Bachelor - Energi - Aalborg Universitet
Uddannelsens godkendte specifikke adgangskrav er pt.: Dansk A, Engelsk B, Matematik A
samt ét af følgende sæt krav:
1. Fysik B og Kemi C
2. Fysik B og Bioteknologi A
3. Geovidenskab A og Kemi C
Kravet om Dansk A vil udgå, såfremt uddannelsen godkendes til udbud på engelsk.
Uddannelsen er oprindeligt godkendt 18. december 2009 (jf. godkendelsesbrev vedlagt som bilag 5) til første udbud september 2010 med udbudssprog på dansk. Der ansøges med indeværende prækvalifikationsansøgning om at ændre udbudssprog til engelsk på uddannelsen.
Aalborg Universitet ser på baggrund af dialog med aftagere, samarbejdspartnere og forskellige analyser et stigende behov for energiingeniører på nationalt plan og i særdeleshed i Esbjergområdet. Det forventes ikke, at det nuværende antal dimittender kan dække efterspørgslen. Derfor ønskes et udbud af uddannelsen på engelsk, hvilket muliggør international rekruttering. Formålet med at udbyde uddannelsen på engelsk er at uddanne flere dimittender til efterfølgende beskæftigelse i Danmark. Det stigende behov uddybes i afsnittet ”Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil”. Aftagere har udtrykt tilfredshed med uddannelsens faglige elementer og erhvervssigte, hvilket ikke ændres ved sprogskifte. Der er alene tale om øge antallet af dimittender med henblik på at efterkomme det stigende behov for energiingeniører.
Uddannelsen blev akkrediteret positivt og efterfølgende godkendt i styrelsen i 2009, og et skift af udbudssprog vil ikke ændre uddannelsens konstituerende faglige elementer.
Uddannelsen vil fortsat være modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Prøven er angivet og afgrænset i studieordningen.
Bachelor i energi indeholder faglige elementer inden for det termiske, elektriske, reguleringsmæssige og mekatroniske område fælles for alle studerende på 1.-4. semester, mens studiet deler sig ud i tre specialiseringer, der fungerer som i alt 50 ECTS valgfag: Elektrisk energiteknik, mekatronik og termisk energiteknik på 5.-6. semester.
Uddannelsens moduler på de fire første semestre |
|||||
Semester |
Kode |
Modul |
ECTS |
Bedømmelse |
Prøve |
1 |
B1-1 |
Introduktion til teknisk rapportskrivning (P0) |
5 |
B/IB |
Intern |
B1-2 |
Fremtidens energisystemer (P1) |
10 |
7-skala |
Intern |
|
B1-3 |
Calculus |
5 |
7-skala |
Intern |
|
B1-4 |
Energisystemers grundlæggende fysik og opbygning |
5 |
B/IB |
Intern |
|
B1-5 |
Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund |
5 |
B/IB |
Intern |
|
2 |
B2-1 |
Energiteknologier |
15 |
7-skala |
Ekstern |
B2-2 |
Elektriske grundfag |
5 |
7-skala |
Intern |
|
B2-3 |
Grundlæggende mekanik og termodynamik |
5 |
7-skala |
Intern |
|
B2-4 |
Lineær algebra |
5 |
7-skala |
Intern |
|
3 |
B3-1 |
Modellering og analyse af enkle energikonverterende systemer |
15 |
7-skala |
Ekstern |
B3-2 |
AC-kredsløbsteori |
5 |
7-skala |
Intern |
|
B3-3 |
Anvendt ingeniørmatematik |
5 |
7-skala |
Intern |
|
B3-4 |
Termodynamik, varmetransmission og strømningslære |
5 |
7-skala |
Intern |
|
4 |
B4-1 |
Regulering af energiomsættende systemer |
10 |
7-skala |
Intern |
B4-2 |
Grundlæggende regulering |
5 |
7-skala |
Intern |
|
B4-3 |
Mekanik |
5 |
7-skala |
Intern |
|
B4-4 |
Realtidssystemer og programmeringssprog |
10 |
B/IB |
Intern |
Bachelor i energi med specialisering i elektrisk energiteknik. De 2 sidste semestre fungerer som valgfag |
|||||
Semester |
Kode |
Modul |
ECTS |
Bedømmelse |
Prøve |
5 |
B5-1 |
Design af effektelektroniske apparater |
15 |
7-skala |
Ekstern |
B5-4 |
Effektelektronik |
5 |
7-skala |
Intern |
|
B5-5 |
Elektriske maskiner |
5 |
7-skala |
Intern |
|
B5-7 |
Numeriske metoder |
5 |
7-skala |
Intern |
|
6 |
B6-1 |
Bachelorprojekt: Overføring og konvertering af energi i elektriske maskiner og anlæg |
15 |
7-skala |
Ekstern |
B6-4 |
Bæredygtige energisystemer: Økonomi, miljø og offentlig regulering |
5 |
B/IB |
Intern |
|
B6-6 |
Elektriske anlæg |
5 |
7-skala |
Intern |
|
B6-9 |
Tilstandsregulering og diskret regulering |
5 |
7-skala |
Intern |
Bachelor i energi med specialisering i mekatronik. De 2 sidste semestre fungerer som valgfag |
|||||
Semester |
Kode |
Modul |
ECTS |
Bedømmelse |
Prøve |
5 |
B5-2 |
Analyse af et mekatronisk system |
15 |
7-skala |
Ekstern |
B5-4 |
Effektelektronik |
5 |
7-skala |
Intern |
|
B5-5 |
Elektriske maskiner |
5 |
7-skala |
Intern |
|
B5-7 |
Numeriske metoder |
5 |
7-skala |
Intern |
|
6 |
B6-2 |
Bachelorprojekt: Design af et mekatronisk system |
15 |
7-skala |
Ekstern |
B6-4 |
Bæredygtige energisystemer: Økonomi, miljø og offentlig regulering |
5 |
B/IB |
Intern |
|
B6-5 |
Design og regulering af hydrauliske systemer |
5 |
7-skala |
Intern |
|
B6-9 |
Tilstandsregulering og diskret regulering |
5 |
7-skala |
Intern |
Bachelor i energi med specialisering i termisk energiteknik. De 2 sidste semestre fungerer som valgfag |
||||||
Semester |
Kode |
Modul |
ECTS |
Bedømmelse |
Prøve |
|
5 |
B5-3 |
Design af termiske systemer |
15 |
7-skala |
Ekstern |
|
B5-6 |
Modellering af termiske systemer |
5 |
7-skala |
Intern |
||
B5-7 |
Numeriske metoder |
5 |
7-skala |
Intern |
||
B5-8 |
Varmetransmission |
5 |
7-skala |
Intern |
||
6 |
B6-3 |
Bachelorprojekt: Termomekaniske energisystemer |
15 |
7-skala |
Ekstern |
|
B6-4 |
Bæredygtige energisystemer: Økonomi, miljø og offentlig regulering |
5 |
B/IB |
Intern |
||
B6-7 |
Kemisk termodynamik og procesoptimering |
5 |
7-skala |
Intern |
||
B6-8 |
Strømningsmaskiner |
5 |
7-skala |
Intern |
||
Takst 3 (som uddannelsen også pt. er godkendt til).
Som påvist i analyser og statistikker beskrevet i ”Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil” ses det, at behovet for energiingeniører fremadrettet vil udvise en betydelig stigning, i særdeleshed i Esbjergområdet med fokus på energiområder offshore, proces-, biomasse- samt olie og gasindustrien. Sammenholdes behovet for kvalificeret arbejdskraft med antallet af dimittender, demonstreres en kommende mangel på energiingeniører, hvilket desværre forstærkes yderligere med et fald i optaget på bacheloruddannelsen i energi i 2016 på 52 %. Ved at udbyde uddannelsen på engelsk muliggøres en international talentrekruttering, hvilket vil bidrage til øget antal af dimittender fra uddannelsen til efterfølgende beskæftigelse i Danmark.
Der henvises desuden til afsnittet “Mangel på energiingeniører i fremtidens arbejdsmarked” i ”Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil”.
Der henvises også til bilag 1, der indeholder støtteerklæringer fra aftagere. Støtteerklæringerne demonstrerer en tydelig mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for energiområdet, samt at et udbud på engelsk vil støtte den internationale profil, der også eksisterer blandt aftagerne i den Syd og Vestjyske område.
Som det fremgår af ”Dokumentation for efterspørgsel på uddannelsesprofil” forventes stor mangel på ingeniører fremadrettet. Pt. optages knapt 30 studerende per år (dog kun 14 i 2016), og dette vurderes ikke som et tilstrækkeligt antal til at dække det stigende behov i området. Dette forstærkes yderligere, da der ikke findes andre uddannelser i det Syd- og Vestjyske område, der har tilsvarende profileringer. Ved udbud af uddannelsen på engelsk er det målet at fordoble antallet af studerende per årgang (60 studerende per optag). Dette antal vil endvidere øge muligheden for at kunne tilbyde kandidatspecialiseringer qua det større volumen.
Aalborg Universitet har undersøgt behovet dels via statistikker og analyser foretaget af IDA og Engineer the Future, der dækker en bred vifte af industrier. Desuden har aftagergruppen under Studienævnet for Energi samt aftagerpanelet fra School of Engineering and Science været hørt i forhold til behovsafdækningen. Endeligt har Aalborg Universitet i forbindelse med behovsafdækningen indhentet støtteerklæringer fra nedenstående virksomheder og organisationer, der alle beskriver et stort behov for nye energiingeniører, og at de gerne ser et udbud på engelsk:
- Added Values
- DIS, Innovative Engineering
- DongEnergy
- Energinet.dk
- Energistyrelsen
- Esbjerg Erhvervsudvikling
- Esbjerg Kommune
- Halliburton
- IDA, Syd
- Lodam
- Mærsk Olie og Gas A/S
- Siemens A/S Flow Instruments
- Siemens Wind Power A/S
- Sub-C Partner
- Schlumberger
- Vattenfall
Bachelor i energi, der blev udarbejdet i 2009, er udviklet i tæt samarbejde med industrien, og der er løbende lavet evaluering på, hvordan uddannelsen modsvarer nutidens efterspørgsel, dels via selvevalueringen foretaget i 2014, dels via de årlige møder i aftagergruppen for Studienævnet for Energi og aftagerpanelet for School of Engineering and Science. Aftagere og selvevalueringspanelet har alle udtrykt stor tilfredshed med profilen på den eksisterende energiuddannelse. Den nye studieordning, der træder i kraft per 1.september 2016, er udarbejdet i 2015 på baggrund af input fra aftagerpanelet og selvevalueringsrapporten med efterfølgende handleplan. Aftagere har udtrykt tilfredshed med indhold og kurser, og ved et udbud af uddannelsen på engelsk, vil der ikke blive foretaget ændringer i indhold og kurser. Det er alene udbudssproget, der ændres for bedre at imødekomme volumen i aftagernes efterspørgsel.
Som nævnt tidligere udbydes uddannelsen i dag på dansk, men den ønskes nu udbudt på engelsk for at få et større rekrutteringsgrundlag. Kandidatuddannelserne i energi på Aalborg Universitet i Esbjerg, der ligger i umiddelbar forlængelse af de to specialiseringsretninger på denne bachelor, udbydes i forvejen på engelsk. Et udbud af bacheloruddannelsen på engelsk vil således give internationale studerende mulighed for at afslutte et fuldt uddannelsesforløb med både bachelor- og kandidatuddannelse i Esbjerg, hvilket efterspørges af erhvervslivet.
Bidraget ved udbud på engelsk er ikke en ny faglig profil, men blot flere færdige bachelorer med de ønskede uddannelsesprofiler.
I Jylland og på Fyn findes som angivet i afsnittet ”Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil” to engelskudbudte professionsbacheloruddannelser (top-up), som dog ikke er adgangsgivende til kandidatuddannelserne i energi pga. manglende faglige kompetencer, men at de kan optages på bachelor i energi og få merit for en række kurser.
Derudover findes uddannelser under VIA University College, Horsens og på Syddansk Universitet; bachelor in Mechanical Engineering og bachelor i mekatronik. Disse uddannelser har primært fokus på henholdsvis det maskintekniske eller det mekatroniske område. De dækker derfor ikke bredt energi med både termiske-, elektriske-, samt mekatroniske områder, hvilket bachelorenergiuddannelsen i Esbjerg gør.
De eksisterende uddannelsesudbud inden for energi og på engelsk adskiller sig derfor væsentligt fra bachelor i energi på campus Esbjerg og udbud af denne uddannelse på engelsk vil derfor ikke have negative konsekvenser for andre eksisterende uddannelser eller udbud.
Det forventes, at der udover optag fra Danmark vil komme studerende fra det øvrige Europa og herunder i særdeleshed Tyskland til uddannelsen, F.eks. kan det nævnes, at ca. halvdelen af de studerende, der de sidste tre år er optaget på universitetets bacheloruddannelse i elektronik og datateknik med udbud på engelsk, kommer fra udlandet. Denne uddannelse har et rekrutteringsgrundlag meget lig det, der vil være gældende for bachelor i energi, hvis den bliver godkendt til udbud på engelsk. Bachelor i energi i Esbjerg har bl.a. haft besøg af studerende fra flere tyske gymnasier, der har udtrykt, at deres studerende gerne ville studere i Esbjerg. Helt konkret er der stor interesse fra tyske studerende, der kommer fra Hamborg-, Lübeck-, Kiel- og Flensborg-områderne. Fra Schleswig-Holstein har Aalborg Universitet taget årligt tilbagevendende initiativer til at have et åbent hus og studietursbesøg herfra. På dette års studiedag var det nødvendigt at afvise studerende, der ønskede at påbegynde bachelor i energi næste år, fordi uddannelsen pt. kun er godkendt til udbud på dansk. Der forventes et stort potentiale i Tyskland, også udover de nævnte områder, idet Tyskland står for at skulle lave en historisk ”Energiwende” – en stor omstilling væk fra kul og A-kraft til alle former for vedvarende energi. En sådan overgang vil kræve ingeniører, der har kompetencer inden for vedvarende energi; et område som Danmark er kendt for at have udviklet og arbejdet med i gennem tre årtier.
Det forventes samtidig, at samme antal danske ansøgere til uddannelsen kan fastholdes. Et engelsk udbud af bachelor i energi vil med andre ord lede til dimittender til den danske industri i området, som bliver særdeles velegnede til at varetage opgaver i bl.a. Tyskland grundet kendskabet til både tysk, engelsk og dansk. Det internationale præg på uddannelsen vil ligeledes komme de danske studerende til gavn og sikre dem stærke sproglige kompetencer i forhold til et internationalt arbejdsmarked.
Som det fremgår af ovenstående analyser og statistikker, forventes stor mangel på ingeniører fremadrettet. Pt. optages knapt 30 studerende per år (dog kun 14 studerende i 2016), og dette vurderes ikke som et tilstrækkeligt antal til at dække det stigende behov i området. Ved engelsk udbud af uddannelsen ønskes det at fordoble antallet af studerende per årgang (60 studerende per optag). Dette antal begrundes ud fra, at der er gode beskæftigelsesmuligheder for dimittenderne, og med 60 studerende vil der samtidig være tilstrækkelige undervisningsressourcer til fortsat at opretholde en høj kvalitet i uddannelsen.
Ikke relevant.