Kandidat - International ret - Aarhus Universitet

For at kunne optages på International ret/International Law på Aarhus Universitet skal man have bestået en bacheloruddannelse inden for samfundsvidenskab med et element af jura.

Det betyder, at man skal have opnået:

• minimum 60 ECTS inden for de juridiske fag


• engelsk B-niveau - http://kandidat.au.dk/optagelse/adgangskrav/ 

Ansøgere, der har bestået en dansk bacheloruddannelse i jura eller i erhvervsøkonomi-erhvervsret (HA (jur.)), opfylder adgangskravene.

Da kandidatuddannelsen kun optager et begrænset antal ansøgere hvert år (50 i 2018), betyder det, at ikke alle kvalificerede ansøgere bliver optaget, selv om de opfylder adgangskravene. I forbindelse med evaluering af egnede ansøgere vurderer optagelsesudvalget hver ansøger ud fra hans/hendes akademiske baggrund, som omfatter følgende kriterier:

• Karaktergennemsnit (dvs. karakterkvotient) – bachelorgrad


• Karaktergennemsnit (dvs. karakterkvotient) – relevante kurser inden for fagområderne jura og forskningsmetoder


• Antal relevante kurser inden for fagområdet jura og forskningsmetoder (beregnet i ECTS) der har været en del af bacheloruddannelsens studieforløb


• Relevant erfaring – både akademisk og arbejdsmæssig

Jura bliver mere og mere international, og derfor er det nødvendigt, at både offentligt og privatansatte jurister er i stand til at anvende forskellige internationale retskilder. Nogle af dem bygger på traktater, der indgået mellem lande, og derfor er de reguleret af international ret eller af en variation heraf, som f.eks. EU-ret. Andre bygger på modellove, implementeret i nationale love eller anerkendte internationale (ikke-bindende) principper, der bruges af private aktører, voldgiftsretter eller domstole. I tilfælde af at der ikke findes fællesregler, er det nødvendigt at bruge komparativ ret for at forstå forskellene og deres konsekvenser. For at kunne håndtere så mange forskellige internationale retskilder, er det nødvendigt med en indgående forståelse af deres juridiske karakter og effekt. Cand.soc.-uddannelsen i International Ret er en to-årig uddannelse, som vil gøre de studerende i stand til at håndtere disse udfordringer. Da det er en kandidatuddannelse, vil den kunne bygge videre på den juridiske metodologi, som de studerende har tilegnet sig på bacheloruddannelsen, der normalt fokuserer på national ret og i mindre grad på international ret. Derfor kræves der mindst 60 ECTS inden for de juridiske fag for at kunne blive optaget på studiet.

Formålet med uddannelsen er dels at give de studerende en bred introduktion til metodologien inden for international ret og international privatret samt at specialisere dem inden for et af følgende tre specialeområder:

• EU Internal Market Law


• International Business Law


• Human Rights Law and Law of Armed Conflict

Derudover vil uddannelsen give de studerende mulighed til at vælge deres eget specialeområde, da uddannelsen har et helt semester med valgfag, eller de studerende kan vælge et udvekslingsophold på et andet universitet i et semester eller samle praktisk erfaring fra et praktikophold.

Alle kurser og eksamener foregår på engelsk. Uddannelsen skaber et internationalt miljø for de studerende og giver en tidssvarende teoretisk ramme til at studere de forskellige aspekter af international ret.

Kompetenceprofil:

Cand.soc. i International Ret er en forskningsbaseret kandidatuddannelse, der sigter mod at kvalificere de studerende til at arbejde med juridiske sager enten i internationale organisationer, offentlige institutioner, der beskæftiger sig med problemstillinger inden for international eller EU-ret, eller i advokatfirmaer og private virksomheder, der beskæftiger sig med internationale aktiviteter. 

Når de studerende har bestået uddannelsen, har de tilegnet sig viden, således at de kan undersøge, analysere og løse teoretiske og praktiske problemer inden for international ret, komparativ ret og EU-ret. Ydermere kvalificerer uddannelsen de studerende til at søge optagelse på ph.d.-uddannelsen i jura. 

Mere specifikt opnår de studerende følgende kvalifikationer i form af viden, færdigheder og kompetencer:

Viden

De studerende vil opnå viden om international ret, komparativ ret og EU-ret, som, inden for det juridiske område, er baseret på forskning af højeste internationale niveau. Kandidaterne vil blive i stand til at afdække, analysere, anvende og reflektere over denne viden på et videnskabeligt grundlag, ligesom de vil være i stand til at identificere relevante videnskabelige forskningsproblemer. Det betyder, at kandidaterne vil have opnået: 

• viden og forståelse om de generelle karakteristika og grundprincipper, der kendetegner international ret, komparativ ret og EU-ret på tværs af de juridiske discipliner


• indsigt i juridisk videnskab som en akademisk disciplin


• specialiseret dybtgående viden inden for en eller flere dele af international ret, komparativ ret og EU-ret


• viden om de specialiserede områder inden for international ret eller EU-ret i en bredere international, komparativ og EU-retlig kontekst


• viden om de specialiserede områder inden for international ret og EU-ret i lyset af de relevante dele af national ret


• dybtgående viden om og praktisk erfaring med at finde juridisk information i relation til internationale retskilder og EU-ret og relevant videnskabelig litteratur.

Færdigheder

De kandidatstuderende i International Ret vil opnå en metodologisk bevidsthed og færdigheder inden for retsvidenskab. Den kandidatuddannede vil derfor selvstændigt og systematisk være i stand til at:

• identificere komplekse juridiske problemstillinger og deres kontekst


• undersøge, analysere og løse komplekse juridiske problemer, identificere og anvende relevante juridiske kilder


• vurdere de relevante perspektiver og betydning af international ret, komparativ ret og EU-ret i de nationale juridiske systemers sammenhæng


• tilvejebringe juridiske begrundelser på højt akademisk niveau, foretage kritiske vurderinger af mulige løsningsforslag og derefter vælge mellem løsninger for at kunne opnå en juridisk holdbar beslutning


• vurdere sociale forhold i forbindelse med løsning af juridiske problemstillinger under hensyntagen til den sociale kontekst og konsekvenserne af retsreglerne, når der skal vælges mellem juridiske løsninger


• forelægge akademisk velbegrundede og vel-gennemtænkte beslutninger


• udarbejde og formidle specialiserede juridiske problemstillinger i et klart, tydeligt og letforståeligt sprog, både mundtligt og skriftligt


• udvikle et højt niveau af juridisk engelsk, som gør den kandidatuddannede i stand til at udarbejde juridiske tekster og dokumenter i et korrekt engelsk sprog

Kompetencer

De studerende vil derudover udvikle færdigheder i at arbejde struktureret og målrettet på tværs af forskellige juridiske discipliner og under-discipliner inden for international ret, komparativ ret og EU-ret, lige så vel som de vil forbedre deres færdigheder i at håndtere komplekse og uforudsigelige arbejdssituationer enten alene eller i samarbejde med andre. Den kandidatuddannede vil derfor være i stand til

• både at arbejde selvstændigt og sammen med andre


• at arbejde på en vel-struktureret og målrettet måde, der kombinerer de relevante under-discipliner


• at arbejde systematisk med komplekse juridiske problemstillinger


• at påtage sig fagligt ansvar for arbejdsprocessen og dens resultater


• at strukturere og påtage sig ansvar for udvikling og gennemførelse af den nødvendige læring og specialisering inden for problemstillinger i international ret, komparativ ret og EU-ret


• hurtigt at sætte sig ind i nye juridiske sager og problemstillinger samt store sagsakter


• at analysere, anvende og overveje den tilegnede viden


• at yde rådgivning om juridiske problemstillinger under hensyntagen til den politiske, økonomiske og sociale kontekst.

Uddannelsens jobprofil er i højere grad end den traditionelle cand.jur.-uddannelse rettet mod det internationalt orienterede arbejdsmarked, ligesom dimittenderne via deres bacheloruddannelse kan have en bredere faglig profil. Afhængig af specialiseringen kan dimittenden bl.a. få arbejde i internationale organisationer (f.eks. EU, FN, NATO mv.), i regerings- og andre offentlige instanser, der er involveret i internationale forhold, samt for private virksomheder og organisationer, der er engageret i internationale aktiviteter, herunder også multinationale eller eksportorienterede virksomheder i Danmark. Her er det i særdeleshed værd at fremhæve den efterspørgsel på kvalificeret dansk arbejdskraft i EU, der nævnes i de kvalitative interviews, jf. bilag C.

Denne arbejdsmarkedsprofil understøttes af uddannelsens kompetenceprofil. Udover at give de studerende de nødvendige analytiske kompetencer samt samarbejdsevner, giver uddannelsen de studerende faglige kompetencer, der gør det lettere for dem at arbejde med international ret, dels ved at de lærer at finde og anvende internationale retskilder, dels ved at de får et overblik over de forskellige grene af den internationale ret, der gør dem i stand til at orientere sig inden for dette retsområde. Derudover får de kompetencer, der er særligt anvendelige på internationalt orienterede arbejdspladser i form af sproglige og interkulturelle kompetencer.

Uddannelsen vil i forhold til det eksisterende danske retsvidenskabelige miljø - qua et større engelsksproget fagudbud - ydermere:

• øge inddragelsen af og perspektiveringen til internationale retskilder og dimensioner, herunder også færdigheder i at lokalisere disse retskilder


• styrke udviklingen af det internationale læringsrum, herunder undervisningsformer og curriculum med henblik på at styrke de studerendes sproglige og internationale kompetencer samt den internationale orientering i deres faglighed


• skabe et internationalt studie- og campusmiljø, der bidrager til en endnu bedre integration af de studerende

Herudover er det en målsætning, at en del kandidater fra International Ret/International Law vil fortsætte deres uddannelse som ph.d.-studerende, enten ved Juridisk Institut eller ved andre universiteter.

Uddannelsen består af forskellige elementer: en general introduktion til de forskellige forsknings-metodologier inden for international ret og EU-ret, en specialiseringsdel og en valgfri del. Se bilag A for en skematisk oversigt over uddannelsen.

1. semester

Modulerne på første semester giver de studerende en introduktion til de relevante metoder inden for international ret.

EU Law (10 ECTS)

Dette fag giver den studerende viden om det generelle lovgrundlag inden for EU. Der fokuseres på de forskellige retskilder inden for EU ret, hvordan de opstår og deres retsvirkning. Ligeledes forklares betydningen af retspraksis og administrativ praksis samt vigtigheden af de generelle principper inden for EU ret.

Public International Law (10 ECTS)

Dette fag giver den studerende en solid forståelse for det internationale retssystem, herunder kilderne til international ret, traktatretten, aktører og emner inden for international ret, jurisdiktionsspørgsmål samt hvordan internationale konflikter løses.

Comparative Law (10 ECTS)

Dette fag giver den studerende viden om de vigtigste retsfamilier, deres ligheder og forskelligheder. I faget fokuseres der på komparativ privatret og de forskellige komparative metoder. Den studerende introduceres for beslægtede områder af loven, herunder international civilproces, international privatret (lovvalg) og harmoniseringen af væsentlige dele af privatretten.

2. semester

På andet semester helliger den studerende sig den valgte specialisering. Der kan vælges mellem 3 forskellige specialiseringer, men det er ikke sikkert, at de alle udbydes hvert år.

1. EU Internal Market Law Specialization:

Denne specialisering sigter mod at give den studerende en dybtgående forståelse for, hvordan EU´s indre marked fungerer med den fri bevægelighed af varer, personer, tjenesteydelser og kapital. Det indre marked har været under opbygning siden 1980erne og er i dag vigtig for mange forskellige aktører herunder virksomheder og borgere i EU. Det indre marked er en kombination af den fundamentale ret til fri bevægelighed, som findes i EU-traktaterne, og en betydelig harmonisering af forskellige aspekter af national lovgivning. Følgende tre fag giver en omfattende forståelse for hvordan, begge disse aspekter fungerer.

• Free Movement Rights Within the Internal Market (10 ECTS)

I dette fag gives der en dybtgående redegørelse for, hvordan retten til fri bevægelighed i Traktat om Den Europæiske Unions Funktionsmåde er blevet udviklet til at kunne håndtere diskriminerende og bestemte restriktive tiltag indført i medlemslandene. Faget omfatter også en del af den harmonisering, der er gennemført for at sikre fri bevægelighed. 

• EU Public Procurement Law (10 ECTS)

I faget fokuseres der på konsekvenserne af revisionen af udbudsdirektiverne, som er gennemført for nylig.

• EU Company Law (10 ECTS)

Faget sikrer en forståelse for, hvordan den fri bevægelig af virksomheder og mulighed for at gennemføre reorganisering på tværs af landegrænser er blevet gjort mulig via en omfattende harmonisering støttet af den fri etableringsret og den fri bevægelighed af kapital i overensstemmelse med Traktat om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.

2. International Business Law Specialization:

Målet med denne specialisering er at give de studerende en dybtgående viden og forståelse for international selskabs- og markedsret i en privatretlig sammenhæng. Specialiseringen adresserer de vigtige aspekter i grænseoverskridende transaktioner herunder lovvalg, international jurisdiktion og den gældende materielle ret, herunder den igangværende harmonisering af markedsretten så som CISG og international transportret. De følgende tre fag sigter mod at give de studerende en omfattende forståelse for disse retsområder, og hvordan de er forbundet.

• International Civil Procedure Law (10 ECTS)

Dette fag behandler spørgsmålet om international civil jurisdiktion med fokus på EU forordning nr. 1215/2012 om jurisdiktion og anerkendelse og håndhævelse af domme, hvilke forordninger, der gælder inden for EU og i nogle tilfælde eksternt uden for EU. I faget undersøges EU-Domstolens retspraksis i sager om international civil jurisdiktion siden 1968 og den harmonisering, der er opnået i EU på baggrund af denne. Endvidere vil de studerende blive præsenteret for forholdet mellem det europæiske regime og det jurisdiktionsregime, der anvendes i tredjelande, specielt det regime, der anvendes i USA. Endelig ses der på den effekt, som EU-Domstolens retspraksis har på andre områder af privatretten, især på den internationale privatret og den materielle ret i EU-medlemslandene.  Sidstnævnte emne vil forbinde faget med de følgende to fag.

• Private International Law (10 ECTS)

Faget i international privatret (lovvalg eller lovkonflikter) giver de studerende viden om strukturen, principperne og hovedreglerne inden for international privatret og sætter de studerende i stand til at anvende lovkonfliktreglerne i konkrete sager inden for områderne personret, familieret, generationsskifte, obligationsret, retsbrud, ejendoms- og selskabsret. Der vil primært blive sat fokus på internationale konventioner og EU-forordninger inden for international privatret, men de ikke-harmoniserede områder, så som bl.a. international ejendomsret, vil også blive grundigt gennemgået.

• CISG and Transport Law (10 ECTS)

Faget tager sit faktuelle udgangspunkt i internationale salgstransaktioner og den internationale godstransport. Desuden behandles retsområder, som er nært beslægtede med ovenstående, så som de relevante regler inden for international privatret, distributionskanaler, finansiering af salget af varerne etc. Faget sigter mod at sætte den studerende i stand til at identificere og beskrive problemer af juridisk karakter, som måtte opstå i forbindelse med den internationale varehandel og at anvende alle de relevante regler i CISG og hovedprincipperne i transportlovgivningen. Grænsefladerne og sammenhængene mellem de forskellige retsregimer og forordninger er i fokus, hvilket binder de tre fag i international erhvervsret sammen.

3. Human Rights Law and Law of Armed Conflict Specialisation:

Denne specialisering sigter mod at give de studerende et overblik over og en detaljeret forståelse for internationale menneskerettighedslove og krigens love (international humanitær folkeret). På specialiseringen sættes der fokus på udvalgte FN menneskerettighedskonventioner, grundlæggende rettigheder i EU-lovgivningen og regelsættene i konventionerne om væbnet konflikt såvel som interaktionen mellem de mange forskellige menneskerettighedssystemer og forholdet mellem menneskerettighedslovene og krigens love.

• The International Human Rights System (10 ECTS)

I faget præsenteres det juridiske og historiske grundlag for det internationale menneskerettigheds-system. Fokus er især på FN, og faget dækker konventionerne om borgerlige og politiske rettigheder og om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, den supplerende beskyttelse under FN konventionerne for specielle grupper, problemstillinger inden for menneskerettigheder, og de menneskerettighedsinstanser, der er etableret i FN for at overvåge, at medlemslandene overholder konventionsforpligtelserne.

• European Human Rights Law (10 ECTS)

Dette fag giver deltagerne viden om strukturen og indholdet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention på baggrund af praksis i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. I løbet af faget vil deltagerne få en meget indgående forståelse for de fortolkningsprincipper, der er udviklet og som anvendes af Domstolen så vel som rækkevidde og begrænsninger af konventionsrettigheder og friheder. Faget beskæftiger sig endvidere med de særlige aspekter af beskyttelsen af menneskerettigheder inden for EU-ret med fokus på EU´s Charter om Grundlæggende Rettigheder og dets samspil med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og medlemslandenes nationale retssystemer.

• Law of Armed Conflict or International Humanitarian Law (10 ECTS)

Dette fag behandler hele spektret af krigens love (principperne og reglerne vedrørende væbnede opgør i forskellige konfliktsituationer). Faget analyserer konfliktstatus og gældende ret i forbindelse med internationale konventioner, især Genevekonventionen 1949 og de efterfølgende tillægsprotokoller 1977 så vel som andre relevante retskilder, herunder international sædvaneret. Der vil blive lagt særlig vægt på at undersøge den stilling, som personer, der er berørt af væbnede opgør, har, og deres rettigheder og beskyttelse vil blive undersøgt. Deltagerne vil få dybtgående kendskab og forståelse for humanitære hensyn og militære nødvendigheder i væbnede konflikter og fredsbevarende eller fredsgennemtvingende operationer.

3. Semester

Tredje semester er forbeholdt valgfag. De studerende kan tilbringe dette semester i udlandet på en af de udenlandske institutioner, som Juridisk Institut samarbejder med – de studerende kan også tage på udveksling via AU´s udvekslingsaftaler. De studerende kan finde informationer om AU´s partneruniversiteter i databasen AU GO. Studerende, som tilbringer et semester i Aarhus, kan vælge blandt de mange valgfag, som tilbydes på engelsk. Der er evt. mulighed for at specialisere sig yderligere inden for den specialisering, som man vælger, eller at udvide profilen ved at vælge fag inden for andre juridiske områder eller vælge emner inden for andre discipliner så som økonomi og statskundskab.

Alternativt er det muligt at tage i praktik i efterårssemesteret. Den studerende kan maksimalt få 20 ECTS for et sådant praktikophold, og de resterende 10 ECTS kan opnås ved enten at følge et fag sideløbende med praktikken eller ved at følge et fag på AU Summer University.

4. Semester

På fjerde semester skriver, afleverer og forsvarer den studerende sin specialeafhandling. Formålet med afhandlingen er at give den studerende en mulighed for – inden for et afgrænset område – at vise hans eller hendes evner inden for problemformulering, analyse og anvendelse af metoder, kritisk vurdering og fremlæggelse af resultater.

Takst 1 som øvrige samfundsvidenskabelige uddannelser.

Med den fremadskridende globalisering er internationalisering i dag blevet et uomgængeligt forhold i alle samfund, hvilket undersøgelsen, ”Turen går til fremtidens erhvervsliv”,  foretaget af Dansk Industri fra 2012 om det fremtidige behov på arbejdsmarkedet  også viser. Heri kan det læses, at internationale kompetencer bliver stadig vigtigere, og at 80 % af virksomhederne har engelsk som koncernsprog. Dette sætter nye krav til også juristers kompetencer og videnshorisont, og i fremtiden må det forventes, at flere og flere danske jurister i tiltagende grad (også i en dansk sammenhæng) skal kunne forholde sig til internationale retskilder og det at agere med juridiske fagfæller på tværs af landegrænser og nationale retssystemer. Det sætter nye krav til den uddannelsesmæssige baggrund, som danske jurister har med, når de går ud i deres første ansættelse. En international dimension i uddannelsen sigter mod at forberede de studerende til et arbejdsmarked, der er mere og mere internationalt orienteret, hvad enten opgaverne udføres i Danmark eller uden for landets grænser. Kandidatuddannelsen i International Ret vil derfor give de juridiske bachelorer et alternativ til den juridiske kandidatuddannelse og udfylde det behov, der er for mere internationalisering, og ydermere skabe et bredere internationalt arbejdsmarked for dem.

Der kan i den forbindelse henvises til nogle af de bemærkninger, som er fremkommet gennem de kvalitative interviews, som omtales senere:

• (…) der er et særligt behov for, at der også kommer flere kandidater med en sådan profil i Aarhus (…) var ansat ved Siemens Wind Power var det meget svært at finde kvalificerede internationale kandidater


• Uddannelsens styrke er det forhold, at den fokuserer på internationale forhold (...) et sådant fokus vil gøre det lettere at integrere kandidaterne på en international arbejdsplads (…) men også vil gøre kandidaterne attraktive for eksportorienterede virksomheder


• (…) der er behov for kandidater med den profil, som den planlagte uddannelse lægger op til (…) der er behov for, at juridiske medarbejdere har indsigt i udenlandsk ret (…) meget attraktivt, at uddannelsen foregår på engelsk, og at der påregnes en blanding af danske og udenlandske studerende, da begge dele giver en nødvendig forståelse for det internationale aspekt

Beskæftigelsesmuligheder for kandidater i International Ret

DAMVAD har i 2010 lavet en undersøgelse vedr. det fremtidige behov for juridiske kandidater på arbejdsmarkedet. Undersøgelsen viser, at der frem mod 2030 vil være en mangel på DJØF’ere, heriblandt jurister på arbejdsmarkedet. At der vil være et fremtidigt behov ændrer dog ikke ved, at den nuværende beskæftigelsessituation for juridiske dimittender også er meget god. Nedenstående afsnit dykker lidt mere ned i tallene for på den baggrund at påvise, at der er et behov for en kandidatuddannelse i International Ret/International Law, og at der er et arbejdsmarked, der nu kan absorbere, og i fremtiden kommer til at efterspørge, flere dimittender med den baggrund.

Cand.jur.-uddannelsen i Aarhus har ifølge tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet en høj beskæftigelsesprocent blandt sine kandidater: Mellem 82 % og 90 % af alle kandidater i perioden 2010-2013 er i beskæftigelse 4-19 måneder efter endt kandidatuddannelse. Dette gælder til sammenligning for mellem 86 % og 90 % af kandidaterne fra Københavns Universitet og 78 % og 94 % af kandidaterne fra Syddansk Universitet og Aalborg Universitet. Ser man på jurauddannelsen på landsplan ligger det mellem 85 % og 90 %. Til sammenligning er mellem 68 % og 74 % af alle dimittender fra det samfundsvidenskabelige hovedområde i beskæftigelse 4-19 måneder efter endt kandidatuddannelse (kilde: ufm.dk), jf. ligeledes tabel 1-4 i bilag B.

Samme tendens kan observeres på den aktuelle ledighed, der viser dimittendernes bruttoledighed som et gennemsnit af de kvartaler, der ligger 4-7 kvartaler efter fuldførelsesdatoen - og som samtidig er den mest anvendte opgørelsesmetode for dimittendledighed. På cand.jur.-uddannelsen på AU er tallet i 2011-2013 mellem 6,0 % og 11,6 %, og der kan observeres en faldende ledighed for juridiske dimittender, der ligeledes ligger under ledigheden for det samfundsvidenskabelige hovedområde, jf. desuden tabel 5 i bilag B.

Endvidere er medtaget tal fra AU’s egen beskæftigelsesundersøgelse, der viser dimittenders beskæftigelses-/ledighedsprocent hhv. ét år og fem år efter opnåelsen af kandidatgraden (tabel 6). Undersøgelsen omfatter to årgange af kandidatdimittender fra Aarhus Universitet: I 2014 er det f.eks. de kandidater, der afsluttede deres uddannelse mellem 1. april 2009 og 31. marts 2010, og de kandidater, der dimitterede mellem 1. april 2013 og 31. marts 2014. Tabel 6 i bilag B viser, at der siden 2011 er sket et fald i ledigheden, samt deraf stigning i beskæftigelsen, og det kan bl.a. konstateres, at både AU’s egne tal samt den aktuelle ledighed viser, at ledighedsgraden er på godt 6 %.

Fra Akademikernes Centralorganisation er der også indhentet ledighedsstatistik. Tabel 7 kan ses i bilag B, og den viser, at den gennemsnitlige bruttoledighed for jurister i november måned var på 2,8 %, mens gennemsnittet for alle AC’ere var på 4,8 %.

På baggrund af det statistiske materiale kan det samlet set konkluderes, at juridiske dimittender generelt har en lav ledighed. De seneste tal fra hhv. AU’s beskæftigelsesundersøgelse samt den aktuelle ledighed fra ufm.dk viser desuden, at dimittender fra AU, sammenlignet med beslægtede uddannelser, har den laveste ledighed.

Behovsundersøgelse foretaget af Aarhus Universitet

Ovenstående behov på arbejdsmarkedet understøttes af den gennemførte behovsanalyse samt syv kvalitative interviews, jf. nedenstående samt bilag C. Deltagerne i aftagerundersøgelsen har haft eksplicit kendskab til, at kandidater fra uddannelsen ikke bliver cand.jur. (og dermed ikke umiddelbart kan ansættes i stillinger, hvor cand.jur.-titlen er et lovkrav)

Helt overordnet viser behovsundersøgelsen, at der er et udækket behov for en uddannelse i International ret. Som det siges i et af de kvalitative interviews:

• There is clearly a need for law students with a law degree in international law, in particular EU internal market law and international business law

Som det fremgår af konklusionen i behovsanalysen, jf. bilag C, har aftagerne således vurderet den nye uddannelse positivt: 85 % af respondenterne vurderer, at der i høj eller nogen grad er et behov for kandidater i International Ret/International Law i deres branche. 91 % af respondenterne vurderer, at der i høj eller nogen grad er et behov for kandidaterne på det danske arbejdsmarked.

57,6 % af respondenterne vurderer, at uddannelsen i nogen eller høj grad udfylder et udækket behov, som eksisterende danske uddannelser i dag ikke udfylder. 57,6 % af respondenterne vurderer i nogen eller høj grad, at uddannelsen dækker et eller flere behov bedre end beslægtede uddannelser. 76 % af respondenterne er enige eller meget enige i, at det er en fordel at uddannelsen forgår på engelsk, da det er noget, de har behov for på deres arbejdsplads.

Aftagerne i undersøgelsen havde mulighed for at supplere deres besvarelse med kvalitative kommentarer, der understreger behovet for uddannelsen, og hvordan øget fokus på internationale forhold gør kandidaterne meget relevante:

1. Programmet ligner nogle af de programmer, som de har på udenlandske universiteter, og uddannelsen vil derfor kunne fylde et hul i markedet, som p.t. ikke dækkes af de nuværende uddannelser på de danske universiteter.


2. Tror det er vigtigt med en helt grundlæggende forståelse af samspillet mellem nationale og internationale forhold. At der ikke uddannes jurister der udelukkende har et nationalt fokus. Verden globaliseres og kompleksiteten øges. Derfor er det nødvendigt, at der på retsvidenskab er en forståelse af, hvor reglerne kommer fra, hvad der er baggrunden, og hvordan lande, virksomheder og institutioner kan navigere i denne virkelighed.


3. Et øget fokus på internationale forhold, komparative analyser og inspiration fra andre retsområder end det danske vil være en klar fordel for nye kandidater, som også må forventes at være motiverede til en international rotation inden for firmaet/koncernen.


4. Jeg ser ikke beslægtede uddannelser, som bibringer kandidaterne en teoretisk viden og generel forståelse af den internationale ret - herunder særlig EU-retten.

Fagmiljøet på Juridisk Institut har herudover foretaget syv kvalitative interviews. De udvalgte respondenter/aftagere er ledere og medarbejdere, som har ansættelsesansvar og/eller har et generelt strategisk ansvar i deres institution eller virksomhed. Netop disse respondenter kan give kvalificerede vurderinger af behovet på deres arbejdsplads, og givet deres erhvervserfaring og ekspertise kan de ligeledes give kvalificerede bud på det specifikke behov i deres egne brancher og på det danske arbejdsmarked generelt, jf. desuden bilag C.

De kvalitative interviews er med til at cementere den efterspørgsel, som den kvantitative spørgeskemaundersøgelse har indikeret. Overordnet set er alle interviewede meget positive over for en kandidatuddannelse i International Ret/International Law og peger bl.a. på behovet for et fokus på internationale forhold, at det er en fordel, at de studerende har mulighed for at vælge en specialeringsprofil, samt at undervisningssproget er engelsk.

Samlet set kan det konkluderes, at der er et behov for dimittender med en engelsksproget kandidatuddannelse i jura med fokus på international ret på arbejdsmarkedet.

Opsamling på redegørelse for behovet for den nye uddannelse på arbejdsmarkedet

Beskæftigelsesgraden for nyuddannede jurister fra Aarhus Universitet er ifølge tal fra ufm.dk generelt højere end det på det samfundsvidenskabelige hovedområde, hvilket er en tendens, der også kan observeres ved at se på den aktuelle ledighed. Her er ledigheden lavere for cand.jur.-dimittender sammenlignet med det samfundsvidenskabelige hovedområde, hvilket også bekræftes af AU’s dimittendundersøgelse, der viser, at ledigheden for cand.jur.-dimittender er på godt 6 %.

Den gennemførte aftagerundersøgelse underbygger ovennævnte konklusioner, da 91 % af respondenterne vurderer, at der i høj eller nogen grad er et behov for kandidaterne på det danske arbejdsmarked. Godt 60 % vurderer, at uddannelsen udfylder et udækket behov, og at de adspurgte respondenter vil kunne bruge 77 kandidater i dag og 149 kandidater om tre til fem år. Det flugter fint med DAMVAD’s analyse fra 2010, der viste, at der frem mod 2030 vil være mangel på jurister på arbejdsmarkedet.

At der er behov for en kandidatuddannelse i International Ret/International Law understreges yderligere af, at de øvrige nordiske lande alle har uddannelser, der er beslægtede (men ikke sammenfaldende) med kandidatuddannelsen i International Ret/International Law. Det drejer sig om følgende uddannelser:

1. European Business Law, Lund University


2. Public International Law, University of Oslo


3. European Intellectual Property Law / International Commercial Arbitration Law, Stockholm University


4. Investment Treaty Arbitration, Uppsala University


5. International Business Law and Public International Law, University of Helsinki

Disse uddannelser er typisk kun etårige (svarende til en LL.M-uddannelse) og er snævrere i deres faglige indhold end den foreslåede uddannelse i International Ret/International Law.

 Behovet for International Law sammenlignet med andre eksisterende uddannelsesudbud

Uddannelsen bygger videre på de metodiske kompetencer, de studerende har opnået på deres bacheloruddannelser, hvilket, formentlig, hovedsageligt har været på nationalt niveau og i mindre grad i emneområder inden for international ret.

Uddannelsen i International Ret/International Law giver derudover, i modsætning til andre eksisterende danske kandidatuddannelser, de studerende en generel kompetence inden for international ret og en omfattende og dækkende specialkompetence inden for et af de tre specialområder:

• EU Internal Market Law


• International Business Law


• Human Rights Law  and  Law of Armed Conflict 

Uddannelsen adskiller sig derved væsentligt fra eksisterende juridiske uddannelser og etårige LL.M-masteruddannelser, da kandidater i International Ret/International Law opnår både en generel viden om international ret og en omfattende specialviden inden for den valgte specialisering, da uddannelsen har klar progression i uddannelsesforløbet, og da uddannelsen er toårig og derved giver mulighed for yderligere specialisering samt studie- og praktikophold.

Uddannelsen adskiller sig strukturelt og pædagogisk fra eksisterende uddannelser ved i første semester at give de studerende en bred metodisk introduktion til forskellige aspekter af international ret samt ved efterfølgende at tilbyde de studerende en specialisering i et af tre nævnte fagområder.

Uddannelsens forskellighed fra eksisterende uddannelser fremhæves også i de kvalitative interviews, således

• I am not aware of identical or similar two-year law courses which give a full master of law degree in English (…) Therefore, the proposed two-year master program at Aarhus University is in this sense innovative and distinguishes itself from other currently available courses

Den danske uddannelse, der umiddelbart er mest sammenlignelig med uddannelsen i International Ret/International Law er den engelsksprogede kandidatuddannelse ved jura på Københavns Universitet. Denne uddannelse har dog ikke nogen obligatorisk fagstruktur, og de studerende behøver derfor ikke specialisere sig i international ret. Da der ikke er nogen fast fagstruktur, er der heller ikke nødvendigvis den progression, som er indbygget i den planlagte uddannelse på AU. Det er derfor to meget forskellige uddannelser.

Der findes andre kandidatuddannelser i Danmark, der har visse lighedspunkter med kandidatuddannelsen i International Ret/International Law. Det gælder dog for disse uddannelser, at de har et andet sigte og indhold, og at deres kompetenceprofil derfor klart adskiller sig fra uddannelsen i International Ret/International Law.

Nedenfor vil hovedsigtet for disse forskellige uddannelser kort blive gennemgået. 

Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet tilbyder kandidatuddannelser i jura, hvor de studerende lærer at sætte juridiske problemstillinger ind i en samfundsmæssig sammenhæng, og at anvende det juridiske regelsæt i praksis. Kandidatuddannelserne adskiller sig ikke væsentligt fra hinanden i indhold og opbygning, idet de alle bygger på en høj grad af valgfrihed for de studerende og hovedsagelig udbydes på dansk. På uddannelserne er der kun få krav om fagelementer rettet mod det internationale felt (10-20 ECTS), hvorfor kompetenceprofilerne for de eksisterende cand.jur.-uddannelser også adskiller sig væsentligt fra kompetenceprofilen for uddannelsen i International Ret/International Law. Herudover adskiller uddannelserne sig ved ikke at have specifikke krav til uddannelsernes faglige indhold, ved hovedsageligt at foregå på dansk, og ved at der gælder et dansk sprogkrav som en del af adgangskravene til uddannelsen.

Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og CBS udbyder kandidatuddannelser i Erhvervsøkonomi-erhvervsret, der integrerer jura og økonomi i løsningen af erhvervsrelaterede problemstillinger. Uddannelserne fokuserer på danske virksomheders aktiviteter i ind- og udland og indeholder som delelementer de nationale og internationale regler, der regulerer dem. Disse uddannelser adskiller sig således fra uddannelsen i International Ret/International Law ved at have et væsentligt anderledes fagligt indhold end uddannelsen i International Ret/International Law (idet juraen kun udgør en mindre del af uddannelserne - mellem 45 og 60 ECTS), ved at foregå på (hovedsagelig) dansk, og ved at der gælder et dansk sprogkrav som en del af adgangskravene til uddannelsen. 

Syddansk Universitet udbyder to internationale kandidatuddannelser, som er tværfaglige og indeholder juridiske delelementer. Det drejer sig om kandidatuddannelsen Master of Social Sciences in International Security and Law, og kandidatuddannelsen Master of Social Sciences in Cultural Sociology in Social Transformation Processes med en specialisering i Law, Power and Social Justice.

Begge uddannelser indeholder juridiske elementer, men der er også faglig vægt på politologiske, sociologiske og kulturelle teorier. De juridiske emner udgør kun en lille del af de samlede uddannelser. De to uddannelser har således en klart anderledes faglig profil end uddannelsen i International Ret/International Law, og det vurderes derfor også, at de har et andet rekrutteringsgrundlag end den foreslåede uddannelse.

Aftagernes vurdering af uddannelsen sammenlignet med det eksisterende udbud

Respondenterne fra aftagerundersøgelsen er blevet forelagt oplysninger om andre eksisterende uddannelser, dvs. cand.jur.- og cand.merc.jur.-uddannelsen på AU samt den engelsksprogede kandidatuddannelse i jura fra Københavns Universitet.

På den baggrund konkluderer aftagerundersøgelsen: ”57,6 % af respondenterne svarede, at kandidatuddannelsen i nogen eller høj grad udfylder et hidtil udækket uddannelsesbehov, som ikke allerede er dækket af eksisterende uddannelser. Kun to respondenter vurderede, at uddannelsen slet ikke udfylder et sådant udækket behov” (bilag C).

I de kvalitative interviews blev der udtrykt en tilsvarende holdning, f.eks.:

• Therefore, the proposed two-year master program at Aarhus University is in this sense innovative and distinguishes itself from other currently available courses


• (…) at vores uddannelse er et godt supplement til eksisterende uddannelser (…)


• at der er et særligt behov for, at der også kommer flere kandidater med en sådan profil i Aarhus

Samlet konklusion om arbejdsmarkedsbehovet for International Law

Sammenfattende er vurderingen, blandt andet på baggrund af aftagerundersøgelsen og de kvalitative interviews, at der vil være et aktuelt behov og et fremtidigt stigende behov for kandidater i International Ret/International Law. Endvidere vurderes det, at der ikke kan identificeres en eksisterende uddannelse, der som kandidatuddannelsen i International Ret/International Law giver de studerende samme kompetencer, har en lignende indbygget progression, en specialisering inden for international ret, og som er målrettet optagelse af såvel danske som internationale studerende.

Som tidligere nævnt er beskæftigelsessituationen for kandidater fra beslægtede uddannelser rigtig god, og herudover dokumenterer aftagerundersøgelsen et aktuelt behov for uddannelsen i International Ret, der ikke i dag dækkes af eksisterende uddannelser. I aftagerundersøgelsen vurderer de 33 respondenter, at de aktuelt vil have behov for ca. 75 kandidater og omkring 150 kandidater om tre til fem år. Den samlede arbejdsmarkedsefterspørgsel antages derfor at være betydeligt større, da ikke alle potentielle arbejdsgivere er blevet spurgt i undersøgelsen. Det angivne antal er derfor en indikation på, at der er en meget stor arbejdsmarkedsefterspørgsel efter kandidater i International Ret/International Law – især på det private arbejdsmarked, der efterspørger 50 kandidater nu og 91 om tre til fem år.

Dette behov skal sammenlignes med det forventede optag på 50 studerende, der efter nogle år og baseret på erfaringerne kan overvejes at blive hævet, såfremt efterspørgslen er derefter. Med en forventet beståelsesfrekvens på 85 % er forventningen således, at der bliver uddannet omkring 43 årligt.

Samlet set er det vurderingen, at der på den baggrund er dokumenteret et reelt og udækket behov for uddannelsen.

Som det fremgår, har aftagerundersøgelsen været udsendt til 54 potentielle aftagere, hvoraf 33 besvarede spørgeskemaet. Herudover har fagmiljøet på Juridisk Institut foretaget 7 kvalitative interviews af ledere og medarbejdere, som har ansættelsesansvar og/eller har et generelt strategisk ansvar i deres institution eller virksomhed (bilag C).

Det skal nævnes, at der er et enkelt overlap i personkredsen mellem de to undersøgelser. Således har Lotte Eskesen (formand for Danske Advokater) modtaget både aftagerundersøgelsen samt deltaget i et kvalitativt interview. Desuden er ARLA og Vestas repræsenteret i begge undersøgelser.

Som beskrevet har uddannelsen en international dimension, der lærer de studerende at forholde sig til internationale retskilder og det at agere med juridiske fagfæller på tværs af landegrænser og nationale retssystemer, hvilket er med til at forberede de studerende til et arbejdsmarked, der er mere og mere internationalt orienteret.

Samtidig sikrer fagudbuddet en balance mellem tilvejebringelsen af metodiske kompetencer og en specialisering af uddannelsen. 3. semester giver mulighed for yderligere toning, herunder at tage et semester i udlandet eller tage et praktikforløb.

Uddannelsen gør med sin kompetenceprofil dermed de studerende interessante for både Udenrigsministeriet, ambassader, større advokatfirmaer samt internationalt orienterede erhvervsvirksomheder. 

I forbindelse med udarbejdelsen af ansøgning om en kandidatuddannelse i International Law har aftagerpanelet (visse af aftagerpanelets medlemmer er også censorer) for jura været løbende inddraget. Aftagerpanelet fik således allerede i maj 2016 forelagt et foreløbigt udkast til beskrivelse af kandidatuddannelsen og havde derefter mulighed for at komme med kommentarer til udkastet. Disse kommentarer indgik i det videre arbejde med forslaget. Aftagerpanelet har derefter i løbet af efteråret haft mulighed for at kommentere på det reviderede forslag. Aftagerpanelets medlemmer har desuden medvirket i den kvantitative undersøgelse af behovet for kandidatuddannelsen i international Law.

Kandidatuddannelsen i International Ret/International Law bidrager til øget sammenhæng i uddannelsessystemet, idet adgangsgrundlaget udvides væsentligt sammenlignet med de traditionelle og eksisterende cand.jur.-uddannelser. Med sit noget bredere adgangsgrundlag (jf. kriterium 1) giver uddannelsen derfor flere studerende, herunder flere internationale studerende, øgede muligheder for at opnå kompetencer inden for International Ret/International Law.

Derudover kommer etableringen af uddannelsen, og et heraf større udbud af engelsksprogede valgfag, til at bidrage til et stærkt internationalt studiemiljø, samt styrkelse af de studerendes internationale relationer og kompetencer til at begå sig på et internationalt orienteret arbejdsmarked. Dette vil også have en positiv afsmitning og højne kvaliteten på den eksisterende cand.jur.-uddannelse på Aarhus Universitet.

Som nærmere beskrevet under kriterium 1 har kandidatuddannelsen i International Ret/International Law en anden profil end andre eksisterende danske uddannelser, hovedsageligt ved en fokusering på internationale retsområder, ved at tilbyde de studerende en specialisering inden for et af de tre områder af international ret og ved at foregå på engelsk.

Vurderingen er derfor, at en kandidatuddannelse i International Ret/International Law ikke får betydning for rekrutteringsgrundlaget til øvrige cand.jur.-uddannelser, cand.merc.jur.-uddannelser og heller ikke for rekrutteringsgrundlaget for de to internationale cand.soc.-uddannelser udbudt af Syddansk Universitet.

Målgruppen for uddannelsen er dygtige og velkvalificerede internationale og danske studerende, der er interesseret i tilegnelsen af forsknings- og analysekompetencer på internationalt niveau inden for International ret. Med adgangsgrundlaget vil flere studerende end i dag have mulighed for at søge en engelsksproget kandidatuddannelse inden for jura og international ret, hvorfor den nye uddannelse næppe vil give en skærpet konkurrencesituation for eksisterende kandidatuddannelser, herunder cand.jur.- og cand.merc.jur.-uddannelsen på Aarhus Universitet.

Ansøgningstallet på kandidatuddannelsen i jura ligger i omegnen af 350-410 ansøgere, mens optagelsestallet er i omegnen af 300-350. Specifikt var der i 2016 411 ansøgere, mens der blev optaget 338. Ud af dem var 25 udenlandske ansøgere med en udenlandsk juridisk grad, hvoraf ni blev optaget. De fleste af de resterende, der ikke opfyldte kravene for at blive optaget på cand.jur., har, i lighed med flygtninge med juridisk baggrund, til gengæld mulighed for at blive optaget på kandidatuddannelsen i International ret.

Ansøgningstallene til både bachelor- og kandidatuddannelserne i jura og HA.jur./cand.merc.jur. har i de senere år været stigende, hvorfor den nye uddannelse i værste fald kun marginalt vil forværre konkurrencesituationen for de eksisterende uddannelser.

Det kan tilføjes, at der, som angivet, vil være tale om et begrænset optag på i første omgang 50 studerende, og vurderingen er, at et forholdsvist lille optag på 50 studerende ikke vil have den store konsekvens for lignende kandidatuddannelser i hhv. jura og erhvervsøkonomi-erhvervsret.

Overordnet set vurderes den samlede belastning for andre uddannelser som følge af denne øgede konkurrence at være minimal.

Uddannelsen forventer et årligt optag på 50 studerende. Dette optag kan efter nogle års erfaringer evt. udvides, såfremt efterspørgslen er derefter.

Ikke relevant.