Bachelor - teknisk videnskab (elektroteknologi) - Aarhus Universitet

Uddannelsen ønskes placeret under teknisk videnskab, med følgende uddannelsesspecifikke adgangskrav:
Matematik A
Fysik B eller Geovidenskab A
Dansk A
Engelsk B

Endvidere skal følgende krav være opfyldt:
Samlet karaktergennemsnit på mindst 7 for den adgangsgivende uddannelse og Matematik A bestået med et gennemsnit på mindst 7. Ansøgere, der ikke opfylder disse krav, kan optages gennem en adgangsprøve.

Bacheloruddannelsen i elektroteknologi kræver grundlæggende, stærke faglige kompetencer og en solid forståelse for og færdigheder i matematik og fysik, hvilket kan opfyldes med de angivne adgangskrav.

Uddannelsens kernefaglige og konstituerende fagelementer er i overvejende grad tekniske-videnskabelige. Således er 95 ECTS af 150 ECTS obligatoriske kurser teknisk videnskabelige, hvortil kommer 30 ECTS valgfri kurser inden for det teknisk videnskabelige område. De obligatoriske naturvidenskabelige grundfagselementer udgør 55 ECTS. Alt i alt har uddannelsen således et tungt fokus på det tekniske-videnskabelige område og universitetet ønsker derfor uddannelsen placeret under teknisk videnskab.

Adgang til kandidatuddannelser:
Bacheloruddannelsen i elektroteknologi giver direkte adgang til kandidatuddannelserne i Elektroteknologi (civilingeniør) og Biomedicinsk teknologi ved Aarhus Universitet.

Retskrav:
Med en bacheloruddannelse i elektroteknologi vil man have retskrav på optagelse på kandidatuddannelse i elektroteknologi (civilingeniør) ved Aarhus Universitet.

x

Formålet med den ansøgte bacheloruddannelse i elektroteknologi er, at øge rekrutteringen af studerende til ingeniørområdet for derigennem at medvirke til at afhjælpe manglen på ingeniører i danske virksomheder og specifikt afhjælpe manglen inden for elektroteknologiområdet, med særligt fokus på civilingeniører. Initiativet er en del af Aarhus Universitets ingeniørsatsning ”AU Engineering 2015” der har til formål at styrke og øge produktionen af ingeniørdimittender. En satsning der af Aarhus Universitets bestyrelse støttes med et tre-cifre millionbeløb (se nærmere i upload: Dokumentationsbilag – prækvalifikationsansøgning).

Der er og vil fremover fortsat være en generel og alvorlig mangel på ingeniører i Danmark, som konkluderet af flere analyser udarbejdet af forskellige interesseorganisationer. Fremskrivningerne fra IDA peger på, at der i 2020 vil mangle mellem 7.000 og 16.000 ingeniører stigende til mellem 9.000 og 20.000 i 2025 (1, 2). Seneste prognose fra ”Engineer the future” viser at der vil mangle tæt ved 6.500 ingeniører i 2025 (3). Heraf skal en større andel afslutte uddannelsen på civilingeniørniveau, hvor efterspørgslen forventes at stige forholdsvist mest (2). For civilingeniørområdet alene peger en DI-prognose på, at der i 2030 vil mangle 8.000 (4). I forhold til it- og elektronikkandidater viser en nylig prognose (2015) fra DI ITEK, at der inden for dette område alene vil mangle i størrelsesordenen 3.000 kandidater i 2020 (5). Ingeniørmanglen betyder overordnet at virksomhederne, der ikke kan få den nødvendige arbejdskraft, sættes tilbage i forhold til konkurrenceevne, produktivitet og udvikling.

Aarhus Universitet har gennem jobportalen Indeed.com gennemført en kvantitativ opgørelse over antallet af jobopslag fra danske virksomheder, der søger civilingeniører inden for elektroteknologi. Undersøgelsen har inden for en tre-måneders periode (15/10/17-14/01/18) identificeret omkring 150 relevante stillingsopslag for elektroingeniører. Undersøgelsens metodik og resultater er nærmere uddybet i upload: Dokumentationsbilag – prækvalifikationsansøgning).

Arbejdsmarkedsbalancen fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering påviser tilsvarende at der er mangel på arbejdskraft eller gode jobmuligheder for elektroingeniører i hele landet, med undtagelse af Bornholm (http://arbejdsmarkedsbalancen.dk/).

Aarhus Universitets dialog med virksomheder bekræfter behovet for ingeniører generelt og viser også, at der et specifikt behov for civilingeniører inden for elektroteknologi.

En øget produktion af ingeniører, herunder civilingeniører i elektroteknologi, vil kræve at optaget til ingeniørstudierne øges, hvilket giver universitet en rekrutteringsudfordring. Det er vurderingen, at hvis optaget af studerende skal øges signifikant, skal der rekrutteres studerende fra hidtil ikke udnyttede ansøgersegmenter. Det er bl.a. i denne sammenhæng, at ønsket om at udbyde den ansøgte bacheloruddannelse i elektroteknologi skal ses. Uddannelsen forventes at appellere til ansøgere der:
1/ ønsker en teknisk uddannelse der er mere teoretisk og naturvidenskabelig funderet end en diplomingeniøruddannelse og samtidig er mere anvendelsesorienteret end en traditionel naturvidenskabelig uddannelse.
2/ umiddelbart identificerer sig med en karriere som civilingeniør og ønsker en uddannelse, der sigter direkte herimod – ansøgere der i dag er henvist til at søge optagelse ved DTU eller ved universiteterne i Aalborg og Odense.

Aarhus Universitets interne analyser peger på, at der eksisterer en ansøgergruppe som i dag ikke aktiveres til området pga. manglende uddannelsestilbud inden for civilingeniørområdet (se nærmere under afsnittet Rekrutteringsgrundlag og videreuddannelsesmuligheder).

Aarhus Universitets ansøgning om en teknisk videnskabelig bacheloruddannelse i elektroteknologi skal således ses som universitetets forsøg på at rekruttere flere studerende, der efter bacheloruddannelsen vil læse videre til civilingeniør. Dette vil sikre en øget produktion af ingeniører generelt og specifikt flere civilingeniører, uden at produktionen af diplomingeniører påvirkes negativt.

Bacheloruddannelsen er opbygget med et curriculum, der tager sit udgangspunkt i en international anerkendt Body of Knowledge (6) som globalt anvendes af en række uddannelsesinstitutioner. Med det udgangspunkt er bacheloruddannelsen i elektroteknologi opbygget af tre faglige hovedområder 1/ naturvidenskabelige grundfag (herunder matematik), 2/ teknologiske fag og 3/ projekter og almene fag. De naturvidenskabelige grundfag har størst tyngde i de første semestre i uddannelsen, hvorimod de sidste semestre i uddannelsen primært optages af de teknologiske fag og de valgfrie elementer. Projekter og almen fag er ligeligt fordelt over de 6 semestre, med bachelorprojektet på sidste semester. Denne struktur understøtter formålet med de naturvidenskabelige fag som basis for de teknologiske fag og projekter og almene fag som basis for at udvikle de studerendes mere praktiske og eksperimentelle sider af ingeniørfaget.
 
Referencer til dette afsnit:
(1) Prognose for ingeniørmangel, IDA, 2009.
(2) Prognose for mangel på ingeniører og scient.er, IDA, 2011.
(3) Prognose for STEM-mangel 2025, Engineer the Future, 2018.
(4) DI: Vi uddanner de forkerte kandidater, Berlingske, 2013.
(5) Prognose 2020 - ITEK-branchens behov for it- og elektronikkandidater i 2020, DI ITEK, 2015.
(6) Electrical/Electronics Engineering Technology (ETT) Body of Knowledge, SME, USA.

De tre faglige hovedområder uddannelsen er opbygget omkring udgør som nævnt ovenfor:

Naturvidenskabelige grundfag (55 ECTS)
Formålet med de naturvidenskabelige grundfag er at tilvejebringe det naturvidenskabelige fundament der er nødvendig for at kunne arbejde med elektroteknologi med hovedvægt på teoretisk viden. Fagelementerne omfatter grundlæggende matematik, statistik og fysik.
 
Teknologiske fag (60 ECTS)
Formålet med det teknologiske fagelement er at tilvejebringe det ingeniørmæssige og teknisk videnskabelige fundament for at kunne arbejde teoretisk og eksperimentelt med elektroteknologi. Fagelementerne i gruppen omfatter teknisk videnskabelige fag inden for analog og digital elektronik, signal analyse og elektromagnetisme.
 
Projekter og almene fag (35 ECTS)
Formålet med projekter og almene fag er at tilvejebringe det ingeniørmæssige fundament for at kunne arbejde eksperimentelt, samarbejdende og praktisk med elektroteknologi. Et væsentligt element i denne gruppe er det afsluttende bachelorprojekt på 15 ECTS. Derudover omfatter området elementer som måleteknikker, programmering, ingeniørarbejde og ingeniørfagets videnskabsteori.

I tillæg til ovenstående indgår der valgfri kurser af et omfang på 30 ECTS i uddannelsen.

Uddannelsens konstituerende elementer udgøres af 25 kurser på sammenlagt 150 ECTS:

Første semester:
-Calculus (10 ECTS)
-Klassisk fysik (5 ECTS)
-Digitale kredsløb (5 ECTS)
-Elektriske kredsløb (5 ECTS)
-Introduktion til programmering (5 ECTS)

Andet semester:
-Numerisk lineær algebra (10 ECTS)
-Moderne fysik (5 ECTS)
-Computerarkitektur (5 ECTS)
-Analog elektronik (5 ECTS)
-Elektroteknologi projekt I (5 ECTS)

Tredje semester:
-Vector calculus (5 ECTS)
-Differentialligninger (5 ECTS)
-Elektromagnetisme (5 ECTS)
-Digital elektronik (5 ECTS)
-Signaler og systemer (5 ECTS)
-Elektroteknologi projekt II (5 ECTS)

Fjerde semester:
-Sandsynlighedsregning og statistik (5 ECTS)
-Halvlederkomponenter (5 ECTS)
-Reguleringsteknik (5 ECTS)
-Effekt-elektronik (5 ECTS)
-Kommunikationssystemer (5 ECTS)
-Diskrete signaler og lineære systemer (5 ECTS)

Femte semester:
-Machine Learning (10 ECTS)

Sjette semester:
-Videnskabsteori og etik for elektroteknologi (5 ECTS)
-Bachelorprojekt (15 ECTS)

I tillæg til den konstituerende kerne er der et valgfrit program på 30 ECTS. Den valgfri del er placeret på uddannelsens tredje år og der kan vælges mellem følgende specialiseringsretninger:

-Mikro/nano-elektronik og biomedicinsk instrumentering (30 ECTS)
-Fotonik kredsløb (30 ECTS)
-Machine learning teknologi (30 ECTS)

Kompetenceprofil og studiediagram for uddannelsens opbygning er givet i upload: Dokumentationsbilag – prækvalifikationsansøgning.

Beskrivelser af konstituerende faglige elementer
(N: naturvidenskabelige grundfag; T: teknologisk fag; P: projekter og almene fag)

Calculus (N): Kurset omhandler: komplekse tal, funktioner af én og flere variable, differentialregning i én og flere variable, integraler i én og flere variable, differentialligninger, følger og uendelige rækker, Taylor-rækker, sandsynlighedsteori og elementær statistik. Ved kursets afslutning vil de studerende være i stand til at foretage grundlæggende beregninger og ræsonnementer i forbindelse med komplekse tal, beregne og fortolke partielle afledede samt stamfunktioner for funktioner af en eller flere variable, foretage grundlæggende beregninger og ræsonnementer i forbindelse med talfølger, uendelige rækker, løse grundlæggende typer af differentialligninger for funktioner af en eller flere variable samt foretage grundlæggende beregninger og ræsonnementer med stokastiske variable, sandsynligheder, middelværdi og varians.

Klassisk fysik (N): Klassisk fysik omhandler klassisk mekanik og termodynamik. Dette inkluderer masse, hastighed, acceleration, impuls, kraft, harmonisk oscillator, centripetalkraft og cirkulær bevægelse, energi, varme, temperatur, entropi og bølger. Newtons love og termodynamikkens love introduceres og studeres. Ved kursets afslutning vil de studerende være i stand til at analysere og løse basale problemer baseret på klassisk mekanik, analysere og løse basale problemer baseret på termodynamik, formulere og anvende bevægelsesligningerne i udvalgte situationer samt formulere og anvende termodynamikkens love i udvalgte situationer.

Digitale kredsløb (T): Dette kursus giver en fundamental forståelse af boolesk algebra, binært tal system, logik gate design, kombinatorisk logik design ved brug af langsom/medium/stor skala integration, sekventiel logik design. Dette kursus dækker også synkrone/asynkrone tilstands maskiner og programmerbare logiske apparater, såsom Programmerbar logisk arrays. Ved kursets afslutning vil de studerende være i stand til at implementere forskellige booleske funktioner ved brug af fundamentale logiske gates, analysere kombinatoriske og sekvens logiske kredsløb, forklare hvordan aritmetiske kredsløb og komplekse kredse (multipleksere, dekodere og kodere) fungerer og realiseres, forklare og sammenligne forskellige implementeringer af digitale kredsløb samt sammenligne forskellige logiske implementeringer fra forskellige perspektiver (forsinkelse, effektforbrug mm.).

Elektriske kredsløb (T): Kurset giver en grundlæggende introduktion til elektrisk kredsløbsteknik samt elementær elektro-laboratoriearbejde. Ved kurset afslutning vil de studerende kunne redegøre for og anvende fundamentale kredsløbslove, herunder analysere kredsløb ved knudepunkt- og maskemetoder for simple kredsløb med resistanser, kapacitanser og induktanser. Desuden vil studerende kunne anvende og analysere kredsløb, hvor der indgår diode-, transistor- og operationsforstærkermodeller. Kurset vil endvidere sætte de studerende i stand til at modellere og analysere simple kredsløb ved computerbaserede simuleringer (CAD software), samt udføre fundamentale laboratoriemålinger og journalarbejde.

Introduktion til programmering (P): Kurset introducerer de væsentligste teorier, metoder og principper inden for analyse, design og udvikling af software, der anvendes til beregninger med videnskabelige anvendelser. Denne type software udvikles med det formål at løse både specifikke og alment forekommende ingeniørvidenskabelige problemer inden for eksempelvis optimering, regression og matrix dekomposition. Kurset vil også introducere de vigtige begreber numerisk stabilitet og tids- og plads-kompleksitet. Ved kursets afslutning vil de studerende være i stand til at forklare og diskutere anvendeligheden af software til videnskabelige beregninger i forskellige sammenhænge, anvende og evaluere et udvalg af designmønstre og programmerings-konstruktioner samt konstruere, bygge og evaluere prototyper på software til videnskabelige beregninger.

Numerisk lineær algebra (N): Kurset er en praktisk introduktion til lineær algebra med fokus på numeriske beregninger og algoritmer til at finde løsninger til lineære ligningssystemer. Kurset omhandler vektor og matrix algebra, ortogonalitet, eigenværdier og eigenvektorer, forskellige metoder til matrix dekomposition, numerisk (u)stabilitet, talformater, analyse af afrundingsfejl. Ved kurset afslutning vil de studerende være i stand til at løse vektor og matrix algebra problemer, løse og redegøre for egenværdsproblemer samt anvende og sammenligne matrix dekompositions metoder samt analysere afrundingsfejl.

Moderne fysik (N): Kurset giver de studerende en basal forståelse for de grundlæggende egenskaber for sort hulrumsstråling, kvantemekanik, Bohrs atommodel og grundlæggende fasstoffysik, inklusiv koncepter såsom tilstandstæthed og Fermienergi, og hvordan disse relateres til Elektroteknologi. Ved kursets afslutning er de studerende i stand til at analysere og løse basale kvantemekaniske problemer inklusiv den harmoniske oscillator og partikel i en kasse, relatere Bohrs atommodel til optiske absorptions- og emissions-spektre, forklare hvordan sort hulrumsstråling er en direkte konsekvens af kvantiseringen af lys, forklare hvordan basal moderne fysik relaterer til og muliggør moderne elektroteknologi inklusiv halvleder- og komponent-fysik samt forklare hvordan lys og stof vekselvirker på kvantemekanisk niveau og hvordan dette muliggør fotoniske komponenter som laserdioder og fotodetektorer.

Computerarkitektur (T): I dette kursus vil de studerende lære fundamental data repræsentation (det inkluderer heltal og floating point), lavniveau design af CPU (det inkluderer detaljeret design af den aritmetiske og logiske enhed, instruktionssæt, registre, samler, instruktions pipeline), virtuel hukommelse, cacher, såvel som basal maskine niveauprogrammering (control, procedures, stacks, data management, arrays, strukturer).Ved kursets afslutning vil de studerende kunne: beskrive og forklare fundamentale  datarepræsentations- og data managementprincipper i mikroprocessorer, forklare arkitekturen af mikroprocessorer samt forklare programmeringsprocessen for en mikroprocessor (fra fundamentalt niveau programmer såsom C til assemblerkode til maskinkode).

Analog elektronik (T): Kurset fokuserer på design og implementering af elektroniske apparater, kredsløb og systemer, der arbejder med kontinuerte tidssignaler uden amplitude kvantisering (analoge signaler) og giver den studerende en forståelse for den fysiske implementering, modellering, analyse, design og test af analoge elektroniske apparater og kredsløb med vægt på silicon teknologier. Ved kursets afslutning vil de studerende være i stand til at analysere analoge elektroniske apparater og kredsløb, udføre teoretiske og CAD analyser og designe kredsløbsløsninger, finde og forklarer kredsløbsløsninger, og diskutere deres praktiske implementering samt designe byggeblokke til analoge systemer i overensstemmelse med behov og specifikationer

Elektroteknologi projekt I (P): På kurset arbejdes der med teoretiske, eksperimentelle og praktiske emner inden for fagområdet elektroteknologi i tilknytning til de øvrige kurser på elektrostudiets 1. og 2. semester. I projektet skal den studerende selvstændigt planlægge og fuldføre et elektroteknologiprojekt. Den studerende skal trænes i at kommunikere faglige emner inden for projektets område og kommunikerer resultaterne af projekt. Ved projektets afslutning vil de studerende være i stand til at formulere en faglig problemstilling, gennemføre en skriftlig opgave under anvendelse af relevante faglige metoder, analysere en faglig problemstilling under anvendelse af relevant teori, diskutere og perspektivere en faglig problemstilling.

Vektor calculus (N): Vektor calculus beskæftiger sig med differential- og integralregningen, skalar- og vektorfelter, herunder partielle afledede og integration af multivariable funktioner. I dette kursus vil de studerende lære de grundlæggende begreber, teori og anvendelser af vektor calculus til ingeniørfag, med vægt på elektroteknik. Ved kurset afslutning vil de studerende være i stand til at analyser og løse typiske problemer med vektorregning inden for ingeniørfaget, herunder partielle derivater og integration af multivariable funktioner, implementere grundlæggende computer programmer til visualisering af løsninger samt forklare matematiske løsninger på typiske problemer samt deres praktiske implikationer.

Differentialligninger (N): I kurset gennemgås eksempler på modellering af ingeniørmæssige problemer vha. differentialligninger, og metoder til løsning af disse læres. Kurset indeholder ordinære og partielle differentialligninger, samt systemer af koblede differentialligninger. I kurset vil der blive lagt vægt på både analytiske og numeriske metoder til løsning af differentialligninger. Ved kurset afslutning vil de studerende være i stand til at modellere simple fysiske systemer, visualisere løsninger og sammenholde disse med den fysiske verden, løse (systemer af koblede) differentialligninger bl.a. ved brug af Laplace transformationen, Fourierrækker og metoder fra lineær algebra samt anvende numeriske metoder til at løse differentialligninger.

Elektromagnetisme (T): I dette kursus vil de studerende lære fundamentale og anvendte begreber i klassisk elektrodynamik og udbredelse og udstråling af elektromagnetiske bølger. Ved kursets afslutning vil de studerende være i stand til at analysere og løse elementære problemer, der involverer elektrodynamik, udbredelse og udstråling af elektromagnetiske bølger, implementere computerprogrammer til at visualisere løsninger samt forklare fysisk adfærd og løsninger til teoretiske og praktiske problemer.

Digital elektronik (T): Dette kursus dækker komplekse digitale enheder såsom adders, multipliers osv i en typisk mikroprocessor/computerarkitektur ved brug af fundamentale logiske komponenter. Herunder vurdering af forskellige implementeringer fra forskellige hensyn (strøm, forsinkelse, osv.) Derudover vil grundprincipperne for ADC/DAC blive dækket for at gøre de studerende bekendte med det analoge-digitale interface. Der vil også blive undervist i hardware beskrivelsessprog til modellering af komplekse digitale systemer. Ved kursets afslutning vil de studerende være i stand til at implementere komplekse digitale systemer ved brug af logiske komponenter, analysere forskellige digitale systemer ved brug af CAD værktøj, forklare udfordringerne i digitale kredsløb/strømkredse samt designe og simulere komplekse digitale blokke ved at bruge HDL

Signaler og systemer (T): Kurset etablerer et teoretisk grundlag til beskrivelse, analyse og design af lineære, tids-kontinuerte, kausale systemer med hovedvægten på elektriske systemer. Det grundlæggende begrebsapparat er input-output relationer og tilstandsligninger. Analysedelen beskriver output signaler som funktion af input signaler, og design-delen beskæftiger sig med bestemmelse af parametre i systemer for at opnå de ønskede egenskaber for systemet. Ved kurset afslutning vil de studerende være i stand til at beskrive elektriske kredsløb ved hjælp af differentialligninger, tilstandsligninger og frekvensdomæne overføringsfunktioner, analysere og simulere lineære tids-kontinuerte systemer i både tids- og frekvensdomæne (Laplace transformation) samt bestemme parametre i lineære systemer således at disse opnår forudbestemte egenskaber.

Elektroteknologi projekt II (P): På kurset arbejdes der med teoretiske, eksperimentelle og praktiske emner inden for fagområdet elektroteknologi i tilknytning til de øvrige kurser på elektrostudiets 1., 2. og 3. semester. I projektet skal den studerende selvstændigt planlægge og fuldføre et elektroteknologiprojekt. Den studerende skal trænes i at kommunikere faglige emner inden for projektets område og kommunikerer resultaterne af projekt. Ved projektets afslutning vil de studerende være i stand til at formulere en faglig problemstilling, gennemføre en skriftlig opgave under anvendelse af relevante faglige metoder, analysere en faglig problemstilling under anvendelse af relevant teori, diskutere og perspektivere en faglig problemstilling.

Sandsynlighedsregning og statistik (N): Kurset giver den studerende en teoretisk basis inden for sandsynlighedsregning, stokastisk variable, sandsynlighedsfordelinger, middelværdi- og varians fordeling, deskriptiv statistik, punktestimat, konfidensinterval, Bayesiansk statistik, hypotesetestning, styrke og samplestørrelse beregninger samt statistisk inferens. Ved kursets afslutning vil de studerende være i stand til at beskrive og forklare basale koncepter inden for sandsynlighedsregning og statistik, beregne sandsynligheds- samt statistikopgaver samt anvende statistiske metoder til analyse af data fra målinger og simuleringer.

Halvleder komponenter (N): Dette kursus vil introducere de fundamentale begreber for virkemåden af halvledere, f.eks. strømmen gennem solid-state halvledere enheder, der kan forstås ved at bruge elementære kvantemekaniske begreber, som udgør moderne integrerede kredsløb. Emner, der bliver diskuteret, inkluderer halvledermaterialer, elementær enhedsfysik, p-n junctions, metal halvleder junctions og transistorer, både topolede/bipolare, og metal-oxide halvleder Field-Effect-Transistors såvel som ultratynde enheder. Ved kursets afslutning kan de studerende, beskrive energi-bånd strukturen af isolatorer, halvledere og metaller, forklare de mest almindelige halvleder fremstillingsteknikker, forklare fysikken bag ved MOS strukturer og anvende denne viden i apparater, udlede og udregne strømtætheden i pn-dioden, den bipolare og den lange/korte kanal MOS transistor, samt forklare kort-kanel effekterne (SCEs) i MOS transistorer og at være i stand til fremdrage strømtæthederne i forskellige regioner  

Reguleringsteknik (T): Kurset giver den studerende de matematiske forudsætninger for at forstå og bygge første og anden ordens reguleringssystemer inden for elektro- og computerteknologi. Gennem kurset får den studerende erfaring med reguleringssystemer gennem opgaver og praktiske øvelser. Ved kurset afslutning vil de studerende være i stand til at anvende frekvens- og tidsdomænemetoder til systemidentifikation og –modellering, forklare og designe et proportionalt, integrerende og differentierende (PID) reguleringssystem, implementere og sammenligne simple analoge og digitale reguleringssystemer samt forklare state-space metoder og anvende disse på simple systemer.

Effekt-elektronik (T): Kurset omhandler studiet, designet, og implementeringen af elektroniske apparater, kredsløb, og systemer til effekt konvertering og effektstyring inden for vedvarende energi, energieffektiv belysning, mobil/bærbar elektronik og elektroniske maskiner/robotter/biler. Ved kursets afslutning vil de studerende være i stand til at analysere elektroniske apparater og kredsløb til typiske strømomstilling og strømstyringsanvendelser, udføre teoretiske og CAD analyser, finde kredsløbsløsninger og diskutere deres praktiske anvendelser samt designe elektroniske systembyggeklodser ifølge typiske behov og specifikationer.

Kommunikationssystemer (T): Kurset giver en grundlæggende introduktion til kommunikationssystemer med fokus på analoge og digitale kommunikationssystemer. Kurset omhandler signaloverførsel og filtrering, analog kommunikation og signalmodulering (amplitude og frekvens), stokastiske signaler og støj, digitale systemer (matchet filtrering, detektion) og moduleringer (f.eks. PSK, QAM), basics of source coding (compression) og kanal kodning. Ved kurset afslutning vil de studerende være i stand til at diskutere trådløs kommunikation, kabelforbundet kommunikation og fiberkommunikation og studerende vil kunne udføre og diskutere performance evaluering i kommunikationssystemer.

Diskrete signaler og lineære systemer (T): Kurset introducerer grundlæggende begreber og matematiske formalismer til diskret signalbehandling. I løbet af kurset fokuseres der primært på de teoretiske aspekter af diskret signalbehandling, men deltagerne vil i kurset også arbejde med konkrete problemstillinger og derigennem opnå praktisk erfaring med diskret signalbehandling. Ved kurset afslutning vil de studerende være i stand til at anvende og forklare matematiske formalismer til at beskrive diskrete signaler og sampling, anvende Fourier and z-transformationer på diskrete signaler samt redegøre for, designe og anvende FIR og IIR filtre.

Machine Learning (T): Kurset giver den studerende det teoretiske grundlag for Machine learning og Machine Learnings teknikker samt praktiske kvalifikationer til hurtigt og effektivt at anvende disse teknikker på ved databehandling. Kurset introducerer Machine Learning og dækker både grundlæggende supervised og unsupervised Machine Learnings teknikker. Ved kursets afslutning vil de studerende være i stand til at konstruere og implementere en basalt Machine Learning program, forklare basale klassifikation og regression Machine Learnings teknikker samt forklare basale teknikker til strukturering og gruppering af unlabeled data.

Videnskabsteori og etik for elektroteknologi (P): Kurset giver de studerende en introduktion til videnskabsteoretiske og etiske problemstillinger i relation til faget elektroteknologi. Formålet med kurset er at gøre de studerende i stand til at forstå og reflektere over fagets identitet samt de samfundsmæssige og etiske udfordringer, som en elektroteknolog vil kunne komme til at arbejde med.
Ved kursets afslutning vil de studerende være i stand til at identificere og beskrive centrale videnskabsteoretiske og etiske problemstillinger i relation til faget elektroteknologi samt vurdere og analysere videnskabsteoretiske og etiske problemstillinger i relation til faget.

Bachelorprojekt (P): Bachelorprojektet har til formål at give den studerende mulighed for at foretage teoretiske og/eller eksperimentelle studier af et emne inden for fagområdet elektroteknologi. I projektet skal den studerende selvstændigt søge relevant information, herunder læse og forstå videnskabelige artikler, samt planlægge og fuldføre et projekt. Den studerende skal trænes i at kommunikere faglige emner inden for projektets fagområde og kommunikerer resultaterne af projektet. Ved projektets afslutning vil de studerende være i stand til at formulere en faglig problemstilling baseret på relevant litteratur, gennemføre en skriftlig opgave under anvendelse af fagets metoder, anvende fagets teori og metoder på en faglig problemstilling, analysere en faglig problemstilling under anvendelse af relevant litteratur, diskutere og perspektivere en faglig problemstilling.

Uddannelsen er organiseret og opbygget således at det første studieår indeholder kurser fra naturvidenskab, teknologi samt projekt og almen fag. Studerende opnår grundlæggende teoretisk naturvidenskabelig viden i matematik inden for matematisk analyse samt algebra. I fysik fås viden om klassisk og moderne fysik. I teknologi fagene opnås grundlæggende teoretisk viden om elektroteknologi, herunder viden om analoge elektriske og digitale kredsløb, computerarkitektur. I projekter og almene fag opnås viden om grundlæggende programmering og praktiske og eksperimentelle erfaring med ingeniørfaget ift. elektroteknologi.

På andet studieår udbygges de studerendes teoretisk viden i både naturvidenskab, matematik og teknologi inden for en fagportefølje, der afspejler aktiviteterne på første studieår.

På tredje år skal den studerende vælge en specialiseringsretning for uddannelsen, hvilket giver den studerende mulighed for at tone sin faglige profil i forhold til interesseområde, fremtidige specialiseringer på kandidatuddannelsen og fremtidige jobønsker. Tredje studieår afsluttes med bachelorprojekt, der kan demonstrere den studerendes evne til at anvende den viden og de kompetencer som er opnået igennem de første fem semestre på en konkret problemstilling.

Elektroteknologi er en teknisk-videnskabelig uddannelse hvor 125 ECTS af uddannelsens 180 ECTS består af tekniske og teknologisk orienterede fagmoduler. Den resterende del er uddannelsen består af naturvidenskabelige grundfagselementer, der er en forudsætning af, at de studerende kan arbejde med og tilegne sig den tekniske/teknologiske viden. Samlet er uddannelsens profil derfor teknisk-videnskabelig og uddannelsen ønskes placeret under det tekniske-videnskabelige område og foreslås indplaceret under takst 3.

Der er, som nævnt i ansøgningens afsnit Beskrivelse af uddannelsens formål og erhvervssigte, en generel og alvorlig mangel på ingeniører i Danmark som konkluderet af flere analyser gennem de seneste år. De forskellige prognoser giver ikke samme resultat, men de peger alle entydigt på en betydelig og stigende mangel på ingeniører. Og som tidligere nævnt har DI ITEK i en rapport rettet specifik mod behovet i ITEK branchen, som uddannelsen i elektroteknologi bl.a. er rettet mod, anslået, at der vil mangle 3000 kandidater i 2020.

ST har seks aftagerpaneler inden for de forskellige faglige ingeniørdiscipliner. I den løbende dialog med panelmedlemmerne tilkendegiver virksomhederne generelt en mangel på ingeniører. Det gælder både diplomingeniører, civilingeniører og ph.d.er i teknisk videnskab. Aftagerne peger på, at AU bør tiltrække flere studerende og gerne styrke indsatsen for at løfte endnu flere studerende end i dag til et højt fagligt niveau, også set i forhold til en international målestok. Virksomheder vægter en stærk faglighed i uddannelserne og udvikling af faglig modenhed f.eks. gennem samarbejde med virksomheder som en del af uddannelserne.

Behovet for flere ingeniører inden for elektroteknologi bekræftes af de kontakter til aftagere, der har været etableret i forbindelse med planlægningen af bacheloruddannelsen i elektroteknologi.

Behovet var også i fokus ved den workshop med 20 virksomheder, der blev afholdt som opstart på ansøgningsprocessen for de to bacheloruddannelser i teknisk videnskab som Aarhus Universitet pt. ansøger om godkendelse af -  bacheloruddannelsen i elektroteknologi (denne ansøgning) og bacheloruddannelsen i computerteknologi (separat ansøgning). Alle var enige om behovet og nogle opfordrede til endnu større ambitionsmål end de satte og det blev anført at ansættelseshastigheden for ingeniører i Danmark ofte begrænses af udbuddet.

Som opfølgning på kontakten med potentielle aftagere i forbindelse med opbygning af uddannelsen har Aarhus Universitet gennem konsulentfirmaet HC Ralking gennemført en supplerende kvalitativ og kvantitativ analyse af behovet for dimittender i elektroteknologi. Rapporten er indeholdt i upload: Dokumentationsbilag – prækvalifikationsansøgning. Hovedkonklusionen af undersøgelsen er:

Behovsafdækningen involverede en interviewundersøgelse med repræsentanter fra i alt 37 private og offentlige virksomheder med mellem 7 og 8.000 ansatte i Danmark, samt to store offentlige organisationer med til sammen næsten 30.000 ansatte: Teknisk Forvaltning, Aarhus Kommune samt Region Midtjylland. Interviews er gennemført i november-december 2017. De 37 interviewede virksomheder og offentlige organisationer har tilsammen ansat mindst 1.500 diplomingeniører og mindst 1.650 civilingeniører indenfor elektro- og computerområdet, heraf en del med ph.d. grad.

Virksomhederne udtrykte generelt en stor og akut mangel på ingeniører indenfor elektro- og computerområdet. De 26 virksomheder, der afgav præcise kvantitative bud på hvor mange elektronikingeniører, de ønskede at ansætte per år i den kommende periode, oplyste et samlet minimumsbehov på omkring 90 ansættelse pr. år. Det skal her noteres at disse virksomheder kun udgør en meget begrænset del af det samlede danske arbejdsmarked inden for området. Flere virksomheder udtrykker en forventning om kraftig ekspansion:

Over en femårig periode har vi brug for ca. 15 softwarefolk og ca. 10 elektrofolk. – Ole Green, CEO, Agrointelli (pt. 21 ansatte)

Vi er vækstet meget de seneste år. Vi forventer væksten fortsætter i de kommende år. I 2018 forventer vi at ansætte en håndfuld nye ingeniører. I løbet af 3-5 år kan man forestille sig vi er 80-100 ingeniører mod 60 i dag -- Flemming Andersen, Chief R & D Officer, Napatech

I forhold til hvor godt det nuværende udbud af dimittender dækker behovet svares bl.a.:

Der er nogen områder, hvor vi har udfordringer, især embedded software. Fremover vil elektronik og især software stige. Vi kommer til et generationsskifte om ca. 10 år. Vi skal have en ny generation om bord – især på elektroområdet. Vores produkter med elektronik er gået fra niche til main. -- Henrik Ørskov Pedersen, Senior Technology Director, GRUNDFOS Holding A/S

I forhold til typen af ingeniører bekræfter de fleste virksomheder at de både ansætter diplomingeniører og civilingeniører, der er dog en tendens til at man foretrækker civilingeniører til udviklingsopgaver. På spørgsmålet om bachelorer vil kunne finde ansættelse svares fx:

I dag vi har et godt mix af ingeniører med bachelor og civilingeniør baggrund og ser behov for at ansætte begge profiler i fremtiden. Civilingeniørens dybere teoretiske indsigt i samspil med bachelorens mere praktiske metode til problemløsning giver vores os mulighed for at udvikle komplette løsninger. – Flemming Andersen, Chief R&D Officer Napatech

Vi ansætter flest civilingeniører, fordi de har en tung faglig ballast. Men vi er naturligvis pragmatiske og kigger på den enkeltes faglige og professionelle kompetencer i ansættelsesforløbet. Vi arbejder på 3 hovedområder: Mechanical, Electrical og Software. -- Mikal Thorborg, HR Employer Branding, Oticon A/S

I forhold til uddannelsesprofilen for elektroteknologi udtrykker virksomhederne sig i positive vendinger. Generelt lægges der stor vægt på at det teoretiske fundament skal være i orden og at kandidaterne skal være omstillingsparate og i stand til selvuddannelse. Hovedparten af virksomhederne udtrykker endvidere at de gerne indgår i et tæt samarbejde med Aarhus Universitet med henblik på videreudvikling af uddannelsen, deltagelse i aftagerpaneler mm. Virksomhederne udtaler sig også positivt om modellen hvor tekniske bacheloruddannelser opbygges som supplement til AU's stærke diplomingeniøruddannelser:

Det er en drøngod idé. Det kan kun gå for langsomt. Det er på tide AU får lavet modellen om, så den mere svarer til AAU og DTU. -- Jan Aagaard, Vicepresident, R & D Product Quality, DEIF.

Behov for arbejdskraft vil ofte afspejles gennem en lav ledighed blandt dimittender med den efterspurgte nødvendige kompetence. Kandidater fra de ingeniøruddannelser i Danmark der umiddelbart er relevante i forhold til den ansøgte uddannelse har, set under et, en ledighed der varierer mellem 3,3 % og 9,4 % for perioden 2010-2013 (opgjort 4.-7. kvartal efter fuldførelsesdato). Landsgennemsnittet for videregående uddannelser varierede i samme periode mellem 9,5 % og 11,6 % (http://ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/statistik-og-analyser/faerdiguddannede/aktuel-ledighed). De relevante uddannelseskategorier der er sammenlignet med og hvor data forefindes er: Elektronik og IT (diplomingeniør), Svagstrøm (diplomingeniør), Akustik og audioteknologi (civilingeniør) samt Elektronik og IT (civilingeniør).

Ovenstående uddannelser repræsenterer samlet de beskæftigelsesområder, hvortil den ansøgte uddannelse vil producere kandidater og den lave ledighed for uddannelserne indikerer, at jobmarkedet vil være i stand til at absorbere en større produktion af kandidater. Statistikkerne bekræfter, at elektronikområdet har udfordringer med at få dækket det aktuelle behov. Samtidig retter disse uddannelser sig mod et arbejdsmarked i kraftig udvikling, hvorfor endnu større udfordringer må forventes fremover.

Statistikken indikerer også, at det ikke er forventeligt, at en større produktion af elektroingeniører vil få en negativ effekt på afsætningen af dimittender fra eksisterende uddannelser.

I forbindelse med udviklingen af bacheloruddannelsen i elektroteknologi har Aarhus Universitet gennemført en kvantitativ undersøgelse af behovet for ingeniører inden for fagområdet hos en række virksomheder. Undersøgelsen er baseret på interviews med relevante virksomhedsrepræsentanter omkring virksomhedens behov for dimittender inden for området. Undersøgelsen har fokuseret på såvel behovet for bachelorer som behovet for kandidater (civilingeniører) inden for elektroteknologi.  Dette skal ses i lyset af, at hovedaftageren til bachelorerne forventes at blive civilingeniøruddannelsen i elektroteknologi.

De 37 virksomheder som indgik i behovsafdækningens interviewundersøgelse udtrykte et samlet estimat for behovet inden for fagområdet elektroteknologi over de næste fem år på omkring 90 personer inden for det nærmeste år – hvis det var muligt at skaffe dem (se upload: Dokumentationsbilag – prækvalifikationsansøgning).

De uddannede bachelorer i elektroteknologi forventes, for den altovervejende dels vedkommende, at fortsætte studiet på civilingeniøruddannelsen i elektroteknologi ved Aarhus Universitet, men vil besidde kvalifikationer, der kvalificerer dem til beskæftigelse på baggrund af bacheloruddannelsen. Der optages første år 30 studerende på bacheloruddannelsen, med en ambition om at øge antallet til 60 henover de følgende år. Det forventes derfor, at der vil blive produceret i størrelsesordenen 20-25 bachelorer første år stigende til 40-50 de efterfølgende år.

Fortsætter alle bachelorer ved civilingeniøruddannelsen i elektroteknologi ved Aarhus Universitet, vil blive produceret omkring 20-25 civilingeniører ekstra ved Aarhus Universitet fra første optagelsesårgang, ud over dem der produceres i dag. Dette tal vil stige til 40-50 om året ved fuld indfasning. Det betyder at der samlet, dvs. inklusiv den produktion af civilingeniører der sker i dag, vil blive produceret omkring 60 civilingeniører om året inden for elektroteknologi fra Aarhus Universitet. Givet den aktuelle store efterspørgsel på kompetencer inden for elektroteknologi forventes det ikke, at arbejdsmarkedet vil have problemer med at absorbere denne produktion. Snarere forventes det, at der vil være en betydeligt større efterspørgsel på dimittender inden for området. Der kan derfor blive behov for løbende at foretage en vurdering af mulighederne for et større optag.

I forbindelse med opbygningen af uddannelsen og behovsafdækningen har der været en tæt dialog med aftagere (om processen se nærmere i afsnit ”Hvordan er det sikret at den nye uddannelse matcher det påviste behov?”).

Indledningsvis var der, i forhold til den konkret uddannelse, tale om en mere uformel aftagerkontakt inden for rammerne af den diskussion der ledte frem mod Aarhus Universitets ingeniørsatsning ”AU Engineering 2025”.

De indledende sonderinger blev fulgt op af en aftagerworkshop, der blev afholdt i februar 2017. Workshoppen var organiseret så den dækkede begge de uddannelser inden for hhv. elektroteknologi og computerteknologi som Aarhus Universitet søger godkendt, d.v.s. bacheloruddannelsen i teknisk videnskab (elektroteknologi) og bacheloruddannelsen i teknisk videnskab (computerteknologi).

Workshoppens overordnede formål var at få diskuteret behov, profil og indhold af uddannelses-forslagene med relevante og centrale aftagere.

Workshoppen havde deltagelse af:

-Kim Arild Steen, R&D Manager, Agro Intelligence
-Jeppe Nielsen, CEO, EIVA
-Henrik Ørskov Pedersen, Director, GRUNDFOS Holding
-Bjørn K. Andersen, Director, Medicom Innovation Partner
-Ellen Agerbo, Mjølner Informatics
-Kim Svendsen, Directo, Stibo Accelerator
-Jesper Ballegaard, Director, SYSTEMATIC
-Kim Kristiansen, Director, DALI
-Jacob Høy Berthelsen, Founder, Enversion
-Thorvald Horup, CEO, Homatic Engineering
-Anders Skallebæk, R&D Engineer, Kamstrup
-Lars Arknæs, Senior Research Engineer, Music Group / TC Electronic
-Claus Ek, Manager Hardware, Napatech
-Heidi Thisgaard, Napatech
-Martin Løkke Nielsen, VP Programs and Products, Terma
-Jan Aagaard, Senior VP, DEIF
-Jacob Mølbach Nissen, CMO, GomSpace
-Jens Lykke Sørensen, R&D Engineering, Kamstrup
-Adalsteinn Viglundsson, Innovation Manager, Marel
-Mikkel Ingstrup, Engineering Manager, Prevas
-Magnus Nørgaard, Director, Widex

Workshoppen bekræftede, at virksomhederne har behov for flere civilingeniører inden for elektroteknologi og at behovet kompetencemæssigt kan dækkes af de civilingeniøruddannelser de ansøgte bacheloruddannelse leder op til. Civilingeniøruddannelser der allerede i dag udbydes af Aarhus Universitet. Workshoppen fandt også, at de ansøgte bacheloruddannelser ville kunne give de studerende det faglige fundament for civilingeniøruddannelserne og at man med bacheloruddannelserne ville kunne sikre en stærkere faglig profil for civilingeniørerne. Som udtalt af en deltager er der ”..behov for flere og højt kvalificerede ingeniører med et stærkt matematisk fundament”, hvilket imødekommes af de ansøgte bacheloruddannelser. Behovet for civilingeniører inden for området kunne i følge workshopdeltagerne ikke umiddelbart erstattes af diplomingeniører, idet der var behov for en profil med et mere solidt teoretisk fundament og udbyggede analytiske kompetencer. Der blev ikke udvist umiddelbar interesse i at ansætte bachelorerne direkte.

Med udgangspunkt i informationer fra workshoppen blev uddannelsens curriculum og faglige profil yderligere gennemarbejdet henover sommeren og et endeligt blev udarbejdet. Med udgangspunkt heri, blev der i november 2017 lavet en mere detaljeret behovsafdækning blandt 37 virksomheder. Disse var udvalgt sådan at de dels dækker alle relevante anvendelsesområder for elektroteknologi, dels repræsenterer såvel det nationale som det lokale erhvervsliv og inkluderer virksomheder af forskellig størrelse samt inkludere både private og offentlige aftagere. En samlet liste over involverede virksomheder findes i upload: Dokumentationsbilag - prækvalifikationsansøgning.

Samarbejdet med den aftagergruppe, vil naturligt videreføres hvis uddannelsen godkendes. Der vil, i henhold til Universitetsloven blive etableret et aftagerpanel for uddannelsen bestående af repræsentanter fra de virksomheder, der har været mest aktive i planlægningen af uddannelsen. Endvidere vil virksomheder blive inddraget aktivt i undervisningen, hvilket der generelt er udtrykt stor interesse for i behovsundersøgelsen. Dette vil ske gennem deltagelse som gæsteforelæsere og gennem bidrag med realistiske data-cases, som de studerende kan arbejde med i deres projekter. Virksomhedsrepræsentanter vil også blive inddraget som eksterne medvejledere i forbindelse med projekter der gennemføres sammen med aftagere. Aftagerene vil endvidere indgå i uddannelsens censorkorps.

Design, kompetenceprofil og curriculum sammensætning for uddannelsen er et resultat af en iterativ proces mellem Institut for Ingeniørvidenskab og aftagere. En proces der har haft til formål at sikre, at uddannelsen har relevans for arbejdsmarkedet og at uddannelsens dimittender kan imødekomme de krav og behov virksomhederne har for kompetencer inden for elektroteknologi.

Uddannelsen blev indledningsvis diskuteret internt på Institut for Ingeniørvidenskab, hvor første udkast til kompetenceprofil og curriculum blev beskrevet og alignet med strukturen i den anvendte Body og Knowledge, med henblik på en efterfølgende diskussion med aftagervirksomheder.

Primo februar 2017 blev der afholdt en workshop med deltagelse af centrale medarbejdere fra en række relevante virksomheder, se afsnittet Hvilke aftagere/aftagerorganisation har været inddraget i behovsafdækningen. Fokus for workshoppen var, at få afklaret om kompetenceprofilen og curriculum for uddannelsen dækkede behovet, og om de færdigheder de studerende vil opnå matcher det behov erhvervslivet har. Udkastet til curriculum blev bredt diskuteret og kommenteret og der var en god opbakning til planerne og til intensionen om at styrke de teoretiske elementer og dybe discipliner, herunder naturvidenskab. Endeligt forslag til curriculum blev udarbejdet i efteråret 2017 og anvendt i forbindelse med behovsanalysen.

Udover støtte til uddannelserne og ønske om at kunne ansætte personer med disse kompetencer, har virksomhederne tilkendegivet, at de gerne deltager mere praktisk i uddannelserne. Det kunne være gennem gæstedeltagelse i undervisning, deltagelse i projektorienterede forløb (herunder bachelorprojekter og specialer) fx gennem tilvejebringelse af konkrete cases, karrierearrangementer, erhvervshostede acceleratorer, deltagelse i mentorordninger eller som medlemmer af aftagerpaneler.

Den ansøgte bacheloruddannelse i teknisk videnskab, elektroteknologi, er opbygget med baggrund i et faglig set basalt - og dermed traditionelt - curriculum og der nært beslægtede uddannelser flere steder i Danmark og i udlandet. Nedenfor findes en sammenligning med beslægtede uddannelser på Aarhus Universitet (AU), Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Aalborg Universitet (AAU) og Syddansk Universitet (SDU). Der er ikke udarbejdet sammenligninger med tilsvarende udenlandske uddannelser.

I sammenligningen lægges vægt på at beskrive:
-Ligheder og forskelle i overordnet uddannelsesprofil
-Ligheder og forskelle i kursusudbud
-Ligheder og forskelle i jobfunktion efter afsluttet uddannelse

Elektroteknologi er faglig set et veletableret område med en lang historie og med en lang tradition for at udbyde uddannelser. Der er derfor bred konsensus om, hvad det basale indhold af en grundlæggende, teknisk videnskabelig uddannelse skal indeholde (bl.a. afspejlet i fælles Body of Knowledge). Beslægtede bacheloruddannelser inden for området vil derfor være opbygget med et curriculum, der er sammenligneligt med den ansøgte uddannelse. Uddifferentiering for tekniske videnskabelige uddannelser ses derfor primært på kandidatniveauet (civilingeniør), hvor toninger og specialiseringer giver uddannelserne en bredere faglig vifte.

Sammenlignes de teknisk videnskabelige uddannelser med de beslægtede, men mere praktisk og erhvervsrettede diplomingeniøruddannelser (professionsbacheloruddannelser) er der markante forskelle. Specielt det teoretiske matematiske og naturvidenskabeligt fundament er væsentligt mindre end tilfældet er for de teknisk videnskabelige bacheloruddannelser, hvorfor dybden af det teoretiske niveau i de teknologiske elementer i uddannelsen er mindre.

Nedenstående er den ansøgte teknisk videnskabelige bacheloruddannelse i elektroteknologi sammenlignet med en række nationale uddannelser inden for beslægtede fagområder:

Diplomingeniøruddannelsen i elektronik, AU, udbud Aarhus
Diplomingeniøruddannelsen i elektronik, AU, udbud Herning
Diplomingeniøruddannelsen i elektronik, DTU
Diplomingeniøruddannelsen i elektronik, AAU
Diplomingeniøruddannelsen i elektronik, SDU
Bacheloruddannelsen i teknisk videnskab, Elektroteknologi, DTU
Bacheloruddannelsen i teknisk videnskab, Elektroteknologi og IT, AAU

Diplomingeniøruddannelsen i elektronik, AU, Aarhus:
Professionsbacheloruddannelse har et anvendelsesorienteret teknologisk og professionsrettet sigte inden for elektronik. I kursusudbuddet prioriteres praktiske erhvervsrettede og professionsrettede teknologiske kvalifikationer, samt professionelle kompetencer og projektarbejde i overensstemmelse med det internationale undervisningskoncept CDIO (Conceive Design Implement Operate) konceptet ([0]). Hermed adskiller den sig væsentligt fra den ansøgte uddannelsen, som er forskningsbaseret, og som prioriterer et stærkt teoretisk matematisk og naturvidenskabeligt fundament. Programmering udgør en væsentlig del af diplomingeniøruddannelsen i elektronik, og studieprogrammet er således mere software orienteret end det ansøgte program, hvor hardware og det elektrotekniske har større fokus og prioritet. Efter endt diplomingeniøruddannelse ansættes dimittender typisk som udviklings-, test/support-ingeniør, projektleder eller til tekniske dokumentationsopgaver inden for området elektronik. Den ansøgte uddannelse har primært sigte mod en teknisk videnskabelig kandidatuddannelse i elektroteknologi (civilingeniør).

Diplomingeniøruddannelsen i elektronik, AU, Herning:
Professionsbacheloruddannelse har et anvendelsesorienteret teknologisk og professionsrettet sigte inden for elektronik. Uddannelsen er væsentligt beslægtet med elektronik diplomingeniøruddannelsen ved AU, Aarhus, dog med væsentligt mere projektarbejde på de senere semestre. Desuden udbydes uddannelsen også som en online uddannelse. Sammenlignet med den ansøgte uddannelsen, gælder derfor samme betragtninger og vurderinger, som nævnt under sammenligningen med professionsbacheloren i elektronik udbudt ved AU i Aarhus.

Diplomingeniøruddannelsen i elektronik, DTU:
DTU udbyder en professionsbacheloruddannelse (diplomingeniør) i elektronik. Diplomingeniøruddannelsen i elektronik minder meget om den tilsvarende diplomingeniøruddannelse i elektronik ved AU, Aarhus. Derfor gælder samme betragtninger og vurderinger, som nævnt under sammenligningen med professionsbacheloren i elektronik udbudt ved AU i Aarhus.

Diplomingeniøruddannelsen i elektronik, AAU:
AAU udbyder en professionsbacheloruddannelse (diplomingeniør) i elektronik. Denne er på de første 5 semestre sammenlæst med bacheloruddannelsen i elektronik og IT. Sammenlignet med den ansøgte uddannelsen, gælder derfor samme betragtninger og vurderinger, som nævnt under sammenligningen med bacheloren i elektronik og it udbudt ved AAU på de indledende 5 semestre. På de resterende (6. og 7.) semestre fokuseres endnu mere på de praktiske og erhvervsrettede kompetencer bla. gennem et semester-praktikophold i en erhvervsvirksomhed efterfulgt med et semester-afgangsprojekt også typisk udført i samarbejde med en virksomhed. Uddannelses som diplomingeniør i elektronik er derfor praktisk og direkte anvendelig for erhvervslivet (typisk som udviklings-, test/support-ingeniør, eller projektleder). Den ansøgte uddannelse har primært sigte mod den forskningsbaseret kandidatuddannelse i elektroteknologi (civilingeniør).

Diplomingeniøruddannelse i elektronik, SDU:
Uddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, der er opbygget tematisk, semester vis. Eksempelvis et femte semester med fokus på iværksætteri, innovation og tværfaglighed, hvor der arbejder sammen med medstuderende fra andre studieretninger om at løse en konkret udfordring. Som i de andre beslægtede diplomingeniørstudier er kursusudbuddet vægtet imod praktiske erhvervsrettede og professionsrettede teknologiske kvalifikationer. Hermed adskiller uddannelsen sig fra den ansøgte bacheloruddannelsen som prioriterer et teoretisk matematiske og naturvidenskabeligt fundament baseret på et forskningsbaseret teknik videnskabeligt grundlag, som dermed sigter primært mod en teknisk videnskabelig kandidatuddannelse i elektroteknologi. Efter endt diplomingeniøruddannelse i elektronik ansættes dimittender typisk som udviklings-, test/support-ingeniør, projektleder eller til tekniske dokumentationsopgaver inden for området elektronik.

Bacheloruddannelsen i teknisk videnskab, Elektroteknologi, DTU:
Uddannelsen ved DTU er den uddannelse, som minder mest om den ansøgte bacheloruddannelse med et teknisk videnskabeligt og forskningsbaseret fokus. Uddannelsen har et kursusudbud, som omfatter en række grundlæggende kurser inden for elektronik, elektromagnetisme, programmering, og mikroprocessorer af samme omfang og niveau som den ansøgte uddannelse. Herudover har den et obligatorisk forløb inden for matematiske og naturvidenskabelige grundfag, som dog i omfang er en smule mindre end den ansøgte. Anbefalede studieforløb er inden for energi, akustik og lyd, indlejrede systemer og programmering, trådløse systemer, elektroniske og elektromagnetiske systemer, og automation og instrumentering, hvor den ansøgte har anbefalede forløb inden for mikro/nano-elektronik og biomedicinsk instrumentering, fotonik kredsløb samt machine learning teknologi. DTU uddannelsen har ligesom den ansøgte uddannelse primært sigte imod en teknisk videnskabelig kandidatuddannelse i elektroteknologi (civilingeniør).

Bacheloruddannelsen i teknisk videnskab, Elektronik og IT, AAU:
Uddannelsen ved AAU er ligesom den ansøgte uddannelse, rettet imod en kandidatuddannelse (civilingeniør) og kursusudbuddet rummer derfor teoretisk matematiske og naturvidenskabelige fag, dog ikke i samme omfang som den ansøgte uddannelse. Uddannelsen har også en noget større andel af software og data (IT og programmering) end den ansøgte uddannelse. Desuden er uddannelsen udbudt efter “Aalborg modellen” som prioriterer gruppe- og projektarbejde højt, typisk implementeret ved større konkrete semesterprojekter på hvert semester. Dette er noget mindre tilfældet for den ansøgte uddannelse, som baserer sig mere på forelæsning- og holdundervisning, dog stadig med anvendelsesorienterede teoretiske og eksperimentelle øvelser samt gruppearbejder. AAU uddannelsen har ligesom den ansøgte uddannelse primært sigte imod en kandidatuddannelse i elektroteknologi (civilingeniør).

Intensionen med den ansøgte bacheloruddannelse i teknisk videnskab er, som nævnt under ansøgningens afsnit "Beskrivelse af uddannelsens formål og erhvervssigte", ultimativt at styrke produktionen af civilingeniører uden at det får en negativ effekt på udbuddet og produktionen af diplomingeniører, som også er stærkt efterspurgte på arbejdsmarkedet.

For at opfylde dette mål, er det derfor nødvendigt, at tiltrække en gruppe studerende der i dag kun i begrænset omfang søger ind på en diplomingeniøruddannelse. Det skal således være en profil, der tiltrækkes af den dybe matematiske og naturvidenskabelige faglighed kombineret med den tekniske dimension, der er kendetegnende for bacheloruddannelsen i elektroteknologi.

Aarhus Universitets har i en intern analyse baseret på data fra Undervisningsministeriet og Danmarks Statistik, undersøgt rekrutteringsmønstre fra det almene gymnasium/tekniske gymnasium til ingeniøruddannelserne i Danmark. Analysen viste, at for studenterårgang 2014 og 2016 (opgjort for optaget henholdsvis 2015 og 2017) var den gennemsnitlige overgangsfrekvensen fra gymnasieuddannelsen til en teknisk videnskabelig bacheloruddannelse (civilingeniør) ved AAU, SDU, eller DTU, hvor uddannelserne findes, 2,7 % for stx-studenter og 13,5 % for htx-studenter fra Region Midtjylland. De tilsvarende overgangsfrekvenser for Region Syddanmark var 3,5 % og 17,1 %; for Region Nordjylland 13,3 % og 62,9 %; for Region Hovedstaden 9,4 % og 29,3 %. Vurderet på baggrund af disse tal, er der således en underrekruttering af studenter til de tekniske bacheloruddannelser (civilingeniør) i Region Midtjylland og en op til fem-gange større interesse for civilingeniøruddannelse i regioner, hvor der udbydes teknisk videnskabelige bacheloruddannelser (civilingeniør) af universiteter beliggende i regionen. Den begrænsede rekrutteringen til civilingeniørområdet i Region Midtjylland tolkes derfor, som et resultat af en begrænset mobilitetsiver blandt studenterne koblet med et manglende udbud af tekniske bacheloruddannelser i regionen. 

Region Midtjylland forventes ikke demografisk at afvige signifikant fra Region Nordjylland eller Region Hovedstaden. Dette indikerer, med baggrund i ovenstående, at der i studenterpopulationen i Region Midtjylland er et ikke udløst potentiale for at uddanne sig til civilingeniør. Et potentiale vi forventer at kunne udløse med den ansøgte teknisk videnskabelige bacheloruddannelse i elektroteknologi.

Med baggrund i ovenstående, er det ikke forventningen at oprettelse af en bacheloruddannelse i elektroteknologi vil have en signifikant negativ påvirkning af rekrutteringen til andre uddannelser, hvor dimittenderne er stærk efterspurgte, herunder diplomingeniøruddannelserne inden for området. Det kan dog ikke udelukkes, at rekrutteringen til de naturvidenskabelige uddannelser i mindre grad vil blive påvirket. Studerende der i dag vælger en naturvidenskabelig uddannelse grundet mangel på et for dem relevant udbud inden for ingeniørområder, vil formodentlig finde den ansøgte bacheloruddannelse attraktiv.

Der forventes at blive optaget 30 studerende på uddannelsen i opstartsåret og herefter 60 studerende per år.

x

x