Kandidat - Avancerede materialer og sundhedsteknologi - Danmarks Tekniske Universitet
Optag på kandidatuddannelsen forudsætter en bachelorgrad i en relevant teknisk disciplin. Den studerende skal have solide kundskaber i grundlæggende matematik analyse, statistik, fysik og kemi samt forståelse af molekylær biokemi og fysiologiske processer.
Adgangsgrundlaget til uddannelsen kan ud over en bachelorgrad i teknisk biomedicin (retskrav) være en bachelorgrad fra DTU i Kemi og Teknologi, Medicin og Teknologi, Bioteknologi, General Engineering eller Kvantitativ Biologi og Sygdomsmodellering. Fra andre danske eller udenlandske universiteter vil kandidater med en bachelorgrad inden for områderne kemi, bioteknologi, biokemi eller nanoscience kunne komme i betragtning (se bilag 4e, figur 2 for en detaljeret liste over adgangsgivende bacheloruddannelser i Danmark). Diplomingeniører i Kemi og Bioteknik vil kunne søge optagelse på uddannelsen. I de sidstnævnte tilfælde vil der kunne være supplerende krav om, at man på sin bacheloruddannelse har opnået solidt kendskab til såvel matematisk modellering som fysisk kemi.
x
Uddannelsen søges oprettet med udgangspunkt i, at der er et stadigt stigende behov for smartere teknologier i sundhedssektoren, hvis vi skal have råd til et sundhedsvæsen, der baserer sig på de værdier, vi kender i dag. Styring af sundhedsdata og bedre processer er en del af løsningen for at imødekomme dette behov, men i sidste ende er bedre behandling styret af de teknologier, læger har til rådighed vejen frem. Derudover har nye sundhedsteknologier et meget stort eksportpotentiale, og vi har industrien i Danmark til at udnytte dette. Eksporten fra de danske life science virksomheder blev således fordoblet fra 2009 til 2016 med en andel på 17% af den samlede danske vareeksport.
Forskning og udvikling i nye biomaterialer der skal danne fremtiden for sundhedsteknologiske løsninger for patienter og samfund vil ligeledes være centralt, herunder forståelse for hvordan syntetiske systemer der er i kontakt med biologisk væv interagerer med dette og hvordan materialer kan optimeres så de spiller positivt sammen med den menneskelige organisme, uden bivirkninger.
De kompetencer, som en kandidat fra den foreslåede uddannelse opnår, er vigtige for danske og internationale højteknologiske virksomheder inden for det medicinal/medico industrielle område, samt det offentlige sundhedsvæsen, herunder hospitalssektoren og lægemiddelstyrelsen. Typiske jobfunktioner vil være i kvalitetskontrol, godkendelser, udvikling, og forskning.
Aftagerdialogen (se bilag 1 til og med 3c) viser, at den samlede vurdering er, at uddannelsen udfylder et eksisterende og kommende behov i farma-, medtek- og biotekbranchen. Aftagerdialogen vidner også om, at der er en meget bred vifte af aftagere både i privat og offentligt regi.
Uddannelsen vil blive forankret i kemiske og biologiske fag, men med et stærkt engineering-aspekt hvor fysik, matematisk og statistisk forståelse er centrale kompetencer. Uddannelsen vil få tre spor, der fokuserer på drug delivery, diagnostisk teknologi og medical device teknologi. Uddannelsen i Healthcare Engineering tilrettelægges inden for de generelle rammer for civilingeniøruddannelsen på DTU (flagmodellen), og det sikres dermed, at uddannelsen ud over de læringsmål, der er konstituerene for uddannelsen (se bilag 4.b) også bibringer de studerende viden om bæredygtighed, innovation og entreprenørskab.
Uddannelsen skal placeres under takst 3, da uddannelsen i lighed med DTU’s øvrige kandidatuddannelser er baseret på et stærkt teknisk-naturvidenskabeligt fundament og sikrer den færdige kandidat en solid polyteknisk helhedskompetence, der udover en identitetsskabende faglighed omfatter at kunne overskue en kompleks, teknisk problemstilling og at kunne tænke en teknisk faglighed ind i erhvervs- og samfundsmæssige sammenhænge. Uddannelsen forudsætter i lighed med andre tekniske og naturvidenskabelige uddannelser adgang til laboratoriefaciliteter.
Samlet set er det vurderingen, at der både regionalt og nationalt er en stort behov for kandidater fra udannelsen. I sær i Øresundsregionen, der over de seneste 20 år har udviklet sig til at være hjemsted for omtrent 60% af den skandinaviske bioteck-industri og et af Europas største områder for udvikling og produktion af lægemidler, vil kandidaterne være meget eftertragtede. Aftagerdialogen vidner også om dette (se bilag 3a-3d).
Den nye uddannelse er unik, også hvis man ser på uddannelsen i et nationalt aspekt. Der er blevet udført en analyse af relaterede uddannelser (ud fra uddannelsesbeskrivelser, kursusplaner og anden information), og analysen giver et overblik over de kompetencer, der udbydes i Danmark indenfor farmaci, farmaceutisk udvikling, biomaterialer, avanceret administration af lægemiddel og diagnostik. Se en nærmere analyse i bilag 4e.
Resultatet viser, at mange uddannelser har fokus på at uddanne kandidater til at kunne forstå (biomedicinere), bruge (farmaceuter) og udvikle (kemikere) aktive stoffer til medicinsk brug. Dette er ikke et fokus for den nye materialefokuserede kandidatuddannelse, som til gengæld har som et af sine mål at uddanne til at håndtere, hvordan aktive stoffer kan indpakkes, så de bliver mere effektive og specifikke. Kandidater fra uddannelsen forventes derfor bredt at kunne finde beskæftigelse inden for biotekindustrien i Danmark.
Det må derfor forventes, at kandidater fra uddannelsen bredt kan afsættes til biotek- og medicinalindustrien i Danmark.
Uddannelsen udbydes på engelsk. Som aftagerdialogen viser (bilag 3a-3d), peger rigtig mange aftagere på, at det er altafgørende for den daglige drift, at kandidaterne kan forstå og begå sig på engelsk. En længere redegørelse for sprogvalget fremgår af bilag 5.
Aftagerdialogen (bilag 3a-3d) vidner om stor interesse for uddannelsens kandidater. Alle adspurgte virksomheder tilkendegiver, at de inden for få år kan ansætte tkandidater inden for området (-eller allerede forsøger at dække behovet med de uddannelsesprofiler, der er i dag).
Se bilag 1 samt hovedansøgningen
Den nye uddannelse har over det seneste år været drøftet med en lang række aftagere. Gennem aftagerdialogen har aftagerne givet en lang række inputs til studiekompetenceprofil og kursusindhold, og aftagernes ønsker er dermed imødekommet i tilrettelæggelsen af uddannelsen.
Da alle DTU's uddannelser obligatorisk har en følgegruppe bestående af aftagere, dimittender og undervisere, og som mødes 2-3 gange årligt, vil der også i fremtiden blive inddraget aftagere i den videre udvikling og justering af uddannelsens form og indhold.
Ligeledes skal det nævnes, at der i forbindelse med aftagerdialogen er blevet spurgt til, om konkrete virksomheder er interesseret i at bidrage og samarbejde om uddannelsens videre udvikling. Mange virksomheder har givet konkrete tilsagn om at deltage med fxgæsteforlæsninger og projekter (se bilag 3a)
Den nye uddannelse er unik i Danmark men det vil alligevel, qva uddannelsens tværfaglighed, være nemt for studerene fra andre uddannelser på andre universiteter i Danmark og i udlandet at søge optagelse på uddannelsen. Der er blevet udført en analyse af relaterede uddannelser (ud fra uddannelsesbeskrivelser, kursusplaner og anden information), og analysen giver et overblik over de kompetencer, der udbydes i Danmark indenfor farmaci, farmaceutisk udvikling, biomaterialer, avanceret administration af lægemiddel og diagnostik. Disse kompetencer og kompetencerne for den nye uddannelse er blevet sammenlignet. Bilag 4e indeholder en skematisk oversigt over udbuddet af den nye uddannelse og 14 relaterede danske uddannelser (6 kandidatuddannelser på DTU, 3 kandidatuddannelser på KU, 4 kandidatuddannelser på SDU, 1 kandidatuddannelse på AU). Uddannelsen vil således i høj grad bidrage til at sikre mobilitet i uddannelsessystemet.
Resultatet viser, at mange uddannelser har fokus på at uddanne kandidater til at kunne forstå (biomedicinere), bruge (farmaceuter) og udvikle (kemikere) aktive stoffer til medicinsk brug. Dette er ikke et fokus for den nye materialefokuserede kandidatuddannelse, som til gengæld har som et af sine mål at uddanne til at håndtere, hvordan aktive stoffer kan indpakkes, så de bliver mere effektive og specifikke. Kandidater fra uddannelsen forventes derfor bredt at kunne finde beskæftigelse inden for biotekindustrien i Danmark.
Kandidaterne fra den nye uddannelse, kan også støtte udvikling af produkter til diagnostik og andre medicinske produkter. Med undtagelse af billedbaseret diagnostik (f.eks. sygehusfysikere) er kompetencer i udvikling af systemer til diagnostisk brug ikke et fokusområde i uddannelsessystemet. Meget ofte er det kemikere, molekylærbiologer eller fysikere, der efteruddannes til at få nødvendig kompetence til udvikling af analysesystemer. Ingeniører, der kan bygge komplette analysesystemer og forstå hele fødekæden i diagnostikudvikling, findes ikke.
En unik observation er, at den nye uddannelse specifikt adresserer produkter og produktudvikling. Dette gør, at kandidater kan ansættes til kvalitetskontrol og i forskningsafdelinger i industrien. Da kandidaterne i den nye uddannelse får en indsigt i produkters livscyklus (fra koncept til genbrug af materialer) og i evidensbaseret produktvalidering, vil disse kandidater være meget godt forberedte til at arbejde på højt niveau i industrier, der er meget vigtige for Danmark. Den nye uddannelse har et fokus på produkter, som ingen anden uddannelse signifikant arbejder med.
Kandidatuddannelsen i Advanced Materials and Healthcare Engineering henvender sig til danske og udenlandske statsborgere med en bachelorgrad i en relevant teknisk disciplin, der taler og forstår engelsk (engelsk på B niveau). DTU har ambitioner om, at den nye uddannelse vil kunne rekruttere studerende fra både DTU’s eksisterende bacheloruddannelser, fra øvrige uddannelser i det øvrige Danmark og kandidater fra udlandet. En analyse af bacheloruddannelser i Danmark viser, at mange eksisterende uddannelser på DTU og danske universiteter uden problemer giver de nødvendige kompetencer til den nye uddannelse. Disse analyser baseres på eksisterende programbeskrivelser inklusive studieplaner. Nødvendige kompetencer er solid viden inden for grundfagene matematik, fysik, kemi og biologi, og et antal avancerede fag (organisk kemi, celle- og molekylær biologi, statistik og fysisk kemi) Disse kompetencer er mulige at opnå på mange bacheloruddannelser. Enanalyse over alle uddannelser i Danmark, som opfylder kravene ses i bilag 4e. Da den ny uddannelse kræver en tværdisciplinær tilgang, er det meget godt at rekruttere kandidater fra mange forskellige studieretninger.
Følgende danske bacheloruddannaleser vil give adgang:
DTU
-
General Engineering
-
Kvantitativ Biologi og Sygdomsmodellering
-
Kemi
-
Medicin og Teknologi
-
Teknisk Biomedicin
-
Bioteknologi
-
Fysik og Nanoteknologi
KU
-
Biokemi
-
Bioteknologi
-
Medicinalkemi
-
Molekylær biomedicin
-
Kemi
SDU
- Kemi og Biokemi
- Biokemi og Molekylærbiologi
- Kemi
AU
- Kemi
- Bioteknologi
Diplomingeniøruddannelse
- Kemi og Bioteknologi (DTU), såfremt der suppleres med matematik på et passende niveau
Som på DTU's øvrige kandidatuddannelser vil der ikke være adgangsbegrænsning. Det forventede optag vil være ca. 60 kandidater om året, når uddannelsen er fuldt indfaset.
Ej relevant