Bachelor - Digitalisering - Copenhagen Business School - Handelshøjskolen

Matematik B

Engelsk A

Historie B ELLER

Samfundsfag B ELLER

Samtidshistorie B ELLER

Idéhistorie B ELLER

International Økonomi B

Digitale forandringer skaber nye vilkår for både private virksomheder og andre typer organisationer, og langt de fleste administrations- og arbejdsprocesser involverer i stigende grad digitale teknologier. Et stigende antal aktiviteter optimeres via teknologiske systemer og integration af data, omgivelserne stiller nye krav til kommunikation og engagement via sociale medier, og digitalisering spiller en central rolle i organisatoriske forandringsprojekter. Samtidig erkender organisationer i stigende grad at digitale data er en vigtig videns-ressource, der kan bruges til at arbejde strategisk og udviklingsorienteret på nye måder, og fænomener som ’big data’ stiller nye krav til omstilling og nytænkning af virksomheders kerneområder. Disse udviklinger skaber behov for medarbejdere, der kan håndtere forandringer i krydsfeltet mellem digitalisering, ledelse og omverden – i både den private og den offentlige sektor.

For at imødekomme et stigende behov for kompetencer hvad angår digitalisering har Copenhagen Business School som del af en nylig opdatering af uddannelsesporteføljen valgt at nedlægge to erhvervssproglige bacheloruddannelser (se pressemeddelelse https://www.cbs.dk/pressen/nyheder/cbs-justere-uddannelser), og i stedet udvikle en bredt funderet, erhvervsøkonomisk bacheloruddannelse med fokus på ledelse af digitale transformationer. Den foreslåede nye uddannelse i Erhvervsøkonomi og Digital Ledelse trækker på CBS’ styrke inden for erhvervsøkonomi, ledelse og organisation og er orienteret mod de behov for avancerede IT-kompetencer, som arbejdsmarkedet og aftagere efterspørger (dokumenteret i aftageranalyse og analyse af arbejdsmarkedsbehov, se bilag). Uddannelsen er forskningsbaseret, internationalt orienteret og engelsksproget. I udgangspunkt vil optaget blive fastholdt på samme niveau som de nu nedlagte bacheloruddannelser, men med mulighed for at udvide optaget på baggrund af dokumenteret behov for flere studerende med disse kompetencer.

Et vigtigt afsæt for uddannelsen Erhvervsøkonomi og Digital Ledelse er behovet for medarbejdere med avancerede IT-kompetencer i kombination med forretningsforståelse og bredere ledelseskompetencer. Sådanne dimittender kan på sigt arbejde i en række typer organisationer og funktioner på forskellige niveauer i organisationer, og de dygtigste kan på sigt blive fremtidens CDOs (Chief Digital Officers) og indgå i en række andre topledelsesfunktioner.

Alle dele af uddannelsen har et overordnet fokus på ledelse af digitale forandringer. De studerende får viden, færdigheder og kompetencer, der gør dem i stand til at arbejde strategisk og udviklingsorienteret med digitalisering på tværs af forskellige typer organisationer og med forståelse for samfundsmæssige rammebetingelser. For at give de studerende det nødvendige fundament til at arbejde med digitale forandringer trækker bacheloruddannelsen på tre fagområder. Disse tre faglige ben udgøres af en fagblok med fokus på erhvervsøkonomi og forretningsforståelse, en fagblok med fokus på digitale teknologier og data, og en fagblok med fokus på sociologiske perspektiver på organisationer og omverden. Tilsammen giver disse fagblokke de studerende det faglige overblik og de kompetencer, der skal til for at arbejde med og lede transformationer i en digitaliseret og globaliseret verden.

Kompetencemålene er udviklet på baggrund af input og feedback fra aftagerpanelet (bilag), bidrag fra relevante fagmiljøer på CBS, og ud fra mere overordnede faglige vurderinger og forskningsbaserede indsigter.

Uddannelsen har til formål at gøre det muligt for de studerende at tilegne sig både erhvervsorienteret, teknisk og sociologisk ekspertise som gør dem i stand til på sigt at lede og udvikle organisationer igennem digitale transformationer. Dette fundament består af nogle specifikke former for viden, færdigheder og kompetencer, som de studerende skal udvikle gennem studietiden.

 

Viden

·         Forretningsforståelse i en digital tidsalder, herunder hvordan virksomheder, forretning og økonomier opererer og påvirkes af digitale transformationer.

·         Indblik i digitale teknologier, systemer og data, herunder forståelse for udvikling og brug af teknologier, digitale ressourcer, datahåndtering og datavisualisering

·         Forståelse for de samfundsmæssige og organisatoriske kontekster, som digitale transformationer indgår i, herunder indblik i sociale, institutionelle og teknologiske dynamikker, etik, regulering, og andre relevante områder

·         Veludviklet forståelse for kvalitative, kvantitative, statistiske og digitale og automatiserede analysemetoder og deres relation til vidensproduktion

 

Færdigheder

·         Forholde sig strategisk til hvordan digitale forandringer hænger sammen med organisationers muligheder, udfordringer og strategiske ambitioner.

·         Udvikle evner til at skabe samspil mellem teknologi, forretning og mennesker, herunder forståelse for individuelle, organisatoriske og institutionelle barrierer

·         Anvende, øge og forklare værdien af digitale data og teknologier som en organisatorisk ressource

·         Arbejde med og reflektere over forskellige analysemetoder og vidensgrundlag for strategisk og andet organisatorisk arbejde med digitale transformationer

 

Kompetencer

·         Kan anvende digitale data og teknologier, samt både digitale og andre analysemetoder, som grundlag for organisationers tiltag, beslutninger og strategier

·         Kan organisere og lede digitaliseringsprojekter på tværs af afdelinger, fagligheder og andre grænser i organisatoriske sammenhænge, inklusiv i internationale sammenhænge

·         Kan arbejde helhedsorienteret og forandringsorienteret med teknologi, organisation og mennesker, herunder påpege kommercielle, teknologiske, reguleringsmæssige, ledelsesmæssige og samfundsmæssige muligheder og begrænsninger.

·         Kan kommunikere og skabe samarbejde om digitale forandringer og udforske muligheder for egen og andres læring og udvikling af faglige kompetencer

 

Uddannelsens konstituerende elementer

I det følgende udfoldes indholdet i de tre fagblokke og de konkrete kurser, de udmøntes i.

Fagblok 1: Erhvervsøkonomi i en digital tidsalder

·         Grundlæggende forståelse for økonomi, markeder og forretning i en digitaliseret tidsalder

·         Statistik, kvantitative og digitale metoder til databearbejdning

·         Finansiering og regnskab i en digitaliseret og datadreven økonomi

·         Datadrevne virksomheder, outsourcing og nye former for kapitalisme

·         Digitale transformationer af værdikæder, forretningsmodeller, industrier, og markeder

·         Strategi, innovation og entreprenørskab

 

Fagblok 2: Digitale data og teknologier

·         Teknologiers rolle i samfundsmæssige og økonomiske udviklinger

·         Forståelse for IT-systemer, databaser, sociale medier, og teknologiske infrastrukturer på arkitekturniveau

·         Fokuserede nedslag i centrale digitale teknologiers karakteristika og muligheder

·         Indblik i dataprocesser – aggregering, analyse, visualisering, vidensopbygning og værdiskabelse, inklusive algoritmiske og andre automatiserede analyseoperationer og metoder

·         Digitale og databaserede løsninger og forandringsprojekter

 

Fagblok 3: Organisationer og deres omverden i en digital tidsalder

·         Samfundsmæssige konsekvenser af digitalisering og dataficering

·         Ledelse, organisation og kommunikation i en digital kontekst

·         Globalisering, virtuelt arbejde og teamwork

·         Bæredygtighed, ansvarlighed og etik i en digital tidsalder

·         Barrierer og rammebetingelser – adfærd, regulering, privacy og sikkerhed

·         Vidensproduktion i organisationer, inklusiv kvalitative og digitale metoder

 

Uddannelsens kurser

Bacheloruddannelsen i Erhvervsøkonomi og Digital Ledelse indeholder følgende kurser (se udbygget oversigt i bilag):

·         Digital technologies and data-driven business (15 ECTS)

·         Strategy and innovation in the digital economy (7.5 ECTS)

·         Globalization, outsourcing and virtual organizing (7.5 ECTS)

·         Economics in the Digital Age (I) (15 ECTS)

·         Managing communication (15 ECTS)

·         Knowledge work, leadership and change management (7.5 ECTS)

·         Economics in the Digital Age (II) (7.5 ECTS)

·         Business Data Analytics, Quantitative Methods and Visualization (15 ECTS)

·         Risk management, regulation, security and ethics (7.5 ECTS)

·         Digital Organizing (7.5 ECTS)

·         Information and knowledge management in organizations (7.5 ECTS)

·         Business models and value chains in the digital economy (7.5 ECTS)

 

Tilsammen giver disse fagblokke og kurser de studerende digitale, forretningsmæssige, ledelsesmæssige og sociologiske kompetencer, der ruster dem til at løse komplekse problemer, tænke kritisk og kreativt, og lede folk og organisationer i teknologiske og globaliserede sammenhænge.

Takst 2

Uddannelsen anvender en bred palet af pædagogiske tilgange, herunder blended learning, hands-on workshops, vejledte forløb, og seminarer med praktikere. Disse alternativer til traditionelle forelæsninger er drevet af en ambition om at give studerende muligheder for at tilegne sig forskellige typer kompetencer og om at styrke læringen blandt forskellige typer studerende. Via gruppearbejde, praktiske forløb og interaktioner med praktikere får de studerende mulighed for at udbygge deres teoretiske og metodiske kompetencer.

Det er en vigtig ambition med uddannelsen at introducere de studerende til både klassiske kvalitative og kvantitative metoder og nye, digitale metoder. Internettet, sociale medier og digitale værktøjer og automatiserede tilgange giver nye muligheder for at indsamle, behandle og præsentere information og skabe viden. Disse nye, digitale metoder tager f.eks. form af online skrabninger, ’netnografi’ og digitale interviewmetoder, digitale kortlægninger og andre udviklinger som involverer intens brug af digitale teknologier, algoritmer og kræver nye tekniske kompetencer.

Uddannelsen vil endvidere benytte laboratorie-undervisning, hvorfor der er behov for særligt IT-udstyr.

Samtidig giver uddannelsen mulighed for, at de studerende kan komme i studierelevant praktik på tredje år og dermed koble teoretiske og praktiske perspektiver på digitale transformationer.

Overordnet peger en lang række rapporter og fremskrivninger på at væksten i den private sektor og udviklingen af den offentlige sektor i nærmeste fremtid vil være tæt forbundet til digitale forandringer, og at der vil være et stigende behov for IT-medarbejdere og andre med digitale kompetencer på arbejdsmarkedet (Redegørelse om Danmarks digitale vækst, 2016). Samtidig peger rapporten på at 25% af danske virksomheder ikke er digitaliserede eller kun digitaliserede i lav udstrækning. Lige nu er situationen sådan at landets ikke-digitaliserede virksomheder bidrager negativt til væksten. Der er således et stigende behov for medarbejdere, der kan løfte digitaliseringsprojekter og understøtte omstillinger af denne karakter i både private og offentlige organisationer. Sådanne projekter er et vigtigt indsatsområde i både staten, regionerne og i kommunerne, f.eks. i form af den ’fællesoffentlige digitaliseringsstrategi’ (Digitaliseringsstyrelsen, 2016-2020). Som rapporten om Danmarks digitale vækst (2016) også peger på, så er der behov for forskellige typer digitale kompetencer. Det rapporten omtaler som ’IT-specialister’ er folk med meget specialiserede, tekniske kompetencer inden for udvikling, drift og vedligeholdelse af IT-systemer. Disse har ofte en formel, specialiseret IT-uddannelse som programmører eller softwareudviklere. Men rapporten peger også på behovet for medarbejdere med ’avancerede IT-kompetencer’.

Profilen på de studerende, som denne uddannelse sigter efter kan bedst forstås som en videreudvikling af det rapporten beskriver som ’IT-specialister’ og medarbejdere med ’avancerede IT-kompetencer’. De studerende, der vælger bacheloruddannelsen i Digital Ledelse vil ikke have IT, men snarere ledelse, organisation og strategi som deres primære arbejdsområde, og deres uddannelse er ikke et specialiseret, teknisk studie. Samtidig peger flere i aftagerundersøgelsen på at digitale teknologier og IT-systemer i stigende grad er blevet brugervenlige og derfor kræver færre klassiske, specialiserede kompetencer at arbejde med, ligesom denne uddannelse tager højde for at databehandling og arbejdet med digitale teknologier og sociale medier er nemmere at gå til end før i tiden. Uddannelsens kandidater vil kunne udgøre en ny type digitale specialister, der besidder avancerede kompetencer hvad angår IT og data, og som derfor er i stand til at vurdere og udvikle digitaliserings-tiltag i tæt samarbejde med andre dele af en given organisation. Ambitionen er således, at disse studerende i høj grad vil besidde den vifte af kompetencer, som f.eks. World Economic Forum peger på. I en rapport udgivet i forbindelse med mødet i Davos i 2016 peger de på en række kompetencer, der vil blive efterspurgte i takt med at digitale transformationer udfolder sig i erhvervslivet. De peger især på vigtigheden af at medarbejdere kan samarbejde med andre, formår at tænke kritisk og kreativt, og er i stand til at løse komplekse problemstillinger. I kontrast til mere specialiserede, tekniske IT-uddannelser har uddannelsen Digital Management langt mere fokus på menneskelige, ledelsesmæssige og organisatoriske dimensioner af digitale forandringer.

Uddannelsens overordnede formål er at udvikle medarbejdere, der kan udtænke, udvikle og gennemføre digitale transformationer i alle typer organisationer. På trods af at disse teknologiske udviklinger har stået på længe er der stadig en række udfordringer og barrierer, der gør at selv et foregangsland som Danmark omstiller sig relativt langsomt.

Hvad angår digitalisering peger en række rapporter på, at Danmark er helt med i front (se f.eks. Europe's Digital Progress Report, 2017). Nationalt set har vi en stærk IT-infrastruktur, klare digitaliseringsstrategier, udbredt brug af digitale teknologier og veludviklede kompetencer i mange brancher og sektorer. Samtidig fylder spørgsmål om digitaliseringens muligheder og udfordringer meget i politiske sammenhænge, i mange virksomheder, i det offentlige system, i medierne og i den offentlige debat (Redegørelse om Danmarks digitale vækst, 2016). Men skridtet fra at opbygge det nødvendige fundament og bred opmærksomhed på digitaliseringens muligheder til at få udrullet og implementeret disse digitale forandringer er stadig langt. Langt fra alle organisationer er klar til at arbejde strategisk med digitale forandringer og f.eks. bruge digitale data til at udvikle nye måder at arbejde og tænke på. I mange organisationer er der afdelinger og grupperinger, der stadig arbejder relativt håndholdt og analogt og stort set uden at inddrage digitale teknologier og løsninger. I andre dele af organisationer er der folk, der anvender digitale teknologier og sociale medier til f.eks. at optimere processer og engagere eller kommunikere med kunder. Og i stigende grad er der dele af organisationer, som er begyndt at få øjnene op for de muligheder, som store datamængder og nye måder at analysere og skabe indsigter på kan give dem, f.eks. i arbejdet med at målrette produkter, sælge annoncer eller på anden vis arbejde med kunder og markedsudviklinger. Der er således ikke tale om en lineær overgang fra ’analoge’ over ’digitaliserede’ til ’data-drevne’ tilgange i virksomheder og organisationer, men en række overlappende udviklinger. Dette spænd – og nogle gange spændingerne – mellem disse analoge, digitale og data-drevne verdenssyn er ofte stort, og de færreste organisationer formår at skabe sammenhænge og fælles fremdrift på tværs af afdelinger, fagligheder og aktiviteter. Som regeringens ’Redegørelse om Danmarks digitale vækst’ (2016) påpeger, så er vurderingen, at der i 2030 vil mangle 19.000 IT-specialister i Danmark. Der mangler således ofte digitale kompetencer og særlige typer folk, der kan skabe sammenhænge og drive og lede digitaliseringsprojekter. For at løfte disse opgaver – både operationelt, strategisk og med fornemmelse for fremtidige forandringer – er der behov for kompetencer, der går på tværs af det teknologiske, det forretningsmæssige og forståelsen for sociale og organisatoriske dynamikker. Som en af aftagerne i vedlagte undersøgelse fremhæver, så er der behov for medarbejdere, der arbejder på tværs af det tekniske og det forretningsmæssige i organisationer og vise at ”digital og forretning er seamless” (Zubcevic, Lundbeck). Det er dette behov denne bacheloruddannelse søger at udfylde.

Universiteterne, inklusiv CBS, er i gang med at indoptage et tydeligere fokus på digitale muligheder, udfordringer og kompetencer i deres portefølje, men den omstilling tager også tid. Fagområder har tendens til at fastholde teoretiske, metodiske og empiriske udgangspunkter, og videnskabelig udvikling foregår – og bør foregå – ved at bygge videre på, udvide og reformere eksisterende tilgange. Hurtige omvæltninger er sjældent mulige eller ønskværdige i disse sammenhænge. Men resultatet er at langt de færreste uddannelser og studieforløb placerer spørgsmål om digitale forandringer centralt. Studerende kan enten få mere tekniske uddannelser eller små dryp om sociale medier e.lign. på andre uddannelser. De særlige udfordringer som digitale forandringer indebærer, kalder på fokuserede og ambitiøse tiltag fra uddannelsesinstitutioner med forskellige spidskompetencer. Som den udførte aftagerundersøgelse også påpeger, så har fremtidige CBS-dimittender en vigtig rolle at spille når det gælder om at udvikle og kvalificere arbejdet med både private og offentlige digitaliseringsprojekter. Som aftagerundersøgelsen også dokumenterer, så er der bred enighed om behovet for og relevansen af en uddannelse som denne, der kombinerer teknologi, forretning og forståelse for mennesker, organisationer og samfund. Ambitionen med uddannelsen er at tilbyde studerende et studieforløb med gennemgående fokus på digitale transformationer. Det er samtidig en central ambition at bacheloruddannelsen skal appellere bredt, og at den bliver genkendelig som en forskningsbaseret og international CBS-uddannelse, der er både attraktiv for mænd og kvinder med faglige ambitioner om at arbejde professionelt med ledelse på det digitale område. Dette mål om bred appel og kønsbalance sikres både gennem uddannelsens faglige profil og gennem pædagogiske tilgange, der tilsammen skaber de bedste muligheder for at studerende kan udvikle sig og tilpasse deres studieforløb i forhold til faglige ambitioner.

Uddannelsen er engelsksproget, idet fagfeltet i overvejende grad er engelsksproget. De studerende skal agere brobyggere i internationalt orienterede virksomheder,hvor koncernsproget ofte også vil være engelsk. Aftagere fra såvel større som små og mellemstore virksomheder her en forventning om, at kandidaterne behersker engelsk på et kvalificeret niveau.

Uddannelsen vil have samme optag, som den nuværende BA i information management. Der er således ikke tale om en udvidelse af CBS samlede studenterbestand.

Der henvises endvidere til aftagerundersøgelsen vedr. behov for dimittender med den skitserede profil

Der er indkaldt et aftagerpanel til fokusgruppe interview for at drøfte behovet. Aftagerne har været forelagt uddannelsens kompetenceprofil og har givet input til den endelige formulering heraf.

Følgende aftagere har været inddraget:

• Accenture,  Nordisk kommunikations- og marketingdirektør Claus Wilkki


• IBM, ‎Nordic Business Solutions executive, Business Analytics & Optimization Lars Aksel Skibsted


• Maersk, Director & Head of Analytics Engagement Jan Voetmann


• RelationsPeople, Adm. direktør og partner Kristian Eiberg


• Lundbeck, Global Head of Digital Interaction Management Murat Zubcevic


• Nextwork og Advice, Grundlægger og direktør Jesper Højbjerg Christensen


• KL 7, Grundlægger og direktør Mikkel Holm Sørensen


• Tænketanken Mandag Morgen,Direktør Lisbeth Knudsen


• Politiet, Chief Privacy Officer Christian Wiese Svanberg


• Nodes, Direktør Andreas Rasmussen


• Dansk IT, Direktør Rikke Hvilshøj


• Danske Medier, Digital chef Allan Sørensen

Der henvises til aftagerundersøgelsen og analysen af arbejdsmarkedsbehov.

Uddannelsen har visse lighedspunkter med andre IT uddannelser samt uddannelser i kombination med ledelse og kommunikation. Dog adskiller uddannelsen sig samtidig på væsentlige punkter.

Eksempelvis fokuserer HA(it.) på systemudvikling, økonomi og ledelse. HA(it.) uddannelsen er mere teknisk orienteret og de studerende søger primært videre på cand.merc.(it.)

HA(it.) er en dansksproget uddannelse, hvorimod HA i digital ledelse er en engelsksproget uddannelse. BA IM nedlægges endvidere som følge af denne justering af uddannelsesporteføljen

Hvad angår uddannelser såsom HA(kom.) og den almene HA, så indgår der også elementer om digitale transformationer i disse uddannelser, men fagfeltet ligger i periferien og begrænser sig ofte til et eller to kurser eller emner blandt mange andre.

I lyset heraf vil den nye bacheloruddannelse tilføje en ny distinkt dimension til CBS uddannelsesportefølje og vil styrke de digitale komponenter af uddannelsesporteføljen på CBS.

Hvad angår studentermigration, kan det forventes at nogle studerende fra HA(it)., HA og HA(kom.) vil vælge den nye uddannelse i stedet for de eksisterende programmer, hvilket vil reducere presset på HA.

Hvad angår uddannelser uden for CBS, er der programmer på IT univeristetet og på KU som har ligheder.

Kommunikation og IT på KU fokuserer på krydsfeltet mellem digitale transformationer og kommunikation.

IT universitetet har nogle få bachelorprogrammer som har et afgrænset fokus på data science eller software udvikling og i mindre grad på erhvervsøkonomi og de organisatoriske aspekter.

Det program, der ligner mest umiddelbart er IT universitetets nye bacheloruddannelse i Global Business Informatics (GBI). Nogle af komponenterne ligner HA i digital ledelse, men GBI har et langt stærkere fokus på de teknologiske aspekter og beskæftiger sig ikke med sammenhængene mellem det digitale og business.

De studerende vil have retskrav på MSc in Business Administration and E-business.

De studerende vil endvidere kunne få adgang til følgende uddannelser på CBS:

MSc Program in Economics and Business Administration

MSc in Business Administration and Information Systems

MSc in Business Administration and Organizational Communication.

De vil bl.a. kunne få adgang til flg.:

• IT universitetet: MSc in Digital Innovation and Management


• Syddansk universitet Cand.merc. Management of Innovation Processes


• Københavns universitet: Cand.scient i datalogi

CBS forventer at optage 80 studerende om året.

Den nuværende BA IM, som denne uddannelse erstatter, har haft et ansøgertal i 2016 på 501 ansøgere, heraf 95 1. prioritetsansøgere. Der er således en stor studenterinteresse for uddannelsesområdet.

CBS optog i 2016 53 studerende, men vurderer, at der er basis for en vis udvidelse af studiepladser.

Ikke relevant

x