Professionsbachelor - Elektronik - Syddansk Universitet

Diplomingeniør i Elektronik og arbejder i såvel den private som den offentlige sektor. Overordnet set beskæftiger Diplomingeniører i Elektronik sig med:

• Udvikling


• Konstruktion


• Projektering


• Vedligeholdelse


• Rådgivning


• Projektledelse

Arbejdsfelterne er bl.a.:

• Apparatteknik


• Signalbehandling


• Signaltransmission


• Indlejrede systemer


• Programmerbar elektronik


• Datakommunikation

- hvor arbejdet kan omfatte både enkelte komponenter og sammensatte systemer.

Uddannelsen er struktureret i henhold til Den Syddanske model for ingeniøruddannelser (DSMI), hvor hvert semester har et overordnet tema, der binder faglighederne sammen på tværs. Progressionen i uddannelsen udgøres af seks fagsøjler som er:

• Matematik, grundfag og signalbehandling


• Fysik og dynamik


• Analog elektronik


• Reguleringsteknik


• Indlejrede systemer og programmering


• Tværfaglige temaer og projekter

Disse fagsøjler er konstituerende. På 5. semester er plads til 15 ECTS valgfag.

I uddannelsens tværfaglige temaer, der hver behandler fagligheder fra flere fagsøjler, fokuseres der bl.a. på udviklingsprocessen, ingeniørmæssige metoder, modellering, simulering, teknologier, industriel elekronik og intelligent elektronik i en anvendelsesorienteret og samarbejdende kontekst. På 6. semester gennemføres ingeniørpraktik efterfulgt af afgangsprojekt på 7. semester. Afgangsprojektet gennemføres i samarbejde med en virksomhed.

Uddannelsens kompetenceprofil kan ses under afsnittet 'øvrige bemærksninger' og en oversigt over uddannelsen (med fag og ECTS vægtning) kan ses i bilagsmaterialet.

Det anmodes om, at uddannelsen placeres i heltidstakst 3 i lighed med øvrige ingeniøruddannelser.

I 2025 vil Danmark mangle op mod 10.000 ingeniører[1] - et forhold, der er alment anerkendt som en national udfordring.

Ingeniører bidrager markant til værdiskabelsen i det danske samfund. De er et fundament for drift og udvikling i en stor del af landets industrivirksomheder, hvor manglen på ingeniører allerede nu hæmmer væksten[2]. Dansk Industri og Ingeniørfagforeningen IDA forudser, at Danmark i 2025 vil mangle knap 10.000 ingeniører – dette alene hvis den aktuelle nationale udvikling og vækst skal bibeholdes [3]. Ingeniører bidrager også til værdiskabelsen i Danmark gennem innovation og entreprenørskab, hvor mere end hver tiende nyuddannede ingeniør på et tidspunkt starter egen virksomhed – en vækst, der i perioden 1994 – 2012 har betydet en årlig omsætning på mindst 86 milliarder kroner, svarende til 5 % af Danmarks BNP[4].

Flere ingeniører er således en afgørende forudsætning for at nå regeringens ambitioner, hvor man vil: ’skabe grundlag for nye private arbejdspladser i den private sektor[5]’, ’prioritere flere og bedre uddannelser målrettet erhvervslivet’[6], ’løfte flere faglærte til et videregående niveau’[7] (også et fokuspunkt i Danmarks Nationale Reformprogram 2016[8]) samt ‘omsætte viden til værdi’ og ’øge innovationskapaciteten gennem uddannelse’[9].

Mange brancher anvender forskellige former for ingeniører, og inden for nogle fagområder (robotteknologi, automation, software og elektronik) er ingeniørmanglen særligt udtalt og væksthæmmende. I den forbindelse skal det bemærkes, at netop elektronik ikke kun dækker et fagområde og branche i sig selv, men også er et kerneelement i de øvrige brancher (robot, automation, software), der alle er særligt ramt af manglen på ingeniører og derved rammes dobbelt ved, at der uddannes langt færre elektronikingeniører, end der er behov for i det danske erhvervsliv.

Industriel elektronik

Industriel elektronik er en betydelig og eksporttung branche[10]. I 2014 beskæftigede branchen 44.914 medarbejdere i 1.798 danske virksomheder. Heraf var der i Region Syddanmark 9.958 medarbejder i 408 virksomheder svarende til to procent af regionens samlede arbejdsstyrke. Af denne arbejdsstyrke vurderes det, at lidt over halvdelen beskæftiger sig direkte med industriel elektronik i stillinger som ingeniører, teknikere mm.

Den samlede omsætning for ovennævnte virksomheder var i 2014 på 85 mia. kr. nationalt med en tilvækst på 3,5 mia. kr. over perioden 2010 til 2014, hvor Danmark var ramt af eftervirkningerne fra finanskrisen. Omsætningen blandt virksomhederne i Region Syddanmark var i 2014 på 17,5 mia. kr., hvoraf eksporten udgjorde 68 %.

Udover, at branchen for industriel elektronik er betydningsfuld i forhold til størrelse, beskæftigelse og omsætning, er området også kendetegnet ved en meget høj grad af internationalisering. Det er mest udtalt i Region Syddanmark, hvor eksporten i Region Syddanmark udgør 68 % mod 60 % eksport for branchen opgjort nationalt. Dette faktum understøttes af en høj andel af grænseoverskridende samarbejder, samt at industriel elektronik også i Schleswig-Holstein og Hamborg området er en betydningsfuld branche, hvor knapt 21.400 medarbejdere i 2014 var direkte beskæftiget med industriel elektronik (som ingeniører, teknikkere mm.). [11]

Derved vil branchen for industriel elektronik og dens internationale udsyn – og særligt i Sønderjylland - være en væsentlig brik i opfyldelsen af Regeringens ambitioner om at styrke væksten gennem grænseoverskridende samarbejde. Det er en ambition, der også ses i Danmarksstrategien for delstatsregeringen i Slesvig-Holsten, hvor forskning, erhvervssamarbejde, udvikling og uddannelse er prioriteret. Der er også en satsning, der prioriteres højt i Region Syddanmark og kommunerne i regionen[12].

Væksten inden for industriel elektronik er større i Nordtyskland end i Danmark. Mange forhold kan medvirke til at forklare denne forskel, men ufravigeligt er, at adskillige rapporter og analyser i en årrække har peget på manglen af ingeniører, testfaciliteter og manglende forskningssamarbejde som de største udfordringer for branchen i Region Syddanmark [14].

Sønderborg Vækstråd og Rambøll vurderede i 2016, at der frem mod 2020 vil mangle 788 akademikere for blot at understøtte den aktuelle udvikling i Sønderborg-området – heraf især ’ingeniører inden for elektronik og mekatronik’[13]. Region Syddanmark og Oxford Research konkluderer, at der er mangel på højtuddannet arbejdskraft i Region Syddanmark inden for ingeniørområdet og medarbejdere, der kan håndtere ’elektronik, It og data’. Der er endvidere behov for et fundament for yderligere forskning og ingeniører med ph.d. grader i specifik effektelektronik, robotteknologi og automation[14]. Andre analyser har ligeledes understreget behovet for en yderligere prioritering af samarbejdet mellem forskning, uddannelse og de industrielle klynger og virksomheder inden for brancher, der i bred forstand beskæftiger sig med elektronik[15].

Senest har Oxford Research for SDU, Region Syddanmark og Klyngen Clean Cluster udarbejdet en 'analyse af landskabet for industriel elektronik' (2017)[16]. Med udgangspunkt i registerdata, kvantitativ og kvalitativ dataindsamling konkluderer analysen, at størstedelen af virksomhederne (82 %) inden for industriel elektronik i Region Syddanmark forventer betydelig vækst i de kommende år. I analysens kvalitative del omtales vækstmulighederne som ’gigantiske’, og at virksomhederne befinder sig i et ’slaraffenland’ som følge af, at der sker en’… kraftig digitalisering af alt. Det som i dag kun har simpel elektronik, vil blive langt mere kompliceret i fremtiden så anvendeligheden øges’[17]. Endvidere forventer 64 % af virksomhederne, at skulle ansætte flere ingeniører frem mod 2025, og over halvdelen af virksomhederne angiver, at de for nuværende har ubesatte ingeniørstillinger. I et nationalt perspektiv angiver kun hver tredje virksomhed at have ubesatte ingeniørstillinger.

I forhold til barrierer for vækst og forretningsudvikling inden for industriel elektronik angives mangel på ingeniører som den primære årsag til manglende udvikling af sektoren. Dette gælder både nationalt (22 %), men især i Region Syddanmark, hvor hver tredje virksomhed ser ingeniørmanglen som den primære væksthæmmende faktor. Af andre barrierer angives manglende samarbejde med forsknings- og testfaciliteter samt manglen på kapital.

Derudover viser analysen, at:

• Op mod to tredjedele af virksomhederne i Region Syddanmark ikke mener, at de får deres behov dækket i tilstrækkelig grad af lokale forsknings- og vidensinstitutioner (primært SDU), samt at de ønsker at fremme et samarbejde på dette område. Herunder vurderer 39 %, at bedre adgang til laboratorier og testfaciliteter er afgørende for virksomhedernes muligheder for at fremstille nye produkter.


• Knapt halvdelen af virksomhederne, der arbejder med industriel elektronik i Region Syddanmark, har et betydeligt grænseoverskridende samarbejde med leverandører og kunder, men ikke med tyske vidensinstitutioner. I Schleswig-Holstein angiver halvdelen af virksomhederne tilsvarende i relation til kunder i Syddanmark, mens kun få nordtyske virksomheder anvender underleverandører i Danmark.
   

Hvis der ikke uddannes flere ingeniører og skabes grundlag for bedre forskning og testfaciliteter i Syddanmark, vil det få negative konsekvenser ikke blot for regionens vækst, men også for potentialet for at styrke det grænseoverskridende samarbejde.

Nyt Center for Industriel Elektronik (CIE) ved SDU Sønderborg

Syddansk Universitet (SDU) etablerer derfor Center For Industriel Elektronik (CIE) på Campus Sønderborg med forskere rekrutteret globalt for at sikre det faglige niveau, som erhvervslivet ser som en forudsætning for den videre vækst i regionen. Der er givet central medfinansiering fra det lokale erhvervsliv (Danfoss og Linak), Sønderborg Kommune samt Region Syddanmark . Hver part investerer 35 millioner DKR (i alt 175 millioner DKR) i CIE. Centeret vil blive et internationalt fyrtårn inden for internationalt funderet uddannesler, udvikling og test i relation til industriel elektronik og forventes i perioden 2017 - 2030, at få en omsætning på knap 500 millioner DKR. CIE er i sin konstruktion en helt ny model for forpligtende samarbejde mellem et universitet, lokale virksomheder, en region og en kommune.

Centeret oprettes primært for at imødegå en mangeårig og gennem adskillige analyser veldokumenteret og væksthæmmende mangel på ingeniører, testfaciliteter og forskningssamarbejde i Region Syddanmark. Det er udfordringer, der forstærkes gennem markante vækstrater i erhvervslivet i Region Syddanmark og Nordtyskland, og som adresseres gennem vækst-partnerskabsaftalen af 5. september 2017 mellem Region Syddanmark og Regeringen. I denne aftale fremhæves netop CIE og dertil hørende uddannelser som en af de tre vigtigste strategiske satsninger for Syddanmark[18]:

• ’… med oprettelsen af Center for Industriel Elektronik skabes et nyt kraftcenter, som kan bidrage til at tiltrække kvalificeret og specialiseret arbejdskraft til regionen’ (Erhvervsminister Brian Mikkelsen)


• ’Med vækstpartnerskabsaftalen anerkender regeringen betydningen af Center for Industriel Elektronik som en væsentlig faktor til at sikre fortsat vækst i syddanske virksomheder. Jeg ser frem til, at vi sammen med regeringen skal se på, hvordan vi i fællesskab kan understøtte etableringen af Center for Industriel Elektronik’ (Regionsformand Stephanie Lose)
   

Etableringen af CIE blev påbegyndt i september 2017. Bygningen, der fysisk skal huse CIE, påbegyndes primo 2018 efter forventet positiv prækvalifikation af nærværende prækvalifikationsansøgning. Bygningen bliver på 800 m2, som placeres i forlængelse af den sydlige del af den eksisterende Alsion-bygning, der rummer SDU's nuværende faciliteter i Sønderborg. Bitten & Mads Clausen Fonden og Linak har doneret 60 mio. kr. til opførelse af bygningen, der skal indeholde state-of-the art laboratoriefaciliteter og faciliteter i verdensklasse til de nye uddannelser.

Nye ingeniøruddannelser tilknyttet CIE

Som tillæg til analysen af landskabet for industriel elektronik (2017)16 har Oxford Research gennemført 22 særskilte interviews blandt interessenter til SDU’s foreslåede diplom- og civilingeniøruddannelser i elektronik[19]. Samtlige respondenter ser uddannelserne som nødvendige og er positive over for deres indhold - eksempler på citater herunder:

• 'Hvis du havde bedt mig om at beskrive en elektroingeniør, jeg ville have, så ser den nok sådan ud. Det kunne helt klart være meget relevant for os med sådan en profil’ (udviklingsleder i virksomhed)


• ’Vi mangler de specialiserede ingeniører. Det bliver godt med rene ingeniører i elektronik’ (CEO i virksomhed)


• ’Egoistisk kan jeg sige, at de kun er power electronics og control engineering, der er relevant for os, men hvis vi skal ramme flere virksomheder, skal den jo være lidt bredere – og det jeg kender til de andre virksomheder i området, så vil de uddannelser matche rigtig godt’ (CEO i virksomhed)
   

Udover de 22 fokusinterviews har SDU også indhentet udtalelser fra relevante mellemstore og store virksomheder i Sønderjylland. Der er modtaget svar fra så mange virksomheder, at de tilsammen dækker langt størstedelen af arbejdspladserne i relation til industriel elektronik i Sønderjylland. Udtalelserne understøtter alle etableringen af de nye ingeniøruddannelser tilknyttet CIE og flere indikerer, at initiativet er nødvendigt for at kunne bibeholde vækst og udvikling i Danmark. Eksempler på citater er gengivet herunder:

• ’Men den nødvendige konsekvens, hvis det ikke lykkedes at skabe en lokal uddannelse og dermed tilgængeligheden af de nødvendige ingeniører, vil være at satse mere uden for Danmarks grænser’ (Udtalelse fra LINAK)


• ’Uddannelserne vil gøre, at vi i Sønderborg vil kunne udvide og tro mere på fremtiden, da området så vil have den rigtige uddannelse til den strategi vi arbejder med fremad’ (Udtalelse fra Delfi Group)


• ’Det anslås, at vi i det forgangne år er gået glip af ordrer i millionklassen, fordi vi har haft stillinger, som vi ikke har kunnet besætte’ (Udtalelse fra Agramkow)


• ’Industrigruppen har længe efterspurgt arbejdskraft med ingeniørfaglige kompetencer såsom embedded SW, analog og effektelektronik, reguleringsteknik mm. Dette tilbyder de nye uddannelser, hvis indhold er verificeret i tæt samarbejde mellem industrigruppen og SDU. I kombination med et internationalt højt fagligt niveau og en række af Danmarks førende industrivirksomheder som sparringspartnere skabes der unikke muligheder for vækst’ (Udtalelse fra Industrigruppen)


• ’For at udnytte vores vækstpotentiale skal vi opretholde tilgang af ingeniører – også i de udviklingsafdelinger, vi fortsat ønsker placeret i Danmark og i Sønderborg kommune. Men faktum er, at det bliver sværere og sværere at tiltrække og rekruttere højtuddannelse, særligt ingeniører’ (Udtalelse fra Danfoss)
   

SDU vil endvidere henlede opmærksomheden på Regeringens opfordringer til, at universiteterne placerer uddannelser i Udkantsdanmark. Denne målsætning kræver dog, at såvel forskning, erhvervssamarbejde og jobmuligheder er til stede, men netop de forhold opfyldes til fulde i denne konkrete situation. Som det fremgår af høringssvaret fra Sønderborg Kommune, prioriteres det højt, at der sker en styrkelse af kommunens position som universitetsby – en ambition, der deles af det lokale erhvervsliv, hvis vækst for nuværende hæmmes grundet manglende ingeniører samt forsknings- og testfaciliteter.

Faglige input og ønsker i udviklingsprocessen fra det lokale erhvervsliv

Processen vedrørende udarbejdelse af de nye elektronik ingeniøruddannelser på SDU Sønderborg har været drevet af virksomhedernes behov for yderligere kvalificeret arbejdskraft. Dels har virksomhederne været repræsenteret direkte i arbejdsgruppen bag uddannelser gennem Clean Cluster og Industrigruppen; dels har virksomhederne bidraget gennem møder (aftagerpanelsmøder, workshop, dialogmøde) samt de 22 fokusinterviews. Det er således SDUs vurdering, at processen har været udtømmende ift., at inddrage alle de input, ønsker og prioriteringer, som erhvervslivet og øvrige relevante aktører har til uddannelserne.

Af faglige input har der især været peget på, at der fremover mangler kompetencer inden for effektelektronikområdet, og at der for nuværende ikke uddannes kandidater inden for området lokalt i Sønderborg.

Fra Analyse af landskabet for industriel elektronik (2017)16 udarbejdet af Oxford Research fremgår det bl.a.:

• ’Kun omkring hver tiende adspurgt virksomhed i Region Syddanmark og på landsplan vurderer, at den viden og forskning der produceres på lokale/regionale videns- og forskningsinstitutioner i høj grad matcher virksomhedens behov for relevant viden og forskning inden for industriel elektronik’

Og:

• ’Flest virksomheder i Region Syddanmark efterspørger mere viden og forskning i reguleringsteknik, effektelektronik, elektrisk konvertering og kommunikation og kommunikationsprotokoller, herunder IoT’
   

Ovenstående citater er centrale og svarer overens med de tilbagemeldinger vi oftest får fra virksomhederne. Områderne er allerede centrale i de elektronik ingeniøruddannelser, der udbydes på SDU Odense og i relation til nærværende dublering af disse vil ovenstående profiler blive skærpet yderligere inden for rammerne af de eksisterende kompetenceprofiler.

Et andet fokuspunkt i processen har været, at uddannelserne skulle centreres snævert omkring elektronikområdet - eksempler på citater herunder:

• ’Jeg mener det er vigtigt at man ikke spreder uddannelsen for meget’ (CEO, Danfoss Heating)


• ’Det gode her er, at vi bliver smallere’ (CEO, Brødrene Eegholm)


• ’Mere hardcore elektronik ting’ (CEO, DAMM)
   

Undervisningssprog på engelsk

De nye ingeniøruddannelser på SDU Sønderborg udbydes på engelsk. Dette er helt afgørende for SDU og understøttes gennem analysen fra Oxford Research og de indhentede udtalelser.

CIE og det lokale erhvervsliv befinder sig i grænseregionen – og deler regeringen og regionens ambition om et allerede udbygget og i fremtiden endnu mere konsolideret grænseoverskridende samarbejde.

Dette kan kun ske gennem et fælles sprogligt udgangspunkt. Endvidere vil ambitionen bag CIE kun kunne nås ved en massiv international rekruttering af ikke dansktalende forskere – Danmark er simpelthen ikke stor nok til, at kunne etablere et forskningscenter i den målestok, som CIE er et udtryk for, ved kun national rekruttering af forskere. Al kommunikation i CIE vil derfor foregå på engelsk og de internationale forskere vil ikke kunne undervise på dansk. Centeret vil således ikke kunne realiseres, hvis ikke de tilknyttede uddannelser (som er en del af centerets økonomiske forudsætning) kan undervises på engelsk.

Endvidere er engelsk undervisningssprog et markant ønske fra virksomhederne. I ’analyse af landskabet for industriel elektronik (2017)16 af Oxford Research har langt størstedelen (21 ud af 22) af de interviewede virksomheder foretrukket, at de kommende uddannelser i elektronik tilrettelægges med engelsk som undervisningssprog. Den primære årsag, som virksomhederne angiver, er, at det er centralt for nutidens ingeniører at have stærke kompetencer i engelsk – især på det skriftlige plan og i relation til de faglige termer inden for elektronik. I mange (ca. 70 %) af virksomhederne er koncernsproget engelsk, og generelt er arbejdsmiljøet i virksomhederne ofte præget af mange forskellige nationaliteter, hvilket øger betydningen af, at beherske især skriftlig engelsk på et generelt, men især også fagligt niveau. Endvidere indgår størstedelen af de interviewede virksomheder – som alle befinder sig i grænseregionen - på forskellig vis i samarbejder, forretningsforbindelser mv. med særligt nordtyske afdelinger, samarbejdspartnere og kunder, hvilket yderligere underbygger betydningen af, at kandidaterne mestre engelsk på et fagligt plan.

I alle andre former for dialog SDU har gennemført med erhvervslivet og andre relevante aktører (dialogmøde, udtalelser, aftagerpanelsmøder) understøttes valget af engelsk undervisningssprog uopfordret:

• 'I PAJ Group har engelsk altid været samarbejdssproget og PAJ har i dag medarbejdere fra Letland, Estland, Indien, Ungarn, Uganda, Albanien og Tyskland’ (Udtalelse fra PAJ Group)


• ’Udfordringen med at tiltrække kandidater (studerende) gør sig også gældende for SDU og Sønderborg, hvorfor tiltrækningen af udenlandske studerende er afgørende. De udenlandske studerende er også gode som ’brobyggere’ for vores virksomheds kulturforståelse. LINAK har engelsk som koncernsprog, og en LINAK medarbejder samarbejder på tværs af landegrænser. Produktinformation og forretningsgange er alle på engelsk, så engelsk som undervisningssprog er klart at foretrække’ (Udtalelse fra LINAK)


• ’I den sammenhæng er det vigtigt, at både SDU og virksomhederne har positive erfaringer og vilje til at afholde særlige forløb for de udenlandske studerende med det formål at fastholde de studerende efter endt studietid, så de fortsat kan skabe værdi for virksomhederne og området’ (Udtalelse fra Region Syddanmark)


• ’Vi er desuden af den overbevisning, at den nye diplomingeniør- og civilingeniøruddannelse inden for elektronik bør udbydes på engelsk’ (Udtalelse fra DAMM)


• ’Mere end 99 % af AGRAMKOW’s kunder er internationale. En af vores store udfordringer er netop at vore kunder er globale spillere, både indenfor Appliance industrien og i bilindustrien. Det stiller store krav til vore medarbejderes engelsk kundskaber. Vi værdsætter derfor det internationale uddannelsesmiljø, der allerede eksisterer i Sønderborg, og håber da også at en fremtidig ingeniøruddannelse indenfor Industriel Elektronik, vil være på engelsk’ (Udtalelse fra AGRAMKOW)


• ’I Danfoss ser vi gerne, at studiet og forskningsmiljøet er egnet for udenlandske studerende og forskere, særligt fra Nordtyskland. Dette for at få et optag som tilgodeser det forventede aftag i Sønderjylland. Danfoss påtager sig sit ansvar for at støtte integration af nyuddannede og bibeholde talentmassen i Danmark’ (Udtalelse fra Danfoss)
   

Fastholdelse af uddannelsens dimittender i Danmark

I samarbejde med mange af de øvrige interessenter bag de ansøgte ingeniøruddannelser til CIE (Sønderborg Kommune, Region Syddanmark, Industrigruppen, Danfoss og øvrige erhvervsaktører) påtager SDU sig et ansvar i forhold til, at fastholde dimittenderne i Danmark efter endt uddannelse.

Fra de allerede udbudte ingeniøruddannelser har SDU gode erfaringer med at fastholde dimittender med andet statsborgerskab end dansk. For diplomingeniøruddannelsen i mekatronik viser data fra Danmarks Statistik, at 43 % af de optagne i perioden 2007 – 2014 havde andet statsborgerskab end dansk, og ud af de i alt 204 dimittender er 90 % stadig at finde i danske registre i 2017 (se data i bilag) samtidig med, at der praktisk talt ingen ledighed er på området.

Danmarks Statistik har ikke kunne skaffe tilsvarende data for civilingeniøruddannelsen i mekatronik, men SDU's egne erfaringer (blandt andet baseret på LinkIn kontakt til dimittenderne) viser tilsvarende mønster.

Når flertallet af de internationale studerende fastholdes skyldes det, at SDU, Sønderborg Kommune og det lokale erhvervsliv skaber unikke rammer for, at internationale studerende allerede under deres uddannelse kobles til erhvervslivet og dermed allerede der tager hul på en karriere i Danmark.

For ansøgte ingeniøruddannelser i elektronik har SDU og Industrigruppen valgt, at styrke denne indsats yderligere. Til diplomingeniøruddannelsen og civilingeniøruddannelsen i elektronik tilknyttes således en mentorordning, som beskrevet i bilaget. Formålet med mentorordningen er at knytte danske såvel som internationale studerende til en virksomhed allerede i begyndelsen af studiet. Dette vil dels styrke deres motivation og indlæring i uddannelsen samt deres forståelse for den kommende arbejdssituation; dels vil mentorordningen være en positiv faktor i fastholdelsen af dimittender – danske såvel som internationale – i regionen efter endt uddannelse. For internationale studerende bliver mentorordningen suppleret med danskundervisning.

Som det ses gennem flere af de til denne prækvalifikation indhentede udtalelserne, så giver alle adspurgte virksomheder opbakning til mentorordningen.

• ’Industrigruppens medlemmer vil udvise stærkt engagement i at sikre mentorordningens succes. Vi mener, at et samspil mellem virksomhedsophold og studier skaber det ideelle uddannelsesforløb. Industrigruppens medlemmer har allerede i det nuværende samarbejde med SDU i Sønderborg fået tilført både nyt blod og ny viden, og ser frem til et yderligere samarbejde.’ (Fælles udtalelse fra Industrigruppen)

--------------------------------------------------------------------------------

[1] Kilde: IDA og DI (2015): Engineer the future – prognose for mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i 2025

[2] Dansk Industri og IDA, Pressemeddelelse (2015): Manglen på ingeniører går ud over væksten

[3] Engineer the Furture (2015): Prognose for mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i 2025

[4] Rambøll 2015: Samfundsværdien af nystartede ingeniørvirksomheder 1994 - 2012

[5] Vækstplan DK (2013), 11

[6] Vækstplan DK (2013), 13

[7] Vækstplan DK (2013), 65

[8] Danmarks Nationale Reformprogram 2016 (53)

[9] Danmark – løsningernes land (2012), 8

[10] Tæt beslægtet med denne branche er virksomheder, der arbejder med energieffektive teknologier – en branche, der i 2016 beskæftigede 46.400 medarbejdere (flest – 13.543 – i Region Syddanmark) og omsatte for 75 milliarder DKR (heraf 34 milliarder DKR eksport). En del virksomheder fra denne branche er overlappende med de virksomheder, SDU har defineret som tilhørende branchen industriel elektronik – men nogle falder også udenfor og anvender stadig og i høj grad ingeniører. I analysen Energieffektive teknologier (Region Syddanmark, 2016) vurderer knapt halvdelen af virksomhederne således, at problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft er væksthæmmende i en situation, hvor 80 % af virksomhederne forventer øget omsætning. I denne ansøgning er der dog kun fokuseret på branchen for industriel elektronik.

[11] Kilde: Indkøbt registerdata fra Danmarks Statistik, Experian / Bureau van Dijk samt Statistikamt Nord i samarbejde med Oxford Research.

[12] Se eksempelvis: http://www.denoffentlige.dk/pressemeddelelser/kommuner-og-region-star-sammen-om-onsker-til-danmarksstrategi

[13] Kilde: Sønderborg Vækstråd (2016): Prognose for mangel på akademikere i Sønderborg og omegn

[14] Kilde: Region Syddanmark og Oxford Research (2015): Kompetenceanalyse i Syddanmark

[15] Eksempelvis: Epinion (2015): Power Electronics samt Det Danske Klyngeakademi (2014): Økosystemet i Lean Energy Klyngen i Region Syddanmark

[16] Se analysen her: https://www.cleancluster.dk/publikationer/

[17] Kilde: Oxford Research (2017): Analyse af landskabet for industriel elektronik, side 37

[18] Se aftalen her: https://www.regionsyddanmark.dk/wm504030

[19] Referater fra disse fokusinterviews fylder mere end den tilladte uploadsmængde ved en prækvalifikation. SDU kan dog fremsende referaterne såfremt det ønskes.

SDU ønsker uddannelsesstart i september 2018 og forudser indledningsvist et antal optagne på 20 - 25 studerende rekrutteret både nationalt og internationalt. Fra 2025 forventes et optag på 30 - 40 studerende årligt.

I forhold til behovet henvises til redegørelsen for 'behovet for uddannelsen' og det vurderes, at behovet for dimittender er markant større end det antal studiepladser SDU udbyder.

SDU har i udviklingsprocessen inddraget en række aktører på forskellige niveauer. SDU har således:

• Videreudviklet uddannelserne i en arbejdsgruppe, hvor SDU er blevet suppleret af CLEAN Cluster, Region Syddanmark og Sønderborg Kommune (repræsenteret ved Sønderborg Vækstråd). De eksterne aktører tager derved medansvar for uddannelsernes erhvervssigte, kompetenceprofil og toning.


• Anmodet Oxford Research om (som del af Analysen af landskabet for industriel elektronik, der er finansieret af Clean Cluster og Region Syddanmark) at udarbejde en tillægsanalyse, hvor de to nye ingeniøruddannelsers erhvervssigte, primære kompetencer og indhold er blevet drøftet i individuelle fokusinterviews med 22 ledere fra det lokale erhvervsliv. Disse tilkøbte fokusinterview er efterfølgende dels inddraget i rapporten; dels udleveret til arbejdsgruppen som referater.


• Været medafvikler af midtvejs workshop som led i Analysen af landskabet for industriel elektronik, hvor SDU faciliterede dialogen
  om analysens sublandskab Uddannelser. I workshoppen deltog lokale erhvervsaktører, der havde medvirket i analysen fra Oxford Research.


• Afholdt møde med det eksisterende aftagerpanel for ingeniøruddannelserne i elektronik på Campus Odense.


• Afholdt møde med det eksisterende aftagerpanel for mekatronikingeniøruddannelserne på Campus Sønderborg.


• Afholdt et dialogmøde med 48 deltagere omkring dels de to nye ingeniøruddannelser tilknyttet CIE; dels muligheden for at tilknytte en særlig mentorordning til uddannelserne for at forankre de studerende i det lokale erhvervsliv tidligt i uddannelserne.


• Indgået aftale med Industrigruppen Sønderborg (omfattende 60 virksomheder, der anvender ingeniører inden for industriel elektronik) om at konkretisere mentorordningen yderligere mhp. en gensidig forpligtende aftale, hvor det lokale erhvervsliv garanterer det nødvendige antal mentorpladser

Derudover indhentet udtalelser fra:

• PAJ Group


• Danfoss


• Linak


• Region Syddanmark


• Sønderborg Kommune og Sønderborg Vækstråd


• Industrigruppen


• CCM


• SAAB Danmark


• OJ Electronics


• Therkildsen Development


• Converdan


• Lodam Electronics


• Hansen Technologies


• Agramkow


• Eegholm


• Delfi Solutions


• DAMM Cellular Systems


• Frank Bruhn

For både diplomingeniør og civilingeniør (BA+KA) uddannelsen i elektronik gør det sig gældende, at der flere steder i Danmark udbydes nært beslægtede uddannelser. Disse er gengivet med optagetal og ledighed blandt dimittender, hvor data har kunnet fremskaffes.

SDU

På SDU er der følgende diplomingeniøruddannelser (3 ½ år), en bacheloruddannelse (3 år) og en overbygning på to år, hvor man bliver civilingeniør (i alt 5 år), som er særligt relevante for branchen industriel elektronik og beslægtet med de to ansøgte ingeniøruddannelser tilknyttet CIE.

AAU

På AAU er en række relevante diplom- og civilingeniøruddannelser bl.a. inden for effektelektronik og elektriske drivsystemer, elektriske anlæg og højspændingsteknik, bæredygtig energiteknik og elektro­mekanisk systemdesign. Følgende ingeniøruddannelser er i mere eller mindre grad beslægtet med de ansøgte ingeniøruddannelser tilknyttet CIE:

DTU

DTU har flere relevante diplomingeniør- og civilingeniøruddannelser inden for bl.a. elektroteknologi og elektrisk energiteknologi. Af uddannelser beslægtet i ansøgte nye CIE uddannelser skal fremhæves:

AU

AU har nedenstående relevante og beslægtede uddannelser i elektronik, elektrisk energiteknologi og elektroteknologi:

Sammenligning med beslægtede uddannelser

Idet elektronikingeniøruddannelserne nationalt set er relativt ens skal to forhold tages i betragtning. For det første er elektronik et forholdsvist afgrænset og udtømmende fagområde i sig selv – om end det på mange forskellige måder indgår som grundlæggende element i mange andre fagområder (automation, software, robot mm.) For det andet afsætter ingeniøruddannelsesstederne alle deres dimittender relativt lokalt (jævnfør geoanalysen – se bilag). Med disse to forhold in mente er der traditionelt ikke store faglige forskelle mellem elektroingeniøruddannelserne i Danmark.
 
Endvidere er der i nærværende ansøgning tale om to dubleringer og en nyudvikling, hvor sidstnævnte fagligt set lægger tæt op af diplomingeniøruddannelsen i elektronik (dog med mere teoretisk sigte) udbudt fra SDU, Campus Odense. Således er det kun på specialiserings / profileringsniveau, at ansøgte ingeniøruddannelser tilknyttet CIE adskiller sig fra både SDU’s beslægtede ingeniøruddannelser samt nationalt beslægtede ingeniøruddannelser.
 
I forhold til de to ansøgte ingeniøruddannelser tilknyttet CIE skal der dog fremhæves to forhold, der gør uddannelserne unikke.

• Det er det lokale erhvervsliv omkring Sønderborg, der indledningsvist har taget initiativ til og efterfølgende medfinansieret CIE og dertil knyttede ingeniøruddannelser. Således er uddannelserne stærkt understøttet af engagerede lokale erhvervskræfter, hvilket udnyttes til at styrke uddannelsernes praksisnære forankring. Konkret betyder det, at Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser i dette tilfælde optimeres ved, at alle projekter mm. vil blive afviklet direkte i, eller i meget tæt samspil med erhvervslivet. Mentorordningen tilknyttet ansøgte ingeniøruddannelser er med til at understrege dette nationalt set unikke partnerskab mellem et lokalt erhvervsliv og SDU omkring disse ingeniøruddannelser.


• Fagligt set har det lokale erhvervsliv ønsket, at SDU inden for rammerne af de eksisterende kompetenceprofiler styrkede specialiseringen i retning mod industriel elektronik. Dette har fagligt set betydet: 1) For diplomingeniør- og civilingeniør (BA) uddannelsen i elektronik indgår fagligheden industriel elektronik som en overordnet tilgang allerede fra 2. semester. I dette indgår hvorledes industriel elektronik designes efter forskellige normer (EN normer, CE mærkning) og med udgangspunkt i konteksten ’industriel elektronik’ indgår der også kurser i pålidelighed, halvlederfysik, elektromagentisme og EMI/EMC forhold. På civilingeniør (BA) uddannelsen er der endvidere et særligt fokus på reguleringsteknik, hvilket var efterspurgt af erhvervslivet. 2) For civilingeniør (KA) uddannelsen vil der være et mere forskningsbaseret fokus på intelligent industriel elektronik – og særligt sigte mod den ”elektrificering” der foregår inden for f.eks. energisystemer og industrielle systemer og komponenter. Uddannelsen kombinerer to hovedområder: effektelektronik og indlejrede systemer med fagligheder i packaging (fremstilling), pålidelighed, distribuerede systemer og IoT til det der kunne benævnes ”Intelligente Industrielle elektroniske systemer”. Dette fokus er skabt ud fra en dialog med erhvervslivet, der forventer en tilsvarende fremtidig udvikling i deres behov.

Der udover er det SDUs vurdering, at:

• Der er generelt lav ledighed for elektroingeniører i Danmark. SDU vil derfor ikke stille dimittender fra andre uddannelsesinstitutioner ringere ved at supplere udbuddet med ansøgte ingeniøruddannelser i Sønderborg


• At det - som det fremgår af bilag (geoanalyse) - stort set kun er dimittender fra SDU, der dækker arbejdsmarkedsbehovet i Sønderjylland og omkring Sønderborg, hvor en stor del af Danmarks industritunge elektronik arbejdspladser findes.

SDU forventer at rekruttere studerende nationalt samt internationalt. Det vurderes ikke, at en ren dansk rekruttering af studerende kan tilgodese erhvervslivets aktuelle og fremtidige behov.

I forhold til videreuddannelsesmuligheder er diplomingeniøruddannelsen i elektronik indrettet således, at de studerende med bestemte valgfag kan optages på civilingeniøruddannelsen (kandidatdel) i elektronik.

Selvom diplomingeniøruddannelsern i sig selv er rettet mod direkte ansættelse i erhvervslivet er det SDU's vurdering, at det af hensyn til rekrutteringsmuligheder og fastholdelsen er vigtigt, at dimittender har mulighed for at supplere deres diplomingeniøruddannelsen med en civilingeniør (KA) overbygning.

SDU oplever generelt ikke problemer med, at sikre ingeniørpraktikpladser til universitetets studerende. Samtlige udtalelser bag ansøgte uddannelse tilkendegiver velvilje for både foreslåede mentorordning, ingeniørpraktik samt andre former for samarbejde
med uddannelsen.

Det vurderes som helt problemløst, at sikre ingeniørpraktikpladser til diplomingeniøruddannelsen i elektronik

Diplomingeniøruddannelsen i elektronik (dublering af diplomingeniøruddannelsen i elektronik ved Campus Odense)

Diplomingeniøren i elektronik skal have viden om:

• Matematisk logik, matematiske regler, metoder og teknikker samt deres anven-delse i praktiske tekniske og fysiske sammenhænge, herunder viden om PC-baserede værktøjer til modellering og simulering.


• Anvendt analog og digital elektroteknik.


• Passive og aktive elektrotekniske komponenters karakteristika, og på denne baggrund kunne reflektere over grundlæggende teori, metoder og praksis indenfor analog og digital elektronik.


• Teorier, metoder og eksperimentel praksis inden for det elektrotekniske og data-tekniske område.


• Opbygning af indlejrede systemer.


• Teori til beskrivelse af digital signalbehandling af diskrete tidssignaler.


• Teori og egenskaber for filtertyper, principper og teori for sinusoscillator typer, samt teori og grundlag for metoder til objektiv bestemmelse af elektriske signa-lers kvalitet.


• Operativsystemers grundlæggende funktionalitet, karakteristika og services.


• Digitale hardware komponenters karakteristiske og hardware beskrivende sprog.


• De vigtigste videnskabsteoretiske begreber, herunder etiske problemstillinger, og hvorledes disse bør iagttages under ingeniør arbejde.


• Teori og praksis inden for projektstyring med en indsigt i projektarbejdsformen, der giver forståelse for og refleksion over forskellige processer og faser i pro-jektforløbet, herunder deltagernes rollefordeling, samarbejde og kommunikation i projektgruppen.


• Virksomhedsforståelse, herunder markedsanalyse, forretningsmodeller, budget-ter og regnskaber.

Diplomingeniøren i elektronik skal have færdigheder til at kunne:

• Udvælge og evaluere måleteknikker og målemetoder på en ingeniørvidenskabelig baggrund i givne fysiske og tekniske sammenhænge.


• Anvende elektrotekniske lovmæssigheder samt matematiske metoder og red-skaber til at analysere og modellere elektriske komponenter/systemer og inter-aktionen imellem dem.


• Designe, analysere, implementere og validere analoge elektriske kredsløb med passive og aktive komponenter.


• Realisere digitale kombinatoriske kredsløb, samt programmere og interface ind-lejrede mikroprocessorbaserede systemer.


• Anvende programmeringsteknikker, herunder skrive, dokumentere og imple-mentere programmer til specifikke formål.


• Beskrive og anvende metoder inden for digital signalanalyse og signalbehandling.
  Redegøre for de krav et indlejret system stiller til software og hvorledes dette kan håndteres i et givet programmeringssprog.


• Specificerer systemkomponenter til digital signalbehandling af analoge signaler og realisere digitale algoritmer og filtre.


• Vælge, beregne og simulere analoge passive filtre og aktive filtre, samt udvalgte sinus oscillatortyper og have kendskab til objektive metoder til bestemmelse af signalkvaliteten.


• Anvende et operativsystems funktionalitet og services.


• Anvende de basale elementer i hardwarebeskrivende sprog.


• Håndtere og demonstrere projektorganiseret og udviklingsorienteret arbejdsme-toder såvel selvstændigt som i samspil og samarbejde med andre projektdeltagere med samme eller anden faglig eller kulturel baggrund samt dokumentere og formidle resultatet af arbejdet skriftligt på en forståelig, struktureret og reproducerbar form.


• Anvende idédannelsesteknikker til at skitsere forretningsideer, som er innovati-ve løsninger til defi-nerede og afgrænsede problemstillinger, herunder analyse, udvikling og dokumentation af forretningsideernes kommercielle muligheder.

Diplomingeniøren i elektronik skal have kompetencer til at kunne:

• Identificere, formulere og løse komplekse tekniske udviklingsopgaver i en sam-fundsmæssig og etisk kontekst.


• Designe, udføre, vurdere og konkludere på eksperimentelt arbejde på et ingeni-ørvidenskabeligt grundlag og niveau og herunder at bedømme usikkerheder og fejlkilder.


• Analysere I/O-moduler, vurdere realtids forhold i et indlejret system og udvikle hardwarenære programmer.


• Analysere, designe og validere systemer til digital signalbehandling af analoge signaler.


• Vælge, beregne, simulere og konstruere analoge passive filtre og aktive filtre, samt udvalgte sinus oscillatortyper og måle, validere og vurdere signalkvalite-ten.


• Designe og konstruere programmer ved anvendelse af et operativsystem.


• Designe og dokumentere strukturen i programmerbare logikkredsløb.


• Deltage professionelt i og samarbejde om faglige og tværfaglige projekter inden for videnskabeligt udviklingsarbejde, hvor metoder og redskaber fra uddannel-sens centrale fag kommer i anvendelse, og hvor de anvendte arbejdsformer for-drer refleksion, samarbejde og selvstændighed.


• Identificere, strukturere og udbygge egne kompetencer gennem selvstændigt til-rettelagt læring, bl.a. ved brug af den nyeste litteratur