Professionsbachelor (overbygning) - Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship - Erhvervsakademiet Dania

Erhvervsakademiuddannelser er direkte adgangsgivende til uddannelsen (jfr. BEK nr 85 af 26/01/2016).

Det omfatter uddannelser som autoteknolog, byggetekniker, datamatiker, designteknolog, elinstallatør, finansøkonom, handelsøkonom, it- og elektronikteknolog, jordbrugsteknolog, laborant, markedsføringsøkonom, multimediedesigner, procesteknolog, produktionsteknolog, serviceøkonom, VVS-installatør.

Derudover kan der gives adgang for ansøgere med anden baggrund via en adgangsgivende samtale, jfr. ovennævnte bekendtgørelse.

Erhvervsakademi Dania har en strategisk samarbejdsaftale med hollandske Fontys International Business School, som med ca. 45.000 studerende er en af de største uddannelsesinstitutioner i Holland. Dania og Fontys udveksler hvert år både studerende og undervisere reciprokt – og med en ny professionsbachelor-top-up på Dania i Innovation and Entrepreneurship ønskes samarbejdet udvidet med et to-ugers meritgivende forløb udviklet i fællesskab af og for Danias og Fontys' studerende og undervisere.

Ift. en professionsbachelor (PB) i innovation og entrepreneurship ønsker Dania, at uddannelsen får et stærkt internationalt afsæt, hvor det bliver muligt for studerende at tage dele af uddannelsen hos en af Danias internationale partnere. Studieophold i udlandet understøttes af Danias Erasmus Charter og vil typisk forgå hos en af vores partnere på uddannelsens 3. semester.

Ikke relevant.

Ikke relevant.

Vi ønsker en indplacering tilsvarende de øvrige udbudssteder.

Vi søger om at udbyde uddannelsen i Randers. Geografisk ønsker vi at dække behovet i Erhvervsakademi Danias nuværende dækningsområde jfr. figur 1 (bilag 1) med fokus på Randers Kommune, Mariagerfjord Kommune, Viborg Kommune, Skive Kommune, Silkeborg Kommune, Horsens Kommune samt Syddjurs og Norddjurs Kommune.

De nærmeste udbydere er Erhvervsakademi MidtVest, Herning og Erhvervsakademi Aarhus, Aarhus.  Derudover noterer vi os, at uddannelsen endnu ikke er udbudt nord for Århus jfr. figur 2 (bilag 1).

Nationalt

Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship blev udbudt første gang i Danmark i 2012. Ledighedsgraden (brutto) for de 96 studerende, der dimitterede i 2014, er på 19 procent i 5. kvartal efter endt uddannelse. Ledighedsgraden (brutto) for de 195 studerende, der dimitterede i 2015 er på 39 procent i 1. kvartal efter endt uddannelse. Ledighedstallene for de første årgange af dimittender ligger således på niveau med landsgennemsnittet for samtlige merkantile-økonomiske professionsbacheloruddannelser jfr. figur 3 (bilag 1). 

Eftersom det er en relativt ny uddannelse, der lige skal have tid til at ’slå rod’ i virksomhedernes bevidsthed, må beskæftigelsesgraden på nationalt plan siges at være tilfredsstillende.

Baseret på udsagn fra de virksomheder, som Erhvervsakademi Dania har været i kontakt med i forbindelse med behovsanalysen, er det vores vurdering, at kendskabet til uddannelsen stadig er relativt lille i vores dækningsområde. Et nyt udbud i Randers ville imidlertid være med til at øge kendskabsgraden, eftersom Erhvervsakademi Dania i givet fald vil starte med lave en målrettet kommunikationsindsats over for vores nuværende netværk af potentielle aftagervirksomheder/ praktikpladsvirksomheder.

I en rapport fra Teknologisk Institut om fremtidens medarbejdere (kilde 1, s. 6) fremhæves de kompetencer, der vil bære fremtidens vækst. Fremtidens medarbejdere skal blandt andet være: Forretningsudviklere, kreative problemløsere, sam-udviklende og tværfaglige.

Præcis disse kompetencer understøttes af udbuddet, der med følgende tre kerneområder søger at dække både den personlige og den faglige udvikling hos de studerende:

1) Innovation og udvikling - 2) Ledelse og netværk - 3) Virksomhedsdrift 

”Formålet med kerneområdet er at udvikle de studerendes entrepreneurielle mindset med henblik på at kunne håndtere det kreative og uforudsigelige, samtidigt med at kunne arbejde målrettet og struktureret. I forbindelse med dette skal den studerende opnå indsigt i egne styrker og svagheder i forhold til at skabe de bedste løsninger i samarbejde med andre. Kerneområdet skal endvidere give de studerende færdigheder og kompetencer til at identificere muligheder samt skabe og udvikle forretningsidéer på et metodisk velfunderet grundlag” (jf. studieordningen)

På Erhvervsstyrelsens hjemmeside findes det internationale Global Entrepreneurship Index. Her lå Danmark i 2015 på en sjetteplads (kilde 2, s. 12), hvilket umiddelbart er en tilfredsstillende placering.  Imidlertid ligger Danmark også på fjerdepladsen over de nationer i undersøgelsen, der er gået mest tilbage ift. rammebetingelserne for iværksætteri i forhold til det foregående år.

Det understreger, at der stadig på nationalt plan er et behov for at skabe bedre betingelser for iværksættere. Dette understreges yderligere af Erhvervsstyrelsens eget iværksætteriindex fra 2012 (kilde 3, s. 11), hvor det slås fast, at nogle af rammebetingelserne for danske iværksættere er af ’tvivlsom kvalitet’. Det omfatter eksempelvis holdningen til iværksætteri i samfundet – men også iværksætterkompetencer, herunder iværksætteruddannelser. 

Regionalt

Flere lokale forhold tæller for at udbyde uddannelsen i Randers. Randers kommune er kendetegnet ved en befolkningstilvækst på 3 procent i perioden 2010-2016 og er altså en by i vækst (kilde 4, s. 34). Samtidig består 57 procent af befolkningen i Randers af personer inden for aldersgruppen 20-64 år, som dermed er arbejdsdygtige. Det betyder bl.a., at rammerne for jobskabelse skal udbygges og understøttes af det lokale uddannelsesudbud. Derudover er Randers kendetegnet ved en høj grad af etablering af nye virksomheder. Men mange af disse virksomheder bliver kun på markedet i kort tid og har svært ved at vækste (kilde 5, s. 23).

Behovet for jobskabelse erkendes af Randers Kommune, der de senere år har stillet skarpt på netop iværksætteri og innovation. I Randers Kommunes Erhvervspolitik for 2016 fokuseres der på forskellige forhold, der skal understøtte den positive udvikling i området.

En af målsætninger for Randers Kommune i 2016 er eksempelvis, at de skal have flere højtlønnede jobs til byen, hvilket bl.a. skal ske gennem mere uddannelse (kilde 6, s. 12-13). Det konkluderes, at uddannelsesniveauet i byen generelt er for lavt, hvilket gælder for både medarbejdere og ledere, og at ”knap halvdelen af virksomhederne inden for det seneste år [har] oplevet, at de ikke kunne besætte ledige stillinger” (kilde 6, s. 12-13) – en tendens, der vurderes til at være stigende. En anden målsætning for erhvervspolitikken i Randers er, at byen skal blive bedre til at skabe rammerne for vækstiværksættere.

I både Randers Kommune, Horsens Kommune, Syddjurs Kommune, Norddjurs Kommune, Viborg Kommune og Silkeborg Kommune har der været en positiv stigning i antallet af iværksættere i perioden 2009-2013 (kilde 4, s. 34). Overlevelsesgraden ser fornuftig ud i forhold til landsgennemsnittet for 2013, men etableringsraten er under landsgennemsnittet, hvilket også gælder for Skive Kommune, hvor der ligefrem har været en negativ vækst i antal iværksættere i perioden (se figur 4, bilag 1). De nye virksomheders jobskabelse målt som antal beskæftigede i kommunernes nyetablerede virksomheder er desværre også faldet fra 2011-2013 i fem ud af de syv kommuner (kilde 4, s. 37). Der er med andre ord plads til forbedring i Danias dækningsområde.

Udbuddet af en professionsbachelor i innovation og entrepreneurship i området vil være med til at ruste potentielle iværksættere bedre og dermed øge sandsynligheden for, at de reelt etablerer sig - samt forbedre deres overlevelseschancer yderligere.

På samme måde vil dimittender, der får ansættelse i en virksomhed i stedet for at starte op på egen hånd, i højere grad kunne medvirke til at løfte virksomhedens kompetencer og vækstniveau. Flere af de virksomheder, som vi har været i kontakt med i forbindelse med denne ansøgning, tilkendegiver, at netop kombinationen af en teknisk uddannelse (som fx elinstallatør eller autoteknolog) med en top-up i innovation og iværksætteri vil være en ønskværdig uddannelsesbaggrund for potentielle fremtidige medarbejdere. Det gælder især virksomheder inden for industrien som Verdo og Confac (se støtteerklæringer i bilag 4).

I den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland (kilde 7, s. 14) sættes der fokus på uddannelsesinstitutionernes arbejde mod øget innovation i udbud og gennemførelse af forløb målrettet såvel fuldtidsuddannelserne som efteruddannelserne. Der har i den forbindelse været særligt fokus på etablering af studentervæksthuse, hvor netop iværksætteri er omdrejningspunktet. Erhvervsakademi Dania indgår i Randers i studentervæksthuset VækstVærket med bl.a. VIA og en række uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og kommune med det formål i fællesskab at øge fokus på udvikling af innovative processor og iværksætteri i kommunen. Professionsbacheloruddannelsen i innovation og entrepreneurship vil yderligere understøtte denne udvikling. 

Region Midtjylland har i forbindelse med deres vækst- og udviklingsstrategi 2015 udvalgt fire styrkepositioner, som regionen vil have ekstra fokus på i de kommende år: 1) Fødevarer, 2) Smart Industri, 3) Energi & Klima samt 4) Kreative erhverv, IKT & Turisme (kilde 8, s. 20). Det må derfor forventes, at det i høj grad vil blive inden for disse brancher, at dimittenderne fra uddannelsen vil få beskæftigelse. 

Gennem processen med at afdække behovet for udbuddet af en professionsbachelor i innovation og entrepreneurship har Erhvervsakademi Dania været i kontakt med såvel de lokale erhvervsråd som repræsentanter for erhvervslivet. Disse interessenter bekræfter, at der er et stigende behov for veluddannede medarbejdere inden for innovation og entreprenørskab i dækningsområdet.

Walter Blunck, administrerende direktør for Vink Plast, slår fx fast i virksomhedens støtteerklæring, at ”[m]ed denne uddannelse kan vi højne den stigende efterspørgsel efter entreprenant og højtuddannet arbejdskraft, der er vigtig på et arbejdsmarked i konstant forandring” (bilag 4).

Også Mariagerfjord Erhvervsråd, der repræsenterer mere end 450 lokale virksomheder i området, byder muligheden for en lokal videreuddannelsesmulighed inden for innovation og entreprenørskab velkommen: ”Dette initiativ bakker vi til fulde op om og erklærer samtidig, at vi herfra gerne står til rådighed som samarbejdspartner i forhold til evt. involvering i uddannelsesudvalg, advisory boards eller andre fora med det formål at udbrede uddannelsen” (Torben Ladefoged, erhvervsdirektør i Mariagerfjord Erhvervsråd, se bilag 3).

Vi har været i kontakt med de lokale erhvervsråd, erhvervslivet samt en stor del af vores nuværende studerende. 

Referencetabellen i bilag 2 indeholder en oversigt over 13 virksomheder, som alle er positivt indstillet i forhold til at tage imod en praktikant og/eller ansætte en fremtidig medarbejder.

Vedlagt i bilag 3 og 4 findes ligeledes støtterklæringer fra Randers Kommune, Erhverv Randers og Mariagerfjord Erhvervsråd samt adskillige lokale virksomheder inden for bl.a. turisme- og produktionsbranchen.

Bilag 5 indeholder et uddrag af resultaterne fra en behovs- og mobilitetsanalyse foretaget på Erhvervsakademi Dania blandt de nuværende danske studerende på akademiuddannelserne.

Nuværende udbud af uddannelsen

Professionsbacheloruddannelsen i innovation og entrepreneurship udbydes p.t. følgende steder i landet:

·         Erhvervsakademi Aarhus

·         Erhvervsakademi MidtVest (Herning)

·         Erhvervsakademi Lillebælt (Vejle + Odense)

·         Erhvervsakademi Sjælland (Næstved)

·         Cph Business (Kgs. Lyngby)

Tilgangen til uddannelsen på landsplan har været stigende siden udbuddet startede. I perioden 2013-2015 er tilgangen steget med 90% fra 124 studerende til 236 studerende (kilde 9). 

Eftersom uddannelsen er en top-up-uddannelse, bliver tilgangen ikke automatisk opgjort via KOT-systemet, og de nationale tal for 2016 er derfor endnu ikke tilgængelige. Det bør dog nævnes, at Erhvervsakademi Aarhus i forbindelse med optag september 2016 igen i år har nået kapacitetsgrænsen og således ikke har haft mulighed for at udbyde flere pladser, selv om der reelt var flere ansøgere. Et udbud af uddannelsen i Randers vil derfor bidrage til at imødekomme et aktuelt og uopfyldt behov hos ansøgere i regionen.

Det antages, at de to geografisk tættest beliggende uddannelsesinstitutioner, Erhvervsakademi Aarhus og Erhvervsakademi MidtVest, er de tilfælde, hvor der kan frygtes at være sammenfald og overlap ift. optagelse af studerende.

To overordnede forhold taler imidlertid for, at muligheden for at udbyde uddannelsen i Randers ikke vil påvirke optaget negativt på de to andre erhvervsakademier:

 1) Erhvervsakademi Danias eget rekrutteringsgrundlag blandt vores nuværende studerende er af sådan et omfang, at det med meget stor sandsynligvis ikke vil påvirke antallet af ansøgere til de to andre akademier i Region Midtjylland (dette uddybes i senere afsnit om rekrutteringsgrundlag).

2)    Hvor både Erhvervsakademi Aarhus og Erhvervsakademi MidtVest lægger vægt på entreprenør- og iværksætterdelen af uddannelsen, er det i Randers hensigten at tone uddannelsen – inden for studieordningens rammer - i retning af intraprenørskab/corporate entrepreneurship:

Intraprenørskab er typisk at udvikle og tilbyde nye produkter og serviceydelser inden for eller som underafdeling af en allerede eksisterende virksomhed.

Vi er af den opfattelse, at der ligger et stort potentiale inden for intraprenørskab og innovation, fordi der er nogle klare synergier mellem iværksætterne og de allerede eksisterende virksomheder. Ved entreprenørskab skal iværksætteren ofte starte alt fra bunden: udvikling, produktion, salg, distribution, branding, reklamation osv. Ved intraprenørskab, derimod, støtter innovationsmedarbejderen den eksisterende virksomhed med allerede eksisterende systemer, erfaring, kontakter osv. Det vil sige, at vejen ud til forbrugerne er langt hurtigere og foregår med større styrke. Overlevelseschancerne er dermed større, og målene med vækst kan nås hurtigere. 

Intraprenørskab kan ske både i samarbejde med de helt små virksomheder som håndværkere, små butikker, net- og produktionsvirksomheder samt i samarbejde med større SMV´er inden for produktion, service og salg. Eksempelvis udtaler Peter Adamsen, projektleder for betonvirksomheden Confac: ”Med en nyoprettet uddannelse ved Erhvervsakademi Dania i Randers, med fokus på innovation og entreprenørskab vil rekruttering af nye medarbejdere med præcis de rette kompetencer være et stort aktiv – ikke kun for en virksomhed som Confac, men i lige så høj grad for allerede etablerede virksomheder, for at sikre den nødvendige vækst og udvikling af virksomhederne i Midtjylland” (se bilag 4). 

Lignende udbud i regionen

VIA University College i Herning og Aarhus udbyder en professionsbachelor i business og design, mens AU i Herning udbyder en uddannelse til diplomingeniør (Business Development Engineer). Som tabellen i figur 5 (bilag 1) viser, er der imidlertid væsentlige forskelle på fokus, indhold og ansættelsesvirksomheder for de tre uddannelser. Det er derfor vores vurdering, at de tre uddannelser tiltrækker forskellige typer studerende.                    

Lignende udbud hos Erhvervsakademi Dania

Erhvervsakademi Dania har på nuværende tidspunkt kun en enkelt top-up-mulighed at tilbyde vores dimittender fra akademiøkonomuddannelserne. Det drejer sig om vores professionsbachelor i International Hospitality Management, som primært retter sig mod dimittender fra serviceøkonom- og markedsføringsøkonomuddannelserne. Som det er lige nu, er der ingen konkrete tilbud på Erhvervsakademi Dania om direkte videreuddannelse til vores dimittender fra de tekniske og it-faglige erhvervsakademiuddannelser.

Indholdsmæssigt er der stor forskel på uddannelserne professionsbachelor i International Hospitality Management og professionsbachelor i innovation og entrepreneurship.

Det vurderes derfor, at der ikke vil være en kannibaliserende effekt. Derimod vil der snarere være tale om et potentiale for synergieffekt, idet studerende på de to uddannelser eksempelvis vil kunne kobles på de samme projekter og supplere hinanden inden for hver deres faglige kompetenceområde. 

Der er på nuværende tidspunkt i alt 15 dansksprogede erhvervsakademiuddannelser hos Erhvervsakademi Dania, der er direkte adgangsgivende jfr. BEK nr. 85 af 26/01/2016. Vi forventer ca. 600 dimittender fra disse uddannelser i 2017. 

Baseret på en behovs- og mobilitetsanalyse foretaget i september 2016 vurderer vi, at det er realistisk at antage, at mindst fem procent af det forventede dimittendantal i 2017 vil vælge at søge om optagelse på professionsbacheloruddannelsen i innovation og entrepreneurship, hvis den er tilgængelig i Randers. Det svarer til 30 ansøgere med en uddannelsesmæssig baggrund, der er direkte adgangsgivende. Dertil kommer dimittenderne fra tidligere årgange, hvoraf vi også må antage, at der vil være interesserede ansøgere. 

Hovedresultater fra undersøgelsen:

·         34 procent tilkendegiver i analysen, at de ville være interesserede i at læse en professionsbachelor i innovation og entrepreneurship, hvis den bliver udbudt i Randers.

·         52 procent overvejer generelt at læse videre. Heraf svarer 58 procent at den geografiske placering (tæt på bopæl) er vigtig i forbindelse med valg af videreuddannelse.

Bilag 5 indeholder et uddrag af resultaterne fra analysen. Undersøgelsen er foretaget i september 2016 i en repræsentativ stikprøve på 579 studerende fra danske hold på forskellige akademiuddannelser med en svarprocent på 75% (436 svar).

En anden indikator på, at vores nuværende studerende vil være interesserede i at fortsætte på top-up uddannelsen innovation og entrepreneurship, er interessen for at komme i iværksætter-praktikaftaler. Praktikken er en obligatorisk del af erhvervsakademiuddannelserne, og 4,2 procent af alle praktikaftaler indgået og godkendt i 2016 på relevante danske hold falder i kategorien ”iværksætterpraktik” hos Erhvervsakademi Dania. Det vil sige cirka 40 stk.

Det bør ligeledes nævnes, at der på vores nye deltidsuddannelse AU i innovation, produkt og produktion i Randers, har været succes med at oprettet to hold med i alt 46 kursister i foråret 2016. Dette underbygger, at der er stor interesse lokalt for uddannelse inden for feltet innovation. Disse studerende vil på længere sigt også være potentielle ansøgere til professionsbacheloruddannelsen i innovation og entrepreneurship.

Det er vigtigt at understrege, at Erhvervsakademi Dania ønsker at fokusere på kvalitet i optaget i stedet for kvantitet. Derfor er målet ikke at oprette mange hold eller få et stort optag, men at brande Campus Randers og Erhvervsakademi Dania som en udbyder af uddannelser med høj kvalitet. På baggrund af dette vurderes følgende udvikling i forhold til optag:

År 1: 25–30 studerende

År 2: 50–60 studerende

År 3: 50–60 studerende

Praktikdelen (15 ECTS) kan foregå i egen virksomhed eller som del af et udviklingsprojekt, i en udviklingsafdeling eller i en nystartet virksomhed. Typiske arbejdsopgaver vil være inden for projektledelse og produkt- og konceptudvikling. Praktikken kan både være hos servicevirksomheder, produktionsvirksomheder og offentlige institutioner, så uddannelsen har en bred aftagergruppe.

Erhvervsakademi Dania har gennem sine eksisterende uddannelser allerede et stort praktiknetværk og erfaring med at hjælpe de studerende, som vælger en iværksætterpraktik. Nuværende dimittender fra Erhvervsakademi Dania, som har valgt at starte egen virksomhed op inden for de seneste par år, vil ligeledes udgøre oplagte praktikpladser. Ud fra kendskabet til lokalområdet samt den opbakning, der tilkendegives i diverse støtteerklæringer fra både virksomheder og erhvervsråd (se bilag 2, 3 og 4) vurderes det derfor, at det vil være realistisk at tilvejebringe praktikpladser til alle studerende på uddannelsen.

Da uddannelsen forventes at tiltrække studerende fra et relativt bredt geografisk område, vil praktikpladserne med stor sandsynlighed også kunne placeres inden for et relativt stort geografisk område. Dette taler for, at studerende på uddannelsen ikke vil ’stjæle’ praktikpladser fra studerende på andre uddannelser, ligesom de vil være med til at skabe vækst for eksisterende og nye virksomheder i et område, der strækker sig ud over blot Randers Kommune.