at forholde sig til modtage specialestuderende fra uddannelsen. Andelen af industrierne som angiver en interesse i at indgå en specialeaftale med studerende fra uddannelse udgør:
- Dansk/europæisk spørgeskemaundersøgelse: 82%
- Kinesisk spørgeskemaundersøgelse: 100%
- Dansk/europæiske interviews: 100%
- Kinesisk workshop: 100%
Flere interessenter nævner ligeledes deres interesse i at modtage specialestuderende i interesseerkendelsesbreve til uddannelsen. Interesseerkendelsesbrevene kan fremsendes ved anmodning herom.
De konstituerende fagmoduler er beskrevet nedenfor. Et studiediagram for uddannelsen er indeholdt i upload: Dokumentationsbilag – prækvalifikationsansøgning). Gennemgående for kurserne er et tværkulturelt og tværdisciplinært fokus som sammenholder europæiske og asiatiske perspektiver på fødevaresikkerhed, kvalitet og sundhed.
Modul 1: Food Quality
Food Production Environment & Quality (ECTS 5): Kurser giver en grundlæggende indføring til teori om forholdet mellem jordbundsforhold og fødevarekvalitet. Kurset omhandler jordforhold, tilgængelighed af næringsstoffer, absorption i planter og råvarekvalitet og miljøpåvirkninger, herunder forurening. Efter kurset vil de studerende være i stand til at anvende viden om jordforhold og potentiel forurening til at bedømme råvarers sikkerhed og kvalitet.
Modern Food Analysis (ECTS 5): Kurset giver en grundlæggende indføring i de instrumentelle teknikker og metoder, der anvendes inden for fødevarekvalitetskontrol. Kurset omhandler principper og procedurer for instrumentelle analyseteknikker til måling af sammensætning af fødevarekomponenter, tilsætningsstoffer og kontaminering i forhold til gældende regulativer. Derudover omhandler kurset en kritisk vurdering af kvaliteten af analytisk data. Ved kursets afslutning vil den studerende være i stand til at udarbejde og anvende en procedure for analytisk kvalitetsbedømmelse af fødevarer og vurdere data præcision og kvalitet til brug i kvalitetskontrol.
Food Quality Perception & Eating Behaviour (ECTS 7,5): Kurset giver en grundig indføring til sensorisk teori og praksis med fokus på kvalitetsbedømmelse af fødevarer fra et objektivt og subjektivt perspektiv. Kurset omhandler de humane sanser, eksperimentel psykologi og forbrugeradfærd, afprøvning af metoder til måling af sensoriske egenskaber og forbrugeraccept, statistisk analyse af objektive og subjektive sensoriske data og fortolkning af de sensoriske målinger i en tværkulturel kontekst. Ved kursets afslutning vil de studerende være i stand til at anvende viden om human fødevareperception, psykologiske koncepter og teorier til at vurdere, vælge og redegøre for sensoriske metoder til eksperimentel forsøgsplanlægning samt analysere sensoriske objektive og subjektive data og formidle dets resultater.
Modul 2: Food Safety & Risk Management
Microbial Food Safety & Hygiene (ECTS 7,5): Kurset giver en grundig indføring til fødevaremikrobiologisk teori og analytiske metoder. Kurset omhandler mikrobiel hygiejnisk fødevarekvalitet, kilder til og karakteristika af fødevarebårne patogener, sikkerhedsprocedurer i forhold til typer af fødevarer og forarbejdning, lovgivning, risikobedømmelse og risikohåndtering i et tværkulturelt perspektiv. Ved kursets afslutning vil de studerende være i stand til at anvende viden om mikrobiologisk hygiejnisk kvalitet, sikkerhed og analysemetoder (vurderet ud fra lovgivning og praksis i Danmark og Kina) til at identificere, analysere, evaluere og kommunikere mikrobiologisk fødevarekvalitet.
Food Fermentation & Processing (ECTS 5): Kurset giver en grundlæggende indføring til mikroorganismer involveret i fødevarefermentering, deres fysiologiske- og metaboliske processer og anvendelse i starterkulturer til fermenterede produkter og betydning for fødevares sundhedsmærssige kvalitet og enzymer. Kurset omhandler emnerne: fermenteringsteknologi, mikroorganismer og industriel anvendelse, fermenterede fødevarers ernærings- og funktionelle egenskaber samt fødevarefermentering og enzymer. Ved kursets afslutning vil de studerende have viden om mikrobielle og enzymatiske processer involveret i fødevarefermentering, og hvorledes fødevareindustrien kan anvende fermentering til at opnå ønskelige fødevareegenskaber såsom lang holdbarhed, forbedret sikkerhed, attraktiv smag og ernæringsberigelse.
Food Toxicology (ECTS 3,75): Kurset er en introduktion til de store eksisterende og nyligt fremkomne toksiske bekymringer i forhold til vurdering af fødevaresikkerheden. Kurset omhandler toksiske stoffers; natur, egenskaber og effekter i fødevarer, metoder til måling af tokiske stoffers tilstedeværelse og vurdering af risiko i forhold til human sundhed ud fra guidelines fra USA, WHO og Kina. Ved kursets afslutning vil de studerende kunne anvende viden om toksiske stoffer, metoder til risikoanalyser og internationale guidelines til kritisk at fortolke risikoen for human sundhed i et vestligt og kinesisk perspektiv.
Modul 3: Food & Economic Chain Management
Food Chain Management (ECTS 5): Kurset giver en grundlæggende indføring til økonomiske incitamenter i fødevareforsyningskæden fra et producent-, forsynings- og forbruger perspektiv. Kurset omhandler metodisk økonomisk optimering, konkurrence påvirkninger, økonomisk risiko og informationsproblematikker på økonomisk beslutningstagen og –håndtering i fødevareforsyningskæden. Ved kursets afslutning vil de studerende kunne anvende økonomisk teori til at forstå markedsfænomener, kommunikere og diskutere økonomiske problemstillinger og løsninger med forskellige målgrupper.
Food & Society (ECTS 5): Kurset giver en grundlæggende indføring til de sociologiske aspekter af fødevarekvalitet og –sikkerhed. Kurset indeholder tre temaer: et historisk tema med fokus på fødevarekvalitet i forhold til den teknologiske udvikling, et tema med fokus på centrale aktører og institutioner i fødevaresystemerne og hvordan de forfølger deres interesser, og et kulturelt tema, hvor opfattelse af fødevarekvalitet og -sikker og håndtering herfra forklares ud fra (forskelle i) kulturelle værdier. Ved kursets afslutning vil de studerende kunne forklare fødevarekvalitet og –sikkerhed fra et sociologisk synspunkt, karakterisere, sammenligne og forklare centrale aktørers kvalitets- og sikkerhedspraksis i en geografisk og kulturel kontekst.
Modul 4: Food Business & Marketing
Food Business Marketing & the Consumer (ECTS 5): Kurset giver en grundlæggende indføring til international forretning, markedsføring, forbrugere og sociale problemstillinger i fødevareindustrien. Kurset inkluderer en forståelse af fødevareindustrien fra produktion til forbruger, forretningsmiljøanalyse, strategisk global marketing, branding og etisk marketingsadfærd. Efter kurset vil de studerende kunne beskrive og analysere international fødevareforretning, forbrugeradfærd, marketings- og sociale problematikker og planlægge en dertil passende marketingsstrategi.
Modul 5: Nutrition & Health
Chemical Safety & Health (ECTS 3,75): Kurset giver en introduktion til sikkerhedsvurdering af kemikalier i fødevarer og deres betydning for menneskers sundhed. Kurset omhandler kilder til kemikalier i fødevarer, dosis-responsforhold, absorption, tilstedeværelse i fødevarer og supplementer, allergier og eliminering af toksiske kemikalier med fokus på fødevareproduktion, tests og regulering i et tværkulturelt perspektiv. Efter kurset vil de studerende kunne fortolke og beskrive forholdet mellem kemikalier i fødevarer og risikoen for human sundhed.
Food Nutrition & Health (ECTS 7,5): Kurset giver en grundig indføring til den ernæringsmæssige kvalitet af fødevarer og måltider, og påvirkning på human sundhed. Kurset omhandler næringsstoffers rolle i sundhed og sygdomsforebyggelse, de ernæringsmæssige behov, anbefalinger og sundhedsanprisninger i et kulturelt perspektiv, fejlernæring og fremtidige bæredygtige spisevaner. Efter kurset vil de studerende kunne avende viden om næringsstoffers fysiologiske funktion og anbefalinger for menneskers sundhed til at analysere, vurdere og kommunikere ernæringsstatus hos mennesker i forskellige livsstadier.
Uddannelsen ønskes placeret under det naturvidenskabelige område og foreslås indplaceret på takst 3 ligesom andre sammenlignelige kandidatuddannelser på fødevareområdet.
Fødevaresatsningen står centralt i den danske regerings og Danmarks vækstplaner. Det globale marked for fødevarer og fødevareteknologi er i hastig vækst og fokus er på det danske fødevareerhvervs muligheder for at fastholde og styrke sin position og udnytte de globale vækstmuligheder. En voksende global befolkning og velstandsstigninger nødvendiggør et øget fokus på bæredygtighed og ressourceeffektiv fødevareproduktion og giver stigende efterspørgsel efter fødevarer af høj kvalitet. Der er unikke muligheder for en eksportdreven vækst, særligt inden for eksport af kvalitetsfødevarer med sundhed og bæredygtighed som centrale elementer samt teknologiske løsninger til ressourceeffektiv fødevareproduktion (se ”Regeringens vækstplan for fødevarer” og ”På vej mod en international fødevareklynge i Danmark”).
Flere markedsanalyser dokumenterer et stigende kompetencebehov i fødevarebranchen og særligt blandt virksomheder med stor innovationskapacitet peges der på behov for ny rekruttering (se bl.a. ”Fødevareingredienser – en dansk styrkeposition”, IFAU 2013 og ”Uddannelsesbehov i fødevareerhvervet”, Newinsight 2011).
Den kinesiske fødevareindustri beretter om bekymringer omkring fødevaresikkerhed og fødevareforsyning og som følge heraf et behov for kompetencer indenfor fødevaresikkerhed, sundhed og bæredygtig fødevareproduktion med fokus på innovative løsninger både indenfor organisering og styring af fødevareforsyningskæder såvel som politiker, som regulerer fødevaresektoren.
På denne baggrund samarbejder centrale uddannelsesinstitutioner i Danmark med fokus på fødevarevidenskab og –teknologi, sammen med SDC and UCAS om en kandidatuddannelse i International Fødevarekvalitet og Sundhed koblet til Kina.
For at få analyseret relevans og behov for uddannelsen i et internationalt beskæftigelses øjemed blev der i foråret- efteråret 2017 udarbejdet en behovsundersøgelse. De overordnede formål med undersøgelsen var: 1. at undersøge om den foreslåede uddannelse blev anset for at være relevant, 2. at estimere interessenters og aftageres nutidige og fremtidige behov for uddannelsen, og 3. at estimere muligheden for ansættelse efter endt uddannelse.
Analysen viser, at der er en klar tilkendegivelse fra interessenter og aftagere om, at de finder uddannelsen relevant. Fødevareindustrien ser et voksende behov for at kommende ansatte har viden indenfor de foreslåede temaer, og især de internationalt orienterede fødevareindustrier påpeger styrken af et tværkulturelt fokus. Undersøgelsernes hovedkonklusioner og sammenhængen mellem interessenternes behov og uddannelsens faktiske indhold fremgår af sektionen ”Hvordan er det sikret at den nye uddannelse matcher det påviste behov” og detaljer fra undersøgelsen fremgår i en rapport over behovsundersøgelsen (se upload: Dokumentationsbilag – prækvalifikationsansøgning).
For at få analyseret uddannelsens indhold og erhvervsmæssige sigte i forhold til eksisterende uddannelser, blev kandidatuddannelsen i International Fødevarekvalitet og Sundhed i sommeren 2017 sammenlignet med 162 eksisterende uddannelser indenfor fødevarevidenskab i Europa. Detaljer fra undersøgelsen fremgår af sektionen ”Sammenhæng med eksisterende uddannelser”.
Ingen eksisterende uddannelser vurderes fuldt at kunne imødekomme fødevareindustriens behov for medarbejdere med kompetencer indenfor vestlige-asiatiske markeder. Fokus på dansk-kinesisk synergi er kun at finde i SDC’s andre kandidatuddannelser fx kemisk og biokemisk teknologi samt nanovidenskab, hvoraf ingen har fokus på fødevarekvalitet og sundhed.
Oplysninger om ledighedsstatistik er indhentet fra Uddannelses- og forskningsministeriets opgørelser om aktuel ledighed 4.-7. kvartal (uddannelsesvinkel). Ledighedstal for SDC-uddannelser med et dansk-kinesisk fokus er i gennemsnit 5,5% (ledighedstal er fundet for Kemisk og Biokemisk teknologi samt Nanovidenskab), hvilket er pænt under gennemsnittet for videregående uddannelser (2013). Indenfor de aktuelle danske fødevareuddannelser er ledigheden for ”Gastromi og Sundhed” på 12,1 % (tidl. Fødevareinnovation og Sundhed, som der ikke forelægger tilgængelige ledighedstal for).
Eftersom kandidatuddannelsen i International Fødevarekvalitet og Sundhed opfylder et kompetencebehov, som er efterspurgt blandt danske, europæiske og kinesiske fødevareindustrier og ikke på nuværende tidspunkt er at finde iblandt kandidatuddannelser i Europa, vurderes det, at arbejdsmarkedet kan bære den nye uddannelse, og at kandidater fra uddannelsen kan finde beskæftigelse nationalt såvel som internationalt.
Et antal på 20 studerende forventes årligt at dimittere fra uddannelsen, heraf 10 danske/europæiske studerende og 10 fra Kina. Dette tal er vurderet ud fra at europæiske og kinesiske interessenter tilkendegiver et voksende behov for dimittender med viden om fødevarekvalitet sundhed i et international perspektiv og hovedparten finder det relevant-ekstremt relevant at ansætte kandidater med viden om det europisk-asiatiske fødevaremarked. Uddannelsens dansk-kinesiske synergi imødekommer et vidensbehov, som industrier kun hidtil har kunnet få delvist opfyldt ved at ansætte studerende med udlandsophold eller lade ansatte indgå i længerevarende uddannelsesforløb. Samtidig giver industriinvolvering uddannelsen et relevant praksisorienteret løft, som sikrer lettere anvendelig arbejdskraft for industrien.
Industriens tilkendegivelser om et voksende behov for dimittender med viden om det dansk-kinesiske fødevaremarked støttes af tal fra Danmarks statistik, som viser at dansk eksport af varer til Kina er i kraftig vækst. Ifølge en temaartikel om ”Danmarks eksport til de nye værksmarkeder” udgør eksporten en stigende andel af Danmarks økonomi. Derfor bliver danskernes velstand mere og mere afhængig af virksomhedernes evne til at afsætte deres varer på det globale marked. Kina er dansk vareeksports største BRIK-marked (BRIK: Brasilien, Rusland, Indien og Kina, betydelige spillere i den globale økonomi) med 44,1% af den samlede danske vareeksport til BRIK-landene. Sammenlignes 2011 med 2002 ses der en stigning i danske fødevarevirksomheders eksport af fødevarer. Til BRIK-landene blev der i 2011 eksporteret: kød og kødvarer for 2,9 mia kr (0,8 mia kr i 2002), korn og kornvarer for 1,1 mia kr (0,3 mia kr i 2002) og fisk, krebsdyr, bløddyr og varer deraf for 0,9 mia kr (0,7 mia kr i 2002).
Kina er ligeledes det største BRIK-marked for Storbritannien, Sverige og Tyskland, og selvom dansk eksport til nye værksmarkeder stiger, og stiger hurtigere end den samlede danske eksport, klarer Danmarks nabolandes eksportvarer sig bedre. De danske virksomheder står derfor overfor en udfordring om, at erobre nye fjerne vækstmarkeder og få eksportvarer til at klare sig bedre i BRIK-landene. Den ansøgte kandidatuddannelse i International Fødevarekvalitet og Sundhed sigter mod at give den danske fødevareindustri det vidensløft de efterspørger til at møde denne udfordring samt foruden et fokus på vareeksport at facilitere handlen med fødevareteknologier og opstart af fødevareaktiver i Kina. Det forventes derfor, at de maksimalt 10 danske årlige dimittender fra uddannelsen uden problemer vil kunne finde ansættelse.
Kandidatuddannelsen i International Fødevarekvalitet og Sundhed er opbygget i et tæt samarbejde mellem Danske og Kinesiske universiteter og erhvervslivet. Processen omkring opbygning af kandidatuddannelsen blev påbegyndt i 2015, hvor SDC’s øverste organ, Joint Managerial Committee (JMC), besluttede, at partnernes og fødevareindustriens interesse for en kandidatuddannelse indenfor fødevare-området skulle undersøges. Såfremt det blev besluttet at gå videre med udviklingen af kandidatuddannelsen ville en naturlig konsekvens være også at opbygge et forskningssamarbejde. I forlængelse af beslutningen blev der fra dansk side nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af repræsentanter fra de relevante danske universiteter. Arbejdsgruppen udarbejdede et forslag til fagligt fokus for en fælles kandidatuddannelse, der blev præsenteret for den kinesiske partner og siden modificeret til det foreliggende forslag. Siden da har processen bl.a. budt på a) besøg i Kina primo 2016, hvor formålet bl.a. var at beslutte hvilke partnere der skulle involveres (ligelig involvering af danske og kinesiske partnere uddannelsens kursusudbud) samt at udvikle kursusudbuddet. Dette blev efterfulgt af en 3-dags workshop i Danmark ultimo 2016, hvor formålet bl.a. var at færdiggøre kursusudbuddet, fastlægge uddannelsen perspektiver og kompetencer og besøge involverede danske universiteter. Endelig blev der gennemført en 5-dags workshop i Kina medio 2017, hvor formålet bl.a. var at få input fra industripartnere ang. behov og ansættelsesmuligheder og en yderligere afsluttende workshop under åbningen af SDC-bygningen i efteråret 2017.
Et kerneområde i processen omkring opbygningen af uddannelsen har været at inddrage små til store fødevareindustrier og brancheorganisationer, således at der fås en forståelse af deres behov og klarlægge muligheder for samarbejde. Fra Danmark omfattede dette samarbejde i første omgang Arla, Danish Crown, Landbrug og Fødevarer og Dansk Industri og fra Kina omfattede dette Novozymes-China og COFCO Food and Nutrition Research Institute Co. Ltd. Senere, som et følge af en egentlig behovsundersøgelse, blev flere industrivirksomheder involveret.
Sammenhængen mellem interessenternes ønsker til opbygning af uddannelsen og uddannelsens faktiske opbygning/indhold fremgår af sektionen ”Hvordan er det sikret at den nye uddannelse matcher det påviste behov”.
Analyse af relevans og behov for uddannelsen
For at få analyseret relevans og behov for uddannelsen i et internationalt beskæftigelses øjemed blev der i foråret- efteråret 2017 udarbejdet en behovsundersøgelse (se upload: Dokumentationsbilag – prækvalifikationsansøgning). Undersøgelsen forløb i tre faser gennemført i hhv. Danmark/Europa og Kina:
Fase A: Spørgeskemaundersøgelse iblandt små til store fødevarevirksomheder og brancheorganisationer i DK/EU (antal: 11; tidspunkt: april-maj 2017) og i Kina (antal: 6; tidspunkt: maj 2017)
Fase B: Interview/workshops blandt kinesiske (antal: 6; tidspunkt: april 2017) og danske/europæiske (antal: 6; tidspunkt: efterår 2017) små til store fødevarevirksomheder og brancheorganisationer
Fase C: skriftlig uddybning af behov fra fødevarevirksomheder og brancheorganisationer i Kina (antal: 6), som ikke havde mulighed for at deltage i interviews/workshops. En tabel med alle virksomheder og deres deltagelse findes i upload: Dokumentationsbilag – prækvalifikationsansøgning).
I tillæg hertil har flere interessenter fremsendt interessetilkendegivelser for uddannelsen. Disse kan fremsendes ved anmodning herom.
I forbindelse med inddragelsen af aftagere i uddannelsens opbygning og indhold blev der udtrykt stor opbakning til initiativet og givet en klar tilkendegivelse af et behov, som ikke dækkes i dag (jf sektion ”Hvilke aftagere/aftagerorganisation har været inddraget i behovsafdækningen”). Det blev anført som meget væsentligt, at dimittenderne kan gå direkte ud på arbejdsmarkedet og møde virksomhedernes behov, da det vil give branchen et vidensløft. Industrien meldte klart tilbage om at være ambitiøse i forhold til at integrere sig i uddannelsen, herunder muliggøre projektorienterede specialeforløb med virksomhedsinddragelse. Der blev også udmeldt stor interesse for at indgå i undervisningssamarbejde i form af gæsteforelæsninger og for at opslå case studies. Industrien fremsatte følgende forslag for uddannelsens indhold: 1) Case-baseret undervisning, 2) Projektstyring, 3) Virksomhedskontakt, 4) Undervisning i ernæring og kommunikation af ernæringsbudskaber, 5) Undervisning i fødevaresikkerhed. Kompetencer som færdiguddannede kandidater bør besidde er: 1) evne til at sammenkoble teori og praksis, 2) evne til at kunne generere ideer og arbejde selvstændigt, og 3) tværkulturel forståelighed. Disse ønsker fra industrien er indarbejdet i uddannelsens opbygning.
Interessenters angivelse af uddannelsens relevans og behov for uddannelsen og sammenhæng til uddannelsens indhold
Der er en klar tilkendegivelse fra interessenter og aftagere at de finder uddannelsen relevant (se upload: Dokumentationsbilag – prækvalifikationsansøgning). Fødevareindustrien ser et voksende behov for at kommende ansatte har viden indenfor de foreslåede temaer, kan arbejde problemorienteret og har kendskab til praksis i virksomhederne. Især de internationalt orienterede fødevareindustrier påpeger styrken af et tværkulturelt fokus.
De temaer der indgår i uddannelsen matcher fødevareindustriens behov. Her kan specifikt nævnes Kinas tiltagende behov for fokus på fødevaresikkerhed, ernæring og forbrugerdreven fødevareproduktion, samt de internationalt orienterede fødevareindustriers behov for tværdisciplinær viden på tværs af markeder. Ydermere pointerer danske og europæiske interessenter vigtigheden i at dimittender kan arbejde udviklings- og innovationsorienteret med projekter. Disse kompetencer sikres ved, at der løbende i uddannelsen arbejdes med praksisnære cases fremført af industripartnere ved at kandidatspecialet tager udgangspunkt i en industrirelevant problemstilling.
Metode. Den Europæiske portal over kandidatuddannelser (www.masterspotal.eu) blev brugt som søgemaskine til at identificere kandidatuddannelser i Europa, som er (semi)beslægtede med kandidatuddannelsen i International Fødevarekvalitet og Sundhed. Kandidatuddannelser på tværs af Europa blev inkluderet (fremfor udelukkende kandidatuddannelser i Danmark), da kandidatuddannelsen i International Fødevarekvalitet og Sundhed forventes at tiltrække studerende, som er internationalt orienterede og dermed kan komme fra andre Europæiske lande end Danmark. Følgende søgekriterier blev brugt på www.maserspotal.eu: Food Sciences; Europe. Søgningen gav i alt 162 kandidatuddannelser (en komplet liste kan fremsendes ved anmodning herom).
De 162 kandidatuddannelser blev screenet ud fra en tre-trins screeningsprocedure, som trinvist identificerede uddannelser sammenlignelige med kandidatuddannelsen i International Fødevarekvalitet og Sundhed: Trin 1. Screening på ”Uddannelsesnavn”. Formålet var på at identificere uddannelser som via deres ”navn” kunne anses for at have elementer af indhold sammenligneligt med kandidatuddannelsen i International Fødevarekvalitet og Sundhed. I alt gik 70 kandidatuddannelser videre til andet trin. Trin 2. Screening på ”Overordnet Beskrivelse” af uddannelsens hovedfokus. Formålet var på at identificere kandidatuddannelser som udover ”uddannelsesnavn” også via deres ”overordnede beskrivelse” kunne anses for at have elementer af indhold sammenligneligt med kandidatuddannelsen i International Fødevarekvalitet og Sundhed. I alt gik 21 kandidatuddannelser gik videre til tredje trin. Trin 3. Screening på uddannelsens ”Kursusudbud”. Formålet var på at identificere uddannelser som udover ”uddannelsesnavn” og ”overordnet beskrivelse” også via deres ”kursusudbud” kunne anses for at have elementer af indhold sammenligneligt kandidatuddannelsen i International Fødevarekvalitet og Sundhed. I alt blev at syv kandidatuddannelser betragtet som semibeslægtede med kandidatuddannelsen i International Fødevarekvalitet og Sundhed og dermed medtaget i den endelige uddannelsessammenligning, angivet herunder efterfulgt af en sammenfatning.
Sammenligning med semibeslægtede kandidatuddannelser
Integrated Food Studies – Aalborg Universitet
Kandidatuddannelsen i Integrated Food Studies har et holistisk fokus på fødevaresystemer. Integrated Food Studies er folkesundhedsvidenskabeligt funderet, hvor International Fødevarekvalitet og Sundhed er naturvidenskabeligt funderet. Dette ses også i kursusudbuddet, hvor de to uddannelser ikke har overlap. Begge uddannelser sætter fødevarer i et internationalt perspektiv, men hvor kandidatuddannelsen i International Fødevarekvalitet og Sundhed har et fødevareindustri-orienteret fokus, lægger uddannelsen Integrated Food Studies vægt på de kulturelle, politiske og økonomiske rammer. På trods af at uddannelsen Integrated Food Studies også lægger op til at færdiguddannede kandidater kan varetage job i fødevareindustrien, i overensstemmelse med kandidatuddannelsen i International Fødevarekvalitet og Sundhed, vurderes det, at studerende fra denne uddannelse vil varetage andre jobfunktioner; primært indenfor planlægning, sundheds-management og udvikling af sundhedspolitikker.
Food Quality Management – Wageningen University, Holland
Kandidatuddannelsen Food Quality Management fokuserer på kvalitet i hele forsyningskæden, og har derfor en profil og et generelt kursusudbud der til dels overlapper med Kandidatuddannelsen i International Fødevarekvalitet og Sundhed. Som eksempel kan det nævnes, at begge uddannelser har et naturvidenskabeligt hovedfokus fra primærproduktion til forbrugeren. En markant forskel i de to uddannelser er, at den enkelte studerende i uddannelsen Food Quality Management ikke præsenteres for den komplette værdikæde, da den studerende specialiserer sig kvalitets-management indenfor et afgrænset område i værdikæden. Derudover har Kandidatuddannelsen i International Fødevarekvalitet og Sundhed et fokus på Ernæring og Sundhed samt Sociologi, som ikke umiddelbart er at finde i Food Quality Management’s kursusudbud. En tredje markant forskel er, at det kun er i Kandidatuddannelsen i International Fødevarekvalitet og Sundhed de studerende får kompetencer styret af fødevare industriens behov, samt et internationalt markedsperspektiv. Beskrivelsen af uddannelsen Food Quality Management rummer ikke et generelt erhvervsmæssigt sigte men giver to konkrete jobhistorier, som ikke vurderes at være fyldestgørende for en generel sammenligning. Da de studerende specialiserer sig tidligt i uddannelsen i Food Quality Management, vurderes det, at jobfunktionerne, som disse kandidater kan varetage, er begrænsede i forhold til de jobfunktioner kandidater fra International Fødevarekvalitet og Sundhed kan varetage.
Food Innovation and Health – Københavns Universitet
Kandidatuddannelsen Food Innovation and Health har et holistisk fokus på produktudvikling med fokus på gastronomiske teknikker og sundhed. Dermed har uddannelsen mere snævert fokus sammenlignet med Kandidatuddannelsen i International Fødevarekvalitet og Sundhed. De to uddannelser har et mindre overlap i deres kursusudbud via uddannelsernes fokus på ernæring, forbrugere og sociologi, men perspektivet i de to uddannelser er vidt forskelligt. Hvor uddannelsen Food Innovation and Health fokuserer på produktudvikling, fokuserer Kandidatuddannelsen i International Fødevarekvalitet og Sundhed på europæiske vs. kinesiske markeder. De to uddannelser adskiller sig markant ved at kurser indenfor fødevaresikkerheds og -forsyningsområdet ikke udbydes i uddannelsen Food Innovation and Health, ligesom marketingsområdet heller ikke berøres. Kandidater fra uddannelsen Food Innovation and Health vil primært blive ansat i en funktion som produktudvikler eller –rådgiver. Det vurderes, at dette typisk ikke vil være i fødevarevirksomheder, der satser på eksport til eller produktion imellem det vestlige og det asiatiske marked. I sundhedssektoren vil kandidater fra Food Innovation and Health kunne varetage jobs indenfor kommunikation, sundhedsoplysning og –management. Disse jobs vil ligeledes kunne varetages af kandidater i International Fødevarekvalitet og Sundhed, som derudover også vil kunne varetage funktioner relateret til fødevarepolitikker og -kontrol.
Food Science and Nutrition – Poznan University of Life Sciences, Polen
Kandidat uddannelsen i Food Science and Nutrition har et teknologisk naturvidenskabeligt fokus på de første led i forsyningskæden (frem til og med fødevareindustrien), og et kursusudbud der indholdsmæssigt til dels ligner Kandidatuddannelsen i International Fødevarekvalitet og Sundhed via kurser i Processring, Kvalitet og Sikkerhed, Human ernæring og Fødevareanalyse. Modulerne er dog beskrevet meget overordnet, hvorfor en nærmere indholdsmæssig sammenligning ikke er mulig. Uddannelsen adskiller sig ved ikke at rumme de sociologiske og marketingsrelaterede aspekter af fødevareforsyning. Derudover medtages det tværkulturelle perspektiv ikke i uddannelsen Food Science and Nutrition. Kandidater fra uddannelsen Food Science and Nutrition vil primært blive ansat i fødevareindustrien indenfor sikkerhed og kontrol, og dermed ikke i det brede udsnit af jobfunktioner, som en kandidatuddannelse i International Fødevarekvalitet og Sundhed muliggør. Derudover bliver det i uddannelsesbeskrivelsen ikke påpeget hvorvidt kandidater kan søge om optagelse i PhD forskningsuddanelser, hvilket er muligt for kandidater i International Fødevarekvalitet og Sundhed.
Food Science – Latvia University of Agriculture, Letland
Kandidatuddannelsen i Food Science bemærker sig ved som den ene af to af de screenede kandidatuddannelser at have et fokus på europæiske- versus udenlandske markeder, hvilket er i lighed med Kandidatuddannelsen i International Fødevarekvalitet og Sundhed. En betydelig forskel på de to uddannelser er, at kandidatuddannelsen i International Fødevarekvalitet og Sundhed udbydes for europæiske studerende (og kinesiske studerende) i et ikke-europæisk land, hvormed det må forventes at de studerende får en dybere indsigt i ikke-europæiske markeder. Uddannelsesprofilen for Food Science er mangelfuldt beskrevet, hvormed en egentlig sammenligning ikke er mulig. En sammenligning på kursusudbudsniveau viser, at de to uddannelser inkluderer enslydende kurser. De to uddannelser adskiller sig mærkbart ved deres fokus på koblingen mellem universitet og industri under uddannelsesforløbet. Kandidatspecialet i uddannelsen i International Fødevarekvalitet og Sundhed inkluderer et projektorienteret forløb hos en industriel samarbejdspartner, hvormed de studerendes arbejde bliver mere virkelighedsnært og praktisk orienteret til gavn for både fødevareindustrivirksomheden og den studerendes videre karriere. Denne kobling er ikke at finde i uddannelsen i Food Science. Beskrivelsen af det erhvervsmæssige sigte for Food Science er ligeledes upræcist og mangelfuld beskrevet, hvorfor en egentlig sammenligning ikke er mulig.
European Master of Science in Food Science, technology and Business (BIFTEC) – KU Leuven, Gent, Belgien
Uddannelsen BIFTECT er den anden af to af de screenede kandidatuddannelser, som beskriver at have et globalt fokus. Uddannelsen er et samarbejde mellem tre Europæiske Universiteter fra Belgien, Tyskland og Portugal. Uddannelsen foregår således i europæiske lande, hvorfor de studerendes indsigt i andre kulturer globalt set (herunder ikke-europæiske) må antages at være begrænset sammenlignet med den indsigt studerende får i østlige lande via Kandidatuddannelsen i International Fødevarekvalitet og Sundhed. Basisdelen i uddannelsen BIFTECT har et afgrænset teknologisk fokus på fødevareindustrien, som ikke udelukkende er at finde i kandidatuddannelsen i International Fødevarekvalitet og Sundhed. De to uddannelser adskiller sig dog mærkbart ved at studerende ved BIFTEC uddannelsen skal vælge ét produktmodul. Dermed får de studerende ikke det brede fødevareperspektiv. Derudover udbydes der i BIFTEC uddannelsen ikke kurser indenfor Food Quality, Eating & Health, Food Nutrition & Health, Sociology og Food business & Marketing, hvilke udbydes i kandidatuddannelsen i International Fødevarekvalitet og Sundhed. Kandidater fra BIFTEC uddannelsen vil primært blive ansat i fødevaresektoren med fokus på fødevareproduktion og – bearbejdning. Jobfunktioner såsom: innovation, projektledelse, udvikling, salg og rådgivning, herunder også indenfor fødevarevirksomheder som satser på global interaktion, som kan varetages af kandidater fra International Fødevarekvalitet og Sundhed, nævnes ikke at kunne varetages af BIFTEC kandidater.
Food Chain Systems – Cranfield University, England
Master of Science uddannelsen i Food Chain Systems bemærker sig ved at være udsprunget af industriens behov for et fokus på hele værdikæden og med integrering af Science, Technology & Management”. I lighed med uddannelsen i Food Chain Systems, dækker kandidatuddannelsen i International Fødevarekvalitet og Sundhed også dette behov. Til forskel fra kandidatuddannelsen i International Fødevarekvalitet og Sundhed har Food Chain Systems uddannelsen et fokus på forsyningskæden frem til markedet og inkluderer dermed ikke et fokus på forbrugeren. Derudover er fokus på plantebaserede fødevarer. Disse aspekter afspejles i kursusudbuddet, som ikke er enslydende med kursusudbuddet i International Fødevarekvalitet og Sundhed. Kandidater fra uddannelsen i Food Chain Systems bliver beskæftiget indenfor: logistik, produktion, forskning, detailhandel, opbevaring og forsyning. Arbejdsområder som kun i begrænset omfang påtænkes at blive varetaget af kandidater fra International Fødevarekvalitet og Sundhed. Uddannelsen i Food Chain Systems har en succesrate på 93%, hvilket betyder at 93% af deres studerende har fundet relevant arbejde eller studie seks måneder efter endt uddannelse. Dette må antages at kunne tilskrives uddannelsens fokus på at opfylde industriens behov. Et fokus som uddannelsen har til fælles med kandidatuddannelsen i International Fødevarekvalitet og Sundhed.
Sammenfatning
Ovenstående syv kandidatuddannelser ligner den ansøgte uddannelse ved at have en holistisk uddannelsesprofil, som rummer flere led i værdikæden fra fødevareproduktion til forbruger. Dog vurderes kun én fødevareuddannelse i Europa at have et kursusudbud, der rummer den fulde værdikæde i lighed med kandidatuddannelsen i International Fødevarekvalitet og Sundhed, nemlig Food Science uddannelsen udbudt i Letland. De resterende uddannelser er karakteriseret ved et mere snævert værdikæde fokus og et anderledes kursusudbud. Kandidater fra International Fødevarekvalitet og Sundhed vurderes at kunne varetage jobfunktioner, som også varetages af kandidater fra semi-beslægtede kandidatuddannelser (med undtagelse af kandidater fra Food Chain Systems, som har en anden jobprofil). Ingen af de semi-beslægtede uddannelser vurderes at kunne imødekomme fødevareindustriens behov for medarbejdere med kompetencer indenfor europæiske-asiatiske markeder og kulturel fødevareforståelse. Fokus på Europa - Kina er kun at finde iblandt SDC’s andre kandidatuddannelser fx Kemisk og Biokemisk teknologi samt Nanovidenskab, hvoraf ingen har fokus på fødevarekvalitet og sundhed. Dette sandsynliggør dermed jobmuligheder nationalt såvel som internationalt for kandidater i International Fødevarekvalitet og Sundhed.
Det vurderes ikke sandsynligt at kandidatuddannelsen i International Fødevarekvalitet og Sundhed kan implementeres i de allerede eksisterende kandidatuddannelsestilbud, da de vil kræve en fundamental ændring af uddannelsesudbuddenes indhold, formål, og lokation.
Det forventes at uddannelsen vil tiltrække studerende, som har interesse i at arbejde i et internationalt miljø med fokus på fremspirende markeder, tværkulturel fødevareproduktion og fødevaresektorstyrring.
Studerende med disse interesser vil sandsynligt være at finde bredt indenfor de nuværende fødevareuddannelser og andre SDC-uddannelser (ikke fødevarefokuserede) men ikke specifikt indenfor enkelte uddannelser. Derfor antages det ikke, at eksisterende uddannelser vil blive påvirket mærkbart af den nye uddannelse.
Udover de direkte adgangsgivende bacheloruddannelser vil en række bacheloruddannelser fra Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Ålborg universitet og Syddansk Universitet kunne give adgang såfremt der vælges de rigtige valgfag. Der forudses derfor ikke problemer med at rekruttere det nødvendige antal danske studerende til uddannelsen, ligesom det lave volumen i uddannelsen (10 danske studerende pr. år rekrutteret fra en række forskellige uddannelser) betyder at eksisterende uddannelser ikke vil blive påvirket mærkbart af den nye uddannelse.
Plan for rekruttering. Rekruttering af studerende til uddannelsen vil primært opnås gennem deltagelse i en bred vifte af arrangementer på de danske universiteter. Disse begivenheder omfatter involvering af SDC-lærere, SDC-studerende og SDC's rekrutteringspersonale med det formål at informere om et eller flere af SDC-programmerne. Disse arrangementer giver information om programmets faglige indhold, men også en bred introduktion til SDC og information om, hvordan det er at leve og studere i Kina. Derudover rekrutteres eleverne på universitetets kandidatdage, hvor der gives generel information om uddannelser på danske universiteter. En del af rekruttering af studerende gennemføres mere passivt gennem information på SDCs egen hjemmeside, hvor der kan findes skriftlig information om alle programmer.
Videreuddannelsesmuligheder. Kandidatuddannelsen I International Fødevarekvalitet og Sundhed kvalificerer de studerende til at søge optagelse i PhD programmer. Særligt relevant for færdiguddannede fra Fødevarekvalitet og Sundhed er det forskningssamarbejde som etableres parallelt med kandidatuddannelsen. Forskningssamarbejdet etableres imellem danske og kinesiske partnere indenfor hver af de fem områder som præsenteres via uddannelsens fem moduler: Food Quality, Food Safety & Risk Management, Food & Economic Chain Management, Food Business & Marketing samt Nutrition & Health. Færdiguddannede fra Fødevarekvalitet og Sundhed kan søge optagelse i PhD programmer tilknyttet hvert af disse områder.
Et antal på 20 studerende forventes årligt at blive optaget på uddannelsen, heraf 10 danske/europæiske studerende og 10 fra Kina.
Der indgår ikke praktik i uddannelsen