Professionsbachelor - Business Development - Aarhus Universitet

En gymnasial uddannelse eller et adgangskursus til ingeniøruddannelserne samt følgende specifikke adgangskrav: 

·         Matematik B

·         Fysik B eller Geovidenskab A

·         Kemi C eller Bioteknologi A

Ansøgere med en ikke dansk adgangsgivende eksamen skal desuden dokumentere danskkvalifikationer med Studieprøven i dansk eller tilsvarende dokumentation.

Der ønskes en omlægning af en eksisterende uddannelse, ingeniøruddannelsen i Business Development Engineer (BDE). Selvom der er tale om en omlægning følger dokumentationskravene for behov og relevans som udgangspunkt de almindelige prækvalifikationskrav for nye uddannelser /udbud.

Aarhus Universitet har været i dialog med Styrelsen for Videregående Uddannelser mht. den videre proces, og er blevet informeret om, at større analyser og undersøgelser ikke er nødvendige, eftersom målgruppen og aftagerne er de samme som hidtil.

Om uddannelsen kan det nævnes, at Aarhus Universitet (Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning frem til 2006/2007) siden 2000 har udbudt uddannelsen til ingeniør i Business Development (BDE), der er reguleret af selvstændig bekendtgørelse. Uddannelsen er normeret til 4½ år (270 ECTS). Størstedelen af de studerende vælger at blive optaget på en kandidatuddannelse (civilingeniør) efter grundforløbet for BDE-studiet og får dermed aldrig en formaliseret afslutning på deres grunduddannelse f.eks. i form af et bevis. Derfor ønsker Aarhus Universitet at omlægge uddannelsen til en ordinær diplomingeniøruddannelse reguleret af bekendtgørelse nr. 1160 af 07/09/2016. Da det indebærer ændring af de lovgivningsmæssige rammer, kræver det ansøgning om prækvalifikation.

BDE-uddannelsen er en afrundet, tværfaglig ingeniøruddannelse med sigte på forretningsskabelse gennem udvikling af nye produkter og serviceydelser samt varetagelse af de funktioner, der knytter sig til forretnings- og produktudviklingsfunktionen. Uddannelsen integrerer naturvidenskabelige og tekniske fag med økonomi og markedsføring samt design og personlig udvikling. Uddannelsen skal kvalificere de studerende til såvel nationalt som internationalt at varetage erhvervsfunktioner inden for domænet.

Omlægningen får den betydning, at studiet bliver reduceret med i alt 60 ECTS, jf. nedenstående:

• Projektarbejde på 35 ECTS


• Valgfag på 5 ECTS


• Tre konstituerende fag på tilsammen 20 ECTS Organisation og HR-management (5 ECTS – bliver fremadrettet et valgfag)


• Innovationsledelse (10 ECTS – bliver fremadrettet et valgfag)


• Videnskabsteori (5 ECTS – indarbejdes og udprøves fremadrettet i projektarbejde)

Det er forventningen, at kompetenceprofilen og specialiseringsmulighederne opretholdes – dog som anført ovenfor med følgende tilretninger:

• Mindre ledelsesfokus i de konstituerende fag som følge af, at to konstituerende fag fremadrettet bliver valgfag


• Mindre valgfagsmuligheder


• Mindre dybde- og breddeprogression i projektarbejdet. Her skal det anføres, at der fremadrettet bliver projektarbejde på samtlige semestre (specialiseringssemestret fordrer dog aktivt valg af dette fra de studerende) - og at progressionen i projektarbejdet fremadrettet bliver som på øvrige diplomingeniøruddannelser. Herunder er der 30 ECTS praktik som fastsat af bekendtgørelsen.

Baggrunden for ønsket om omlægning er, som tidligere, beskrevet, at flertallet af de studerende fra uddannelsen bliver indskrevet på en kandidatuddannelse efter grundforløbet, hvor de har opnået et niveau, der er adgangsgivende til en kandidatuddannelse, men i praksis ikke opnår en formaliseret afslutning på det adgangsgivende niveau.

Kompetenceprofil:

Studiet har til formål at give de studerende viden, færdigheder og kompetencer indenfor udvikling af forretningsmodeller, services, processer og produkter – således dimittenderne kan arbejde med områder som f.eks. entrepreneurship, intrapreneurship, produktudvikling, forretningsudvikling, projektledelse, innovation, iværksætteri og lignende.

Viden:

·         Professionsbacheloren vil være i stand til at opsøge, analysere, forstå, samt kombinere markedsviden og relevante teknologier med henblik på at kunne identificere nye forretningsmuligheder for egen virksomhed eller den virksomhed, hvor man har sin ansættelse gennem eksterne netværk og videnskilder.

·         Professionsbacheloren kan vurdere anvendelsen og hensigtsmæssigheden af teoretiske, eksperimentelle og praktiske metoder til afklaring af faglige spørgsmål og problemstillinger i forbindelse med etablering af bæredygtige forretningsprocesser og produkter.

Færdigheder:

·         Professionsbacheloren kan lede og opbygge innovative processer i virksomheden samt identificere og initiere nye innovative produkter og forretningsprocesser igennem en målretning af de teknologiske og merkantile udviklingsaktiviteter i overensstemmelse med virksomhedens strategi.

·         Professionsbacheloren kan indhente ny og målrettet viden til virksomheden samt få denne viden implementeret via et tæt samarbejde med berørte faggrupper, så den ønskede viden kan omsættes til specificerede produktfeatures og serviceydelser.

·         Professionsbacheloren kan opbygge, vedligeholde og udvikle højt ydende tværfaglige projektteams og dermed en medarbejderkultur, som kan understøtte organisationens engagement.

·         Professionsbacheloren kan selvstændigt planlægge, lede og gennemføre projekter med henblik på at kunne fremskaffe veldokumenterede projektresultater til brug for beslutningsprocessen.

·         Professionsbacheloren kan på en ingeniørvidenskabelig og markedsorienteret baggrund indgå i konstruktivt samarbejde om løsning af faglige problemstillinger.

·         Professionsbacheloren kan formidle og kommunikere klart i skrift, tale og visuelt via tegninger og modeller samt forhandle indenfor tekniske og merkantile arbejdsområder til fagfæller, ikke-specialister, samarbejdspartnere og brugere.

Kompetencer:

·         Professionsbacheloren kan via integration af teknologi samt økonomi og markedsviden etablere beslutningsgrundlaget for udvikling og etablering af bæredygtig forretning indenfor innovative teknologiske produkter og serviceydelser samt den tilhørende markedsføringsplatform.

·         Professionsbacheloren kan planlægge, realisere og styre tekniske udviklingsopgaver og herunder være i stand til at inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser i løsningen af teknologiske og merkantile problemer.

·         Professionsbacheloren kan formidle, kommunikere og forhandle inden for de teknologiske og merkantile arbejdsområder med de berørte interessenter.

·         Professionsbacheloren kan indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge med personer med forskellig uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund.

•    Professionsbacheloren kan identificere egne læringsbehov og kritisk tilegne sig ny viden inden for relevante ingeniørmæssige og merkantile områder med henblik på selvstændigt at kunne løse forekommende ingeniørmæssige arbejdsopgaver med henblik på bæredygtig forretningsskabelse.

Nedenfor følger en kort beskrivelse af uddannelsens konstituerende fagelementer. Se desuden kassogram for uddannelsen i bilaget.

Anvendt matematik:

Målsætning for faget:

At sætte de studerende i stand til at anvende matematik til at løse tekniske og økonomiske problemstillinger, som er relevante for BDE-uddannelsen - og at anvende statistik til at analysere data fra f.eks. markedsanalyser, produktionen og økonomifunktionen ud fra såvel totaltællinger som stikprøver.

Baggrund for faget:

Kurset er det matematiske fundament for de videregående tekniske og merkantile fag på BDE-uddannelsen.

Personlige og sociale kompetencer:

Målsætning for faget:

At de studerende får kendskab til betydningen af personlige og sociale kompetencer i projektorganiseret arbejde med henblik på at kunne aktivere og udvikle egne og andres personlige ressourcer i samspil med andre. At de studerende styrker deres evne til at kunne fungere i projektteams, herunder styrker deres evne til at være kompetente og handlekraftige i arbejdsmæssige sammenhænge såvel som i forhold til deres livssituation.

Baggrund for faget:

Nyere organisationspsykologi og kommunikationsforskning tillægger personlige kompetencer større værdi i forbindelse med jobperformance. For langt de fleste virksomheder spiller projektorganisering og teamsamarbejde en helt afgørende rolle for deres overlevelse. Innovation, videndeling, teamwork og netværk er væsentlige opmærksomhedspunkter i aktuel virksomhedsledelse. Alle områder er kendetegnede ved, at det personlige lederskab accentueres - og at personlige egenskaber, bevidsthed og handlemuligheder spiller en stadig stigende rolle for nuværende og kommende virksomhedsledere.

Gennem konsekvent og målrettet personligt udviklingsarbejde vil faget understøtte de studerendes kommende muligheder for at håndtere udefrakommende krav og forventninger samt at kunne agere hensigtsmæssigt i forhold til egne ønsker, behov og strategier.

Afsætning og økonomi:

Formålet er at udstyre de studerende med et grundlæggende afsætnings- og virksomhedsøkonomisk begrebsapparat, herunder modeller og metoder til analyse og optimering af en virksomhed. Endvidere er formålet at udstyre de studerende med et metodisk grundlag for at kunne forstå og løse praksisnære problemstillinger samt give de studerende et indblik i de praktiske konsekvenser, som beslutninger måtte have i et konkurrencemæssigt miljø.

De studerende skal i et virkelighedsnært virksomhedsmiljø håndtere dilemmaer og kritiske situationer, samt samarbejde omkring beslutninger af markedsføringsmæssig og driftsøkonomisk karakter. Endvidere er det en målsætning med faget, at der skabes en mere direkte sammenkobling imellem de aktivitetsmæssige beslutninger og de økonomiske og gevinst/tabsmæssige konsekvenser i relation til: 

• Markedsføring


• Økonomisk optimering


• Erhvervsøkonomiske problemstillinger


• Grundlæggende investering og finansiering  

LOOP 1 - Markeds analyse + metode:

Målsætning for faget:

At give de studerende en grundlæggende forståelse for, hvordan man løser en akademisk og praktisk problemstilling samt give de studerende indsigt i hele processen vedr. anvendelsen af markedsdata, lige fra opstilling af ledelses-/undersøgelsesspørgsmål (management/research questions), til indsamling af data og statistisk analyse og afrapportering.  Herunder bl.a. også at træne de studerende i at anvende semestrets øvrige fagområder (statistik, afsætningsøkonomi, virksomhedsøkonomi) i forbindelse med udarbejdelsen af en praktisk markedsanalyse. Målet er, at de studerende efterfølgende har et større fagligt overblik inden for ovennævnte fagområder, ligesom de studerende vil være i stand til at vurdere forskellige modellers/teoriers anvendelighed samt tilpasse disse til konkrete praktiske problemstillinger.

Baggrund for faget:

Som BDE’er er et af de centrale områder at kunne forstå kunderne og andre vigtige interessenter på markedet. Dvs. være i stand at definere, hvem kunderne er, hvad der karakteriserer dem, hvad deres holdninger er til produkter/ydelser osv. Med udgangspunkt i den problemorientering, og projektorganiserede pædagogiske iscenesættelse, danner LOOP 1 rammen om de studerendes første oplevelse med de fagligheder, metoder og problemer, der knytter sig til informationsindsamling, behandling og kommunikation i forbindelse med grundlæggende forretnings­udvikling.

Fysik:

Målsætning for faget:

At give de studerende en forståelse for de grundlæggende fysiske love indenfor en række relevante områder, og hvorledes disse fysiske love kan benyttes til at løse praktiske ingeniørmæssige problemstillinger.

Baggrund for faget:

Kurset er det fysiske fundament for de videregående tekniske fag på Business Development Engineer-uddannelsen.

Konceptudvikling:

Målsætning for faget:

Det er kursets faglige målsætning at give de studerende en overordnet indsigt i processen bag et struktureret produktudviklingsforløb, og mere specifikt at give de studerende viden og færdigheder i håndteringen af de første faser i et produktudviklingsforløb, hvor koncepter genereres, udvælges og testes. Samtidig er målsætningen for faget at give de studerende færdigheder indenfor grafiske modelleringsmetoder, herunder primært modellering på et 3D CAD-system.

Baggrund for faget:

Det er af vital betydning for et succesrigt produktudviklingsforløb, at man tidligt kan begynde gradvist at konkretisere det nye produkt for at kunne sandsynliggøre en rimelig sammenhæng imellem ønskede egenskaber, funktionalitet, design og mulighederne for at kommercialisere disse. Ligeledes er det nødvendigt at kunne visualisere og kommunikere produktidéer grafisk blandt andet ved hjælp af en frihåndtegning og en 3D CAD-model.

Projektledelse:

Organisationer eksisterer i en foranderlig verden, som de hele tiden skal tilpasse sig. Derfor har virksomhederne løbende projekter i gang for at tilpasse sig markedet; det kan være såvel organisationsændringer som produktudvikling. De danske organisationer bevæger sig fra at være fokuseret på produktion til at fokusere på vidensbearbejdning, og i den forbindelse er det meget udbredt, at det er enkeltstående projekter, som skal løses – hvilket oftest fordrer en projektledelsesmæssig tilgang.

Formålet er, at de studerende skal være i stand til at styre og indgå i projekter og være klar over, hvilke spilleregler der gælder, så de bliver dygtige sparrings­partnere i projektforløbet såvel som projektdeltagere som -ledere. De studerende skal ligeledes have indblik i de dokumentations-, planlægnings-, ledelses- og styringsværktøjer, der kan anvendes i forbindelse med projektledelse.

Målet er derfor at give de studerende det teoretiske grundlag for at arbejde som projektleder- og deltager. Modulet skal udvikle de studerendes kompetencer i at analysere, tilrettelægge, tilpasse og lede projekter samt forstå og anvende projekterne som dynamiske og integrerede dele af virksomhedens strategi og organisation. De studerende skal kunne analysere, strukturere, planlægge, styre og dokumentere projekter og kunne perspektivere i forhold til forskellige projekttyper.

LOOP2 - Teknologibaseret konceptudvikling:

Målsætning for faget:

At give de studerende en grundlæggende forståelse for det at gennemføre et struktureret og teknologibaseret konceptudviklingsforløb.

Målet er, at de studerende efter kurset vil være i stand til at kunne kommunikere relevant og professionelt om en produktidé på konceptniveau. Kommunikationen sigter mod at sandsynliggøre produktidéens markedsmæssige potentiale, den tekniske eller teknologiske realiserbarhed og de økonomiske konsekvenser af at gennemføre projektet. De studerende skal kunne screene og identificere nye teknologier, som kan løfte innovationshøjden i et nyt koncept. Dette gøres med udgangspunkt i en række analyser af kundernes fremtidige forventninger, behov og brugssituation. LOOP 2 er det andet semesters omdrejningspunkt, hvor det tilstræbes, at alle fagene på semesteret bringes i spil i forbindelse med projektarbejdet.

LOOP 3 - Teknologisk produktudvikling:

Målsætning for faget:

Faget er baseret på et virksomhedsprojekt. Formålet er at træne de studerendes operative færdigheder indenfor teknisk eller teknologisk produktudvikling med virkelige, åbne og komplekse problemstillinger, således at de studerende vil være i stand til at gennemføre udviklingsopgaver på en struktureret og kompetent måde, som tager udgangspunkt i kundernes behovs- og brugssituation. Herudover vil de studerende få udviklet sin evne til selvstændigt at kunne indsamle, bearbejde og anvende ny viden indenfor teknologiske produkter. Endeligt vil de studerende få udvidet sin projektledelseskompetence indenfor udviklingsprojekter, herunder evne til at lave og holde tids-, ressource- og budgetplaner.

Baggrund for faget:

For BDE-ingeniører er det vigtigt at beherske evnen til systematisk at nedbryde markedsbehov og trends, branchens konkurrencedrivere og eksisterende og emergente teknologier til innovative produkter med en konkurrencemæssig fordel, som opfylder opdragsgivers krav og matcher virksomhedens kapabilitet og ressourcer. Denne egenskab optrænes gennem LOOP 3, som er omdrejningspunktet på uddannelsens tredje semester. Det tilstræbes, at fagene på semesteret bringes i spil i forbindelse med projektarbejdet.

Strategisk ledelse og økonomistyring:

Målsætning for faget:

Fagets formål er, at de studerende tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer om forskningen og de centrale teoridannelser inden for fagets domæne og genstandsområder.

• At de studerende får større indsigt i betydningen af en bevidst og faglig begrundet holdning til strategi, ledelse samt økonomisk og finansiel styring i en virksomhed samt kendskab til, hvorledes en sådan indsigt kan anvendes til at give nye handlemuligheder i daglige ledelses- og styringssituationer.


• At de studerende bliver i stand til at tilrettelægge og lede virksomhedens strategiske udviklingsaktiviteter, og til at fungere som ledere i det daglige samspil med deres medarbejdere.


• At de studerende forstår økonomistyringens grundlæggende rolle, centrale opgaver og formål med særligt vægt på udviklingsorienterede og innovative virksomheder


• At de studerende kan vurdere og forstå begreber som budgetmodeller og budgetanalyser (drift, balance og likviditet), produktkalkuler, Activity Based Costing (ABC), Life Cycle cost, finansierings- og investeringskalkuler/-modeller, samt Balanced Scorecard

Formålet er endvidere, at de studerende efter endt undervisning kan redegøre for denne viden, bruge denne viden over for fagets problemstillinger i fagets domæne og genstandsområder, samt forme sin redegørelse for og brug af viden på en videnskabelig måde.

Baggrund for faget:

At de studerende får en forståelse for, hvordan den stadig større dynamik i samfundet og forandringshastigheden i kundekrav stiller krav til strategiudarbejdelsen samt den økonomiske og finansielle styring.

LOOP 4 - Strategi og økonomistyring:

Baggrund for faget:

I LOOP 4 på 4. semester er faget Strategisk Ledelse og Økonomistyring det primære omdrejningspunkt. Det tillægges imidlertid også betydning, at de øvrige fag på semestret i et vist omfang inddrages i projektarbejdet i LOOP-projektet.

LOOP 4 tager udgangspunkt i en konkret koncern, virksomhed, strategisk forretningsenhed eller afdeling/funktion.

De studerende har selv ansvaret for at etablere projektteamet og kontakten til en relevant virksomhed. Det anbefales som hovedregel at finde en eksisterende virksomhed, idet små nystartede iværksættervirksomheder ofte ikke er velegnede i forhold til fagets målsætning.

Formålet med loopet er at udarbejde en plan for, hvordan virksomheden (objektet) strategisk opnår en optimal udvikling i fremtiden. Der er således fokus på udarbejdelsen af nogle relevante planer for objektets fremtidige virke og/eller retningslinjer for, hvordan man tilsikrer den bedst mulige implementering af disse planer.

De studerende får endvidere, gennem undervisningen i LOOP-perioden, forskellige organisationsteorier, indsigt i kompleksiteten i organisatoriske og ledelsesmæssige relationer bl.a. i forhold til projektteamet og virksomhedens berørte medarbejdere. Gennem praktisk træning, projekt review samt indsigt i virksomhedens ledelsessystemer og organisationsstrukturer tilsigtes det, at de studerende udvikler og styrker deres indsigt og kompetencer inden for ledelse og organisationsudvikling.

Grundlæggende vil Loop projektet normalt have afsæt i disse to problemområder:

• Udarbejdelse af strategiske planer for objektet der respekterer bl.a. økonomiske målsætninger og højere planlægningsniveauer


• Udarbejdelse af forslag til strategiske udviklingsprocesser, der gennem udvikling af organisationens fundament såvel organisatorisk, ledelsesmæssigt og økonomisk tilsikrer den bedst mulige implementering af de udarbejdede planer.

Supply Chain Management

Målsætning for faget:

Formålet med SCM er at give den studerende indsigt i, hvordan det transaktionelle markedsføringsperspektiv og relationsmarkedsføringsperspektivet fører til forskellige samhandelsformer på B2B markedet.

Faget indeholder også upstream teori, bl.a. Supply Chain Management og styring af leverandørporteføljen. Ligeledes gennemgås Offshoring teori for hvordan danske virksomheder udflager produktions- og vidensarbejde

Baggrund for faget:

Mange BDE-dimittender vil arbejde i virksomheder, der handler med andre virksomheder. Faget giver færdigheder og indsigt indenfor denne samhandelsform. Faget er en progression af Afsætningsøkonomi og Strategi

Valgfag

Der forventes, at der udbydes valgfag, der giver mulighed for specialisering indenfor områderne:

• Forretningsudvikling gennem IT


• Forretningsudvikling gennem fysisk produktudvikling


• Teknologibaseret forretningsudvikling


• Entrepreneurship / iværksætteri


• Innovationsledelse og HR

Takst 3 som lignende uddannelser

I takt med at Danmark har udviklet sig til et videnssamfund – med viden og innovation som måske vores vigtigste komparative fordel - er det blevet stadig vigtigere, at organisationer formår at innovere, produktudvikle og forretningsudvikle på et højt niveau. Studiet til diplomingeniør i Business Development har netop fokus på at udvikle dimittender, der formår at innovere og forretningsudvikle i nystartet eller eksisterende virksomhed – med en stærk ingeniørvidenskabelig vinkel.

Studiet har siden sin start i 1999 formået at ”producere” et stort antal dimittender, der har fået stor succes som f.eks. iværksættere, produktudviklere, forretningsudviklere og bærende innovative kræfter i en palette af private virksomheder – dette bekræfter os i, at netop dette studie kan medvirke signifikant til opretholdelsen af Danmarks komparative fordel indenfor forretningsudvikling.

Business Development Engineer-uddannelsen (BDE) handler i høj grad om opstart, udvikling og forandring af virksomheder. Man arbejder med områder som innovation, forretningsudvikling, ledelse og iværksætteri. Der er mulighed for at starte egen virksomhed op i iværksættermiljøet Business Factory. Her kan der lånes kontorfaciliteter, der gives rådgivning og vejledning til drive forretning under studiet. På BDE er der gode muligheder for at arbejde tæt sammen med erhvervslivet.

Uddannelsen udvikler de studerendes evner til at samarbejde og til at kombinere teknologisk overblik med købmandskab og design. Derfor lærer de studerende at udvikle forretningskoncepter og får en forståelse for hele processen fra udvikling af produkter til markedsføringen af dem.

Der er tale om en omlægning af den nuværende 4½ årige diplomingeniøruddannelse til en 3½ årig diplomingeniøruddannelse.

Begrundelsen er:

·         At studiet får tidsmæssig samme udstrækning som alle andre diplomingeniøruddannelser

·         At der er relativt få dimittender, da flertallet naturligt vælger at læse en kandidatuddannelse, hvilket kan påbegyndes på uddannelsens 3. studieår

·         At de studerende i dag skal vælge mellem at blive ”diplom”ingeniører efter 4,5 år – eller civilingeniører efter 5 år, hvilket naturligt bevirker, at flertallet vælger at springe fra BDE-uddannelsen efter 3 år – og fortsætte på en civilingeniøruddannelse – hvilket igen bevirker, at instituttet ofte står med få studerende, der ønsker at færdiggøre det studie, de oprindeligt startede på

·         At der ved en normalisering er en forventning om, at alle (mere eller mindre) færdiggør studiet

·         At den nuværende kompetenceprofil kan bibeholdes, da alle væsentlige konstituerende fag også er konstituerende fag efter omlægningen

·         At de studerende er meget positive overfor en normalisering

Omlægningen indebærer også, at den nye 3 ½ årige uddannelse erstatter den eksisterende 4½ årige uddannelse, som dermed vil blive afviklet, når den nye uddannelse udbydes. På grund af ovenstående er der således en klar forventning om, at det ikke får signifikant betydning for aftagere, arbejdsmarked mv. Tværtimod bliver det nok nemmere for aftagerne at ”forstå” uddannelsen, da den tidsmæssigt bliver som andre diplomingeniørstudier.

Undervisningen på BDE er baseret på projektarbejde i grupper, klasseundervisning og anderledes undervisningsformer som rollespil og gæsteundervisere fra industrien. Uddannelsen fokuserer meget på de studerendes personlige udvikling, hvorefter studerende coaches gennem hele uddannelsen af erhvervspsykologer og coaches. Herudover er dialog og samtale en vigtig del af hele studieforløbet.

Uddannelsen giver de studerende jobmuligheder inden for eksempelvis ledelse og projektledelse, eller arbejde som produktchef, udviklingsingeniør, teknisk chef eller projektleder. Herudover er der flere, der starter egen virksomhed.

Behovet for en omlægning er blevet undersøgt ved at spørge den nuværende uddannelses aftagerpanel, som vurderer omlægningen særdeles positivt, jf. nedenstående.

Arla:

Som aftagervirksomhed ser jeg ikke, at det ”4” år har nogen stor værdi, når vi aftager studerende fra studieretningen BDE. I dette tilfælde søger vi kompetente medarbejdere som er i stand til at sætte sig ind i komplekse problemstillinger, og nedbryde dem, så vi kan arbejde med det. Derudover forventer jeg, at de kan være med til at bringe ny teori og viden ind i virksomheden, som sikrer proces og teknologisk udvikling. Ingen af ovenstående elementer ser jeg styrket væsentligt i forhold til en GMM Diplom som afvikles på 3,5 år.

Vestas:

På det foreliggende grundlag kan jeg tilslutte mig ønsket om at ændre BDE fra 4,5 til 3,5 år, så det er direkte sammenlignelig med øvrige retninger og giver forventeligt et bedre sammenhængende forløb og sikrer mere lige adgang til en evt. kandidat overbygning til de der ønsker det.

Dovista:

Jeg har læst forslaget igennem og synes generelt det er OK.

Uddannelsen har adgangsbegrænsning på 100 studerende, men har i optagelsesårene 2014-2016 optaget mellem 63 og 89 studerende. Det er forventningen, at uddannelsen vil genere omkring 80 dimittender, der vil fordele sig således:

·         40 dimittender læser, f.eks. til civilingeniør i teknologisk forretningsudvikling (cand.polyt.)

·         20 dimittender fortsætter på arbejdsmarkedet

·         20 dimittender bliver selvstændige og vil starte egen virksomhed

Fordelingen kommer ikke til at ændre sig i forhold til, hvordan det er på den nuværende BDE-uddannelse.

Generelt er beskæftigelsessituationen for de BDE-dimittender, der fortsætter ud på arbejdsmarkedet, rigtig god. F.eks. er den gennemsnitlige ledighed 4.-7. kvartal efter dimission for dimittendårgange (2009-2012) 10,5 %, hvilket er lidt under gennemsnittet for landstallet (10,8 %).

Selve tallet for seneste opgjorte dimittendårgang (2012) fra BDE er 6 %, mens landstallet er 12 %. Der er således rigtig god afsætning af dimittender med den nuværende kompetenceprofil.

Hertil kommer, at dialogen med aftagerpanel og censorkorps dokumenterer, at omlægningen ikke ændrer noget ved det aktuelle behov – tværtimod. Der er stor arbejdsmarkedsefterspørgsel efter BDE-dimittender.

Uddannelsens aftagerpanel, samt censorformand, er blevet spurgt.

Da omlægningen ikke er markant anderledes end den nuværende BDE-uddannelse, er det vurderingen, at uddannelsen matcher det behov, der er for den nuværende BDE-uddannelse.

Derudover har censorkorps og aftagerpanel været meget positive over for omlægningen, jf. ovenstående.

Det er forventningen, at der med omlægningen bliver en bedre sammenhæng med eksisterende uddannelser, idet uddannelsen med omlægningen bliver tilpasset uddannelsesstrukturen for lignende uddannelser.

Der er således ikke noget ønske om en skærpet konkurrencesituation med lignende uddannelser, men derimod et ønske om, at omlægningen vil give de studerende, der alligevel ville have valgt BDE-uddannelsen mulighed for at få en formaliseret afslutning på deres grunduddannelse, f.eks. i form af et bevis. Derfor er det også forventningen, at optaget, og afsætningen, bliver som det hidtil har været.

Rekrutteringsgrundlaget er det samme som hidtil, dvs. dygtige studerende, hovedsageligt fra HTX og til dels STX, der er interesseret i at udvikle egne evner til at samarbejde og kombinere teknologisk overblik med købmandskab og design. Omlægningen vil ikke ændre ved det rekrutteringsgrundlag.

Det kan tilføjes, at eftersom optaget, jf. nedenfor, er som tidligere, vil omlægningen ikke få konsekvenser for lignende uddannelser.

Samme som tidligere, dvs. adgangsbegrænsning på 100 studerende.

Studiet er stærkt forankret (og ikke mindst velrenommeret) i det lokale midtjyske erhvervsliv, så der for-ventes ikke problemer med at etablere et tilstrækkeligt antal praktikpladser.

Det forventes at ca. 25 % af de studerende ønsker at specialisere sig inden for entrepreneurship (iværksætteri) – og disse vil blive tilbudt praktikplads i egen iværksættervirksomhed under kyndig supervison af universitetets lokale iværksætterinkubator (business factory).

BTECH og dermed BDE-studiet har en mangeårig erfaring i at koble studerende og virksomheder i den obligatoriske ingeniørpraktik – bl.a. via universitetets lokalt placerede karrierecenter (Aarhus BSS Career & Alumni).  Dette sammenholdt med et velfungerende aftagerpanel, alumneforening - samt ikke mindst intensivt samarbejde med såvel det lokale erhvervsråd som BDE-foreningen (se BDE.dk) bevirker, at størstedelen af de krævede praktikpladser ofte baseres på eksisterende kontakter, jf. bilag for eksempler på praktikpladser.