Ansøgning om prækvalifikation af videregående uddannelser

Akademiuddannelse i kvalitet og måleteknologi

Erhvervsakademi Aarhus
01/02-2017 10:03
2017-1
Godkendt
Ansøgningstype
Ny uddannelse

Udbudssted
Erhvervsakademi Aarhus i Aarhus

Kontaktperson for ansøgningen på uddannelsesinstitutionen
Anette Bache (abac@eaaa.dk)

Er institutionen institutionsakkrediteret?
Ja

Er der tidligere søgt om godkendelse af uddannelsen eller udbuddet?
Nej

Uddannelsestype
Akademiuddannelse

Uddannelsens fagbetegnelse på dansk fx. kemi
Akademiuddannelse i kvalitet og måleteknologi

Uddannelsens fagbetegnelse på engelsk fx. chemistry
Academy Profession Degree in quality and metrology

Den uddannedes titel på dansk
AU i kvalitet og måleteknologi

Den uddannedes titel på engelsk
AP Degree in quality and metrology

Hvilket hovedområde hører uddannelsen under?
Tekniske område

Hvilke adgangskrav gælder til uddannelsen?

Adgang til optagelse på Akademiuddannelse i Kvalitet og Måleteknologi eller enkelte moduler herfra er betinget af, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse:



1. relevant erhvervsuddannelse
2. relevant grunduddannelse for voksne (GVU)
3. en gymnasial uddannelse med matematik på niveau B og fysik på niveau C
4. relevant uddannelse på mindst samme niveau som angivet i punkt 1-3


Ansøger skal desuden have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse eller opnået sideløbende med den adgangsgivende uddannelse, f.eks. en relevant erhvervsuddannelse. Institutionen kan optage ansøgere, der ikke har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med adgangsbetingelserne.


Er det et internationalt uddannelsessamarbejde?
Nej

Hvis ja, hvilket samarbejde?

Hvilket sprog udbydes uddannelsen på?
Dansk

Er uddannelsen primært baseret på e-læring?
Nej

ECTS-omfang
60

Beskrivelse af uddannelsen

Formålet med akademiuddannelsen i kvalitet og måleteknologi er at kvalificere den uddannede til at arbejde selvstændigt på et fagligt og metodisk grundlag på det måleteknologiske område. Formålet ligger inden for fagområdets formål, som fastsat i bekendtgørelse om videregående voksenuddannelser.
Den uddannede skal kunne varetage arbejde med at analysere, planlægge, gennemføre og vurdere måleteknologiske problemstillinger og kvaliteten deraf i forbindelse med drift, kontrol og udviklingsarbejde.
Uddannelsen skal bidrage til at udvikle den studerendes selvstændighed, evne til at tænke innovative løsninger og samarbejdsevner.


Den færdiguddannede AU i kvalitet og måleteknologi kan varetage funktioner på teknikerniveau, såsom tekniker, specialist, projektmedarbejder eller kvalitetsmedarbejder.


Typiske arbejdsopgaver for en uddannet:
- Udvikle og implementere samt vedligeholde måleudstyr.
- Udføre opmåling og test af delkomponenter, samt udarbejde dokumentation.
- Vurdere og sammenfatte resultater.
- Sikre at opmålinger og målerapporter er udført måleteknisk korrekt.
- Kvalificering/validering af nyt / eksisterende måleudstyr.
- Deltage i arbejdsgrupper og projektgrupper indenfor såvel måleteknisk som kvalitetsmæssig karakter.
- Udarbejde usikkerhedsbudgetter.
- Måleteknisk support og rådgivning til produktion – både til produktion og leverandører.
- Bistå træning af operatører i brug af måleudstyr.
- Sagsbehandling i kvalitetssystemet.
- Planlægge og drive mindre projekter og vide hvad der skal leveres ind til et projekt.


Uddannelsens opbygning
Akademiuddannelsen i kvalitet og måleteknologi består af tre obligatoriske moduler på hver 5 eller 10 ECTS-point, 9 valgfrie moduler på hver 5 eller 10 ECTS-point samt et afgangsprojekt på 10 ECTS-point, der afslutter uddannelsen. Se desuden behovsanalysen bilag 5 Oversigt AU i kvalitet og måleteknologi for uddannelsens opbygning og indhold.
Hvert modul er en afgrænset faglig enhed, der kan studeres selvstændigt. Uddannelsen er ikke opdelt i forskellige uddannelsesretninger, da det er meget forskelligt, hvad kursisterne har behov for alt efter, hvilken branche de arbejder i eller ønsker at arbejde indenfor. Valgfrie moduler fra andre fagområder end service, produktion, it, bygge og anlæg må højst udgøre 10 ECTS af uddannelsen.


Det er muligt af tage indledende fag i matematik, fysik, kemi og IT.



Indhold i de obligatoriske moduler
Obligatoriske moduler
- Grundlæggende måleteknik 5 ECTS
- Drift og vedligehold af måleudstyr 10 ECTS
- Usikkerhedsbudget og procesforståelse 10 ECTS


Valgfrie moduler
- Temperaturmåling 5 ECTS
- Målinger på væskers egenskaber 5 ECTS
- Masse-, volumen- og flowmålinger 5 ECTS
- Koncentrationsmålinger 5 ECTS
- Materialeprøvning 5 ECTS
- Miljømålinger 5 ECTS
- Geometriske målinger 10 ECTS
- Signalkæden – fra målepunkt til udlæsning 10 ECTS


Afgangsprojekt
- Afgangsprojekt 10 ECTS


Uddannelsens konstituerende faglige elementer

Måleteknologi
Kvalitetssikring
Apparatteknik
Procesteknologi


Begrundet forslag til taxameterindplacering

Taxameterindplaceringen foreslås at være som AU i energiteknologi.
Praksisnær undervisning i måleteknologi i relation til kvalitet, produktion og udvikling kræver både procesanlæg, analyselaboratorier, klimarum og en del forskelligt analyseudstyr.
Disse typer af faciliteter og udstyr kræver investeringer, og der er store udgifter til vedligeholdelse og drift.


Forslag til censorkorps
Det foreslås at oprette et nyt censorkorps.

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil - Upload PDF-fil på max 30 sider. Der kan kun uploades én fil.
Behovsanalyse AU i kvalitet og måleteknologi.pdf

Kort redegørelse for behovet for den nye uddannelse

Baggrunden for den nye uddannelse er, at flere virksomheder har henvendt sig til Uddannelses- og Forskningsministeriet med en udfordring ift. at skaffe kvalificeret arbejdskraft på det måletekniske område, både i relation til efter- og videreuddannelse af nuværende medarbejdere og i forhold til rekruttering af nye medarbejdere. Uddannelses- og Forskningsministeriet har derfor bedt om en behovsafklaring på området.


Erhvervsakademi Aarhus, Erhvervsakademi Sjælland og Dansk Fundamental Metrologi har derfor gennemført en behovsanalyse. Analysen viste et stort behov både for en efter- og videreuddannelsesmulighed på akademiniveau og for en fuldtidsuddannelse på erhvervsakademiniveau, så der fremadrettet kan rekrutteres kvalificeret arbejdskraft på området.


Virksomhederne i behovsanalysen giver udtryk for, at de mangler uddannet personale indenfor kvalitet og måleteknik, som resulterer i udfordringer i forbindelse med rekruttering. Virksomhederne beskriver, at de derfor må oplære deres ansatte for at nå på rette niveau, som det fremgår af citaterne nedenfor:


”Vi ansætter medarbejdere uden måleteknisk erfaring og efter intern oplæring er der behov for mere teoretisk uddannelse sideløbende med arbejdet.” (Produktionsvirksomhed)


”Vi oplever, at virksomhederne har vanskeligt ved at rekruttere medarbejdere med kvalitets- og måleteknologisk baggrund.” (Teknisk Landsforbund)


Virksomhederne supplerer, at der for nuværende ikke findes muligheder for uddannelser og kurser indenfor kvalitet og måleteknik for deres ansatte. De oplever dette som en mangel, og de udtrykker bl.a.:


”Der mangler en dansk indgang til kvalitet & måleteknik.” (Produktionsvirksomhed)


”Industrien er blevet bevidst om denne mangel, og vi er mange som agiterer for at synliggøre problemstillingen.” (Rådgivende virksomhed)


”Fordi det ofte er faglærte medarbejdere der har potentiale til et teknikkerjob, der bestrider disse jobs. Muligheden for at kunne tilbyde dem en målrettet uddannelse vil gøre det mere attraktivt, og det vil øge kvaliteten af det daglige kvalitetsarbejde.” (Produktionsvirksomhed)


”Vi finder ikke udbydere, som er i stand til at udbyde sådanne kurser.” (Rådgivende virksomhed)


”Andre oplærer faglærte til at varetage området. Denne gruppe af faglærte der arbejder inden for området, vil have stor glæde af at kunne opnå et formelt uddannelsesløft gennem en akademiuddannelse.” (Teknisk Landsforbund)


Måleteknologi er tekniske kompetencer, og de rette kompetencer på det rette niveau er en vigtig forudsætning for udvikling i industrien, og mangel på disse kompetencer sætter derfor en begrænsning for branchen som helhed. Virksomhederne fortæller om de udfordringer og konsekvenser, de oplever i deres hverdag:


”Kravene til måleteknologien er konstant stigende, der kræves mere og mere dokumentation.” (Produktionsvirksomhed)


”Danske virksomheder mangler i høj grad kvalificerede medarbejdere inden for det måletekniske område.  Virksomhederne kan ikke få gennemført kvalificerede målinger…” (Rådgivende virksomhed)


”Det skal synliggøres overfor både virksomheder og uddannelsessøgende, hvor vigtig denne uddannelse er med udgangspunkt i, hvad den kan være med til at sikre i forhold til kravene fra markedet, og hvad en person med sådan en uddannelse vil kunne honorere mht. relevante krav og som sikkerhed for, at der tages passende beslutninger på baggrund af måleresultater.” (Produktionsvirksomhed)


”Jeg vil hilse velkommen initiativet, der er ikke mange uddannede måleteknikere tilbage...” (Produktionsvirksomhed)


På baggrund af branchens mangel på uddannelse og kurser har DFM, DELTA og FORCE Technology med afsæt i deres kendskab til branchen erkendt, at der ikke findes uddannelse på området - end ikke undervisningsmateriale - og de er derfor gået sammen og har søgt og fået midler til et større projekt under bedre innovation (http://bedreinnovation.dk/undervisning-i-metrologi-0#sthash.ZIm17EzZ.Ny9AB6fp.dpbs). Baggrunden for projektet er bl.a.: ”Dansk industri er udfordret af mangel på teknikere med tilstrækkelige måletekniske kompetencer, da der ikke findes en uddannelse målrettet mod måleteknikker og metoder. Formålet med dette projekt er derfor at skabe rammerne for en bedre uddannelse i måleteknik og udbrede kendskabet til metrologi.”


Projektet løber til 2018, og Erhvervsakademi Aarhus, Maskinmesterskolen i Aarhus og Erhvervsakademi Sjælland arbejder tæt sammen med DFM, DELTA og FORCE Technology, så nærværende uddannelse kan drage fordel af det yderst relevante arbejde.


Underbygget skøn over det samlede behov for dimittender

I forbindelse med behovsafklaringen blev respondenterne spurgt: ”Har din virksomhed brug for praksisnære medarbejdere, der kan varetage arbejde af teknisk faglig karakter indenfor kvalitet og måleteknologiområdet?” Hertil svarede 93% ”I meget høj grad” eller ”I høj grad”, mens 7 % svarede i ”I ringe grad” eller ”I meget ringe grad”.


Dette uddybes med virksomhedernes kvalitative udtalelser:


”Der er ingen alternativer; meget er sidemandsoplæring.” (Produktionsvirksomhed)


”En "pakkeløsning" er at foretrække frem for brudvis og "tilfældig" fremdrift”. (Rådgivende virksomhed)


”Der er ikke nok personale, der har de rigtige kompetencer og små og mellemstore virksomheder kan ikke selv uddanne dem.” (Rådgivende virksomhed)


Der er således ingen tvivl om, at branchen vurderer, at de har et stort behov for en struktureret uddannelse på et kompetencegivende niveau, der kan erstatte den mere fragmenterede sidemandsoplæring, de er nødsaget til at gøre brug af, da de ikke har alternativer.


I Behovsanalysen, der er medsendt denne ansøgning, er der udarbejdet to behovsestimater ud fra konkrete tilkendegivelser fra respondenterne og data trukket i NN Erhverv.


Det første estimat, der er baseret på respondenternes vurderinger af deres behov for dimittender inden for de kommende 5 år, når der tages højde for virksomhedens størrelse, er et meget forsigtigt estimat. Der er ikke taget højde for virksomhedernes kompleksitet, og selv om nogle virksomheder udtrykker et behov på helt op til 50 dimittender, er der i estimatet maksimalt regnet med 4 dimittender per virksomhed uanset virksomhedens størrelse.


Det andet estimat er ligeledes baseret på respondenternes vurderinger af deres behov for dimittender inden for de kommende 5 år, men der tages ikke direkte højde for virksomhedens størrelse. Estimatet fremkommer gennem en ofte anvendt model (Grand Mean), modellens svaghed er dog, at det er svært at lave en gruppe af respondenter, der er repræsentativ for hele populationen af virksomheder. Desuden ville gruppen af respondenter, for at være repræsentativ, skulle være forskellig, når der regnes på landsplan, Region Midtjylland hhv. EAAA’s udbudsområde, da der er forskel på virksomhedsprofilen i de 3 områder. Bias er derfor ukendt. Til gengæld indgår faktorerne virksomhedsstørrelse, kompleksitet og andre faktorer indirekte, idet respondenterne medtager disse, når de subjektivt vurderer behovet for virksomheden.


Nedenfor angives det forventede årlige behov for dimittender de kommende 5 år, estimeret på baggrund af forsigtighedsprincippet (se de begrundede beregninger i Behovsanalysen).




Det årlige behov for dimittender – ud fra forsigtighedsprincippet


Danmark: 1.660 dimittender over en 5 årig periode


Vest for Storebælt: 1.110 dimittender over en 5 årig periode


Øst for Storebælt: 545 dimittender over en 5 årig periode


Region Midtjylland: 480 dimittender over en 5 årig periode


EAAA udbudsområde 145 dimittender over en 5 årig periode


 


Der kræves et specialiseret videngrundlag for at kunne udbyde uddannelsen, og uddannelsen kræver samtidigt specialiserede og dyre faciliteter, udstyr og undervisningsmaterialer.


På baggrund af uddannelsens meget teknisk specialiserede videngrundlag og det omkostningstunge udstyr vurderes det, at der bør være ét udbud øst og ét udbud vest for Storebælt. Det vurderes samtidigt, at EASJ vil kunne dække behovet for uddannelsen på Sjælland og øerne, mens EAAA vil kunne dække behovet i Jylland og Fyn. EAAA har allerede kontakt med virksomhederne; og de er meget interesserede i uddannelsen og i at opbygge et samarbejde med akademiet.


Hvilke aftagere/aftagerorganisationer har været inddraget i behovsundersøgelsen?

På baggrund af flere virksomheders henvendelse til Uddannelses- og Forskningsministeriet blev der nedsat en arbejdsgruppe under VEU-projektet mhp. at undersøge behovet for en uddannelse i en opdateret og tilpasset version af den tidligere Kvalitet- og måleteknikeruddannelse.


Arbejdsgruppen består af følgende personer:


Virksomhedsrepræsentanter:


Birte Mattrup Lundsgaard, Novo Nordisk A/S bmlu@novonordisk.com


Frank Meistrup, Medico Support Frank.Meistrup@medico-support.dk


Bøje Meiner Gadegaard, Novo Nordisk A/S bmga@novonordisk.com


Repræsentanter fra Uddannelses- og Forskningsministeriet:


Stefan Lezuik, Styrelsen for Videregående Uddannelser stle@uds.dk


Repræsentanter fra organisationerne:


Christine Bernt Henriksen, Dansk Industri CBH@DI.DK


Birgitte Grum-Schwensen, Teknisk Landsforbund bgs@tl.dk


Mette Juul Jensen, Dansk Industri mejj@DI.DK


Erling Jensen, Dansk Metal erje@danskmetal.dk


Repræsentanter fra faglige videnscentre:


Morten Hannibal Madsen, Danmarks Nationale Metrologiinstitut mhm@dfm.dk


Repræsentanter fra uddannelsesinstitutionerne:


Dorte Ydemann Pedersen, Erhvervsakademi Aarhus dyp@eaaa.dk


Kaj Reiter, Erhvervsakademi Sjælland kare@easj.dk


Torben Würtz, Erhvervsakademi Sjælland towu@easj.dk


 


På baggrund af arbejdsgruppens forarbejde gennemførte Erhvervsakademi Aarhus og Erhvervsakademi Sjælland i samarbejde med Danmarks Nationale Metrologiinstitut en behovsanalyse blandt relevante virksomheder i Danmark.  Heraf har 73 virksomheder deltaget – enkelte virksomheder har både en produktionsafdeling samt en metrologiafdeling, hvorfor repræsentanter fra begge afdelinger i virksomheden har deltaget i undersøgelsen. Samlet har 85 respondenter givet udtryk for et behov for ansatte med de kompetencer, en akademiuddannelse i kvalitet og målteknologi kan give.


De 73 virksomheder, der har deltaget i behovsundersøgelsen listes i vilkårlig rækkefølge herunder:


Meyers, Statens Serum Institut, API, Lundbeck, FORCE Technology, Zeiss, Teknologisk Institut, Kühn plaststøbning, Medico Support, LEO Pharma A/S, Cofoco Airport Solution, IPU, Brüel & Kjær, Novozymes, Intermark metrology, ALK, Metrologic ApS, Trelleborg Sealing Solutions, Novo Nordisk A/S, Bornholms A/S, Sonion, Chr-Hansen A/S, Nunc A/S, Lekon Certificering ApS, ERGOLET ApS, Harboes Bryggerier A/S, Crispy Food International, ConvaTec, Intertek Denmark, Danish Agro Karise, KISO A/S, Seas-NVE Strømmen A/S, InsaTech, PALLE KNUDSEN KUNSTSTOFFABRIK APS, Bisca, RAACO A/S, Falck Schmidt Defence Systems, Ekokem, Lactosan, Okholm Maskinfabrik, Teknos A/S, Eurofins Handelsfoder, Eurofins Steins Laboratorium, KP components, Arla Foods, LIFA, LEGO, Zebicon, KMC, Struer Brød, Cheminova A/S, Vilsund Blue A/S, Biolab, ELIZA chokolade, Linco Food Systems -NU Baader, SystemFrugt, Terma, Fødevarestyrelsen, Trescal, Jakobsens A/S, Estron, Solina, JB production, AH Industries A/S, Lund Maskinfabrik, Daka Biodiesel, AC Hydraulic, Unika, Grundfos, Grønborg consult, Royal Greenland, DAVA Foods og Scanflavour. 


Både Dansk Industri og Teknisk Landsforbund er været med i styregruppen nedsat af Uddannelses- og Forskningsministeriet og støtter begge op om en deltidsuddannelse på området, se interessetilkendegivelserne i Bilag 5 i behovsanalysen.


Teknisk Landsforbund noterer bl.a. ”Jeg skal på vegne af Teknisk Landsforbund (TL) udtrykke vores uforbeholdne støtte til arbejdet med at udbyde såvel en fuldtidsuddannelse som en deltidsuddannelse i Kvalitets og måleteknologi på erhvervsakademi og akademi niveau. I TL får vi løbende henvendelser fra medlemmer og virksomheder der efterspørger netop denne profil på arbejdsmarkedet” (Teknisk Landsforbund).


Dansk Industri noterer bl.a.: ”Moduler og den hele uddannelse på akademiniveau vil være et målrettet tilbud til den eksisterende arbejdsstyrke. Det er DI’s vurdering at behovet er stort og stigende, delt i takt med at de måleteknikere der nu findes, går på pension inden for en overskuelig fremtid og dels fordi måleteknologi og det at have styr på processen, er en konkurrenceparameter med større og større betydning også i industrien.” (Dansk Industri)


Efterspørgsel på relevant uddannelse og niveau underbygges dermed af såvel Teknisk Landsforbund, Dansk Industri samt virksomhederne, og de supplerer:


”Danske virksomheder mangler i høj grad kvalificerede medarbejdere inden for det måletekniske område. Virksomhederne kan ikke få gennemført kvalificerede målinger af deres medarbejdere.” (Rådgivende virksomhed)


”Nogle ansætter ingeniører, som dog hurtigt forlader faget igen. Andre oplærer faglærte til at varetage området. Denne gruppe af faglærte der arbejder inden for området, vil have stor glæde af at kunne opnå et formelt uddannelsesløft gennem en akademiuddannelse. De har allerede den forudsatte erhvervserfaring og vil med en akademiuddannelse kunne få papir på deres kompetencer. Andre vil have stor nytte af enkelte moduler af uddannelsen.” (Teknisk Landsforbund)    


Hvordan er det sikret, at den nye uddannelse matcher det påviste behov?

Uddannelsesniveau
I behovsanalysen blev respondenterne spurgt ind til ønsket uddannelsesniveau for deres medarbejdere med kvalitet og måleteknologiske kompetencer.


Størstedelen af virksomhederne (ca. 72 %) efterspørger kommende medarbejdere med et uddannelsesniveau svarende til en kort videregående uddannelse, som en (erhvervs)akademiuddannelse (se behovsanalysen s. 9). Den type af arbejdsopgaver, virksomhederne efterspørger medarbejdere til at udføre, indikerer også, at det er det korte videregående niveau, hvor behovet er størst, jf. behovsanalysen.


Det er i første omgang valgt at fokusere på akademiuddannelsen, da virksomhederne i høj grad efterspørger efter- og videreuddannelse til deres allerede ansatte medarbejdere. Branchen efterspørger samtidigt en hurtigt effekt af uddannelse, således at en opkvalificering hurtigt vil komme til gavn for virksomheden og de ansatte. Virksomhedens ansatte vil dermed kunne fastholde deres arbejde, samtidigt med at de opkvalificerer sig, hvorved de ansattes nyerhvervede viden løbende vil kunne komme virksomhederne til gavn, da deres ansatte kan fastholde deres arbejde samtidigt med, at de uddanner sig.


 


Uddannelsens indhold
Uddannelsen er udviklet af Erhvervsakademi Aarhus, Erhvervsakademi Sjælland og Maskinmesterskolen i Aarhus på baggrund af den viden, der kom frem i forbindelse med det forberedende arbejde i VEU-arbejdsgruppen samt uddannelsesinstitutionernes kendskab til området. Endvidere er arbejdet blevet kvalificeret af input fra virksomhederne i VEU-gruppen, Novo Nordisk og Medico Support.


Uddannelsens profil er herefter blevet vurderet i behovsundersøgelsen, dels på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse med 85 respondenter, der repræsenterer potentielle aftagere i hele Danmark på tværs af alle relevante brancher, dels på baggrund af udtalelser fra relevante organisationer og netværk.


Svarene fra respondenterne omkring kompetencebehov viste tydelige sammenfald med uddannelsens konstituerende faglige områder.


Respondenterne blev bl.a. bedt om at angive, hvordan fordelingen mellem måletekniske og kvalitetsorienterede arbejdsopgaver generelt er i deres virksomhed. Dette er væsentligt, idet det giver et billede af, hvordan uddannelserne skal vægtes i forhold til måleteknisk og kvalitetsorienteret indhold, og virksomhederne blev spurgt ind til, om de oplevede problemer med at rekruttere medarbejdere til området.


Undersøgelsen viste en klar sammenhæng mellem dem, der havde en overvægt af kvalitetsorienterede opgaver, og dem der havde lettest ved at finde medarbejdere. Det underbygger Erhvervsakademi Aarhus og Erhvervsakademi Sjællands antagelse om, at det er muligt at finde kvalitetsmedarbejdere, da kvalitet i bred forstand indgår i flere uddannelser, og der findes flere kurser om emnet, hvorimod det er svært at finde medarbejdere, hvor kvalitetsaspektet er koblet med måleteknologiske kompetencer.


Uddannelsens profil er justeret på baggrund af disse input fra branchen, både i forhold til tilbagemeldinger på de arbejdsopgaver, der skal løses og i forhold til vægtningen af kvalitet og måleteknologi, hvor fokus primært ønskes på måleteknologi. Da arbejdet med måleteknologi samtidigt kræver stor forståelse for kvalitetssikring, er de to områder dog tæt forbundne, og kvalitetsdelen skal derfor også indgå i uddannelsen – om end i mindre omfang end måleteknologi (se bilag 5, Oversigt AU i kvalitet og måleteknologi).


På baggrund af det grundige forarbejde samt det efterfølgende match mellem uddannelsens struktur, niveau og indhold samt virksomhedernes kompetencebehov, udledes det, at uddannelsen matcher arbejdsmarkedets behov, og det behov virksomhederne indledningsvist har italesat over for Uddannelses- og Forskningsministeriet.


 


Lokal forankring på Erhvervsakademi Aarhus
Uddannelsen forankres på Erhvervsakademi Aarhus (EAAA), kompetencecenter for laboratorie- fødevare- og miljøteknologi, hvor der er udbud af følgende uddannelser: Laborant (AK), Professionsbacheloruddannelsen i laboratorie, fødevare og procesteknologi, professionsbachelor i fødevareteknologi og -applikation, Miljøteknolog (AK), AU i proces-, laboratorie- og fødevareteknologi og AU i miljøteknologi. I kompetencecenteret er der et stærkt og specialiseret naturvidenskabeligt videngrundlag. Placeringen af uddannelsen sikrer, at uddannelsen vil have tilgang til centerets procesanlæg og analyselaboratorier og udstyr samt det relevante videngrundlag. Derudover har EAAA et tæt samarbejde med Maskinmesterskolen i Aarhus, som også har været med til at udvikle uddannelsen. Maskinmesterskolen i Aarhus vil særligt byde ind på videngrundlaget ift. områder som elektronik og maskinteknik.


Uddannelsen vil indgå i erhvervsakademiets kvalitetsarbejde og bliver omfattet af vores kvalitetssystem ligesom alle vores andre deltids- og fuldtidsuddannelser.


Erhvervsakademi Aarhus og Erhvervsakademi Sjælland samarbejder om uddannelsen.


Sammenhæng med eksisterende uddannelser

Som dokumenteret gennem ansøgningen samt behovsanalysen findes der i dag ikke en uddannelse, der dækker de kompetencer, branchen efterspørger indenfor området måleteknologi. Uddannelser der fagligt har mindre snitflader med den her ansøgte akademiuddannelse i kvalitet og måleteknologi nævnes herunder, hvor det samtidigt gøres opmærksom på, at det primært drejer sig om fuldtidsuddannelser:


 


Akademiuddannelsen i proces-, laboratorie- og fødevareteknologi
I uddannelsen findes et modul, der omhandler Måleteknik. Kurset omhandler måleteknik i relation til processen på samme måde som i procesteknologuddannelsen.


 


Kursusudbud
Der findes i dag en del AMU-kurser, der omhandler måleteknik. Fælles for disse kurser er, at de relaterer sig til en konkret problemstilling, og kursisten opnår viden på et meget snævert område, og i relation til måleteknik handler det om at kunne foretage målinger f.eks.:


HF sendeteknik og måleteknik
Deltageren kan foretage impedanstransformeringsberegninger og kan fejlfinde på sendeudstyr med clamperkredsløb, klasse C forstærker, frekvenssyntese og PA-trin. Deltageren kan udføre målinger med power meter, SWR meter, modulations meter, og spektrumsanalysator på sendeudstyr, med modulationsformerne AM, FM/PM og FSK. samt målinger på HF-transmissionslinier og antenner.


Kontrolmåling med fast og stilbart måleværktøj
Du lærer at aflæse emnetegninger samt opmåle emner med skydelære, gradmåler, dorne, gafler, gevindkontrolværktøj m.m. Du lærer også at udfylde kontrolskemaer samt om temperaturens indflydelse på måleresultater.


 


Procesteknolog
Da måletekniker uddannelsen blev nedlagt blev enkelte elementer lagt ind under procesteknologuddannelsen. Der indgår derfor i dag en smule måleteknologi i relation til procesanlæg. Men uddannelsen har et helt andet sigte nemlig udvikling af produkter og deres fremstillingsproces. Uddannelsens specialeretninger er ernæringsteknologi, fiskeriteknologi, fødevareteknologi, mejeriteknologi og procesteknologi.


Produktionsteknolog
Der indgår måleteknologi i uddannelsen på samme niveau som i procesteknologuddannelsen.


Maskinmester
Der indgår måleteknologi i uddannelsen på samme niveau som i procesteknologuddannelsen


 


Akademiuddannelsen i kvalitet og måleteknologi vil give faglærte mulighed for at videreuddanne sig, samtidigt med at de fastholder deres arbejde.


Rekrutteringsgrundlag

Det primære rekrutteringsgrundlag vil være medarbejdere i virksomheder, der arbejder med opgaver relateret til måleteknologi. Som dokumenteret gennem behovsanalysen ser produktionsvirksomheder, rådgivende virksomheder samt kalibreringsvirksomheder et stort behov for uddannelsen, da de oplever et behov for efter- og videreuddannelse til deres medarbejdere. Dette understøttes som nævnt af brancheorganisationer, VEU-samarbejdet samt det faktum at flere virksomheder har henvendt sig Uddannelses- og Forskningsministeriet med problemstillingen omkring de manglende uddannelsesmuligheder indenfor netop kvalitet og måleteknologi.


Forventet optag

Det forventede optag er beregnet ud fra behovsestimatet, hvor forsigtighedsprincippet er anvendt:



Forventet optag på uddannelsen de første 3 år på landsplan samlet
År 1: 50 studerende
Ar 2: 60 studerende
År 3: 100 studerende


Forventet optag på uddannelsen de første 3 år på Erhvervsakademi Aarhus
År 1: 25 studerende
Ar 2: 30 studerende
År 3: 50 studerende


Estimatet er beregnet ud fra virksomhedernes vurdering af behovet for efter- og videreuddannelse.
Med så stort et rekrutteringsgrundlag og med så stor interesse fra virksomhedernes side, vurderes det uproblematisk at optage det forventede antal studerende. Det estimerede optag vurderes derfor absolut realistisk.
Erhvervsakademiet vil udarbejde en særskilt markedsføringsplan for uddannelsen for at udbrede kendskabet til uddannelse såvel forud for optag samt efterfølgende. I markedsføringsplanen vil der indgå aktiviteter med aftagervirksomheder, eksempelvis aftagere som bekræfter jobmulighederne efter endt uddannelse o.l.


Hvis relevant: forventede praktikaftaler

Der indgår ikke praktik i uddannelsen.


Hermed erklæres, at ansøgning om prækvalifikation er godkendt af institutionens rektor
Ja

Status på ansøgningen
Godkendt

Ansøgningsrunde
2017-1

Afgørelsesbilag - Upload PDF-fil
A7 - Godkendelse af ny uddannelse - AU i Kvalitet og måleteknologi - EAAA (Aarhus).pdf

Samlet godkendelsesbrev
EAAA - Godkendelse af ny uddannelse - AU i Kvalitet og måleteknologi.pdf