Master - Offentlig ledelse - Aalborg Universitet

Adgangen til Master i offentlig ledelse er betinget af, at ansøgeren:

1. Har gennemført mindst en bacheloruddannelse (f.eks. inden for statskundskab, jura eller økonomi),

professionsbacheloruddannelse/mellemlang videregående uddannelse (f.eks. inden for pædagogik, undervisning, sygepleje eller socialrådgivning) eller en diplomuddannelse.

2. Har mindst 2 års relevant erhvervserfaring, herunder erfaring med ledelsesmæssige opgaver. Der lægges vægt på, at ansøgerens erhvervserfaring som helhed er relevant for uddannelsen.

3. Har sproglige færdigheder i engelsk svarende til gymnasialt B-niveau. Studienævnet kan fastsætte nærmere regler for dokumentation af engelskkundskaber.

Uddannelsens adgangsforudsætninger er tilpasset ønsket om størst mulig målretning mod ledere med personaleansvar og erfaring med ledelsesopgaver i den offentlige sektor.

Formål:

Uddannelsens formål er at give den studerende en videregående uddannelse inden for offentlig ledelse for derved at kvalificere den studerende til varetagelse af ledelsesopgaver på strategisk niveau.  I uddannelsen indgår bl.a. obligatoriske ledelsesfaglige moduler om strategisk ledelse, offentlig styring, forandringsledelse, kommunikation og personaleledelse. Uddannelsen har endvidere til formål at kvalificere og udvikle den offentlig leders evne til at udføre professionel ledelse i en politisk styret, offentlig sammenhæng med henblik på at styrke lederens kompetence til at reflektere over og videreudvikle egen ledelsespraksis.

Målgruppen/erhvervssigte:

Målgruppen er ledere med et betydeligt fagligt eller personalemæssigt ansvar, er ansat i staten, regioner, kommuner, hel- og halvoffentlige selskaber og virksomheder eller private organisationer (virksomheder, foreninger m.m.), der udfører opgaver for det offentlige, samt ledere, der på anden måde har markante relationer til den offentlige sektor. Uddannelsen skal sætte den studerende i stand til at bruge en bred vifte af metoder, teorier og perspektiver, der bidrager til indsigt og udsyn i forhold til de faktiske vilkår og muligheder for professionel ledelse i en politisk og offentlig kontekst.

Uddannelsens kompetenceprofil:

Uddannelsen skal sætte den studerende i stand til at bruge en bred vifte af metoder, teorier og perspektiver, der bidrager til indsigt og udsyn i forhold til de faktiske vilkår og muligheder for professionel ledelse i en politisk og offentlig kontekst.

Kompetenceprofilen for uddannelsen (jf. studieordning) er, at den studerende skal kunne:

·         Tænke og handle strategisk, aflæse institutionelle kontekster nationalt og internationalt, diagnosticere udfordringer og dilemmaer og forstå, hvorledes offentlige organisationer og policy-felter fungerer og kan ændres.

·         Omforme visioner, strategier og politiske mål til praktiske mål og succeskriterier, gennemsætte og følge op på handlinger og initiativer.

·         Skabe og formidle visioner, mål og forskellige diagnoser af relevante kontekster, deres aktører, udfordrin-ger og løsninger samt kunne påvirke, formidle og involvere via dialog og feedback.

·         Skabe og udvikle tillidsrelationer til medarbejdere, netværk, virksomheder, borgere, brugere, internatio-nale samarbejdspartnere, samt kunne facilitere samarbejde, allokere opgaver, motivere og udvikle med-arbejdere.

·         Tænke og handle normativt, bedømme problemer, situationer og politikker ud fra en værdimæssig og en etisk synsvinkel, udvise professionel og personlig integritet i skiftende kontekster.

For at imødekomme denne overordnede kompetenceprofil skal uddannelsen facilitere opfyldelsen af følgende kompetencemål for studerende, der gennemfører et fuldt uddannelsesforløb:

·         Kontekstuel viden: Viden om værdier og vilkår for ledelse i og af offentlige organisationer og politikfelter.

·         Teoretisk/analytisk kompetence: Teoriforståelse og anvendelse, evne til systematisk iagttagelse og dokumentation.

·         Refleksiv kompetence: Evne til at reflektere over egne iagttagelses- og handlemuligheder, egne ledel-sesvilkår og egen ledelsespraksis.

·         Praktisk ledelseskompetence og færdigheder: Evne til at identificere udviklingsbehov og handlemuligheder, omsætte visioner og strategier til handling, herunder at balancere krav om effektivitet og kvalitet, gennemføre forandringer i praksis og sikre målrettet drift.

·         Personlige udviklingskompetencer: Øget bevidsthed om egne kompetencer, præferencer, værdier og handlemåder og om de kontekster og relationer, man indgår i.

Uddannelsens fleksibilitet

Et centralt element i masteruddannelsen er fleksibiliteten. Fleksibiliteten udmøntes i muligheden for i høj grad selv at kunne tilrettelægge, hvilke og hvor mange moduler den enkelte studerende ønsker at følge pr. semester og rækkefølgen, hvori de enkelte moduler følges. Alle moduler afsluttes med en selvstændig prøve. Uddannelsen kan tilrettelægges som et forløb, der tager min. 2 og max 6 år, og det er ikke et krav for deltagelse i moduler, at man tager hele uddannelsen. Dog er kravene til optagelse på enkelte moduler de samme som for optagelse på den samlede uddannelse. Uddannelsens konstituerende og valgfrie faglige elementer beskrives nærmere i det følgende.

Uddannelsen er opbygget af følgende moduler:

Den studerende skal deltage i obligatoriske ledelsesfaglige moduler i et omfang af mindst 20 ECTS. Den studerende skal ud fra interesser og uddannelsesbehov vælge fire obligatoriske ledelsesfaglige moduler ud blandt seks mulige.

Ledelsesfagligt grundforløb (LFG), Personligt udviklingsforløb (PUF) og de obligatoriske ledelsesfaglige moduler (OLM) udgør uddannelsens obligatoriske moduler på samlet 30 ECTS. Den varierende ECTS-angivelse for valgfrie moduler skal muliggøre en enkel håndtering af meritering af uddannelsesforløb bestået på andre tilsvarende uddannelser.

Der er følgende bindinger på den studerendes valg af rækkefølge og sammensætning af moduler:

1) Ledelsesfagligt grundforløb (LFG) skal være afsluttet inden påbegyndelse af Personligt Udviklingsforløb (PUF).

2) Ledelsesfagligt Grundforløb og Personligt Udviklingsforløb kan ikke følges i samme semester

3) Masterprojektet afslutter uddannelsen. Den studerende kan først indstille sig til prøven i masterprojektet, når alle uddannelsens foregående moduler er bestået. Den fulde uddannelse afsluttes med masterprojektet.

Ledelsesfagligt grundforløb (LFG) har til formål at introducere til lederskabets forskellige aspekter (herunder det personlige lederskab, ledelse af andre og ledelse med andre) og særligt den offentlige leders udfordringer i en politisk styret kontekst. I forløbet udprøves de studerende, der laves en personlig udviklingsplan, og der dannes udviklingsgrupper.

Personligt udviklingsforløb (PUF) har til formål at omsætte ny faglig indsigt fra obligatoriske ledelsesfaglige moduler og valgfrie moduler til personlig udvikling og øgede handlemuligheder i de studerendes konkrete ledelsesvirkelighed. Så vidt muligt fungerer de studerende i de udviklingsgrupper, der blev dannet i ledelsesfagligt grundforløb.

De obligatoriske ledelsesfaglige moduler (OLM) har til formål at bibringe de studerende viden, færdigheder og kompetencer vedrørende centrale ledelsesopgaver i en politisk og offentlig kontekst og på forskellig måde give uddybninger af de elementer, der er taget op i ledelsesfagligt grundforløb.

De studerende skal vælge 4 af de obligatoriske ledelsesfaglige moduler (OLM), som er:

· Strategisk ledelse i offentlig, politisk kontekst

· Offentlig styring

· Ledelse af reform og forandring

· Kommunikation og ledelse

· Strategisk HRM i det moderne arbejdsliv

· Personligt lederskab og dialogisk coaching

Den disciplinmæssige tilgang i de obligatoriske ledelsesfaglige moduler spænder over bl.a. politologi, økonomi,

organisationsteori, psykologi og filosofi.

De valgfrie moduler (VF) har til formål at give de studerende mulighed for uddybninger af de obligatoriske ledelsesfaglige moduler og for selvstændige specialiseringer, jf. AAU-udbud.

Masterprojektet har til formål at træne de studerende i at beskrive, analysere, bearbejde og afrapportere en eller flere komplekse problemstillinger på et højt fagligt niveau. Herunder skal de studerende kunne reflektere over problemstillingens relation til egen rolle som leder og/eller til egen organisation. Masterprojektet skrives individuelt eller i grupper af to personer og faciliteres af metodeworkshops og projektvejledning.

Undervisningsformer

Uddannelsen er tilrettelagt, så det er muligt for den studerende at vælge mellem forskellige forløb ud fra egne faglige præferencer og ønsker om udvikling af det personlige lederskab. Undervisningen udføres som en vekselvirkning mellem holdbaseret undervisning i fagområder og gruppebaseret ledelsesudvikling med fokus på den enkelte studerendes kompetencebehov.

Master i offentlig ledelse ønskes fortsat indplaceret til deltidstakst 1 (15.700 kr. i 2017), idet uddannelsen er en samfundsvidenskabelig efteruddannelse uden særlige laboratoriebehov eller lignende.

Masteruddannelsen i offentlig ledelse (MPG uddannelsen) i Nordjylland er en eksisterende uddannelse, der siden 2009 har været udbudt i et konsortium mellem CBS, KU og AAU. I efteråret 2006 opstod de første tanker om at udvikle kompetencegivende uddannelsesforløb for ledere i staten fremført af Personalestyrelsen. Det var styrelsens ønske at udbygge den indsats indenfor ledelsesudvikling, som tidligere havde fundet sted i form af kurser udbudt af private konsulentfirmaer. Udgangspunktet var en erkendelse i styrelsen af, at der var behov for en større og mere ambitiøs efteruddannelsesindsats på ledelsesområdet. Personalestyrelsen indgik den 1. juni 2007 en aftale med KL, Danske Regioner, LO, FTF og AC om, at der skulle etableres en ny fleksibel masteruddannelse i offentlig ledelse, der skulle medvirke til at styrke ledere og ledelse i den offentlige sektor. Med trepartsaftalen blev der afsat en pulje, der er anvendt til en særlig støtteordning for at nedbringe deltagerbetalingen for offentlige lederes deltagelse i uddannelsen. Dette tilskud til uddannelsen bortfaldt i 2012, men bortfaldet har ikke ændret markant på søgningen til uddannelsen i Nordjylland. Det fortsatte behov for offentlig lederuddannelse udtrykkes tydeligt af regeringens nedsættelse af en offentlig ledelseskommission, der inden årets udgang skal komme med konkrete anbefalinger til hvordan ledelsen i den offentlige sektor kan styrkes.

Akkrediteringsgodkendelsen af MPG i Nordjylland ligger på CBS, og udbuddet hviler på en løbende samarbejdsaftale mellem KU, CBS og AAU. Studieledelsen har været placeret på CBS, mens kvalitetssikringen af AAU´s udbud af uddannelsen har været varetaget af AAU.

I forbindelse med institutionernes overgang til institutionsakkreditering har KU, CBS og AAU besluttet, at AAU søger selvstændig godkendelse af uddannelsen og således varetager udbuddet i Nordjylland. Uddannelsen er som udgangspunkt tænkt at forsætte i sin nuværende form.

Efter afgørelse i Uddannelsesministeriet som meddelt af Akkrediteringsinstitutionen 8. juli 2016 skal ovenstående uddannelse betragtes som en ny uddannelse, og der skal således søges prækvalificering på dette grundlag.

I forhold til det nationale behov for uddannelsen påpeger regeringen at der er brug for at understøtte bedre ledelse i hele den offentlige sektor og har på den baggrund nedsat en ledelseskommission: https://ledelseskom.dk/.  Bedre ledelse er også veluddannet ledelse i hele Danmark også i Nordjylland. MPG uddannelserne kan styrke de offentlige lederes kompetencer ved at give dem teoretiske, metodiske og analytiske redskaber til at håndtere de udfordringer, de står over for nu og i fremtiden. Uddannelsen giver de studerende ledelsesteoretiske redskaber og metoder til at håndtere omskiftlige udfordringer i lederens hverdag på et højere fagligt niveau samt evnen til at reflektere over sin egen og arbejdspladsens udfordringer. Dette gælder både det personlige og strategiske lederskab, lederrollen og ledelsesudvikling i forhold til værdiskabelse for samfundet og i samarbejde med borgeren, f.eks. med inspiration og læring fra andre sektorer og nationale kontekster https://ledelseskom.dk/files/media/documents/170613_ledelseskommissionen_13_teser.pdf.

I forbindelse med afdækning af behovet for fortsat udbud af MPG-uddannelsen på Aalborg Universitet viser både den kvantitative aftagerundersøgelse og de kvalitative interviews, hhv. bilag 1 og bilag 2, at der er stor opbakning til uddannelsen. Undersøgelserne dokumenterer behovet for uddannelsen, og at der er et stort potentiale for rekruttering af nye studerende blandt aftagerne. Herudover viser undersøgelserne, at følgende parametre har afgørende betydning for valg af efter- og videreuddannelse:

·         Rekruttering/udvikling
Nordjylland fremhæves af flere aftagere i den kvantitative aftagerundersøgelse, som en region i vækst med udflytning af statslige arbejdspladser herunder Statens Administration, Geodatastyrelsen, ligesom dele af SKAT, Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Ankestyrelsen, i alt mellem 500-600 arbejdspladser i Nordjylland i 2016/2017. Regeringen har bebudet yderligere udflytninger i 2018. Dette, sammenholdt med regeringens ambition om at forny den offentlige sektor og nedsættelse af en ledelseskommission, der har til formål at ”..komme med konkrete anbefalinger, der kan styrke kvaliteten af offentlig ledelse i fremtiden – såvel i kommuner, regioner og staten, herunder uddannelsesområdet”, understreger ifølge flere aftagere vigtigheden af, at der er adgang til uddannelse af ledere på højt niveau i regionen, jf. bilag 1 og bilag 3 (kvantitativ undersøgelse samt selvevalueringsmødereferat). Herudover fremhæves muligheden for kvalificeret lederuddannelse i regionen også som attraktivt i rekrutterings øjemed. 

·         Geografisk nærhed

Den kvantitative aftagerundersøgelse viser, at et regionalt uddannelsestilbud til ledere med en akademisk baggrund er af afgørende betydning. Flere aftagere påpeger, at den fysiske afstand er en barriere i valg af masteruddannelse, da det i forvejen er tidskrævende at tage en masteruddannelse, og det er derfor ikke attraktivt for den enkelte at skulle lægge lang rejsetid oveni. Herudover fremhæver aftagere også, at stor afstand giver et større ressourcetræk for arbejdsgiver ift. betaling af ophold og transport for de ledere, der bevilliges efter- og videreuddannelse, jf. bilag 1 (aftagerundersøgelse) og bilag 2 (interviews). Andre væsentlige parametre i forhold til betydningen af den geografiske nærhed er muligheden for at etablere netværk med andre regionale ledere, koblingen mellem forskning og praksis samt muligheden for at bruge uddannelsestilbuddet i rekruttering af nye medarbejdere.

·         Kobling til praksis/Aalborg Universitets model for problembaseret læring ”PBL-modellen”

Aalborg Universitets model for problembaseret læring ”PBL-modellen” fremhæves af flere aftagere som en styrke ved MPG-uddannelsen på Aalborg Universitet. I overensstemmelse med modellen tager undervisningen, projekter og cases udgangspunkt i egen praksis, hvilket ses som værende meget værdifuldt for udbyttet af uddannelsen på både organisations- og individniveau, jf. bilag 1 og bilag 2 (regionen og Aalborg Kommune).

·         Kobling til aktive forskningsmiljø

MPG uddannelsen vil være tæt koblet til forskningsmiljøer, som adresserer ledelse, hvilket af flere aftagere ses som et væsentligt aktiv, der er med til at kvalificere udøvelsen af offentlig ledelse i praksis. Herudover sikrer universitetstilknytningen et højt fagligt niveau og høj kvalitet i MPG-uddannelsen, jf. bilag 1 (aftagerundersøgelse).

·         Netværk

Flere aftagere fremhæver, at det er en fordel, at offentlige ledere fra regionen læser sammen, da det skaber et godt netværk på tværs af kommunale og regionale virksomheder og institutioner, hvilket er værdifuldt for samarbejdsrelationerne enhederne imellem, jf. bilag 2 (Aalborg Universitets hospital/AAK) samt aftagerundersøgelsen bilag 1.

Optaget på MPG-uddannelsen har siden uddannelsens start i 2009 ligget ganske stabilt på ca. 40 nye studerende årligt. I alt har der pr. januar 2017 været optaget 402 studerende med i alt 2362 modulplaceringer siden uddannelsens start. Der er pr. januar 2017 i alt 102 dimittender. I foråret 2017 er der indskrevet 147 studieaktive studerende med i alt 194 modulplaceringer.

I survey-undersøgelsen af behovet for MPG-uddannelsen, jf. bilag 1, blev de respektive aftagere spurgt, hvor mange personer de påtænker at sende på uddannelsen i løbet af de næste 5 år. Et skøn baseret på disse tal er, at der vil blive sendt ~250 personer på uddannelsen i løbet af de næste 5 år, hvilket svarer til et gennemsnitligt optag på 50 studerende pr. år. Dette tal ligger tæt på (og lidt over) det faktiske optag på uddannelsen de seneste år, og må derfor anses for relativt validt. Dette er oven i købet et meget konservativt skøn, da det alene bygger på de aftagere, som har besvaret surveyen (44%).

De kvalitative interviews, jf. bilag 2, bekræfter denne tendens, og aftagerne har således en forventning om at fastholde det nuværende niveau for bevilling af MPG-uddannelsen.

Survey-undersøgelsen af behovet for MPG i Nordjylland har involveret potentielle aftagere og aftagerorganisationer i Nord- og Midtjylland. Der er således gennemført en spørgeskemaundersøgelse og interviews af centrale aftagere i Nordjylland, jf. bilag 1 og 2.

Spørgeskemaundersøgelsen omfattede offentlige chefer (eks. kommunaldirektører og stabschefer), der har mandat til at rekruttere og til at bevilge efteruddannelse. Der blev rettet henvendelse til 350 offentlige chefer i Region Nordjylland og Region Midtjylland, hvoraf 154 vendte tilbage med komplette svar.

Interviewundersøgelsen omfattede interviews med de fire største aftagere af uddannelsen i region Nordjylland:

·         Aalborg Kommune interview med socialdirektør Arne Lund Kristensen og kontorchef Birgitte Welling, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Efterfølgende har samtlige forvaltningsdirektører tilsluttet sig vurderingen af behovet for og efterspørgslen efter MPG-uddannelsen.

·         Region Nordjylland interview med uddannelseschef Gurli Lauridsen

·         Aalborg Universitetshospital interview med kontorchef Strategi & HR Dorthe Pedersen

·         University College Nordjylland interview med HR & Personalechef Dorte Dewitz

De kvalitative interviews havde til formål at afdække behovet for uddannelsen og herunder fremtidig efterspørgsel efter uddannelsen samt udbyttet af uddannelsen på individ- og organisationsniveau.

Uddannelsesledelsen for MPG-uddannelsen har løbende dialog med aftagere af uddannelsen. Der er således nedsat et velfungerende aftagerpanel for uddannelsen, hvor der holdes min. et årligt møde, ligesom der er kontakt med aftagere og potentielle deltagere på uddannelsen ifm. 2-4 årlige fyraftensmøder, en årlig ledelsesdag, etc. Der har eksempelvis været afholdt ledelsesdag den 17. august 2017 med temaet: ”Er der liv efter New Public Management”. Der deltog 91 aftagere og/eller potentielle studerende i arrangementet. Uddannelsens faglige indhold drøftes således løbende i ovennævnte fora, og udbuddet af valgfrie moduler på uddannelsen tilpasses de konstaterede behov.

Den gennemførte survey-undersøgelse af behovet for MPG-uddannelsen i Nordjylland inkluderede ligeledes spørgsmål ift. behov for specifikke kompetencer inden for en 5-årig periode. Herunder både generelle kompetencer, som opnås af alle på uddannelsen, samt specifikke kompetencer, som opnås gennem valgfag. Af resultaterne fremgår det, at der i høj grad er behov for de kompetencer, som MPG-uddannelsen giver de studerende. Af de generelle kompetencer kan nævnes Strategisk ledelse (nævnes af 84 % af respondenterne), Offentlig styring (nævnes af 65 % af respondenterne), Generel ledelse (nævnes af 70 % af respondenterne, Ledelse af reform og forandring (nævnes af 64,5 % af respondenterne), Kommunikation og ledelse (nævnes af 64 % af respondenterne), Personligt lederskab (nævnes af 60,5 % af respondenterne). Af de specifikke kompetencer kan nævnes Digitalisering (nævnes af 70 % af respondenterne) og Økonomisk styring og ledelse (nævnes af 69,5 % af respondenterne). Derudover kan der også fremhæves, at to moduler, som på nuværende tidspunkt udelukkende udbydes af AAU, også opnår en vis opbakning blandt respondenterne – der drejer sig om Sundhedsøkonomi (nævnes af 21,5 % af respondenterne) samt Evaluering (nævnes af 33 % af respondenterne), jf. bilag 1.

En yderligere dokumentation af uddannelsens anvendelighed/match af påviste behov kan findes i rapporten ”FremKom 3” (Fremtidens Kompetencer i Nordjylland), der undersøger det fremtidige kompetencebehov i Nordjylland. Rapporten er udarbejdet i 2016 og udgivet af Regional Udvikling, Region Nordjylland og afdækker kompetencebehovet 5 år frem. Rapporten er sektoropdelt, og ser vi på de sektorer, hvorfra uddannelsen rekrutterer hovedparten af sine deltagere, i.e. Uddannelsessektoren, Sundhedssektoren og Offentlig Administration vægtes følgende ledelsesmæssige kompetencer som de vigtigste i de kommende 5 år:

Ledelse af medarbejdere – matches primært af de obligatoriske moduler ”Ledelsesfagligt grundforløb”, ”Personligt Udviklingsforløb” samt ”Strategisk ledelse”, ”Personligt lederskab og dialogisk coaching” og ”Strategisk HRM i det moderne arbejdsliv”.

Skabe og implementere ideer, initiativer og projekter – matches primært af modulet ”Kommunikation og ledelse” og det valgfrie modul ”Organisation og innovation”.

Ledelse af projekter, projektforløb og omstillingsprocesser - matches primært af modulerne ”Ledelse af reform og forandring” samt det valgfrie modul ”Forandrings- og projektledelse”

Evnen til at udvikle netværk og relationer - matches primært af de valgfrie moduler ”Organisation og innovation” samt ”Kerneopgaver, Samskabelse og Koblingskompetence”.

Ovenstående viser, at uddannelsens aftagere i høj grad finder de kompetencer, som uddannelsen bidrager med, relevante inden for en 5-årig periode.

Nedenstående tabel illustrerer beslægtede uddannelser og nedenfor redegøres der for ligheder og forskelle.

MPG-uddannelsen har fokus på at kvalificere og udvikle den offentlige leders evne til at udføre professionel ledelse i en politisk styret, offentlig sam­men­hæng med henblik på at styrke lederens kompetence til at reflektere over og videreudvikle egen ledelsespraksis. Som det ses i skemaet ovenfor, jf bilag 4, har vi identificeret 10 masteruddannelser, der i et vist omfang indeholder samfundsvidenskabelige og ledelsesfaglige elementer sammenlignelige med elementer fra MPG-uddannelsen.

MPG-uddannelsen udbydes, som det fremgår af tabellen, både i Øst- og Vestdanmark, og de obligatoriske elementer i uddannelserne er stort set identiske på tværs af de udbydende universiteter. Det samme gør sig gældende for masteruddannelserne i public administration/public management, og uddannelserne behandles derfor særskilt i det efterfølgende.

Fælles for hovedparten (seks) af de øvrige masteruddannelser i ledelse, som fremgår af tabellen, er, at de enten er specialiserede med en faglig profil, der fokuserer på et afgrænset emne som fx projektledelse, kvalitet, innovation, teknologi (Master i Leadership and Innovation in Complex Systems, Master i Management of Technology, Master i Offentlig Kvalitet og Ledelse, Master i Projekt- og Innovationsledelse og Master i Management Development) eller en bestemt sektor som uddannelsesinstitutioner (Master i Ledelse af Uddannelsesinstitutioner). De har således et fagligt afgrænset fokus, som er forskelligt fra masteruddannelsen i public governance.

Master of Business Administration adskiller sig dog ved at være bredere i sit fagudbud og deler på den måde i højere grad elementer med MPG-uddannelsen. Dog er fokus på MBA-uddannelserne primært den private sektor og management, hvor det på MPG-uddannelsen er den offentlige sektor og det personlige lederskab (leadership). MPG-uddannelsen adskiller sig ydermere fra MBA-uddannelserne samt de øvrige masteruddannelser ved at kræve, at ansøgere har relevant ledelseserfaring. 

Master of Public Governance

MPG-uddannelsen blev oprindeligt udviklet og udbudt af to konsortier: et Øst- og et Vestkonsortie. Vestkonsortiet består af Aarhus Universitet og Syddansk Universitet, og det nuværende Østkonsortium består af Copenhagen Business School, Københavns Universitet og Aalborg Universitet. De obligatoriske moduler i MPG-uddannelserne er stort set identiske i de to konsortieudbud, og det samme gælder fleksibiliteten. Det er således i forhold til de valgfrie moduler, at uddannelserne primært adskiller sig. Valgfrie moduler udgør samlet 18 ECTS i Østkonsortiets udbud og 15 ECTS i Vestkonsortiets udbud. Det er således en relativt stor del af uddannelsen, som den studerende har valgfrihed til selv at sammensætte. Valgfagsudbuddet varierer på de forskellige universiteter, og her har Aalborg Universitet to moduler som adskiller sig fra udbuddet på de øvrige universiteter: et meget efterspurgt udbud i ”Sundhedsøkonomi, sundhedspolitik og ledelse” samt et modul i ”Evaluering, performance og offentlig ledelse”. Aftagerundersøgelsen viser ligeledes, at der inden for en femårig periode fortsat vil være en vis efterspørgsel efter netop disse moduler, jf. bilag 1.

Master of Public Administration/Public Management

Som tabellen viser, er der ligeledes en høj grad af indholdsmæssigt sammenfald med masteruddannelserne i Public Administration (MPA) (CBS, AAU)/Public Management (MPM) (SDU). Den afgørende forskel her er formen, som for MPA/MPM er et fast toårigt forløb. Fleksibiliteten har stor betydning for valget af masteruddannelse, hvilket dokumenteres i aftagerundersøgelsen, hvor 90 % af respondenterne bekræfter, at fleksibiliteten er afgørende for deres valg af masteruddannelse. Det samme billede bekræftes af interviews med MPG-uddannelsens centrale aftagere, jf. bilag 1 og 2. Derudover adskiller MPG sig ved at være målrettet i forhold til ledelseskompetencer.

Det er forventningen, at MPG-uddannelsen fortsat vil rekruttere studerende fra de offentlige arbejdspladser forankret i primært Nordjylland, hvilket bekræftes af surveyundersøgelsen i bilag 1 samt interviewundersøgelsen i bilag 2. Herudover indikerer udflytningen af statslige arbejdspladser til Nordjylland samt regeringens fokus på at styrke kvaliteten af offentlig ledelse i fremtiden med nedsættelse af en ledelseskommission, som beskrevet under ”Forventet optag”, at der er grundlag for at forvente en stigning i optaget på uddannelsen.

Forventningen er som minimum at kunne fastholde det nuværende niveau af studerende med ca. 40 nye studerende årligt. De kvalitative interviews af de tre største aftagere af uddannelsen bekræfter en fastholdelse af det nuværende niveau for bevilling af uddannelsen, jf. bilag 2. 

Som beskrevet ifm. redegørelse for behovet for dimittender viser survey-undersøgelsen af behovet for MPG-uddannelsen, jf. bilag 1, at de adspurgte aftagere samlet påtænker at sende i omegnen af 50 studerende på uddannelsen årligt, hvilket er en mindre stigning i forhold til foregående år.

Region Nordjylland fremhæves af flere aftagere i den kvantitative aftagerundersøgelse, som en region i vækst med udflytning af statslige arbejdspladser herunder Statens Administration, Geodatastyrelsen, ligesom dele af SKAT, Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Ankestyrelsen, osv. i alt mellem 500-600 arbejdspladser i Nordjylland i 2016/2017. Regeringen har bebudet yderligere udflytninger i 2018. Dette, sammenholdt med regeringens ambition om at forny den offentlige sektor og nedsættelse af en ledelseskommission, der har til formål at ”komme med konkrete anbefalinger, der kan styrke kvaliteten af offentlig ledelse i fremtiden – såvel i kommuner, regioner og staten, herunder uddannelsesområdet”, indikerer, at der kan være grundlag for at forvente en mindre stigning i optaget på uddannelsen, jf. bilag 1 og bilag 3.  

MPG-uddannelsen er en deltidsuddannelse målrettet personer i fuldtidsbeskæftigelse og emnet er således ikke relevant.